Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Karl Olesen
Karl Olesen blev født i Dalgaard i Skovsted 14/11
1900. Han blev født uden for ægteskab, men moderen
Elvine blev boende hjemme, så Karl er opfødt hos sin
bedstefar, Kr. Jeppesen, som han så meget op til. Gården
lå nede ved krydset, men blev omkring 1913-14 flyttet
op, hvor den nu ligger og er ejet af Knud Hvelplund.
Bortset fra et år i Gl. Skjelsgård hos Lars Bak (1823-24)
var Karl hjemme, indtil gården måtte sælges ved
tvangsauktion i 1934. Siden har han boet i sit nuværende
hus og har ernæret sig som daglejer. Morbroderen Jørgen
var post - gik i begyndelsen og cyklede derefter. Karl
Olesens mor døde i 1936, og i 1941 overtog han huset
efter morbroderen.
Karl Olesen husker, at han fik bank den første dag i
skolen, og at han har siddet efter, fordi han kom til at
vende et 1-tal forkert. Senere, i 1912, kom lærer Gellert
til Skovsted, men allerede i 1914 blev han indkaldt til
sikringsstyrken, og Karl havde en vikar, der hed Flade.
Han var "sanggal", og det var "et frygteligt væsen", at de
skulle synge hele tiden. De skrev mest på tavler i skolen
- inden eksamen skulle tavlerne med hjem og skures.
Grifler, penne og blyanter blev købt af degnen (1-2 øre
for en griffel). Til eksamen skulle de læse et stykke for
præsten.
Hjemme var Karl altmuligmand. Allerede i "bette
klasse" skulle han malke 2 køer til middag, før han gik i
skole. Han skulle trække med køerne, og en gang blev
han løbet over ende. "Jeg havde det godt, men skulle det,
man blev sat til".
De havde 8 køer, men senere 12. Fårene skulle
flyttes et par gange om dagen. Han husker, at han somme
tider kunne "ture en halv dag" for at få soen over broen,
når den skulle til orne i Kielsgård.
De fik en "god, stærk kost". Om morgenen fik de
kogt mælk og rugbrød og til tider ost. Karl husker, at de
selv bagte 18-20 rugbrød ad gangen. Mælken var i et
stort fad, hvor man spiste fælles.
Der var to retter mad til middag, f.eks. kål, ærter,
flæsk, grød. Til mellemmad fik de om vinteren ofte
saltet torsk, og til "nætter" var der grød. Der blev
brygget meget øl.
Da Karl flyttede til sit nuværende hus, havde han
arbejde som daglejer det meste af tiden og lavede al
slags landbrugsarbejde; han ville dog ikke fylde møg,
men godt sprede.
Han skulle op kl. 6 og skulle malke og røgte de 2
køer - havde som regel 3 grise, ofte "patentgrise" som
andre havde opgivet, og han havde næsten altid held med
at føde dem op på 3 måneder. I begyndelsen fik han et
par kroner om dagen. Ofte var han først hjemme igen kl.
8 eller 9, men naboerne var flinke til at trække køerne
hjem. Sommetider var han hjemme om middagen. Før
malkemaskinernes tid passede han ofte bedriften, mens
folk var i byen. Hjemme på gården kunne han malke 10
køer på en time, men det var ikke altid så nemt med
fremmede køer.
Karl Olesen mener, der har været følgende
teglovne: oven for Jens Fynbo, hvor K.E. Pedersen bor,
syd for Skovstedlund, ved Kortegård, samt den største
og sidste i Oddershede. Det sidste sted havde Kr. Krogs
bror senere høkerforretning (han lukkede forretningen,
hvis han var fuld). Marie Høker (Jensen), en søster til
Kr. Sunesen, havde forretning i Harald Skårups
ejendom. Karl bekræfter, at Martin Skyttes karl, Edvard,
overtog forretningen. Martin Skytte måtte selv overtage
forretningen ("Han var lidt af en kanalje, kunne styre de
fleste i kæberne og i kortene"). Skytte overtog Krogs
forretning.
Ifølge Karl var Jens Andersen i Hegnsgård "ikke af
de mange ord, men sagde han noget, blev det hørt". Han
var venstremand i modsætning til Kr. Krogh, der var
"stokkonservativ" og "en stiv karl". Jens Andersen fik
Hovsør dæmning ført igennem mod Kr. Krogs vilje. Jens
Andersen var "fingernem", "smidig som en kat" og
"begavet". Konen, Marianne, havde ord for at være
gerrig. Jens Andersen var den første, der havde
"vindmotor" i Skovsted. De havde ingen børn, så Jens
Andersen hidkaldte Svend Åge Petersens far som
bestyrer, og han overtog gården.
I fordums tid var der smedje, hvor Kjelstrupvej 51
nu ligger. Man fandt søm, skruer o.l. deroppe i Karls
barndom, men han kan kun huske, at smedjen har ligget,
hvor den er nu. Ifølge Karl er der fundet trædesten i
engen, så man kunne komme over til Ullerupgård i
gammel tid. Han har hørt, at Kanstrup skulle være
enkesæde til Ullerupgård.
Jens Peter Henriksen
Jens Peter Henriksen blev født 16/2 1913 i
Thisted, men kom til Skovsted allerede 1 måned senere
og har været der siden. Jens Peter kom i skole, da han
var 6 år gammel og gik hele skoletiden hos lærer
Gellert. I bette klasse var de 34 elever, da de var flest.
Det var religion, skrivning og læsning, det hele gik ud
på, selv om der også var andre ting. En gang om
måneden havde man noget, der blev kaldt "sproglære"
(ordbøjninger og lignende). Lektierne bestod mest af
bibelhistorie og salmevers, men også somme tider
danmarkshistorie. Om sommeren havde man nogle
gange lidt gymnastik på legepladsen, hvor der var
plint, buk og ribber, som også blev brugt i
frikvartererne.
Efter Jens Peters udsagn fik man lov til at sidde
ubemærket, hvis man ingenting kunne. Når bare man
kunne religion, så kunne man ellers få lov til at sidde.
Sådan var lærerne vist dengang. Her spillede det nok
også ind, at præsten var til stede ved eksamen
(sammen med 2 andre). Eksamen var om formiddagen,
hvorefter man havde fri resten af dagen. Eleverne
havde penge med til brystsukker og legede i
lergraven. Jens P. Henriksen konkluderer om
skoletiden: "Nu har man chancen for at få noget lært,
det havde vi ikke".
Leg var der ikke meget af i timerne. Det kunne
hænde, at man legede "Columbus" (kædetagfat)
sammen med lærer Gellert. I frikvartererne legede
drengene og pigerne hver for sig. Om vinteren spillede
drengene meget med lerkugler, og om sommeren
legede de meget oppe i skoven, men de måtte ikke
komme længere op end til stien, for de skulle kunne
høre læreren råbe.