Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Maleri af det gamle Bromølle
Ude i det flade land, hvor stenalderhavet i sin tid gik
ind mellem Skovsted og Kløv ligger Bromølle.
Historien om Bromølle går langt tilbage, og den var en
af de største møller i Thy. Den nævnes allerede i 1568,
og var på den tid ejet af Ørum slot. I 1662 bliver møllen
udlagt fra Ørum Slot. Præster var åbenbart på den tid et
foretagsomt folkefærd, for møllen skødes i 1688 til en
sjællandsk præst, Hans Lund, der dog igen forpagter
møllen ud. Mølleren klager imidlertid over, at der fra
Valborgsdag til Sct. Olufs dag, ikke kan males på
møllen, uden der falder stor regn. Også den gang har
der været miljøinteresser, der skulle varetages. I 1708
hedder det i en landmålings-forretning: "Bromølle må
ikke opstemme sit vand, længere end til 1. maj for de
omliggende enges skyld".
Blandt de mange aktiviteter omkring møllen, har
der fra gammel tid også været drevet et ret stort
landbrug. Lars Nielsen (Roer) skriver bl.a i Historisk
årbog fra 1965, i sine barndomserindringer fra
Skovsted, om engen og området omkring Bromølle. I
åen var der masser af fisk, også ål. Der var meget for
en dreng at se på. Der var først det store vandhjul, som
trak møllen, hvorpå der stod, den tapre landsoldat, som
drejede med rundt når møllen arbejdede. Der var
stampemøllen, der blev trukket af et andet vandhjul. En
stampemølle er en gammel vandmølletype, hvis hjul
drev nogle tykke bjælker, kaldet stampere lodret op og
ned. De brugtes til valkning af tøj og til knusning af
hårde emner.
Fra Bromølle kørte om vinteren to spand heste ud
efter korn hos bønderne, og somme tider holdt der i
gården mange store læs korn, der skulle males. Hvis
der var ventetid, kom folk ind i borgerstuen og fik en
dram og en tår øl og fik piben stoppet, og så fortaltes
der historier. Der lå i sin tid også en stor vejrmølle, lidt
sydøst for vandmøllen, den blev omkring 1870 flyttet
til Kjelstrup og fungerede der i ca. 50 år som mølle,
inden den blev nedrevet. En anden vejrmølle lå på
bakken mellem Hillerslev og Skovsted. Den blev kaldt
"Drillepig", og det fortaltes, at den var bygget som en
Bromølle
af Mads Frost
konkurrent til Bromølle, deraf navnet. Til Bromølle
hørte dengang Søndermarken, hvor nu Overballegård
ligger.
Bromølle har i tidens løb haft mange ejere. Vi kan i
de gamle protokoller læse om handler op gennem det
attende århundrede, og noget tyder på, at det ikke altid
har været en god forretning, at drive møllen.
En Thisted købmand ved navn Springborg købte
møllen i1849. Korrespondancer mellem det daværende
sogneråd og amtmand Rosenkrantz viser, at samme
købmand forsøger at krybe udenom den skat, der var
pålagt møllen, den såkaldte mølleskyld.
Og på sognerådets vegne "indstiller man til hans
højvelbårenhed amtmand Rosenkrantz at afgjøre sagen".
Om det skyldes manglende vand til at drive møllen,
melder historien meget lidt om, men efter købmand
Springborgs død i 1863 går møllen med tilliggende
jorder på tvangsauktion.
I beskrivelsen af ejendommen hævder
herredskontoret i Thisted ganske vidst, at der på alle tider
af året er vand nok til at drive møllen, og at ejendommen
består af en toetagers grundmuret vandmølle, hvori der
er to melkværne og to sigter.
Møllen er anlagt efter nyeste konstruktion, og der er
plads til yderligere udvidelser. Der er en hollandsk
vindmølle med 27 alens vingefang hvor der er to
melkværne.
En stampemølle med ibygget smedje. Et grundmuret
våningshus, med en rummelig og god beboelse, samt
rummelige udhuse, hvori det så består.
Jorderne var 79 tdr. bygsædeland agerjord, 40 tdr.
bygsæde eng, hvorpå der kan avles ca. 60 læs hø og 30
læs rør, 5 tdr. sædetørvemose, samt et hedeskifte på 2
tdr. sæde.
I 1908 blev møllen nedlagt og Bromølle er herefter
drevet som almindeligt landbrug.
I ca. 1930 blev gården købt af Chr. Hammer, og i
1942 blev hele ejendommen bygget op med stuehus og
udhuse.
Kirke og Sogn har besøgt de nuværende ejere Karen
Marie og Gert Agesen. Ud af papirer, de er i besiddelse
af, kan vi læse, at stuehuset (det nuværende) er på 130
m 2 i tre plan, og at det ialt kostede 29.900. Til orientering
var der i stuehuset 30 lamper á 43 kr. Stalden var på 420
m 2 , og kostede 19.400 kr., der var 5 lamper. Endelig var
der laden på 485 m 2 -, der var 1 lampe.
Lys var åbenbart ikke noget man just frådsede med i
udhusene. Endelig blev der bygget et hønsehus til 600 kr.
+ lidt div., ialt 69905 kr. for at bygge en stor gård. Tal vi
i dag næsten ikke kan forholde os til.
I 1973 købte de fire søkende Mads, Bent, Gert og
Karen Agesen Bromølle. I 1974 brændte alle udhuse og
Karen Marie og Gert Agesen overtog året efter gården
alene. Der blev bygget stald og lade for at starte en
fedetyrsproduktion med 575 kalve ad gangen, en
produktion man kørte til 1981 sammen med Skræddergården
i Hjardemål, der var ejet af Gerts far, Georg