Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

Til skattevæsenet opgav postkontoret hans indtægt for 1958 til 3.960 kr. Samme år tjente faderen 4.171 kr., mens moderen havde en ind-tjening som brevsamler på 3.262 kr. Det sidste købmandspar i Skovsted var Karen og Herman Bak-Jensen, der afløste Herluf Wigh Thomsen i 1951. Herman blev født i 1916 i Vang, hvor hans far var købmand. Han var kommis derhjemme og overtog under besættelsen forretningen efter faderens død. Han blev gift med Karen i 1942. Hun var fra Lønnerup, hvor hun blev født 1920. I ægteskabet fik de tre børn: Mogens (1942), Ilse (1944) og Vibeke (1955). Karen sammen med Astrid Christoffersen og Morten og Jesper Yde Knudsen Herman Bak-Jensen er den købmand, der har stået i længst tid bag disken i Skovsted. Han døde i 1983, men Karen var vant til at hjælpe til i butikken, så hun førte forretningen videre endnu et par år. I 1985 drejede hun nøglen rundt for sidste gang og flyttede til Gråkildevej i Tilsted, hvor hun døde i 1993. Aage Jacobsen blev ikke post-kollega med sin far i så lang tid. Efter kort tids sygdom døde J. P. Jacobsen i 1960. Inger Jacobsen var derefter alene om at passe centralen og brevsamlingsstedet. Hun havde fortsat lejeindtægten fra Herman Bak-Jensen, der ifølge en lejekontrakt fra 1964 betalte en månedlig leje af butikken på 135 kr. Et par år efter fik Inger Jacobsen imidlertid en uventet ekstraindtægt, idet hun vandt en bil på en FDFlodseddel. Det var en Ford Consul Cortina, som indbragte hende et beløb på 16.000 kr. i januar 1966. Efter den gevinst var det efter sigende lidt lettere at sælge FDF-lodsedler i Skovsted. Når Inger Jacobsen havde behov for afløsning, fik hun en hjælpende hånd fra Anna og Aage Jacobsen. De var blevet gift i 1959, og to år senere byggede de deres hus, "Ålbak". Her vågnede han engang, da vækkeuret ringede. Det var der ikke noget mærkeligt i, men Anna kiggede lidt, da han i halvsøvne greb vækkeuret og sagde: "Skovsted"! Efter 1970 kunne Inger Jacobsen imidlertid sove roligt om natten, idet centralen blev automatiseret. Hun blev boende i huset indtil sin død i 1986. Samme år blev huset solgt til Leo Kaarfast. Inger Jacobsen ved centralbordet i 1970. Skovsted central blev oprettet som statstelefonstation i 1907 og blev overtaget af Jydsk Telefon 1. januar 1923, da der var 15 abonnenter Inger Jacobsen passede centralen fra 1919, indtil den blev nedlagt 7. november 1970. Ved denne automatisering blev 75 abonnenter overført til Sennels. Inger Jacobsen havde i sovekammeret en klokke, der vækkede hende, hvis nogen skulle telefonere om natten. Det skete mest, hvis nogen havde brug for en dyrlæge
Maleri af det gamle Bromølle Ude i det flade land, hvor stenalderhavet i sin tid gik ind mellem Skovsted og Kløv ligger Bromølle. Historien om Bromølle går langt tilbage, og den var en af de største møller i Thy. Den nævnes allerede i 1568, og var på den tid ejet af Ørum slot. I 1662 bliver møllen udlagt fra Ørum Slot. Præster var åbenbart på den tid et foretagsomt folkefærd, for møllen skødes i 1688 til en sjællandsk præst, Hans Lund, der dog igen forpagter møllen ud. Mølleren klager imidlertid over, at der fra Valborgsdag til Sct. Olufs dag, ikke kan males på møllen, uden der falder stor regn. Også den gang har der været miljøinteresser, der skulle varetages. I 1708 hedder det i en landmålings-forretning: "Bromølle må ikke opstemme sit vand, længere end til 1. maj for de omliggende enges skyld". Blandt de mange aktiviteter omkring møllen, har der fra gammel tid også været drevet et ret stort landbrug. Lars Nielsen (Roer) skriver bl.a i Historisk årbog fra 1965, i sine barndomserindringer fra Skovsted, om engen og området omkring Bromølle. I åen var der masser af fisk, også ål. Der var meget for en dreng at se på. Der var først det store vandhjul, som trak møllen, hvorpå der stod, den tapre landsoldat, som drejede med rundt når møllen arbejdede. Der var stampemøllen, der blev trukket af et andet vandhjul. En stampemølle er en gammel vandmølletype, hvis hjul drev nogle tykke bjælker, kaldet stampere lodret op og ned. De brugtes til valkning af tøj og til knusning af hårde emner. Fra Bromølle kørte om vinteren to spand heste ud efter korn hos bønderne, og somme tider holdt der i gården mange store læs korn, der skulle males. Hvis der var ventetid, kom folk ind i borgerstuen og fik en dram og en tår øl og fik piben stoppet, og så fortaltes der historier. Der lå i sin tid også en stor vejrmølle, lidt sydøst for vandmøllen, den blev omkring 1870 flyttet til Kjelstrup og fungerede der i ca. 50 år som mølle, inden den blev nedrevet. En anden vejrmølle lå på bakken mellem Hillerslev og Skovsted. Den blev kaldt "Drillepig", og det fortaltes, at den var bygget som en Bromølle af Mads Frost konkurrent til Bromølle, deraf navnet. Til Bromølle hørte dengang Søndermarken, hvor nu Overballegård ligger. Bromølle har i tidens løb haft mange ejere. Vi kan i de gamle protokoller læse om handler op gennem det attende århundrede, og noget tyder på, at det ikke altid har været en god forretning, at drive møllen. En Thisted købmand ved navn Springborg købte møllen i1849. Korrespondancer mellem det daværende sogneråd og amtmand Rosenkrantz viser, at samme købmand forsøger at krybe udenom den skat, der var pålagt møllen, den såkaldte mølleskyld. Og på sognerådets vegne "indstiller man til hans højvelbårenhed amtmand Rosenkrantz at afgjøre sagen". Om det skyldes manglende vand til at drive møllen, melder historien meget lidt om, men efter købmand Springborgs død i 1863 går møllen med tilliggende jorder på tvangsauktion. I beskrivelsen af ejendommen hævder herredskontoret i Thisted ganske vidst, at der på alle tider af året er vand nok til at drive møllen, og at ejendommen består af en toetagers grundmuret vandmølle, hvori der er to melkværne og to sigter. Møllen er anlagt efter nyeste konstruktion, og der er plads til yderligere udvidelser. Der er en hollandsk vindmølle med 27 alens vingefang hvor der er to melkværne. En stampemølle med ibygget smedje. Et grundmuret våningshus, med en rummelig og god beboelse, samt rummelige udhuse, hvori det så består. Jorderne var 79 tdr. bygsædeland agerjord, 40 tdr. bygsæde eng, hvorpå der kan avles ca. 60 læs hø og 30 læs rør, 5 tdr. sædetørvemose, samt et hedeskifte på 2 tdr. sæde. I 1908 blev møllen nedlagt og Bromølle er herefter drevet som almindeligt landbrug. I ca. 1930 blev gården købt af Chr. Hammer, og i 1942 blev hele ejendommen bygget op med stuehus og udhuse. Kirke og Sogn har besøgt de nuværende ejere Karen Marie og Gert Agesen. Ud af papirer, de er i besiddelse af, kan vi læse, at stuehuset (det nuværende) er på 130 m 2 i tre plan, og at det ialt kostede 29.900. Til orientering var der i stuehuset 30 lamper á 43 kr. Stalden var på 420 m 2 , og kostede 19.400 kr., der var 5 lamper. Endelig var der laden på 485 m 2 -, der var 1 lampe. Lys var åbenbart ikke noget man just frådsede med i udhusene. Endelig blev der bygget et hønsehus til 600 kr. + lidt div., ialt 69905 kr. for at bygge en stor gård. Tal vi i dag næsten ikke kan forholde os til. I 1973 købte de fire søkende Mads, Bent, Gert og Karen Agesen Bromølle. I 1974 brændte alle udhuse og Karen Marie og Gert Agesen overtog året efter gården alene. Der blev bygget stald og lade for at starte en fedetyrsproduktion med 575 kalve ad gangen, en produktion man kørte til 1981 sammen med Skræddergården i Hjardemål, der var ejet af Gerts far, Georg
Page 1 and 2: 1 Skovsted og Kåstrup i tilbagebli
Page 3 and 4: 3 Redaktion: Svend Sørensen Layout
Page 5 and 6: Oddershedevej 5 Skovsted, som jeg h
Page 7 and 8: Han driver Nr. Kortegård som en kv
Page 9 and 10: Hjemmet talte syv børn: Dagny, Jen
Page 11 and 12: Kristian Tousig i postuniform samme
Page 13 and 14: Bromøllevej Bromøllevej 1 (Skovst
Page 15 and 16: Skovsted skrædder A. M. Nielsen sk
Page 17 and 18: Skovsted og Kåstrup i tilbageblik
Page 19 and 20: ikke gik ild i træet. Og ens mor m
Page 21 and 22: Måltagning til nyt tøj var en pro
Page 23: mødre for 5.935 kr. Dette sidste b
Page 27 and 28: De følgende portrætter er et resu
Page 29 and 30: Karl Olesen Karl Olesen blev født
Page 31 and 32: fliser. Efter hans mening kom der r
Page 33 and 34: Skovstedlund - en gård ved søen a
Page 35 and 36: angivet 126 læs korn (byg, rug og
Page 37 and 38: Familien Krog og striden om Skovste
Page 39 and 40: og Anton Tousig et barn, der døde
Page 41 and 42: Brændselsrum, 6 Læs Skottetørv
Page 43 and 44: I en beskrivelse over Thy fra 1802,
Page 45 and 46: har jeg rod, derfra min verden går
Page 47 and 48: gamle ordsprog: "Den man elsker, tu
Page 49 and 50: Der var også andre i det lille sam
Page 51 and 52: Nedergaard havde sørget for til os
Page 53: Kammerråden i Bisgaard. Kåstrup h

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?