Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

mødre for 5.935 kr. Dette sidste beløb stammede fra en
produktion, som Jacobsen havde i et baghus sammen
med tømrer Alfred Petersen. En brand den 5. marts 1942
satte imidlertid en stopper for dette foretagende. I
forbindelse med branden blev der udbetalt 1.500 kr. i
erstatning af brandforsikringen.
Den skattepligtige indkomst for 1936 beregnede J.
P. Jacobsens til et beløb på 1.714 kr. Når de fradragsberettigede
omkostninger var trukket fra, så var der stort
set kun indtægten fra centralen og postvæsenet at svare
skat af. Centralen indbragte 1.222 kr. og posten 769 kr. -
i alt 1.991 kr. Af regnskabet fremgår det i øvrigt, at der
var en tjenestepige i huset.
1930'erne indledes med en landbrugskrise, og
denne krise kan selvfølgelig aflæses i regnskabet for
1936, men med faste indtægter holdt man altså skindet
på næsen. Vi må også tage i betragtning, at ingen
normalt var interesseret i at betale mere i skat end
nødvendigt, så der er naturligvis ikke pyntet på resultatet
i regnskabet. Og selv om der blev svaret skat af
forbruget af egne varer, så må det alt i alt have været en
fordel at have nem adgang til æg, kyllingesteg og
kolonialvarer.
Jacobsens hønseri var et kontrolhønseri, en
betegnelse der kommer af, at hønsene var under
regelmæssig dyrlægekontrol. Der blev fremstillet
postkort med billede af hønseriet, der også rådede over
eget brevpapir. Som hoved på brevpapiret står der: "J. P.
Jacobsens kontrolhønseri." Efter adressen kan man læse:
"Hønseriet tildelt 1. præmie + tillægspræmie i
stedbedømmelsen samt Det kgl. danske
Landhusholdningsselskabs store sølvbøger." Ved siden
af et billede af hønseriet oplyses: "Specialopdræt af
brune italienere og rhode islands reds." - "Gennemført
kontrol og stambogsføring. Rugeæg og daggamle
kyllinger samt tillægsdyr afgives."
Inger og Jørgen Peter Jacobsen
ved deres sølvbryllup 27.12.1943
For Inger og
J. P. Jacobsen var
der meget at se til
med så mange
funktioner på den
samme matrikel.
Resultatet blev da
også, at forretningen
blev lejet ud,
og med de stigende
priser på
hønsefoder under krigen var kontrolhønseriets
dage også talte.
Butikken lejes ud
11937 lejede J. P. Jacobsen købmandshandelen ud
til kommis Karl M. Jensen, Sundby. Han skulle ud
over butikken have beboelse i den vestlige del af huset,
mens Inger og J. P. Jacobsen indrettede sig i den anden
del af huset med telefoncentral og brevsamlingssted.
Lejekon-trakten er underskrevet den 8. oktober, og af
den fremgår det, at den årlige leje var 684 kr.
Foruden lokalerne var der følgende løsøre med i
lejemålet: 1 disk, 1 reol med skuffer til kolonial, 1 reol
til isenkram, 3 små reoler, 4 skabe, 1 diskvægt med
lodder, 1 decimalvægt med lodder, 1 sækkevogn, 1
pengeskab, 1 bord, 5 stole, 1 skrivebord, 1 divan, 1
lille bord, 1 reol og lamper og lysekroner.
Karl Jensen fik kun to år som købmand i
Skovsted. Den 1. september 1939 blev forretningen
udlejet til Harry Nielsen, der var søn af skrædder A. M.
Nielsen. Han boede på den anden side af vejen, hvor
han drev en blandet landhandel ved siden af
skrædderiet. Samtidig med at lejekontrakten blev
underskrevet, blev der indgået en overenskomst mellem
A. M. Nielsen og J. P. Jacobsen, der begge fraskrev sig
retten til at handle med kolonialvarer og isenkram.
A. M. Nielsen må dog sælge sit varelager, og han
forbeholder sig ret til at handle med herre-ekvipering,
beklædning og manufakturvarer, tobak, cigarer, cykler,
cykeldele, benzin, olie, jagtrekvisitter, ammunition,
sodavand og skattefri øl.
I februar 1943 overgik lejemålet til kommis Herluf
Wigh Thomsen, Østerild. Han tegnede en femårig lejekontrakt
med en årlig leje på 720 kr. I oktober 1947
ansøgte J. P. Jacobsen sognerådet om at måtte forhøje
lejen til 80 kr. om måneden fra maj 1948.
Det blev bevilget, fordi han i foråret 1946 havde
ombygget og udvidet forretning, pakhus og
privatlejligheden for et beløb på 7.000 kr. Den synlige
forandring var, at der blev bygget til den vestlige ende
af huset, så huset blev forlænget med to hold vinduer.
En del år senere blev huset i øvrigt forsynet med kvist
ud til vejen.
Herluf Wigh Thomsen var under besættelsen
involveret i det illegale arbejde. Bl.a. lavede han i
gården en ekstra kloak, hvor han skjulte illegale våben.
Da J. P. Jacobsen afviklede hønseriet, slog han sig
bl.a. på frugtavl, idet han plantede frugttræer på et areal,
som han havde købt af smed Viggo Christensen. I sommeren
1949 blev Jacobsen ansat som ekstrabud ved
postvæsenet. Samtidig blev Inger antaget som
brevsamler, en titel som formelt tidligere havde tilhørt
hendes mand. Dengang cyklede posten rundt, og
Jacobsen fik aldrig kørekort. Han købte ganske vist en
bil i 1955, men det var Aage, der måtte sidde ved rattet.
Den første bil var en Skoda varevogn (årg. 52), der blev
købt for 10.000 kr.
Aage Jacobsen arbejdede efter sin konfirmation i
fem år på Sdr. Kortegård, men han vedblev at bo
hjemme. Den 4. januar 1958 begyndte han som faderen
ved postvæsenet som ekstrabud.