Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

paalidelig Menneske og i alle retninger et ædruelig
Menneske og ønsker ham alt godt i Fremtiden."
1 april 1912 tog J. P. Jacobsen afgangseksamen fra
Nørresundby handelsskole med et gennemsnit på mg.
Fra 1. maj 1912 til 1. april 1917 var han kommis hos to
købmænd i Hundborg. Også her fik han gode anbefalinger.
Bl.a. hedder det:
"Han er et ædrueligt, ordentligt og paalideligt, ungt
Menneske, flink og hurtig Ekspedient, regner og skriver
godt og har altid forstaaet at vinde Kunderne for sig."
Jørgen Peter Jacobsen forlod Hundborg i april 1917
for at melde sig til soldatertjeneste i Sandholm-lejren. I
soldaterbogen beskrives han som 168 cm høj, middel af
vækst og med blondt hår og grå øjne. Efter 18 måneders
tjenestetid blev han hjemsendt i oktober 1918. Han
havde frirejse fra København til Todbøl, så kursen var
direkte hjem til kæresten Inger Marie Jensby i Jannerup.
Hun var et år yngre end han, født 11. februar 1895.
Inger stammede fra gården Hestholm ved
Jannerup. I nogle år var hun ude at tjene som stue- og
kokkepige. Hun lærte at lave mad til folkene og havde
også deltaget i malkningen. Den højeste løn opnåede
hun i den sidste plads, da hun fik 160 kr. for et år.
Dengang kunne en arbejdsmand tjene 3 kr. om dagen.
Kort tid efter Jørgen Peters hjemsendelse fra
soldatertjeneste kom han i kontakt med Andreas
Toftdahl i Skovsted. D. 4. december 1918 underskrev de
en købe
kontrakt, efter
hvilken
overdragelsen
skulle ske den 1.
januar. Købsprisen
var 14.000 kr. -
12.000 kr. for
Jacobsens underskrift på
købekontrakten
ejendommen og
2.000 kr. for løsøre
m.v. Jørgen Peter
blev gift med Inger
Jannerup kirke den 27. december, og så var de klar til at
blive købmandsfolk i Skovsted.
Den første kassebog starter den 1. januar 1919,
men næringsbeviset som høker er underskrevet den 18.
februar 1919 af Bjerregaard, der senere blev borgmester
i Thisted. J. P. Jacobsens første kassebog viser, at der
den første januar 1919 var en kassebeholdning på 798
kr. Kontantsalget d. 2. januar var på 32 kr., og hele
månedens kontante omsætning beløb sig til 1.688 kr. og
41 øre. Januar er imidlertid en stille tid, og de bedste
måneder nåede omsætningen op på omkring 4.000 kr.
Årets omsætning blev i afrundet kronebeløb på 39.264
kr. Varelager og indbo var i starten forsikret for 5.000
kr. - det kostede 29 kr. i kvartalet i forsikringspræmie.
Den 1. juni 1919 overtog J. P. Jacobsen telefoncentralen,
og i året 1920 var der en indtægt på 1.082 kr.
for pasning af centralen og af brevsamlingsstedet. En
mindre del af beløbet betalte postvæsenet for
opstaldning af heste. Posten blev bragt ud i hestevogn
fra Thisted, og mens hestene hvilede sig, delte "kusken"
post ud i Hou, mens to andre uddelte den øvrige post.
Sidst på dagen satte hestene igen kursen mod Thisted
d kk
breve. I perioden 1917-36 var det Niels Thinggaard, der
sad på kuskesædet. Han gjorde også private indkøb hos
købmanden i Skovsted, hvor han er indført med adressen
Nørregade 32, Thisted. Han blev afløst som kørende post
af Viggo Pedersen, også kendt som Viggo "rutebilmand".
Det var dog ikke kun posten, der var kørende. J. P.
Jacobsen kørte landtur og kom bl.a. helt til Knudsbjerg
med varer. Af og til var det Inger, der måtte trække i
tømmerne. Hun måtte også udstå andre strabadser, idet
hun fødte 4 børn. Det første barn, Svend Aage, døde af
lungebetændelse allerede som lille. Derefter kom Ane
Johanne i 1925 og Else i 1935. Som rosinen i pølseenden
kom Svend Aage Jacobsen til verden i 1937.
Hønseri
Man kan ikke skrive om J. P. Jacobsen, uden at det
let kommer til at kagle som høns mellem linjerne. Disse
fjerkræ var en væsentlig del af hans liv. Som det var
almindeligt for landkøbmænd, tog også Jacobsen mod
æg fra landmændene. Fra april 1921 er der bevaret
regnskaber for leverancerne til Odense Ægforretning i
Thisted. På det tidspunkt blev der leveret æg for
gennemsnitligt 400 kr. om ugen. Nogle af æggene kom
sikkert fra købmandens egne høns.
Jacobsen har uden tvivl haft høns omtrent fra
starten, men i januar 1926 fik Chr. Sørensens
Tømmerhandel et pant i ejendommen på 2.000 kr.,
hvilket kunne tyde på, at et egentlig hønseri er under
opbygning. I 1933 fik Jacobsen et erhvervslån på 600 kr.
af statskassen til køb af en rugemaskine af mærket
"Primula". Hønseriet er med andre ord blevet en rigtig
virksomhed ved siden af købmandsforretningen. For at få
et overblik over omfanget kan vi kaste et blik på et
driftsregnskab og en statusopgørelse, der er bevaret for
året 1936.
ØB,SENS KONTROLHØNSE
FF ?`ISim < ('1 r;54
, " , , , : F~s=re«r'
Jacobsens brevpapir
Ved udgangen af 1936 var ejendomsvurderingen på
9.200 kr., og varelageret beløb sig til 4.677 kr. (ørebeløbene
er rundet væk i dette afsnit). Hønsehusene med
inventar var opgjort til 4000 kr., og i husene var der 549
stk. fjerkræ á 2 kr. Et beløb på 900 kr. er opgivet for
motorrugemaskiner.
I løbet af 1936 blev der omsat varer i købmandsbutikken
for 18.642 kr. Hønseriet indbragte 7.224 kr. for
æg og daggamle kyllinger. Desuden var der solgt ruge-
(