Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

More documents

Recommendations

Info

ligt ønskede at eje: en parasol. Den var rød og sort og meget kinesisk - hvordan og hvorfor jeg havde det som det største ønske, ved jeg ikke, men hvor var jeg glad for den. Jeg mindes endnu den fryd, det var at eje den, som ingen andre havde tilsvarende i Skovsted. Jeg mindedes episoden endnu, da vi for nogle år siden arvede moster. Der var mange råd om anvendelsen af pengene, men jeg rejste til Israel i 14 dage, og det har jeg haft lige så stor glæde af som at være ejer af en rød parasol. Fars butik Fars butik, ja, det var den tids supermarked, før det ord kendtes. Der var mel, gryn, sukker, træsko, reb, plejl og beslag til samme. Hvide træsko blev købt, og der skulle det gamle læder sættes på; der skulle bruges træskolak og beslag - om det var zig-zag eller træbeslag med jernringe om, så skulle der forskellige slags søm til. Det var min bestilling at gå om til Andreas Møller med det, og vé mig om det var forkerte søm eller for få - der var jo særlige stifter til at sætte læder på med. De gamle træsko skulle også medbringes, så læderet kunne genbruges. Både Andreas og jeg var sure over, når der var mere komøg, end der var træsko. Så begyndte der at komme franske træsko, der kom hjem færdige, men beslag skulle der med - og en jernring om "næsen". Reb blev solgt efter vægt - køberen favnede det selv ud. Sukker var jo st. melis, og farin - kaldet puddersukker - var nok det mest anvendte pålæg dengang. Topsukker til syltning var en top, som blev hugget af, og skåren melis var flade plader sukkerknalde, der brækkede over i de lidt tyndere striber. Det var ikke til at undgå, at flormelis blev hård og ikke til at veje af. Sirup blev hældt i de grønne flasker med for smal hals. Sirupskanden med låg og tud stod i køkkenet, så indholdet var nogenlunde flydende. Skrædderen med sin familie og butik Petroleum blev pumpet op i bagbutikken. En liter var der i glasbeholderen, og så havde vi blyant i en snor og skrev på tavlen eller på væggen. Ved siden af petroleumspumpen var der en lille hylde, hvor bagerkurven stod med det "friske" wienerbrød fra Hunstrup bager om onsdagen og Nors bager fredag. Var der nogle stænger til overs, fik de et drys st. melis og kom ovent på det nyankomne. Når karlene så om aftenen kom og sad i butikken og snakkede, spiste de tit wienerbrød og drak sodavand, og flødeboller blev der spist og væddet om, hvem der kunne spise flest. Karlene fra gårdene kom ved 7-8 tiden og skulle have tiden til at gå, indtil de skulle røgte heste til nat. Skrædderens benzintank. Cyklerne er der ikke for at tanke op Far solgte aldrig øl - det var noget med, at en bevilling kostede penge, og det kunne ikke betale sig at have den udgift. Far var ikke afholdsmand, men der var aldrig spiritus i huset. Om nogen en enkelt gang skulle have en flaske vin, var far selv i Thisted ved Helstrup og købte en flaske af "den blå", som var anerkendt som det bedste. Carlsbergs sodavand og hvidtøl havde vi også - øl i 5 l flasker med patentlukke og i et træstativ. Der var humle fra Fyn til ølbrygning og propper til flaskerne - "Flortold" hed de. Gær var i 1 kg pakker, som vi så skar af eller bare brækkede et stykke af og vejede. Brun sæbe og grøn sæbe blev også vejet af direkte fra den store zinkbalje. Mor måtte kun vaske storvask, når en balje var tom, så de sidste sæberester også blev anvendt, når tøjet stod i blød natten over. Skrædderværkstedet Det vigtigste inventar var den store Singer symaskine, som far havde med hjem fra Amerika i 1908. Ellers var der ikke mange hjælpemidler. Det store pressejern vejede 16 pund og blev varmet på primus lige som et mindre pressejern på 8 pund. Da vi fik elektricitet, var der et stort, blankt pressejern, som ikke var så tungt. Så var der en "hest" og en "ko". Hvorfor de to vigtige redskaber hed sådan, ved jeg intet om. "Hesten" var som et ærmebræt i stor størrelse og blev brugt til presning af ærmer og benklæder - til sømmene ved syningen. Når så benklæder skulle have pressefolder, ja så var det "koen", der blev lagt over. Det var en meget tung klods - den blev også brugt, når der blev hugget hul til knaphuller. Så når far brugte udtrykket, at han lige skulle ud og "fløt æ ko", så var det pressefolderne, det drejede sig om.
Måltagning til nyt tøj var en proces, som jeg tidligt kom til at deltage i ved at skrive målene ned så hurtigt, som de blev taget fra isse til hæl. Det foregik i en bestemt rækkefølge, og der var ingen kommentarer, det var bare tal. Far fortalte også om, hvordan det var at tage mål i Amerika til damer, der fik syet ridedragter (lange nederdele). Damen sad på en stol, og taljemål blev kun taget, når der var en til stede. I Skovsted kom der også kunder med stof, de havde købt. Hvis det var hos Brinkmann i Thisted, kunne det så gå, men hvis det var købt hos en omvandrende krejler og af ringe kvalitet, så ville far ikke sy det. Det meste stof blev købt efter stofprøver hos firmaet Staun i Aalborg, og så kom det med alt tilbehør: Betegnelsen høker blev lovfæstet i høkerloven, der blev vedtaget i 1856. Loven var et led i de nye tanker om frihandel, og den bestemte, at der overalt på landet kunne drives handel uden bevilling. Indtil 1920 bevarede man dog en handelsfri zone, de såkaldte "læbælter", rundt om købstæderne. Der har været høker flere steder i Skovsted. Et af stederne var Bromøllevej 5, hvor Olga Skårup nu bor. Butikken blev i flere år drevet af Chr. Sunesens søster, Marie "Høker" (Jensen). Hun solgte til en karl fra Skovstedlund, Edvard Skårup. Det gik imidlertid ikke, og den blev overtaget af Martin Skytte, der havde ejet Skovstedlund. Som karlens tidligere husbond havde han sikkert penge i klemme i høkerbutikken. Da Martin Skytte i 1913 solgte Skovstedlund til Anton Tovsig, flyttede han en kort tid til Thisted, men han måtte altså ret hurtigt vende tilbage til Skovsted. Da hans kone døde i december 1914, boede de i Skovsted. Skovsted købmandsgård i Kr. Krogs tid, ca. 1910 Skovsted købmandsbutik, Kjelstrupvej 30, blev bygget i 1906 af Kr. Krogh, der samme år flyttede fra Skovsted købmand Af Aage Jacobsen og Svend Sørensen foer, stivlærrede, vat og knapper. Jakken blev prøvet to gange. Mor syede alle knaphuller og det indvendige foer, og vi børn hjalp med at pille alle ri-tråde af. Det var ikke et yndlingsarbejde, og vi hviskede lidt om, at skulle han selv pille trådene af, var der vist ikke kommet så mange - men det var jo det, der gjorde den færdige habit så perfekt. Far sad på skrædderbordet med benene over kors lige så længe, han syede, og det var, indtil han blev 90 år. Skrædderstilling er nu forbudt. Papirmønstre i alle størrelser hang som en slags dekoration på alle vægge i værkstedet. En vigtig sag var også skuffen under skrædderbordet - der boede nemlig hunden! Skovstedlund. Han kørte post til Thisted, samtidig med at han drev forretningen. Han havde jorden til den nuværende Overballegård og byggede derfor en længe med stald og lade vinkelret på købmandshuset. I 1914 byggede han imidlertid Overballegård og nedrev staldlængen ved butikken og flyttede den til den nye gård. Fra pålidelig kilde ved vi, at Niels Skårups svoger, Anders Bunk, har været købmand i Skovsted. Vi går ud fra, at han har overtaget forretningen efter Kr. Krogh, sikkert i 1914. Martin Skyttes tid i den første høkerbutik må have været kort, idet han valgte at nedlægge høkerbutikken for i stedet at købe den nye forretning af Anders Bunk. Skytte solgte igen i 1918 til Andreas Toftdahl, der kun fik et år i Skovsted. Den 1. januar 1919 blev forretningen overtaget af en uddannet kommis, og dermed blev navnet Jacobsen knyttet til huset i de næste mange år. J. P Jacobsen Ligesom Thisted så har Skovsted haft sin J. P. Jacobsen. I Skovsted stod forbogstaverne imidlertid for Jørgen Peter. Han blev født den 19. januar 1894 i Nørresundby som søn af tømrer Jacob Julius Jacobsen. Jørgen Peter voksede op i Grønnegade 4 og gik i Nørresundby kommuneskole. Karakterbogen for de syv år i skolen er bevaret, og den viser, at det gik fremad med karaktererne. Ved den første karaktergivning var han nr. 16 af 26 elever, men midt i skoleforløbet var han blandt de allerbedste. Jørgen Peter kom ud af skolen i 1908 og kom straks i købmandslære i Nørresundby. Den 5. november 1911 underskrev købmand Johs. Andersen nedenstående anbefaling: "Jørgen Peter Jacobsen har været i min Forretning i 3. Aar som Lærling fra 1ste Mai 1908 til 1ste November d. A. jeg kan anbefale Jacobsen for at være et ærligt
Page 1 and 2: 1 Skovsted og Kåstrup i tilbagebli
Page 3 and 4: 3 Redaktion: Svend Sørensen Layout
Page 5 and 6: Oddershedevej 5 Skovsted, som jeg h
Page 7 and 8: Han driver Nr. Kortegård som en kv
Page 9 and 10: Hjemmet talte syv børn: Dagny, Jen
Page 11 and 12: Kristian Tousig i postuniform samme
Page 13 and 14: Bromøllevej Bromøllevej 1 (Skovst
Page 15 and 16: Skovsted skrædder A. M. Nielsen sk
Page 17 and 18: Skovsted og Kåstrup i tilbageblik
Page 19: ikke gik ild i træet. Og ens mor m
Page 23 and 24: mødre for 5.935 kr. Dette sidste b
Page 25 and 26: Maleri af det gamle Bromølle Ude i
Page 27 and 28: De følgende portrætter er et resu
Page 29 and 30: Karl Olesen Karl Olesen blev født
Page 31 and 32: fliser. Efter hans mening kom der r
Page 33 and 34: Skovstedlund - en gård ved søen a
Page 35 and 36: angivet 126 læs korn (byg, rug og
Page 37 and 38: Familien Krog og striden om Skovste
Page 39 and 40: og Anton Tousig et barn, der døde
Page 41 and 42: Brændselsrum, 6 Læs Skottetørv
Page 43 and 44: I en beskrivelse over Thy fra 1802,
Page 45 and 46: har jeg rod, derfra min verden går
Page 47 and 48: gamle ordsprog: "Den man elsker, tu
Page 49 and 50: Der var også andre i det lille sam
Page 51 and 52: Nedergaard havde sørget for til os
Page 53: Kammerråden i Bisgaard. Kåstrup h

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?