Skovsted og Kåstrup i tilbageblik - Thisted Museum

Skovsted og Kåstrup i tilbageblik
billeder af de flotte piger. Hvert forår var der
gymnastikstævne på Afholdshotellet i Thisted, og der var
vi også med.
Venstres Ungdom og Konservativ Ungdom holdt bal i
Skovsted forsamlingshus. De fleste af os havde
medlemskort begge steder - det var de færreste, der var
særlig politisk bevidste - det var det med at komme til bal
i forsamlingshuset, det drejede sig om. Musikken var jo i
mange år Hans og Martinus. Der var en fra Brund, der
hed Harry, og Frederik, der var i Bromølle, var med på
trommer i nogle år. Så kom tiden, hvor det var Martinus
med violinen og hans datter Nico på klaver. Der var vist
også en periode, hvor Hans Madsbøll havde en søn med
som partner.
Skovsted forsamlingshus har i mange år været et
samlepunkt. Her Gudrun og Kjærgaard Sunesen
Juletræ i forsamlingshuset, det var fest i Skovsted!
Sådan at stå i fineste stads i "den bette sal" og vente på, at
fløjdørene skulle åbnes. Vi kom ind og gik rundt om det
store juletræ, og lærer Gellert sang for til julesalmerne og
læste en julehistorie. Uddeling af poser var også imødeset
med glæde - og hvilke poser! Tænk om mine børnebørn i
dag blev præsenteret for Hunstrup bagers pebernødder,
blandede bolcher, måske lidt flødekarameller, et æble - og
senere en appelsin. Så blev træet skubbet hen i et hjørne,
det skulle jo bruges igen til de unges julebal. Vi dansede,
og de voksne drak kaffe. I køkkenet regerede Ane Marie
Roer i mange år - derefter hendes søster Sine Poulsen, der
boede i huset, hvor Valdemar Pedersen boede.
Små kår
Sine Poulsen var gift med Anders Poulsen. Hvorfor
de blev kaldt Poulsen, ved jeg ikke, for de havde
Andersen som døbenavn. Det ved jeg med sikkerhed i
mindet om, at såvel Anders Poulsen som broderen Martin
Poulsen skrev Andersen på de utallige veksler, de skrev
på hos far. Når regningen blev for stor, og far manglede
penge, så skrev de en veksel, og den blev "sat om" med et
afdrag og renter hver 3. måned.
Anders og Sine havde børneflokken Frank, tvillingerne
Kirstine og Marie, Kristian, Holger, Kærgård og
efternøleren Agnete. Hos Martin Poulsen var der flokken
Margrete, Ingeborg, Lars, Agnes, Anne, Marta, Kaj,
Kamma, Hjalmar og dattersønnen Folmer. Martins kone
hed Thora, og ingen i Skovsted havde så blanke gulve og
så hvide, stivede gardiner som Thora, når hun var i
barselseng. Af børneflokken ses, at det var ret så tit en
begivenhed, som nabokonerne jo mødte op til. Det med
barselvisit var den plage, der fulgte med begivenheden.
Da skulle der vises, hvad huset formåede, og hvor fint mor
og barn havde sengetøjet.
Hos Fynboens, hvor Marie Nørgård Pedersen boede i
barndomshjemmet indtil for få år siden, havde jeg en af de
gode legepladser. Min bror Harry havde samme alder som
Carl og var jo kammerat med ham. Der hed flokken
Anders, Martin, Marie, Johanne, Jens, Carl, Holger, Aage
og Ejnar. Jeg var Ejnars barnepige og kørte meget med
barnevognen. Fynboen var en meget stor og stærk mand.
Arbejdet med tærskeværket om efteråret var han kendt for.
Hans kone Tine var så lille og tynd. Jeg mindes så
tydeligt, når jeg kom derop, at hun stod og æltede dej ved
køkkenbordet - store brød blev det.
Mit følgeskab til skolen var de første år "æ mannes
Anna", der boede i "Skovly", som det vist hedder nu. Om
morgenen på vej til skole skulle vi hente avisen hos Ane
Vestergård, der boede i det lille, gule hus. Avisen, som lå
på gruekedlen i bryggerset skulle vi tage med hen til
hendes søster og svoger, Marie og Anders Jensby. Vi
syntes, det var meget morsomt at komme ind til Ane og
opdage, at hun skråede tobak.
Anna blev kun 18 år, og jeg tænker tit på, hvilke
kår hun havde. Men hun kendte jo intet andet liv, så hvad
ved vi om, hvordan hun oplevede det. Da hun var seks år,
og hendes mor var død, flyttede hun med sin far fra Korsø
mølle og til Skovsted. Jeg var jo også seks år på det
tidspunkt og var så glad for at få en legekammerat.
Hvorfor hendes far altid blev kaldt "æ mand" eller
"Bassimand" / "Bassikål" ved jeg ikke. Måske sidste
benævnelse var en omskrivning af navnet Badstue, som
de vist også hed.
Når mor syede forklæder eller strikkede strømper til
mig, så blev der også til Anna. Alle havde medlidenhed
med den lille pige med den lidt sære far, men jeg husker
ikke nogen, der på nogen måde tog sig af hende - uden
mor og så Laura og Anton Bach, der fik de også mange
gode måltider. Når vi spurgte Anna, hvad de havde fået at
spise i dag, var svaret tit: stegt brød på panden. Jeg husker
tydeligt synet af komfuret med stegepanden og
brødhumplerne. Når de var i Thisted, fik de gammelt brød
i Fællesbageriet i Lillegade, og det var jeg tit med til at
spise, både når det var fra posen, og når det havde været på
panden. Vi sad på bordet med benene på den faste bænk og
med panden mellem os - eller posen hvis det var
morgensnitter med creme fra Fællesbageriet. I mine
mange år som bagerkone kom tankerne ofte til Skovsted,
når jeg solgte cremesnitter, og kunden kun ville have dem
varme, friskbagte.
Når vi blev sendt et sted hen, og folkene ikke var
hjemme, kom vi tilbage og sagde bare: "Der var en pind