Ny Kemi/Fysikhåndbog 2012 - Finn Dalum-Larsen skoleting

Kemi- og fysikhåndbog for 7. - 9. klassetrin, november 2012, af Finn Dalum-Larsen 

Kemi- og fysikhåndbog 

for 7. - 9. klassetrin 

Hedehusene Skole 

Navn: 

Klasse: 

Af Finn Dalum-Larsen 

København, november 2012 

19-12-2012 06:08 

1


Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 2 

KEMI- OG FYSIKHÅNDBOG 6 

Arbejdet i kemi- og fysikokalet 6 

Sikkerhed i lokalet og i brug af kemikalierne 6 

Regler for rapportskrivning 6 

DET PERIODISKE SYSTEM,ATOMER OG MOLEKYLER 7 

Det Periodiske System 7 

Elementarpartikler 8 

9 

Atomopbygning 9 

Kvarker 10 

Atom 11 

Molekyle 11 

Bindingstyper 11 

Molekyleforbindelser (ikke metaller) 11 

Ionforbindelser 11 

Metalbinding 12 

Van der Waalsk binding 12 

Hydrogenbindinger 12 

Afstemning af reaktionsligninger 13 

1. Oktet eller 8-tals reglen (valens) 13 

2. Lige mange atomer på begge sider af reaktionsligningen 13 

3. Aktive gasser eksisterer kun frit som molekyle 13 

4. Inaktive gasser spiller ingen rolle 13 

Gennemgang af et eksempel på afstemning af reaktionsligning: 13 

Ion Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 

Ionforbindelser Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 

Isotop 14 

Radioaktivitet 14 

Modeller + teorier 15 

Forsøg til det Periodiske System 15 

Nogle materialer i kemi- og fysiklokalet 16 

Kemi 16 

Fysik 18 

KEMIHÅNDBOG 19 

Kemibegreber 19 

Det kemiske sprog i uorganisk kemi 19 

Om at tælle atomer i kemi 19 

Om at udtale endelser når der er et metal og et ikke metallisk stof 20 

Hvis den elektronegative bestanddel er fler-atomig 20 

Om ændringer i udtalen ved tab af atomer 20 

Hovedstoffet ændrer også navn 20 

Om elektronegativitetens indflydelse på navngivningen 20 

Rækkefølgen af stoffer af ikke-metaller 21 

Den positive ion står altid forrest 22 

Krystalvand står efter formelen med almindelige tal 22 

Forkortelser i reaktionsligninger 22 

Når hele atomgrupper skal tælles 22 

Indikatorer og analyse agenter 22 

Syrer 22 

Forsøg med syrer: 23 

Skriv små opgaver om syrer: 23 

2


Baser 24 

Forsøg med baser: 24 

Skriv små opgaver om baser: 25 

Neutralisation 25 

Forsøg med neutralisation: 26 

Skriv små opgaver om neutralisering: 26 

Katalysatorer 26 

Forsøg med katalysatorer (Katte): 27 

Skriv små opgaver om katalysatorer: 27 

Forurening 27 

Forsøg med forurening: 27 

Skriv små opgaver om forurening: 28 

KEMISK PRODUKTION 28 

Landbrugskemi 28 

Kemiske Kredsløb 28 

Materialer i jorden 29 

Gødning 29 

Regulering af jorden 29 

Pesticider 29 

Effektivisering er en samlet påvirkningsfaktor 29 

Forsøg med landbrugsrelateret kemi: 30 

Skriv små opgaver om landbrugskemi: 30 

Cement - og mørtelfremstilling 30 

Forsøg med mørtel og cement: 31 

Skriv små opgaver om mørtel og cement: 31 

KEMISK ANALYSE 31 

Generelle metoder 31 

Opløsning af stoffet 31 

Opslæmning 31 

Bundfældning 31 

Dekantering 32 

Filtrering 32 

Krystallisering 32 

Inddampning 32 

Destillation 32 

Brudt destillation 32 

Demineralisering 32 

Kromatografi 32 

Magnetisering 32 

Elektrolyse 32 

Find Ioner 32 

Positive ioner i uorganisk analyse 32 

+ 

Ammoniumionen NH4 

32 

Jernioner Fe 

3 

2+ og Fe 3+ 32 

Kobberioner Cu 2+ 33 

Nikkelionen Ni 2+ 33 

Calciumioner Ca 2+ 33 

Flammeprøven 33 

Negative ioner i uorganisk analyse 33 

Klorid-, bromid- , fosfation og iodidion 33 

- 

Nitrationen NO3 

34 

-- 

Sulfationen SO4 

34 

Sulfidionen S -- 34 

3- 

Fosfationen PO4 

34


- - 

Karbonationen CO3 

34 

Forsøg med kemisk analyse: 34 

Skriv små opgaver om at finde ioner: 35 

Forsøgsopskrift 36 

Find ioner - den negative ion 36 

ORGANISK KEMI 37 

Analyse af kulhydrater i organisk kemi 37 

Glukoseprøven (C6H12O6) 37 

Sakkaroseprøven (C12H22O11) 37 

37 

Stivelsesprøven (C6H10O5)n 

Proteinprøven 38 

Fedtanalyse 38 

KEMIOPGAVER 38 

Generelle opgaver 38 

Kemiopgaver i organisk kemi 40 

Opgaver om fedt 41 

Opgaver om kulhydrater 41 

Opgaver om proteiner 41 

Organisk kemi generelt 42 

STOFKENDSKAB 43 

Vigtigste metaller der findes i jordskorpen 49 

Legeringer 49 

Det Periodiske system - tavlen 50 

FYSIKHÅNDBOG 51 

MAGNETISME 51 

Magnetjernsten 51 

Jordens magnetfelt 54 

Jordens magnetfeltet skabes ved 55 

Forklaring på jordens magnetiske system 55 

Perspektivering 56 

Forsøg med magnetisme: 56 

Skriv små opgaver om magnetisme: 56 

ELEKTROMAGNETISME 57 


Forsøg med elektromagnetisme: 58 

Skriv små opgaver om elektromagnetisme: 58 

INDUKTION 59 


Forsøg med induktion: 62 

Skriv små opgaver om induktion: 62 

TRANSFORMATION 62 


Forsøg med transformer 64 

Skriv små opgaver om transformation: 64 

SAMFUNDETS ENERGIFORSYNING 65 

Forsøg til samfundets energiforsyning: 67 

Skriv små opgaver om samfundets energiforsyning: 68 

DEN ATOMARE VERDEN 70 

Forsøg med den atomare verden: 76 

Skriv små opgaver om den atomare verden: 76 

RADIOAKTIVITET 77 

Tre typer stråling 77 

4


Alfa 77 

Beta 77 

Gamma 77 

Baggrundsstråling 77 

Stråling måles 78 

Halveringstid 80 

Henfald 80 

Brug i dagligdagen 81 

Forsøg med radioaktivitet: 81 

Skriv små opgaver om radioaktivitet: 81 

ATOMKRAFT 81 

Forsøg med atomkraft: 83 

Skriv små opgaver om atomkraft: 83 

NOBELPRISER 84 

1901-1910 84 

1921-1930 84 

1931-1942 84 

1961-1970 84 

REFERENCER 90 

Program om atomer: 90 

UDVALGTE KEMISKE OPGAVER 91 

Facitliste til udvalgte opgaver 95 

Det Periodiske system - tavlen 100 

NOTER: 101 

5


Kemi- og fysikhåndbog 

Arbejdet i kemi- og fysikokalet 

Arbejdet i laboratoriet skal foregå stille og roligt uden pjat mellem rækkerne. Man arbejder to og 

to i hold. Man hjælper hinanden og arbejder begge to koncentreret. Hvis man er uansvarlig fx: 

løber rundt, går unødvendigt væk fra sin laboratorieplads, driller osv., kan retten til at deltage i 

forsøg mistes i en periode. 

Sikkerhed i lokalet og i brug af kemikalierne 

Man skal altid bruge briller, når der arbejdes med syrer og baser. Man skal ikke smage på noget 

kemikalie i lokalet. Ved uheld bevares roen og læreren kontaktes med det samme. Ødelagte glas 

og kolber skal opsamles med største forsigtighed efter lærerens instrukser. Hvis man får syre eller 

base i øjet, skal der straks skylles med vand. Pust ikke til ild, men kvæl den, sluk for gashanen, 

brug brandtæppe og ved større brand bruges CO2 brandslukkeren. 

Regler for rapportskrivning 

Over udvalgte forsøg og emner skrives en rapport, med tegninger over forsøget/billeder og evt. 

film. Kopier de krævede punkter fra start af, så ingen punkter glemmes - det trækker ned. Skriv så 

det kan bruges det til FSA. Rapporten skal være pænt indskrevet, helst med computer. Tegninger 

farvelægges. Word 2007 indeholder et udmærket tegnesredskab. Forslag til forskellige tegninger 

til rapporter findes http://www.dalum-larsen.dk/#FYSIK. 

Den skal indeholde følgende punkter: 

1. Brugte materialer. 

En liste er OK, men med nøjagtige antal af de forskellige dele fx 2 ledninger 

2. Opstilling af forsøget med tegninger med farve og/eller billeder. 

Klare tegninger og billeder – ikke noget rod på bordet, hvis der er billeder. Billederne 

skal ikke ligge ned. 

3. Gennemgang af forsøget. 

Hvordan man stillede forsøget op, gerne med henvisning til billede/tegninger. Hvordan 

forløb forsøget. Var der nogle vanskeligheder. Brug almindelige ord. 

4. Forklaring af den teori forsøget giver anledning til. 

Skriv hellere for meget end for lidt. Brug det fagsprog og de teorier, du har lært. 

5. Særlig iagttagelser under forsøget. (Kun hvis der var nogle!) 

Hvis der var noget overraskende eller særligt nævnes det her, hvis ikke springes det 

over. 

6. Hvad lærte jeg? 

Man lærte altid noget. Skriv ikke: Jeg lærte ikke noget. Selvom det blot var noget, man 

repeterede, kan man godt lære fra det. 

7. Fejlkilder. 

Der gøres nogle tanker om, hvordan forsøget kan forbedres eller om hvorfor det ikke 

virkede efter hensigten. Endvidere tænkes på hvilke mulige fejl, der kunne være lavet. 

Skriv ikke: Alt gik fint – ingen fejl. 

8. Perspektivering af forsøget til en større samfundsmæssig sammenhæng. 

Prøv at Google forskellige problemstillinger, der kan bruges i forbindelse med forsøget. 

9. Kilder: Hvis der er kilder ud over taskebøgerne og andet udleveret materiale. Ved bøger husk: 

Efternavn, fornavn: Titel. Forlag, år, tryksted, udgave, bibliotek. Eventuelle 

6


internetadresser skrives som fodnoter og som aktivt link, da de er nemme at efterse på 

denne måde. 

Det Periodiske System, 1 atomer og molekyler 

Det Periodiske System 

Det Periodiske system er blevet udviklet langsomt. Først i det 20. århundrede har det fundet sin 

endelige form. Når man ser sig omkring i naturen, er det umiddelbart svært at se et system. Men 

vejninger, målinger, adskillelser, opvarmning og blandinger har adskilt den store mangfoldighed i 

små byggesten. Disse kaldes grundstoffer. Hvordan disse er blevet til i deres mindste bestanddele, 

har til alle tider været en stor og interessant gåde. Mange konger havde alkymister i 

Middelalderen, der var deres videnskabsmænd. De skulle udvikle nye 

våben og sågar lave guld 2 . Dette førte til en række eksperimenter, 

selvom Den Katolske Kirke var imod dette, der forøgede kendskaben 

til stofferne omkring os. 

Den første kemibog blev skrevet af Antoine Laurent de 

Lavoisier:Elemenntary Treatise of Chemistry, 1789. Bogen indeholdt 

en række stoffer, der ikke ved et kemisk forsøg kunne nedbrydes i et 

mere enkelt stof: oxygen, nitrogen, hydrogen, fosfor, kviksølv, zink og 

svovl. 

Johann Wolfgang Döbereiner fandt i 1817 ud af at visse 

stoffer lignede hinanden meget i deres reaktion fx klor , brom og iod 

alle fra hovedgruppe 7, selv om de havde meget forskellig og stigende 

atommasse. Denne periodiske lighed mellem stofferne blev yderligere 

stadfæstet, som flere stoffer blev fundet, og man satte dem op i et 

system med periodiske tilbagevendende egenskaber. 

Der var russeren Dmitri Mendeleev, der for første gang præsenterede et periodisk 

system med atommasse i 1869, som vi kender det i dag. 3 

Vort nuværende system er opdelt som følgende og ordnet efter elementarpartiklerne. 

Alle grundstoffer har fået nummer efter antallet af positive kernepartikler, de såkaldte protoner. 

Det var Rutherford, der fandt på denne opdeling. Brint har 1 proton, og er derfor det første 

grundstof med nummeret 1. Der er 8 hovedgrupper. Disse er opdelt efter antallet af elektroner i 

yderste skal. Er stoffet i hovedgruppe III, er det, fordi det har tre elektroner i yderste skal. Det er 

samtidigt stoffer med samme reaktionsegenskaber, de kommer med periodiske mellemrum, da de 

kemiske reaktioner foregår efter antallet af elektroner i yderste skal. 

Hvert grundstof har også neutrale kernepartikler, de såkaldte neutroner. 

Tilsammen giver disse tre: Protoner, elektroner og neutroner - atomvægten. 

Dog har elektronerne på grund af deres ringe vægt næsten ingen betydning for atomvægten. 

1 Ny fysik bog 4 og 9 

2 http://da.wikipedia.org/wiki/Alkymi 

3 http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_periodic_table#Main_discovery_periods 

7 

Antione Laurent de Lavosier


Elementarpartikler 

Elektron - negativ ladning – vægten er 1/1836 del af en proton. 

Proton - positiv ladning – vejer 1 u - 1836 * vægten af en elektron. 

1/12 af 6C 12 . En proton kan opfange en elektron og ændres til en 

neutron. Neutron - neutral ladning - vejer ca. 1 u - 1839 * vægten af 

en elektron. En neutron kan fraspalte en elektron, udsende en antielektron-neutrino 

og selv ændres til en proton. 

Systemet har også angivet skaller. Jo flere skaller, des tungere, og dermed flere protoner og 

tilsvarende antal elektroner. Det maksimale antal af elektroner i en skal af et stof findes ved 

formlen 2*n, 2 n står for antallet af skaller i atomet. Men 

skalnummeret fortæller også noget om, hvordan elektroner 

bevæger sig. Disse bevægelsesmønstre kaldes orbitaler. Der er 

fire: s,p,d og f. Hver orbital består af maksimum 2 elektroner. 

Energiniveauet stiger des flere skaller, der er. 

s-orbital p-orbital f-orbital 

Som det ses kan d -orbitalen 4 ligge i flere niveauer og dermed 

ligge tæt op ad hinanden i flere vinkler og sammen med s og p. 

Metaller står til venstre og ikke metaller til højre - H er undtagelsen. 

Fra hovedgruppe 3 til hovedgruppe 6 er der en lille trappe, der adskiller metaller fra 

ikke-metaller. 

I det Periodiske System finder man alle de relevante oplysninger, så man kan gå fra 

betegnelser og formler til udregning i gram. Hvis der ses på informationer om metallet lithium: 

Antal protoner 

Antal elektroner 

3 Li 6,939 

Det Periodiske system er opbygget omkring Avagados tal. Det er det antal atomer, der skal tages 

for at omsætte mol vægt (atomvægt) til g. Avagados tal er stort. Der skal 6*10 23 atomer til at 

danne 6,94 g af metallet. Dette tal er et gennemsnitstal. Der er altid 3 protoner i Li, men antallet 

af neutroner svinger lidt. Det mest almindelige er 4, men i sjældne tilfælde er der færre. Derfor er 

gennemsnittet ikke 7, men 6,939. Stoffer med samme antal protoner, men forskelligt antal 

neutroner, kaldes isotoper, det betyder samme sted, fordi de er samme stof - har samme antal 

protoner - og dog er andeledes - har forskelligt antal neutroner. Man siger, at Lithium har 

atomassen 6,939 u. 

U er en enhed som g, kg, cm m.m. Denne enhed fås ved at dele følgende kulstof i 12 lige 

store dele: 6 C 12,01 /12 = 1 u = 1,66053 * 10 -27 kg. 

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Atomic_orbital 

8 

d-orbital 

Atommasse: protoner 

+ neutroner

Perioder 


Atomerne i VIII hovedgruppe har 8 elektroner i yderste skal. Man har fundet ud af, at de 

er inaktive. De er altså ikke interesseret i at indgå i reaktioner med andre stoffer. De er alle gasser 

og kaldes ædelgasserne. 

Alle grundstoffer har et navn. Disse har fået en forkortet betegnelse. Gassen heliums 

forkortelse er fx He. Det første bogstav skrives altid stort. Det andet skrives altid småt. Ofte er det 

navnets to første bogstaver, der bruges, men ikke altid fx calcium hedder Ca, men Platin hedder 

derimod Pt. Det er en god idé at lære sig de vigtigste stoffer udenad, da dette nu engang er 

kemisproget. 

Radioaktive stoffer er ustabile og kan stå markeret med *. Det betyder de udsender dele 

af deres kernemateriale og ændrer sig. 

Hovedgrupper, efter antal elektroner i yderste skal Tilfredse ædelgasser 

* markerer radioaktivt materiale 

Atomopbygning 

Protoner frastøder andre protoner, da de har 

samme positive ladning. Neutroner holder 

sammen på protonerne med de stærke 

kernekræfter, da kvarkerne udveksler gluoner, 

ligesom tennisspillere udveksler bolden. Når 

to protoner trækkes mod hinanden af 

neutronernes stærke kernekræfter, virker de 

stærke kernekræfter også mellem protonerne indbyrdes, når afstanden er meget kort. Den stærke 

kernekraft er en selvstændig kraft ligesom tyngdekraften og den elektromagnetiske kraft. Denne 

vekselvirkning er ca 10 33 gange stærkere end tyngdekraften og 100 gange stærkere end den 

9 

De 4 naturkræfter: 

Elektromagnetismen 

Den stærke kernekraft 

Den svage kernekraft 

Tyngdekraften 

Trappe mellem metal th 

og ikke metal tv 

Skal nr. 

Elektroner= 

2*n 2


elektromagnetiske kraft 5 . Men rækkevidden er lille, begrænset 

omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10 -15 

m. 

Elektroner svæver rundt om kernen med forskellig hastighed. I H i almindeligt vand er 

elektronens fart beregnet til 2200 km/s. Elektronens hastighed kan 

forøges til nær lysets hastighed, men det kræver meget stor 

energitilførsel 6 . De bruger ikke en fast bane, men kan træffes, som var 

det en sky omkring kernen. Der er masser af rum i atomet. Hvis kernen i 

hydrogen var på størrelse med et kirsebær og sad midt i Eifeltårnet ville 

elektronerne danne en bane uden om hele tårnet. 

Når et atom har 8 elektroner i yderste skal, er det ”tilfreds” (He 

er tilfreds med 2, da der kun er 1 skal. Man kalder det, at det har fået 

ædelgasform, eftersom gasserne i hovedgruppe 8 kaldes ædelgasser. 

Alle atomer rummer energi. E=M*C 2 E=M*C 

er Einsteins ligning for 

Atomet 

atomets samlede energi. M er massen i kg, C er lysets hastighed 300.000 

km/s 

2 (Einstein) 

atomets samlede 

energi. 

Kvarker 

Kvarker er de endnu mindre byggesten, som de stabile elementarpartikler 

består af, fx består en proton af to up-kvarker og en down-kvark. Den 

samlede farve er hvid. De holdes sammen af gluoner. Neutron består af 

to down og en up kvark. Hadroner er partikler der består af kvarker. I 

det nuværende verdensbillede er alt stof opbygget af 24 partikler. Seks 

kvarker, tre forskellige slags elektroner og tre neutrinoer samt deres 

antipartikler. Denne model stammer fra 1964 og kaldes 

Standardmodellen. 7 

De 3 første kvarker (up, down og strange) blev opdaget i 1963 af de to amerikanske 

fysikere, George Zweig & Murray Gell-mann. 

Neutronen 

Proton består af 3 kvarker 

De bindes sammen af den stærke kernekraft, og danner herved protoner 

og neutroner. De holdes sammen igennem en udveksling af gluoner mellem 

kvarkerne. Når en neutron henfalder til en proton og en elektron, skyldes det, at 

en down kvark henfalder til en up-kvark og en w-boson (opdaget i CERN i 

1983) 8 , (meget kortlivet kraft, der bærer en elektrisk ladning), på grund af den 

svage kernekraft, der igen henfalder til en elektron og anti-elektron neutrino 

(bølgepartikel) 9 . Der er således ikke en elektron inde i en neutron, den opstår, 

når kvarkerne ændrer sig. 10 Positive anti-elektroner bruges nu i 

hjernescanningsudstyr. 

Atomfysikere i dag mener, at der findes tre kvark familier og nogle mener, at der også er 

en fjerde familie. Kvark oversigt: 

Familie 1. Op-kvark- u - (up), ned-kvark - d- (down) 

5 

http://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%A6rk_kernekraft 

6 

http://education.jlab.org/qa/electron_01.html 

7 

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Elementarpartikler_og_partikelmekanik/standar 

dmodellen 

8 

http://public.web.cern.ch/public/en/research/UA1_UA2-en.html 

9 

http://da.wikipedia.org/wiki/Neutrino 

10 

http://www.physicsforums.com/showthread.php?t=5979 

10


Familie 2. Charm-kvark (charme), sær-kvark - s (strange) 

Familie 3. Top-kvark - t (top), bund-kvark - b (bottom) 

Familie 4. Antipartikel kvarkerne t´, b.´ 

(Dalum-Larsen, 2007). 

Hele dette indviklede system er fundet ved teoretisering over kollisioner af 

elementarpartikler og de spor af partikler, der registreres i partikel-generatorer fx: Stanford, 

CERN og andre steder. 

Atom 

Mindste bestanddel af et stof fx gassen H, men dette atom eksisterer ikke frit 

i naturen, da det er meget aktivt og indgå i forbindelser med andre stoffer. 

Det findes kun som H2. metalatomet Na findes derimod frit. 

Molekyle 

Molekylet er den mindste del af et stof, der eksisterer frit i naturen fx H2 eller 

Na. Metallerne fxNa, Li, Fe, Ni osv. behøver ikke binde sig til et andet 

metalatom for at ”overleve” i naturen, idet elektroner i yderste skal kan bevæge 

sig gennem hele metallet. Aktive gasser som H2, Cl2, F2, O2 og N2 findes kun i molekyleform i 

naturen. 

Bindingstyper 

Atomerne binder sig sammen ved forskellige former for elektriske kræfter. 

Molekyleforbindelser (ikke metaller) 

Hvis atomer deler elektroner med hinanden kaldes det en molekyleforbindelse. 

Når to atomer har en fælles elektron kaldes det en covalent binding. Dette kan illustreres 

ved en bindingsstreg: H-H. Det kaldes også enkeltbinding To fælles elektroner kaldes 

dobbeltbinding, tre fælles kaldes trippelbinding. Polær covalent binding findes, hvis der udover 

det at dele en eller flere elektroner er en forskydning af elektronen mod den ene ende af atomet, 

der åbenbart bedre kan fastholde elektronen. 

- 

- 

Ipod/film Kemibegreb Molekyler Molekylebinding 3,26 MPEG-4 Windows media 

Ionforbindelser 

Hvis stoffet derimod afgiver eller modtager elektroner, kaldes det en 

ionforbindelse. Det er de elektonegative - og elektropostive kræfter, 

der holder stoffet sammen fx NaCl Na + + Cl - . 

Ionerne sætter sig sammen i et iongitter, hvor Na + er omgivet af Cl - 

og omvendt. Positive ioner kaldes elektrondonorer. Negative ioner 

11 

De fælles elektroner 

beskytter og samler 

Iongitter af NaCl 

Methan


kan kaldes elektronacceptorer eller elektronmodtagere. Iongitteret bryder sammen ved opløsning 

eller opvarmning. 

En ion er et atom, der har afgivet eller 

modtaget en eller flere elektroner. 

Ipod/film Kemibegreb Ioner Ionbegrebet 6,55 MPEG-4 Windows media 

Metalbinding 

Metalbinding ser vi i de frie metaller, der holdes sammen ved, at elektronerne i yderste kan 

bevæge sig frit gennem hele det metalgitter, de forskellige atomer til sammen udgør. 

Van der Waalsk binding 

Van der Waalsk binding findes mellem molekyler indbyrdes. Når ædelgasser, der er inaktive 

alligevel kan blive faste stoffer ved nedfrysning, holdes de sammen af de svage Van der Waalske 

kræfter. 

Hydrogenbindinger 

Hydrogenbindinger findes fx hos HF, H2O og NH3. Disse 

forbindelser har forskellig ladning i selve molekylet. Denne opstå ved, 

at den eller de fælles elektroner er mest nede i den ene ende af molekylet, hvor det af de to stoffer 

der har stærkest evne til at tiltrække elektronen. Den ene ende bliver 

altså negativ og den anden positiv. H er altså dårligere til at tiltrække 

den fælles elektron end F. Den positive ende af det ene HF molekyle 

tiltrækkes således af den negative ende på et andet HF molekyle og 

dermed opstår de såkaldte hydrogenbindinger mellem molekylerne, ud 

Overfladespænding 

over deres covalente binding. Bindingen bevirker fx 

overfladespænding i vand. 

12 

Hydrogenbinding i vand


Afstemning af reaktionsligninger 

Når kemiske stoffer reagerer med hinanden omfordeles atomer og grupper af atomer, men intet 

forsvinder. Man kan betragte ændringerne ud fra fire regler. 

1. Oktet eller 8-tals reglen (valens) 

Atomerne ønsker 8 elektroner i den yderste skal. Dette klarer de fra hovedgruppe 1-3 ved at 

afgive eller dele deres elektron/er og i hovedgrupperne 5-7 ved at dele eller modtage elektroner. 

Hovedgruppe 4 kan begge dele og hovedgrupper 8 er tilfreds, de har 8 elektroner i yderste skal. 

Dette kaldes oktet-reglen, der betyder 8-tals reglen. Man kan sige, at 8 er det hemmelige tal i 

kemi. 

Før i tiden sagde man, at ilt havde valensen 2. Man fokuserede altså på, hvad ilt ønskede 

for at få 8 elektroner i yderste skal. På samme måde sagde man, at Li havde valens 1, men denne 

gang betød det altså, hvad Li ville af med. 

2. Lige mange atomer på begge sider af reaktionsligningen 

Det grundlæggende princip er, at der ingen nye grundstoffer kommer til, og ingen der bliver væk, 

kaldet loven om grundstoffernes bevarelse. Der skal være lige mange atomer af samme stof på 

begge sider af reaktionsligningen. 

3. Aktive gasser eksisterer kun frit som molekyle 

Man skal huske, at de aktive gasser, fra hovedgrupperne 1, 4,5,6,7 kun eksisterer som molekyler: 

H2, Cl2, O2, F2 og N2. De er så aktive, at de kun kan eksisterer som rent stof ved at gå sammen to 

og to. De deler elektroner og laver en molekylebinding. 

4. Inaktive gasser spiller ingen rolle 

Gasser i gruppe 8 har fyldte yderste skaller med 2 og 8 elektroner, de kaldes inaktive gasser eller 

ædelgasser. Ædelgasser er tilfredse. De aktive gasser og alle andre grundstoffer søger at blive det. 

Gennemgang af et eksempel på afstemning af reaktionsligning: 

Al + O ??? 

1) 8-talsreglen: Hvor mange elektroner i yderste skal har Al og O? Svar: 3 og 2. 

Al vil altså afgive 3 elektroner, så har den 8 i skal nr. 2, og O vil modtage 2, så har den også 8 i 

skal nr. to. Begge er tilfredse, som ædelgasserne i hovedgruppe VIII. 

Hvordan kan det passe sammen? Lad os tegne det, der lige er skrevet: 

Al 

Al 

Der skal altså bruges 2 Al med hver tre elektroner, de vil afgive til i alt 6 elektroner til O, hvor 

hver O vil modtage 2 elektroner. 

Formlen er da fundet: Al2O3 

Al + O Al2O3 , men hvad med reglen om gas som molekyle? Der tilføjes et O. 

Al + O2 Al2O3 , men hvad med ligevægtsreglen? Vi har brugt 3O? Vi kan ikke få 3, men 

hvis vi tager to molekyler aluminiumoxid bruger vi 6 O eller 3O2, men så skal vi også have 4Al. 

4Al + 3O2 2Al2O3 

13


Man går altså gradvist frem og bruger den ene regel efter den anden, indtil det går op. 

Øvelse 2. 

1. Afstem reaktionsligningen og find ud af hvad følgende stoffer hedder: 

Na + S Mg + Br 

Li + Cl Fe + O 

Li + F Ag + Cl 

H + Cl Si + C 

Ca + O Na + He 

2. Afstem følgende reaktionsligninger og gør rede for bindingstypen: 

1. H + Cl 

2. N + H 

3. Fe + O 

4. ZnS + O2 

Film: 

Ipod/film Kemibegreb Afstemning 

Afstemning af 

reaktionsligninger 

Ipod/film Kemibegreb Molekyler Molekylebinding 3,26 MPEG-4 

14 

6:35 MPEG-4 Windows medi 

Windows 

media 

En isotop af et stof har samme antal 

protoner, men færre eller flere neutroner 

modtaget en eller flere elektroner. 

Isotop 

Isotop betyder "samme sted". Stoffet står på samme sted i Det Periodiske System. Grundstoffet 

har samme antal protoner men et forskelligt antal neutroner. Er der for mange eller for få 

neutroner, kan stoffet være ustabilt og dermed være radioaktivt fx Kulstof 14. Alle stoffer har 

isotoper. Jern er det mest stabile grundstof i universet, så alle atomer søger mod jerns stabilitet. 

Radioaktivitet 

Radioaktive stoffer er ustabile. De har svært ved at holde sammen på sit kernemateriale og 

udsender derfor stråling. Det er en kamp mellem de elektriske kræfter og den stærke kernekraft. 

Årsagen er, at de mange elektropositive protoner i kernen frastøder hinanden i en sådan grad, at 

neutronerne ikke mere kan holde sammen på dem. De stærke kernekræfter, som ligger mellem 

proton og neutron, samt proton og proton, hvis de ligger tilstrækkeligt tæt, afbrydes og kernen 

udsender stråler som: Alfa (He-kerner), beta (elektroner fra kernen) og gammastråling (fra 

kernen).


Modeller + teorier 

I fysik og kemi bruger vi forskellige modeller, der skal illustrere og klargøre begreber, ideer eller 

virkelighed. Ofte har disse modeller åbenlyse begrænsninger fx: Når der arbejdes med molymod, 

et atom ses bygget op som et solsystem, der er lavet et gitter, der illustrerer ionbindinger, lader to 

store magneter illustrerer den stærke kernekraft, lader tændstikker ,der brændes, illustrerer 

kontrolleret og unkontrolleret fisson, eller snakker om og tegner småmagneter i stoffer som små 

magneter. 

Virkeligheden er det, der efterstræbes, men da den atomare virkelighed ikke kan ses end 

ikke i mikroskop, er den en slags sort kasse. Vi kan se, hvad kassen gør, men ikke hvad der er 

indeni. Derfor bliver modeller brugt. I CERN prøver man, at åbne kassen ved hjælp af 

sammenstød af partikler og ved at "se" disse partiklers spor ligesom i tågekammeret. 

Teorier dannes og afprøves ved forsøg. De mest holdbare teorier får dominans i den 

naturvidenskabelige verden. Der dannes et fælles sprog, der kaldes et paradigme. Dette er i 

konstant udvikling med alternative paradigmer som konkurrenter. Der er tre teorikonkurrrenter 

til alle tings skabelse: Big Bang + evolution, intelligent designer og Gud. Selvom den første 

udøver dominans på mange universiteter, er de to andre synspunkter til stede i verden og har 

deres tilhængere. 

Forsøg til det Periodiske System 

Man kan lave en lang række forsøg, der illustrerer de sandheder det Periodiske System indeholder 

fx: 

Bevise elektronens tilstedeværelse evt. Ved gnidning Bog 4:16, hårforsøg, katodestrålerør 

Bog 8:15, eller pollenbevægelser (Einstein). 

Brug rullende vogne med magnet til at illustrere kernekraftens ustabilitet. 

Påvis syrer og baser med indikatorpapir, fortæl om disses kernekemi, protoner. 

Påvis ionerne i forskellige syrer og redegør for stoffets opbygning, og hvordan de kan 

udregnes ved hjælp af det periodiske system. 

Hæld lidt blomsterpollen på vand og fortæl om Einsteins bevisførelse. 

Bevis radioaktive stoffers eksistens med måling af stråler. 

Fortæl om protonens opdagelse. 

Fortæl om neutronens opdagelse. 

Flammeprøven 8:23 Fortæl om elektroner, fotonkvanter og kvantespring. 

Vise partikelspor i tågekammer. 

Forklar om CERN. 

Forklar hvorfor nogle stoffer ikke findes i naturen, men kun i laboratoriet. 

Forklar evt. om kvarker. 

Link: http://www.ptable.com/?lang=da 

15

Kemi 


Nogle materialer i kemi- og fysiklokalet 

Bægerglas Koniske kolber Rundbundet kolbe 

Plast pipette Glas pipette Urinpose til bl.a. gas 

Reagensglas Tragt Petriskåle i plast 

16


Stor porcelænsskål Morter med pistil Plastsprøjter 

Måleglas Cylinderglas Lige glasrør Glasspatel 

90 o vinklet glasrør Klemhane Reagensglasstativer 

Stativ Muffe Gribearm Trefod 

17


Bunsenbrænder Keramisk trådnet Porcelæns trekant Digeltang 

Elektrolyseapparat Reagensglasbørste Gummipropper Termometer 

Fysik 

Kulsyreflaske Iongittter af NaCl 

Multimeter Molekylebyggesæt Elmotor Jernkerner 

18


Spoler Sikkerhedskabel Sikkerhedsadapter Krokodillenæb 

Tæller - unitcounter Strømforsyning Oscilloscope 

Stangmagnet Kontakt Lampefatning Roterende magnet 

Katodestrålerør Neonrør i stativ Optisk gitter 

Kemihåndbog 

Kemibegreber 

Det kemiske sprog i uorganisk kemi 

Om at tælle atomer i kemi 

Når man tæller antallet af atomer i en ikke-metallisk forbindelse, bruger man fremmede ord. 1 

hedder mono. 2 hedder di. 3 hedder tri. 4 hedder tetra. 5 hedder penta. 6 hedder hexa (sis). 7 

hedder hepta, 8 hedder okta, 9 ennea (nona) og 10 deca. 

Når tallet stilles efter et stof, gælder tallet kun det stof, der står lige foran. Når tallet 

stilles foran hele molekylet, gælder det hvert eneste stof i molekylet. 

Øvelse 3: 

19


1. Angiv navnet for følgende stoffer(Spørg naturen 3, p. 29): 

CO2 8SO3 

3CO N2O 

NO2 N2O3 

P2O5 9CCl4 

CS2 N2O4 

2. Hvor mange atomer er der i følgende: 

1) 7Al2O3 2) 9H2SO4 3) 13H3PO4 4) 17C6H12O6 

Om at udtale endelser når der er et metal og et ikke metallisk stof 

Når et stof dannes af kun to stoffer, metal + ikke metal, sættes de blot sammen og der tilføjes et - 

id. Fx: Na = Natrium, Cl = Klor, de sættes sammen til natriumklorid. Metal står altid før ikkemetal. 

Hvis den elektronegative bestanddel er fler-atomig 

Hvis den elektronegative bestanddel er fler-atomig udtales den med "at" fx NaClO3, 

Natriumklorat 

Om ændringer i udtalen ved tab af atomer 

Når der mistes et iltatom (stoffet får lavere oxidationstrin) i en forbindelse, ændrer det i endelsen 

vokal fra a til i, fx hedder klorat, ClO3 - , når det mister et iltatom kaldes det:Klorit, ClO2 - 

Øvelse 4: Hvad hedder følgende stoffer? 

Syrer Salt Salt 

HNO3 NO3 - NO2 - 

H2SO4 SO4 2- SO3 2- 

HCl Cl - 

H3PO4 PO4 3- PO3 3- 

Hovedstoffet ændrer også navn 

Fx ændres HClO3, klorsyre til HClO2, klorsyrling. 

Øvelse 5: Hvad mon stofferne hedder? 

HNO3 HNO2 

H2SO4 H2SO3 

H3PO4 H3PO3 

Om elektronegativitetens indflydelse på navngivningen 

Des bedre et stof holder på sine elektroner i yderste skal, jo mere elektronegativt er det. 

20


Kobber har for det meste 1 elektron i yderste skal, som det meget gerne vil af med, men 

nogle gange kan den endog gå af med 2 elektroner, den tager bare en mere fra næste skal. Dette 

kan markeres i formelen. CuCl2 kan kaldes kobberklorid, men også Kobber (II) klorid. Så er der 

markeret, hvordan bindingen er og dermed hvordan mængdeforholdet er i stoffet. 

Elektronegativiten måles med en skala fra 0 til 4. Her ses at F er mest negativ og K er 

mindst. Det gælder, at elektronegativitet aftager ned gennem en hovedgruppe, Det gælder også at 

negativiteten er stigende fra venstre mod højre gennem alle hovedgrupperne I-VII. (Holmboe, 

1985, p. 23,97). 

4-3 3


Den positive ion står altid forrest 

fx CuCl2 Cu2 + +2Cl - 

Krystalvand står efter formelen med almindelige tal 

fx Na2SO4, 10 H2O 

Forkortelser i reaktionsligninger 

Forkortelser: (s)= solid, (l)= liquid (flydende), (g) = gas, (aq) =vandig opløsning 

fx 2H2 (g) + O2 (g) H2O (l) 

Når hele atomgrupper skal tælles 

Man anvender følgende form: (2) bis-, (3) tris-, (4) tetrakis, (5) pentrakis osv. 

fx: Ca(PCl6)2 hedder calcium-bis-hexachlorofosfat. 

Indikatorer og analyse agenter 

Til brug for kemisk analyse er der udviklet en række indikatorer, der kan vise, om et eller flere 

stoffer er tilstede i analysevæsken. De mest brugte fra 7. -9. klasse er: 

Universalindikatorpapir - viser ved stærke syrer farven mørkerød, svagere 

syrer farves røde, meget svage syrer farves gule, neutral væske farves grøn. 

Ved baser farves fra blågrøn til mørkeblå. I alle tilfælde er det H + ionen, der 

måles på. Ved baserne måles manglen på H + , ved syrerne overskuddet af H + 

og den neutrale grønne viser ligevægten. 

Fenolftalein: Gennemsigtig, klar i sur og 

neutral væske, rød i basisk væske. 

Lakmus farver syrer rød og baser blå. 

AgNO3: Der dryppes få dråber i analysen, der giver hvidt 

bundfald hvis Cl - er tilstede. Gult bundfald hvis PO4 --- eller I - 

er tilstede. 

MgCl2 : Der dryppes få dråber i analysen, der giver hvidt 

bundfald, hvis SO4 -- er tilstede. 

Nitron : Der dryppes få dråber i analysen, der giver hvidt 

bundfald, hvis NO3 er tilstede. 

Nikkelreagens: Der dryppes få dråber i analysen (efter tilsat 

sammen mænge ammoniakvand som analyse), der giver 

kraftigt rødt bundfald, hvis der er Ni + UniversalIndikator 

tilstede. 

Syrer 

Syrer kendes på H 

Syrer har stor nytteværdi i dagligdagen. Vi bruger kalkfjerner 

mange steder, da vores grundvand er hårdt og sætter kalk i håret, i tøjet, på badeværelset og i 

elkedel, kaffemaskine og alle andre steder, hvor der kommer kalk. Vi bliver også angrebet af syre 

i brænde-nælder og hos myrer. I vores mavesæk er der saltsyre HCl. Den tjener både som forsvar 

mod bakterier og kryb, men opløser også maden, så den er lettere fordøjelig. Mange frugter fx 

citron og appelsin (citronsyre) eller vindruer (vinsyre) og nogle grøntsager er sure fx kartofler. I 

sodavand er der ofte kulsyre og nogle gange fosforsyre. Syre bruges også til at 

forlænge levetiden af maden fx i marineret sild, eller syltet agurk i skiver, der 

ligger i eddikesyre. I c-vitamin er der askorbinsyre. Sure mælkeprodukter 

indeholder mælkesyre. Salpetersyre bruges til fremstilling af gødningssalte og 

sprængstoffer. En særlig farlig blanding af salpetersyre og saltsyre laver 

+ 

22 

De tre mest brugte analyse agenter: 

MgCl2, AgNO3, Nitron.


nitroglycerin og deraf udvikles dynamit, samt kongevand, der kan opløse 

guld. Mavesyren kan også være farlig, hvis den ætser huller i mavesækken 

og laver mavesår. 

Når man arbejder med syrere i laboratoriet, skal der bruges briller. 

Man skyller sig straks med vand, hvis man er kommet i kontakt med syrerne. 

Koncentrerede syrere fortyndes i vand og ikke omvendt, da der kan udvikles 

damp. 

Syre består af H + ioner og en syrerestion. H + ionen er en 

hydrogenkerne uden elektron, dvs. en proton. Derfor kaldes syre - og base kemi også for 

kernekemi. 

- 

+ 

H H + 

H + ionen svømmer ikke frit rundt i vandet, men lægger sig op af et vandmolekyle, som er polært, 

hvilket betyder, at det er mere elektronegativt i den ene ende, som så tiltrækker H + ionen, det 

skrives som H3O + kaldet oxoniumionen. 

Syrere er protondonorer. Det betyder, at de stærkeste syrere HCl, saltsyre, H2SO4 , 

svovlsyre og HNO3 ,salpetersyre alle fraspalter deres H + ioner. HCl H + + Cl - , hvorimod de 

svagere syrer H2CO3, kulsyre, H3PO4 , fosforsyre og CH3COOH, eddikesyre ikke er fuldt 

dissocieret (fraspaltet), idet reaktionen går begge veje fx: H3PO4 3 H + + PO4 --- . 

Syrerestionerne er: Cl - klorid, SO4 -- Sulfat, NO3 - Nitrat, CO3 -- karbonat, PO4 --- fosfat, 

CH3COO - accetat. 

Et salt dannes af et metal og en syrerestion fx NaCL. Et sådant salt opstår, når syrere 

ætser et metal fx: H2SO4 + Mg H2 (g) + MgSO4. 

Salt fremkommer også, når syrere ætser kalk fx: CaCO3 + HCl CO2 (g) + H2O 

+ CaCl2. 

Man kan skille HCl i sine bestanddele ved elektrolyse: 

Anoden +: 2Cl - - 2e - Cl2 (g) . 

Katoden -: 2H + + 2e - H2 (g ) . 

Hvis man har drukket syrer, skal man fortynde syreren ved at 

drikke så meget vand som muligt. 

Forsøg med syrer: 

● Mål forskellige syrers ph værdi fx to stærke og 1 svag. 

● Fortynd en syre og se, hvordan det går med ph værdien 

● Syre og metal 

● Kalk og syrer 

● Elektrolyse af saltsyre 

● Neutralisation af syrer med base 

● Neutralisation af sur jord med basisk salt 

● Neutraliser svag syrer med tablet mod mavesyrer 

● Neutraliser HCl (g) med NH3 (g) og dan NH3Cl (s) 

●Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O (SNOXværket) 

Skriv små opgaver om syrer: 

● 8.-tallets betydning for kemi 

● Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 

23


● Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 

● Gør dig nogle betregtninger om syrekemiens betydning for dagligdagen 

● Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne 

Film: 

Ipod/film Kemibegreb Syrer Syrer 9:47 MPEG- 

4 

Ipod/film Kemibegreb Elektrolyse 

Elektrolyse af 

HCl 

24 

6:27 MPEG- 

4 

Baser 

Baser opløser fedt, og netop derfor kender vi dem i dagligdagen, 

hvor de gør stor nytte. Det, der sker, er dels, at baser nedbryder 

Windows media 

Windows media 

vandets overfladespænding, så vandet trænger bedre ind i stoffet eller snavset. Endvidere har 

sæben en positiv fedtelskende del og en negativ vandelskende del. Den positive del trænger ind i 

fedtet og den negative del stritter ud i vandet og det bevirker, at der dannes små fedtkugler, der 

kan skylles ud i vasken. Det samme sker med smuds, der som regel også er fedtholdigt. Stærke 

baser som NaOH, kaustisk soda, kan hældes i nedløbet i en vask, det vil så opløse fedt og hår, så 

afløbet kan fungere. Stærke baser bruges til at rense grundigt, før der skal males, eller sågar til at 

fjerne maling (NaOH) fx fra møbler, der derefter neutraliseres med fx eddikesyre. 

De baser, vi kender i dagligdagen, er Ajax, Salmiakspiritus, vaskepulver, tabs til 

opvaskemaskinen, shampoo, håndsæbe og flydende opvaskemiddel. En stærk base Ca(OH)2 har 

en helt anden funktion. Den hedder læsket kalk og bruges til fremstilling af mørtel. Den har den 

særlige evne, at den kan optage CO2 og igen danne CaCO3. 

Basen NH3, som findes i naturgødning, har også en helt anden funktion, idet den opløses 

i vand og nedbrydes af bakterier og bliver til nitrater NO3 - . Nitraterne optages af planterne og 

bruges til fremstilling af planteprotein. 

Når der arbejdes med baser i laboratoriet, er briller en nødvendighed. Baser er stærkt 

ætsende og kan ødelægge øjne på få minutter. Der skylles med vand op til 24 timer. Man mærker 

ikke en baseætsning før det er for sent. 

Basers PH værdi ligger fra 8 - 14. PH værdien fortæller om manglen på H + ioner. 

Baser: Ba(OH)2, Ca(OH)2, KOH, Mg(OH)2,NaOH og NH4OH. 

Det kendetegnende for baser er OH - ionen. H + + OH - H2O. Baser er 

protonmodtagere. 

Nogle salte reagerer også basisk fx K2CO3 og Na2CO3. Disse kan landmanden bruge som 

næringssalt til sin jord, samtidig med at jorden bliver gjort mindre sur. 

Baser fremstilles ved, at metaller reagerer med vand: 

Ca + 2H2O Ca(OH)2 + H2 

2Na + 2H2O 2NaOH + H2 

Det er nogle eksplosive reaktioner og hvis metallet sætter sig 

fast ved glasset kan brinten antændes, hvorfor man ved Na 

tilsætter lidt sæbe til vandet, så metallet glider lettere rundt , 

da vandets overfladespænding er mindre. 

En anden måde at lave en base på er at brænde Mg i CO2. 

Der dannes så MgO, der opløses i vand til Mg(OH)2. 

Forsøg med baser: 

● Mål forskellige basers ph værdi. 

Baser kendes på OH - 

OH- ion kendetegner baser


● Fortynd en base og se, hvordan det går med ph værdien 

● Vis at baser opløser fedt 

● Lav en base ved at komme Ca i vand 

● Lav basen Mg(OH)2 ved at afbrænde Mg i CO2 og opløse MgO i H2O. 

● Lav en neutralisation af NaOH + HCL NaCL + H2O 

● Neutralisation af sur jord med basisk salt 

● Neutraliser svag syrer med basisk tablet mod mavesyrer 


Skriv små opgaver om baser: 

● 8.-tallets betydning for kemi 

● Forklar om syrer som protondonor og baser som protonacceptor 

● Hvorfor er syrer og baser kernekemi? 

● Gør dig nogle betragtninger om basekemiens betydning for dagligdagen 

● Forklar om de tre afstemningsregler af reaktionsligningerne 

Film: 

Ipod/film Kemibegreb Baser Baser 11:21 MPEG-4 Windows media 

Neutralisation 

I arbejdet med neutralisation skal benyttes beskyttelsesbriller, idet både syrere og baser er 

ætsende. 

Den grundlæggende reaktion i al neutralisation er, at H + + OH - H2O. I det den 

overskydende elektron som OH - har igen indfanges af H + og der dannes vand. 

Mavesyren HCl kan neutraliseres ved at spise 

kalkholdige tabletter eller svagt basiske. Det gamle råd om at 

komme lidt fortyndet ammoniak på bid fra myre eller svien fra 

brændenælde er ligeledes en neutralisering. 

Ved indtagelse af syrer eller baser, er det reglen, at man 

skal drikke vand og derved fortynde, frem for at neutralisere, da spiserøret og munden ellers 

bliver dobbelt ætset. 

Både syrere og baser ætser. Baser er farligere og sværere at få skyllet ud fx af et øje. 

Man kan ikke neutralisere syrer i øjne, men må fortynde med vand. 

Vi bruger neutralisation meget i dagligdagen ved at fjerne kalk med en syre. det er en 

neutralisation: CaCO3 + HCl CO2 (g) + H2O + CaCl2. Der dannes vand + et salt, som 

der også gør, hvis en syre og base neutraliserer hinanden. Denne proces er ligeledes i gang, når vi 

bruger hårbalsam og skyllemiddel. Landmanden bruger det, når han tilsætter kalk i jorden, der 

således neutraliserer den evt. sure jord. Landmanden kan også direkte tilsætte basiske salte, der 

udvikler OH - ioner, som neutraliserer syrens H + ioner og danner salt. Landmanden skal således 

vurdere, hvilke planter der vokser bedst i sur, neutral eller basisk jord. 

Mureren neutraliserer ofte den Ca(OH)2, der sidder på hænderne med HCl. 

En eksempel på neutralisation er: NaOH + HCl NaCl + H2O. En 3 ml baser hældes op 

i et bægerglas - et stykke indikatorpapir lægges ned i glasset, der straks farves blåt. Herefter 

dryppes syrer med en pipette indtil grøn farve (neutral) opnås. Andre indikatorer kunne benyttes. 

Der er nu dannet saltvand. Denne fremgangsmåde kaldes titrering . Syre + base salt + vand. 

Den dannede væske sættes til at koge og saltet inddampes. 

25 

Ved neutralisation 

dannes salt + vand


Fra koncentreret syre og base udvikles gasserne: HCl (g) + NH3(g) NH4Cl (s). Der 

opstår en hvid tåge af ammoniumklorid- et hvidt pulver. Det kaldes salmiak pulver. 

Neutralisationen sker i luften øjeblikkelig, men kan være irriterende i længden. 

Forsøg med neutralisation: 

● Mål forskellige syrers og basers ph værdi. 

● Lav neutralisation med kalk og syre (landmanden) 

● Lav en neutralisation med titrering af NaOH + HCL NaCL + 

H2O 

● Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O 

(SNOXværket) 

● Neutralisation af sur jord med basisk salt (Landmanden) 

● Neutraliser svag syrer med basisk tablet mod mavesyre 


Skriv små opgaver om neutralisering: 

● Skriv om neutralisering i dagligdagen i hjemmet 

● Skriv om landmandens arbejde med neutraklisering 

Film: 

Katalysatorer 

En katalysator (KAT) er et stof, der uden selv at blive forbrugt kan forøge reaktionshastigheden 

for en kemisk reaktion. Katalysatorer er meget interessante, da de danner grundlag for en 

række vigtige processer og industrier i Danmark. Katte bruges især bruger i den ny forskning med 

henblik på at lave mere vedvarende energi og erstatte 

fossile energiformer. De fremstilles ofte meget små for at 

give større overflade at reagere med. 

Nu bearbejdes allerede de fossile produkter i olie 

ved hjælp af Katte, så man kan skære råolien til mindre 

forbindelser, kaldet cracking. 

De bruges i SNOX-anlæg, der renser røg fra fx kraftværker og i bilernes udstødning, der 

fremmer renere luft således, at vi slipper for NOxere og CO i luften. De bruges til fremstilling af 

NH3. Overalt i vores industri bruges de til fremstilling af fx plastik, cracking af benzin, 

margarine, svovlsyre, salpetersyre og gødning. 

SNOXværket udleder en del NOx'er, som via katalysatorer omdannes til N2. SOx'erne 

kan omdannes til H2SO4, der igen kan neutraliseres med Ca(OH)2, dermed er forureningen fra 

kraft-varmeværkerne minimal. 

Vi kan lave en række forsøg i vores laboratorium: Forsøg med kobber som katalysator 

Zn + H2SO4 (kom så lidt kobbersulfat i svovlsyren og brinudviklingen forøges) ZnSO4 + H2 

. Desuden kan vi afbrænde sukker, det går dårligt uden Katte. Ved at putte cigaretaske, 

der indeholder mineraler og virker som katalysatorer, på sukkeret, kan O2 nu lettere bindes til 

sukkeret og få det til at brænde. 

Katalysatorer er ofte meget små for at få større overflader samlet set. Her kan laves 

forsøg med overfladestørrelser. Der kan ses på forskellen mellem biologiske og ikke-biologiske 

Katte, samt markante katalysatorforsøg fx i colaspringvandet. 

26 

Neutralisation af NaOH + HCl 

KATTE forøger reaktionens 

hastighed uden selv at blive 

forbrugt


Forsøg med katalysatorer (Katte): 

● Forsøg med kobber som katalysator 1.2 

● Overflades betydning for reaktionen 1.3 

● Biologiske og ikke-biologiske katalysatorer 1.4 

● Colaspringvand 1.5 

● Sukker + aske (Katte binder ilt) 

● Lav molekylemodeller af kulbrinter (Katte og cracking), MolyMod. 

● Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O (Katte og SNOXværket) 

Skriv små opgaver om katalysatorer: 

● Forklar om Katte i dagligdagen og fremtiden Katte i fremtiden 

● SNOx-Værket - hvordan virker det? 

Film: 

Forurening 

Forurening er et stort kemisk problem i vor tid. Vi har brug 

for energi og laver mange slags varer, herunder også 

landbrugsvarer. I disse produktioner er der spildprodukter, 

der dels løber ud i vores vand og dels kommer op i luften. 

Kattene hjælper som omtalt med renere luft. Der kan 

laves forsøg med glasplader, der forurenes af ren afbrænding 

af gas, dårligt iltet afbrænding af gas og stearinlysafbrænding, 

for at demonstrere forureningsforskellen. 

Landmændene har som forureningskontrol 

begrænsninger i indkøb af gødningsstoffer og pesticider fx NPK-gødning, så vandløbene, åerne 

og havet ikke bliver gødet så voldsomt grundet udvaskning af NO3 - og PO4 --- , at det giver 

algevækst og iltsvind. 

Forurening truer jordens 

bæredygtighed og alt levendes 

eksistens 

I laboratoriet laves forsøg med klorid-, sulfat- og 

nitratprøven, der illustrerer en forurenet sø og med forurenet 

sur og basisk jord, der neutraliseres med de rette 

gødningssalte. 

I laboratoriet kan der neutraliseres syreregn 

(H2SO4) med Ca(OH)2. Dermed dannes gips CaSO4. På denne måde laves, der gips på Avedøre 

kraftværk. 

CFC gasserne ødelægger ozonlaget O3, idet CFC gasser som fx freon stjæler O ud af O3. 

Konsekvenserne er, at UV stråler bryder igennem atmosfæren og giver mere kræft. 

Drivhuseffekten er ved forøget mængde af CO2 og andre gasser også et kemisk problem. 

Regeringen er konstant årvågen overfor forureningsproblematikker og søger med diverse 

love at holde forureningen væk. Der skal fx opsamles giftige stoffer og de sendes de til 

Kommunekemi eller andre opsamlingssteder. 

Vandrensning er et andet stort kemisk og fysisk problem. Vandet renses både mekanisk 

og kemisk inden det udledes i havet. 

Forsøg med forurening: 

● Lav forsøg med forskellige flammer der forurener (stearin, ufuldstændig gasforbrænding, ren 

gas forbrænding) 

27


● Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + )Lav forsøg med flammeprøven, klorid-, 

sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. De forskellige 

affaldsstoffer hældes i de rigtige beholdere. 

● Rens noget forurenet materiale med dekantering, filtrering, destillering og neutralisering, 

sortering (magnet, pust, mekanisk). 

● Biologiske og ikke-biologiske katalysatorer 1.4 (Kattes betydning for forureningsbekæmpelse) 

● Lav en neutralisation af H2SO4 + Ca(OH)2CaSO4 (gips) + 2H2O (Katte og SNOXværket) 

Skriv små opgaver om forurening: 

● Forureningsproblemer på jorden. Hvad gøres der? 

● SNOx-Værket - hvordan virker det? 

Film: 

Landbrugskemi 

Kemisk produktion 

Landmanden skal lave en produktion med sin jord, 

planter og dyr. Han skal have god kendskab til kemi. 

Hans udbytte er afhængigt af de kemiske kredsløb, 

jordens beholdning af salte og mineraler, gødning, 

samt solens og regnens vekselvirkning. Hans 

problemer er den forurening, han er skyld i og den 

forurening andre er skyld i. Endvidere har han 

problemer med angreb fra insekter, fugle, dyr, og 

sygdomme, samt vejrets lunefuldheder. 

Fotosyntesen er den vigtigste kemiske ligning for landmanden. Planterne 

Fotosyntese Respiration, forbrænding 

laver kulhydrat som følger: 6CO2 + 6H2O + sol E C6H12O6 + 6O2. Kulstoffet bindes i 

sukkeret, der kan laves til stivelse og cellulose i større molekyler af sukker. Alle disse stoffer kan 

fordøjes af dyr og er grundlaget for deres energi og vækst. Dyr og mennesker indtager sukker, 

stivelse, ilt og udskiller CO2 + H2O, som planterne skal bruge for igen for at gentage processen. 

Kemiske Kredsløb 

Ilt, kul, nitrogen og vand er meget vigtige stoffer for landmanden. De er i konstante kredsløb. 

Ilten laves af planter ved fotosyntesen 6CO2 + 6H2O +sol E C6H12O6 + 6O2. Når 

dyr og planter dør frigives kuldioxid gennem nedbrydningsprocessen. 

Når mennesket forbrænder sukker afgives 6CO2 + 6H2O, som lige er det planterne skal 

bruge for igen at danne ilt og sukker, samt den livsgivende solenergi, der er gemt som kemisk 

energi. 

N2 findes til overmål i atmosfæren, men er et svært molekyle at bryde i atomer på grund 

af trippelbindingen N N. Delingen sker ved lynnedslag og i særlige knoldbakterier. På den 

måde dannes NO3 - (nitrater), som dyr og planter bruger til at danne proteiner. Også nitrogen 

frigøres ved død og gennem afføring (NH3) fra mennesker og dyr, især af betydning for 

landmanden er grisen og koen. En ko leverer 12 tons fast gødning og 6 tons flydende gødning om 

året. 

28


Vandet H2O fordamper og fortættes som regn, der strømmer ned i åer, sø, grundvand og 

hav. 

Materialer i jorden 

Der er brug for mineraler som: K, Zn, Fe, Mg, Se, Cu, Cr, Mn og Mo og stoffer som: H, C, P, S, 

Cl og B, foruden de allerede omtalte. Det jorden mest kommer til at mangler er N, P og K. Er der 

ikke nok af disse stoffer bliver planterne små og svage og mere modtagelige for sygdomme. 

Jorden kan analysres på forskellige måder. Dette gøres i laboriatorier eller via scanning fx ved 

satellit. Dataene kan overføres til traktoren, der kan udlægge den gødning og de mineraler, der er 

brug for. Man kan undersøger om jorden er sur eller basisk. Nogle planter foretrækker sur jord. 

Gødning 

Der findes to typer gødning: Den kunstigt frembragte og den dyriske (fra køer og svin). NPKkunstgødning 

er temmelig koncentreret 21% N, 3% P, 10% K, hvorimod fx svins gødning har 

langt lavere mængder 0,8% N, 0,3% P og 0,4% K. Dyregødning har også ulempen med lugtgener 

i nabolaget og forringede huspriser. 

Gødning indeholder salte med næringsrige ioner. NaNO3 - fra fuglegødning fra Chile, 

kaldes Chilesalpeter, Ca(NO3)2 laves kunstigt i Norge og kaldes Norgesalpeter, KNO3- kaldes 

salpeter, NH4NO3 fra dyregødning. 

Kunstgødning kan spøjtes ud, men dyregødning skal sprøjtes eller pløjes ned i jorden, så 

ammoniakken ikke forsvinder op i luften. 

Gødningen kan medføre, at jorden fx ikke kan holde på den ved kraftigt regnvejr eller 

overgødning, dermed ender den i sø og vandløb og skaber alt for rig opblomstring af planter og 

alger, med iltsvind til følge. Algerne tager alt lyset i sidste ende, da de lægger sig på overfladen 

og breder sig overalt i vandet og formindsker sigtbarheden. Bundplanterne dør derfor, og 

bakterierne bruger alt ilten til forrådnelsesprocesser, så fiskene og andre levende organismer dør 

af iltmangel. 

Regulering af jorden 

Landmanden kan regulere jordens surhedsgrad på forskellig måde. En meget generel måde er at 

tilsætte CaCO3. Det er ofte en almindelig del af landmandens pleje af jorden. Selvom der gøres 

meget mod syreregn i Danmark fx ved at oprette SNOx anlæg, gælder det ikke alle vore 

nabolande, derfor importeres syreregn, hvorfor det meste jord udvikler sig surt. 

Nogle gange kan landmanden arbejde mere præcist ved at bruge de enten basiske eller 

sure salte, der foruden at neutralisere også gøder fx: KNO3, Na(NO)3, NH4SO4, K3PO4, Na3PO4, 

Na2CO3, mv. 

Pesticider 

Pesticider har siden 1939 betydet meget for landmanden, så han kunne nedsætte mængden af 

håndkraft i marken 11 . DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) C14H9Cl5 var således det første 

kemiske middel, der viste sig at dræbe insekter. Imidlertid er DDT blevet forbudt i Danmark i 

1969 og USA i 1963, da den ved ophobning i naturen skadede dyrelivet. Nu skal alle nye 

bekæmpelsesmidler godkendes af miljøministeriet. Et problem med pesticider er, at de med 

vinden føres til andre områder, især ved kraftig blæst, hvor de ikke er ønskede. Et andet problem 

er, at de kan sprede sig til åer og søer via det øvre grundvand, og der dræbe smådyr fx 

ferskvandstangloppe, som fisk næres af. 

Effektivisering er en samlet påvirkningsfaktor 

For at få størst muligt udbytte er de danske jorde blevet meget store i forhold til resten af 

landbrugene i EU (2006) med 57 ha mod 11,5 ha i gennemsnit i EU. Derfor har man prøvet at 

11 http://www2.dmu.dk/pub/mb15.pdf 

29


samle disse store jorde ved at nedlægge læhegn og andet, der stod i vejen for gødning, sprøjtning 

med pesticider og det almindelige landmandsarbejde. Dette har imidlertid påvirket 

mangfoldigheden af dyr og planter markant, idet de ingen fristeder har. 

Forsøg med landbrugsrelateret kemi: 

● Lav molymod model af N2, O2, CO2, 

● Lav molymod model af fotosyntesen. Forklar om fotosyntesens betydning for landmanden. 

● Påvis ved at brænde Mg i CO2, at der er kul i kuldioxid. Gør rede for kredsløbet 

● Påvis N2 ved at brænde Mg i N2 s. 29. Redegør for og N2 (NO3-) kredsløb i naturen. 

● Undersøg ioner i kunstgødning. 

● Hvordan har jorden det? Lav nogle forsøg med jord, du selv har forberedt (lidt syre i, lidt salte 

i). Identificer de ioner din jord har med alle de kendte indikatorer og UI-papir, samt flammeprøve 

● Reguler din jords ph-værdi med kalk, samt sure og basiske salte s 45 

● Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + ). Lav forsøg med flammeprøven, klorid-, 

sulfat- og nitratprøven, der illustrerer, at du undersøger, den forurenede sø. Kom de forskellige 

affald i de rigtige beholdere 

● Rens noget forurenet materiale med dekantering, filtrering, destillering og neutralisering, 

sortering (magnet, pust, mekanisk). 

● Lav noget H3PO4. til brug for gødningsfremstilling ved at blande svovlsyre og calciumfosfat. 

Skriv små opgaver om landbrugskemi: 

● Gør rede for følgende kredsløb: Vand, ilt, kvælstof og kulstof 

● Gør særligt rede for fotosyntesreaktionsligningens betydning for landmanden. 

● Hvilke overvejelser gør landmanden, inden han planter på marken? 

● Forklar om kunstige og naturlige gødningsformer og deres forureningspotentiale TB 42 

● Forklar grundigt om teorien bag flammeprøven 

● Perspektiver til landbrugets udvikling i det moderne samfund 

Film: 

Cement - og mørtelfremstilling 

Cement - og mørtelfremstilling er en succesfuld dansk industri, 

da vi har enorme mængden af kalk i vores undergrund. 

Danmark her en fortid som havbund og endda koralhav (Fakse 

kalkbrud). Massedød har givet enorme kalkaflejringer og er 

årsag til, at flint og olie er blevet naturlige resurser i 

Kalkbrænderi 

undergrunden. Kalkbrænding kom til Danmark via munkene fra 

Rom. Indtil da byggedes med egetræ og ler. Over 1000 kirker blev bygget 1000- 1100 med sten 

og mørtel. Det var prægtige bygningsværker, og i samme periode ville de adelige også have 

murstensbygninger. 

Produktionen er enkel, da kalken brændes til brændt kalk: CaCO3 CaO + CO2. 

Derefter hældes vand på den brændte kalk: CaO + H2O Ca(OH)2. Derved dannes læsket 

kalk. Denne tilsættes sand, der for 95 % af massen består af kvarts SiO2. Den nye blanding kaldes 

mørtel og optager CO2, da den er basisk. Ca(OH)2 + CO2 CaCO3 + H2O. Når huset er tørret 

ud, er det klar til brug. Det er en enkel og genial kemisk reaktion. Mureren neutraliserer ofte den 

Ca(OH)2, der sidder på hænderne med HCl. 

Kalkholdige sten kan testes med HCl, idet det danner kuldioxid. 

30


Cementen er en videre udvikling af mørtelen. Der tilsættes flyveaske fra kraftværkerne, 

alt pulveriseres og brændingen sker ved højere temperaturer. Klinkerne fra brændingen 

pulveriseres også til det fine pulver, der kendes som cement. Romerne brugte vulkansk aske og 

var dygtige til at bruge det så tidligt som år 100 e.Kr. 

Beton er endnu et moderne byggemateriale, der bruger 1 del cement, 2 dele sand og 3 

dele sten, den kaldes 1,2,3 beton. Men beton er en videnskab i dag, da der forskes meget i 

betontyper, der bedst egner sig til diverse byggerier. 

Stenene i betonen kan dog afgive Radon Ra, som er en ædelgas, der er radioaktiv. Den 

henfalder til fast radioaktivt stof, der kan sætte sig i støvet og er skyld i lungekræft, når den 

indåndes. 

Forsøg med mørtel og cement: 

● Opløs kalk med HCl s og påvis CO2 i kalken med kalkvand s 52. 

● Lav neutralisation med kalk på sur jord (landmanden) 

● Undersøg sten for kalkindhold 

● Brænd kalk og påvis CO2 p. 56 – 58 

● Lav mørtel og byg en mur 

● Lav 1-2-3 beton og støb en bropille 

● Neutraliser Ca(OH)2 med HCl, som mureren, der neutraliserer sine hænder efter endt arbejde 

● Neutraliser H2SO4 med Ca(OH)2, fortæl hvordan det foregår i et SNOx-værk, der hindrer 

forurening ved mørtel- og cementfabrikker. 

Skriv små opgaver om mørtel og cement: 

● Fortæl generelt om kalk, som er et af Danmarks få naturlige råstoffer. Herunder skal du dække 

både fremkomst og historisk udnyttelse. 

● Fortæl om den industrielle udnyttelse i vor tid. 

● Tegn og beskriv hvordan cement fremstilles. 

Film: 

Kemisk analyse 

Færdigheden at lave en kemisk analyse startede med kloge koner og mænd, der kendte naturen og 

kunne bruge den, fortsatte hos alkymister i middelalderen, samt de første kemikere i 

oplysningstiden og er nu en vigtig del af vores liv i produktion af medicin, analyse af vores blod 

og sundhedstilstand, opklaring af forbrydelser, for udvikling af et bæredygtigt landbrug, samt 

central i vore produktion af varer. Kemisk analyse er et fundament for det moderne liv. Denne 

viden skaber en mængde arbejdspladser. 

Den mekaniske og kemiske rensning af vores spildvand er central for gode helbred og 

vores overlevelse. 

Generelle metoder 

Opløsning af stoffet 

Man kan prøve at opløse evt. uopløst materiale i forskellige opløsningsmidler og derefter 

inddampe dem e.l. 

Opslæmning 

Floder der løber gennem bjergene opslæmmer kridt, ler, sand og mineraler og vander er uklart. 

Bundfældning 

Når opslæmmet materiale står stille et stykke tid, danner der et bundfald. 

31


Dekantering 

Langsomt hældes væsken fra og bundfaldet bliver tilbage i glasset/kolben. 

Filtrering 

Hvis der er et en uklar væske kan denne filtreres og undersøges nærmere. Det frafiltrede kan også 

undersøges. 

Krystallisering 

Ved at lade væsken stå, kan der komme krystaller. Disse kan vokses og dermed udskilles stoffet. 

Inddampning 

Foregår som krystallisering, man koge al væsken bort og ser på det, der er tilbage. 

Destillation 

Man fordamper H2O og samler dampen og nedkøler den til væske. Det er nu den rene væske uden 

urenheder og mineraler. Destillation bruges også til hurtigt at få alt vand fjernet, så kun saltet er 

tilbage. Dette kan undersøges fx ved flammeprøven. 

Brudt destillation 

Man destillerer ved en bestemt temperatur, så går man videre til næste temperatur og får på den 

måde udskilt stoffer med forskelligt kogepunkt. 

Demineralisering 

Man fjerner alle mineralerne ved en ionbytning. 

Kromatografi 

Hvis det drejer sig om små mængder, kan dette bruges. Man sætter en del af stoffet på et 

trækpapir og lade en opløsning af fx acetone suge op igennem papiret. Man kan da se aflejringer 

på forskellige steder på papiret. 

Magnetisering 

Man kan ved en magnet trække magnetiserbare stoffer ud af en blanding dvs. jern, nikkel, kobolt 

og gadolinium. 

Elektrolyse 

Man skiller stoffets bestanddele ved at sætte strøm igennem stoffet. Det skal være opløst eller 

gjort flydende ved opvarmning. 

Find Ioner 

Positive ioner i uorganisk analyse 

Ammoniumionen NH4 + 

Hæld ca 1-2 ml analyse i reagensglasset. Der tilsættes den samme mængde NaOH. 

Reagensglasset opvarmes forsigtigt, væsken må ikke koge. Efter et kort stykke tid, vifter man 

forsigtigt dampe hen til sin næse. Hvis man kan lugte ammoniak (salmiakspiritus) er 

ammoniumionen påvist. 

NH4 + +Cl - (l) + NaOH (l) NH3 (g) + NaCl (l) + H2O (l) 

En gas markeres med pil op. 

Jernioner Fe 2+ og Fe 3+ 

Hvis den vandige eller sure analyse er gulbrun eller rødbrun kan der være 

jernioner. 

Man gør opløsningen saltsur ved at tilsætte HCl. Dernæst tilsættes lidt 

kaliumferrrecyanid K3Fe(CN)6. Hvis opløsningen bliver mørkeblå, er der jernioner 

32


Kobberioner Cu2+ Hæld ca. 1-2 ml af analysen i et reagensglas. Tilsæt lidt fortyndet ammoniakvand. Hvis der 

dannes et blåt bundfald tilsættes mere ammoniakvand, hvis bundfaldet opløses og danner en mørk 

blå opløsning er kobberionen påvist. 

Cu2+ + NH3 Cu(OH)2, denne er stærkt lyseblå, ved overskud af NH3: 

Cu(OH)2 + NH3 Cu(NH3)4 2+ tetraamminkobber(II)ioner, som er kraftigt Nikkelion er påvist 

blå. 

Nikkelionen Ni 2+ 

Hæld 1-2 ml opløsning i et reagensglas. Tilsæt samme mængde ammoniakvand. Dernæst tilsættes 

nikkelreagens. Hvis der dannes er rødt bundfald er nikkelionen påvist. 

Sølvioner Ag + 

Tilsæt nogle dråber HNO3 og dernæst HCl, hvis der kommer hvidt bundfald er det tegn på 

sølvioner. 

Ag + HCl AgCl + H2 

Calciumioner Ca 2+ 

Tilsæt eddikesyre. Dernæst tilsættes (NH4)2C2O4, ammoniumdichromat. Giver hvidt bundfald, 

calciumcromat, hvis calcium er til stede: 

Ca2 + (NH4)2C2O4 CaC2O4 + NH4 + 

Flammeprøven 

Flammeprøven er en lettere måde at finde de positive ioner på. 

Flammeprøven laves ved at tage en jerntråd eller en kanthal tråd, der renses ved at 

afbrændes i en gasflamme, så den ikke giver farvet flamme. 

Tråden nedsættes i analysematerialet. Tråden stikkes ind i flammen igen. De forskellige 

farve lys skyldes elektronens kvantespring og frigivelse af energi (fotoner) som lys. Når 

elektronen ikke mere har energi til at blive i en yderliggende bane frigøres energi for at passe ind 

energimæssigt i en bane tættere til kernen. Følgende farver findes bla. andre: 

Stærk Gul = Natrium - Na. 

Stærk rød = Lithium - Li. 

Orange = Calcium - Ca. 

Violet = Kalium - K. 

Grøn = Kobber - Cu. 

Negative ioner i uorganisk analyse 

Klorid-, bromid- , fosfation og iodidion 

Chloridionen Cl - : Hvidt bundfald. Fosfation: Gulligt bundfald. 

Bromionen Br - : Gulligt bundfald 

Iodionen I - : Gult bundfald 

Hæld lidt analyse i et reagensglas. Tilsæt samme mængde HNO3 (for at gøre opløsningen sur så, 

så man ikke får misvisninger), men ikke HCl for så tilsættes de klorioner, der skulle findes. Der 

dryppes AgNO3 kaldet sølvnitrat. Hvis der kommer hvidt bundfald, har du påvist enten Cl - . Hvis 

gulligt: Br - , I - eller PO4 --- . Det kunne fx foregå sådan: 

CuCl2 + 2AgNO3 2AgCl + Cu(NO3)2 

33


For yderligere sikkerhed for Cl - kan der laves elektrolyse, (men det kunne man jo så været startet 

med også), hvis denne lugter af klor er det påvist. 

Er der i stedet et brunt bundfald, kan der tilsættes stivelse, gør det opløsningen blå er I - 

påvist ,ellers er Br - påvist. 

Nitrationen NO3 - 

Hæld i lidt analyse noget nitrat-reagens, kaldet nitron C20H16N4. Hvis der er hvidt bundfald er 

nitrationen påvist. 

Sulfationen SO4 -- 

Først gøres opløsningen sur ligesom det gjaldt for kloridprøven, for ikke at få misvisninger. Der 

bruges HCl og Ikke H2SO4 for så tilføjer man de sulfationer, man skulle finde. I dette sure miljø 

tilsættes nogle dråber BaCl2. Det kunne se sådan ud, hvis Na2SO4 er det ukendte stof.: 

Na2SO4 + BaCl 2NaCl + BaSO4 

Der dannes et hvidt bundfald, ligesom hvid mælk, når det står lidt samles det på bunden så man 

kan se det er bundfald. Det hvide bundfald er BaSO4, der er tungtopløseligt. Det markeres med en 

pil ned. 

Sulfidionen S -- 

Der tilsættes HCl til lidt analyse. Hvis der kommer en ildelugtende gas ("Rådne æg") er 

sulfidionen påvist. Det kunne gå sådan: 

FeS + 2HCl H2S + FeCl2 

Fosfationen PO4 3- 

Fosfationen kan findes med AgNO3, der giver gult bundfald. 

Karbonationen CO3 - - 

Man hælder lidt analyse i et reagensglas (ca. 1-2 ml), dernæst tilsættes fortyndet HCl, bruser det i 

glasset skyldes det CO2. 

CO3 2- + 2HCl CO2 + H2O + Cl - 

Forsøg med kemisk analyse: 

● Påvis syrerestioner ved tre prøver: Klorid-, sulfat- og nitratprøven i de tre stærke syrer. TB 37 

KFH s. 33 

● Påvis fosfat TB 38 i Na3PO4 eller K3PO4 

● Påvis ammoniumion KFH s 32 i opløst NH4Cl 

● Påvis kobberion i CuSO4 ved analyse KFH s.32 

● Påvis kobberion ved flammeprøve på CuSO4 KFH s. 32 

● Påvis nikkelion i NiCl KH s. 32 

● Undersøg 5 ukendte væsker med gødningsrelevante salte alene med Universialindikator papir 

● Lav kemisk analyse af tre ukendte væsker 

34


● Lav en kemisk analyse af stueplante gødning 

● Lav en forurenet sø (for meget NO3 -- , PO4 --- , K + , ). Lav forsøg med flammeprøven, klorid-, 

sulfat- og nitratprøven, der illustrerer en undersøgelse af den forurenede sø. Kom de forskellige 

affald i de rigtige beholdere 

● Rens noget af læreren forurenet materiale med neutralisering, magnetisering, filtrering, 

dekantering, filtrering, destillering og neutralisering, sortering og magnetisering som eksempel på 

din jordpleje. Find frem til saltene og deres ioner. 

● Lav noget H3PO4. til brug for gødningsfremstilling ved at blande svovlsyre og calciumfosfat. 

Skriv små opgaver om at finde ioner: 

● Teorien bag flammefarven KH 22, FH 28 

● Afstemning af reaktionsligninger KH 14-15 

● Undersøg andre kemiske analysemetoder på nettet og gør rede derfor fx 

http://en.wikipedia.org/wiki/Analytical_chemistry 

Film: 

Ipod/film Kemibegreb Find ioner 

Hvordan ukendte 

ioner identificeres 

35 

23:02 MPEG-4 

Windows 

media


Forsøgsopskrift 

Find ioner - den negative ion 

Materialer: Pipetter, reagensglas, analyse væsker, analyse agenter, indikatorpapir, 

reagensglasstativ og sikkerhedsbriller. 

Analyse agenter: 

AgNO3 

BaCl2 

Kloridprøven Sulfatprøven Nitratprøven 

Tegning: Pipette med BaCl2 

36 

Nitron 

Hvidt bundfald 

Forklaring: Kom ca. 2-3 ml. analysevæske i et reagensglas. Dryp 5-10 dråber analyseagent i 

væsken og iagttag om der er bundfald. Fortsæt med forskellige agenter, indtil der er reaktion. 

Tegningerne viser for meget væske. HUSK kun 2-3 ml. 

Analyse væsker: Fx: HCl, HNO3, H2SO4, plantegødning, 3 ukendte væsker og fem 

gødningssalte osv. 

BaCl2


Lav reaktionsligningerne! Affald: Surt: I sur beholder. Tungmetaller: Cu, Ag, Ba i beholder 

med tungmetaller. Resten: I vasken. 

Organisk Kemi 

Indledning 

Særlige forhold ved organisk kemi 

Defineres som carbonforbindelsernes kemi. Rækkefølgen i organisk kemi starter med C, H og 

dernæst kommer de øvrige stoffer i alfabetisk rækkefølge. Molekyleformen fortæller intet om 

molekylets opbygning, men det gør strukturformlen. CH4 , methan har følgende strukturformel: 

H 

H-C-H 

H Der også kan vises således i molymod model: 

Ved at studere strukturen kan man se, hvordan molekylet er bygget op. Fx kan man forstå 

forskellene ved de forskellige typer monosakkarider, der alle har formlen C6H12O6, ved at 

studerer deres opbygning (Se Kemien vi spiser p. 29) 

Organisk kemi er kulstofkemi, da dette er det vigtigste stof, der går igen. Organisk kemi 

beskæftiger sig især med stoffer fra levende organismer, hvor uorganisk kemi beskæftiger sig 

med livløst stof i naturen. 

Alkaner består kun af C + H, og har enkeltbindinger, Alkener har også dobbeltbinding, 

alkyner har også trippelbindig. Alkoholer har en -OH gruppe. Syrere har en - COOH gruppe, her 

findes fx en del fedtsyrer. De har -NH3 grupper. 

Analyse af kulhydrater i organisk kemi 

Glukoseprøven (C6H12O6) 

1-2 ml af analysen hældes på reagensglas. Der tilsættes et par dråber CuSO4 + nogle dråber 

NaOH til opløsningen bliver blå. Dette opvarmes i vandbad til 90 grader. Hvis analysen bliver 

orange er glukose (C6H12O6) påvist. 

Sakkaroseprøven (C12H22O11) 

1-2 ml af analysen hældes på reagensglas. Tilsæt et par dråber HCl. Der tilsættes nogle dråber 

CuSO4 + et par dråber NaOH, til opløsningen bliver blå. Dette opvarmes i vandbad til 90 grader. 

Hvis analysen bliver orange er sakkarose (C12H22O11) påvist. 

Stivelsesprøven (C6H10O5)n 

Opløs lidt af stoffet i vand i et reagensglas, så du får ca. 1-2 ml analyse. Tilsæt iod I. Hvis 

opløsningen bliver blåsort, er stivelse påvist. 

37


Proteinprøven 

Anbring prøven i et reagensglas. Tilsæt 2-4 cm 3 NaOH og kog indholdet et par minutter (dette er 

meget svært og meget farligt, husk briller og andre sikkerhedsregler, såsom at mundingen af 

reagensglasset ikke peger mod nogen andre i lokalet), tilsæt et par dråber kobbersulfat CuSO4+ 

pimpsten til at forhindre stødkogning. Hvis opløsningen farves violet, er der protein i prøven. 

Fedtanalyse 

Vej prøven nøjagtigt. Anbring en afvejet klump af prøven i et reagensglas med 0,01 grams 

nøjagtighed (et lille stykke) og hæld 2-4 cm 3 benzin i det. Mas det godt ud så benzinen kan 

komme til alle dele af prøven - men uden at slå hul i glasset. Held benzinen fra ud i en i forvejen 

vejet petriskål. Efter afdampning vejes petriskålen påny. Fedtprocenten udregnes ved at tage 

fedtmængden i petriskålen og gange med 100, hvorefter der divideres med den oprindelige 

klumps vægt. 

KEMIOPGAVER 

Generelle opgaver 

1. Indsæt den kemiske betegnelse og antal elektroner i yderste skal: 

Brint Guld Svovl 

Helium Platin Silicium 

Nitrogen Sølv Fosfor 

Oxygen Bly Kviksølv 

Natrium Titan Kobolt 

Kobber Jod Nikkel 

Aluminium Klor Bor 

Litium Brom Kulstof 

Calcium Zink Flour 

Kalium Radon Neon 

Molybdæn Argon Krypton 

Gadolinium Jern Mangan 

Plutonium Uran Radium 

Magnesium Selen 

Cadmium Barium Tin 

2. Skriv de rette betegnelser for disse syrer og baser: 

38


Salpetersyre Eddikesyre Kaliumhydroxid 

Svovlsyre Citronsyre Kalciumhydroxid 

Saltsyre Natriumacetat Bariumhydroxid 

Fosforsyre Natriumhydroxid Ammoniak 

Kulsyre Natriumkarbonat Ammoniumhydroxid 

Svovsyrling Kaliumfosfat Kaliumkarbonat 

3. H + O 

4. C + O 

5. HCl + NaOH 

6. Hvad hedder molekylet CO2? 

7. Hvad hedder molekylet H2O? 

8. Du har et ukendt stof Na2SO4. Lav en teoretisk sulfatprøve på dette stof. Opskriv 

reaktionsligningen. 

9. Skriv formlen for: 

Sulfationen, 

Klorationen, 

Fosfationen, 

Nitrationen, 

Kloridionen, 

Accetationen, 

Karbonationen, 

10. Hvilke mineraler har vores legeme brug for? (se vitaminpilleglasset) 

11. 

Skriv de kemiske betegnelser: 





12) Skriv de rette navne for syrer og baser 

HCl H2CO3 KOH 

H2SO4 CH3COOH Ca(OH)2 

HNO3 Ba(OH)2 

H3PO4 NaOH NH3 

13) Færdiggør reaktionen på begge sider af reaktionspilen: 

Al + O 

Mg + HCl 

Na + H2SO4 

39


HCl + NaOH 

14) Hvad sker der her? Forklar og færdiggør reaktionsligningerne! 

Fe + O 

Al + O 

Pb + O 

15) Hvad sker der her ? Forklar og færdiggør! 

Mg + O 

Cu + O 

16) Hvad er en ion? 

17) Hvad er verdens hårdeste materiale? Hvad består den af? 

Hvordan er det fremstillet. 

18) Hvad er P, S, Ne, N, Mg, N ? Hvor mange elektroner har de i yderste skal? 

19) Tegn og forklar en elektrolyse af CuCl2 ! 

20) Hvilke to salte egner sig til at lave krystaller af? 

21) Nævn tre hovedprincipper for opbygning af Det periodiske System? 

22) Hvordan kan man lave Pt om til Au? 

23) Hvor mange neutroner har Cl? 

24) Hvad betyder det, at der ud for visse stoffer i DPS er angivet en *? 

25) Skriv alt ned du kan læse af DPS ud for stoffet NA? 

26) Skriv de kemiske betegnelser: 

Uran Neon Krypton 

Jod Jern Cobolt 

Barium Radium Xenon 

Plutonium Argon Radon 

Lithium Titan Flour 

Natrium Chrom Brom 

Beryllium Mangan Bor 

Magnesium Zink Kulstof 

Kalium Kobber Argon 





Aluminium Nikkel Klor 

Kemiopgaver i organisk kemi 

40


1. Hvad giver maden os til opbygning af vores krop? 

2. Ud over reservedele skal vi også bruge energi. Nævn de tre store grupper næringsstoffer der 

giver energi. 

3. Hvilke enhed angives energi i? 

4. Der findes en ældre enhed, der går 4,2 J til denne enhed. ? Hvad hedder den? 

5. Hvor mange joule er der i 1 kilo joule ( 1 kJ)? 

6. Hvor mange kJ er der i 1 g protein? 

7. Hvor mange kJ er der i 1 g fedt? 

8. Hvor mange kJ er der i 1 g kulhydrat? 

9. Hvor mange kJ er der i 1 g alkohol? 

10. Hvor mange kJ har en pige på 14-17 år brug for om dagen? 

11. Hvor mange kJ har en dreng på 14-17 år brug for om dagen? 

12. Hvor mange kJ har en kvinde, ca. 40 år, kontorarbejde, brug for om dagen? 

13. Hvor mange kJ har en mand, ca. 40 år, kontorarbejde, brug for om dagen? 

14. Hvor mange kJ har en mand, ca. 30 år, skovarbejder, brug for om dagen? 

15. Hvor mange procent af vor daglige kost må være fedt ? 

16. Hvad kaldes den proces der omdanner maden til energi? 

17. Hvad hedder molekylet CO2? 

18. Hvad hedder molekylet H2O? 

19. Kan kulstof danne lange kæder af atomer? 

20. Hvad kaldes den vigtigste formel inden for madkemi, som fortæller meget om forbrændingen 

i kroppen ? 

21. Planterne laver kulhydrat som følger: 6CO2 + 6H2O + E C6H12O6 + 6O2. Hvilke to 

stoffer udskiller vi, når vi forbrænder kulhydrat ? 

22. Hvor kommer den energi fra, som vi udvinder af kulhydraterne 

Opgaver om fedt 

1. Hvad sker her? Færdiggør reaktionsligningerne: 

a. C11H22COOH + O 

b. C6H12O6 + O 

Hvad er interessant ud fra disse reaktioner? 

2. Stoffer der kan opløses i olie, har mange atomer bundet til c atomerne, Hvilke ? 

3. Stoffer der både har en vandagtig (OH-gruppe ) og en fedtagtig (H-C gruppe ) kan opløses 

både i vand og i __________? 

4. a. Hvilke typer fedtstoffer findes der? 

b. Hvilke af disse typer er de sundeste og hvorfor? 

Opgaver om kulhydrater 

1. NH3 + HCl tilsæt C12H22O5 og få spejdersnus. 

2. C6H12O6 + C6H12O6 

3. Sakkarose kan fremstilles af rørsukker. St. Croix-sukker, er bedst til bolsjer og 

karamelfremstilling. Karamelfremstilling. Afstem reaktionsligningen find n. 

C12H22O11 opvarmes (C12H18O9)n + H2O 

4. Hvilke typer kulhydrater findes der? 

Opgaver om proteiner 

1. Hvad er dette stof CO(NH2)2? Lav stregformlen: 

41


Organisk kemi generelt 

1. Udregn følgende energi for 100 g ymer: 

a. protein: b)fedt: 

c. Kulhydrat: 

d. Svarer din udregning til pakkens værdi? 

e. Hvor mange procent afviger den i forhold til pakkens angivelser? 

f. Hvilke grundstoffer indgår der i ymer, når vi ser bort fra vitaminer og fibre. 

g. Angiv grundstofferne med betegnelse og elektroner i yderste skal. 

2. a. Angiv formlen for et kulhydrat, et protein og et fedtstof , (evt. fedstyre) 

b. Lav en model af et af stofferne. 

c.Hvilke af de tre (se under punkt 3) mener du, er det vigtigste, begrund! 

3. Opskriv fotosyntesen og gør i ord rede for, hvorfor den er af så stor betydning. 

4.a. Gøre rede for følgende prøver: 

Glukose-, sakkarose-, fedt-, protein-, stivelses-, flamme-, klor- og ammoniumprøven. 

b. Opskriv en række prøver, du kan udføre på et stof, ud over de i 8) nævnte. 

5. Hvorfor kan slankekure give bagslag og forøge den procentvise fordeling af fedt i kroppen? 

6. Hvilke mineraler har vores legeme brug for? (se vitaminpilleglasset) 

42

d...destrueres 

fvl…farveløs 


udv 

…udvikler 

uop.. 

Uopløselig 

Stofkendskab 

atm ..atmosfæres 

tryk subl bliver direkte til luftart 

43 

Henf henflydende 

Oversigt over stoffer til brug for 7. - 9. klasse 

Stof navn Formel Brug 

Uorganiske forbindelser 

Mol. 

Vægt 

Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægtfylde 

Smelte 

-punkt 

Aluminium Al fly, biler, cykler 26,97 sølvhv. 2,7 659 

Aluminiumoxid Al2O3 

Rust der forhindre 

yderligere 

nedbrydning 101,94 hvid 4 2050 

Ammoniak NH3 Gas 17,03 fvl luft 0,77g/l -77,7 

Ammoniumklorid NH4Cl Salmiakpulver 53,50 fvl 2,27 d. 350 

Ammoniumhydroxid NH4OH base, rengøring 35,05 fvl - -77 

Antimon Sb 

Argon Ar 

preservering af saft, sølvhv. 

marmelade m.v. 121,76 Metal 6,68 630 

gas 

Fvl ina 

39,94 luft 1,78 g/l -189,2 

Arsen As Arsenik- gift 74,91 

Barium Ba 

Absorbere 

røntgenstråling 137,36 

gråsort, 

metal 5,73 

814 36at 

m 

sølvhv. 

Metal 3,5 850 

Bariumchlorid BaCl2 Indikator for SO4 -- Base 

244,31 fvl 3,1 

Bariumhydroxid Ba(OH)2 

315,51 fvl 2,18 78 

Tungspat 

Bariumsulfat BaSO4 

233,42 fvl 4,5 1580 

Beryllium Be 

Neutrons opdagelse 

9,02 

gråt, 

metal 1,85 1350



44 

Mol. 

Vægt 

Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægtfylde 

Smelte 

-punkt 

Bor B 10,82 brunt 

fvl 

1,7 2300 

Borsyre H2BO3 Øjendråber 61,84 krystal 1,44 d 185 

Brint, hydrogen H2 Brændstof 2,02 fvl luft 0,09 -254,2 

Vand H2O Vand 

fvl 

1,00 

Brintoverilte H2O2 Sårrens 34,02 sirup 1,46 -1,7 

Brom Br 

Cadmium Cd 

Calcium Ca 

Calciumcarbonat 

kalk,marmor, kridt, 

kalksten CaCO3 

Calciumhydroxid 

kalkvand, læsket 

kalk, hydrat kalk 

Ca(OH)2 

Halogen. Et stærkt 

Rødbru 

reaktionsvilligt stof 

Magnet, atomkraft, 

79,02 n væske 3,14 -7,3 

fast 112,40 8,65 594,22 

Vigtigt for krop og 

knogler 40,08 

Brændes til brændt 

kalk 100,08 

Base, CO2 indikator 

Calciummonofosfat Ca(H2PO4)2, 

H2O 

Gødningssalt 

Calciumnitrat 

norgessaltpeter Ca(NO3)2 Gødningssalt 

sølvhvi 

dt metal 11,6 810 

hv 

krystal 2,93 d 825 

74,10 fvl 2,34 580 

H2O 

frit, 

252,00 fvl 2,22 100 o 

164,10 fvl 2,36 561 

Calciumoxcid 

brændt kalk CaO Fremstilling af 

mørtel og cement 56,08 hv 3,4 2572 

Calciumsulfat, 

gips 

CaSO4 

Bygningsindustrien 

, gipsvægge 136,14 hv 2,96 

Flour F2 

Gas, 

tandbeskyttelse 38,00 grøngul 1,69 g 15/ g/l 

rødbrun 

-223 

Fosfor, rød P Tændstikker 30,98 t p 2,2 

Fosforsyre H3PO4 

Jern Fe 

Udvikles fosfat fra 

syren 98,04 

Bruges til stål, 

våben, bygninger 55,85 

hv el 

fvl væ 1,83 42,4 

sølv hv 

met 7,86 1535



45 

Mol. 

Vægt 

Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægtfylde 

Smelte 

-punkt 

Jernoxid Fe2O3 rust, myremalm 278,02 rødbrun 

sortbru 

5,24 1565 

Jernsulfid FeS Svovljern 87,91 n 4,84 1193 

Jod J 

Kalium K 

Kaliumcarbonat, 

potaske K2CO3 

Kaliumnitrat, 

kalisaltpeter KNO3 

Tungeste stof 

mennesker har brug 

for 126,92 

Bruges i K -Na 

pumben i nerverne 39,10 

Hævemiddel i 

kager, basisk 

gødningssalt 138,20 

Krudt, gødning, 

kalisalpeter 111,11 

sort vio 

blade 4,93 114 

sølv hv 

met 0,86 62,3 

fvl 

krystal 2,43 368 

fvl 

krystal 2,11 334 

Kaliumhydroxid KOH Sæbefremstilling 56,11 hv pulv 

grøngul 

2,04 700 

Klor Cl2 Giftgas 70,91 luft 3,21 g/l -102 

Klorbrinte, 

hydrogenklorid, 

saltsyre HCl Mavesyre, 

Ledningsmetal, 

indgår i bronze, 

36,47 

Kobber Cu smykker 63,57 

fvl luft 

væske 1,64 g/l -112 

rødt 

metal 8.92 1083 

Kobberklorid CuCl2 Katalysator 170,52 hv pulv 

blå 

3,53 422 

Kobbersulfat CuSO4 Katalysator 249,71 krystal 2,29 110 

Kobolt Co 

Krom Cr 

Kulstof, carbon C 

Kuldioxid CO2 

Magneter, blå 

farve, stål 59,94 

rustfrit stål, farve, 

magnetbånd 52,01 

sølv grå 

me 8,9 1480 

søvl grå 

me 6,92 1615 

Proteiner, DNA, 

subl 

kulhydrater 

drivhusgas, 

udåndingsgas, 

forbrændingsprodu 

12,01 sort ca 2 3500 

kt 44,01 luft fvl 1,98 g/l -56,6



Kulmonooxid, 

kulilte CO 

Kulsyre H2CO3 

Kviksølv Hg 

Kvælstof, nitrogen N2 

Salpetersyre HNO3 

NO, - 

N2O3,N2O, 

Kvæstofilter NO2 

Lithium Li 

46 

Mol. 

Vægt Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægtfylde 

Smelte 

-punkt 

Ufuldstændig 

forbrænding, giftig, 

optages 300 gange 

bedre end ilt 28,01 luft fvl 1,25 g/l -207 

sodavand, erosion, 

forvitringsprocesser 62,03 

Termometre, 

blodtryskmåling, 

UV-lys 200,61 

- 

sølv hv 

met 

flydend 

- - 

e 13,6 -38,9 

Protein, luft, 

dykkerflasker, 

gødning, krudt 28,02 luft fvl 1,25 g/l -210 

Bruges til 

kongevand, 

gødning 63,02 

Farlige gasser, der 

kan lave syreregn 

salte gode mod 

depressioner 6,94 

Lithiumklorid LiCl Rød flammefarve 

Fyrværkeri, 

bygningsmateriale, 

nødvendigt i 

42,40 

Magnesium Mg kroppen 24,32 

fvl 

væske 1,5 -42 

30,01 luft fvl 1,34 g/l -164 

sølv hv 

metal 0,53 186 

hv. 

Krystal 2,07 613 

sølv hv 

metal 1,74 651 

Medicinsk brug, 

fvl 

Magnesiumhydroxid Mg(OH)2 mod sure opstød 58,34 krystal 

fvl 

2,4 -300 

Magnesiumklorid MgCl2 Sulfatindikator 203,33 krystal 

fvl 

1,56 118 d 

Magnesiumoxid MgO Bruges i tørcement 40,32 krystal 3,65 2800 

Mangan Mn 

Molybdæn Mo 

Stål, glas, benzin, 

kroppen 54,93 

stål, flyvemaskiner, 

missiler 96,00 

lyserødt 

met 7,21 1260 

sølv hv 

metal 10,2 2620



Natrium Na 

47 

Mol. 

Vægt 

Kølemiddel i 

atomre., sæbe, 

gadelygter 23,00 

Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægt- 

fylde 

Smelte 

-punkt 

sølv hv 

metal 0,97 97,5 

Natriumcarbonat, 

frem. sæbe, 

soda Na2CO3 papirmasse, glas 106,00 hv pulv 2,53 851 

Natriumklorid, 

hv. 

kogesalt NaCl Køkkensalt 58,45 Krystal 2,16 801 

Natriumhydroxid NaOH 

renser afløb, 

sæbefremstilling 40,00 hv henf 

fvl ina 

213 318 

Neon Ne Lysstofrør, neonlys 20,18 luft 0,90g/l -248,7 

Nikkel Ni 

Platin Pt 

armatur, magneter, 

rustfrit stål 58,69 

smykker, 

elektronik, kemi 195,23 

sølhv. 

metal 8,9 1452 

sølv hv 

metal 21,45 1774 

Radium Ra mod kræft 

sølv hv 

296,96 metal 

fvl luft 

5 960 

Radon Rn Udsiver fra beton 222,00 ina 9,73 g/l -71 

Selen Se rødt 78,96 rødt 

stålgrå 

4,26 - 

Silicium Si 28,06 kry 2,4 1420 

kvarts, 95 % af 

fvl 

Siliciumdioxyd SiO2 sand 60,06 krystal 2,32 1714 

Kiselsyre H4SiO4 kiselsyre 96,09 fvl 1,57 - 

Svovl S 

Svovlbrinte H2S 

Svovlsyre H2SO4 

krudt, gødning, 

svovlsyre 32,06 gult 2,07 112.8 

vilkansk gas, 

bundslam 34,08 

kunstgødning, 

sprængstoffer 

elektrolyt 98,08 

fvl 

ildlugte 

nde luft 1,54 g/l 445 

fvl oli 

væske 1,83 10.5 

smykker, 

sølv hv 

Sølv Ag elektronik, 107,88 metal 

fvl 

10,5 961 

Sølvnitrat AgNO3 Klorindikator 169,89 krystal 4,35 212


Tin Sn 

sølv hv 

118,70 metal 5,75 232 


Fly, briller, 

rumskibe, ubåde, 

Mol. 

Vægt 

Farve/ 

beskrivelse 

Vægt- Smelte 

fylde -punkt 

Titan Ti 

aksler 47,90 gr kyst 4,5 1800 

Uran U 

Atomkraft, Abombe 

238,07 

48 

sølv hv 

krystal 18,7 1850 

lampetråd, 

gråsort 

Wolfram W 

panserværnsvåben 183,02 metal 

blå hv 

19,3 3370 

Zink Zn Tage, tagrender 99,40 met 3,05 419 

Zinkklorid ZnCl2 

Organiske forbindelser 

papirfremstiiling, 

medicin pg 

anticeptisk virkning 136,29 hv henf 2,91 262 

Acetone CH3COCH3 acetone 

NH2CH2CO 

58,05 

Amminoeddikesyre OH proteinstof 

fvl 

brændb 0,79 -95 

Butan C4H10 flaskegas, butan 58,08 fvl luft 

fvl 

fl 0,6 -145 

Eddikesyre CH3COOH eddikesyrer 102,05 væsk 1,05 16,6 

Glukose C6H12O6 

glukose, sukker, 

fotosyntesen 180,09 

fvl nålf 

kry 1,54 146 

Methan, grubegas CH4 gas. Methan 

myresyre, 

16,03 fvl luft 0,72 g/l -184 

brændnælder, 

fvl 

Myresyre HCOOH myrere 46,02 væsk 

fvl 

1,22 8,4 

Oktan C8H18 oktan, benzin 114,23 væsk -57 

sakkarose, 

fvl 

Sakkarose C12H22O11 rørsukker 342,17 krystal 

fvl 

1,5 186 

krystal 

69,4 

Stearinsyre C18H36O2 stearinsyre, fedtstof 284,28 skæl 0,85 


Mol. 

Vægt 

Farve/ 

beskri- 

velse 

Vægtfylde 

Smelte 

-punkt


Vigtigste metaller der findes i jordskorpen 

Metal % af jordskorpen Metal % af jordskorpen 

Aluminium 8,1 Nikkel 0,006 

Jern 5,0 Kobber 0,005 

Natrium 2,8 Bly 0,001 

Magnesium 1,94 Sølv 0,000007 

Titan 0,44 Guld 0,0000004 

Legeringer 

Legering Bestanddele Anvendelse 

Bronze Kobber, tin Værktøj og våben i bronzealderen, lur, 

kirkeklokker, statuer 

Messing Kobber, zink Blæseinstrumenter, beslag, lysestager, 

Stål Jern, mangan, silicium, kul Maskiner, skibe, biler, 

Rustfrit stål Jern, krom, nikkel Spisebestik, stålvaske, sværd, 

Loddetin Bly, tin Lodning 

Smykkeguld Guld, kobber Smykker 

Smykkesølv Sølv, kobber Smykker 

Woods metal Tin, bly, cadmium og 

bismuth 

49 

Sprinkler-anlæg (smp. 70 o )


I II Hovedgrupper III IV V VI VII VIII 

1 H 1,01 Det Periodiske system - tavlen 2 He 4,0 

Hydrogen 

Helium 

Brint Kun medtaget elektroner i yderste skal af de udvalgte stoffer 

1 

2 

3 Li 6,93 4 Be 9,01 

Metaller Fast stof Gasarter Fremstillet 

i Væske 5 B 10,81 6 C 12,01 7 N 14,01 8 O 16,00 19,00 10 Ne 

Lithium Beryllium 

til højre Ikke 

laboratori 

for trappe metal 

er 

Øverste tal betyder atomvægt i units. Ganges det med . 6*10 

Bor Carbon Nitrogen 

Oxyge 

n 9 F Neon 

23 atomer af stoffet bliver mængden til g. 

Kulstof Kvælstof Ilt Flour 

1 2 Atomvægten dækker protoner og neutroner. Dobbeltlinjen angiver metaller til venstre, ikke-metal til højre. 

Mellemste tal angiver grundstofnummer = antal protoner. Bogstaverne udgør stoffets betegnelse. Nederste tal 

3 4 5 6 7 8 

11 Na er elektroner i yderste skal. Stoffer med * er radioaktive. 

22,99 12 Mg 24,31 13 Al 26,98 14 Si 28,09 15 P 30,97 

Magne- 

Natrium sium 

1 2 

22 

Ti 47,88 

50 

ska 

l 

1 

20,18 2 

16 S 

32,06 

17 Cl 35,45 3 39,95 

18 Ar 

Aluminium 

Silicium Phosphor Svovl Chlor Argon 

Undergrupper 3 4 5 6 7 8 

34 Se 

78,96 

35 Br 79,90 4 83,80 

36 Kr 

19 K 39,10 20 Ca 40,08 

21 

Sc 

23 V 

24 Cr 52,00 25 Mn 54,94 26 Fe 55,85 27 Co 58,93 28 Ni 28,71 29 Cu 63,55 30 Zn 65,37 

31 Ga 32 Ge 

33As 74,92 

Kalium Calcium Titan Chrom Mangan Jern Cobalt Nikkel Kobber Zink Arsen Selen Brom Krypton 

1 2 2 1 2 2,(3) 2 2 1 (2) 2 5 6 7 8 

37 Rb 

55 Cs 

38 St 

56 Ba 137,34 

Barium 

2 

87 Fr* 88 Ra 26 

Radium* 

2 

39 

Yt 40 Zr 

72 Hf 

104 

Ung* 

41 

Nb 

73 

Ta 

48 Cd 

112,40 

42 Mo 95,74 

47 Ag 

43 Tc* 44 Ru 45 Rh 46 Pd 

107,87 

50 Sn 

49 In 

119,69 51 Sb 121,75 

53 I 

52Te 

126,93 

Molybdæn Sølv 

Cadmiu 

m Tin Antimon Jod 54 Xe 

1 1 2 4 5 7 8 

74 W 183,85 

78 Pt 

75 Re 76 Os 77 Ir 

195,09 79 Au 196,97 80Hg 200,59 

82 Pb 

81 Tl 

207,2 

Wolfram Platin Guld Kviksølv Bly 83 Bi 84 Po* 85 At* Radon* 

2 1 1 2 4 8 

105 

Un 

p * 106 Unh* 107 Uns* 

Enkelte sjældne jordarter 

64 

Gd 157,25 92 U 238,03 

Gadolinium 

Uran* 

94 Pu 

244 

Plutoni 

-um* 

2 2 2 

5 

86 Rn 222 6 

7

Fysikhåndbog 2012 af Finn Dalum-Larsen 

Fysikhåndbog 

Magnetisme 12 

Magnetjernsten 

Allerede i Grækenkand i den græske oldtid opdagede man, at en bestemt jernmalm, som man fik 

fra byen Magnesia i Lilleasien, kunne tiltrække jern. Den blev kaldt magnet jernsten eller 

magnetit, og er en kemisk forbindelse af jern og oxygen (Fe3O4). Helt tilbage til 1200-tallet har 

man i Vesteuropa brugt magnetjernsten til primitive kompasser, så man kunne orientere sig til 

søs. Der mangler skriftlig dokumentation om emnet før Thales fra Milet (585 f.Kr), der skrev, at 

magnetjernsten kunne tiltrække jern. Imidlertid har man meget tidligere set, at fx rav tiltrak strå, 

og der går historier om, at man i kinesiske vogne havde anbragt magnetjernsten i en arm, der var 

ophængt, så den kunne dreje, og således at den altid pegede mod syd. Dette hjalp meget med at 

komme rundt i det store kinesiske rige. 

Den magnetiske kraft vises let ved at tage to stangmagneter, som ses frastøde og 

tiltrække hinanden. De frastøder Nord mod nord, syd mod syd og tiltrækker nord mod syd. 

Man kan således få to magneter til at svæve ved at lægge dem over hinanden. Dette udgør 

princippet i de nye Maglevtog, der er i Japan og nu også Tyskland. De kan køre ca 580 km. i 

timen og er derfor hurtigere end fly på afstande op ca 1000 km, men er kun etableret på små 

distancer endnu på grund af høje omkostninger og ulykker. Dog er en lang rute i Japan planlagt til 

at stå færdig 2045 mellem Tokyo – Nagoya – Osaka på ca 400 km. 

Den magnetiske kraft er stærkest i enderne og ikke i midten. Det ses let ved at drysse 

jernfilspåner oven på et stykke pap, der ligger på en stangmagnet. 

12 Bog NF 5:11-26, 87-91 

51 

Teori: Magnetisme 

opstår, når elektronerne 

spinner i takt om 

egen akse


Nord Syd 

Her ses også, hvordan det magnetiske felt ser ud. Man har defineret at magnetfeltets retning går 

fra nord til syd. I princippet går magnetismen fra den nordenden gennem universet og tilbage i 

syd. Når man undersøger hvilke plader, der kan gøres magnetiske ses det, at kun Co (kobolt) Gd 

(gadolinium), Fe (jern) og Ni (nikkel) kan magnetiseres. 

Ved at lave forsøget med den svævende clips, hvor en magnet sat i et stativ og klipsen 

hænger svævende under magneten uden at røre denne. Kan man formindske den magnetiske kraft 

med jern og nikkelplader (såvel som Co + Gd). Det ses, at de andre plader ikke kan formindsker 

den magnetiske kraft. Kraften svækkes nok til at clipsen 

falder ned. Den magnetiske kraft ordner småmagneterne 

(elektronernes spin) i de magnitiserbare plader, så 

pladernes nord står overfor magnetens syd eller omvendt. 

Den gensidige tiltrækning tillader kun, at lidt af 

magnetismen går igennem pladen. Man kan beskytte sig 

mod magnetisme ved at sidde midt i en jernkasse. 

Der kan laves et primitivt kompas, som efter 

sigende blev brugt i skibene i den tidlige middlealder ved 

at lægge en magnet på et stykke træ i et vandfad. 

Magnetisk nord vil sig i retningen geografisk nord. Dette 

blev forbedret ved, at man placerede en eller flere 

magnetnåle på undersiden af en let drejelig skive, hvorpå 

verdenshjørnerne var tegnet. Sådan en skive blev kaldt en 

kompasrose. Imidlertid er kompasset ikke helt til at stole på, da der er en misvisning. 

Magnetisk Syd Geografisk Nord 

Jordens sydlige magnetfelt vender mod nord, men da det 

er meget forskudt fra geografisk nord mod Canada og, da det i 

øjeblikket bevæger sig (2012) 50 km om året væk fra GN, ville 

man gå meget forkert ved blot at følge nordpilen. I Danmark skal 

man lægge misvisningen til, dvs. den vinkel der er mellem GN og 

MS. Misvisningen var: I Thisted 1975 3,5 0 , Viborg 1975 3,0 0 , 

Brighton i 1970 8,0 0 . På Bornholm er misvisningen meget 

svingende fra ½- 5 0 , fordi der er meget magnetjernsten i 

undergrunden. I 1998 var misvisningen i Norge Jotunheimen vest 

1 0 . Dette må også skyldes bjergenes påvirkning. Da misvisningen ændrer sig, 

GS MN 

52


skal man altid have den sidste nye opdatering. 

Bevægelsen mod vest i magnetfeltet er interessant, og faktisk kan man se på havbunden 

med sprækker, hvor der strømmer magma op, at magnetfeltet har været vendt helt rundt. Dette 

menes at have været sket 100 gange i jordens historie ud fra, hvordan de magnitiserbare stoffer i 

laven er størknet. Ved en polvending er magnetfeltet svækket og ioniserende stråling fra rummet 

kan i denne periode lave skadevirkninger. 

Spejderen, der finder sin kurs inde i spejderhytten, skal lægge misvisningen til, når han 

går ud, ligesom han tager overtøjet på, når han går ud. 

Moderne spejdere bruger dog nok GPS i stedet. GPSen har ikke misvisning i det GPSen 

søger efter satelliter og beregner sin egen position ud fra fire eller flere satellitter. Men 

satellitterne bliver hele tiden korrigeret, så de står nøjagtigt, da de ellers ville give misvisning. 

Man kan finde en magnet med en magnet ved at se på frastødningskraften. Hvis et andet 

stof frastøder en nordpol eller sydpol, er dette selv magnetisk, hvis det blot tiltrækker, er det 

magnetiserbart. Man kan lave nogle pakker af forskellige materialer. Så kan man finde ud af, 

hvad der er i disse pakker med magnetisk og umagnetisk materiale ved at huske forskellen på 

frastødningskraften og tiltrækningskraften. 

Man fandt ud af interessante ting med magneter. De tålte ikke godt at blive slået eller 

tabt. De kunne heller ikke tåle høj varme eller at blive sat ind i en spole med vekselstrøm. De 

kunne laves ved at stryge et stykke stål med en magnet fx en savklinge. Man skulle blot glide 

frem og gå tilbage til start i en høj bue over stålet. Man kunne også sætte stålet i en elektromagnet 

med jævnstrøm. 

Det viste sig, at magnetismen i de forskellige 

metaller forsvandt ved bestemte varmegrader, det såkaldte 

curiepunkt: 770 0 C for jern Fe, nikkel Ni 358 0 C, Kobolt Co 

1130 0 , Gadolinium Gd 27 0 C. Man laver let et forsøg med 

curiepunktet ved at ophænge et søm ud for en magnet og 

varme op til sømmet falder. 

Dyr benytter sig af magnefelter til at finde vej. 

Sådanne er fundet i brevduen, delfinen, bien og bakterier. 

Med brevduen eksperimenterede man ved at sætte en magnet 

på hovedet, hvorefter den ikke kunne finde hjem. 

Praktisk bruges permanente magneter fx i 

skruetrækkere, bundpropper i oliebeholdere, kort med magnetisk kode, legetøjstog og biler, låger 

i køleskabe, småmagneter til at holde papir fast på køleskabe og i skinner. Når toget kører over en 

skinne med en permanent magnet aktiveres en spole, som tænder en strøm. Dette signal kan 

placere toget på skinnelegemet helt præcist og tænde og slukke for advarselslamper. I 1983 

lykkedes det at lave et magnetleje af Philips i USA, der var uden kontakt mellem aksel og leje, 

derved kunne slid og smøring undgås. Dette kan illustreres ved forsøget med de svævende 

magneter. Læger bruger magneter til at fjerne jernsplinter fra øjne. Alle disse iagttagelser 

udfordrede til at skabe en teori for magnetisme. 

Ikke magnitiserbart stof har deres småmagneter i konstant 

uorden, som det ses til højre.Men når et stof magnetiseres 

bliver småmagneterne ordnet. Når man tænker på hvad 

stoffer består af, hvad kan så udgøre disse småmnagneter? 

Den dominerende teori i dag er, 

Elektronens spin om egen akse 

53


at det er elektronerne i yderste skal, der er vores 

småmagneter. Hvad er det så ved elektroner, der 

kan ordnes? Alle elektroner spinner om egen 

akse. Man tænker sig, at når de spinner i takt 

opstår magnetismen. 

H.C. Ørsted fandt, at der var 

magnetisme omkring en strømførende ledning. Alene elektronens bevægelse i en leding er altså 

nok til at enrettet spinnet.Strømmen går fra + til -, men elektronen fra - til +. Endvidere kan et 

magnetiskfelt udvide sig i domæner. Man fører en permanent magnet mod en jernplade og det 

magnetiske felt udvider sig. 13 I permanente magneter fremstår årsagen til ensretningen af 

elektronernes spin fra elektronernes egne mikroskopiske bevægelser om kernen. 14 

Elektronerne spinner i takt og laver småmagneter 

Den magnetiske kraft forsvinder ved slag og høj opvarmning, da den kinetiske energi i 

bevægelsen fra atomerne i opvarmningen/slaget rammer elektronernes enrettede spin, der således 

bringes i uorden og hindrer dermed ensretningen af elektronernes spin. 

Jordens magnetfelt 

Jordens rotation menes, at stamme fra den oprindelige rotation af materiale i solsystemet. Varmen 

i den indre og ydre kerne menes bl.a. at blive vedligeholdt af radioaktive stoffer. 

Magnetisk Syd Geografisk Nord 

Misvisning 

Lithosfære 100 km tyk består af 

Skorpe 10-70 km. og tektoniske plader 

Kappen 

Asthenosfæren, Ydre Kappe 

Fra 100-350 km. dybde. Forholdsvis blød masse 

som de tektoniske plader kan glide på. 

Mesosfæren, Indre kappe 

fra 350 km - 2880 km dybde 

Kernen 

Ydre kerne 2900 - 5150 km. dybde 

Flydende masse af sten og mineraler 

Indre kerne 5150 - 6371 km dybde 

Fast kerne med høj temperatur, der holdes fast på 

grund af det høje tryk ca. 5500 0 varm 

13 NF 5:88-91 

54 

Geografisk syd Magnetisk Nord 

14 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Magnetisme/magnetisme


For at forstå jordens magnetfelt må elektromagnet og induktion kort forstås. Elektromagnet fås 

ved at sætte strøm til en spole. En spole er blot en ledning, der er bøjet i en cirkel som en ring. 

Hvis man kommer jernkerne i virker den stærkere. 

+ 

- 

Ved induktion laver man strøm. Der sættes en magnet ned i en spole. 

Det indgående magnetfelts bevægelse skaber/inducere strøm i spolen. 

Disse to principper fungerer i jordens midte. 

Jordens magnetfeltet skabes ved 

Jordens rotation omkring aksen skaber rotationsmønstre, der minder 

om en spole og sætter elektroner i bevægelse 

Friktionen mellem den faste indre kerne/ydre kerne og 

den faste indre kappe/ydre kerne vil sætte elektroner i 

bevægelse og skabe strøm 

Varmestrømninger fra den meget varme kerne 

vil skabe udadsøgende varmestrømme, der afkøles 

og vil skabe nedadsøgende strømme, disse 

bevægelser sætter også elektroner i bevægelse 

ved friktion. 

Permanente magneter der findes i 

skorpe, ydrekappe, indre kappe. Disse er skabt 

af den elektromagnetiske kraft fra den ydre kerne. 

Forklaring på jordens magnetiske system 

Når jorden roterer om egen akse, dannes der 

hvirvelstrømme i magmaen lige omkring aksen. Der er 

forskelle mellem rotationen i indrekerne, ydrekerne og 

indre kappe. 

Magmaen består også af flydende metaller, 

der kan lede en strøm, hvorfor disse hvirvelstrømme virker som 

ledninger, hvorigennem der vandrer elektroner. Dermed er der skabt en elektromagnet. Desuden 

dannes der andre strømme af elektroner. 

Når den indre faste kerne bevæger sig rundt, dannes der friktion med den flydende ydre 

kerne, der derfor løsriver elektroner og bringer dem i bevægelse mod de to spoler. Når sådanne 

løse elektroner opfanges af spolehvirvelstrømmene dannes en elektromagnet. Den allerede 

eksisterende elektromagnet forstærkes. Hvis de ankommer til spolerne som strøm med eget 

magnetfelt, gælder det, at når et magnetfelt nærmer sig en spole, dannes der strøm i spolen. 

Jorden er således sin egen dynamo - der vekselvirker mellem at danne magnetfelt og strøm. 

Yderligere strømninger kommer af varmebevægelse i den ydre kerne. Først bevæger de 

meget varme atomer væk fra den indre kerne, men eftersom de afkøles falder de igen mod 

55


kernen. Denne slags strømninger vil også skabe friktioner, løsrivelse af elektroner og 

magnetfelter. Endelig spiller de permanente magneter i den indre og ydre skal, samt i skorpen 

også en lille rolle for jordens samlede magnetfelt. Magnetitten er blevet til ved først at være 

opvarmet over curiepunktet ca 770 0 C for jern (og nikkel 358 0 C). Derefter er det størknet ved 

afkølingen under påvirkning af jordens magnetfelt og således være blevet til en permanent 

magnet. 

Jordens magnetfelt har flere vigtige funktioner ud over at være retningsbestemmende for 

forskellige levende organismer. Magnetfeltet beskytter jorden mod radioaktiv stråling fra solen. 

Vi bliver bombarderet med ioniseret stråling i form af alpha (protoner +), beta (elektroner -) og 

gammastråling (fotoner, elektromagnetisk stråling) (se mere side 31). 

Disse strålingstyper bliver afbøjet af 

vores magnetfelt, så vi ikke rammes af så 

megen skadelig stråling. Ved store solstorme 

er denne påvirkning meget stor, da disse 

kaster meget materiale mod jorden og kan ses 

ved polernes nordlys. Nogle bliver dog 

indfanget og driver rundt i atmosfæren. Man 

kan se af illustrationen, at jordens magnetfelt 

bliver presset ned på den side, der vender mod 

solen. 15 

Perspektivering 

Først ved magnetismens opdagelse og fulde undnyttelse er der opstået et moderne samfund. 

Forsøg med magnetisme: 

● Vis den magnetiske kraft ved to magneter, der frastøder og tiltrækker hinanden. (1.3) 

● Er pladerne magnetiske? (1.1) 

● Vis at den magnetiske kraft tiltrækker flest clips i enderne og ikke i midten. 

● Svævende clips + afprøvning om plader svækker magnetismen. (1.2) 

● Svævende magnet på sandpapir. (1.4) 

● Magnetisk fjeder. (1.5) 

● Ekstra forsøg-detektiv-ukendte stænger! (1.ekstra) 

● Lav en magnet af en savklinge s 14 TB 

● Lav et forsøg der viser magnetens kraftlinier med jernfilspåner. 

● Lav forsøg der viser noget om jordens magnetfelt 

● Lav stangmagnetkompas på flamingoplade 

● Find curie punktet. 

Skriv små opgaver om magnetisme: 

● Hvad er magnetisme? Gør rede for gældende teorier-gå gerne på nettet for at få det sidste nye. 

● Hvordan bruges faste magneter i dagligdagen? 

● Hvad er misvisningen? 

● Fortæl noget om jordens magnetfelt og dets nytte, herunder dets beskyttende virkning. 

● Fortæl lidt om magnetismen rent historisk. 

15 http://www.physics.org/article-questions.asp?id=64, http://en.wikipedia.org/wiki/Geodynamo 

56 

Solens stråling presser jordens magnetfelt


Se film: http://www.dalumlarsen.dk/fysik/film_podcasts_Powerpoints_billeder/av_undervisning%20fysik.htm 

Ipod/film-19-9-11 Magneti 

sme 


sme 


sme 


sme 

Ipod/film 

Magneti 

sme 

Almen magnetisme Almen magnetisme 6,52 MPEG- 

4 

Jordens magnetisme Misvisning 3,28 MPEG- 

4 

Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 1 3,56 MPEG- 

4 

Jordens magnetisme Jordens magnetfelt 2 2,54 MPEG- 

4 

Feltlinjer-forsøg Magnetens feltlinjer 1,04 MPEG- 

4 

Elektromagnetisme 16 

Windows 

media 

Windows 

media 

Windows 

media 

Windows 

media 

Windows medi 

Det blev H.C.Ørsted der i 1820 ved en tilfældighed opdagede, at en kompasnål flyttede sig 

ved en strømførende ledning 17 . Han opdagede således elektromagnetismen. 

Elektromagneten kunne derefter opstilles: 

+ 

- 

En elektromagnet kan forbedres ved: 

Flere vindinger 

Jernkerne 

Flere ampere 

Den spole, der bruges, er bare en ledning, der er viklet om en plastikkasse med kant. Des flere 

vindinger des længere er ledningen. En tyk ledning har mindre modstand end en tynd ledning. 

Når man derfor laver flere vindinger i samme størrelse spolekasse, bruger men tyndere ledninger, 

som så forøges modstanden. 

Ohms lov siger: u = i * r, eller mere enkelt V (volt)=A (strømstyrke)*Ω (modstand), det 

betyder, at jo større modstand, des mindre strømstyrke. Det betryder, at selv om man sætter flere 

vindinger på elektromagneten, får man ikke den fulde gevinst på grund af modstanden, hvis ikke 

tykkelsen på ledningen er den samme. 

Man kan forudsige, hvordan polerne på elektromagneten dannes ved gribereglen: 

16 Bog 5: 14-15, 20 - 21, 28-39 

Elektromagnetisme findes 

altid, hvor der løber en 

strøm fx i en spole 

17 

Italieneren Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang i 1802, hvordan en kompasnål påvirkedes af en 

elektrisk strøm, men uden det blev generelt bekendt det videnskabelige samfund. 

57


Grib med højre hånd om spolen, fingrespidserne i strømmens retning ( +til-), 

da vil nordpolen være ved tommelfingersiden og sydpolen v. lillerfingersiden 

En stærk elektromagnet med to spoler, jernkerne + jævnstrøm kan laves ved at bruge en 

hesteskojernkerne: 

+ - 

En sømkanon. NF 5:28 Opgavebog:43 opg. 10 kan laves ved en enkelt spole uden jernkerne og 

bruges i praksis af moderne tømrere. Endvidere kan en lang række små forsøg opstilles såsom: en 

fjernstyret afbryder eller kontakt, som i princippet bruges fx i en bils startmotor, en telegraf, en 

højttaler. 

Magnetkraner bruges på skrotpladser. I alle ringeklokker sider en elektromagnet. 

Elektromagneter bruges i moderne el-motorer og i kraftværker til at lave strøm. 

Hvordan passer det så med den øvrige teori om magnetisme? Når strømmen løber i 

ledningen, dvs. elektroner bevæger sig fra minus til plus ordnes spinnet og dette spin skaber 

elektromagnetismen. 


Elektromagnetismen blev banebrydende for al udvikling, fx for at lave strøm, samt mange af de 

moderne maskiner, der lettede arbejdsbyrden (boremaskine, slibemaskine m.v.) har 

elektromagnetismen at takke derfor. 

Forsøg med elektromagnetisme: 

● Lav HC Ørsteds forsøg. S. 28 TB 

● Lav elektromagnet med en spole, afprøv med forskellige vindinger og jernkerne s. 23 - 24 

● Lav en strærk elektromagnet s. 25 - 28 

● Lav en sømkanon s. 13 

● Afprøv ringklokken 

● Lav en fjernstyret kontakt s. 30 

● Lav en telegraf s. 37 + s. 41 TB 

● Lav en højttaler s. 55 + TB s. 37 

Skriv små opgaver om elektromagnetisme: 

● Forklar højrehåndsreglen/gribereglen. 

● Forklar hvordan en elektromagnet kan gøres stærkere. 

● Forklar om elektromagnetens brug i dagligdagen 

● Fortæl lidt historisk om elektromagnetens udvikling 

58

Film: 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme 


Animationer: www.schulalltage.de/html/elektromagnet.html Ding dong ringeklokke 

Induktion 18 

H.C. Ørsteds forsøgsopstilling i 1820 gav anledning til den 

gennembrydende opdagelse af den elektromagnetiske kraft. 

Dette forsøg blev starten til den elektriske tidsalder, idet Faraday 

i 1835 opdagede, at ligesom der er elektromagnetisme, hvor der er 

strøm, kan der skabes strøm i en ledning, hvis man påvirker denne 

med en magnet. Magnetens kraftfelt skubber elektronerne afsted, så der løber 

en strøm. Dette kaldes induktion, fordi man frembringer strøm. 

Man kan lave en simpel opstilling med en magnet og to spoler og et galvanometer, 

der blot er en lille magnet med en nål loddet fast. 

Når magneten nærmer sig spolen giver det udslag, og når magneten fjerner sig fra 

spolen giver det også udslag. Der må være dannet en strøm, der løber over til spolen med 

galvanometeret og har lavet denne spole til en elektromagnet, som galvanometerets lille 

magnet reagerer på ved at dreje, så pilen giver udslag. 

Man kan beskrive forløbet meget nøje i fire faser: 

1. Magneten nærmer sig med en nordpol. Spolen reagerer 

ved selv at lave en nordpol,den søger altså at skubbe 

magneten væk. 

2. Magneten står inde i spolen - der er ingen reaktion. 

3. Magneten trækkes ud af spolen. Spolen reagerer igen 

modsat og laver en sydpol for at holde på den. 

Strømmen skifter altså retning. 

4. Magneten er for langt væk til at påvirke ledningen - ingen 

reaktion. 

Man kan forudsige strømmens retning ved hjælp af gribereglen. 

Idet man bruger den modsat. Når nordpolen nærmer sig danner spolen 

en nordpol. Tommelfingeren skal altså pege opad, så vil fingerspidserne 

angive strømmens retning. 

Vi har defineret at strømmen går fra + til -, men elektronerne går fra minus til plus. Plus 

er altså det hul, som elektronen kan gå hen i, der hvor der mangler en elektron. Hullet bevæger 

sig meget hurtigere gennem en ledning end elektronerne. Hvis alle elektroner bevæger sig en 

plads th mod z vil hullet øjeblikkeligt være flyttet til a. 

18 NF bog 8: 1-36 

Simpel og stærk 

elektromagnet 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Sømkanon 0:25 MPEG-4 

Ipod/film Elektromagnetisme Elektromagnetisme Ringeklokke 0:07 MPEG-4 

59 

3,31 MPEG-4 Windows media 

Man kan lave strøm i en 

ledning ved nærme sig 

ledningen med en magnet


- + 

a z 

Da strømmens retning hele tiden ændrer sig, har man kaldt denne strøm vekselstrøm AC ≈ fra 

det engelske "Accelerating current," den accellererende strøm. I modsætning til strømmen fra 

batterier eller fra elektricitetsmaskiner, eller sammenkoblede frølår, der kaldes jævnstrøm DC =, 

fra det engelske "Direct current", direkte strøm, der hele tiden afgiver den samme spænding V. 

Da AC veksler i styrke, kan man lave en formel, der udregner den effektive strøm, hvis man 

kender den maximale spænding i vekselstrømmen. Effektiv spænding = Max spænding / 1,4. 

Vores almindelige husstrøm er på 220 volt og 50 Hz (perioder pr. sekund). Det betyder 

der er 100 strømstød i sekundet. 

Husk Ohms lov: 

u = i * r 

Man kan tegne en sinuskurve over strømstødene: 1. periode 

Når man måler med et occiloskop, måles den maksimale spænding, når man bruger 

multimeter måles den effektive spænding. En strømkilde i fysiklokalet viser den effektive 

spænding. 

Man kan påvirke antallet af volt ved: 

Stærkere magnet 

Flere vindinger (af samme tykkelse) på spolen 

Indsætte jernkerne 

Hurtigere bevægelse af magneten. 

Da vore spoler normalt ikke har samme ledningstykkelse, fordi de skal passe til spolernes 

størrelse, kan man lave et forsøg hvor alle spolers modstand samles i en serieforbindelse: 

Voltmeter 

60 

volt 

tid


Uanset hvor magneten stikkes ned, vil den samlede modstand være konstant. Her ses så den reelle 

forskel mellem få vindinger og mange vindinger. 

Man kan også lave et lille kraftværk. Her kan man afprøve at forøge 

magnetensomdrejninger. Man kan skifte spolerne ud og se forskellen. Man kan lave et skema 

over den beregnde volt og den reelle volt for at, se hvordan modstanden virker ind. 

Volt ind Spole Beregnet volt Aflæst volt 

Ovenstående del af kraftværket ses som tubinen der drejer og generatoren, der laver strømmen. 

Størstedelen af kraftværket giver den energi og damp, der får turbinen til at dreje akslen rundt, så 

spolerne kan påvirkes til at lave strøm. 

Alle dele af kraftværket kan opstilles med små forsøg. 1) Lav damp, der driver en lille 

mølle. 2) Få vand til at drive en mølle. 

Hos forbrugeren sidder en måler, der måler strømforbruget. Volt udtrykker 

spændingsforskel. Ampere udtrykker arbejde, altså hvor meget arbejder de volt laver. Forskellige 

husholdnings redskaber bruger samme mængde volt, men forskellige ampere. Man måler 

forbruget ved at gange V * A = Watt. 

Men man har ikke brugt nogen energi, før tiden er gået. Det måles i Watt * timer. Det skrives på 

engelsk Wh. 


Med de to store opdagelser elektromagnetisme og induktion gik ingeniører og opdagere som 

blandt andre Benjamin Franklin i gang med at anvende den nye teknologi. En strøm af opdagelser 

fulgte såsom glødelampen, der erstattede gaslamper i alle hjem og på alle gader, telegrafen, der 

61


gav forbindelse tværs over Amerika den 24. oktober 1861, 19 transformationen, der sikrede 

transporten af elektricitet over store afstande. Verden skulle aldrig blive den samme. 

Forsøg med induktion: 

● Lav simpel induktion med galvanometer s 13TB 

● Lav forsøg, der beviser vindingernes betydning for spændingen 

● Minikraftværk s 17 TB og opgaveb. S. 5 

● Max. spænding måles med occilloscope s. 14-15 TB 

Skriv små opgaver om induktion: 

● Fortæl om strømmens natur. Elektroner bevæger sig fra minus til plus. Strømmen bevæger sig 

fra plus til minus (hullet). 

● Forskellen mellem effektiv og maximal spænding 

● Forklar wattbegrebet og dets betydning s 33 TB 

● Forklar vekselstrømmens periode og frekvens 

● Fortæl om strømmen i kontakterne 

● Forklar begrebet watt (volt * ampere) 

●Forklar begrebet wH (watt *timer) 

Film: 

Ipod/film Elforsyning Induktionsstrøm. Induktionsstrøm 0:44 MPEG-4 

Transformation 20 

Det var Faraday der i 1831 opdagede transformationen 

mellem to spoler. Her blev brugt et batteri, der satte 

strøm på den inderste spole, der lavede et magnetfelt, der 

inducerede strøm i den ydre spole. Interessant at dette 

blev opfundet, inden man opdagede vekselstrømmen. 

62 

Windows 

media 

En transformator bruges til mange ting: Opladning af 

mobiltelefon nedsætter 220v til 9-11v, strømforsyning til 

computer nedsætter 220 til 9-12 v, tændspolerne til 

bilernes cylindrer skaber højspænding, så der kan 

springe en gnist, som antænder benzinen. I de gamle 

fjernsyn med billedrør lavede en trafo (kort for transformator) højspænding ca 2500 v. Overalt, 

hvor man skal bruge en bestemt spænding, omdanner trafoen til det ønskede. 

19 http://www.telegraph-history.org/ 

20 Bog 8: 59-87

Den moderne transformer: 

Primærsiden 

Elektromagnet med vekselstrøm. 

Elektromagnetens poler vil skifte 

hele tiden. 

Des flere vindinger des stærkere 

elektromagnet. 

Polerne skifter 100 gange i 

sekundet. 

Elektromagneten forstærkes af 

jernkernen. 


≈ 6 v/1 A ≈ 60 v/0,1A 

10 vindinger 100 vindinger 

Jernkerne 

Lavet af lameller for at nedsætte 

varmeudviklingen. 

Overfører det magnetiske felt til 

sekundærsiden. 

Polskiftet ved hvert strømstød 

udvikler varme i jernkernen. 

Wattsætningen: 

v1*A1 = v2*A2 eller 

u1*i1 =u2*i2 

Ved at sætte et voltmeter til sekundærsiden kan undersøges, hvordan tranformationen forløber. 

Man kan undersøge forskellen mellem det forventede antal volt og målte antal volt. Man kan se 

på, hvor stor tabet er. 

Volt Primærside Vindinger primær Vindinger sekundær Forventet 

volt 

3,00 200 400 6 

3,00 200 1600 24 

3,00 400 200 1,5 

63 

Sekundærsiden 

Induktionsstrøm med 

vekslende magnetiske poler. 

Voltene følger forholdet mellem 

vindingerne. 

Går vindingerne 10 gange op, så 

går volten også 10 gange op, 

men amperene går 10 gange 

ned. Går vindingerne 10 gange 

ned, så gå V ned og A op. 

Målt volt Tab 

Voltmeter


Man skal huske, at man i laboritoriet højst må lave 24 volt. Man bør måle alle mulige 

kombinationer. 

Transformatorerns rolle i elforsyningen er særlig betydningsfuld. Når de ca. 3300v forlader 

generatoren fra kraftværkerne, transformeres den op til 100.000 v - 450 000 v afhængigt af 

afstanden til forbrugeren. Den sendes via højspændingsledninger ud til forbrugerne, hvor den af 

flere gange transformeres ned til de 220-230 v i stikkontakterne. Der er en ret højt energitab i 

systemet, idet kun 34 % af energien når frem, men hvis overskudsvarmen bruges til fjernvarme er 

der ca 90 % af energien, der bliver brugt. 

Sjælland er forbundet med Sverige via undersøiske kabler, men Fyn og Jylland er 

forbundet med Norge og Tyskland. Disse systemer er ikke helt ens i deres takt, hvorfor man er 

nødt til at lave den Sjællandske strøm om til jævnstrøm og så igen til vekselstrøm på den anden 

side på Fyn eller i Nordtyskland. 


Igen kan vi takke forskere fra det 19. århundrede, for de uanede muligheder vi har i dag, hvor vi 

kan omforme spændingen efter vore behov. 

Forsøg med transformer 

● Lav en transformer s. 62-63 TB + Opgaveb. S 28-29 

● Mål spændingen med et voltmeter med forskellige spoler s. 68 TB + opgaveb. 30- 33 

● Vis og forklar om energitabet i en transformator fra 72 TB 

Skriv små opgaver om transformation: 

● Forklar grundigt hele gangen i en transformator 

● Gør rede for transformatorsætningen i1*u1 =i2*u2. 

● Fortæl at vindinger ned = volt ned, ampere op. Vindinger op = volt op, ampere ned. 

● Forklar om transformatorens rolle i elforsyningen. Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 

v bedre kan overvinde ledningernes modstand og dernæst senere transformeres ned til 

alm. 230 volt 

● Fortæl generelt om hvad en transformator kan bruges til fx opladning af mobiltelefon, 

strømforsyninger til computer, bærbar, legetøjstog, ældre fjernsyns skærme m.m. 

Film: 

Teori: En strøm ensretterelektronernernes 

spin og skaber 

magnetisme 

Ipod/film Elforsyning Transformation Opstilling 4,39 MPEG- 

4 

Ipod/film Elforsyning Transformation Tavleforklaring 6,18 MPEG- 

4 

64 

Teori: Magnetisme 

inducerer strøm i en 

spole ved at skubbe til 

elektronerne 

Windows 

media 

Windows 

media


Samfundets energiforsyning 21 

Elforsyningen i Danmark brygger på eleltromagnetisme, induktion og transformation som 

gennemgået. 

Herning kraftvarmeværk har i princippet sammen opbygning som Avedøre kraftvarmeværk 

Vi har i Danmark i Avedøre 22 et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker, der leverer 

strøm til 1,3 millioner mennesker. 

Avedøreholme kraftvarmeværk 

1 Kedelhus 2 Nyt kedelhus (70 m høj kedel), 3 Administration, 4 Gasturbiner, 5 Halmlager, 6 

Miljøanlæg 1, 7 Miljøanlæg + biomassekedel, 8 Kølevandskanal, 9 Havn, 10 

Transformatorstationer, 11 Store kedler med vand som varmeakkumulator, 12 

Fjernvarmepumpestation, 13 Olietanke, 14 Kulplads og 15 Træpillelager. 

21 Bog 8: 14, -22, 24-36, 46-57 

22 http://ipaper.ipapercms.dk/DONGENERGY/Internet/DK/ThermalPower/AVVbrochure2012DK/ 

65


Vandet opvarmes til damp, dampen rammer turbinens blade, så akslen tvinges rundt, på 

akslen sidder en elektromagnet, der drejes i forhold til spoler med jernkerne. Derved dannes 

elektriciteten. 

Den vigtige diskussion er dog hele tiden at finde den startenergi til generatoren som: 

Er billigst. 

Er mest sikker. 

Baseret på den mest vedvarende energi. 

Baseret på den mest CO2 neutrale energi. 

Mindst forurenende. 

Avedøre kraftværk bruger: Kul, naturgas, olie, træpiller og halm. De lever i høj grad op til nogle 

af disse krav. Kul er billigt og forholdsvis vedvarende, idet der er kul til mellem 200 og 400 år. 

Problemet med dette er luftforureningen. Man brænder store halmballer af, det er CO2 neutralt, da 

planten i år har optaget CO2 og derfor kan vi levere det tilbage uden at have forøget CO2. 

Hvorimod kullet har det problem, at det træ som kullet består af fjernede CO2 fra atmosfæren for 

flere tusinde år siden, så når vi afbrænder det, forøger vi CO2 i atmosfæren nu. Det samme gælder 

olie og naturgas, der også blev dannet for længe siden. 

Avedøre kraftværk tager sig meget fint af forureningen ved at have et deNOx(7) værk, 

der fjerner 85% NO, NO2, NO3 og laver rent N2, som atmosfæren har i forvejen. 99% Asken 

fjernes ved at sende det gennem et elfilter(9), asken bruges bl.a. til cementfremstilling. Dernæst 

vaskes røgen med kalk og vand (10), der fjerner 98% SO2 og laver gips CaSO4, 

Avedøre har aftaler med mange landmænd til at aflevere halm, der ankommer 50 dobbeltvognlæs 

halm med 500 kg baller om dagen. Energi afgørder som pil kunne også bruges her. 

Imidlertid er Danmark dybt engageret i alternative energier såsom vindernergi, 

biogasanlæg samt via DTU at udvikle helt nye energiformer, der dog ikke er fuldt udviklet: CO2 

som energi, Fra vind/sol-energi til brint, biomasse til ny slags benzin/olie, fra sol/vind til 

ammoniak 23 . Andre lande udvikler bølgeenergi, solcelleenergi og solenergi via spejle. Nogle 

lande med særlige forhold bruger vulkansk energi (Island). Lande med store vandmasser har en 

dejlig billig vandenergi (Norge, Sverige). 

23 Wulfed, Elisabeth og Hansen, Karen: Energi på lager. 211, København, DTU 

66


Der foregår en massiv udvikling i området for at sænke afhængigheden af olie, idet de 

arabiske lande lever højt på denne olie og en del af deres intjente penge på fossilt brændsel går til 

terrorisme mod vesten. 

Den ene del af elforsyningern er således at pruducere el, den anden del er at transportere 

el ud til forbrugeren. 

Man kan lave en opstilling med transformation og brug denne til at forklare, hvordan 

man får strømmen ud til forbrugeren.: Transformator + lange ledninger + modstand + 

transformator. Højspændingen (100.000 - 450.000) v kan bedre overvinde ledningernes modstand 

og dernæst senere transformeres ned til alm. 220 volt i lokalområdet. 

Ved de moderne kraftvarmeværker, hvor spildvarmen fra elproduktionen benyttes kan fx 

det 70 m høje bål i Avedøre forsyne 250.000 mennesker med varme og varmt vand. Fra gammel 

tid var opdagelsen af ild af stor betydning ved bl.a. opfindelsen af ildboret, boliger med bål inden 

i, kaminen, bilæggerovnen, kakkelovenen og oliekedlen. Alle disse producerede røg og 

forurening i nærområdet. De nuværende systemer er langt mere efffektive. De grønlandske 

eskimoer søgte dog at løse problemner med varme ved at bruge igloer, 

hvor de udnyttede den menneskets kropsvarme. 

Bålet i Avedøre kraftværk er 1500, 0 og derfor er selve den 70 m 

høje kedel ophængt, da metallet udvider sig, Endvidere består siderne i 

kedlen af ca 1,5 cm tykke stålrør, hvor vandet, der skal opvarmes, 

løber i. Vandet bliver under tryk op til 550 0 grader varmt. 

Det er smart, at vandet afkøler kedlen hele tiden, da den ellers 

ville smelte og eksplodere. 

Turbinen består af en slags vindmølle, der er beregnet til damp. 

På billedet th kan ses de skråtstillede blade, der opfanger dampens kraft og drejer akslen 

og gradvist bliver længere eftersom trykket i dampen falder. 

Herover tv ses en hel turbine med de 3 typer blade. Bladene er korte, når der er højt tryk og lange 

eftersom trykket falder 

Forsøg til samfundets energiforsyning: 

● Kraftværk-driv en lille mølle med damp 

● kraftværk- driv en lille vandmølle med vand 

● Lav forsøg med papirkasse og vand, der fortæller om energi-overførsel 

● Omdan damp til vand, som illustration af afkølingen i kraftværket 

● Lav simpel induktion med galvanometer s 13TB 

● Lav forsøg, der beviser vindingernes betydning for spændingen 

67


● Minikraftværk s 17 TB og opgaveb. S. 5 

● Max. spænding måles med occilloscope s. 14-15 TB 

● Lav en transformer s. 62-63 TB + Opgaveb. S 28-29 

● Mål spændingen med et voltmeter med forskellige spoler s. 68 TB + opgaveb. 30- 33 

Skriv små opgaver om samfundets energiforsyning: 

● Forklar mindst 5 forskellige alternative energikilder 

● Forskellen mellem effektiv og maximal spænding 

● Hele gangen i et kraft/varmeværk-med tegning s. 83 TB 

● Forklar om energitabet i en transformator fra 72 TB 

● Forklar wattbegrebet og dets betydning s 33 TB 

● Forklar om opbygningen af en rigtig generator på elværk (s 22). 

● Forklar at højspændingen 100.000 - 450.000 v bedre kan overvinde ledningernes modstand og 

dernæst senere transformeres ned til 230 volt 

● Redegør for debatten om forurening og kraftværker. (Bog 7: 81-87). 

● Forklar om problemerne ved energisamarbejde på tværs af landene og de konkrete 

vanskeligheder dette indebærer, at man fx er nødt til at forbinde Sjælland med 

Fyn/Tyskland med et jævnstrømskabel 

Tre store generatorer fra Tangeværket ved Gudenåen, der har produceret el siden 1921 24 . Der 

sidder en elktromagnet på akslen og drejer foran spoler. 

Film: 

Ipod/film Boligens 

opvarmning 


opvarmning 


opvarmning 


opvarmning 

Ildbor Ildbor 4,17 MPEG-4 

Iglo og snehule Iglo og snehule 4:30 MPEG-4 

Kraftvarmeværker Kraftvarmeværker 9:11 MPEG-4 

Tipee + 

jernalderhus 

Tipee+jernalderhus 2:53 MPEG-4 

68 

Windows 

media 

Windows 

media 

Windows 

media 

Windows 

media 

24 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/tangevaerket-gudenaacentralen/images/newest/1/img-2587

Gas 

Olie 

Kul 

træ 

Væg består af tykke 

stålrør til vandet 

1500 0 

Slagger 

Damp 

Kraftvarmeværket 

Høj, mellem Fysikhåndbog og 2012 af Finn Dalum-Larsen 

turbine med lavtryk 

Damp 

Pumper 

69 

Vinterkredsløb 

Kølevand 

Generator 

Radiator 

3500 volt 

Transformator 

100.000 - 

450.000 volt


Den atomare verden 25 

Dette afsnit er en historisk vandring fra en meget simpel forståelse af verdens sammensætning til 

en mere detaljeret og præcis verdensforståelse, der er opnået gennem 

forsøg. De ting, der er gennemgået i afsnittet Det Periodiske System, vil 

ikke blive gentaget her, men forudsættes forstået. 

Hvordan blev elektronen opdaget? Det startede med 

elektricitetens opdagelse, der kom gradvist. Et stort gennembrud kom, 

da Alessandro Volta i 1794 påviste, at muskelsammentrækninger i frølår, 

opdaget af Luigi Galvani i 1791, skyldtes elektriske spænding. En sådan 

opstår fx ved, at to metaller er i fugtig kontakt med hinanden. 26 Mellem 

to metaller er der forskel i evnen til at holde på elektronerne, og det mest 

elektronegative metal vil tiltrække elektroner. Dette er princippet i et 

batteri. 

I 1760'erne opfandt man elektricitetsmaskiner, der gned elektroner af et stof og samlede 

disse, så de kunne springe som gnister, det blev både brugt som leg og forskning. Disse 

opdagelser gav stof til eftertanke. Det skete fx ved forskellige forsøg 

med katodestrålerør fra 1850. 

Da Wilhelm Conrad Røntgen i 1895 arbejdede med et 

katodestrålerør, udgik der stråler fra røret, der gennemlyste hans 

hånd. Røntgenstråler var opdaget og forøgede interessen for lignende 

Røntgenstråling 

J.J. Thomson 

forsøg. Strålerne opstod ved at sende 100.000 volt gennem katoden i 

et udpumpet rør over til anoden. Det er en højfrekvent elektromagnetisk 

stråling, der har mere energi end uv-stråler og minder om gamma-stråler. 27 Elektroner får meget 

energi, som de ved kvantespring slipper som Røntgen lys, der går gennem mange materialer. 

Henri Becquerel opdage radioaktiviteten , da han i 1896 undersøgte forskellige 

uranholdige salte. 28 Dette var meget interessant for forskere overalt i verden. Madame Curie 

arbejde intenst med dette område, der førte til isolationen af Radium i 1902. 29 

Thomson kastede sig også over forsøg med radioaktivitet. Thomsen fandt også senere ud 

af, at ilt sammen med radioaktivt materiale i lukket rum ændredes på alkymistisk vis til brint og 

kvælstof 1909. Han identificerede på samme tid hvad alfa og beta stråler bestod af. 30 

25 

Bog 9 

26 

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Luigi_Galvani 

27 

http://en.wikipedia.org/wiki/X-ray 

28 

http://da.wikipedia.org/wiki/Uran 

29 

http://da.wikipedia.org/wiki/Marie_Curie 

30 

http://www.rostra.dk/louis/andreart/Rutherford.html 

70


Thomsens katodestrålerør i 1897 

påviste elektronens eksistens. 

Man satte røret til en elektricitetsmaskine, 

der kunne give højspænding. Den + pol af 

røret kaldte man anode og 

den negative katoden. Så ville der komme en lysende prik på 

zinkbeklædningen. Ved også at sætte en strøm til p- og p+ fik han den 

lysende prik skubbet væk fra p-. Den negative ladning havde således skubbet 

til den anden ladning. Dermed fremkom ideen om elektronen som den 

negative partikel. I begyndelsen forestillede J.J. Thomsen sig atomet som en 

slags positiv rosinkage med elektroner i. 

Thomsens atommodel 

Albert Einsten 

Atomet var i det hele taget til diskussion i 1890'erne. Imidlertid var 

det ønsket om, at kontrollerer damp med nøjagtig præcision i de store 

dampmaskiner, der drev forskerne fremad. 

Østrigeren Ludwig Eduard Boltzmann (1844 – 1906) var en 

fortaler for atomet i sit arbejde med dampen, men mødte 

megen modstand. 

Imidlertid var det den unge Albert Einstein (1878 - 

1955), der 26 år gammel i 1905, der beviste atomets 

Eksistens. Robert Brown havde i 1827 fundet ud af, at Pollen der danser 

blomsterpollen, der blev drysset på vand, bevægede sig, som om de dansede 

hen over overfladen. Einstein fremførte nu, at grunden til de dansende pollen var, at de blev ramt 

af mindre partikler - atomer. Endvidere beregnede han disses størrelse. Hermed var atomets 

eksistens bevist. 

Det næste store forsøg foregik i 1909 af Earnst Rutherford (1871-1937). 

Niels Bohr var elev hos ham. Rutherford skød alfapartikler mod et 

guldfolie. Til deres store glæde så de, at strålerne blev afbøjet af 

gudatomernes kerne, der så måtte være positive ligesom 

alfapartiklerne. Da zinksulfidskærmen lyste op, der hvor strålingen 

ramte. Men da de satte zinksulfidskærm lige bag blyskærmen, kom 

der også stråler der. Alfapartiklerne var blevet slået tilbage. 

Ernest Rutherford 

Alfakilde 

Blyskærm Guldfolie 

71 

Zinksulfidskærm


Dette var meget overraskende. Det svarede til at skyde med en kanon på 

en dør og så kuglen ramte tilbage mod kanonen. Nu var protonen opdaget. 

Alle stoffer blev derefter inddelt af Rutherford efter antallet af protoner. 

Man kunne nu skyde løs på alle mulige atomer og se på 

afbøjningen. Des større afbøjning dets større var den elektropositive kraft i 

kernen. Man så klart, at de tunge stoffer havde stor afbøjningskraft og 

hydrogen kun meget lille kraft. 

Det var Niels Bohr (1885-1962), der udvidede modellen. Han 

bragte forskningen i lys sammen med elektronmodellen og påviste at 

lighederne inden for samme gruppe skyldes elektronstrukturen (Holmboe, 

p. 95). 

Forskningen i lys og stoffers spektralfarver skulle vise endnu mere om atomet, 

Når man afbrænder salte med kloridioner, afgiver de en bestemt flammefarve, da alle 

Niels Bohr 

kloridionerne er ens, må det være metalionerne, der 

bestemmer farven. 

De stærkeste farver er lette at skelne, men den orange 

er svær at skelne fra den gule. Violet og lysegrøn er heller 

ikke nemme. 

Forskelligt farvet lys har forskellige bølgelængder og 

hvidt lys fx fra solen indeholder alle farver, hvilket kan ses i 

regnbuen og i et optisk gitter. Man kan lave det af en gennem 

sigtig film med en masse mikrometer tynde 

streger. Lyset vil så spaltes i dets farver. 

Hvidt lys set gennem optisk gitter 

72 

Optisk gitter 

Her ses et skema over det synlige lys og dets bølgelængde og dets intensitet eller energimængde. 31 

Lys udbreder sig med en fart på 300.000 km pr. sekund. Det spreder sig som bølger i vandet. 1 

nanometer er 1 milliontedel milimeter. 

31 http://da.wikipedia.org/wiki/Lys 

farve vakuumbølgelængde i nm frekvens i THz 

rød 625-740 480-405 

orange 590-625 510-480 

gul 565-590 530-510 

grøn 520-565 580-530 

cyan 500-520 600-580 

Stof Flammefarve 

Cu ( CuCl) grøn 

Na (NaCl) Stærk gul 

Ca (CaCl2) Orange 

K (KCl) Violet 

Li (LiCl) Højrød 

Ba (BaCl2) Lys grøn


blå 450-500 670-600 

indigo 430-450 700-670 

violet 380-430 790-700 

Infarødt lys ligger over 800 nm. Ultravilolet lys ligger under 430 nm. Hvis man fylder et rør med 

hydrogen og anslår det med højspænding, Kan man se dets linjepektrum. 

Hydrogens linjespektrum 

Der er følgende linjer: Violet (410), blåviolet (434), grøn (486) og rød (656). Før 1913 vidste 

man ikke, hvor disse linjer kom fra. 

Elektronen anslås og får energi 

/fart til at være i en mere 

energikrævende bane 

Elektronens grundtilstand 

Skal + eVolt 

1 0,00 

2 10,20 

3 12,09 

4 12,75 

5 13,06 

6 13,22 

7 13,32 

73 

Elektronen mister lidt energi 

og springer ind, den afgiver 

energi som stråling - der viser 

sig som farve 

Infrarødt lys, usynligt


Max Planck havde allerede i 1901 fundet formlen for lysets bølgelængde således B = . 

Springet fra bane 6 til 3 giver 13,22 eV - 12,09 eV = 1,13 eV. Når det indsættes fås 1097 nm - det 

ligger altså i det infrarøde lys uden for det synlige område . 

Hvis nu springet var fra 4 til 2 bane ses: 12,75 eV - 10,20 eV = 2,55 eV. Når det 

indsættes fås 486 nm, hvilket er blåt lys . Der er fotoner, der sendes ud i bundter, altså 

elektromagnetisk energi. De kaldes lyskvanter, og springet blev kaldt kvantespring. 

Fysikerne beregnede grundstoffernes masse og fandt ud af, at 

de var for tunge, hvis der kun skulle være protoner i kernen. Det førte 

til jagten på andre kernepartikler. 

Det næste store fremskridt kom i 1932, da James Chadwick 

(1891-1974) opdagede neutronen. Man skød igen med alfapartikler, 

denne gang mod en beryliumplade. Men der kom intet udslag på 

zinksulfidskærmen. Man målte for at se, om der var positive eller 

negative strålinger, men intet resultat. Først da han satte en parafinplade 

op, skete der noget. 

Parafinen, der var fyldt med H, udsendte protoner. Der havde 

altså været et sammenstød mellem en ukendt partikel og protonerne, 

der havde resulteret i at protonerne var slået løs af parafinen (fx: C12H26). Den var en stråle, der 

ingen elektrisk ladning havde, men samme vægt som H + James Chadwick 

. Han kaldte den neutronen. 

Alfakilde 

beryliumplade 

Protondetektor 

Parafinplade 

Nu var alle tre stabile elementarpartikler opdaget: Elektronen, protonen og neutronen. 

Da man så de radioaktive stoffers henfald og opdagede indholdet af strålingen, kunne 

man også forstå, at en kerne kunne indfange en elektron og denne en neutron. Ligeledes kunne 

man ud fra betastrålingen forstå, at en kerne kunne udsende en elektron fra en 

neutron og blive til en proton. 

Dermed var grundlaget lagt for en mere nuancheret atommodel. En 

kerne af protoner og neutroner, hvor der cirklede elektroner omkring, som i 

dag er udvidet med forståelsen af kvarker. 

George Zweig & Murray Gell-Mann prøvede i 1963 at få orden på partikelcirkusset, 

der fremstod i 1960, da man begyndte at lave partikel 

Proton består af 3 kvarker 

74


kollisoner. De fandt frem til, at der måtte endnu mindre elementardele for at få orden på det hele. 

De blev kaldt kvarker. Kvarker er de endnu mindre byggesten, som de stabile elementarpartikler 

består af fx består en proton af to up-kvarker og en down-kvark. Den samlede farve er hvid. De 

holdes sammen af gluoner. Neutron består af to down og en up kvark. Hadroner er partikler, der 

består af kvarker. 32 

I det nuværende verdensbillede er alt stof opbygget af 24 partikler. Seks 

kvarker, tre forskellige slags elektroner og tre neutrinoer samt deres 

antipartikler. Denne model stammer fra 1964 og kaldes Standardmodellen. 33 

De 3 første kvarker (up, down og strange) blev opdaget i 1963 af de 

to amerikanske fysikere, George Zweig & Murray Gell-Mann. 34 

De bindes sammen af den stærke kernekraft, og danner herved 

Neutronen 

protoner og neutroner. De holdes sammen igennem 

en udveksling af gluoner mellem kvarkerne. Når en 

neutron henfalder til en proton og en elektron, skyldes det, at en down 

kvark henfalder til en up-kvark og en w-boson (meget kortlivet kraft, der 

bærer en elektrisk ladning), der igen henfalder til en elektron og antielektron 

neutrino (bølgepartikel) 35 . Der er således ikke en elektron inde i 

en neutron, den opstår, når kvarkerne ændrer sig. 36 Positive antielektroner 

bruges nu i hjernescanningsudstyr. 

I 1969 blev der gennemført et forsøg på Stanford, der beviste 

kvarkernes eksistens, da man beskød protoner med elektroner, der var 

accelleret op tæt til lysets hastighed. 

Sammenstødet viste, at protonen bestod af 

mindre partikler. Sammenstød med 

neutronen viste, at den ikke indeholdt 

en elektron. Kvarkernes verden var 

verificeret. 

Hele dette indviklede system er fundet 

ved teoretisering over kollisioner af 

elementarpartikler og de spor af 

partikler, der registreres i partikelgeneratorer 

fx: Stanford, CERN og 

andre steder. Man brugte i starten fx 

Kollisions billede, CERN 1973 

næsten kogende brint eller vand, der 

danner et dampspor efter partiklerne, som 

kan læses og tydes (billedet tv.) 37 . Nu er 

Murray Gell-Mann 

Forskellige detektorer i CERN 

32 

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Elementarpartikler_og_partikelmekanik/kvark 

33 

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Elementarpartikler_og_partikelmekanik/standar 

dmodellen 

34 

Kvarker har fået deres navn kvarker fra en "gådefuld linie i James Joyce´s Finnegas´s Wake: "Three quarks for 

Muster Mark", (måske noget i retning af: 3 kvarker gør målet fuldt)."(Petersen, Jens Lyng, Elementarpartikler, 

1991)). 

75 

34 

35 

http://da.wikipedia.org/wiki/Neutrino 

36 

http://www.physicsforums.com/showthread.php?t=5979 

37 

http://teachers.web.cern.ch/teachers/archiv/HST2005/bubble_chambers/BCwebsite/gallery/gal2_191.gif


detektorerne nærmest gjort digitale, så der dannes et spor, der kan aflæses af en computer og ikke 

er direkte synligt. 38 

De forskellige lag af sensorer ses på billedet tv. 39 

Forsøg med den atomare verden: 

Katodestrålerør + magnet. Man ser på afbøjningen og diskuterer lillefingerreglen.(Thomson) 

Blomsterpollen + vand (Einstein) 

Flammefarver og lysteori med kvantespring, (Niels Bohr) 

Forskellige opstillinger med med lysspektra og deres teori fx neonlys, sollys. 

Lav forsøg med glaskuglers sammenstød som forklaring på protonens opdagelse (Rutherford) 

Lav forsøg med selvkørende vogne + små magneter til at forklare kerneenergi. 

Vis alfastråler i tågekammer og forklar det. 

Model af kerne med runde magneter + jern (neutronen). Forklar den stærke kernekraft, som 

kvarker der udveksler gluoner. 

Der kan også laves forsøg fælles med radioaktivitet og atomkraft. 

Skriv små opgaver om den atomare verden: 

● Tegn og forklar om elektronens opdagelse 

● Tegn og forklar protonens opdagelse 

● Tegn og forklar neutronens opdagelse 

● Forklar om lys og dets bølgelængder s. 27 

● Forklar om isotoper s 48-51 + kerneomdannelse 

● Forklar om halveringstid og dets betydning 

● Forklar om kvarker i proton og neutron, samt henfald af neutron 

● Forklar om Stanfords, CERNs partikelgeneratores succesfulde forsøg til øget forståelse af det 

atomare verdensbillede 

● Niels Bohrs betydning 

● Forståelsen for kvantespring 

● Forklar hvordan den moderne teori om atomerne er herunder skaller, stærke kernekræfter og 

størrelsesforhold 

Film: 

Ipod/film Atomfysik Farvespektret Afbrænding af salte 8:03 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Katodestrålerør Katodestrålerør 1:39 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Hvorfor 

radioaktivitet? 

76 

Windows media 

2:37 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media 

38 http://public.web.cern.ch/public/en/research/Detector-en.html 

39 http://www.evaluationengineering.com/articles/200811/sensors-and-instrumentation-of-the-superlative- 

class.php

Stråledoser måles i sivert Sv 

En milliontendel sievert= µSv 


Radioaktivitet 40 

Radioaktive stoffer er ustabile. Opdagelsen var en kæmpe åbenbaring, 

idet fx Radium kunne udskyde en strøm af partikler, som et maskingevær, der ikke løb tør af 

alfakugler. Radioaktive stoffer har svært ved at holde sammen på 

sit kernemateriale og udsender stråling. Grunden dertil er, at der er et for 

stort antal protoner, som frastøder hinanden med deres elektropositive ladninger, 

idet positive elektriske ladninger frastøder hinanden. Dermed overvindes de stærke kernekræfter, 

som er mellem neutroner og protoner, samt protoner og protoner, hvis disse ligger tilstrækkelig 

tæt sammen. Neutronerne kan altså ikke holde sammen på kernen med dens neutrale ladning og 

aktivering af de stærke kernekræfter. Derved bryder der materiale 

ud af kernen, der er tre forskellige stråler. Indkommende stråledoser 

fx i vores krop måles i sievert, denne skala bruges hvis man udsættes Strålekilders aktivitet 

for radioaktivitet. Man måler en radioaktiv kildes aktivitet 

måles i becquerel - bq 

i becqurel - bq. 

Tre typer stråling 

Alfa, som er en He kerne. 

Beta, som er en elektron, der udskydes fra en neutron, hvorved der dannes en proton og 

også udskydes 2 fotoner. 

Gamma, som er elektromagnetisk højfrekvent stråling. 

Det menes, at radioaktiviteten i jorden er med til at holde jordens ydre kerne flydende. 

Baggrundsstråling 

Den naturlige radioaktivitet, mennesket hele tiden udsættes for, kaldes baggrundsstråling. 

Stråling fra jorden kommer fra uran og thorium i naturen, i Danmark mest på Bornholm, hvor der 

er meget granit. Beton, gipsplader og andre byggematerialer afgiver også stråling, da mineralerne 

indeholder uran og thorium. En anden kilde til baggrundsstråling er den tunge radioaktive gas 

radon. Den siver ud af beton og granit, samt op fra jorden. 

Det er vigtigt at lufte boligerne ud især i betonbyggeriet, da mængden af stråling er 

tilstrækkelig til at give lungekræft. Den tunge gas Rn, radon ændrer sig ved fx alfastråling til Po, 

der er radioaktiv men fast stof, der kan sætte sig i støvet og komme ned i lungerne. Man anslår, at 

300 danskere dør af den stråling om året. 

Stråling fra rummet, såkaldt kosmisk stråling, kommer fra solen og andre stjerner. Det er 

ioniseret såsom alfa, beta stråling. Hvis jorden var uden magnetfelt, ville strålingen fra rummet 

ødelægge alt levende. 

Sluttelig kommer der stråling fra mennesket selv, idet alt levende optager kulstof 14, som 

udsender betastråling. Mennesket består desuden af meget kalium, hvoraf kalium-40 er radioaktiv 

og udsender bestastråling. 

40 Ny Fysik bog 9 + Ny Prisma 9 

77


Stråling måles 

Strålingen måles med en geigertæller. Man kan lave forskellige forsøg 

med stråling fx: At måle baggrundsstråling. Når man måler stråling 

tager man tre målinger og udregner gennemsnittet. 

Strålingen, der udsendes, varierer meget, derfor denne gennemsnitsberegning. 

Man kan fx måle antallet af stråling i 10 sekunder. Så kan man stille forskellige forhindringer op: 

Stråling Første måling Anden måling Tredje måling Gennemsnit 

Baggrund 

Alfa 

Beta 

Gamma 

Alfa med papir 

Beta med papir 

Beta med metalplad 

Gamma med papir 

Gamma med metalplade 

Gamma med 3 cm bly 

Første måling Anden måling Tredje måling Gennemsnit 

Det ses, at gennemtrængningen er forskellig og gamma er bedst, kan trænge igennem op til 5 cm 

bly og 13 cm. beton. 

78

GM-rør 

GM-rør 

GM-rør 


GM-rør 

79 

papir 

metalplade 

bly 

alfakilde 

Betakilde 

Gammakilde 

Gammakilde


Halveringstid 

Man kan bruge en kilde med lille halveringstid, dvs at antallet af strålingen er halveret på denne 

tid fx Barium med 2,6 minutters halveringstid. Så kan man følge halveringsprocessen fx hvert 10 

sekund. 

Forskellige stoffer har forskellig halveringstid: 

Stoffets navn/atomvægt Protoner/Betegnelse Halveringstid 

Kulstof-14 6C 5.730 år 

Kalium-40 19K 1.280.000.000 år 

Barium137 56Ba 2,6 minutter 

Radon-222 86Rn 3,8 døgn 

Thorium-232 90Th 14.000.000.000 år 

Uran - 238 92U 4.500.000.000 år 

Plutonium- 239 94Pu 24.000 år 

Henfald 

Stoffer omdannes ved radioaktivitet til nye stoffer, alt efter hvilken stråling, der har forladt dem. 

Det kaldes henfald. De fleste ender med stabilt bly. Derfor kan man måle mængden af 

radioaktivitet i fx et hår og sammenligne med et levende hårs aktivitet, derefter kan man beregne, 

hvor lang tid det har taget for fx kulstof-14 at henfalde så meget. 

Man kan fx følge en af Radiums isotoper med en halveringstid på 1602 år, der veksles 

mellem alfa- og betastråler. 

226 

88Ra 

222 

86Rn 

Tågekammer 

218 

84Po 

214 

82Pb 

214 

83Bi 

Man kan se vandringen mellem flere ustabile isotoper af samme stof, 

indtil det stabile 82Pb 206 nås. 

Man kan lave forsøget med 

tågekammeret for at bevise strålingens 

eksistens 

Her ses kammeret tv og kammeret med 

sporene th. 

80 

214 

84Po 

210 

82Pb 

Et radioaktivt stofs halveringstid 

betyder den tid, der går, indtil 

strålingen er halveret. 

210 

83Bi 

210 

84Po 

206 

82Pb


Brug i dagligdagen 

Radioaktive stoffer bruges mange steder i samfundet fx i røgalarm, måling af papirs tykkelse, 

påfyldning af dåser og flasker, til at tjække svejsning, til at finde utætte rør, medicinske 

sporstoffer til fx røntgenbilleder, beskydning af kræftknuder, bestråling af fødevarer. 

Man arbejder med radioaktive stoffer og affaldsstoffer på alle atomkraftværker verden over. I 

1999 var der 432 værker 41 . I 2011 blev mange påvirket af stråling i Japan på grund af et jordskælv og et 

stort område måtte forlades for en tid. 

Forsøg med radioaktivitet: 

● Model af kerne - magneter + jern - neutronen 

● Måling af baggrunds-, alfa-, beta- og gammastråler s. 55- 63 

● Stærke kernekræfter s. 95 magnet på hjul 

● Lav forsøg med halveringstid. 

● Lav tågespor I tågekammer (hvis muligt ellers fortæl om det). 

Skriv små opgaver om radioaktivitet: 

● Forklar om isotoper s 48-51 

● Forklar generelt om radioaktivitet - dets farer og gode sider, samt forklar om dagligdagens brug af 

radioaktivitet 

● Forklar om halveringstid og dets betydning 

● Forklar om henfald og dets betydning 

Film: 

Atomkraft 42 

Neutroner skydes ind fra venstre hjørne i reaktoren. De rammer det tunge vands molekyler og får 

bremset sin fart, da de er for hurtige til at Uran 235 kan opfange dem. De rammer uranen og den 

41 http://www.leksikon.org/art.php?n=202 

42 Bog 9 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Hvorfor radioaktivitet? 2:37 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Teori - stråler 6:21 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Måling 16:27 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet Henfald 7:17 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Radioaktivitet tavlen 0:16 MPEG-4 Windows media 

Ipod/film Atomfysik Tågekammer Tågekammer 7:57 MPEG-4 Windows media 

I fission spaltes uranatomer 

med stor fart og udsender 

materiale, stråling og 

neutroner. 

81 

I fussion sammensmelter to 

H atomer til He og udsender 

energi og en neutron


spaltes. Spaltningen frigør yderligere 3 neutroner der igen får sænket sin fart og igen spalter. 

Både spaltningen, hvor materiale slynges fra hinanden med stor hastighed, og frigørelse af energi 

bevirker at vandet opvarmes. Det løber i et kredsløb, der opvarmer vand til damp, som så får 

turbinen til at dreje og generatoren til at lave elektricitet. 

Dampen afkøles til vand, som igen punpes ind i kredsløbet. Cadmiumkontrolstængerne 

kan nedsænkes og opfange neutronerne og dermed stoppe processen. 

Der er tre uafhængige kredsløb. 1. Reaktorkredsløbet skærmet af tykke stålplader og rør. 

Reaktorrummet er skærmet af flere meter beton. 2. Dampkredsløbet udvikler og kontrollerer 

dampen.3. Afkølingskredsløbet, der omdanner svag damp til vand, der kan pumpes. Der er 

pumper, der driver kredsløbene. Til alle pumper er der backups, hvis nogle skulle svigte. Ingen af 

de tre kredsløbs vand kommer i berøring med hinanden. 

I atombomben (fission) blev atomkraften først udnyttet. Der kan laves en række forsøg til 

at illustrere atomkraft: 

Neutron 

indskude 

r 

Cd kontrolstænger 

Betonvægge 

Reaktor med 300 0 

tungt vand 

Pumpe 

Uran brændselsstave 

82 

Turbine 

Dampgenerator 

Generator 

Trafo 

Kølevand


Dette var gangen i en tungtvandsreaktor. Letvandsreaktoren bruger almindeligt vand, som ikke 

bremser så meget og en del neutroner opfanges af vandet. Imidlertid er uranet beriget, så der er 2- 

3% Uran 235, dermed er det lettere at ramme. Dette er de almindeligste, men der er en række 

andre typer bl.a grafitreaktoren, som bruger grafit som moderator 43 . Derudover forsøger man sig 

med en fusionsreaktor, der søger at genskabe den proces, der foregå på solen, hvor to brint atomer 

fusionerer til et heliumatom. Det er den tæmmede brintbombe. Men det har lange udsigter. I 

Frankrig etableres nu en sådan reaktor Iter, der følger op den engelske forsøgsreaktor, man håber 

på at være i drift i 2030 med en dansker som leder. 44 

Atomkraft er meget udviklet og udbredt i verden, der er over 430 atomkræftværker i 

verden, der dækker 13,5 % af verdens energiforbrug. 45 I Danmark har der været flertal mod 

atomkraft, skønt sikkerheden har været god generelt. 

Forsøg med atomkraft: 

● Brug model af kerne - magneter + jern - neutronen 

● Lav forsøg med ukontrolleret og kontrolleret kædeproces (9:97-98) brændplader. 

Lav forsøg med selvkørende vogne + små magneter til at forklare den stærke kernekraft 

mellem protoner/protoner og neutroner/protoner. 

Lav opstilling og forsøg med måling af radioaktivitet. 

Lav forsøg med minigeneratoren og ud fra dette fortæl om halveringstid og henfald, samt 

forklar om dets betydning for affald fra atomkraftværkerne 

Lav glaskugle sammenstød som model for neut. sammenstød med moderatoren 

Mål baggrundsstråling og fortæl generelt om strålingstyper 

Skriv små opgaver om atomkraft: 

Fortæl om atomreaktorens funktion (9:100-101). Fortæl om hvordan man prøver at beherske 

processen ved cadmiumstænger og uafhængige kredsløb, samt dens farlige radioaktive 

affaldsprodukter, samt dets henfald. 

Fortæl om atomspaltning ud fra atomspaltningsplance. 

Forklar om alle fire typer atomkraftværker tungtvands-, letvands-, grafit- og 

berigelsesreaktoren. Fortæl om de vigtigste forskelle bl.a. ved valg af moderator, og om der 

bruges beriget uran. 

Forklar grundigt om, hvorfor de store tunge atomkerner er ustabile bl.a. på grund af de mange 

protoner, der frastøder hinanden og har svært ved at blive holdt sammen af neutronerne. 

Forklar om Tjernobylkraftværkets nedsmeltning og forurening af renkød 3000 km væk, samt 

om den sidste nye ulykke ved Fukushima 1. 

Hvordan kan man beskytte sig mod katastrofer, når man bruger atomkraftreaktorer? 

Forklar hvordan man beskytter sig bedst ved atomkrig og hvilken stråling, der er farligst efter 

atomnedfald. 

Fortæl om fussionsreaktoren. 

43 http://www.akraft.dk/divtyper.htm 

44 http://ing.dk/artikel/127581-forskere-vil-goere-laserfusion-til-praktisk-energikilde-inden-2030 

45 http://www.world-nuclear.org/info/inf01.html 

83

Film: 


Ipod/film Atomfysik Atomkraft Atomkraft 10:22 MPEG-4 Windows media 

Nobelpriser 46 

1901-1910 

1901: Wilhelm Conrad Röntgen (1845-1923), Tyskland 

1903: Antoine Henri Becquerel (1852-1908), Pierre Curie (1859-1906) & Marie Curie (1867-1934) 

1906: Sir Joseph John Thomson (1856-1940) 

1921-1930 

1921: Albert Einstein (1879-1955) 

1922: Niels Bohr (1885-1962), Danmark 

1931-1942 

1932: Werner Heisenberg 

1933: P.A.M.Dirac & Erwin Schrödinger 

1935 Sir James Chadwick 

1961-1970 

1969: Murray Gell-Mann 

46 http://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen_i_fysik 

84

Indeks 

8-tals reglen (oktetreglen, valens);12 

Accelerating current;60 

accetat;23 

Afkølingskredsløbet;80 

Afstemning af reaktionsligninger;12 

Aktive gasser eksisterer kun frit som 

molekyle;13 

Albert Einstein (1878 - 1955;71 

Alessandro Volta;70 

Alfa, som er en He kerne;76 

alfapartikler mod et guldfolie;71 

Alfapartiklerne;71 

algevækst og iltsvind;27 

Alkaner;37 

Alkener;37 

Alkoholer;37 

alkyner;37 

ammoniakvand;33 

ammoniumdichromat;33 

Ammoniumionen NH4;32 

ammoniumklorid;26 

Ampere;61 

analyseagent;36 

anode;70 

anti-elektron neutrino;10 

Antoine Laurent de Lavoisier;7 

askorbinsyre;23 

Asthenosfæren;54 

Atom;11 

atombomb;80 

Atomet;11 

atomvægten;7 

Avagados tal;8 

Avedøre kraftværk;66 

Avedøre kraftværk.;27 

baggrundsstråling;76 

baggrundsstråling.;76 

bakterier og kryb;22 

Baser;24 


85 

baser nedbryder vandets 

overfladespænding;24 

Baser opløser fedt;24 

Basers PH værdi ligger fra 8 - 14;24 

basiske salte;25 

Benjamin Franklin;61 

Beta, som er en elektron;76 

Beton;30;76 

Big Bang;15 

bilæggerovnen;67 

biomasse til ny slags benzin/olie;66 

boliger med bål;67 

Bromionen Br;33 

Brudt destillation;32 

brændenælde;25 

brændt kalk;30 

bundfaldet;32 

bølgeenergi;66 

Ca(NO3)2 laves kunstigt i Norge;29 

Cadmiumkontrolstængerne;80 

Calciumioner Ca 2+ ;33 

carbonforbindelsernes kemi;37 

Cement - og mørtelfremstilling;30 

Cementen;30 

CERN;15 

CFC gasserne ødelægger ozonlaget;27 

CH3COOH, eddikesyre;23 

Chloridionen Cl;33 

citronsyre;22 

CO2 som energi;66 

covalent binding;11 

covalente binding;12 

curiepunktet;53 

Dampkredsløbet;80 

DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) 

C14H9Cl5;29 

de svagere syrer;23 

Demineralisering;32 

den kan optage CO2;24

Destillation;32 

Det Periodiske System;14 

det tunge vands molekyler;79 

dissocieres;23 

Dmitri Mendeleev;7 

dobbeltbinding;11 

domæner;54 

Drivhuseffekten;27 

dynamo;55 

E=M*C 2 ;10 

Earnst Rutherford;71 

eddikesyre;23 

Effektiv spænding;60 

Effektivisering er en samlet 

påvirkningsfaktor;29 

eksplosive reaktioner;24 

elektrolyse;23 

Elektrolyse;32 

elektromagneten;57 

elektromagnetiske kraft;9 

elektromagnetismen;57 

elektronacceptorer;14 

elektrondonorer;14 

elektronegative bestanddel er fler-atomig;20 

Elektronegativiten;21 

elektronegativitetens indflydelse på 

navngivningen;20 

elektronen opdaget;70 

elektropostive kræfter;14 

elkedel;22 

energieffektive kraftvarmeværker;65 

enkeltbinding;11 

Et salt dannes af et metal og en 

syrerestion;23 

Fakse kalkbrud;30 

Fast kerne med høj temperatur, der holdes 

fast på;54 

Fedtanalyse;38 

fedtkugler;24 

Fedtprocenten;38 

Fenolftalein;22 

Filtrering;31 

fission;80 

fjernstyret afbryder;58 

Flammeprøven;33 

flint;30 

forbrænder sukker;28 

Forkortelser i reaktionsligninger;22 

Kemi/Fysikhåndbog, november 2012, af Finn Dalum-Larsen 

86 

fortættes som regn;28 

Forurening;27 

fosfat;23 

Fosfationen PO4 3- ;34 

fotoner;33 

frastødningskraften;53 

Fukushima;81 

fusionsreaktor;81 

fussionsreaktoren;81 

galvanometer;62;67 

Gamma, som er elektromagnetisk 

højfrekvent stråling;76 

gas markeres med pil op;32 

geigertæller;76 

generatorer;68 

gips CaSO4;27 

gipsplader;76 

glukose;37 

Glukoseprøven (C6H12O6);37 

gluoner;9;10 

gps;53 

grafitreaktoren;81 

granit;76 

gribereglen;59 

Gud;15 

guld;23 

H.C. Ørsted;54 

H.C. Ørsteds forsøgsopstilling;59 

H + ionen;23 

H2CO3, kulsyre;23 

H2O fordamper;28 

H2SO4 , svovlsyre;23 

H3PO4 , fosforsyre;23 

Hadroner er partikler der består af kvarker;10 

halveringstid;78 

HCl;30 

HCl, saltsyre;23 

hele atomgrupper;22 

henfald;78 

HNO3 ,salpetersyre;23 

Hovedstoffet ændrer også navn;20 

hvirvelstrømme;55 

Hydrogenbindinger;12 

højttaler;58 

hårbalsam og skyllemiddel;25 

ikke-metallisk forbindelse;19 

ildboret;67 

Ilten;28

iltmangel;29 

inaktive;12 

Inaktive gasser;13 

Inddampning;31 

indikatorer;25 

Indikatorer og analyse agenter;22 

Indre kerne;54 

Induktion;59 

intelligent designer;15 

Iodionen I;33 

Ion;14 

ionforbindelse;11 

Ionforbindelser;14 

ionform;25 

iongitter;11 

Iongitteret bryder sammen;12 

Isotop;14 

isotoper;8 

James Chadwick;74 

Jernioner Fe 2+ og Fe 3+ ;32 

Johann Wolfgang Döbereiner;7 

Jordens magnetfelt;54 

Jordens magnetfeltet skabes;55 

jordens magnetiske system;55 

Jordens sydlige magnetfelt vender mod 

nord;52 

jævnstrøm;60 

kakkelovenen;67 

kalium-40 er radioaktiv;76 

Kalkbrænding;30 

kalkfjerner;22 

Kalkholdige sten;30 

kalkholdige tabletter;25 

kaminen;67 

Kappen;54 

karbonat;23 

Karbonationen CO3 - ;34 

katalysator;26 

katoden;70 

katodestrålerøret;70 

Katte;26 

KATtene;27 

Kemisk produktion;29 

Kemiske Kredsløb;28 

kernekemi;23 

kinesiske vogne;51 

Klinkerne;30 

klorid;23 


87 

KNO3- kaldes salpeter;29 

knoldbakterier;28 

Kobberioner Cu 2+ ;32 

kobbersulfat;26 

kogepunkt;32 

Kommunekemi;27 

Koncentrerede syrer;23 

kongevand;23 

kraftværket;61 

Kromatografi;32 

kropsvarme;67 

Krystallisering;31 

Krystalvand;22 

kuldioxid;28 

Kulstof 14;14 

kulstofkemi;37 

kulsyre;22 

kvantespring;33;74 

Kvarker;10 

op, ned, charm, sær, top, bund;10 

Lakmus;22 

Landmændene;27 

Letvandsreaktoren;81 

Lige mange atomer på begge sider af 

reaktionsligningen;12 

Lithosfære;54 

loven om grundstoffernes bevarelse;12 

Ludwig Eduard Boltzmann;71 

Luigi Galvani;70 

lungekræft;30 

lyn;28 

læsket kalk;24;30 

Maglevtog;51 

magnet jernsten;51 

Magnetens kraftfelt skubber elektronerne;59 

magnetfeltets retning går fra nord til syd;52 

magnetiseres;52 

Magnetisering;32 

magnetiske kraft;51 

magnetit;51 

magnetjernsten;52 

Magnetkraner;58 

maksimale spænding;60 

Massedød;30 

Materialer i jorden;28 

Mavesyren;23 

Mesosfæren;54 

metal og et ikke metallisk stof;20

Metalbinding;12 

metalgitter;12 

mikrometer tynde;72 

Minikraftværk;62 

misvisningen;52 

misvisningen meget svingende;52 

Molekyleforbindelser;11 

molymod model;37 

monosakkarider;37 

Murray Gell-Mann;75 

NaNO3 - fra fuglegødning fra Chile;29 

NaOH, kaustisk soda;24 

naturgødning;24 

negativ vandelskende del;24 

Negative ioner;33 

neutralisation;25 

neutraliseres syreregn;27 

neutrinoer;10 

neutronen;74 

Neutroner skydes ind;79 

Niels Bohr;72 

Nikkelionen Ni 2+ ;33 

nikkelreagens;33 

Nikkelreagens;22 

Nitrat;23 

Nitrationen NO3;33 

nitroglycerin;23 

NOxere;26 

næringssalt;24 

occiloskop;60 

-OH;37 

OH - ionen;24 

Ohms lov;57 

oktet-reglen;12 

olie;30 

oliekedlen;67 

onbytning;32 

Opløsning af stoffet;31 

optisk gitter;72 

orbitaler;8 

s-orbital, p-orbital, f-orbital, d-orbital;8 

Organisk kemi;37 

ozonlaget O3;27 

paradigme;15 

periodiske lighed mellem stofferne;7 

periodiske tilbagevendende egenskaber;7 

Pesticider;29 

petriskålen;38 


88 

planteprotein;24 

Polær covalent binding;11 

positiv fedtelskende del;24 

positive ion står altid forrest;22 

Primærside;63 

proteiner;28 

Proteiner;37 

Proteinprøven;37 

protonen opdaget;71 

Protoner;7 

Radioaktive stoffer er ustabile;9;14 

radioaktivt stof;30 

Radiums isotoper;78 

radon;76 

Radon;30 

Reaktorkredsløbet;80 

Robert Brown;71 

Rom;30 

rosinkage;70 

rotationsmønstre;55 

Rækkefølgen af stoffer af ikke-metaller;21 

Rækkefølgen i organisk kemi;37 

Sakkaroseprøven;37 

Salmiakspiritus;24 

Salpetersyre;23 

salte reagerer også basisk;24 

saltsyre;23 

selvkørende vogne;81 

sikkerhedsbriller;36 

småmagneterne (elektronernes spin);52 

SNOX-anlæg;26 

sol/vind til ammoniak;66 

solcelleenergi;66 

solenergi via spejle;66 

Spaltningen;80 

spinner;54 

stabilt bly;78 

Standardmodellen;10 

Stivelsesprøven (C6H10O5)n;37 

strukturformlen;37 

strømmen går fra + til -;59 

strålingen fra rummet;76 

Stærke baser;24 

stærke kernekræfter;9 

Sulfat;23 

Sulfationen SO4;34 

Sulfidionen S -- ;34 

Syrer;22

Syrer er protondonorer;23 

syrer ætser kalk;23 

syrerestion;23 

Syrerestionerne;23 

Sølvioner Ag + ;33 

sømkanon;58 

telegraf;58 

telegrafen;61 

tetraamminkobber(II)ioner;32 

Thales fra Milet (585 f.Kr);51 

Thomsens rør;70 

titrering;25 

Tjernobylkraftværkets nedsmeltning;81 

transformationen;62 

trippelbinding;11 

Tungmetaller;36 

tungtvandsreaktor;81 

turbine;67 

Turbinen;67 

tyngdekraften;9 

u = 1,66053 * 10 -27 kg.;8 


89 

U er en enhed;8 

udvaskning;27 

undergrund;30 

uorganisk analyse;32 

valensen;12 

Van der Waalsk binding;12 

vandbad;37 

vandenergi;66 

Vandrensning;27 

vekselstrøm;60 

vind/sol-energi til brint;66 

vindernergi;66 

vinsyre;22 

vulkansk aske;30 

vulkansk energi;66 

w-boson;10 

Ydre kerne;54 

zinksulfidskærmen;71 

ædelgasser;12 

Ædelgasser er tilfredse;13


Referencer 

Andersen og Norbøll: Fysik og kemi for 9. klasse. Hase 

Andersen og Norbøll: Fysik og kemi for 10. klasse. Hase 

Dalum-Larsen, Finn: Atomfysik med særlig henblik på elementarpartikler . 2007, København. 

http://www.dalum-larsen.dk/fysik/ELEMENTARpartikler%202007.htm 

Damgaard, Bo m.fl.: Ny Prisma, fysik og kemi 9. 2000, Viborg, Malling Beck. 

Engels, Lars & Norrild, Peter: Spørg naturen 3, Hverdagslivets kemi. 1977, Gyldendal. 2. 

udgave 5. oplag, Tønder. 

Hansen, Birger og Karsten Ulrik Jensen: Kemisk værktøjsbog. 1993, Systime. 

Helt, Hans. C. og Rancke-Madsen, E.: Gads fagleksikon: Kemi. Gad, 1980, København. 

Holmbroe, Carsten Kongegaard: Kemi med temaer. 1985, Gjellerup & Gad. 

Rasmussen, Otto V.: Kemiske og fysiske tabeller. 1963, Gyldendal. 

Thomsen, Poul m.fl.: Kemien omkring os. Ny Fysik 4. 1992, Viborg, Gyldendal. 

Thomsen, Poul m.fl.: Kemisk produktion og forurening, Ny fysik/kemi 7. 1997, Gyldendal, 

Viborg. 

Thomsen, Poul m. fl.: Ny Fysik, bøgerne 6,8,9,. 1999, København, Gyldendal. 

Wøjdemann, Svend: Kemien vi spiser. Maling og Beck, 2. oplag 1993. 

Program om atomer 

http://www.ndt-ed.org/EducationResources/HighSchool/Radiography/electrons.htm 

90

Afstemning af reaktionsligninger 


Udvalgte kemiske opgaver 

8-tals reglen (oktetreglen, valens) 

Atomerne ønsker 8 elektroner i den yderste skal. Dette klarer de fra hovedgruppe 1-3 ved at 

afgive eller dele deres elektron/er og i hovedgrupperne 5-7 ved at dele eller modtage elektroner. 

Hovedgruppe 4 kan begge dele og hovedgrupper 8 er tilfreds, de har 8 elektroner i yderste skal. 

Dette kaldes oktet-reglen, der betyder 8-tals reglen. Man kan sige, at 8 er det hemmelige tal i 

kemi. 

Før i tiden sagde man, at ilt havde valensen 2. Man fokuserede altså på, hvad ilt ønskede for at få 

8 elektroner i yderste skal. På samme måde sagde man, at Li havde valens 1, men denne gang 

betød det altså, hvad Li ville af med. 

Lige mange atomer på begge sider af reaktionsligningen 

Det grundlæggende princip er, at der ingen nye grundstoffer kommer til, og ingen der bliver væk, 

kaldet loven om grundstoffernes bevarelse. Der skal være lige mange atomer på begge sider af 

reaktionsligningen 

Aktive gasser eksisterer kun frit som molekyle 

Man skal huske, at de aktive gasser, fra hovedgrupperne 1, 4,5,6,7 kun eksisterer som molekyler 

fx H2, Cl2, O2, F2, N2. De er så aktive, at de kun kan eksisterer ved at gå sammen to og to. De 

deler elektroner. 

Inaktive gasser 

Gasser i gruppe 8 har fyldte yderste skaller med 2 og 8 elektroner, de kaldes inaktive gasser eller 

ædelgasser. Ædelgasser er tilfredse. De aktive gasser søger at blive det. Alle andre grundstoffer 

ser ud til at søge samme stabilitet som ædelgasserne i gruppe 8. 

Regler for udtale: 

1. Angiv navnet for følgende stoffer (:1 mono. 2 di. 3 tri. 4 tetra. 5 penta. 6 hexa (sis) . 7 hepta, 

8 okta, 9 ennea (nona) og 10 deca. 

CO2 8SO3 

3CO N2O 

NO2 N2O3 

P2O5 9CCl4 

CS2 N2O4 



id. Fx: Na = Natrium, Cl = Klor, de sættes sammen til: 

91

Metal står altid før ikke-metal. 

Cl + Li 



Hvis den elektronegative bestanddel er fler-atomig udtales den med "at" 

fx NaClO3 hedder: 



vokal fra a til i, fx hedder klorat, ClO3 - , når det mister et iltatom, kaldes det: Klorit, ClO2 - 

Hvad hedder følgende stoffer? 


HNO3 NO3 - NO2 - 

H2SO4 SO4 2- SO3 2- 

HCl Cl - 

H3PO4 PO4 3- PO3 3- 

Hovedstoffet ændrer også navn: Fx ændres HClO3, klorsyre til HClO2, klorsyrling. 

Hvad mon stofferne hedder? 

HNO3 HNO2 

H2SO4 H2SO3 

H3PO4 H3PO3 

Rækkefølgen af stoffer af ikke-metaller 

B Si C Sb As P N H Te Se S I Br Cl O F 

fx: H + N , O + Cl 

Angiv formlerne for: 

lithiumklorid ferrum(III)fosfat 

sølvnitrat kobber(II)sulfat 

bariumsulfat fosforsulfid 

sølvcyanid siliciumflourid 

cadmiumiodid aluminiumcarbid 

Cyankalium 

kongevand 

92


fx CuCl2 Cu ++ +2Cl - 






fx 2H2 (g) + O2 (g) 



fx: Ca(PCl6)2 hedder calcium-bis-hexachlorofosfat 

Hvad hedder? 

Al(NO3)3 

Reaktioner 

1. H2 + Cl2 2HCl 

2. N2 + 3H2 2NH3 

3. Fe III + O2 Fe2O3 

5. Afstem reaktionsligningerne og find ud af, hvad følgende stoffer hedder: 

Na + S Mg + Br 

Li + Cl Fe III + O 

Li + F Ag + Cl 

H + Cl Si + C 

Ca + O P v +Cl 

6. Syre + metal: 

H2SO4 + Mg 

Mg + HCl 

Na + H2SO4 

HCl + Fe II 

7. Syre ætser kalk: 

CaCO3 + HCl 

8. Formlen på syrer: 

Saltsyre, 

Svovlsyre, 

Salpetersyre , 

Kulsyre, 

Fosforsyre, 

Eddikesyrer, 

93

9. Navn på syrerestioner: 

Cl - - 

SO4 -- 

NO3 - - 

CO3 -- - 

PO4 --- - 

CH3COO - - 

10. Baser fremstilles: 

Ca + H2O 

Na + H2O 

MgO + H2O 

11. Base optager CO2: 

Ca(OH)2 + CO2 

12. Metal brændes: 

Fe III + O 

Al + O 

Pb + O 

Cu II + O 

Mg + O 

Magnesium brændes i kuldioxid: Mg + CO2 

13. Hvad er formlen på disse baser: 

Natriuomhydroxid, 

Kaliumhydroxid, 

Calciumhydroxid, 

Bariumhydroxid, 

Ammoniumhydroxid, 

14. Hvad hedder disse basiske salte: 

K2CO3, 

Na2CO3, 

15. Neutralisation: 

H + + OH - 

Fast stof + syre, neuralisation af syreregn: 

CaCO3 + HCl 

H2SO4 + Ca(OH)2 

Syre og base: 

NaOH + HCL 

Gas+gas: 

HCl (g) + NH3(g) 


16. Katalysatorer: 

Zn + H2SO4 (kom så lidt kobbersulfat i svovlsyren og brinudviklingen forøges) 

94

17. Fotosyntesen: 

CO2 + H2O +sol E 

18. Find ioner: 

Kobberioner Cu 2+ 


Cu2 + + NH3 , denne er stærkt lyseblå, 

Ved overskud af NH3: 

Cu(OH)2 + NH3 tetraamminkobber(II)ioner, som er kraftigt blå. 

Klorid-, bromid-, fosfation og iodidion: 

CuCl2 + AgNO3 


Na2SO4 + BaCl2 

Facitliste til udvalgte opgaver 

Regler for udtale: 

1. Angiv navnet for følgende stoffer (:1 mono. 2 di. 3 tri. 4 tetra. 5 penta. 6 hexa (sis) . 7 hepta, 

8 okta, 9 ennea (nona) og 10 deca. 

CO2 kuldioxid 8SO3 oktasvovltrioxid 

3CO trikulmonooxid N2O dinitrogenmonooxid 

NO2 Nitrit - monokvælstofdioxid N2O3 dikvælstoftrioxid 

P2O5 difosforpentaoxid 9CCl4 nonakulstoftetraklorid 

CS2 monekuldisulfid N2O4 dikvælstoftetraoxid 



id. Fx: Na = Natrium, Cl = Klor, de sættes sammen til: NaCL - natriumklorid . 

Metal står altid før ikke-metal. 

Cl + Li LiCl - lithiumklorid 


Hvis den elektronegative bestanddel er fler-atomig udtales den med "at" 

fx NaClO3 hedder: Natriumklorat. 


95



vokal fra a til i, fx hedder klorat, ClO3 - , når det mister et iltatom, kaldes det: Klorit, ClO2 - 

Hvad hedder følgende stoffer? 


HNO3 salpetersyre NO3 - nitrat NO2 - nitrit 

H2SO4 svovlsyre SO4 2- sulfat SO3 2- sulfit 

HCl saltsyre Cl - klorid 

H3PO4 fosforsyre PO4 3- fosfat PO3 3- fosfit 

Hovedstoffet ændrer også navn: Fx ændres HClO3, klorsyre til HClO2, klorsyrling. 

Hvad mon stofferne hedder? 

HNO3 salpetersyre HNO2 salpetersyrling 

H2SO4 svovlsyre H2SO3 svovlsyrling 

H3PO4 fosforsyre H3PO3 fosforsyrling 

Rækkefølgen af stoffer af ikke-metaller 

B Si C Sb As P N H Te Se S I Br Cl O F 

fx: 3H2 + N2 2NH3 , O2 + 2Cl2 2Cl2O 

Angiv formlerne for: 

lithiumklorid LiCl ferrum(III)fosfat FePO4 

sølvnitrat AgNO3 kobber(II)sulfat CuSO4 

bariumsulfat BaSO4 fosforsulfid P2S5 

sølvcyanid AgCN siliciumflourid SiF4 

cadmiumiodid CdI2 aluminiumcarbid Al4C3 

Cyankalium 


fx CuCl2 Cu ++ +2Cl - 

KCN kongevand NOCl 





96

fx 2H2 (g) + O2 (g) 2H2O (l) 




fx: Ca(PCl6)2 hedder calcium-bis-hexachlorofosfat 

Hvad hedder? 

Al(NO3)3 aluminiumdinitrat 

Reaktioner 

1. H2 + Cl2 2HCl 

2. N2 + 3H2 2NH3 

3. Fe III + O2 Fe2O3 

5. Afstem reaktionsligningerne og find ud af, hvad følgende stoffer hedder: 

2Na + S Na2S (di)natriumsulfid Mg + 2Br MgBr2 magnesiumbromid 

2Li + Cl2 2LiCl lithiumklorid 4Fe III + 3O2 2Fe2O3 Jernoxid - dijerntrioxid 

2Li + F2 2LiF lithiumflourid Ag + Cl2 AgCl sølvklorid 

H2 + Cl2 2HCl hydrogenklorid Si + C SiC siliciumcarbid 

2Ca + O2 2 CaO calciumoxid 2P v +5Cl2 2PCl5 fosforpentaklorid 

6. Syre + metal: 

H2SO4 + Mg H2 (g) + MgSO4 Magnesiumsulfat 

Mg + 2HCl H2 (g) + MgCl2 Magnesiumklorid 

Na + H2SO4 H2 (g) + Na2(SO4) (di)natriumsulfat 

2HCl + Fe II H2 (g) + FeCl2 ferroklorid 

7. Syre ætser kalk: 

CaCO3 + 2HCl CO2 (g) + H2O + CaCl2 

8. Formlen på syrer: 

Saltsyre, HCl 

Svovlsyre, H2SO4 

Salpetersyre , HNO3 

Kulsyre, H2CO3, 

Fosforsyre, H3PO4 , 

Eddikesyrer, CH3COOH 

9. Navn på syrerestioner: 

Cl - - klorid 

SO4 -- - Sulfat 

NO3 - - Nitrat, 

CO3 -- - karbonat, 

PO4 --- - fosfat 

CH3COO - - accetat. 

10. Baser fremstilles: 

97

Ca + 2H2O Ca(OH)2 + H2 

2Na + 2H2O 2NaOH + H2 

MgO + H2O Mg(OH)2 

11. Base optager CO2: 

Ca(OH)2 + CO2 CaCO3 + H2O. 


12. Metal brændes: 

4Fe III + 3O2 2Fe2O3 

4Al + 3O2 2 Al2O3 

Pb + O2 PbO2 

2Cu II + O2 2CuO 

2Mg + O2 2MgO 

Magnesium brændes i kuldioxid: 2Mg + CO2 2MgO 

13. Hvad er formlen på disse baser: 

Natriuomhydroxid, NaOH 

Kaliumhydroxid, KOH 

Calciumhydroxid, Ca(OH)2 

Bariumhydroxid, Ba(OH)2 

Ammoniumhydroxid, NH4OH 

14. Hvad hedder disse basiske salte: 

K2CO3, (di)kaliumkarbonat 

Na2CO3, (di)natriumkarbonat 

15. Neutralisation: 

H + + OH - H2O 

Fast stof + syre, neuralisation af syreregn: 

CaCO3 + 2HCl CO2 (g) + H2O + CaCl2 

H2SO4 + Ca(OH)2 CaSO4 + 2H2O 

Syre og base: 

NaOH + HCL NaCL + H2O 

Gas+gas: 

HCl (g) + NH3(g) NH4Cl (s) 

16. Katalysatorer: 

Zn + H2SO4 (kom så lidt kobbersulfat i svovlsyren og brinudviklingen forøges) ZnSO4 + H2 

17. Fotosyntesen: 

6CO2 + 6H2O +sol E C6H12O6 + 6O2 

18. Find ioner: 

Kobberioner Cu 2+ 

Cu2 + + NH3 Cu(OH)2, denne er stærkt lyseblå, 

Ved overskud af NH3: 

Cu(OH)2 + NH3 Cu(NH3)4 2+ tetraamminkobber(II)ioner, som er kraftigt blå. 

Klorid-, bromid-, fosfation og iodidion: 

98

CuCl2 + 2AgNO3 2AgCl + Cu(NO3)2 


Na2SO4 + BaCl2 2NaCl + BaSO4 


99


I II Hovedgrupper III IV V VI VII VIII 

1 H 1,01 Det Periodiske system - tavlen 2 He 4,0 

Hydrogen 

Helium 

Brint Kun medtaget elektroner i yderste skal af de udvalgte stoffer 

1 

2 

3 Li 6,93 4 Be 9,01 

Metaller Fast stof Gasarter Fremstillet 

i Væske 5 B 10,81 6 C 12,01 7 N 14,01 8 O 16,00 19,00 10 Ne 

Lithium Beryllium 

til højre Ikke 

laboratori 

for trappe metal 

er 

Øverste tal betyder atomvægt i units. Ganges det med . 6*10 

Bor Carbon Nitrogen 

Oxyge 

n 9 F Neon 

23 atomer af stoffet bliver mængden til g. 

Kulstof Kvælstof Ilt Flour 

1 2 Atomvægten dækker protoner og neutroner. Dobbeltlinjen angiver metaller til venstre, ikke-metal til højre. 

Mellemste tal angiver grundstofnummer = antal protoner. Bogstaverne udgør stoffets betegnelse. Nederste tal 

3 4 5 6 7 8 

11 Na er elektroner i yderste skal. Stoffer med * er radioaktive. 

22,99 12 Mg 24,31 13 Al 26,98 14 Si 28,09 15 P 30,97 

Magne- 

Natrium sium 

1 2 

22 

Ti 47,88 

100 

ska 

l 

1 

20,18 2 

16 S 

32,06 

17 Cl 35,45 3 39,95 

18 Ar 

Aluminium 

Silicium Phosphor Svovl Chlor Argon 

Undergrupper 3 4 5 6 7 8 

34 Se 

78,96 

35 Br 79,90 4 83,80 

36 Kr 

19 K 39,10 20 Ca 40,08 

21 

Sc 

23 V 

24 Cr 52,00 25 Mn 54,94 26 Fe 55,85 27 Co 58,93 28 Ni 28,71 29 Cu 63,55 30 Zn 65,37 

31 Ga 32 Ge 

33As 74,92 

Kalium Calcium Titan Chrom Mangan Jern Cobalt Nikkel Kobber Zink Arsen Selen Brom Krypton 

1 2 2 1 2 2,(3) 2 2 1 (2) 2 5 6 7 8 

37 Rb 

55 Cs 

38 St 

56 Ba 137,34 

Barium 

2 

87 Fr* 88 Ra 26 

Radium* 

2 

39 

Yt 40 Zr 

72 Hf 

104 

Ung* 

41 

Nb 

73 

Ta 

48 Cd 

112,40 

42 Mo 95,74 

47 Ag 

43 Tc* 44 Ru 45 Rh 46 Pd 

107,87 

50 Sn 

49 In 

119,69 51 Sb 121,75 

53 I 

52Te 

126,93 

Molybdæn Sølv 

Cadmiu 

m Tin Antimon Jod 54 Xe 

1 1 2 4 5 7 8 

74 W 183,85 

78 Pt 

75 Re 76 Os 77 Ir 

195,09 79 Au 196,97 80Hg 200,59 

82 Pb 

81 Tl 

207,2 

Wolfram Platin Guld Kviksølv Bly 83 Bi 84 Po* 85 At* Radon* 

2 1 1 2 4 8 

105 

Un 

p * 106 Unh* 107 Uns* 

Enkelte sjældne jordarter 

64 

Gd 157,25 92 U 238,03 

Gadolinium 

Uran* 

94 Pu 

244 

Plutoni 

-um* 

2 2 2 

5 

86 Rn 222 6 

7

Kemi/Fysikhåndbog november 2012 af Finn Dalum-Larsen, København 

Noter: 

101

Ny Kemi/Fysikhåndbog 2012 - Finn Dalum-Larsen skoleting

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?