Årsplan 2011 (pdf-fil) - Odense Bys Museer - Odense Kommune

ODENSE BYS MUSEER 2011 

ÅRSPLAN 

Mål og arbejdsplan 2011 

samt oversigt 2012 -2014

Odense Bys Museer 

ÅRSPLAN 

Mål og arbejdsplan 2011 

Samt oversigt 2012 - 2014

INDHOLD 

FORORD 3 

ORGANISATIONSPLAN 6 

PLANARBEJDE 2011 7 

MUSEETS FORMÅL 9 

Museets mission og vision 9 

Ansvarsområder og opgaver 

Arkæologi 10 

Historie 10 

H.C. Andersen & Carl Nielsen 12 

Kunst 12 

Formidling 12 

Administration & personale 15 

Teknik 16 

Bevaring 17 

IT 18 

INDSAMLING 19 

Status og aktuelle udfordringer 19 

Arkæologi 19 

Historie 19 


Kunst 22 

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 22 

Arkæologi 22 

Historie 23 


Kunst 23 

KONSERVERING OG BEVARING 25 



REGISTRERING 27 


Strategidel og med angivelse af årlige satsningsområder 27 

FORSKNING 29 


Odense Bys Museer samlet 29 



Arkæologi 30 

Historie 30 


- 1 -

Kunst 31 

FORMIDLING 32 





Arkæologi 33 

Historie 34 


Kunst 35 

IT 35 

Bevaring 36 

AKTIVITETSOVERSIGT 37 

PERSONALEOVERSIGT 79 

ÅBNINGSTIDER & PRISER 82 

- 2 -

FORORD

Forord 

Årsplanen er det samlende element ud fra hvilket, udvikling og drift af Odense Bys Museer foregår. 

Planen består af nærværende publikation og en aktivitetsdatabase, hvori de enkelte opgaver er 

detaljeret beskrevet, og hvori der findes oplysninger om tidsplan, arbejdskraft, økonomiske ressourcer, 

tekst til informationskalendere m.m. Årsplanen er et rullende værktøj, hvis produktion 

fremgår af Årshjulet. 

Årsplanen beskriver både de lange sigtelinier og de meget konkrete aktiviteter og opgaver, som 

skal udføres i det kommende år. Grundlaget for udarbejdelsen af Årsplanen omfatter flere elementer: 

Museumsloven, Odense Bys Museers vedtægter, Odense Kommunes budget, Odense Kommunes 

kulturplan, udviklingsinitiativer opstillet af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen for 

museumsområdet samt Odense Bys Museers mission og vision. Det konkrete års planarbejde indledes 

med, at der på ovennævnte grundlag opstilles en række fokusområder for det eller de kom- 

- 3 -

mende år, ofte kombineret med mere konkrete rekvisitioner for udførelse af bestemte opgaver. 

Herefter samles aktivitets- og projektforslag fra enheder og funktioner, og på dette grundlag udvælges 

og prioriteres med afsæt i mål samt økonomiske og praktiske muligheder. 

Årsplanlægning i denne form har nu med løbende justeringer været anvendt gennem en længere 

årrække. Kravet om en systematisk planlægning fremgår såvel af museumsloven som af Odense 

Bys Museers vedtægter, hvori netop årsplanen som bestyrelsens beslutningsgrundlag for det følgende 

års drift fremgår. Ligeledes indgår kravet om et samlet 4-års-perspektiv, der skal afleveres 

til Kulturarvsstyrelsen senest 15. december. 

Den økonomiske udsigt for 2011 og de følgende år ser ikke gunstig ud for store dele af det danske 

samfund. Finanskrisen i 2008 gik over i en egentlig økonomisk krise i 2009, som har ramt dansk 

vækst markant og sat såvel offentlige midler som fondstilskud til kultur under pres. Også Odense 

Bys Museer har kunnet mærke denne udvikling, som har ført til reduktioner i faste tilskud og omfanget 

af ekstern finansiering af projekter og opgaver. Til trods herfor tegner udviklingen for 

Odense Bys Museer sig i de kommende år med nogle gode, store og spændende opgaver. 

Licitationen til udbygningen af Møntergården afsluttes nogle få dage inde i det nye år og om alt 

går vel, vil byggestart på projektet være i starten af marts. Det bliver spændende at følge byggeprocessen, 

som afgørende vil forandre Møntergården. Med nybyggeriet vil der blive skabt gode 

formidlingsfaciliteter til både udstillinger, særudstillinger, foredrag og andre arrangementer. Hermed 

vil det – endelig – blive muligt at få skabt de udstillinger om byens og øens historie, som vi 

har drømt om i så mange år. Multisalen med plads til 150 mennesker vil blive et meget stort aktiv 

og anvendt til mange aktiviteter. Der er næppe tvivl om, at mange nationale museumsarrangementer 

vil blive afviklet her. Med Odenses centrale placering og Møntergårdens tætte placering på 

Banegården vil stedet være oplagt som mødested og samlingspunkt. 

I 2010 indledtes et tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst med henblik på styrkelse af 

Fyns Kunstmuseum. Samarbejdet fik en rigtig god start med fællesudstillingen ’Et Håndtryk’, som 

på flotteste vis viser, at 1 + 1 nogle gange godt kan blive til 3 – eller rettere 6, hvis man skal regne 

med antallet af stjerner, som Fyens Stiftstidendes anmelder gav udstillingen. I de kommende år 

skal vi fortsætte samarbejdet, og forhåbentlig vil det være basis for, at når bedre økonomiske tider 

dukker op, at fore tage en udbygning eller endog bygge et nyt kunstmuseum. Odense Bys Museer 

råder i hvert fald over en meget flot samling, som vil kunne bringes meget mere i spil, hvis moderne 

faciliteter var til rådighed. Huset står i dag stort set uforandret siden bygningen rejstes for 

125 år siden. Kravene til et moderne kunstmuseum har unægtelig ændret sig markant siden. Det er 

Odense Bys Museers mål inden for de snævre økonomiske rammer at gøre en ekstra indsats for at 

trække gæster til Kunstmuseet i de kommende år gennem nye aktiviteter. 

Arkæologien har siden oprettelsen af det første museum i Odense i 1860 stået centralt. Med projektet 

’Arkæologi som værdiskaber’ – finansieret gennem en stor bevilling fra Kulturarvsstyrelsen 

– arbejder Odense Bys Museer på at udvikle nye formidlingstiltag og forståelse for arkæologiens 

værdi i en bredere sammenhæng. Projektet vil således udover at skabe øget opmærksomhed om 

oldtidens Fyn forhåbentlig også øge forståelsen hos bygherrer, som må bekoste forudgående arkæologiske 

udgravninger forud for byggeri. Den historie, som vi gennem undersøgelserne afdækker, 

skal gerne forblive på stedet og blive en del af stedets identitet også efter opførelsen af bygninger, 

veje m.m. 

- 4 -

I 2011 og følgende år vil det stå centralt for Odense Bys Museer at få afsluttet de sidste elektroniske 

registreringer af samlingerne. Vi er meget tæt på målet, hvilket er en imponerende indsats set i 

forhold de hundredtusindvis af genstande, fotos, mønter, værker og optegnelser, som er indsamlet 

gennem 150 år. Ligeledes vil fokus blive sat på at øge publikumstiltrækningen både til vore udstillingssteder, 

til besøgene på fortidsminderne rundt på øen og til brug af vores trykte og elektroniske 

medier. Den trebenede formidlingsstrategi, som er et udtryk for denne samlede formidling, vil i de 

kommende år blive spillet helt ud, ikke mindst i forbindelse med realiseringen af Møntergårdens 

udbygning. Endelig skal Odense Bys Museers forskningsstrategi gøres færdig således, at vi kan 

konkurrere på et målrettet niveau om nationale og internationale forskningsmidler. Heri ligger 

ikke blot realiseringen af faglige mål, men også en styrkelse af Odense/Fyn som forskningsområde. 

I denne satsning står samarbejdet MASKOT, der udover Odense Bys Museer består af Syddansk 

Universitet, Statens Arkiver og Odense Stadsarkiv, centralt. 

At initiativer taget i Odense kan udvikle sig nationalt er Historisk Atlas et godt eksempel på. For 

få år siden lancerede Odense Bys Museer det digitale site ’Odense Kort Fortalt’. Kort efter blev 

det til Historisk Atlas Fyn efter indgåelse af samarbejde med en række fynske arkiver, biblioteker 

og museer, siden fulgte resten af den syddanske region med og navnet ændredes til Historisk Atlas 

Syddanmark. Nu træder Sydsjælland og Lolland-Falster med ind, og der pågår forhandler med Det 

Kgl. Bibliotek om at bruge Historisk Atlas som basis for lanceringen af gamle luftfotografier fra 

hele Danmark. Historisk Atlas er således ved at blive landsdækkende. 

Mange andre projekter og aktiviteter kunne fremdrages. Om disse henvises til denne fyldige årsplan, 

som beskriver planlagte store og små aktiviteter i det kommende år med linier for de følgende 

år. Vi håber, at det vil være økonomisk muligt at realisere planen. Men for en institution, hvor 

over halvdelen af omsætningen skal hentes ind i løbet af året eksternt fra, kan man naturligvis kun 

håbe, at vore mange bidragsydere trods økonomiske trængte tider vil støtte den fortsatte udvikling 

af Odense Bys Museer. 

November 2010 

Torben Grøngaard Jeppesen 

Tiltrådt af By- og Kulturudvalget den 23. november 2010 

- 5 -

ORGANISATIONSPLAN

Organisationsplan 

- 6 -

PLANARBEJDE 2011

Planarbejde 

17. januar 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af Highlights Årsberetning 

2010. Teknisk Årsberetning 2009 iværksættes. 

7. februar 2011 Ledermøde med temadrøftelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 

2012 (2013-2015). 

14. marts 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af teknisk Årsberetning 2010. 

25. marts 2011 Personalemøde. 

16. maj 2011 Ledermøde med status for politikker. Endelig fastlæggelse af nye politikområder, 

som skal indarbejdes i Årsplan 2012 (2013-2015). 

14. juni 2011 Ledermøde med udmelding af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 

2012 (2013-2015) samt indkaldelse af forslag til aktiviteter i 2012. 

19. august 2011 Deadline for forslag til aktiviteter i 2012 og perspektivårerne 2013- 

2015. 

29. august 2011 Ledermøde med fremlæggelse og drøftelse af indsendte forslag til Årsplan 

2012. 

Status for realiseringen af Årsplan 2011. 

2. september 2011 Personalemøde. 

26. september 2011 Ledermøde med gennemgang af det samlede planmateriale med henblik 

på godkendelse af de enkelte aktiviteter. 

7. oktober 2011 Deadline for endelig formulering af godkendte 2012-aktiviteter. 

14. oktober 2011 Driftschefen udmelder forventet budget. Deadline for indskrivning i 

Årsplansskabelonen. 

31. oktober 2011 Ledermøde med udmelding af intern budgetramme og endelig fastlæggelse 

af projekter og aktiviteter til afvikling i 2012. 

primo november 2011 Udkast til Årsplan 2012 sendes til behandling i 

MED-udvalget og BK-udvalget. 

21. november 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af Årsplan 2012. 

Iværksættelse af bidrag til highlights Årsberetning 2011. 

Status for realisering af Årsplan 2011. 

1. december 2011 Årsplan 2012 afleveres til trykning. 

- 7 -

9. december 2011 Årsplan 2012 udkommer i såvel trykt udgave som pdf-fil på hjemme- 

siden. 

9. december 2011 Personalemøde. 

15. januar 2012 Driftschefen oplyser korrigeret budget. 

- 8 -

MUSEETS FORMÅL

MUSEETS FORMÅL 

Museets mission og vision 

Mission 

Odense Bys Museer skaber indsigt i kunst- og kulturhistorien 

- vi bevarer kulturarven 

- vi giver adgang til kulturarven 

- vi fortæller historien bag nutiden 

- vi sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv 

Din historie er vores historie 

Vision 2015 

I 2015 

- formidles kunst og kulturarven aktivt i det offentlige rum – i by og på land 

- er viden, data og samlinger tilgængeliggjort på vidensportaler (atlas, univers m.m.) 

- er et samlet hovedmuseum skabt på Møntergården 

- er grunden til et udvidet eller nyt kunstmuseum lagt 

- er museernes attraktive og levende formidling sat i sammenhæng med det offentlige rum og 

webformidling 

- sker forskning, vidensproduktion og formidling primært i nationale og internationale samarbejder 

og netværk 

- fejres 150-året for Carl Nielsens fødsel nationalt og internationalt – med udgangspunkt i 

Odense 

Trebenede formidlingsstrategi 

• På museet 

• På land og i by 

• På nettet og i medier 

Særlige fokusområder 2011-14 

Møntergården 

- byggeri og udstillinger (2011-12) 

- gårdrum og uderum (planlægning 2011 – realisering 2012-14) 

H.C. Andersen 

- Sindet, nyt udstillingsafsnit (2011) 

- 3D-film (univers) – herunder ændret biograf (2011-13) 

- udvikling af forstærket formidlingskoncept (HCA-Fonden, SDU m.fl. 2011-14) 

Carl Nielsen 2015 

- nye udstillinger (2013-14), Min Fynske Barndom, AMCN-udstilling, internationale vandreudstillinger 

(2013-15), biografisk film om CN/AMCN (2012-14) 

Fyns Kunstmuseum 

- nyudvikling – fokus på flere gæster (2011-13) 

- Fyns Kunstmuseum – grundlag for nyt/udbygget museum? (2013-15) 

- 9 -

Arkæologi 

- projektet ’Arkæologi som værdiskaber’ (2010-11) 

Den Fynske Landsby 

- nyt formidlingskoncept (2011-12) 

- realisering af formidlingskoncept (2012-14) 

Historisk Atlas – og øvrige webprojekter 

- OBMs bidrag på historisk atlas (2011-14) 

- udvikling af universer (2012-14) 

For 2011 skal følgende især vægtes: 

Fokus på at skaffe flere besøg på museerne 

Færdiggørelse af elektronisk registrering 

Daglig drift/vedligehold af udstillinger/formidling 

Forskningsstrategi – færdigudvikling og implementering 

Ansvarsområder og opgaver 

Arkæologi 

Enheden dækker fagligt perioden ældste stenalder til og med middelalderen samt arkæologisk aktivitet 

relateret til perioden renæssance og frem til i dag. Den arkæologiske enhed arbejder med 

afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturarvsstyrelsen indenfor et nærmere 

fastlagt ansvarsområde. Odense Bys Museer har således det arkæologiske ansvar i de seks fynske 

kommuner Odense, Nyborg, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nordfyn og Middelfart. Herudover varetager 

Odense Bys Museer tilsynet med de fredede fortidsminder i hele det fynske område. 

Enhedens arbejde indenfor de fem museumssøjler er selvsagt indbyrdes forbundne og udvikles 

løbende. Enheden arbejder for en øget demokratisering af de arkæologiske data og herunder for, at 

det arkæologiske materiale anvendes som en samfundsmæssig ressource. Enheden ønsker desuden 

at koblingen mellem forskning og formidling til stadighed styrkes og at forskningen underlægges 

det almene forskningsbegreb. Endelig anses det for væsentligt at have fokus på tværfaglighed, 

tværinstitutionelt samarbejde og netværksdannelse. 

Historie 

Generelle forhold 

Historie beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til 

nutiden. Arbejdet foregår i nært samarbejde med museets øvrige fagområder, herunder i særlig 

grad det arkæologiske. 

Histories virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig vægt på 

følgende områder: 

• Odense bys topografi og historie 

• Fyns historie - herunder særlig 

- 10 -

• Fyns landbrugs- og bygningshistorie 

• Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie 

• Historien om Fyns urbanisering 

I de senere år har enhedens medarbejdere også beskæftiget sig med ’overregionale’ og nationale 

problemstillinger, når det var sagligt berettiget. 

Kulturarvsforvaltning 

Det bygningsmæssige område udvikler sig meget. Museumsloven kræver museernes medvirken i 

byggesags- og planlægningsarbejde, og Historisk tid tager i større og større omfang del i den offentlige 

forvaltning og søger herigennem at få indblik i og indflydelse på sagerne så tidligt, at væsentlige 

bevaringsinteresser respekteres. Historisk tid er særligt forpligtet med hensyn til kul- 

turarvsforvaltningen i Odense og Nordfyns Kommuner. I 2010-2012 er deltagelse i udarbejdelsen 

af nye temaplaner under kommuneplan en vigtig opgave. 

Opgaver med videre perspektiv 

I de senere år har Historisk tid valgt at påtage sig opgaver som tilsigter landsdækkende overblik. 

Indtil videre inden for den nyere og nyeste historie. 

Odense og Fyns historie ses i såvel et nationalt som internationalt perspektiv, og der lægges vægt 

på samarbejdet med fynske og andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. 

Der lægges desuden vægt på, at medarbejderne tager del i såvel den faglige som offentlige debat, 

for så vidt angår arbejdsområderne. 

Historie bestræber sig på at udvide samlinger, arkiver og bogbestand i henhold til de faglige målsætninger, 

således at man til enhver tid kan tilgodese de forsknings- og formidlingsmæssige fordringer. 

Indsatsen formidles til offentligheden gennem internettet, udstillinger, publikationer, foredrag 

og byvandringer. 

Der foretages løbende indsamling og erhvervelser på baggrund af en vurdering af de pågældende 

genstandes relevans i forhold samlingsmæssige behov. De væsentligste samlinger knytter sig til 

landbygningsmuseet Den Fynske Landsby og bymuseet Møntergården. Hertil kommer en stor 

samling ældre fotografier, mønter og medaljer. Industrialiseringsperioden 1850-1970 er særligt 

vigtig i dagens indsamlingspolitik. Forskningsopgaver fylder en del i Historie, der p.t. har et ph.dprojekt 

om byhistorie. 

Hovedopgaver 

• Udvikling i Den Fynske Landsby. Herunder overvejelser vedrørende Den Fynske Landsbys 

tilpasning til det 21. årh. vidensbehov. 

• Levende Historie og arrangementer i Den Fynske Landsby 

• Planlægning af permanent udstilling om Odense og Fyn til det nye Museum Møntergården 

• Udviklingen af formidling og arrangementer i det nye museum - Møntergården 

• Kulturarvsforvaltning. Herunder ikke mindst kommuneplanlægning 

• Betjening af det omgivende samfund, repræsenteret ved talrige henvendelser. 

• Servicering af skoler ved besøg i Den Fynske Landsby 

• Odense Bys Museers bibliotek i Møntergården 

• Ph.d.- projekt om byhistorie 

• Fortidsmindetilsyn 

• Sten- og jorddigersager 

- 11 -

• Historisk atlas Syddanmark 

• Odense Bys Museers hjemmeside 

• Nyere tids arkæologi – ’historien om den fynske gård’ 

• Forandringerne vedrørende Thomas B. Thrigesgade 

• Undersøgelser på Odense Staalskibsværft og Lindøværftet i samarbejde med Østfyns Museer 

H.C. Andersen & Carl Nielsen 

Enheden H.C. Andersen og Carl Nielsen har ansvar for indsamling, registrering, forskning og 

formidling, hvad angår digteren H.C. Andersens, komponisten Carl Nielsens samt dennes hustru, 

billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens, liv og værk. Enheden fungerer i vid udstrækning som 

dokumentationscenter for disse kunstnere og har til mål at udbrede kendskabet til kunstnerne og 

den kulturhistorie, de er repræsentanter for. Dette sker via en todelt virksomhed: Gennem studier 

og systematisk grundforskning samt gennem bred formidling og udstillingsvirksomhed. 

Kunst 

Enheden Kunsthistorie tager vare på følgende opgaver vedrørende Fyns Kunstmuseum: indsamling 

af kunstværker, registrering af kunstværker, udvælgelse af værker til konservering, forskning 

og formidling. 

Enheden Kunsthistorie indsamler genstande inden for sine ansvarsområder, der ifølge vedtægterne 

er: 

• Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter 

• Kunst fra landsdelen 

• Dansk konkret og konstruktiv kunst. 

Det er enhedens vision at gøre Fyns Kunstmuseum til et levende og attraktivt museum møntet på 

forskellige målgrupper, nemlig på et voksent og museumsvant publikum, på børn, der kommer i 

følge med deres familie, børnehave eller skole, på unge, herunder Odenses mange studerende. Der 

sigtes mod formidling af kunst på selve museet såvel som i digital form. Beslægtede kunstneriske 

udtryk (musik, film og undertiden også dans) inddrages, hvor det kan have relevans. 

Formidling 

Målsætning 

• Odense Bys Museer vil formidle den regionale, nationale og internationale kulturarv til 

brugere på alle niveauer - fra førskolebarnet til specialisten. 

• Odense Bys Museer vil i en målrettet formidling anvende tidssvarende medier og give adgang 

til museets viden på alle niveauer - fra folkelige arrangementer over videnskabelige 

publikationer til webbaserede historiske data. 

• Under overskriften ”Byen i historien – historien i byen” har Odense Bys Museer udviklet 

en formidlingsstrategi, der hviler på tre ”ben”; byhistorie på Møntergården (udstilling), historien 

på nettet og historien i det offentlige rum. Tilsammen danner de tre ben en formidlingsplatform, 

hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. 

Odense Bys Museers formidling skal: 

- udmøntes under konceptet ”Din historie er vores historie” 

- indtænkes i formidlingsstrategiens tre ben 

- 12 -

- sikre professionel og målrettet viderebringelse af Odense Bys Museers forsknings- og undersøgelsesresultater 

- skabe en tidssvarende adgang til og viden om den Fynske kulturarv, herunder den viden, 

der genereres indenfor museets virkeområder 

- beskrive den regionale kunst- og kulturhistorie i et nationalt og internationalt perspektiv 

- bidrage til den faglige og kulturpolitiske debat på såvel lokalt som nationalt og internationalt 

niveau 

- medvirke til at synliggøre Odenses potentialer i tæt samarbejde med byens kulturinstitutioner 

og kommunale forvaltninger. 

Organisering 

Odense Bys Museers kommunikations- og formidlingspolitik fastlægges af ledergruppen og udmøntes 

af formidlingschefen, der har ansvar for 

• Planarbejde, herunder produktion af årsplaner, årsberetninger og årshjul 

• Overordnet planlægning af formidlingsaktiviteter 

• Kommunikation, internt og eksternt 

• Design og grafisk tilrettelæggelse 

• Publikationer og forlagsvirksomhed 

• Projektudvikling af særlige tværgående formidlingsprojekter, koordinering, evaluering 

og resultatmåling. 

Varetagelse af opgaverne sikres gennem et tværgående samarbejde mellem øvrige medarbejdere 

ved Odense Bys Museers og tilrettelægges og udvikles af et kommunikationsteam med særlige 

arbejds- og ansvarsområder: 

Planarbejde 

Planarbejdet indeholder både de langsigtede linier og de meget konkrete aktiviteter og 

opgaver, som skal udføres i de respektive planår. Grundlaget for udarbejdelsen af Årsplanen 

omfatter flere elementer: Museumsloven, Odense Bys Museers vedtægter, Odense Kommunes 

budget, kulturplan, udviklingsinitiativer opstillet af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen for 

museumsområdet samt Odense Bys Museers mission og vision. Det konkrete års planarbejde indledes 

med, at der på ovennævnte grundlag opstilles en række fokusområder for det eller de kommende 

år ofte kombineret med mere konkrete rekvisitioner for udførelse af bestemte opgaver. 

Herefter samles aktivitets- og projektforslag fra enheder, funktioner og medarbejdere, og på dette 

grundlag udvælges og prioriteres med afsæt i mål og økonomiske og praktiske muligheder. 

Markedsføring 

Målet er at tilrettelægge og sikre udførelse af PR- og markedsføringsaktiviteter med udgangspunkt 

i Odense Bys Museers aktiviteter og udstillinger samt forsknings- og undersøgelsesområder. Marketingchefen 

har ansvar for at strukturere og viderebringe informationer til Odense Bys Museers 

målgrupper, brugere og netværk samt internt mellem ledelse og medarbejdere. Den interne kommunikation 

er baseret på Odense Bys Museers organisationsplan og sikres gennem tilgængeliggørelse 

af informationer fra ledelse, personale- og projektgrupper. 

Projektudvikling 

Denne funktion understøtter tværgående projekters tilblivelse fra første idé, konkretisering og til 

realisering. Det gælder interne projekter såvel som projekter med eksterne samarbejdspartnere. 

- 13 -

Kodeord for funktionen er understøttelse af netværk, innovation, etablering af platforme for puljeansøgninger, 

samt i mindre grad koordinering og styring af projekter. 

I 2011 sættes et særligt fokus på udvikling af interne udviklingsfora. Der skal skabes rum og 

rammer for innovativt projektarbejde på tværs af organisationen. Nøgleord er proces, etablering af 

projektfora og helhedstænkning i forhold til museet fem søjler. Konkret betyder det, at en nedsat 

koordinationsgruppe for formidling er omdrejningspunkt for udviklingen af tværgående samarbejder 

på tværs af organisationen. 

Børn og unge 

Odense Bys Museers arbejde med børn og unge udmøntes i en række aktiviteter og udgivelser 

rettet mod den del af befolkningen, der endnu ikke er fyldt 18. Formålet er dels at indgå i et samarbejde 

med byens folkeskoler og gymnasier om bedst muligt at støtte skolernes læringsarbejde 

via vores ekspertise og de oplevelser vi kan tilbyde, dels at fremme børnenes kendskab til museerne 

og de forskellige områder vi formidler. 

Design og grafisk tilrettelæggelse 

Målet er at fremme og synliggøre Odense Bys Museer visuelt ved hjælp af en identitet båret af et 

fælles overordnet grafisk koncept. Dette kræver en løbende udvikling af det grafiske koncept, implementering 

af logo- og designprogram samt udvikling af grafik indenfor produktion af diverse 

tryksager, web, markedsføringsmaterialer, udstillingsmaterialer m.v. Fokus vil ud over produktion 

af diverse materialer, være rettet mod den løbende udvikling af designprogram for Odense Bys 

Museer. 

Forlagsvirksomhed 

Målet er at sikre et bredt kendskab til Odense Bys Museers samlinger, og den viden der opbygges 

blandt medarbejderne. Derfor har Odense Bys Museer etableret eget forlag. 

I 2011 og perspektivårene forventer forlaget at udgive 25 publikationer, fra stort set alle fagområder 

i museet. Fokus vil også være rettet mod at videreudvikle forlagets website. 

Klubvirksomhed 

Museumsklub Fynske Minder tilbyder medlemskab med mange fordele bl.a. fri entré med ledsager 

til alle Odense Bys Museer, rabat i museumsbutikkerne, nyhedsbrev m.m. Derudover modtager 

alle medlemmer museets årbog Fynske Minder. 

Særlige satsningsområder i 2011 

• Udbygning af Møntergården med ny udstillingsbygning. 

• Tilrettelæggelse af ny kulturhistorisk udstilling. 

• Tilrettelæggelse af formidlingsstrategi for Møntergården 

• Fortsat udvikling af Historisk Atlas i Region Syddanmark 

• Deltagelse i MASKOT samarbejdet. 

• Udvikling af Forlaget Odense Bys Museer. 

• Særligt fokus på Odense Bys Museers deltagelse i internationale netværk. 

• Tilrettelæggelse af formidlingsstrategi for projekt Thomas B. Thriges Gade. 

• Gennemførelse af den nationale brugerundersøgelse i samarbejde med KUAS. 

• Udvikling af grafisk profil for museerne. 

• Markedsføring af de permanente udstillinger samt arrangementer. 

• Særligt markedsføringsfokus på permanente udstillinger 

• Netværk med De Fynske Attraktioner, herunder tilrettelæggelse af materialer. 

- 14 -

Administration & personale 

Publikumsområdet 

Publikumsområdet er ansvarlig for at sikre bemanding af museerne og af Servicesekretariatet, så 

Odense Bys Museers målsætning om modtagelse af gæster og brugere med venlighed, imødekommenhed, 

hjælpsomhed og professionel betjening opfyldes. 

Ligeledes skal funktionen sikre driften af indbydende og rentable museumsbutikker med et differentieret 

og kvalitetspræget sortiment, der afspejler museets arbejdsområder og udstillinger. Ved 

rundering og opfølgning på sikringsprocedure skal funktionen medvirke til bedst mulig sikkerhed 

for museets samlinger og for museernes gæster. 

Administrationsområdet 

Det er funktionens mål at sikre en korrekt administration i forhold til kommunale og statslige regelsæt. 

Herudover er det målet at yde en optimal service af høj faglig kvalitet, så alle henvendelser 

– såvel interne som eksterne – besvares professionelt. 

Arbejdsområder 

• Servicering af publikum 

• Billet- og varesalg 

• Introduktion til museernes udstillinger og samlinger 

• Opsyn og rundering i museets udstillinger og samlinger 

• Information og servicering af museernes gæster 

• Medvirke ved arrangementer 

• Udarbejdelse/vedligehold af vejledninger 

• Bestilling af salgsvarer 

Servicering af Odense Bys Museers brugere: 

• Behandler eller viderebringer alle telefoniske henvendelse om museernes aktiviteter, udstillinger 

og arbejdsområder 

• Indbooking i forbindelse med undervisning på museerne 

• Interne og eksterne service- og kommunikationsopgaver 

Økonomistyring 

• Udarbejdelse af budgetter og regnskaber 

• Daglig bogføring 

• Forbrugsstyring 

• Styring af refusionsdækket virksomhed inden for kulturarvsområdet (arkæologi og bygningsfredning 

m.v.) samt eksternt finansierede projekter. 

Personaleadministration 

• Ansættelse/afsked 

• Lønforhold 

• Ferie- og fraværsadministration 

• Jobordninger 

• Udarbejdelse og styring af regelsæt inden for personaleområdet. 

• Herudover varetager funktionen en række opgaver inden for uddannelse. 

Sikringsopgaver 

• Rundering og kontrol i publikumsområderne 

- 15 -

Særlige satsninger 2011 

Den løbende varetagelse af opgaverne inden for publikumsbetjening, økonomi og personaleområdet 

udgør størstedelen af arbejdsplanen, men i 2011 vil følgende opgaver specielt blive varetaget: 

• Iværksættelse, gennemførelse samt opfølgning af trivselsundersøgelse 

• Iværksættelse, gennemførelse samt opfølgning på kompetencespejl 

• Fortsættelse af kompetenceudvikling indenfor museumsværtsområdet 

• Fokus på udvikling af salgsvaresortimentet samt forbedring af omsætningen i museumsbutikker 

• Særligt fokus på butiksindretning generelt, herunder løbende udskiftning af salgsvareopstillinger 

• Udvikling af netbutikken 

Arbejdsplan 2011-2013 

• Implementering af nyt lønsystem - SD Personaleweb 

• Fortsat udvikling af butiksindretning 

• Fortsat udvikling af varesortiment 

• Strategisk kompetenceudvikling 

• Deltagelse i projektet ”Opførelse af ny udstillingsbygning ved Møntergården” 

• Udarbejdelse samt ibrugtagning af ny web-butik 

Teknik 

Målsætning 

Teknikfunktionen har som mål at sikre en faglig og økonomisk forsvarlig vedligeholdelse, renovering 

og brug af Odense Bys Museers bygninger og grønne områder. 

Inden for givne økonomiske rammer skal funktionen herudover sørge for at skabe det højest mulige 

sikringsniveau for samlingerne ved Odense Bys Museer. 

Vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på museumsbygningerne i Den Fynske Landsby gennemføres 

i samarbejde med egne restaureringsarkitekter og historikere og ved brug af egne håndværkere, 

så oprindelig byggeskik og gamle håndværkstraditioner i videst mulig omfang holdes i 

hævd. 

For øvrige bygninger ved Odense Bys Museer – ved ressourceplanlægning og styring af opgaveudførelse. 

Organisering 

Til varetagelse af Tekniks opgaver er ansat teknikere og egne håndværkere. Den daglige ledelse 

varetages af en funktionsleder, der samtidig er Odense Bys Museers øverste sikringsansvarlige. 

Der er i alt tilknyttet 22 medarbejdere til Teknik. Til løsning af sæsonprægede opgaver i Den Fynske 

Landsby ansættes periodevis øvrige håndværkere. 

Teknik har det overordnede sikringsansvar, og løser dette i tæt samarbejde med de enkelte museers 

daglige sikringsansvarlige. 

Arbejdsområder 

Teknik har ansvaret for: 

• Byggestyring: Styring af ud- og indvendige byggeopgaver i forbindelse med vedligehold, ny- og 

ombygning inden for Odense Bys Museer. 

• Byggeopgaver: Varetagelse af alle håndværksopgaver ved genrejsning, vedligehold og renovering 

af museumsbygningerne i Den Fynske Landsby. 

• Gartneropgaver: Varetagelse af alle gartneropgaver i Den Fynske Landsby samt styring af opgaver 

inden for øvrige grønne områder ved Odense Bys Museer. 

- 16 -

• Landbrug og dyrehold: Varetagelse af landbruget og dyreholdet i Den Fynske Landsby. 

• Sikringsopgaver: Gennem sikringsorganisationen ved Odense Bys Museer skal funktionen ved 

løbende opfølgning på den elektroniske og mekaniske sikring og ved udarbejdelse af beredskabsplaner 

samt uddannelse af personale sikre samlingerne mod brand, tyveri, vandskader og 

hærværk. 

• Rengøring: Planlægning og styring vedr. eksterne rengøringsfirmaer samt egne rengøringsassistenter. 

• Arrangementer på Sceneområdet i Den Fynske Landsby: Styring af arrangementer i forhold til 

eksterne samarbejdspartnere, herunder udarbejdelse af kontrakter og varetagelse af Odense Bys 

Museers andel af arrangementsafviklingen. 

Herudover varetager Teknikfunktionen en række opgaver vedr. tekniske installationer (el, vand, 

varme, ventilation, IT og telefoni), bildrift og kontorinventar. 

Bevaring 

Fagområde 

Bevaringsfunktionen har som mål at sikre en forsvarlig konservering, bevaring og opbevaring af 

samlingerne ved Odense Bys Museer. Dette sikres gennem forebyggende bevaringsindsats og 

konservering samt styring af genstandsplacering og styring af klima i magasiner og udstillinger. 

Konservering foretages med basis i den nyeste viden på området og funktionen bidrager selv med 

forskning og analyser på nationalt og internationalt plan. 

Ansvarsområde 

Konservering: Afrensning, konservering - herunder fotodokumentation og materialebestemmelse 

– samt pladsregistrering af ny indkommet materiale inden for det grafiske, arkæologiske og kulturhistoriske 

område ved Odense Bys Museer, Museet for Fotokunst og Danmarks Mediemuseum. 

Bevaring: Forsvarlig bevaring og magasinering af samlinger i udstillinger og på magasiner gennem 

løbende opfølgning på opbevaringsmiljøet (lys- temperatur- og fugtighedsforhold). Rengøring 

i og omkring genstande i udstillinger samt håndtering af genstande ved opsætning og nedtagning 

af udstillinger. 

Udvikling af nye bevarings- og konserveringsmetoder: Undersøgelse, metodeudvikling og forsøg 

med nye behandlingsmetoder. 

Styring af fællesmagasinet for Odense Bys Museer. 

Fysisk varetagelse af ind- og udlånssager. 

Kurérarbejde i forbindelse med udlån af genstande. 

Udarbejdelse og ajourføring af arbejdspladsbrugsanvisninger ved Odense Bys Museer. 

Rapportskrivning og anden dokumentation. 

Snedkeropgaver i forbindelse med opsætning/nedtagning af udstillinger. 

IT 

Mission 

Funktionen IT-udvikling skal til skabe grundlag for et højt informationsteknologisk niveau ved 

Odense Bys Museer inden for såvel digitalisering af kulturarven som digital tilgængeliggørelse og 

formidling af viden og samlinger. IT-udvikling skal således understøtte museets arbejde som indsamlende, 

konserverende, bevarende, forskende og formidlende kulturhistorisk institution. 

- 17 -

Ansvarsområder 

IT-strategier og planer: Udformning af Odense Bys Museers strategier og planer for digitale medier 

Kulturarvsdata: Udvikling, implementering og vedligehold af systemer til håndtering af digitale 

kulturobjekter til fagenhederne, museets digitale samling, samt adminstrative databaser til museet 

generelt, herunder brugergrænseflader til alle data 

Webformidling og hjemmeside: Tekniske ansvar for museum.odense.dk, historiskatlas.dk samt 

specialsites og andre digitale formidlingsapplikationer herunder hjemmeside, websites, apps 

IT og AV i udstillinger: Konceptualisering, udvikling, implementering og vedligehold af egenproducerede 

udstillingselementer, samt koordinerende ansvar i forbindelse med vedligehold af øvrige 

(eksternt leveret) IT/AV-installationer 

Specialudstyr: Anskaffelse, installation og registrering af specialudstyr 

IT-administration: Koordinering af IT-serviceydelser leveret af Odense Kommunes Kompetence 

Center Service, dvs ansøgning om tilladelser, brugeroprettelser/-nedlæggelser, indkøb af hard- og 

software, ændringer på eksisterende IT-infrakstruktur samt generel IT-drift. 

Vision 

Det er IT-udviklings vision at Odense Bys Museer i 2015 har tilgængeliggjort alle samlinger på 

nettet, herunder at museets viden, genstande og historier er maksimalt tilgængelige via digitale 

medier (websites, apps og services). Odense Bys Museer vil være blandt de første museer i Danmark, 

der præsenterer en åben API til alle kunst- og kulturarvsdata, for dermed at gøre museets 

digtale samlinger tilgængelige for digitale mashups. Herudover vil IT-udvikling bidrage til at digitale 

udstillingselementer på museerne har en form og standard der matcher gæsternes forventninger 

samt bidrager med nye og anderledes museumsoplevelser, online og offline. 

- 18 -

INDSAMLING

INDSAMLING 

Status og aktuelle udfordringer 

Odense Bys Museer samlet 

Odense Bys Museers samlinger kan føres tilbage til 1860, hvor en privat forening grundlagde 

Nordisk Museum i Odense, der samlede på oldsager og genstande fra middelalderen. I 1885 overgik 

denne samling til det nyetablerede kommunale museum i Odense, der i dag bærer navnet 

Odense Bys Museer. På den ene side er samlingerne blevet stadig mere facetterede, ligesom de er 

vokset støt i omfang. På den anden side har museet i henholdsvis midten og slutningen af 1900tallet 

udskilt naturalier og etnografica. 

Anno 2010 rummer Odense Bys Museer således samlinger inden for følgende områder: arkæologi, 

mønter og medaljer, nyere tids historie, kunsthistorie, personalhistoriske samlinger vedrørende 

henholdsvis digteren H.C. Andersen samt ægteparret, komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren 

Anne Marie Carl-Nielsen. Indsamling vedrørende disse områder varetages af museets fire faglige 

enheder: Arkæologi, Historie, Kunsthistorie og H.C. Andersen /Carl Nielsen. 

I efteråret 2009 ajourførtes rapporten ”Samlinger ved Odense Bys Museer. Indsamling, registrering, 

sikring, forskning, udlån, uddeponering, udskillelse og kassation”. 

Arkæologi 

Odense Bys Museer har en lang arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således 

i Odense at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter 3-delingsprincippet 

(sten-, bronze- og jernalder). I de efterfølgende knap 200 år har opbygningen af den arkæologiske 

samling med stor iver og omhu været under stadig opbygning. Odense Bys Museer varetager derfor 

i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national – og international 

– betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Nationalmuseets samling 

omfatter nogle fund fra Fyn, men samlingen kan ikke betegnes som en repræsentativ national 

samling. Dette er alene tilfældet med Odense Bys Museers samling som grundstamme. Samlingen 

omfatter flere hundrede tusinde enkeltgenstande fordelt mellem metalfund, redskaber af flint og 

sten, lertøj, benredskaber m.m. 

Indsamling/undersøgelser/forskning foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med 

offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse 

afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra 

såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer 

fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale 

som internationale sammenhænge. Odense Bys Museers arkæologiske forskning vedrører hele 

oldtiden med udgangspunkt i fynske fund, dog har der gennem en årrække været anlagt et særligt 

bebyggelseshistorisk perspektiv. 

Historie 

Odense Bys Museer har med oprettelsen af først Fyns Folkemuseum (1910) og senere 

Den Fynske Landsby og Møntergården (1940erne) sikret et landsdelsperspektiv på indsamling, 

udforskning og formidling. Efter oprettelse af professionelt bemandede museer i de øvrige køb- 

- 19 -

stæder varetager Odense Bys Museer, jf. sine vedtægter nu ansvaret for: 

• Fyns bygningshistorie 


• Fyns landbrugshistorie. 

• Odenses topografi og historie 

I øjeblikket arbejdes der en del med genstande i og til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse 

af, at Landsbyens kerneformidling ikke længere skal være ’ca. 1850’, men ’ca. 1800-1900’. I 

fremtiden vil en række problemstillinger blive gennemarbejdede med henblik på at sikre rimelig 

indsamling. Et smertens barn er industrialiseringens periode, ca. 1850-1960, som man først ser 

med positive øjne på nu, men hvis produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn 

desværre ofte er væk. Denne og ”Den Fynske Region” som indsamlingstema, har høj prioritet. 

Det er først i disse år, et overblik over genstandssamlingerne begynder at tegne sig nationalt og 

lokalt. Det skyldes udvidet edb-kraft og databaser. Med dette redskab er det lettere at sige ja eller 

nej tak på et ordentligt grundlag, når noget tilbydes. Meget har man måske i forvejen: Håndværktøj, 

rokker og garnvinder. Men der forekommer stadig tilbud, som man siger ja tak til uafhængigt 

af indsamlingspolitik, oftest genstande med flere hundrede år på bagen. 

Som kulturhistorisk lokalmuseum har man i princippet alt som sit emne. Hertil sker der igennem 

årene det, at f.eks. det geografiske område, man dækker, kan ændre sig. Ligeså synet på hvad der 

er interessant og bevaringsværdigt. Derfor er det ikke at forvente, at museets samlinger, set fra 

1860 til dato, har fokuseret på den eller de samme problemstillinger. F.eks. indsamles i realiteten 

ikke mønter og sølvgenstande i dag, mens der lægges mere vægt på typiske, grundlæggende forhold 

i menneskelivet. Til gengæld arbejdes der intensivt med registrerings af fx mønter og medaljer 

På det historiske område samles ikke med henblik på at få alt. Museet samler med henblik på at 

bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Gerne i et nationalt 

perspektiv. Museet indsamler ikke alle Odense Glasværks produkter, men produkter nok fra 

Odense Glasværk til at dokumentere værkets eksistens og måske væsentlige træk i dets udvikling. 

Ligeså med fx militærhistorien og industrihistorien. Nok - men ikke alt! Indsamlingsmæssigt forlader 

museet sig i ret høj grad på, at genstandene skal være symboler på fortidens forhold, og på at 

de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før der skrides til indsamling, skal 

man danne sig overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedrørende de væsentligste sektorer 

med henblik på at kunne identificere de rigtige genstande til at formidle erindringen om disse 

sektorer. Det sker i det daglige arbejde og gennem forskning. Megen viden findes i eksisterende 

litteratur og arkiver, men nogle gange må et emne gennemarbejdes forskningsmæssigt, før man 

kan foretage velovervejet indsamling. For at sikre fremtidig anvendelighed og perspektiv, bliver 

der, hver gang en genstand hjemtages, skrevet en konkret begrundelse derfor. 

Der skal altså være struktur i tanker og indsamling. Ikke alt er lige væsentligt. Museet arbejder ud 

fra en strukturalistisk eller lagdelt forståelse af verden. Der tages afsæt i det materielle eksistensgrundlag 

(topografi, natur, bebyggelse, erhverv, forbrug, reproduktion). Der skal være social bredde, 

forskellige samfundsgruppers forhold skal belyses. Museet interesserer sig selvfølgelig også 

for overbygningen (politik, kultur, kommunikation, kult m.m.). Det materielle eksistensgrundlag 

er ’rammen’, indenfor hvilken overbygningen udvikler sig/agerer/fungerer. Det gælder så om at 

identificere, hvad der er karakteristisk, usædvanligt, typisk og sjældent i forhold til Odense og 

- 20 -

Fyn. Hvis man ikke søger disse særlige lokale forhold, indfanger man ikke, hvorledes området er 

forskelligt fra andre dele af Danmark/Verden. 

En undrende eftertid vil altid kunne kritisere mangler og være uenig i bevæggrundene. Man vil 

aldrig komme i den situation, at man ikke om adskillige hundrede år konstaterer, at denne eller hin 

genstand, man skal bruge, ikke er bevaret. Derfor er det på én gang et tungt ansvar og en spændende 

udfordring at skulle sikre den materielle kultur for eftertiden – på vegne af mere end 

185.000 mennesker eller mere. Historie går ydmygt til opgaven! 

Det kan tilføjes som en særlig krølle på indsamlingsproblemet, at der er stor forskel på et alment 

kulturhistorisk lokalmuseum som Møntergården og frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Møntergården 

kan gemme hvad som helst, blot det er efter nøje overvejelse og erkendte behov. Man kan 

anvende symboler, som nævnt ovenfor. I Den Fynske Landsby, som er et specialmuseum, er feltet 

ind til videre begrænset til landbosamfund i 1800-tallet. Til gengæld har frilandsmuseet, da det 

ønsker at skabe illusionen om en virkelig og total ramme om (landbo)livet, i et vist omfang brug 

for større helheder eller samlede interiører. Fælles for indsamlingen til begge museer er, at proveniens 

– viden om genstandens oprindelse og brug – er afgørende. Den skal have fortælleværdi. 

Desværre er rigtig mange genstande i museets samlinger uden god proveniens, og det overvejes 

om en del af disse ikke bør udskilles af samlingerne, hvis de kan erstattes af andre med bedre oplysninger. 


Samlingen i H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem omfatter primært genstande, 

der har tilhørt digteren: Løsøre og genstande, der dokumenterer forfatterskabet (bl.a. manuskripter, 

noter og breve). Digterens originale tegninger og klip hører desuden til samlingens væsentligste 

elementer. Den omfattende bogsamling af H.C. Andersen-udgaver fra Danmark og alle egne i verden 

er museets betydeligste dokumentation af H.C. Andersens verdensomspændende traditionshistorie, 

lige som den omfattende, Andersen-inspirerede kunstsamling. 

Museet lægger vægt på at fuldkommengøre den uhyre omfattende samling af bevarede manuskripter 

og prioriterer derfor erhvervelsen af breve til og fra H.C. Andersen, litterære manuskripter og 

private optegnelser højt. Til denne samling af manuskripter hører også dedikationseksemplarer, 

det vil sige de frieksemplarer, som digteren modtog fra trykkeriet af sine egne værker, og som han 

i hånden har tilegnet sine venner. Da museets samlinger af digterens klip og tegninger samt løsøre 

uden sammenligning er verdens mest eksklusive, lægger museet stor vægt på erhvervelsen af sådanne 

genstande, der også blandt løsøret tæller bøger fra digterens egen boghylde. Herudover er 

erhvervelsen af original-portrætter af digteren stærkt prioriteret, idet museet har en næsten komplet 

samling af originalfotografier samt en attraktiv og kostbar samling af samtidige kunstneriske 

portrætter af digteren. Denne portrætsamling – især hvad angår den fotografiske samling – er på 

trods af, den ikke er fuldstændig, den mest eksklusive og omfangsrige i verden. 

Carl Nielsen-samlingerne, der vises i Carl Nielsen Museet og i Carl Nielsens Barndomshjem, dokumenterer 

komponistens og billedhuggerens levned. Samlingen består af genstande, der dokumenterer 

kunstnerægteparrets virke såvel i det professionelle som i det private. Dette især i dokumenter 

(partiturer, breve, notater, hædersbevisninger m.m.) og løsøre (ægteparrets bohave i form 

af møblement, instrumenter, bogsamling, skilderier, sir, modtagne gaver etc.). Foruden parrets 

personlige historie tilstræbes det at give museernes besøgende indblik i Carl Nielsens værker og 

udbredelsen heraf. I sin eksisterende form danner Carl Nielsen Museet tillige ramme om doku- 

- 21 -

mentation af komponistens hustru Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske virke som billedhugger, 

idet samlingerne – uden sammenligning – omfatter den største repræsentation af værker og skitser 

fra hendes hånd. Endvidere omfatter Carl Nielsen-samlingerne kunstværker af en lang række andre, 

overvejende danske kunstnere, der har været tilknyttet ægteparret. 

Museet lægger vægt på at erhverve breve til og fra ægteparret Carl Nielsen, at sikre og bevare manuskripter, 

partiturer, skitser, dedikationseksemplarer og skulpturer m.m. i tidsrummet fra deres 

kunstneriske produktion samt at erhverve genstande fra kunstnerhjemmet. 

Kunst 

Enheden Kunsthistorie indsamler genstande inden for sine ansvarsområder: 

• Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter 

• Kunst fra landsdelen 

• Dansk konkret og konstruktiv kunst. 

Det tredobbelte ansvarsområde afspejler udviklingen i dansk museumsvæsen. I sidste halvdel af 

1800-tallet, hvor de første museer i provinsen blev grundlagt, sigtede man mod, at de få og spredt 

beliggende kunstsamlinger, der typisk var inkorporeret i kulturhistoriske museer, skulle være små 

udgaver af de offentlige kongelige kunstsamlinger i København (siden 1896: Statens Museum for 

Kunst). Hensigten hermed var, at befolkningen i provinsen i demokratiets navn havde en mulighed 

for at stifte bekendtskab med dansk kunst i deres nærhed. 

Siden midten af 1900-tallet har Kulturministeriet sigtet mod at få kunstmuseerne til at specialisere 

sig. Som følge heraf tog Fyns Stifts Kunstsamling/Fyns Stifts Kunstmuseum/Fyns Kunstmuseum 

opfordringen op og satsede på fynsk kunst. Det blev i høj grad til indsamling af den ældre fynske 

kunst repræsenteret ved værker af Jens Juel, Dankvart Dreyer, J.A. Jerichau og H.A. Brendekilde, 

mens værker af de yngre fynske kunstnere, herunder Fynbomalerne, der i 1910 fik deres eget museum 

i Faaborg. 

I midten af 1970’erne ønskede Kulturministeriet, at kunstmuseer skulle specialisere sig yderligere. 

I denne forbindelse valgte Fyns Kunstmuseum at satse på konkret og konstruktiv kunst. 

Museets kunstsamling omfatter: 1.024 malerier, 4.953 grafiske arbejder/tegninger, 478 skulpturer, 

102 fotos, 25 stykker kunsthåndværk og 9 fejlnumre, i alt 6.591 værknumre, hvoraf en del består 

af flere genstande. 

Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 

Arkæologi 

Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig 

og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og 

baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse 

af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede 

genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en videnskabelig og/eller 

formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark. 

- 22 -

Museet uddeponerer humant skeletmateriale på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Zoologisk 

materiale uddeponeres ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Hvad angår indsamlingen 

af genstande i forbindelse med udgravninger har museet i 2007 mht. genstande af flint 

og keramik indført den politik, at kun genstande med udsagnsværdi i forhold til datering, funktion 

(eller evt. andet særligt forhold) indsamles. Dvs., at der fra f.eks. store keramikfyldte gruber ikke 

hjemtages alle sideskår mv. Mht. kværn- og knusesten sker hjemtagelse kun i helt ekstraordinære 

tilfælde. Kværn- og knusesten registreres ved foto og en beskrivelse. 

Historie 

Indsamlingen under det historiske område har to hovedretninger: 1) forskningsbaseret indsamling, 

hvilket vil sige indsamling af genstande hvis værdi på forhånd er belyst via er forskningsprojekt 2) 

hjemtagelser som i kraft af gode proveniensoplysninger (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, 

hvorfor osv.) er belyst og i kraft af god konserveringsstand kan træde i stedet for genstande i samlingen 

som ikke har gode proveniensoplysninger og er i dårlig stand. Ud over dette hjemtages nogle 

få genstande som tilbydes og vurderes at være væsentlige set i forhold til samlingen som helhed. 

Genstande med relation til Odense/ Fyns industrialisering samt Fyns topografi har særlig interesse. 


I de kommende år prioriteres erhvervelser af genstande, der vil kunne supplere og berige de samlinger, 

der formidles gennem udstillingerne på museerne og gennem Odense Bys Museers emuseum. 

Fokus vil primært lægges på originalværker af H.C. Andersen (manuskripter), Carl Nielsen 

(manuskripter/partituer) og Anne Marie Carl-Nielsen (skulpturer) af både privat og professionel 

karakter. Museet vil dog også være opmærksom på genstande, der har væsentlig værdi i forhold 

til kunstnernes biografiske historie (portrætter af venner/bekendte, lokaliteter mm). 

Da der kun kendes eksistensen af ét originalmanuskript af H.C. Andersen i privat eje vil en evt. 

erhvervelse af dette i sagens natur have allerhøjeste prioritet. 

Kunst 

Nyerhvervelser sigter mod dels at udfylde ”huller” i egen samling og dels at sikre tilgang af samtidskunst. 

Med hensyn til førstnævnte sigter vi mod at forstærke samlingen, hvor den er bedst, 

både med hensyn til strømninger og enkeltkunstnere. Det vil sige inden for perioderne: guldalder, 

realisme, modernisme og konkret kunst fra o. 1933-60. Dertil kommer ønsket om at holde sig opdateret 

med hensyn til den samtidskunst, som er beslægtet med tidligere klassicistiske strømninger. 

Enheden Kunsthistorie sigter mod at supplere samlingen inden for følgende perioder med nævnelse 

af særligt aktuelle kunstnere: 

Rokoko: J. Hörner, Jens Juel 

Guldalder: C.W. Eckersberg, Dankvart Dreyer 

Historicisme: J.A. Jerichau, Elisabeth Jerichau Baumann, O.D. Ottesen 

Realisme og symbolisme: H.A. Brendekilde, Julius Paulsen, L.A. Ring, Agnes Slott-Møller 

Fynbomalerne: Poul S. Christiansen 

Modernisme: Gerhard Henning, Karl Isakson, Svend Johansen, Karl Larsen, Jais Nielsen, Olaf 

Rude, Axel Salto, Edvard Weie, 

Konkret kunst/linien: Vilhelm Bjerke Petersen, Franciska Clausen, Richard Mortensen 

- 23 -

Konkret kunst/Linien II og 3: Ib Geertsen, Preben Hornung, Sonja Ferlov Mancoba, Albert Mertz, 

Richard Winther, Gunnar Aagaard Andersen 

Abstrakt ekspressionisme: Arne Haugen Sørensen, Svend Wiig Hansen 

Samtidskunst: Henrik B. Andersen, Thomas Bang, Viera Collaro, Ingvar Cronhammar, Leonard 

Forslund, Nils Erik Gjerdevik, Lone Høyer Hansen, Peter Holst Henckel, Poul Ingemann, Christian 

Lemmerz, Kirsten Lockenwitz, Øivind Nygård, Morten Stræde. 

Enkelte satsningsområder: 

I forbindelse med videreudvikling af kunstmuseet er det ønskeligt med en særlig satsning på erhvervelse 

af enkelte markante internationale kunstværker med henblik på perspektivering af egen 

samling af danske værker. Indsamlingsstrategien indgår som et væsentligt element i museets profil 

vedrørende fortsat revitalisering af Fyns Kunstmuseum. 

- 24 -

KONSERVERING OG BEVARING

KONSERVERING OG BEVARING 



Overordnet er Odense Bys Museers samlinger i forholdsmæssig god stand. Ved hjælp af ENBmidler 

har vi i de seneste år kunnet konservere H.C. Andersens brev og manuskriptsamling samt 

Anne Marie Carl-Nielsens kunstværker i gips og voks. Genstande fra de arkæologiske udgravninger 

bliver for der meste konserveret med det samme, men der kommer løbende genstande, som 

skal behandles og renses inden udstillinger og udlån. 

I forbindelse med registrering af mønter, dukker der mønter op, som trænger til konservering. Arbejdets 

omfang er ikke til at vide før projektet er afsluttet. 

Alle museets malerier trænger kraftigt til en afrensning og reparationer af lærred, og rammer er 

efterhånden også meget påkrævet - hertil er det ønskeligt at kunne ansætte en malerikonservator. 

Ligeledes er der også stor brug for en malerikonservator i forbindelse med ind-og udtjek af malerier 

på Kunstmuseet. 

Efterhånden er der gode magasinforhold for en stor del af museets genstande. På det lukkede magasin 

er det muligt at opbevare genstande ved en kontrolleret luftfugtighed. Dog er det ikke muligt 

at varme op eller afkøle. Derfor er der gennem året meget svingende temperaturer, hvilket ikke er 

godt for malerier. Dette kan eventuelt afhjælpes ved opvarmning i afgrænsede områder. Museets 

lukkede magasiner er desuden ved at være fyldt helt op med genstande. Genstandsmængden voksen 

med ca. en halv containerfuld hvert år. Om tre år er alle containere fyldt op og alle hylder er 

benyttet. P.t. pågår tagudskiftning på det 2.200 kvm store lukkede magasin. klimaforholdene forbedres 

gennem dette projekt. 

Kunstmuseets magasin i kælderen er ikke velegnet til opbevaring af kunstværker grundet et meget 

skiftende klima. I det hele taget er klimaet på hele Kunstmuseet ikke optimalt for opbevaring af 

kunstværker. Det er ønskeligt at kunne komme til at klimastyre hele bygningen. 



I 2011 vil der især blive lagt vægt på at klargøre og dokumentere genstande, som skal indgå i 

Møntergårdens nye udstilling. 

Der vil stadig blive lagt vægt på at arbejde med at optimere klimaforhold i udstillinger og magasiner. 

Ligeledes foregår der hele tiden revision af samlingen. Konservering af arkæologiske genstande 

foregår løbende, og er ikke indskrevet som et egentligt projekt i projektdatabasen. 

I forbindelse med, at der sidst i 2010 er lagt nyt tag på Odense Bys Museers magasin, er der blevet 

flyttet på genstandene, for at gøre plads til håndværkere. I 2011 ligger der et større arbejde i at 

sætte genstande på plads, pladsregistrere og fjerne/forny afdækningsplast. Det viser sig, at en del 

genstande er i så dårlig stand, at det ikke er hensigtsmæssigt at sætte dem på plads i et i forvejen 

fyldt magasin. Her er man nødt til at tage stilling til en eventuel kassation. Genstande uden nummer 

vil heller ikke blive magasineret, men taget fra til kassation eller nummerering. Vi kan bruge 

denne oprydning til en god anledning til vurdering af samlingen. 

Herunder er vist projekter, som skal udføres eller påbegyndes i 2011. 

• Alle udstillinger og magasiner ved Odense Bys Museer, skal have gennemgået klima. Gennemgangen 

er startet i 2007 med opsætning af dataloggere på udvalgte steder. Dataloggerne som må- 

- 25 -

ler temperatur og luftfugtighed flyttes fra rum til rum, og de indsamlede data evalueres. Lysniveauet 

checkes desuden (ProjektID 2159). 

• Forbedring af bevaringsforhold og samlingernes bevaringstilstand, Fyns Kunstmuseum. Der ønskes 

at forbedre magasinerne båre indretningsmæssigt og klimamæssigt, derudover bør en del 

værker overfladerenses. Værkernes sikring skal optimeres (ProjektID 3269). 

• Konservering af mønter fra mønt og medeljesamlingen i forbindelse med deres registrering 

(ProjektID3647). 

• Fjenmagasinet er nu ved at være fyldt op med genstande. Der må ske en omorganisering og 

eventuelt en kassation af genstande samt en planlægning af udvidelse af fjernmagasin. Genstande 

i store tunge flyttekasser fordeles til flade lette flyttekasser (ProjektID3635). 

• Deltagelse ved nedtagning/magasinering og ophængning i forbindelse med nyophængning af 

samlingen på Fyns Kunstmuseum samt i forbindelse med årets særudstillinger. 

• Revision af genstandssamlingerne med hensyn til placeringer og rettelse af ukorrekte museumsnumre 

på arkæologiske genstande (ProjektID3015). 

• Nedpakning af udstillingen Det skabende menneske (ProjektID3641). 

• Genstande i store tunge flyttekasser fordeles til flade lette flyttekasser (ProjektID3635) 

• Afdækning af genstande på magasinet. Efter der er lagt nyt tag på magasinet, er det nødvendigt 

med en grundig rengøring. Herefter skal al gammel afdækningsplast fjernes, og der skal afdækkes 

med ny plast (ProjektID3649). 

• Konserveringsopgaver jævnfør ansvarsområdet. 

• Genstandshåndtering vedr. udstillingsopbygninger, Fyns Kunstmuseum, Møntergården, Carl 

Nielsen Museet og H.C. Andersens Hus. 

Ofte følger konservering af genstande strategien for museets hovedopgaver. Man kan lægge planer 

for, hvilke hovedområder, som er vigtigst inden for konservering, men visse opgaver må ind imellem 

vige til fordel for nye presserende opgaver i forbindelse med udstillinger, udlån, udgravninger 

m.m. 

- 26 -

REGISTRERING

REGISTRERING 



Siden etableringen af det nuværende kommunale museumsvæsen i Odense i 1885 er nyerhvervelser 

løbende blevet protokolleret og registreret. 

Registrering er til stadighed foregået på tidssvarende, samlingsrelaterede registreringskort (dvs. 

særskilte kort for henholdsvis kulturhistoriske genstande og kunstværker) og efter tidssvarende 

principper, der dog har skiftet med 25-50 års mellemrum. Således eksisterer der registreringer over 

følgende samlinger: 

Arkæologi 

Historie 

Digteren H.C. Andersen 

Komponisten Carl Nielsen 

Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen 

Billedkunst. 

Siden 1996 har Odense Bys Museer været i gang med at overføre data fra de manuelle registranter 

til nye elektroniske registranter, der er baseret på Access. Afsættet var oprindeligt Nationalmuseets 

dengang meget avancerede registreringssystem, som Odense Bys Museer successivt har tilrettet 

i henhold til egne formål, og som museet løbende har udbygget overensstemmende med nye 

ønsker og krav. Dette er sket i et snævert samarbejde mellem museets IT-udvikling og de fire faglige 

enheder. Således hører Odense Bys Museers registreringsdatabaser i dag til blandt de førende 

inden for dansk museumsvæsen. 

Hver af de fire faglige enheder har efterhånden fået fin-tunet hver deres grene af registreringen, 

således at den passer netop til egenarten af deres samlinger. 

Da det drejer sig om overførelse af data vedrørende nogle hundrede tusinde genstande, og da der 

til stadighed fyldes nye oplysninger på registreringskortet vedrørende de enkelte genstande, er der 

endnu et stykke vej igen, førend de elektronisker registranter er ajourført. 

De fire faglige enheder arbejder løbende med overførelse og opdatering af registranterne. 

I foråret 2008 har Odense Bys Museer opgjort antallet af museumssager til at være godt 10.000, 

mens museet rummer ca. 450.000 kulturhistoriske museumsgenstande samt ca. 6.500 kunstværker. 

Indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger vil være fuldført ved 

udgangen af 2011. 

Strategidel med årlige satsningsområder 

I planperioden er det Odense Bys Museers ambition at skabe rammerne for et tidssvarende registreringssystem. 

Et arbejde der bl.a. indbefatter en revidering af Odense Bys Museers eksisterende 

objektmodel, revidering af eksisterende databaser, udvikling af en moderne webbaseret grænseflade 

til museets data samt en åben API til disse data. Herudover vil Odense Bys Museer løbende 

- 27 -

indberette nyerhvervelser og nytilkomne museumssager til de centrale registre. Odense Bys Museer 

dedikerer 3-4 årsværk til dette arbejde i planperioden. 

Arkæologi 

Datasættet til de arkæologiske undersøgelser opbevares i den fællesmuseale database MUD, mens 

opmålingerne opbevares i et digitalt arkiv, ArkKort. Endelig styres alle genstandes placering vha. 

databasen Genflyt. 

Afdelingen arbejder løbende med optimering af de arkæologiske samlinger og registreringer. Her 

kan følgende større, aktuelle projekter nævnes: 

- I årene 2007 til 2009 gennemførtes det såkaldte MagPak-projekt, hvor museets åbne magasin 

blev nedpakket og nyregistreret, en række fundoplysninger opdateret og genstandene gjort tilgængelige 

i Genflyt. 

- I 2010 og 2011 er fokus på en endelig afslutning af MagPak-projektet. I samme forbindelse vil 

kassation og udskillelse fra samlingen – primært af fund tilhørende andre museer (tilbageleveres) 

og af fund uden videnskabelig værdi (fund uden fundoplysninger mv.) – være i fokus. 

- I de følgende år vil en stadig udvikling af registreringsformerne samt opdatering af de ældste 

registreringer, de såkaldte protokolsager, være et yderligere satsningsområde. 

Historie 

De historiske samlinger ved Odense Bys Museer udgøres af genstande, billedsamlingen samt 

mønt- og medaljesamlingen. Der registreret godt 58.000 genstande, 15.500 billeder samt ca. 7.000 

mønter og medaljer. Der arbejdes i 2010-11 intensivt på at registrere de manglende ca. 10.000 

enheder i mønt- og medaljesamlingen. Når dette er gjort vil der være behov for mindre afrunder af 

den digitale registrering f.eks. vedrørende skilderier, optegnelser, erindringer, kort og bygningstegninger. 

Den dag det hele er digitalt registreret, ser enheden frem til at foretage en digital nyfotografering 

af genstandssamlingen. 


Inden for enheden H.C. Andersen og Carl Nielsen er alle primære genstande elektronisk registreret. 

I den kommende fireårige periode vil der fokuseres på at tilføje disse registreringer detaljerede 

beskrivelser samt elektroniske billedfiler. Hvad angår de sekundære registraturer (primært sekundærlitteratur 

og forskellige forskeres manuskripter til foredrag og artikler) arbejdes der på at samle 

disse med henblik på kassation, idet sådanne artefakter fra tidernes morgen blev forsynet med museumsnummer 

omendskønt der ikke var tale om museumsgenstande i nutidig forstand (unika, originaler). 

Kunst 

Enheden Kunsthistorie har i store træk fået overført data fra den manuelle registrant til den nye 

digitale, ligesom nyerhvervelser siden o. 1997 er blevet registreret i den digitale registrant. 

Dog mangler ca. 400 grafiske værker at blive forsynet med basale oplysninger, mens ca. 80 af 

disse desuden mangler fotos. Dette sigtes der mod at råde bod på inden udgangen af 2011, således 

at registranten over hele Fyns Kunstmuseums samling kan transporteres til KID betids i forhold til 

ovennævnte aftale med KUAS. 

- 28 -

FORSKNING

FORSKNING 



Odense Bys Museer har efter omstrukturering i 1997 arbejdet på at opbygge et forskningsmiljø, 

som svarer til museets ansvarsområder og størrelse. Realiseringen heraf er primært sket siden midten 

af 00’erne efter en stor indsats med at få den nye organisation på plads, gennemføre en elektronisk 

af samlinger, opbygning af fællesmagasin, arkiver, bibliotek m.m. Forskningsindsatsen har 

dækket Odense Bys Museers emnefelt arkæologi, historie, H.C. Andersen, Carl Nielsen og kunst 

bredt samt specifikt dansk/skandinavisk migrationshistorie i USA, og resultatet har ført til en lang 

række monografier og artikler i danske og udenlandske tidsskrifter. Flere af monografierne er udkommet 

på såvel dansk som engelsk. 

De kommende års udfordring er at systematisere forskningsindsatsen med henblik på at sikre kvalitet 

og volumen som kan tilgodese forøgede forskningsbevillinger fra centrale midler og fra EU. 

Dette skal blandt andet ske i et samarbejde med Syddansk Universitet og Statens Arkiver inden for 

samarbejdsorganet MASKOT. Ligeledes skal en endelig forskningsstrategi for Odense Bys Museer 

2011-16 færdiggøres. Det er håbet, at dette kan ske i sammenhæng med udvikling af en national 

forskningsstrategi for arkæologi og historie i samarbejde med Nationalmuseet, Museum Sønderjylland, 

Nordjyllands Historiske Museum m.fl. Kulturarvsstyrelsen er ansøgt om midler til dette 

arbejde. 



Odense Bys Museer vil i 2011 færdiggøre en forskningsstrategi for perioden 2011-16. Jævnfør 

denne vil hovedvægten blive lagt på arkæologi og historie og inden for temaer om forholdet mellem 

det fysiske rum og det menneskelige individ under overskrifterne Stedets betydning og Livsforløb 

i forandring. Forskningsstrategien forventes at udmønte sig i to forskningsprogrammer: 

Landskab og samfund i perioden 1000 f. Kr. til 1200 e. Kr. 

Byudvikling og urbanitet 

Programmerne vil blive søgt samarbejdet perspektivmæssigt således at analyser og resultater vil 

kunne belyse de to overordnede temaer Stedets betydning og Livsforløb i forandring i en unik forening. 

Den tidsmæssige afgræsning er fra yngre bronzealder til i dag. Geografisk tages udgangspunkt 

på Fyn, men således at der aktivt arbejdes med et nationalt/internationalt perspektiv, herunder 

konkrete analyser uden for den fynske region. Der satses på et udbygget samarbejde med Syddansk 

Universitet og flere museer og arkiver. 

Herudover vil Odense Bys Museer udføre flere mindre forskningsopgaver inden for kunst og H.C. 

Andersen og Carl Nielsen. Disse opgaver vil i modsætning til ovenstående programmer være mere 

individuelt baseret og ikke indgå i flerårige satsninger, men bestemt af aktuelle forhold som f.eks. 

bearbejdet udgivelse af Min Fynske Barndom i anledning af markeringen af 150-året for Carl Nielsens 

fødsel i 2015. 

- 29 -

Arkæologi 

Forskningsmæssigt arbejder enheden Arkæologi med en strategi, hvor fagligt tunge produktioner 

og regionale oversigtsværker med et bredere publikum skal forstærke hinandens resultater. Arbejderne 

ligger alle indenfor enhedens forskningsstrategiske program: Landskab og samfund i perioden 

1000 f.Kr.-1200 e.Kr. Væsentlige elementer i strategien er at knytte forskning og formidling 

tæt sammen, at vægte tværfaglighed, tværinstitutionelt arbejde og netværksdannelse. Inden for 

disse rammer er der i 2009 og 2010 udkommet tre omfattende monografier, baseret på flerårige 

forskningsprojekter. Primo 2011 udkommer første bind i en planlagt populærvidenskabelig serie 

over Fyns oldtid og det store forskningsarbejde vedr. Gudme-Lundeborg, ”The Roman Connection”, 

afsluttes ligeledes i 2011. Over de kommende år fortsættes udviklingen: flere bind af den 

populærvidenskabelige serie over Fyns oldtid er planlagt og forskning vil bl.a. behandle udviklingen 

og etableringen af den stationære landsby og eksperimentelle studier af brandgrave. 

Historie 

Historie beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til 

nutiden. Histories virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig 

vægt på følgende områder: 

• Odense bys topografi og historie 

• Fyns historie - herunder særlig 

• Fyns landbrugs- og bygningshistorie 


• Historien om Fyns urbanisering 

I de kommende år vil hovedindsatsen ligge inden for det forskningsstrategiske program Byudvikling 

og urbanitet, hvor der vil blive arbejdet med industribyens udvikling og udviklingen i byplanlægning 

og fysiske strukturer. 

For de kommende år vil der være tale om følgende projekter 

- Industribyens udvikling 

- Byplanlægning og fysisk udvikling 

- Storbyen som ramme for migration, integration og identitet 

Som et mindre, praktisk rettet forskningsområde vil stå udvikling af nyere tids arkæologi og kulturarvs-forvaltningen, 

herunder studiet af den fynske (danske) gårds udvikling. 

H.C. Andersen og Carl Nielsen 

H.C. Andersen museerne har i over tyve år samarbejdet med SDU og KU (SDU: først og fremmest 

med H.C. Andersen Centret, KU: primært med Viggo Hjørnager, hvilket afstedførte dennes 

doktorafhandling). Derudover har museet meget tætte kontakter med Det Kongelige Bibliotek 

(Håndskriftsafdelingen) hvor der samarbejdes tæt i områderne for H.C. Andersen, Carl og Anne 

Marie Carl-Nielsen. Fagpersonalet til H.C. Andersen og Carl Nielsen enheden er aktive medlemmer 

af ICLM samt den nordiske fraktion af forfatter- og komponist-museer, og bidrager ved hver 

konference med foredrag tillige med artikler til ICLMs og den nordiske fraktions publikationer. 

Dette internationale netværk har givet anledning til "tilnærmelser" museer imellem, og vil givetvis 

- 30 -

esultere i samarbejdsprojekter (i.e. den største bremse i samarbejdet er de manglende økonomiske 

ressourcer). 

I den forestående fireårige periode sigtes mod gennemførelse af følgende forskningsmæssige opgaver: 

- Ph.d inden for H.C. Andersen-området. Et studium i digterens kreative arbejdsproces med udgangspunkt 

i ikke publicerede kreative notitser af H.C. Andersen. Forskningsarbejdet gennemføres 

naturligvis i samarbejde med SDU 

- H.C. Andersens korrespondance med det Høegh-Guldbergske hus (OBM/KB) 

- En tekstkritisk og kommenteret udgave af Carl Nielsens "Min fynske Barndom" (OBM/KB) 

Kunst 

I den forestående 4-årige planperiode siges mod gennemførelse af følgende forskningsmæssige 

opgaver, der alle relaterer sig til museets samlinger: 

2011-12: 

"Aftenlandet. Stemninger og motiver i dansk landskabsmaleri o. 1800" - i samarbejde med Thorvaldsens 

Museum 

"Nocturne. Natten som billedkunstnerisk motiv o. 1750-2010" - i samarbejde med Fuglsang 

Kunstmuseum 

"Genremaleri før og nu" - med afsæt i Fyns Kunstmuseums samling 

2012-13: 

"Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen" - markering af 150-året for kunstnerens fødsel 

2013-14: 

"Danske portrætter - fra rokokoens maleri til postmodernismens digitale filmiske installation" - 

med afsæt i Fyns Kunstmuseum. 

- 31 -

FORMIDLING

FORMIDLING 



Formidlingen ved Odense Bys Museer tilrettelægges med afsæt i en trebenet formidlingsstrategi, 

hvor formidlingen sker i udstillingen, på Internettet og i det offentlige rum. Strategien fastholder 

såvel internt som eksternt, at museet er meget mere end udstillinger. Formidlingen sker på mange 

platforme - også uden for museets mure, og museet rummer mange skjulte opgaver, som er relevante 

og væsentlige at indlemme i formidlingen og dermed brugerens møde med kulturarven. 

Strategien rummer en erkendelse af brugernes forskellige behov. Strategien er tværmedial, hvilket 

betyder at formidlingen skal være helstøbte oplevelser for brugerne inden for de enkelte ben (formidlingsplatforme), 

den skal kunne stå alene og virke supplerende i forhold til de øvrige ben. 

I Odense Bys Museers trebenede formidlingsstrategi mødes brugeren, dér hvor brugeren er. Det 

sker i erkendelse af, at brugeres motivation, måder at lære på og oplevelsesprofiler er vidt forskellige. 

Kun gennem et indgående kendskab og en øget dialog med borgerne kan formidlingsstrategien 

foldes fuldt ud med kvalificeret, involverende og fokuseret formidling. Fokus på brugerne og 

ikke-brugerne er afgørende i forhold til udviklingen af ikke bare formidlingsaktiviteter og - 

projekter, men også af museets øvrige virksomhed. 

De nationale brugerundersøgelser er afsæt for Odense Bys Museers fokus på brugerne. Undersøgelserne 

dækker museerne og brugen af internettet, mens der vil være behov for at få iværksat 

undersøgelser af brugernes adfærd og behov i forhold til formidlingen i kulturlandskabet og byrummet. 

Desuden er der igangsat en proces med fokus på blandt andet motivationsteori og læringsteori, der 

skal medvirke til en øget teoretisk fundering af formidlingen ved Odense Bys Museer. 

Med brugeren i fokus udvikles endvidere en værktøjskasse, der kan medvirke til et øget kendskab 

til brugeren. Værktøjerne skal styrke den konkrete formidlingsudvikling af aktiviteter, udstillinger 

og andre formidlingsprojekter. Tilrettelæggelse af værktøjerne er igangsat og vil løbende blive 

udviklet og implementeret i planperioden 2011-2014. 

Der blev i slutningen af 2009 nedsat en koordinationsgruppe for formidling, hvis medlemmer er 

de formidlingsansvarlige for museerne ved Odense Bys Museer. I denne koordinationsgruppe 

sikres den tværgående koordination af formidling og aktiviteter, dette både i forhold til den årlige 

aktivitetsplanlægning, men også i det lange perspektiv. Det er også i dette forum, at professionalisering 

af museernes brugerfokus udvikles og fastholdes. Koordinationsgruppens arbejde går på 

tværs af alle museer, hvilket giver anledning til en øget bevidsthed omkring museernes formidlingsmæssige 

styrker, svagheder og særtræk. Museernes individuelle formidlingsmæssige profiler 

skærpes, samtidig med at der på nogle områder udvikles en fælles holdning eller politik til museumsformidling 

med et brugerfokus. Arbejdet i Koordinationsgruppen for formidling har affødt en 

fælles ambition, om det engagerende og lærende museum, der har relevans for brugerne som et 

pejlemærke for udviklingen af formidlingen i perioden 2011 – 2014. 

Et mål er at skabe samspil mellem museets kompetencer og andre institutioner og virksomheders 

kompetencer, for derved at opnå nyskabende og bedre resultater. Et andet mål er gennem partnerskaber, 

at blive i stand til at realisere projekter med højt ambitionsniveau. Aktuelt samarbejdes der 

gennem det regionale partnerskab Historisk Atlas Syddanmark med ca. 50 institutioner og gennem 

det lokale partnerskab MASKOT samarbejdes med Syddansk Universitet, Landsarkivet på Fyn 

- 32 -

samt Odense Stadsarkiv. Udviklingen af undervisningsmaterialer foregår ligeledes i tæt samarbejde 

med lokale aktører: skoler, børnehuse, UCL samt studerende fra seminarerne. Inden for kunstområdet 

er der tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst samt kunstmuseet Fuglsang. 



I den kommende 4-års periode vil formidlingsudviklingen have et særligt fokus på brugeren. Den 

igangsatte proces, hvor formidlingen professionaliseres gennem teoretisk fundament, udvikling af 

værktøjer til formidlingsudvikling og analyse, samt en politik vedr. undervisning og læremidler, 

betyder at formidlingen ved Odense Bys Museer vil fremstå styrket og udadvendt i forhold til brugerne. 

2011 

Den nationale brugerundersøgelses resultater, fokus på Møntergården. 

Brugerfokus fastholdes. 

En samlet formidlingspolitik færdiggøres og implementering igangsættes. 

Implementering af personas, i forbindelse med udvikling af nye udstillinger, web- og byrums og 

landskabsformidling. 

Fastholdelse af motivationsteori. 

Implementering af læringsteori i forbindelse med udvikling af ny udstilling. 

Udvidelse af værktøjskasse: co-creation og analytiske værktøjer i formidlingsudviklingen. 

Den nationale brugerundersøgelses resultater, fokus på Møntergården, Den fynske landsby og 

Fynsk Kunstmuseum. 

2012 

Brugerfokus implementeret. 

Den nationale brugerundersøgelses resultater, fokus på HC Andersens Hus, Carl Nielsen. 

Udvidelse af værktøjskasse: co-creation og analytiske værktøjer i formidlingsudviklingen. 

2013 

Outreach 

Udvidelse af værktøjskasse, fastholdelse og implementering. 

2014 

Værktøjskasse etableret og implementeret. 

Arkæologi 

Arkæologienheden arbejder formidlingsmæssigt med udgangspunkt i kommunikationsprojektet 

Kulturarven som værdi - arkæologi som værdiskaber. Projektet er finansieret via en større bevilling 

fra Kulturarvsstyrelsen og involverer en række arkæologiske og kulturhistoriske museer fordelt 

over hele landet. Et forprojekt blev afviklet i 2009 og det egentlige projekts implementeringsfase 

afvikles i perioden marts 2010-november 2011. Efterfølgende afvikles, under forudsætning af 

nødvendig ekstern finansiering, en forankringsfase. Projektets formål er at udvikle og afprøve nye 

kommunikationsstrategier mhp. at iscenesætte kulturarven som vækst- og værdiskaber inden for 

en række udviklingsområder og målrettet forskellige samfundsgrupper. Resultaterne af projektet 

- 33 -

vil under alle omstændigheder indgå som et meget væsentligt element i enhedens formidling de 

kommende 4-årige periode. 

Et andet fokusområde er deltagelsen i arbejdet med udformningen af museets kommende permanente 

kulturhistoriske udstilling, der åbnes medio 2012. Endelig afholdes hvert år en række foredrag, 

rundvisninger, mindre særudstillinger mv, ligesom formidlingen på nettet har en væsentlig 

position. Mht. sidstnævnte arbejder enheden bl.a. med mulighederne for at videreudvikle formidlingen 

til fagfæller og lægmænd, bl.a. i projektet "Fynske jernaldergrave på Historisk Atlas". Formidlingen 

tager generelt et naturligt afsæt i igangværende forskningsarbejder og museets arkæologisk 

set meget rige og varierede arbejdsmark. 

Historie 

Odense Bys Museer tager vare på formidlingen af Fyns og Odenses historiske udvikling fra de 

ældste tider til i dag. Dette sker inden for de særlige emner, som er defineret som særlige ansvarsområder 

i vedtægterne: Fyns bygningshistorie, landskabs- og bebyggelseshistorie og landbrugshistorie 

– samt naturligvis Odenses by- og erhvervsudvikling. 

En kerneydelse er formidlingen i Den Fynske Landsby. Emnerne er her fynsk byggeskik, bebyggelses- 

og landbrugshistorie. Alt indenfor den overordnede samfundsmæssige histories ramme. 

Der er gensidig afhængighed mellem samfundets strukturer, og det skal fremgå af formidlingen. I 

disse år arbejdes der desuden med en ny vinkling som angår sammenhængen: energi, klima, fødevarer 

og bosættelse. 

En anden kerneydelse er 'byens og Fyns kulturhistorie', noget som kommer til udtryk i det kommende 

nye Møntergården og i de tilknyttede websider, byvandringer osv. 


Hovedsatsningen i den kommende fireårige periode er "genrejsningen" af Carl Nielsen Museet 

med henblik på helt nye udstillinger, der skal åbne i forbindelse fejringen af Carl Nielsens 150-år. 

Med denne satsning inddrages tillige Anne Marie Carl-Nielsen på en mere ligeværdig vis, hvorved 

museet fremover vil pleje to formidlinger nemlig af komponisten og billedhuggeren, og fremstå 

som et ægteparmuseum på godt og ondt. 

Der fokuseres tillige på realiseringen af en særudstilling i H.C. Andersens Hus, en særudstilling af 

innovativ karakter både hvad angår indhold og form. Særudtillingen har til formål at præsentere 

digteren ud fra hans sindslige karakter. 

Ud over udstillingsprojekterne satses tillige og i et slags parallelløb på museets e-ressourcer, hvor 

det altafgørende princip består i fordringen om at tilgængeliggøre arkivalia systematisk for derefter 

at tillade kommunikation mellem de systematisk ordnede databaser for arkivalierne. Et eksempel 

på denne ide er H.C. Andersen museets brevbase, hvor man ikke blot kan gå på opdagelse i de 

ca. 12.000 breve, basen indeholder, men også arbejde i krydsreferencer mellem de i brevene omtalte 

sager, der er bevaret i dag og eksisterer i museets samlinger. Videreudviklingen af denne ide, 

har museets formidlingsmæssige fokus. 

Hvad angår tilnærmelsen mellem museum og bruger arbejdes der også på undervisningsmateriale 

rettet mod førskole- og grundskole-segmentet. 

- 34 -

Kunst 

I den forestående 4-årige periode satses der på udvikling af Fyns Kunstmuseum gennem et øget 

synlighed, hvilket blandt andet skal ske gennem samarbejde med Statens Museum for Kunst. Dertil 

kommer, at der sigtes mod en fortsat revitalisering af kunstmuseets profil blandt andet med 

henblik på et bredere brugersegment. 

Formidling vil således blive vægtet højt i forhold til de øvrige hovedopgaver, det gælder især særudstillingerne. 

I de kommende år vises to-tre store særudstillinger. Sideløbende hermed vises et 

par særophængninger af grafiske arbejder fra egen samling. Desuden sigtes der mod genoptagelse 

af samarbejdet med Det Fynske Kunstakademi om mindre udstillinger af de studerendes arbejder; 

samarbejdet har været afbrudt på grund af rektorskift på Akademiet. 

Formidling vil desuden ske gennem projektet "Kunst-Eksperimentarium - Vizion Kunstmuseum 

2012-14". Her vil man indrette 2. salen på Fyns Kunstmuseum som en stor formidlingsetage med 

visning af udstillinger blandt andet møntet på børn, der besøger museet sammen med deres familie, 

børnehave eller skole. En pointe er, at publikum i høj grad skal involveres i disse udstillinger. 

Det er desuden tanken at indrette en mindre biograf, hvor der kan vises kunstfilm for børn og 

voksne. 

Det er ligeledes hensigten at fortsætte igangværende og velbesøgte arrangementer som Kunstrunden 

(i.e. omvisninger i samlingen og på særudstillinger, der annonceres i forbindelse med tilsvarende 

arrangementer på institutionerne på Brandts), Kultureftermiddage (i.e. kombination af omvisning 

og koncert med afsæt i et tema - i samarbejde med Det Fynske Musikkonservatorium) 

samt Kulturnatten, hvori kunstnere fra Gæsteatelier Hollufgård bidrager med værker specielt skabt 

til de respektive kulturnætters temaer. 

IT 

Satsninger i planperioden: 

• Udvikling af og formidling via webbaserede portaler 

• Historiskatlas.dk er Odense Bys Museers fyrtårn inden for digital formidling med 50+ 

partnere i Region Syddanmark og ca. 4.000 publicerede lokaliteter. I årene fremover vil vi 

fortsat fastholde den tekniske og indholdsmæssige udvikling af sitet, samt formidle viden 

og genstande på denne platform som en del af den “daglige” formdling på museet. Odense 

Bys Museer har en ambition om at realisere et nationalt dækkende historiskatlas.dk i planperiode 

– selvfølgelig i samarbejde med øvrige ABM-institutioner 

• E-museum/Samlinger Online handler om maksimal tilgængeliggørelse af museumsgenstande. 

Digitale samlinger giver mulighed for tilgængeligørelse på tværs af tid og rum, og 

dette forhold skal udnyttes 

• Historisk Universer: Odense Bys Museer ønsker i planperioden at skabe rammerne for en 

webformidlingsplatform med arbejdstitlen Historisk Universer. Tanken er at skabe en 

webplatform til formidling af kunst- og kulturhistoriske personer (H.C. Andersen, Dronning 

Christine, Carl Nielsen, Thomas B. Thrige m.fl.) til forskel fra Historisk Atlas, der 

beskæftiger sig med steder. 

• Eksport af data via Regin til KID/Museernes Samlinger 

- 35 -

• Det er vigtigt at Odense Bys Museers samlinger tilgængeliggøres mest muligt. Synlighed i 

de nationale registre KID/Museernes Samlinger er derfor et vigtigt redskab til realisering 

af dette mål 

• Tilgængeliggørelse af samlinger: landingpages for alle digitale objekter, Europeana 

• Odense Bys Museer ønsker at formidle samlingerne i en international kontekst. Den tekniske 

produktion af enkle og unikke mikrohjemmesider for alle digitale objekter er en satsning 

i den kommende planperiode. Sådanne sider vil derudover gøre samlingerne tilgængelige 

for globale søgemaskiner (herunder Google) 

• Viden på nettet: Publicering af artikler på Wikipedia 

• Wikipedia er internettets 7. mest besøgte website og stedet hvor verdens kollektive webbaserede 

viden samles. I den kommende planperiode vil Odense Bys Museer derfor arbejde 

på at afklare fordele og ulemper ved en strategisk satsning der søger at formidle “hård / 

faktuel” viden via Wikipedia frem for mindre synlige egne webplatforme 

• Sociale medier: Kulturarv som digitale sociale objekter samt dialog med omverdenen 

• Kunst- og kulturhistoriske genstande er spændende og oplate som potentielt sociale objekter 

- dvs ting, som det er spændende at tale og mødes med andre mennesker omkring, ting 

der kan mobileres af brugerne som sociale objekter. Det er vores målsætning i planperioden 

at arbejde strategisk på ”tilbyde” museets samling i sociale kontekster, og vil i særlig 

grad fokusere på de meste anvendte sociale medier 

• Det handler om at være der, hvor folk er. På museet, i det offentlige rum og på nettet. Der 

er ca. 2,6 mio danskere på Facebook. Yngre borgere bruger ca. 25 minutter om dagen på 

Facebook. Odense Bys Museer ønsker derfor at anvende sociale medier som et strategisk 

middel til at opnå dialog og et tættere forhold til gæsterne 

• Udvikling af leg-, opdagelses- og læringssites på nettet 

• I den kommende planperiode vil Odense Bys Museer skabe mulighed for at tilrettelægge 

og udvikle websites og -applikationer med fokus på leg, opdagelse og læring. Det er hensigten 

at udvide museernes eksisterende vifte af websites med yderligere tilbud 

Bevaring 

Bevaringsfunktionen ved Odense Bys Museer arbejder i 2011 videre med at formidle konservatorens 

ellers ”skjulte museumsarbejde”, konservatorprofessionen som sådan og temaet ”fra udgravning 

til udstilling”. Under kommunikationsprojektet ”Kulturarven som værdi - arkæologi som 

værdiskaber” bliver der, når muligheden åbner sig, f. eks. ved større åbent hus arrangementer i 

forbindelse med udgravninger, tilknyttet bevaringspersonale, som formidler vores arbejde. 

Derudover vil Bevaringsfunktionen deltage i den landsdækkende videnskabsfestival ”Forskningens 

Døgn”, der foregår sidst i april 2011. Fælles for aktiviteterne er, at publikum får en enestående 

mulighed for at kigge konservatoren over skulderen og høre og se de analyse- og undersøgelsesmetoder, 

som vi til dagligt bruger til at afsløre kulturarvens spændende ”hemmeligheder”. 

Bevaringsfunktionen indgår i arbejdsgruppen for introudstilling på museets kommende permanente 

kulturhistoriske udstilling, der åbnes medio 2012. Her vil der muligvis blive formidlet omkring 

konservering. 

Sammen med konserveringscentrene i Region Syddanmark, har Odense Bys Museer andel i en 

ansøgning til KUAS til et formidlingsprojekt; "Musernes rejsehold", hvor tanken er, at konserveringspersonale 

i en "konserveringsbus" kører rundt til de arkæologiske udgravninger, der er i gang, 

og formidler konservatorens arbejde. 

- 36 -

AKTIVITETSOVERSIGT

Aktivitetsoversigt 

Projekttype: Forskning 

Forskningsstrategi og forskningsprogrammer 2011-2016 

ProjektID: 3111 Startdato: 01.10.2009 Slutdato: 30.06.2011 Startår: 2009 

Udarbejdelse af en forskningsstrategi for Odense Bys Museer for perioden til og med 2016. I strategien 

skal beskrives de overordnede mål for forskningsområdet og forskningsudviklingen ved 

Odense Bys Museer, herunder kerneområder i forskningen, forskningssamarbejder, netværk, 

forskningsidentifikation og forskningsevaluering. Udover selve forskningsstrategien er det planen 

at udvikle to egentlige forskningsprogrammer med afsæt i den overordnede strategi. Udarbejdelsen 

heraf vil ske med inddragelse af og i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner i unversitets-, 

arkiv- og museumsverdenen. Oplæg er produceret, og der er indledt samarbejde med 

Nationalmuseet m.fl. om at udvikle dette oplæg til en national forskningsstrategi med deltagelse af 

større museer. Hovedtemaerne vil være Stedets betydning og Livsforløb i forandring og inden for 

disse opstilles to programmer: Landskab og samfund 1000 f. Kr. – 1200 e. Kr. og Byudvikling og 

urbanitet. 

Forskningsprogrammet Landskab og samfund 1000 f. Kr-1200 e. Kr.: 

Nye træk af bebyggelsen i yngre romersk og germansk jernalder (200-700 e.Kr.) på Fyn 

ProjektID: 2598 Startdato: 01.01.2007 Slutdato: 31.12.2011 Startår: 

2007 

Projektet har til formål i monografisk form at sammenholde og analysere de mange data, der er 

indsamlet ved udgravning af bopladser fra yngre romersk og germansk jernalder gennem de senere 

år i Odense Bys Museers ansvarsområde. Det store materiale vil bidrage med væsentligt nyt på så 

varierende områder som agerbrug, ressourceudnyttelse, håndværk, hustypologi, landsbyorganisation,samfundsstruktur, 

religion m.m.Synteserne i projektet vil blive ledsaget af et omfattende figur- 

og billedmateriale fra de senere års udgravninger. Således er det hensigten, at publikationen 

fremstår læsevenlig også for lægmand samtidig med, at den videnskabelige vinkel er i højsædet. 

Monografien indgår som andet bind i skriftserien "Fyn i oldtiden. Det levede liv." (jf. id 2778, 

2597, 3092), der samlet vil dække bebyggelseshistorien på Fyn fra bronzealder til ældre middelalder 

(1700 f.Kr.-1250 e.Kr.). 

Rynkeby 

ProjektID: 3104 Startdato: 01.01.2010 Slutdato: 31.12.2012 Startår: 2010 

Det arkæologiske materiale fra Rynkeby (v. Ringe på Fyn) er i såvel fynsk som i dansk og skandinavisk 

sammenhæng af en særdeles høj kvalitet. Meget tyder således på, at der ved nærstudier af 

materialet fra Rynkeby samt en vurdering af andet midt- og østfynsk primærmateriale vil kunne 

etableres en markant omskrevet landsbyhistorie fra det midt- og østfynske område i perioden Kr. f. 

til reformationen.Ny GIS-teknologi og deraf følgende let tilgængelighed til data har styrket mulihederne 

for at udføre omfattende analyser af bopladsernes udvikling i tid og rum. Bopladsernesrumlige 

strukturer og tidsmæssige udvikling set på baggrund af kulturlandskabets nuværende ogsynlige 

strukturer er da også et hovedfokus for nærværende projekt. Andre omdrejningspunkter vil 

være religion og offerskik (i forlængelse af tidligere afhandling, se bl.a. Kuml 2006 s. 117-175), 

stednavne, forholdet til Gudme (for en del af perioden) samt en lang række mindre afgrænsede 

problematikker. 

- 37 -

Bronzealderbebyggelsen på Fyn 


Projektet er tænkt som del i den populærvidenskabelige bogserie: "Fyn i oldtiden. Det levede liv" 

(jf. ID 2598, 2778, 2908. 3029). Projektet vil fokusere på de mange bebyggelseshistoriske undersøgelser 

fra bronzealderen, der er foretaget de seneste år, ligesom sakrale elementer vil blive inddraget 

som en selvfølgelig del af belysningen af bronzealdermenneskets liv. 

De bebyggelsehistoriske undersøgelser vedrører primært erhvervsarealet Tietgen Byen i Odense 

SØ. Her er der indenfor flere hundrede hektar afdækket et egentligt bronzealderligt kulturlandskab 

med bebyggelser, gravpladser, rituelle pladser mv. Området udgør et fortrinligt - også på landsplan 

- case til belysning af bronzealderens rumlige og mentale struktur. En række andre større og 

mindre bopladsundersøgelser fra andre områder af Fyn vil kunne supplere iagttagelserne fra Tietgen 

Byen.De sakrale elementer baseres på nylige og ældre undersøgelser af en art ceremonipladser 

med strukturerede forløb af kogestensgruber. Ud over denne fundtype udgør gravhøje (gravgaver), 

offerfund, skålsten m.v. vigtige elementer i forståelsen af bronzealderens sakrale landskab. 

Analyse af arkæobotanisk materiale fra stormandsgård fra ældre germansk jernalder 


Forår og sommer 2007 undersøgte Odense Bys Museer en bebyggelse fra ældre germansk jernalder 

(ca. 500 e.Kr.) med en stormandsgård. I stormandsgården var der ved ét af husets stolper og 

gemt af vejen under gulvet nedsat en skat. Skatten har en samlet vægt af 196 g og består af en romersk 

guldmønt foruden en række importerede og hjemligt producerede sølvgenstande. De store 

huse og gårdsanlæg samt skattefundet viser, at bopladsen har skilt sig ud fra mængden og samlet 

set altså må bebyggelsen beskrives som sæde for en stormand. Der blev foretaget en systematisk 

udtagning af jordprøver (såkaldte floteringsprøver) fra alle tagstolpehuller i husene mhp. at udfinde 

forkullede korn og frø og dermed opnå et kendskab til datidens agerbrug, subsistensøkonomi, 

omgivende landskab mv. Prøverne er foreløbigt gennemset på Moesgård Museums Naturvidenskabelige 

Afdeling og det har vist sig, at de indeholder store mængder forkullet plantemateriale. 

En analyse af materialet vil kunne belyse forholdet mellem de forskellige afgrøder, mark- og 

dyrkningsforhold, funktionsinddeling af huse mv.Resultaterne af analyserne publiceres i rapportform 

i Moesgård-regi og i mere populær form som del af projekt id. 2598. 

Forskningsprogrammet Byudvikling og urbanitet: 

Ph.d. stipendium: Industrisamfundets kulturhistorie (MASKOT) 


I tilknytning til MASKOT-samarbejdet (Syddansk Universitet, Statens Arkiver, Odense Stadsarkiv 

og Odense Bys Museer) er der skaffet midler til oprettelse af et 3-årigt Ph.d.-stipendium i industrisamfundets 

kulturhistorie. Stipendiemidler er bevilget af Kulturarvsstyrelsen. Det er målet, 

at stipendiet skal knyttes til MASKOT-samarbejdets program 'Down Town - Byudvikling og byliv' 

og med særligt fokus på industribyens topografiske udvikling. Stipendiet skal i vid udstrækning 

ses i samspillet med to øvrige stipendier om byens strukturelle udvikling og byens moderne 

rum. 

- 38 -

Storbyen som ramme for migration, integration og identitet 


Inden for rammerne af Odense Bys Museers forskningsstrategi om stedets betydning gennemføres 

et komparativt forskningsprojekt med titlen: Storbyen som ramme for immigration, integration og 

identitet. Kulturmøde og kulturforståelse set i såvel et historisk som nutidigt perspektiv er projektets 

emnemæssige ramme. Den komparative analyse vil blive foretaget baseret på demografiske, 

socioøkonomiske og sociale data og blive foretaget på grundlag af udvalgte amerikanske byer og 

byer i Danmark. Der vil blive lagt et tidsmæssigt perspektiv fra sidste halvdel af 1800-tallet og 

frem til begyndelsen af det 21. århundrede. 

Om muligt søges indarbejdet en bredere europæisk dimension i projektet. Dette vil afhænge af 

mulige samarbejdspartnere og den nærmere konkretisering af OBMs forskningsprogram, herunder 

muligheden for placering under de nationale strategiske forskningsområder: Kulturforståelse under 

globalisering og Livsforløb i forandring. Projektet vil indeholde flere delfaser, der forventes afsluttet 

med mindre selvstændige afrapporteringer. Disse vil blive publiceret i tidsskrifter eller i 

mindre selvstændige publikationer. Projektet indgår i internationalt netværk om migration og integration, 

se ID 2718. 

Værftsindustri i Odense 


Odense Bys Museer ønsker at gennemføre en undersøgelse af værftsindustrien i Odense med udgangspunkt 

i Odense Staalskibsværft. 1900-tallets værfter var og er nogle af de største virksomhder 

i regionen ikke mindst målt i medarbejderantal. Med udgangspunkt heri har de præget økonomien, 

livet og landskabet i deres næromgivelser i forbløffende grad, ikke mindst for såvidt angår 

medarbejdernes boligforhold. Der er skabt deciderede værftsarbejder-landskaber. Museet opfatter 

det som en vigtig opgave at medvirke til - gerne i samarbejde med andre museer og institutioner 

- at skabe overblik over og dokumentation for værfternes udvikling i lyset af deres store betydning 

for regionen. 

Ph.d. stipendium: Byens Moderne rum (MASKOT) 


Projekt: Byens moderne rum - byens rum som blikkenes bazar. Bykulturanalyse med særlig henblik 

på OdenseVed Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, etableres i samarbejde med 

Odense Bys Museer m.fl et ph.d. stipendium i bykultur med særligt henblik på Odense. Projektet 

skal rumme en kulturanalyse af byen Odense med særligt henblik på byens centrum. Projektet skal 

dels tematisere byen som en særlig arkitektonisk, æstetisk, kulturel og historisk organisering af 

bestemte traditioner og værdiopfattelser, dels undersøge Odenses fysiske og mentale byrum, der er 

under omtolkning i disse år, hvor byen søger at vinde ny værdighed gennem kulturelle, arkitektoniske 

og byplanmæssige omkalfatringer. Ph.d-stipendiet er oprettet i samarbejdsprojektet MA- 

SKOT. 

Ph.d. stipendium: Byens demografiske, økonomiske og sociale udvikling fra 1950 til i 

dag (MASKOT) 

ProjektID: 2900 Startdato: 01.09.2011 Slutdato: 31.08.2014 Startår: 2011 

I samarbejdet MASKOT, hvori indgår Syddansk Universitet, Statens Arkiver, Odense Bys Museer 

- 39 -

og Odense Stadsarkiv, påregnes - under forudsætning af ekstern finansiering - oprettet et Ph.d. 

stipendium i byens demografiske, økonomiske og sociale udvikling fra 1950 til i dag. Stipendiet 

vil indgå i programmet Down Town, som sætter fokus på forandringen af byen fra middelalderen 

til i dag. Stipendiet skal ses i sammenhæng med de øvrige stipendier inden for programmet, der 

har fokus på industribyen, byens kultur og middelalderbyen. 

Ph.d. stipendium: Middelalderbyen Odense (MASKOT) 


I samarbejdet MASKOT, hvori indgår Syddansk Universitet, Statens Arkiver, Odense Bys Museer 

og Odense Stadsarkiv, påregnes - under forudsætning af ekstern finansiering - oprettet et Ph.d. 

stipendium i middelalderbyens udvikling. Stipendiet vil indgå i programmet Down Town, som 

sætter fokus på forandringen af byen fra middelalderen til i dag. Stipendiet skal ses i sammenhæng 

med de forestående store arkæologiske undersøgelser i Odenses bycentrum (Thomas B. Thriges- 

Gade m.m.). 

Øvrige individuelle forskningsprojekter og opgaver – herunder H.C. Andersen/Carl Nielsenområdet 

og Kunsthistorie 

Nocturne 

ProjektID: 3174 Startdato: 01.02.2011 Slutdato: 31.12.2011 Startår: 


Særudstillingen sætter fokus på natten som billedkunstnerisk motiv i perioden 1750-2010. Inden 

for dette tidsrum har motivet været genkommende, ofte blandt kunstnere medet romantisk sindelag, 

men det har aldrig tidligere været genstand for en selvstændig undersøgelse og udstilling i 

Danmark. Billedkunsten undersøges samtidigt som et kunstnerisk felt, der kan ses i lyset af samtidig 

litteratur, musik, naturvidenskab osv. (Goethe, Ingemannn, Stuckenberg, Johs. Jørgensen, Jules 

Vernes etc.), hvor fascinationen af natten er omdrejningspunktet for ofte meget stemningsfulde 

skildringer.Udstillingen struktureres i en række temaer, hvor værker på tværs af tid sættes sammen 

for at belyse forskellige tematikker inden for udstillingens overordnede emne. 

Undersøgelse af fynske gårdes ældre historie, middelalder - ca. 1800 


Odense Bys Museer ønsker at (medvirke til) at afdække den fynske gårds historie fra middelalderen 

indtil nyere tid eller ’til det tidspunkt hvor eksisterende gårde kan belyse bygningskulturen.’ 

Dette tidspunkt er o. 1800, selv om man kan hævde, at det findes mange bevarede bygningslevn 

fra 1700tallet og enkelte fra 15-1600 tallet. 

Ph.d. stipendium: H.C. Andersens kreative værksted (MASKOT) 


I samarbejde med Syddansk Universitet - og som led i MASKOT-samarbejdet - planlægges oprettet 

et ph.d.-stipendiat med fokus på H.C. Andersens kreative værksted. Gennem en detaljeret analyse 

af bevarede noter fra digterens hånd og brugen heraf i eventyr, romaner og rejseskildringer er 

det målet at opnå en dybere indsigt i H.C. Andersens kreative og kunstneriske arbejdsform. 

- 40 -

Forskning i genreskildriner før og nu 

ProjektID: 3610 Startdato: 01.01.2011 Slutdato: 31.12.2011 Startår: 2011 

Forskning i genrefremstillinger før og nu - med afsæt i værker i egen samling og med udblik til 

genrefremstillinger i ind- og udland.Traditionelt har man alene talt om "genremalerier", men igennem 

tiderne er der også skabt skulpturer af tilsvarende hverdagsscener.Gennemgående betragtes 

genrebilleder som et tema, der hidrører den sene 1700-tal og specielt gør sig gældende i 1800tallet 

for nærmest at forsvinde fuldstændig i begyndelsen af 1900-tallet. Men en række kunstnere 

har skabt værker, der kan ses i forlængelse af denne noget forkætrede genre, herunder Kurt Trampedach 

og Leonard Forslund, som begge er repræsenteret med værker på Fyns Kunstmuseum. 

Ligbrændingsforsøg og ligbrænding i Danmarks oldtid 


I årene 1989-92 gennemførtes i alt fire forsøg med forhistorisk ligbrænding. Tre af ligbrændingsstederne 

er kun delvist udgravede, og det er hensigten at afslutte dette arbejde i 2010. Indledningsvis 

udgraves et ligbrændingssted på Hollufgård i april eller maj 2010, og dernæst udgraves to ligbrændingssteder 

på Sagnlandet Lejre i juni eller juli. Sidstnævnte arbejde gennemføres i samarbejde 

med ph.d.stip. Lise Harvig, Panum-instituttet. Sideløbende med forsøgene i Lejre gennemføres 

to forsøgsbrændinger med slagteaffald med henblik på at lave forsøg med ligbålssortering og 

efterfølgende deponering ("begravelse") af de brændte ben for efterfølgende at kunne påvise langtidspåvirkning 

af disse. Resultaterne af ligbrændingsforsøgene i 1989-2010 samt udgravningen af 

ligbålene skal publiceres af Mogens Bo Henriksen i et internationalt tidsskrift. Analyser af de 

brændte ben fra ligbrændingsforsøgene skal indgå i Lise Harvigs ph.d.afhandling, der skal forsvares 

ved det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet i 2012. 

Skulder ved skulder i yngre stenalder - to langdysser ved Ibjerg på Fyn 


Indvinding af grus har givet Odense Bys Museer en helt unik chance for at grave i to parallelt beliggende 

og næsten 100 meter lange langdysser (gravmonumenter fra yngre stenalder ca. 3500- 

3000 f. Kr.).Udgravningen af så betydelige gravanlæg fra stenalderen hører absolut til sjældenhederne 

i dansk arkæologi, da hovedparten af anlæggene er blevet fredet i løbet af de sidste 200 år. 

Formålet med udgravningen er meget bred da undersøgelser af denne karakter er så sjældne. Det 

formodes at udgravningsprojektet kan generere ny viden om langdyssernes typologi og kronologi, 

teknologi/ingeniørkunst samt kaste lys over en del af de aktiviter, der har været forbundet med 

disse monumentale gravanlæg - ofte flere hundrede år efter opførelsen.Den helt særlige situationhar 

medført, at Kulturarvsstyrelsen har ønsket at spille en aktiv 

rolle i projektet. Der er således nedsat en national styregruppe bestående af fageksperter på netop 

dette område.Udgravningen af dyssekomplekset tænkes publiceret i løbet af 2011-2012 efter endt 

udgravning og afrapportering. 

- 41 -

Projekttype: Publikation 

Odenses Historie 


En folkelig publikation i eet bind om Odenses historie? Den vil vi gerne skrive og udgive. 10bindsværket 

er for omfattende, dyrt og uoverskueligt for turisten og den almindelige borger. Den 

seneste etbinds-version af historien med et passende omfang og sværhedsgrad, var C.T Engelstofts 

byhistorie fra slutningen af 1800-tallet! 

Anderseniana 2011 


Andersenianas formål er at sikre og fremme Odense Bys Museers rolle som udgangspunkt for 

formidling af H.C. Andersen-forskningen nationalt og internationalt. Målgruppen består af såvel 

professionelle og amatører som institutioner, biblioteker, foreninger og andre i ind- og udland med 

særlig interesse for H.C. Andersens liv og værk. 

Fynske Minder 2011 


Fynske Minder er årbog for Odense Bys Museer og deler navn med museets klub.Som årbog for 

museet indeholder Fynske Minder en række artikler med emner fra museets mangeartede virksomhed. 

Alle artikler tager udgangspunkt i museets samlinger og arbejdsområder og beretter om 

de seneste forskningsresultater, fremlagt i et let og flydende sprog. Fynske Minder indeholder 

desuden en årsberetning, som i glimt resumerer årets gang i museet. 

Årsberetning 2010 


Årsberetning 2010 udgives i april 2011. Indholdet relaterer til de i Årsplan 2010 fremsatte arbejdsopgaver 

på såvel det overordnede plan som inden for de enkelte arbejdsområder. Der udgives 

to årsberetninger, dels en trykt udgave (tekniskudgave) med nøgletal for besøgende, foredrag, udgivelser, 

artikler, udstillinger, arrangementer o.s.v. og dels en "highlights" udgave med glimt fra 

året aktiviteter og større tiltag. Denne udgave indgår i Fynske Minder 2011 og som pdf-fil på 

hjemmesiden.Herudover produceres bidrag til Odense Kommunes Borgerberetning og Kulturarvsstyrelsen. 

Vikingetidens og middelalderens landbebyggelser på Fyn 


Vikingetidens og middelalderens landbebyggelser på Fyn. Nyere udgravninger, resultater & 

spørgsmål. Dette forsknings- og publiceringsprojekt tager afsæt i de senere års omfattende 

udgravnninger i de middelalderlige landsbyer på Fyn. Det er hensigten af udfærdige en syntesedannende 

publikation, der kredser om helt centrale spørgsmål i middelalderlandsbyforskningen. 

Her tænkes særligt på spørgsmål omkring landsbyernes etablering, organisation, byggeskik, arveforhold, 

toftestrukturer, erhverv, kontaktflader m.m. Foruden de forskningsmæssige resultater vil 

der i publikationen blive udfærdiget arkæologisk metodiske afsnit afspejlende de udfordringer vi 

- 42 -

står overfor når vi udgraver i middelalderens landsbyer.Publikationen er tænkt som en "Stand der 

forschung" i henhold til den middelalderlige landbebyggelse på Fyn og udgravningen heraf. 

NOCTURNE 



Lille katalog i tilknytning til Nocturne-udstillingen med bidrag af projektansvarlige og eksterne. 

Se ID 2923. 

Møllegårdsmarken - udarbejdelse af beretning 


Udarbejdelse af udgravningsberetning for kampagner i årene 1988-93. Udarbejdelse af så detaljerede 

anlægs- og genstandsbeskrivelser, at der efter arbejdets afslutning kan foreligge et ukommenteret 

katalog svarende til Brudager-gravpladsens bind II. I dette vægtes grave og hertil relaterede 

anlæg incl. vej- og vandforløb højt og bopladsanlæg fra sten- og bronzealder meget lavt. 

Møllegårdsmarken - katalog 


Katalogets udformning skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der er indvundet i forbindelse med 

udarbejdelsen af kataloget til Brudager-monografien (ID 2434). 

Kritisk revideret udgave af Min fynske Barndom 


Udgivelse af Carl Nielsens barndomserindringer i en kritisk revideret udgave med noter. 

Gudme/Lundeborg - The Roman Connection 


Udgivelse af resultater fra forskningsprojekt, se ID 933. 

H.C. Andersens brevveksling med Christian Høegh-Guldberg 


De fleste kender til historien om, hvorledes den drengen H.C. Andersen kom i audiens hos prinsguvernør 

Christian Frederik på Odense Slot. Færre ved, at audiensen blev foranstaltet af oberstløjtnant 

Chr. Høegh-Guldberg, der var den første, der overhovedet så geniet i skomagerdrengen. 

Høegh-Guldberg blev således digterens første velynder, han støttede drengen også på afstand, da 

Andersen i 1819 tog til København. Her trådte broderen, forfatteren Frederik Høegh-Guldberg, i 

rollen som velynder. På det Kongelige Bibliotek ligger brevene mellem Andersen og denne familie 

hengemt i fascikler. 

Fagarkæologisk tidsskrift 


Arkæologi ønsker at udvikle et fagarkæologisk tidsskrift med redaktion og udgivelse på Odense 

- 43 -

Bys Museer. Årsagen er, at de seneste års meget høje udgravningsaktivitet har genereret en række 

spændende og banebrydende resultater, store som små. Samtidig er der nyligt kommet en række 

ministerielle krav om forskning på museerne og krav i Kulturarvsstyrelsens Museumsudredning 

om øget tilgængelighed af og hurtig tilgang til resultaterne af de arkæologiske underøgelser. Forholdene 

harmonerer dårligt med, at mulighederne for at få den arkæologiske viden ud gennem de 

seneste år er blevet gradvist forringede ved uregelmæssighederne i udgivelse af Journal of Danish 

Archaeology, nedlæggelsen af Arkæologisk Udgravninger i Danmark mv. Samlet set er der således 

opstået et meget stort behov for at finde et medie, hvor museets arkæologiske resultater kan 

udkomme. 

Vision og virkelighed - antologi (MASKOT) 


I antologien Vision og virkelighed præsenterer en række lokale forskere deres bidrag til at forstå 

Odenses udvikling og grundlaget for det Odense, der i dag diskuterer sin fremtid og udformningen 

byens rum såvel som byens selvbillede. Bogen giver på udvalgte, centrale områder et længere perspektiv 

på Odenses udvikling og sætter byens udvikling i perspektiv – såvel i forhold til andre 

danske og internationale forhold som til andre perioders tanker og handlemåder. Bogen er grundlæggende 

et historisk værk, der skildrer udviklingen på et antal centrale felter, der er afgørende for 

at forstå de nuværende vilkår og giver et kvalificeret grundlag for at diskutere løsninger og visioner 

for byen – både dem der forbliver drømme og dem, der bliver til virkelighed. Det vil dog på 

samme tid være en samtidskommentar og en kvalificering af diskussionerne om byens udvikling i 

fremtiden, og det vil derfor være nærliggende at medtage relevante bidrag også fra andre områder 

end alene faghistorie, i denne sammenhæng Kulturstudier. 

Informationsfolder og formidlingsmateriale til Kunstneratelier på 2. sal 


Informationsmateriale til børn og voksne, der med udgangspunkt i atelieret behandler kunstneriske 

emner som f.eks. teknikker og materialer, kreativtitet og kunstnerliv. 

Wikipedia.dk + Odense Bys Museer 


Der etableres et varigt samarbejde med wikipedia, med henblik på, som fast praksis, at publicere 

viden på Wikipedia. Se evt: http://www.nytimes.com/2010/06/05/arts/design/05wiki.html 

Udgivelser i serien "Fynske Fortællinger" vedr. aspekter af Fyns Kunstmuseums 

samling, 2011-14 


Udgivelser i serien "Fynske Fortællinger" jf. forskning i delaspekter af Fyns Kunstmuseums samling 

(ID 3586): 

Følgende emner er relevante: 

1. Genrebilleder 

2. Landskaber 

3. Portrætter 

4. Opstillinger 

5. Abstrakt, konkret og systemisk kunst - i.e. museets speicale 

- 44 -

6. Værker med religiøse motiver 

7. Værker med reference til mytologier 

Katalog til "Aftenlandet" 


I forbindelse med udstillingen ”Aftenlandet”, der omhandler landskabsmaleri i den florissante tid 

o. 1800, udgives et omfattende katalog, der vil rumme artikler om tiden, 

kunstnerne og temaerne, om landskabsmaleriets fremvækst og betydning i slutningen af 1700tallet, 

om landboreformerne og det rige handelsliv, om samtidens mæcener, om guldalderen før 

guldalderen, om påvirkningerne fra udlandet og dønningerne fra Den franske Revolution, om 

landskabets forandring i anden halvdel af 1700-tallet samt om tidens litteratur og samspillet med 

billedkunsten. Endvidere vil kataloget indeholde en omtale og analyse af hvert enkelt af udstillingens 

værker samt komplet litteratur- og henvisningsoversigt for hvert værk, således at kataloget 

fremover vil være et referenceværk for periodens landskabskunst. Se ID 3255. 

Årsplan 2012 


Tilrettelæggelse og produktion af Årsplan 2012 samt følgeårene 2013-2015 i henhold til procedure 

for planarbejdet i 2011. 

Folder "Musik på Fyns Kunstmuseum" 


Udgivelsen af en lille selvstændig publikation med en oversigt over samtlige musikarrangementer 

på Fyns Kunstmuseum i 2011, omfattende de to årlige Kultureftermiddage, det nye tiltag, Jazz + 

Kunst samt øvrige musikarrangementer.Udgivelsen indgår som et led i markedsføringen af musik 

i byen. 

Publikation om genrefremstilllinger, 2011 


Publicering af forskning i genrefremstillinger før og nu - med afsæt i værker i egen samling og 

med udblik til genrefremstillinger i ind- og udland.Traditionelt har man alene talt om "genremalerier", 

men igennem tiderne er der også skabt skulpturer af tilsvarende hverdagsscener.Gennemgående 

betragtes genrebilleder som et tema, der hidrører den sene 1700-tal og specielt 

gør sig gældende i 1800-tallet for nærmest at forsvinde fuldstændig i begyndelsen af 1900-tallet. 

Men en række kunstnere har skabt værker, der kan ses i forlængelse af denne noget forkætrede 

genre, herunder Kurt Trampedach og Leonard Forslund, som begge er repræsenteret med værker 

på Fyns Kunstmuseum.Publicering af forskning i genrefremstillinger før og nu - med afsæt i værker 

i egen samling og med udblik til genrefremstillinger i ind- og udland.Traditionelt har man alene 

talt om "genremalerier", men igennem tiderne er der også skabt skulpturer af tilsvarende hverdagsscener. 

- 45 -

Projekttype: Udstilling 

Sindet: Nyt udstillingselement i H.C. Andersens Hus 


Det er målet at foretage en mindre rokade i H.C. Andersens Hus for at sikre et stadigt højt niveau 

for udstillinger og formidling. Tegninger og klip skal flyttes ned i skatkammeret, idet lysforholdene 

bedre kan styres her. I stedet skal der opbygges en ny udstilling i det rum, som har været betegnet 

kunsten. Den nye udstilling skal være semi-permanent og ikke andrage særudstillingens karakter. 

Udvikling af udstillingsideen varetages af Enheden H.C. Andersen og Carl Nielsen under 

medvirken af udstillingsarkitekt Eskild Laursen og udgangspunktet er at lave en receptionspsykologisk 

udstilling om H.C. Andersens sjæleliv - "Sindet/The Mind". 

Ny kulturhistorisk udstilling på Møntergården 


En ny udstillingsbygning i Møntergården er under projektering. Arkitektkonkurence afvikles i 

2009, bygningen projekteres i 2010 og opføres i 2011. Parallelt hermed udvikles, tilrettelægges og 

produceres en kulturhistorisk udstilling med forventet afslutning (publikumsadgang) i foråret 

2012.Den kulturhistoriske udstilling skal, jf. det gældende formidlingskonceptets tre ben, baseres 

på dét element, der er det særlige ved et besøg i "skatkammeret", nemlig mødet med de originale 

genstande. Udstillingen skal rumme et omfattende og bredt udsnit af museets samlinger og afspejle 

den kulturhistoriske udvikling fra forhistorisk tid til moderne tid. Historiefortællingen og den 

scenografiske ramme baseres på digitale medier - en såkaldt flad scenografi - med film, lyd, projekteringer 

og lyssætning, medens genstandene er de eneste fysisk rummelige og tredimensionelle. 

Et håndtryk - Dansk-fransk avantgardekunst 1945-1980 


Et håndtryk - Dansk-fransk avantgardekunst 1945-1970 

Værker fra Statens Museum for Kunst og Fyns Kunstmuseum. 

Oplev Fyns Kunstmuseums markante samling af konkret kunst fra perioden 1945-1970 i dialog 

med samtidig fransk-europæisk avantgardekunst fra Statens Museum fra Kunst! Med det berømte 

parisiske Galerie Denise René som drivkraft opstod der blandt efterkrigstidens kunstnere et særdeles 

sprudlende og eksperimenterende kunstliv – en avantgarde, der dyrkede abstraktionen, den 

rene geometri, bevægelse og rum med henblikpå at skabe en konkret og ny realistisk kunst. Dette 

vitale møde mellem dansk og franskkunst involverede en lang række danske kunstnere, Robert 

Jacobsen og Richard Mortensen samt Linien II-kunstnerne Gunnar Aagaard Andersen, Paul Gadegaard, 

Ib Geertsen m.fl., der samarbejdede med galleriets vigtigste kunstnere Jean Dewasne, Jean 

Deyrolle, Maurice Estève, Serge Poliakoff og Victor Vasarely.Med afsæt i de to museers samlinger 

stilles der skarpt på fremkomsten af den konkrete kunst og dens brede internationale betydning. 

På stregen - grafik fra museets samling 


Skiftende udstillinger med værker fra museets samling af ca. 5000 tegninger og grafiske værker.2- 

4 udstillinger pr. år. I 2011 vises ophængninger med: Forår: Steffan Herriks grafik - suppleret med 

indlån af enkelte af kunstnerens skulpturer 

- 46 -

Aftenlandet 


AFTENLANDET. Stemninger og motiver i dansk landskabsmaleri omkring 1800. Udstillingen, 

der er blevet til i et samarbejde mellem Thorvaldsens museum og Fyns Kunstmuseum,sætter fokus 

på det danske landskabsmaleri fra ca. 1770-1810, som netop i denne periode begyndte at udvikle 

sig til et selvstændigt dansk udtryk. O. 1800 fandt meget store forandringer sted i den vesterlandske 

kultur, herunder også i Danmark. Overordnet set begyndte det eksisterende verdensbillede og 

verdensorden at gå i opløsning i slutningen af 1700-tallet, hvilket blandt andet Den franske Revolution 

varet markant udtryk med afsmittende virkning et halvt århundrede senere herhjemme med 

alt, hvad det indebar af nye aktiviteter inden for søfart, handel og begyndende industri. Udstillingen 

vil vise, at der var en ”guldalder før Guldalderen”, nemlig i form maleriske skildringer af et 

lykkeland i et gyldent lys, der havde rødder tilbage til guldalderforestillinger i antikken og hele 

den arkaiske tradition i malerkunsten især eksponeret i den franske maler Claude Lorrains arbejder.Udstillingen 

behandler blandt andet følgende temaer: Den svundne guldalder og en ny guldalder. 

Den stemningsfulde natur. Det kultiverede landskab og de forskelligartede vilkår for herskab 

og bonde. Haven som et lille paradis. Afsked, minder og tab. Samt udsigt til fremtiden med de nye 

vilkår og muligheder. 

Tematisk og periodemæssigt er udstillingen bundet op på Thorvaldsens Museums og Fyns Kunstmuseums 

samlings- og forskningsområder, nemlig perioden omkring den unge billedhugger Bertel 

Thorvaldsens virke i København, hvor maleren Jens Juels skabte sinemange landskabsscenerier 

fra sine rejser i udlandet og herhjemme. 

Arkæologisk miniudstilling 


På Møntergården kan du året igennem se mini udstillinger med interessante fund fra aktuelle arkæologiske 

udgravninger på Fyn. Kig ind i receptionen hvor der er fri adgang til at se udstillingen. 

IDEAL (Ein Gespräch). Et dialogprojekt af Ingvar Cronhammar og Morten Stræde 


To af landets mest markante billedkunstnere, installationskunstneren Ingvar Cronhammar og billedhuggeren 

Mortemn Stræde, er gået sammen om et fælles projekt. Det består, som de selv udtrykker 

det "af en fællesskabt rumdannelse indeholdende to gestalter i samtale med hinanden". Det 

er første gang, de to kunstnere samarbejder om et projekt.Cronhammar og Stræde har begge tilknytning 

til Fyns Kunstmuseum, idet de begge tidligere har udstillet på museet. Desuden er førstnævnte 

repræsenteret med flere værker på museet.Ingvar Cronhammar kendes først og fremmest 

som skaberen af Danmarks største permanente værk i offentligt rum, "Elia" ved Herning. Men 

kunstneren er også repræsenteret i Odense med instalationerne "Camp Fire", 1993) i Munke Mose 

og "As if throug a Glass and Darkly - the Landscape", 2007 ved Odense teknikum ved Niels Bohrs 

Allé.Morten Stræde var i årene 1994-2002 professor i billedhuggerkunst ved Det Kgl. Danske 

Kunstakademi og er repræsenteret med værker på Statens Museum for Kunst, ARoS og en række 

andre dabske kunstmuseer."IDEAL" vises desuden på Vendsyssel Kunstmuseum og Nils Stærk 

Galleri i København. 

- 47 -

Udstilling med Joe Petagno 


Kom ind og oplev Joe Petagnos metal univers på Fyns KunstMuseum. Joe Petagno er nok mest 

kendt for Möterheads "Snaggletooth" logo, men han har også designet covers for andre kunstnere 

som Pink Floyd, Led Zeppelin, Nazareth, Motörhead, Roy Harper, Marduk, Nightshade, og Illdisposed. 

Udstillingssamarbejde med Det Fynske Kunstakademi, 2011 


Genopstart af udstillingssamarbejdet med kunstakademiet, med den begrundelse at det ville knytte 

de to institutioner tættere sammen og brande Fyns Kunstmuseum som et sted hvor man ser levende 

kunst fra byens vækstlag. - Ny form skal finde jf. skift af rektor 2009. 

Sans for Samling 


I perioden fra den 15. marts til den 31. maj 2011 vises en udstilling med udvalgte værker fra Palle 

Skov Jensens private samling af moderne kunst kombineret med værker fra Fyns Kunstmuseum. 

Lyskunst (Et Håndtryk) 


I forbindelse med visningen af særudstillingen Et Håndtryk etableres en lyskunst på forpladsen 

og/eller facaden ved Fyns Kunstmuseum. Lyskunsten skabes af den hollandske lyskunstner Tamar 

Frank og præsenteres den 9. december i forbindelse med Odense Bys Museers jubilæumsfejring. 

Målet med udsmykningen er at understøtte særudstillingen, bibringe liv og lys til et potentielt 

spændende byrum og medvirke til at brande Odense Bys Museer som en nutidig kulturinstitution. 

Børn udstiller gækkebreve 


H.C. Andersens Hus udstiller de gækkebreve, som 4. klasses elever fra Hunderup-, Kragsbjerg- og 

H.C. Andersen skolerne har tilvirket under vejledning af billedkunstner Sonia Brandes. Hensigten 

med undervisningsforløbet såvel som med udstillingen er at sætte fokus på gækkebrevstraditionen, 

der er helt enestående for Danmark, og at styrke den fordybelse og kreative indsigt der opstår, når 

børn gives mulighed at klippe i papir med så kyndig en vejleder. I H.C. Andersens Hus bliver de 

flotte resultater vist frem under samme tag som digterens egne fantastiske papirklip. Undervisningsforløbet 

og udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Sonia Brandes, Odense Kommune 

og H.C. Andersens Hus. Udstillingen åbnes med en fernisering for børnene, og der vil være rig 

lejlighed til at beundre de mange fine og detaljerige klip i påskeferien.. 

- 48 -

Projekttype: International aktivitet 

Migration og integration 


Odense Bys Museer har gennem en årrække på såvel forsknings- som formidlingsmæssigt plan 

beskæftiget sig med udvandringen fra Danmark til USA og de danske (og øvrige skandinaviske) 

immigranter og deres efterkommeres integration i det amerikanske samfund. Det er målet i de 

kommende år at forfølge disse initiativer i et internationalt netværk med afsæt i et samsplil med 

udvalgte skandinaviske/europæiske institutioner og med tæt kontakt til forsknings- og formidlingsmiljøer 

i USA. Fra 2009 indgår Odense Bys Museer i projektet 'Narrative Identity, Social 

Integration and Stories of Nationhood: Post-Immigration Identity Formation among Danish, Latino 

and Irish Migrants', der med deltagelse af institutioner og forskere fra USA, Canada og 

Danmark og med Aarhus Universitet som projektledelse gennemføres frem til 2013. 

I Europa opleves i disse år en betydelig interesse for migration og integration med afsæt i den tid, 

hvor Europa afgav mange millioner mennesker til en oversøisk udvandring. Gennem fokus på 

denne migration trækkes tråde frem til nutidens situation, hvor Europa skal forsøge at integrere 

den meget store indvandring som har fundet sted gennem de sidste par årtier. Ved det Nordiske 

Historikermøde i Tromsø i august 2011 er migration et hovedtema. OBM er dansk repræsentant i 

kredsen af indlægsholdere. Ligeledes forventes i 2011 afholdt et seminar under projektet 'Narrative 

Identity, Social Integration and Stories of Nationhood'. Seminariet afholdes i USA. Endelig vil 

udgivelsen af den engelske udgave af 'Skandinaviske efterkommere i USA' blive præsenteret ved 

en forelæsningsserie og konferencer i USA i løbet af 2011 og 2012. 

De Vilde Svaner - på rejse 


Udstillingen De Vilde Svaner - med H.M. Dronning Margrthes decoupager og dragter til filmen af 

samme navn - vistes i H.C. Andersens Hus i efteråret 2009. Åbningen fandt sted den 4. september, 

samme dag som filmen havde verdenspremiere ved visning i Odense Koncertsal. I starten af 2010 

indledtes en verdensturné med første stop for udstillingen i Franz Mayer Museet i Mexico City. 

Herefter fulgte i juni Meridian International Center i Washington DC, i september i Prince Gong’s 

Palace i Beijing og i slutningen af året yderligere to stop i Kina. I foråret 2011 forventes udstillingen 

vist i Tokyo og med afslutning på turneen i september i Rom. Udstillingens rejse og præsentation 

af filmen foretages i et samarbejde mellem Hoffet, JJ Film og Odense Bys Museer og i tæt 

kontakt med de respektive landes udenrigs- og kulturministerier samt de danske repræsentationer 

på stedet. 

Nordisk Eventyr Festival (4-års plan) 


I samarbejde med de nævnte eksterne institutioner bidrages med fagligt input til det af Torben 

Iversen initierede projekt: Nordisk Eventyr Festival.Festivallen tænkes delvist finansieret af Nordisk 

Kulturfond (Ansøgning i skrivende stund ved at blive afsendt). Med udgangspunkt i de tre 

nordiske børnebogs-forfattere HCA, Astrid Lindgren og Torbjørn Egner etableres en årligt tilbagevendende 

festival (på skift mellem Odense, Vimmerby og Kristiansand).Festivallen har tre dele: 

Eventen, Biblioteket og Undervisningen. Det vil primært være i forbindelse med sidstnævnte del, 

at HCA-enheden tænkes at bidrage. 

- 49 -

Projekttype: Arrangement 

Koncerter med ukendt? 


At fortsætte samarbejdet med Det Fynske SangSelskab og derigennem afvikle koncerter på højt 

plan, der supplerer de faste matinekoncerter ved Odense Symfoniorkester og er med til at tilgodese 

en af museets faste brugergrupper, det klassiske musikpublikum. 

Matinekoncerter ved Odense Symfoniorkester 


Gratis matiné-koncert i Carl Nielsen Museet. Koncerten tilrettelægges af Odense Symfoniorkester, 

og yderligere information fås ved henvendelse til orkestret. 

Julestemning 


Traditionen tro fyldes Carl Nielsens Barndomshjem med stemning og atmosfære, når vi sammen 

lader op til den travle julemåned. Vi gør bl.a. status over året, der er gået i Carl Nielsen regi, synger 

julesange og -salmer samt hygger med gløgg og hjemmebag. Som altid vil der også være en 

kulturel overraskelse på programmet. 

Carl Nielsens 146-års fødselsdag 


Traditionen tro festligholdes Carl Nielsens fødselsdag i det smukke barndomshjem i Nr. Lyndelse. 

Arrangementet, der afholdes i haven bag Carl Nielsens Barndomshjem, vil bestå af taler, fællessange 

og masser af musik. Den musikalske underholdning lægges igen i år i hænderne på et forrygende 

ensemble af sangere med tilknytning til Den Fynske Opera, der vil indføre os i "Fynsk Forår". 

Bonusaften for Carl Nielsens vennekreds 


I tilknytning til Carl Nielsens Barndomshjem findes en meget ihærdig, hjælpsom og engageret 

kreds af mennesker, der til ethvert arrangement gladeligt stiller op med frivillig arbejdskraft og 

derved sørger for, at arrangementerne kan gennemføres med meget små budgetter. Som tak derfor 

inviteres Vennekredsen en gang årligt til et eksklusivt arrangement, hvor de får indblik i andre 

sider af Odense Bys Museers virke. 

Espansiva: Filmfremvisning og overrækkelse af maleri 


I anledning af kunstneren Hans Tyrrestrup overrækker Carl Nielsen Museet sit maleri, der er en 

hyldest til Carl Nielsens værk, festligholder museet den smukke gestus og den kostbare donation. 

- 50 -

H.C. Andersens fødselsdag 


H.C. Andersens fødselsdag festligholdes i H.C. Andersens Hus på fødselsdagen den 2. april. Arrangementet 

der varer en lille time består af taler, oplæsning og musik. Som det væsentligste 

punkt i fejringen æres digterens minde ved varetagelsen hans testamentariske bestemmelse om, at 

tildele legatet - "H.C. Andersens Hjælp" - til en flittig skoledreng i Odense. I samme forbindelse 

tildeles legatet "H.C. Andersens Fonds Legat" til en flittig skolepige i Odense. 

Italiensk uge i H.C. Andersens Hus 


I anledning af 140-året for Italiens samling i 1861 arrangerer museet en række festligheder (foredrag, 

mad mm.) og udstillinger om H.C. Andersen og Italien. 

HCA Festspil 


I 1964 fik skuespiller Klaus Pagh den ide, at der hvert år skulle opføres et af H.C. Andersens 

eventyr på friluftscenen i Den Fynske Landsby. Festspillene i Den Fynske Landsby har siden udviklet 

sig til en folkekær begivenhed, der udspiller sig henover sommeren fra midten af juli til 

midten af august. I år fremfører festspillene en musical frit efter H.C. Andersens eventyr "Tommelise". 

Kulturnat i H.C. Andersens hus 


Kulturnatten i Odense vil i H.C. Andersens Hus vil i år stå i Italiens tegn. 

Bondekonens sysler 


Oplev nogle af de daglige sysler der var almindelige for kvinderne i 1800-tallet.. Du kan møde 

bondekonen, når hun arbejder med at karte og spinde den nyklippede uld om til den fineste tråd 

hun kan strikke sjaler af. Eller når hun er midt i det hårde arbejde med at bryde og hegle hørren, så 

den tilsidst kan bruges til at væve særkestof af. På Fjelstedgården har kvinderne travlt med at brodere, 

orkere eller lave smukke bukketter af lavendler. I Præstegårdens køkken byder kokkepigerne 

velkommen til en snak om og en smagsprøve på den mad der var almindelig at servere omkring år 

1900. Se i kalenderen hvem du kan møde - og hvad de arbejder med 

Koncert/foredrag med Goodiepal 


Goodiepal, Mainpal Inv. eller Gæoudjiparl aka Kristian Vester, er en af den danske musikscenes 

særeste eksistenser. Med en baggrund inden for moderne kompositionsmusik, har han gennem de 

seneste 15 år, været at finde inden for den elektroniske musiks mest komplekse og eksperimenterende 

forgreninger i rollen som udøver såvel som kurator. 

- 51 -

Landsbyens marker gøres klar 


Så er det atter tid til at komme i marken og få gjort jorderne klar til at blive sået til. Såningen forberedes 

med hestetrukne plove og harver.I år har landsbyen besøg af et spand æsler, der også 

kommer med i marken. Det var almindeligt at bruge æseltrukne markredskaber , især på Sydfyn i 

sidste del af 1800-tallet. I hestegangen vil tidl. Landmand Erling Lykke præsentere kornets kulturhistoriske 

udvikling. 

Landsbyens marker gøres klar til vinteren 


Markerne i Den Fynske Landsby skal gøres vinterklare. Med hestetrukne plove og harver bliver 

jorderne arbejdet godt igennem til næste års afgrøder. I hestegangen vil tidl. Landmand Erling 

Lykke præsentere kornets kulturhistoriske udvikling. 

Høstdag 


Høstdagen er en særlig festlig dag, som afslutter sommersæsonen med Levende Historie i Den 

Fynske Landsby. Denne dag bliver der høstet på markerne i Landsbyen, skiftevis med le, hvor 

karle og piger binder op, og med selvbinder og med bugserede majetærsker med hjælp fra Motorog 

Veterantraktorklubben Fyn. Hele dagen kan man opleve masser af motorer og traktorer af ældre 

dato.Når markerne er mejet , og pigerne har bundet en Høstkælling af det sidte neg. bliver 

kornet kørt ind.På pladsen foran Præstegården sluttes dagen af med masser af musik, sang og 

dans, når de gamle høst-traditioner holdes i hævd. Først stryger bønderne for kål - så giver madmor 

en "lille en" og så skal høstkællingen træde den første dans med en af karlene. Det er ikke kun 

korn der høstes på denne årstid. Landsbyen bugner af mange spiselige afgrøder - og Havernes afgrøder, 

vises frem i en flot høstudstilling i hestegangen. Hør også om kornets kulturhistoriske udvikling, 

præsenteret af tidl. Landmand Erling Lykke. I køkkenerne byder madmoder på smagsprøver 

og så er der tilrettelagt aktiviteter særligt for børn, som kan lave den fineste høstdukke af 

halm. 

Samarbejde med Musikforeningen Ørentvist 


Loungekoncert under Phono-festival. Samarbejde med musikforeningen Ørentvist, der blandt andet 

arrangerer "Phono Festival", der er en festival for elektronisk musik i Odense. Evt. omkring 

chill-out musik under "Phono Festival" eller et enkeltstående arrangement. 

"Arbejdstitel" - Landsbyens æbletrær og frugtbuske 


Formidling af frugt - grønt og især de gamle æble sorter som den Fynske Landsby har i sine mange 

haver og abildgårde gennem oplæg og guidede ture (Jens Ole Pedersen) og ved smagsprøver på 

forskelligt æblemost . 

- 52 -

Havevandring 

ProjektID: 3503 Startdato: 01.01.2011 Slutdato: 31.12.2011 Startår: 2011Kom med 

rundt i Landsbyens haver sammen med gartner Jens S Pedersen. Efter turen rundt i Landsbyen, vil 

der som noget ekstraordinært - blive mulighed for at købe stig et par stiklinger af exv tobak og 

sommerblomster. 

Smeden arbejder 


Besøg Landsbyens Smedje og oplev lyden fra ambolten og mærk varmen fra essen, når smeden 

laver hestesko og beslag: 

Kniplepigerne 


Mød Den Fynske Landsbys Kniplepiger i Præstegårdens forvalterbolig 

Huggehusarbejde 


På den selvforsynende gård var det nødvendigt, at kunne lave det meste selv. I huggehuset på Torupgården 

arbejder karlen flittigt med at lave kratter og river, tøjrpæle og malkeskamler. 

Biavl 


Bierne ved Fjelstedsgården og Davinde Vandmølle skal passes, og der skal samles honning til 

madlavningen. På dagen fortælles der om biavl før og nu, og du får et indblik i biernes forunderlige 

verden. 

Koen malkes 


Hver dag i sommerperioden kan du se en af Den Fynske Landsbys malkekøer blive malket på 

Præstegården. 

Smed et træsværd med runer 


På baggrund af træsværd fra vikingetiden snitter børnene deres eget sværd. Træsværdene 

er forskåret med en stiksav, så det ikke er en alt for stor snitte opgave. Når sværdet er færdigt gjort 

brændes der runer ind i klingen. 

Håndværk og restaurering 


Den Fynske Landsbys håndværkere arbejder året igennem med at restaurere og vedligeholde 

- 53 -

Landsbyens huse og gårde, så tidens tand og vejrlig ikke nedbryder mere end højst nødvendigt.Mød 

dem når de arbejder med de gammeldags redskaber og arbejdsmetoder. 

Ølbrygning 


Øl var en uundværlig del af bondens hverdagskost i 1800-tallet. Ølbrygning fandt sted på de enkelte 

gårde, og var en del af madmors ansvarsområde. Brygning af øl var yderst krævende og i dag 

finder vi det imponerende, at konen på gården, uden brug af "moderne" hjælpemidler, formåede at 

brygge holdbar velsmagende øl. 

Fårene klippes 


Følg med når Landsbyens får bliver klippede og hør om sortering og udnyttelse af ulden. 

Bededag 


I Præstegårdens køkken luner kokkepigerne hveder, og serverer med hjemmelavet syltetøj og en 

god kop kaffe. 

Gammeldags Landsby-jul 


Det er de rigtig gamle juletraditioner, som du oplever i Den Fynske Landsby. I mange af landsbyens 

huse vil der være liv og aktivitet, og alle du møder på din vej er iklædt dragter fra 1800-tallet. 

Smeden arbejder ved sin esse, og i værksteder og huggehuse arbejdes der med træ. Der bindes 

kranse af vinterens stedsegrønne planter og så er det også her du finder den smukke mistelten, 

friskplukket fra Landsbyens egne træer. Også i år er der mulighed for at besøge salgssteder i de 

forskellige huse, med ting der er lavet af folkene i Levende Historie i løbet af sommeren. Hvad 

med f.eks. at købe årets julegave; nålepuder af vævet bolster, broderede poser med lavendel samlet 

i Præstegårdens have, lommetørklæder og bogmærker som Kniplepigerne har kniplet og meget 

meget mere. Husflidsfolk kigger forbi for at sælge hjemmestrikkede uldsokker, filtede sko, trælegetøj, 

akvareller, hjemmebundede børster m.v. I køkkenerne er der smagsprøver på sulemad og 

julekager og på kroen skænkes der ud af den varme søde øl.Trænger du til et hvil på din tur rundt i 

Den Fynske Landsby, så er der rig mulighed for en hyggestund den gamle skole, hvor der bliver 

fortalt julehistorier. I vindmøllen kan du købe lune æbleskiver og punch. Fra lirekassen lyder 

stemningsfulde julesange. 

Hestevognskørsel 


Få en dejlig tur rundt i Landsbyen i hestevogn. Kusken fortæller gerne historien om huse og gårde, 

om dagens aktiviteter og Landsbyens dyr. 

- 54 -

Husflidsdage i Landsbyen 


Husfliden er alle dage blevet dyrket flittigt - og gennem tiderne har vigtigheden i at kunne lave 

arbejde med snilde og opfindsomhed sikret ting til hjemmet og ting til overlevelse. Håndværket er 

gået i arv og vi spore "den gode gamle husflid" frem til i dag. Den Fynske Landsby summer af liv, 

når husflidsfolk fra hele Fyn viser deres husflid og håndværk frem. Sammen med aktører fra Levende 

Historie, sætter vi denne dag fokus på knipling, uld og filtning, farvning af garn, halmbinding, 

drejning i træ, figurer lavt af savsmuld og meget mere. Alt sammen traditionelle danske håndarbejds- 

og håndværkstraditioner. Få en snak om de gamle arbejdsmetoder, der endnu er i brug 

selvom materialer og produkter kan have ændret sig gennem tiden. 

Æsler i Landsbyen 


Det er blevet en hyggelig tradition at Landsbyen får besøg af Landsforeningen Dansk Æselavl. 

Kig forbi og nyd synet af æselhopper med føl, trækæsler og klappeæsler. Samtidig kan alle interesserede 

få en generel information om æselavl. 

Levende Historie - sommer 


De smukkeste rammer, den dejligste landlige idyl, og masser af oplevelser til alle sanser. Klædt i 

flotte historiske dragter og arbejdende med dagligdags sysler, gør folkene fra Levende Historie 

1800-tallet til en levende og nærværende oplevelse, og en svunden tid folder sig ud. 

Den Fynske Landsby åbner ny sæson 


Den Fynske Landsby åbner sin sæson på denne dag. Derfor hejser vi flaget og byder sammen med 

formidlerne i Levende Historie, velkommen til et par hyggelige timer med folkemusik og dans, 

med formidlerne i deres flotte dragter (der efter en lang vinter trænger til at blive luftet og beundret) 

smagsprøver på fynsk bagværk og aktiviteter for børn. 

Håndværksdag 


Kom og oplev en dag i Den Fynske Landsby hvor vi sætter fokus på det gamle håndværk og metoder 

til at bygge og restaurere bygninger, der er flere hundrede år gamle. Der er masser af muligheder 

for selv at prøve kræfter med det gamle værktøj, høre spændende oplæg og få gode råd, når 

malere, murere og tømrer viser hvordan man førhen huggede med bredbil eller brugte blod, til at 

male med. 

Div arrangementer vedr. " Aftenlandet" 


Til belysning af de kunst- og kulturhistoriske aspekter af udstillingen Aftenlandet, der finder sted i 

- 55 -

perioden den 23. juni til 23. oktober 2011, afholdes en række arrangementer, nemlig: foredrag, 

musik, ture, film m.v. 

Kulturnat på Fyns Kunstmuseum 


Kulturnat i samarbejde med Gæsteatelier Hollufgård og Det Fynske Kunstakademi. 

Kunstrunden 


Kunstrunden arrangeres i samarbejde med kunstinstitutionerne på Brandt. Instiitutionerne arrangerer 

på skift omvisninger i særudstillinger eller i den permanente samling som et særligt tilbud til 

publikum. Kunstrunden finder sted uden for feriemånederne juni, juli, august samt december. 

Funktionen kunsthistorie, Odense Bys Museer forestår 4-6 Kunstrunder årligt. 

Familieteater i Den Fynske Landsby 


Årets sommerteater i Den Fynske Landsby bliver familieteater med John Doe Teatret ved Jesper 

Dupont og Mchael Grønnemose. Teaterforestillingen bliver en fortælling over H.C. Anderseneventyret 

Lille Claus og Store Claus. Forestillingen tager udgangspunkt i samspillet mellem de to, 

og fortællingen leges frem og nærmest opstår undervejs. 

UNPLUGGED - Kunststafet med kunstnerne Dan Jensen og Jes Fomsgaard 


Kendte kunstnere fortolker kendte værker på Fyns Kunstmuseum! Kunststafet med Dan Jensen og 

Jes Fomsgaard 

I efteråret 2011 inviterer Fyns Kunstmuseum kunstnerne Dan Jensen og Jes Fomsgaard indenfor i 

museets nye atelier. Her vil de i perioden 20. september - 15. oktober skabe en moderne kunstnerisk 

fortolkning af et af museets mest elskede værker af H.A Brendekilde "Udslidt " fra 1889. Publikum 

har igennem hele perioden mulighed for på første hånd at opleve den kunstneriske proces 

og indgå i dialog med kunstnerne. 

Kultureftermiddag på Fyns Kunstmuseum, 2011 


Afholdelse af kultureftermiddag på Fyns Kunstmuseum med hhv. omvisning/foredrag om et aktuelt 

tema samt koncert. Arrangementet forestås af Enheden kunsthistories inspektører i samarbejde 

med Det Fynske Musikkonservatorium. 

Jazz+kunst (arb.titel) 


Jazz+kunst er et nyt tiltag, der indebærer fire årlige koncerter med jazz/rytmisk musik fremført af 

studerende fra musikkonservatoriet under ledelse af Anders Mogensen. Koncerterne finder sted i 

februar, april, september og november. Musikken tager afsæt i Fyns Kunstmuseumssamling og 

- 56 -

komponeres eventuelt til lejligheden.De studerende er tilknyttet Dexter m.v., hvor det er tanken at 

kunstmuseet skal fungere som et nyt spillested. 

Cafesamarbejde med Cafe Gertrud 


For at yde gæsterne på Fyns Kunstmuseum en ekstra service etableres et samarbejde med Cafe 

Gertrud, således af et besøg på kunstmuseet kan følgs op med et cafébesøg til favorabel pris. 

Samarbejde med Danseteater Ingrid Kristensen 


Fortsat samarbejde med Danseteater Ingrid Kristensen om en eller flere forestillinger i 2011 på 

Fyns Kunstmuseum. 

Julemandens butik 


Skolestuen indrettes som en rigtig hyggelig gammel butik - gerne lidt "huleagtig". Masser af julestemning, 

hvor børn kan gå på opdagelse og finde spændende legetøj. 

Kulturnat på Møntergården 


Traditionen tro holder bymuseet Møntergården åbent på kulturnatten. Hvilke aktiviteter der tilbydes, 

bliver afgjort i løbet af foråret, og fremgår af programmet for kulturnatten. 

Julemarked 


Når du besøger det store H.C. Andersen Julemarked i den gamle bydel i Odense, bydes du velkommen 

til historisk jul på Møntergården. Her kan du opleve julestemning som i en dansk købstad 

i 1800-tallet. Området omkring Møntergården vil også i år summe af liv og danne en autentisk 

ramme om historiske aktiviteter, der hørte til i byen i juletiden. Artister udklædt i tidstypiske dragter 

vil optræde i gården. 

Skumringstur - årets gang - forår 


Årets gang var og er af afgørende betydning for arbejdet på gårde og i landbruget. Med årets gang 

ændres dagens længde og lysforholdene, som jo er afgørende for mange aktiviteter. Ligeledes spiller 

det ind på hverdagen, om man boede i skoven, ved kysten eller i de flade sletteområder. Klimaet 

forandrer sig nemlig over lange tidsrum, men det ændrer sig også fra egn til egn, fra sted til 

sted. Betyder det noget for afgrøder og aktiviteter? Endelig: vejret kender vi alle. I dag kan det 

forudsiges. Kunne det også det i 1800-tallet? På denne, første, skumringstur i 2011 går vi i dybden 

med de årstidsbestemte forhold i landbosamfundet. På gården og ude i marken. Temaet er foråret. 

- 57 -

Skumringstur - årets gang - sommer 







forudsiges. Kunne det også det i 1800-tallet? På denne, anden, skumringstur i 2011 går vi i dybden 

med de årstidsbestemte forhold i landbosamfundet. På gården og ude i marken. Temaet er sommer. 

Skumringstur - årets gang - efterår 







forudsiges. Kunne det også det i 1800-tallet? På denne, tredje, skumringstur i 2011 går vi i dybden 

med de årstidsbestemte forhold i landbosamfundet. På gården og ude i marken. Temaet er efterår. 

Skumringstur - årets gang - vinter 







forudsiges. Kunne det også det i 1800-tallet? På denne, fjerde, skumringstur i 2011 går vi i dybdenmed 

de årstidsbestemte forhold i landbosamfundet. På gården og ude i marken. Temaet er vinter. 

Foredrag i samarbejde med folkeuniversitet 


Traditionen tro samarbejder Odense Bys Museer med Folkeuniversitetet i Odense om et eller flere 

foredrag, forelæsninger eller seminarer årligt med relation til Fyns Kunstmuseums samling 

og/eller særudstillinger. 

- 58 -

Projekttype: IT 

Historisk Atlas 


Videreudvikling af Historisk Atlas - både teknisk og indholdsmæssigt. Teknisk understøttelse af 

samarbejdspartnere i region Syddanmark og nye samarbejdspartnere på Sydsjælland/Lolland- 

Falster. 

Byrummets Kulturarv 


Baseret på en digital platform tilrettelægges et nyskabende og bredspektret formidlingskoncept, 

der gennem samarbejde mellem museum, universitet, arkiver, byforvaltning, fonde og erhvervsliv 

skaber rammerne for en unik formidling af Odenses bymidtes historie og udvikling fra middelalderen 

og frem til den moderne by. Projektet er relateret til ’projekt Thomas B. Thriges Gade’, der 

tager sit udgangspunkt i byrummet og koncentrerer sig om at skabe en nærværende og involverende 

formidling med forbindelse til de to andre formidlingsformer, web og udstilling. Projekt Thomas 

B. Thriges Gade gennemføres i MASKOT-samarbejdet og involverer forskning i byhistorie, 

antikvariske opgaver i form af arkæologiske udgravninger og altså en bred formidlingsindsats. 

Historiske Universer Online 


Projektet sigter mod en realisering af formidlingspotentialet i vores datasamling (i form af projektet 

Musuni - ID 2978). Tanken er at udvikle en lang række formidlingsplatforme (websites og applikation), 

hvor det omfattende datagrundlag i Musuni muliggør krydsreferencer mellem historiske 

genstande og fortællinger. For brugere vil dette betyder muligheden for at bevæge sig mere 

smidigt, frit og på kryds og tværs i materialet. Målsætningen er bl.a. at implementere en høj grad 

af automatisering i processerne omkring digital tilgængeliggørelse og formidling. Med en gennemtænkt 

og grundig opmærkning af vores digitale objekter, kombineret med let adgang til data 

på programmeringsniveau via webservices, muliggøres at Odense Bys Museer med tiden tilbyder 

et mangfoldigt og spændende univers af virtuelle steder der indbyrdes hænger sammen. 

Online museumsbutik v2 


Odense Bys Museum har brug for en ny online museumsbutik. Målsætningen er at udskifte den 

eksisterende tekniske platform mhp. øget brugervenlighed, lettere administration og øget salg. 

OBM @ Creative Commons 


I 20111 ønsker Odense Bys Museer ledergruppe af lægge grunden for en fremtidig anvendelse af 

Creative Commons, som juridisk platform for håndtering af digitale kulturarvsobjekter og deling 

af disse med offentligheden. Det er Odense Bys Museers holdning, at kunst- og kulturhistoriske 

objekter, der ikke er omfattet af enerettigheder for andre, frit skal stilles tilgængelig online. Et 

- 59 -

smidigt og juridisk fundament til håndtering af ophavsret er således en forudsætning for realiseringen 

af denne ambition.Se http://www.creativecommons.dk/om/Den praktisk implementering af 

Creative Commons afhænger af en udvidelse af museets objektmodel og digitale grænseflader til 

de digitale samlinger, og kan således tidligst påbegyndes i 2012. 

Historisk Atlas - Fynske Jernaldergrave 


I 2009 udgav Odense Bys Museer en monografi om jernaldergravpladsen Brudager Mark på Sydøstfyn. 

Denne publikation udgør bind 6 i katalogserien Fynske Jernaldergrave. De seks bind rummer 

beskrivelsen af mere end 5000 fynske gravfund fra tidsrummet 500 f.Kr.-500 e.Kr. Dermed er 

Fyn og omliggende øer det eneste landskab i Sydskandinavien, hvorfra der foreligger en fuldstændig 

publikation af gravfund fra så langt et tidsrum af oldtiden. Publikationernes stil og karakter 

gør, at de fortrinsvis er rettet mod fagfolk og særligt interesserede amatørarkæologer. Indholdet er 

imidlertid så interessant og i mange tilfælde spektakulært, at det også fortjener at blive udbredt til 

et større publikum. Dette kan gøres via Historisk Atlas, idet man her kan give alment arkæologiinteresserede 

personer adgang til et spændende forhistorisk univers med et stort formidlingsmæssigt 

potentiale. På samme tid kan store mængder af indsamlede og bearbejdede data gøres tilgængelige 

for inden- og udenlandske fagarkæologer, studerende og særligt interesserede amatørarkæologer. 

Dataeksport til Museernes Samlinger og Europeana 


Målsætningen med projektet er at honorere den lovbestemte forpligtelse der tilsiger at Odense Bys 

Museers digitale samlinger skal være tilgængelige på Museernes Samlinger (KUAS) inden udgangen 

af 2011. Arbejdet vil basere sig på anvendelse af Regins webservicelag og afsluttes senest 

31/12-2011.Fyns Kunstmuseums samling vil ligeledes blive eksporteret til Kunstindex Danmark.Derudover 

er ambitionen, at vi i samme periode kommer godt i gang med at eksportere vores 

samlinger (eller relevante dele) til det europæiske fællesregister for kunst- og kulturhistorie Europeana. 

Udvikling af HCAHus Mobil Apps (4-års plan) 


I lighed med andre større museer med mange internationale gæster, hvoraf mange allerede i skrivende 

stund har udviklet smartphone- og online applikationer, bør H.C. Andersens Hus også kunne 

tilbyde sådanne alternative måder at præsentere og bruge museet på. 

Historisk Atlas - OBM formidling 


Historisk Atlas er under fortsat udvikling og nye samarbejder (med fx Det kgl. Bibliotek og Dig- 

Dag) er under opsejling. Sideløbende med dette er det vigtigt, at Odense Bys Museers eget indhold 

på Historisk Atlas bliver udviklet. Historisk Atlas er en af OBMs vigtigste digitale platforme 

til formidling af kulturarven, og skal dets potentiale for alvor udnyttes skal der laves en plan for 

hvad, der skal formidles og hvordan vi gør det. Der nedsættes derfor i efteråret 2010 en koordinationsgruppe 

for indhold på Historisk Atlas, der skal koordinere og planlægge Odense Bys Museers 

- 60 -

egen formidling på Historisk Atlas. Koordinationsgruppen består blandt andet af repræsentanter 

for de fire faglige enheder. I planperioden er Historisk Atlas valgt som væsentlig formidlingsplatform 

i forhold til Odense Bys Museers formidling af kulturarven på stedet. Det sker i forbindelse 

med webgruppens og kulturlandskabs- og byrumsgruppens igangværende udviklingstanker i forbindelse 

med den nye udstilling om Fyns og Odenses kulturhistorie. Den fortsatte udvikling af 

Historisk Atlas sker gennem indgåelse af samarbejder og partnerskaber regionalt såvel som nationalt 

mellem HAS og nye partnere. Målet er et nationalt Historisk Atlas. 

- 61 -

Projekttype: Bygninger og inventar 

Møntergården - fortsat lokaleindretning 


I forbindelse med den løbende udvikling af Møntergårds-karreen som hovedmuseum og herunder 

overtagelse af naboejendomme vil der ske en fortsat indretning af kontorer og arbejdslokaler. I 

foråret 2011 gennemføres flere rokeringer for at opnå bedre udnyttelse, funktionalitet og internt 

samarbejde. 

Opførelse af ny udstillingsbygning ved Møntergården 


Med baggrund i bevillinger fra A.P. Møllers Fond og Odense Kommune opføres en ny udstillingsbygning 

på ca. 2000 kvm ved Møntergården i perioden 2010-2012. 

Udskiftning af kasseapparater på museerne 


Etapevis udskiftning af kasseapparater ved Odense Bys Museer hvor galme kasseapparater udskiftes 

til mere tidssvarende kasseterminaler. Det vil være en stor fordel i forbindelse med optimering 

af indkøbs- og lagerstyringsprocedurer, og derved forbedre indtjeningen i museumsbutikkerne. 

Potteplanter i Den Fynske Landsby 


I takt med at interiør i Den Fynske Landsbys huse opstilles efter "faste årstal" er det blevet 

synligt at potteplanterne i husene ikke har haft en egentlig overordnet plan for placering. 

Endemålet er at placere de korrekte planter de steder der kunne tænkes at være potteplanter - i 

de tidssvarende urtepotter / evt. skjulere. Således vil endnu en dimension blive tilført formidlingen 

– evt. tilknyttet omvisninger om de gamle potteplanter - deres historie og udvikling. 

Møntergårdens gårde og uderum 


Med afsæt i arkitektkonkurrencens forslag til samlet dispositionsplan for Møntergårdens gårdrum 

og uderum skal der udarbejdes en konkret plan for den fremtidige indretning og anvendelse af 

Møntergårds-området. Dette skal ske i koordination med igangværende opførelse af ny udstillingsbygning 

og den samlede lokaledisposition for kontorer, værksteder og øvrige arbejdslokaler. 

- 62 -

Projekttype: Samlinger og arkiver 

Gennemgang af klima og lys i alle udstillinger samt magasiner 


Alle udstillinger og magasiner ved Odense Bys Museer, skal have gennemgået deres klima. H.C. 

Andersens Hus vil være det første museum, som gennemgås. Dataloggere (som måler temperatur 

og luftfugtighed) bliver parvis flyttet fra rum til rum, og de indsamlede data vil inden årets udgang 

blive evalueret. Fyns Kunstmuseum og malericontainer CT24 og fotocontainer på Fællesmagasinet 

vil blive det næste, som undersøges. Herefter følger de andre museer og magasiner. Lysniveauet 

checkes desuden. Hvis det viser sig, at klimaet ikke lever op til de gældende standarder, 

skal det tilrettes. Der skal desuden laves en procedure/findes et system til regelmæssig kontrollering 

af klimaforholdene ved Odense Bys Museer. 

Historiske Samlinger 


Odense Bys Museer ønsker at få overblik over samlingerne. Nu er vi nået til Historisk tid. Et sådant 

overblik skal lede til øget forståelse af samlingernes dækningsgrad. Om de giver et godt billede 

af den materielle fortid, og om f.eks. aldersspredningen er passende. Afledt heraf vil man 

kunne gøre indsamling og kassation mere kvalificeret samt blive klar over konserveringsbehovet. 

Man vil også i høj grad kunne drage nytte af samlingsgennemgangen i forbindelse med kommende 

udstillinger. 

H.C. Andersens 1. udgaver: Skanning og database 


Førsteudgaverne af H.C. Andersen værker scannes og tilgængeliggøres i database-form. Derved 

åbnes mulighed for at sammenholde førsteudgaverne med såvel de originale manuskripter som 

senere udgaver af værkerne: En funktion der har været efterspurgt af studerende og forskere. 

Scanningen tænkes at følge kronologien i udgivelserne og den færdige database at knyttes til de 

øvrige eksisterende HCA-databaser, sådan at der bliver mulighed for krydsreferencer/interlinks - 

som del af projektet H.C. Andersens Univers. 

Affotografering af Carl Nielsen Museets samling 


Der er ikke mange år til en nyindretning af museet for ægteparret Carl og Anne Marie Carl- 

Nielsen skal stå færdigt. Lige nu er projektet så meget i begyndelsesfasen, at der ikke engang forefindes 

en elektronisk registrering af samlingerne. Dette arbejde er dog i gang. I øjeblikket er parrets 

bogsamling og al øvrig bohave i de to rekonstruerede stuer på Carl Nielsen Museet ført ind i 

den elektroniske registrering. En fotografisk registrering af genstandene mangler dog. En sådan 

ville med stor fordel kunne bruges både som dokumentation i den interne database over samlingen, 

som garanti i forbindelse med tyverisager og ikke mindst interaktivt i den nye udstilling. 

- 63 -

Scanning og tilgængeliggørelse af gamle konserveringsrapporter 


Før Bevaringsfunktionen gik over til at bruge digitale konserveringsrapporter i 1997 blev alle data 

om konserverede jordfundne og kulturhistoriske genstande sammenfattet på analoge kartotekskort 

og siden i skemaform. 

Dette materiale står nu vanskeligt tilgængeligt i 7 flyttekasser i kælderen under Trækonserveringen. 

Arkæologer såvel som konservatorer og kulturhistorikere skal af og til bruge oplysninger fra 

disse akter. 

Arbejdet har ikke nogen tidsramme, og det kan udføres af weekendværter på Møntergården efter 

instruktion fra Bevaringsfunktionen og evt. IT samt den arkivansvarlige (MBH) når der er ledige 

stunder. Hovedparten af materialet kan scannes. 

Musuni - omlægning af databaser 


Oprydning i skov af knopskudte databaser, konsolidering og kvalitetsløft af data, udvikling af 

webserviceslag til intern og ekstern brug, ny webbaseret arbejdsgangorienteret grænseflade, integration 

med Intranet, museum.odense.dk, websites og andre systemer (evt. mobile platforme). 

Herunder fastlæggelse af rutiner og arbejdsgange i forbindelse med eksport af data til centrale 

registre – Museernes Samlinger og Europeana og evt. andre. 

Oversigt over ikke EDB-registrerede genstande . 

Opdatering/scanning/fotografering/dokumentation 


Formålet med projektet er at få et overblik over genstande ved OBM, som mangler at blive registreret 

elektronisk. I følge krav fra Rigsrevisionen til Kulturarvsstyrelsen skal alle genstande være 

indberettet med udgangen af 2011. Handlingsplan for resterende inddatering er fremsendt til Kulturarvsstyrelsen 

i foråret 2008. 

Fotoregistrering og indtastning af genstande fra Carl-Nielsen Samlingen 


I 2015 er det 150-året for Carl Nielsens fødsel. I forbindelse med forberedelserne til dette jubilæum 

lanceres netop i disse år mange fremadrettede projekter, et af drømmemålene er opbygningen 

af et nyt museum for komponisten og hans ikke mindre interessante hustru, billedhuggeren Anne 

Marie Carl-Nielsen. Lige nu er dette projekt så meget i begyndelsesfasen, at der ikke engang forefindes 

en komplet elektronisk registrering af samlingerne. Dette arbejde er i gang. Registreringsarbejdet 

vil med stor fordel kunne bruges både som dokumentation i såvel interne som eksterne 

databaser over samlingen og ikke mindst fungere interaktivt i forbindelse med den nye udstilling. 

Rettelse af ukorrekte museumsnumre på arkæologiske genstande 


Udredning af ukorrekte museumsnumre: I sin tid er arkæologiske genstande fra Hollufgård blevet 

nedpakket og registreret i magasindatabasen Genflyt. En del genstande er blevet indført forkert og 

bør sammenholdes med de gamle journaler og rettes. 

- 64 -

Forbedring af bevaringsforhold og samlingernes bevaringstilstand, Fyns Kunstmuseum 



Med henvisning til Odense Bys Museers kunstsamlings betydning, omfattende brug også uden for 

museet og dens kommende væsentlige samspil med Statens Museum for Kunst, ønskes en væsentlig 

forbedring af bevaringsforhold og samlingernes bevaringstilstand . Dette søges gennemført ved 

tre indsatser på Fyns Kunstmuseum: Forbedring af værkernes generelle bevaring, afrensning m.v. 

Forbedring af værkernes håndtering og sikring.Forbedring af værkernes opbevaringsmæssige forhold. 

Revision af forsikringsværdi af Fyns Kunstmuseums samling 


Revison af forsikringssummer vedr. Fyns Kunstmuseums mest værdigfulde værker. Listen er senerst 

revideret i 2008. 

Digitalisering af gamle film 


En gennemgang af museets filmsamling, med henblik på digitalisering til brug for den nye 

Møntergårdsudstilling. 

Projektet består af fem dele. 

1. Skab overblik over samlingen 

2. Udvælg film til der evt. skal anvendes i udstilling og til web-formidling 

3. Gennemsyn af det udvalgte materiale 

4. Overførsel af udvalgte film til digitalt format 

5. Redigering af film. 

Genstande i store tunge flyttekasser fordeles til flade lette flyttekasser 


I mange år har man pakket tunge stengenstande i flyttekasser, som ikke er til at håndtere ene 

mand. OBM har fået fremstillet en halv flyttekasse, som er lettere at bære. Når det er muligt, fordeles 

genstandene til to flade kasser. 

Nedpakning af udstillingen Det skabende menneske 


Udstillingen Det skabende menneske i Nyborgladens stueetage skal fjernes til fordel for en ny 

udstilling/aktivitet. 

Konservering af mønter fra OBMs Mønt- og Medaljesamling 


I forbindelse med registrering af OBMs Mønt- og Medaljesamling, dukker der mønter op, som 

trænger til konservering. De konserveringskrævende mønter tages fra, og konserveres løbende. 

- 65 -

Afdækning af genstande på magasinet 


I forbindelse med renovering af tag på magasinet, bliver der bryg for en grundig rengøring. Herefter 

må al afdækningsplasten udskiftes og der skal lægget nyt rent plast over alle muleumsgenstandene 

på hylderne. 

- 66 -

Projekttype: Administration og personale 

Strategisk kompetenceudvikling 


Kompetecenter HR udvikler til brug i 2009 et koncept, der består af følgende elementer: Revitalisering 

af MUS: Udvikling af nye samtaleskemaer og skabeloner, Kompetenceprofiler og Ledervurdering: 

Værktøj til vurdering af medarbejderen og lederen mhp dialog om behov for kompetence- 

og lederudvikling. Hvorledes og i hvilket omfang disse værktøjer skal implementeres ved 

Odense Bys Museer skal afklares og igangværende initiativer skal samkøres med evt. nye tiltag. 

Udsalg i museumsbutikkerne 


Igen i år afholder museumsbutikkerne ved Odense Bys Museer udsalg. Her kan du bl.a. købe bøger, 

legetøj, glas, keramik, smykker, T-shirt og meget andet til nedsatte priser. Det er gratis at besøge 

museumsbutikkerne. 

Trivselsundersøgelse 2011 


Obligatorisk trivselsundersøgelse gennemføres i BKF i 1. kvartal 2011. 

APV-gennemgang 1. halvår 2011 


APV-gennemgang 2. halvår 2011 


- 67 -

Projekttype: Udviklingsarbejde 

Nyere historie, arkæologi og forvaltning 


Mange kræfter anvendes i kulturarvsforvaltningen. Svarer udbyttet til indsatsen? Vi har naturligvis 

overvejet vor indsats, men til trods herfor er det rimeligt at forsøge at optimere arbejder med 

henblik på et bedre output for samfundet. Der er plads til forbedring. Spørgsmålet er om vi skal 

koncentrere os mere om særlige anlægstyper, særlige områder, historiske helheder, kronologiske 

lag eller hvad? It-kraften er øget i de senere år. Det må kunne nyttiggøres til sikring og tilgængeliggørelse 

af oplysninger. Fagligheden er også ændret. Der er kommet flere medarbejdere - dermed 

mulighed for mere dybde i arbejdet. Til de nye forudsætninger hører at Historisk tid nu beskæftiger 

en række medarbejdere som fagligt har eller har haft berøring med arkæologi og arkitektur. 

Kan og bør man ikke lægge lidt mere vægt på nyere tids middelalder- og nyere tids arkæologi 

i det åbne land? På industriel arkæologi? 

Down Town - byudvikling og byliv (MASKOT) 


Program under MASKOT-samarbejdet med Syddansk Universitet, Statens Arkiver og Odense 

Stadsarkiv: Udforskning og formidling af byudviklingen i Odense centrum fra de første arkæologiske 

spor til nutidens by.Bosættelsesmønstrene har gennem tiderne ændret sig markant og med 

samfundets hastige udvikling og den generelle rigdomsvækst i den vestlige verden, er disse skift 

ikke længere alene økonomisk betingede men skyldes i langt højere grad ønsket om at realisere 

egne drømme og muligheder. I denne udvikling ligger skiftende og nogen gange kombineret bosætning 

mellem by og land, kyst og udland, indre bykerner og forstadsmiljøer. Gennem en årrække 

har amerikanske og vesteuropæiske byer oplevet en markant trend tilbage mod de bykerner, 

som man forlod i 1950’ernes og 1960’ernes higen efter nye forstadskvarterer eller 1970’ernes søgen 

efter naturen. Denne konkrete udvikling afspejles i mange byer og ikke mindst i Odense, hvor 

samtidens byplanlægning har søgt at understøtte den aktuelle udvikling. Mest markant står initiativer 

som anlæggelse af den 4-sporede trafikgade gennem bymidten, udbygningen af de mange 

parcelhusområder, placering af universitet og andre centre langt fra bykerne m.m. og så nutidensforsøg 

på at genskabe bykernen med tæt bebyggelse, byrum, markedspladser, 5 km-trafik (gående) 

og omdannelse af havne- og industrimiljøer til nutidige kreative erhverv og boliger med historiske 

bygninger og spor som en særlig kvalitet. Som delelement i programmet indgår tillige den erhvervsmæssige 

og specielt den industrielle udviklings betydning for bylandskabet og den mentale 

opfattelse af byen. 

Carl Nielsen 2015 


I 2015 fylder komponisten Carl Nielsen 150 år. Dette vil uden tvivl blive markeret såvel nationalt 

som internationalt. Odense ønsker at være et af de steder, hvor jubilæet fejres på mest markant vis. 

Af denne årsag er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af byens kulturinstitutioner, som skal udvikle 

et koncept til denne fejring. Ønsket er bl.a. at etablere en Carl Nielsen Festival. Som optakt 

til jubilæet i 2015 indgår Odense Bys Museer i et nationalt netværk med store danske kulturinsti- 

- 68 -

tutioner: Radio Symfoniorkestret, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Musikkonservatorium, Det Kgl. 

Teater, Danmarks Radio, Odense Symfoniorkester, Det Fynske Musikkonervatorium og Kunststyrelsen. 

Mulighed for udbygget eller nyt kunstmuseum? 


Sondering af mulighederne for at udbygge eksisterende kunstmuseum eller nybygge et kunstmuseum. 

Fortiden set fra himlen. Luftfoto-arkæologi i Danmark. 


Formålet med projektet Fortiden set fra himlen er at synliggøre og kortlægge de enestående muligheder, 

luftfoto-arkæologien rummer forskningsmæssigt, formidlings¬mæssigt og i planlægningssammenhænge.Det 

handler om at skabe større viden om og forståelse for vores skjulte kulturarv.Projektet 

er forankret på Holstebro Museum og forgår i samarbejde med mange andre institutioner 

og museer.Projektperioden strækker sig over fire år fra sommer 2008 til sommer 2012. 

Projektet er af Kulturministeriet udpeget som et nationalt opdrag. I 2009 og 2010 er det en del af 

den regionale kulturaftale mellem kommunerne i det tidligere Ringkøbing Amt og Kulturministeriet. 

Kulturarven som værdiskaber – arkæologi som værdi 


Med udgangspunkt i museets omfattende arkæologiske virksomhed ønsker Odense Bys Museer 

gennem et regionalt og nationalt forankret pilotprojekt at udvikle og afprøve nye kommunikationssstrategier 

mhp. at iscenesætte kulturarven som vækst- og værdiskaber inden for en række 

udviklingsområder og målrettet forskellige samfundsgrupper. Befolkningens stærke interesse i 

kulturarven er dokumenteret i Kulturarvsstyrelsens ”Kulturarvskommuneprojekt” og Odense Bys 

Museer ønsker med nærværende projekt at skærpe interessen ved at sætte fokus på et område indenfor 

kulturarven, som hidtil kun har spillet en underordnet rolle, nemlig de ikke-synlige fortidsminder 

og dermed den store mængde af bygherrefinansierede udgravninger, som foretages år 

efter år. Projektet vil på denne vis udgøre en pendant til Kulturarvskommuneprojektet og også 

Kulturarvsstyrelsens seneste kommunikationsmæssige tiltag indenfor arkæologien: ”Synliggørelse 

af Danmarks Oldtid i landskabet” og ”1001 fortællinger om Danmark”. I disse projekter fokuseres 

på de synlige levn og fortidsminder. 

Samarbejde med Statens Museum for Kunst 


Udvikling og realisering af samarbejdsmodel vedr. udstillinger, samlinger, forskning m.m. mellem 

Statens Museum for Kunst og Odense Bys Museer (Fyns Kunstmuseum). 

Forfattere i forhør - etablering af projektgruppe og drejebog til arrangementsrække 


Projektet har i første omgang til formål at få etableret en arbejds- eller projektgruppe, der i løbet af 

- 69 -

2010 skal: 1) udfærdige en drejebog for arrangementsrækken, 2) opstille et budget for arrangementsrækken 

og 3) ansøge fonde o. lign. om midler til realiseringen af "Forfattere i forhør". 

Udbygget samarbejde med Børnekulturhuset Fyrtøjet 


Intensiveret samarbejde med Børnekulturhuset Fyrtøjet - blandt andet om skabelse af samlet portal, 

indgangsplads m.m. som led i omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade. 

Udvikling af forstærket formidlingskoncept for H.C. Andersen 


I samarbejde med H.C. Andersen Fonden i Odense og Syddansk Universitet skal der i de kommende 

år arbejdes med udvikling af et nyt formidlingskoncept for H.C. Andersen lokalt, nationalt 

og internationalt. Konceptet tager afsæt i en analyse af samtidens forståelse, indsigt og interesse 

for H.C. Andersen. Arbejdet skal koordineres med OBMs øvrige HCA-udvikling inden for udstillinger, 

webformidling m.m. og samarbejde med JJ Film om HCA film i 3D, tættere samarbejde 

med Børnekulturhuset Fyrtøjet og planer for ændret forplads i forbindelse med byudvikling af 

Thomas B. Thriges Gade-området. Syddansk Universitet har fra 1. september 2010 oprettet et 

ph.d.-stipendiat i H.C. Andersens betydning. 

Kortfilm om H.C. Andersen i 3D 


I samarbejde med JJ Film er det planen at skabe 6 film i 3D-format baseret på H.C. Andersen. 

Hver film skal vare 8-10 minutter. I de 5 første film følges væsentlige temaer i HCAs liv, f.eks. 

Barndommen, rejserne, teaterlivet, kærligheden og ensomheden. I filmen vil man opleve verden 

gennem HCAs øjne og hans fortælling. Kun når han sidder og kigger på fotografier - i stereo! - af 

sig selv, ser man H.C. Andersen. I den 6. film vendes kameraet mod HCA og iagttageren fortæller 

- med baggrund i omfattende research - hvad H.C. Andersen betyder for os i dag - lokalt, nationalt, 

internationalt. Målet er gennem et nyt medie at skabe en indsigt i H.C. Andersen for et nutidigt 

publikum - hvorledes er han et ikon og et spejl for refleksion? Filmene skal vises i en nyindrettet 

3D-biograf i HCAs Hus og anvendes i international formidling. 

Kvalitative brugerundersøgelser i HCAH 


Med afsæt i formidlingspolitikken og visionen for H. C. Andersens Hus iværksættes kvalitative 

brugerundersøgelser for museet. Målet er et indgående kendskab til brugernes motivation for at 

besøge museet og opleve H. C. Andersen. Ud af undersøgelsens resultater udledes motivationstyper, 

en art personas, der kan fungere som guider i udviklingen af museet som kreativt litteraturhistorisk 

hus og eksperimentarium. 

Sortebrødre Kloster 


Odense bys historiske rødder ligger bogstaveligt talt under vores fødder og fortæller historien om 

- 70 -

en by der blev anlagt i vikingetid og voksede sig stor i middelalderen - en handels- og kongeby 

med byporte, teglbyggede huse, gader og torve, kirker og klostre. Rundt om i bymidten har Odense 

Bys Museers arkæologer udgravet og kortlagt dele af den tidlige bebyggelse. Ved de fleste undersøgelser 

fjernes de gamle bygningsrester, men ind i mellem får blotlagte gader og bygningsfundamenter 

lov til at blive liggende urørt under det moderne Odenses fortove og pladser. Et meget 

fint eksempel på en sådan delvist bevaret middelalderlig bygning finder man på Sortebrødre 

Torv, hvor flere meget velbevarede rester af det oprindelige Sortebrødre Kloster ligger gemt én 

meter under det nuværende torv og ud i de små sidegader. Formålet med projekt Sortebrødre Kloster 

er at skabe en række "vinduer til historien" i form af konkrete glasdækkede vandrette kikhuller 

hvor dele af klosterets bygningsrester eksponeres. Sammenhængen mellem de enkelte udvalgte 

bygningselementer og det samlede klosterkompleks beskrives og historien bag formidles med 

tekst, billeder og digital formidling på museets og vores hjemmeside. Visionen er at sætte fokus på 

samspillet mellem byrum og byhistorie. 

Kunst-Eksperimentarium - Vizion Kunstmuseum 2012 - 2014 


Kunst-Eksperimentarium. Et multifunktionelt udstillingsrum. 

Kompetenceudvikling museumsværtsområdet 


Der er ansøgt og bevilget 3-partsmidler til afholdelse af museumsværtskursus. Kursusindhold: 

kulturer/værdier på museerne, samarbejde, godt værtsskab samt salg og mersalg. 

Kunstbiograf - for børn og voksne - Vizion Kunstmuseum 2012-2014 


KUNST- Biograf for børn og voksne 

Formidlingsudvikling: Brugeren i fokus. (4 års plan) 


Det engagerende museum, der har relevans for brugerne er målsætningen for udviklingen af formidlingen 

i perioden 2010 - 2014. Omdrejningspunktet for udvikling og fastholdelse af denne 

målsætning er den tværgående koordinationsgruppe for formidling. Den overordnede strategi for 

formidlingen ved Odense Bys Museer er den trebenede formidlingsstrategi, hvor formidlingen 

sker i udstillingen, på Internettet og i det offentlige rum. I strategien ligger, at gøre det tydeligt og 

fastholde, internt såvel som eksternt, at museet er meget mere end udstillinger når det gælder formidling. 

Formidlingen sker på mange platforme - også uden for museets mure, og museet rummer 

mange skjulte opgaver, som er relevante og væsentlige at indlemme i formidlingen i forhold til 

brugerens møder med kulturarven. I formidlingsstrategien ligger et behov og et ønske om at møde 

brugeren, der hvor brugeren er. Det sker i erkendelse af at brugeres motivation, måder at lære på 

og oplevelsesprofiler er vidt forskellige. Kun gennem et indgående kendskab og en øget dialog 

med borgerne kan formidlingsstrategien foldes fuldt ud med kvalificeret, involverende og fokuseret 

formidling. Fokus på brugerne og ikke-brugerne er afgørende i forhold til udviklingen af ikke 

bare formidlingsaktiviteter og -projekter, men også for museets øvrige virksomhed. 

- 71 -

Forberedelse af aktiviteter vedr. Nocturne i samarbejde med kulturinstitutioner i 

Odense 


I forlængelse af det lokale samarbejde omkring livslyst - hvor de nævnte institutioner viste relaterede 

udstillinger og afholdt arrangementer, var der stor interesse for at fortsætte samarbejdet, især 

omkring udstillingen "nocturne" (vinter/forår 2012). 

Egeskovs oldsagssamling 


Bestemmelse, fotografering, registrering af genstande samt udpegning af gode objekter til udstiling 

- og hjælp til plancher/tekster samt vejledning i databaseformidling på Egeskovs hjemmeside 

i en eller anden form. 

Merindtjening 


Udvikling og iværksættelse af politik vedr. merindtjening, der skal sikre økonomisk grundlag for 

især museets formidlingsaktiviteter. Politikken skal sikre, at der skabes balance mellem udgifter 

og indtægter i forhold til den udbudte aktivitet. Politikken skal sikre merindtjening til museet, hvor 

principper for udvikling og gennemførelse af aktiviteter skaber retning under hensyntagen til variabler 

som sæsonudsving og publikumsflow. Politikken skal endvidere skabe bevidsthed om 

værdisættelse af egen arbejdsindsats i aktiviteterne, og derved give sikre at alle økonomiske faktorer 

i tilrettelæggelsen af nye aktiviteter er indregnet. 

- 72 -

Projekttype: Undervisning 

Komponistværksted - i Carl Nielsens ånd 


At give børn og unge en fornemmelse af, hvad det vil sige at være komponist. At give dem en introduktion 

til Carl Nielsen og til forskellige musikalske virkemidler, således at de selv kan prøve 

kræfter med det at skabe musik. Aktiviteten tænkes at strække sig over en periode, hvor børnene 

får forskellige musikalske input - dels teoretisk og praktisk. Det vil være en fordel at kunne præsentere 

dem for en nulevende komponist. Det er tanken, at børnene selv skal komponere nogle 

små stykker - evt. med selvskrevet tekst. Som afslutning på arrangementet afholdes koncert, hvor 

de nye stykker uropføres for forældre og andre interesserede. 

Lærerkursus i samarbejde med UCL-Lillebælt - Aftenlandet 


Lærerkursus i forbindelse med særudstillingen "Aftenlandet". 

- 73 -

Projekttype: Tidsmaskinen 

Efterårsferie - Anne Marie og Carl - for børn og voksne 


Et åbent arrangement på Carl Nielsen Museet for børn og voksne, hvor formidlingen antager et 

tværfagligt præg. 

Aktiviteter for børn 


Alle dage fra 27. juni til 14. august kan børn deltage i aktiviteter i forbindelse med Levende Historie. 

Se i kalenderen om du skal lære at kniple, lave dukker af halm, filte en bold, eller noget helt 

andet sjovt fra gamle dage.På legepladsen ved skolen er der en masse sjove ting som du kan lege 

med: der er kæpheste (pas på, for de kan løbe rigtig stærkt), der er stylter og en bom, hvor du kan 

prøve din balance. Nede i skoven kan du lege ”gemme” eller ”jorden er giftig”, prøv om du kan 

komme hele banen rundt uden at falde i. 

Påske 


Der er masser af hyggelige traditioner i Landsbyen når påsken og foråret fejres. Der er aktiviteter 

og gammeldags "æggelege" for børn, der er smagsprøver hos kokkepigerne i Præstegårdenskøkken 

og i Torupgården fortælle madmor om alle de mange æg hun skal farve til gårdens folk. 

Efterårsferien i Landsbyen 


I efterårsferien er der masser af aktivitetstilbud til børnefamilierne. Sammen kan I helt sikkert få 

mange timer til at gå med at deltage i de forskellige aktiviteter, som var en naturlig del af livet på 

landet i efteråret. Du kan støbe lys, lave roemænd eller bage kardemommekager i den store bageovn. 

Hos Kniplepigerne på Præstegården kan du lære at kniple – det er ikke så svært som det ser 

ud til. I køkkenet kan du følge med i kokkepigernes forberedelser i en stor landhusholdning, og 

mon ikke at der er en lille smagsprøve undervejs. Det er ikke en rigtig efterårsferie uden en kartoffelhøst. 

Derfor kan du også komme med i marken og grave dine egne kartofler op, nøjagtig sådan 

som børn gjorde det, dengang man kaldte det for Kartoffelferie og ikke efterårsferie. Som traditionen 

byder skal grisen slagtes. Efteråret er tiden hvor man begyndte at forberede sig til de lange 

vintermåneder og den sulemad der skulle spises i juledagene. I Landsbyen slagter vi en gris onsdag 

den 19. oktober, og sammen med en slagter og landsbyens landmænd kan alle interesserede 

følge med i forløbet. Før grisen slagtes holdes et kort oplæg om slagtningen i et historisk perspektiv. 

Vinterferie for børn - Konkret Komik og Lagkagekunst 


Vinterferie for børn - Konkret Komik og Lagkagekunst. Kom og oplev vinterens sjove og spændende 

særudstilling, der viser de konkrete kunstneres finurlige og farverige værker i en spektaku- 

- 74 -

lær opsætning. I værkstedet får alle børn mulighed for selv at skabe deres helt egne originale 

kunstværker på lagkagebunde med glasur i alle regnbuens farver. Medvirkende kunstner Dan Jensen. 

Er koen "B-menneske", er grisen morgengrim? 


Stå op med dyrene i Den Fynske Landsby! Et tilbud til de morgenfriske. På denne morgentur 

kommer du med landmanden på morgenfodringstur i Landsbyen. Vi skal vække heste, grise, køer 

og får - og samtidig høre om husdyrenes betydning og historie i Danmark og i Den Fynske Landsby. 

Efterårsferie for børn - Kunststafet, 2011 


Efterårsferiens børnearrangement tager udgangspunkt i efterårets store pilotprojekt: "Kunststafet" 

med Dan Jensen og Jes Fomsgaard, der skaber en moderne kunstnerisk fortolkning af et af Fyns 

Kunstmuseums mest elskede værker af H.A Brendekilde "Udslidt" fra 1889. 

Inspirationsark til Børnenes Atelier 


Der skal udfærdiges inspirations-ark med ideer til små opgaver, som børn kan lave i det nyindrettede 

Børnenes Atelier, når de kommer med familien i weekenden eller ferier. 

Materialer og kunstbøger for børn til børnenes atelier 


Materialer og kunstbøger for børn til fri afbenyttelse i atelieret. 

- 75 -

Projekttype: Kulturrum 

Byvandring. Odense i Den kolde krig. 


En byvandring i det store kold krigs anlæg i Hunderupskoven, danner rammen om en fortælling 

om Odense under den kolde krig. Når russerne kom, skulle byens vigtigste mænd, forsat styre byen 

fra den underjordiske bunker. Byvandringen starter 18.30 ved Hunderupskoven. 

Byvandring - Dæhnfeldt i Odense - en næsten glemt historie 


Den store frøvirksomhed Dæhnfeldt huskes naturligvis stadig af mange - om ikke andet navnet. 

Men Dæhnfeldt var ikke hvilken som helst virksomhed. Sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 

1900-tallet udviklede virksomheden sig til et meget omfattende foretagende med lokaler i centrum, 

lejede og egne frølagre flere steder i byen, omfattende jordarealer omkring byen og et stort 

forsøgsgartneri i Hunderup. På vandringen tager vi udgangspunkt i virksomhedens lokaler i Vestergade/Patheonsgade 

og går videre gennem Munke Mose - det areal, Dæhnfeldt forærede til 

Odense. Vi fortsætter ad Hunderupvej til det næsten glemte område, hvor Dæhnfeldt havde sit 

forsøgsgartneri, og hvor der stadig er bevaret villaer m.v. 

Byvandring - Folkebo 


Byvandring til Folkeboområdet, der indgår som en stor, men afvigende del af Hunderupkvarteret, 

der præges af ejerboliger og større villaer. 

Byvandring - Møllers Villaby 


Møllers Villaby blev etableret med anlæggelsen af Odense Staalkisbværft i 1918. Virksomhederne 

opførte over årene en række forskellige arbejder- og funktionærboliger, der udgør en hel lille selvstændig 

del af det gamle arbejderkvarter Skibshuskvarteret. En del af bygningerne er velkendte. I 

forbindelse med Odense Bys Museers arbejde med værftshistorien og i et samarbejde med A.P. 

Møller og Østfyns Museer samt Handels- og Søfartsmuseet er der kastet nyt lys over villabyen, og 

vi har nu kendskab til en række boliger, der ikke tidligere har været opfattet som en del af villabyen. 

Vandringen præsenterer den nye viden om området og fører til de boligområder, som udgør en 

spændende del af Odenses nyere historie. 

Vinterferie - Historisk skattejagt 


Kom og vær med på en spændende tur igennem Odenses historie. Tør du dykke ned i en sag, der 

har vagt en for længst afdød munk til live? Hvorfor brændte kirken? I en gammel krønike skrevet 

af munkene i Essenbæk, står der om der herrens år 1247. ”Der var almindelig borgerkrig i Danmark, 

Odense blev antændt og brændt af tyskerne”. Hertug Abel havde rejst et oprør mod Erik 

- 76 -

Plovpenning der var konge udi de danske riger. I flere andre kilder nævnes branden ligeså. ”Combusta 

ecclesia Othonie/ Kirken i Odense brændte ned” Men hvad lå der bag brænden? Hvad der 

umiddelbart ser ud som følgerne af en forfærdelig borgerkrig, havde måske en anden historie. Der 

er på det seneste dukket kilder op, der peger i en anden retning. Hele sagen bliver mere og mere 

mystisk jo mere forskerne dykker ned i de gamle arkiver. Den rummer blandt andet forfalskede 

gravsten, en gamle kærlighedshistorie, et overset H.C. Andersen manuskript og fundamentet til et 

nyt museum. Ja og så er det sågar begyndt at spøge. 

Find din historiske By 


Gå på jagt efter det gamle Odense. Museet har en meget stor samling af gamle billeder fra Odense. 

Et fastfrosset glimt af en tid der for længst er forsvundet. Men selvom billederne er taget lang tid 

før du blev født, er der noget genkendeligt ved dem. Mellem den 18. og 22. april kan du på museet 

eller på vores hjemme side finde fire billeder af det gamle Odense. Der er nye billeder hver dag, så 

du kan lege med hele ugen. Hvis du kigger godt på billederne er der ting du måske genkender. 

Bygninger, mindesmærker, pladser osv. Du skal finde ud af hvor billederne er taget, og med et 

digitalkamera eller en mobiltelefon, tage et nyt billede fra samme sted af motivet. Dine billeder 

skal du maile til museet på: 

foto.gamlefoto.odense@gmail.comAlle billeder der er blevet sendt ind, vil blive vist på et galleri 

på vores hjemmeside. Billederne vil ligeledes blive oploaded til Flicker og Historisk Atlas. Vi 

trækker også lod om en præmie mellem de indsendte besvarelser. 

Historisk fotomaraton 


Foto-Maraton 

Sommeren igennem kan børn og unge på Møntergården og på museets hjemmeside hente reglerne 

til vores fotomaraton. Konkurrencen er delt op i børn under 12 år og unge mellem 12 og 18 år. 

Deltagerne skal tage billeder af fire motiver, der alle har en historisk vinkel. Det kunne f.eks. være 

en skole, en kirke eller noget helt tredje. Men det er op til deltagerne selv, at finde på hvordan billedet 

skal være. Billederne skal mailes til museet på: foto.gamlefoto.odense@gmail.com. Vi bedømmer 

billederne ud fra hvor flotte de er, og hvilken historie de fortæller. Alle billederne vil blive 

udstillet på vores hjemme side, og der vil være præmier til de vindende fotografer. 

Byvandring - Byens rum, torve og pladser 


Lenshyldning, rettergang, afstraffelse, torvehandel, skueplads for gøgl og forlystelser, "Mit livs 

fest", demonstrationer, caféliv. Byens torve og pladser har dannet ramme for mange udfoldelser, 

men altid været mødesteder for folk fra land og by. Deres oprindelse går ofte tilbage til byens tidligste 

historie. I dag er der igen stor fokus på byens torve og pladser som ramme for byens liv. 

Biltrafik fjernes, pladserne får nye belægninger, kunst og siddepladser. Et af de kommende års 

store projekter, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, omfatter flere af byens historiske torve 

og pladser. Turen starter fra Sortebrødre Torv og fortsætter rundt på nogle af byens ældste pladsdannelser. 

Undervejs fortælles om hvad, der formede pladserne, og hvilket liv pladserne formede. 

- 77 -

Byvandring - Byens gader, gårde og stræder 


Oplev byens butiksgader på en ny måde! Strøgtur med andre øjne. Butikker blev en del af bybilledet 

i slutningen af 1800-tallet. 

Skulpturguide, opdatering 


I samarbejde med Odense Bys Kunstfond udvikles den eksisterende digitale Skulpturguide med 

henblik på bredere anvendelse og og større tilgængelighed. Skulpturguiden kan eventuelt udvides 

med vægmalerier, lysinstallationer, arkitektur etc. 

- 78 -

PERSONALEOVERSIGT

Personaleoversigt 

Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen 

Driftschef/souschef Hanne Plechinger 

Formidlingschef Asger Halling Lorentzen 

Samlingschef Anne Jette Christiansen 

IT-udvikling 

Funktionsleder Jacob Riddersholm Wang 

IT-udvikler Rasmus Halling Lorentzen 

IT-udvikler Knud Dupont Hjørlund 

IT-medarbejder Bodil Cronin 

Administration og personale 

Funktionsleder Vibeke Sielemann 

Overassistent Susanne Kromann 

Assistent Gordana Rajic 

Assistent Joan M. Mikkelsen 

Assistent Pernille P. Christensen 

Assistent Anne Elisabeth Byrum 

Assistent Birgitte Dyhrberg Rasmussen 

Kontorelev Line Lyø Lauridsen 

Koordinator Bo Gregersen 

Museumsvært/forvalter Karsten Bøg Stenderup 

Assistent Jette Hovgård 

Museumsvært Maria Friis Jensen 

Museumsvært Linda Holm Nielsen 

Museumsvært Ejnar Gensø 

Museumsvært Susanne Iversen 

Museumsvært Max Hedegaard 

Museumsvært Knud-Walter Knudsen 

Museumsvært Hanne Christensen 

Museumsvært Charlotte Nancke Øxenholt 

Museumsvært Ninna Volke 

Museumsvært Nils Keilsgaard Gotfredsen 

Medhjælper Jytte Lühmann 

Museumsvært Anne-Marie Schmidt 

Museumsvært Afløsere 

Bevaring 

Funktionsleder Dorte Gramtorp 

Bac.scient Jannie Amsgaard Ebsen 

Cand.scient.cons. Jens Aagaard Gregers 

Kons.tekn. Pia Irene Hansen 

Kons.tekn. Poul Erling Rasmussen 

Medhjælper John Holbæk Jensen 

Håndværker Kasper Jensen 

- 79 -

Teknik 

Funktionsleder Tom Mansfeldt 

Tilsynsførende Stig Nørgaard Olsen 

Tekn.designer Else Nørlund 

Forvalter Alex E. Hansen 

Snedker Helge John Jørgensen 

Murer Jan Oster 

Maler Charlotte Lisa Trebbien 

Gartner Jens Bjørn Clausen 

Teamleder Jens Ole Storm Pedersen 

Forvalterassistent Villy Skarnvad 

Gartnermedhjælper Jenny Bager 

Gartnermedhjælper Chris Nielsen 

Reng.ass. Birthe Sørensen 

Tømrer Nikolaj Halck Krause 

Landmand Morten Birkely Ottendal 

Landmand Randi Mose Hansen 

Landmand Henrik Strøger 

Maskinsnedker Poul Søndergård 

Landbrugsmedhjælper Natalie Sejer Sørensen 

Formidling 

Marketingschef Lene Pedersen 

Projektudvikler Anneken Appel Laursen 

Redaktionssekretær Merete Schultz 

Grafisk designer/AD Rikke Reimann 

Faglig medarbejder Naja Rasmussen 

Markedsføringsass. Cristine Gliese 

Omvisere 

Arkæologi 

Overinspektør Mads Thagård Runge 

Museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen 

Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen 

Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen 

Museumsinspektør Jacob Tue Christensen 

Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard 

Museumsinspektør Jesper Hansen 

Museumsinspektør Lone Bach Nielsen 

Museumsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen 

Formidlingsinspektør Rikke Marie Rau 

Arkæolog Michael Lundø Jakobsen 

Arkæolog Allan Bjarne Andersen 

Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos 

Arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth 

Arkæolog Jakob Bonde 

Museumsassistent Knud Erik Pedersen 

Museumsassistent Nermin Hasic 

- 80 -

Museumsassistent Allan Larsen 

Teknisk servicemed- 

Arbejder Asger Kjærgaard 

WEB-medarbejder Kristrún Sif Hansen 

Udgravningspersonale 

Kunst 

Museumsinspektør Gertrud Hvidberg-Hansen 

Museumsinspektør Henriette Nielsen 

Museumsassistent Inge Kildeberg 

Museumsassistent Ole Larsen 

Akademisk medarbejder Christian Guldsøe 

Historie 

Overinspektør Anders Skriver Myrtue 

Museumsinspektør Henrik Harnow 

Museumsinspektør Lise Gerda Knudsen 

Museumsinspektør Jens Toftgaard Jensen (forskningsorlov) 

Museumsinspektør Mads Thernøe 

Museumsinspektør Ellen Warring 

Arkitekt Jan Bo Jensen 

Formidlingsleder Benedikte Jeppesen 

Fotograf Ole Lund 

Arkivmedarbejder Inger Busk 

Akademisk medarbejder Thorsten Fükking 

Akademisk medarbejder Blerta Karahoda 

Akademisk medarbejder Camilla Larsen 

Medhjælper Charlotte Pedersen 


Overinspektør Ejnar Stig Askgaard 

Museumsinspektør Ane Grum-Schwensen 

Museumsinspektør Ida-Marie Vorre 

Museumsassistent Solveig Brunholm 

Akademisk medarbejder Per Seesko 

- 81 -

ÅBNINGSTIDER & PRISER

Åbningstider og priser 

H.C. ANDERSENS HUS 

Bangs Boder 29 

DK-5000 Odense C 

2/1 - 26/6 tirs-søn kl. 10.00 - 16.00 

27/6 - 31/8 man-søn kl. 10.00 - 17.00 Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag 

1/9 - 30/12 

Entré: 

tirs-søn kl. 10.00 - 16.00 samt mandage i uge 7, 8 og 42 

Lukket d. 24., 25., 31.12. samt 1.1. 

Voksne: 60 kr. Grupper (min. 10 pers): 55 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

H.C. ANDERSENS BARNDOMSHJEM 

Munkemøllestræde 3-5 


2/1 - 26/6 tirs-søn kl. 11.00 - 15.00 Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag 

27/6 - 31/8 man-søn kl. 10.00 - 16.00 samt mandage i uge 7, 8 og 42 

1/9 - 30/12 tirs-søn kl. 11.00 - 15.00 Lukket d. 24., 25., 31.12. samt 1.1. 

Entré: 

Voksne: 25 kr. Grupper (min. 10 pers): 20 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

DEN FYNSKE LANDSBY 

Sejerskovvej 20 

DK-5260 Odense S 

2/1 - 31/3 2011 søn.-og helligdag kl. 11.00 - 15.00 

Indgang ved kroen. Huse og besøgscentret er lukket. Gratis. 

1/4 - 26/6 tirs-søn kl. 10.00 - 17.00 Åbent i 2. påskedag og 2. pinsedag 

27/6 - 14/8 man-søn kl. 10.00 - 18.00 samt mandag i uge 42 

15/8 - 23/10 tirs-søn kl. 10.00 - 17.00 Lukket d. 24., 25., 31.12. samt 1.1. 

Den Fynske Landsby er lukket fra den 24.10.2011 – 31.3.2012. 

Entré: 

Alm. entre: 1/4 - 26/6 & 15/8 - 23/10 

Voksen 60 kr. Grupper (min 10 pers.): 55 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

- 82 -

Forhøjet entre ved særarrangementer: 27/6 - 14/8 sommer & 10 - 11/12 jul 

Voksen 80 kr. Grupper (min 10 pers.): 75 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr: 

FYNS KUNSTMUSEUM 

Jernbanegade 13 


2/1 - 30/12 

Entré: 

tirs-søn kl. 10.00-16.00 Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag 

samt mandage i uge 7, 8 og 42 

Lukket d. 24., 25., 31.12. samt 1.1. 

Særentre til den 27.2.2011: voksne 60 kr. Grupper (min. 10 pers.) 55 kr. Børn gratis. 

28.2. – 30.12. Voksne: 40 Grupper (min. 10 pers.): 35 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

MØNTERGÅRDEN 

Overgade 48 


2/1 - 30/12 tirs-søn 

Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag 

kl. 10.00-16.00 samt mandage i uge 7, 8 og 42. 

Lukket d. 24., 25., 31.12. samt 1.1 

Entré: 

Voksne: 40 kr. Grupper (min. 10 pers.) : 35 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

CARL NIELSEN MUSEET 

Claus Bergs Gade 11 

DK-5000 Odense C Lukket den 24., 25., 26., 31.12. samt 1.1. 

Åbent 

1. juni - 31. august 

Onsdag - søndag kl. 11.00 - 15.00 

1. september - 30. maj 

Torsdag - fredag kl. 15.00 - 19.00 

Lørdag - søndag kl. 11.00 - 15.00 

Herudover er museet åbent 2 timer før Symfoniorkestrets koncertstart og til kl. 21.30, ved koncerter 

i Carl Nielsen Salen samt ved koncerter i Pro Musica Salen. Se programmet på 

www.odensesymfoni.dk 

- 83 -

Ud over normal åbningstid er der, uden beregning, adgang for skoleklasser til Carl Nielsen Museet 

mandag til fredag mellem 9 - 14 efter forudgående aftale. 

Fri entre. 

CARL NIELSENS BARNDOMSHJEM 

Odensevej 2A 

DK-5792 Årslev 

2/1 - 30/4 Lukket 

1/5 - 30/9 tirs-søn kl. 11.00-15.00 Åbent 2. pinsedag 

1/10 - 30/12 Lukket 

Entré: Voksne: 25 kr. Grupper (min. 10 personer): 20 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. 

Thriges Kraftcentral 

Buchwaldsgade 33 

5000 Odense C 

Åbent 1. lørdag i måneden kl. 10.00 - 12.00 

Gratis adgang. 

Rundvisninger for grupper: 

Omvisninger for grupper kan finde sted den 1. og 3. torsdag i hver måned i tidsrummet kl. 9.00 - 

15.00 

Ring og hør nærmere om tidspunkter. 

Der kan bookes to typer forløb i Kraftcentralen: 

1) Rundvisning af 45 min. varighed. Pris 550 kr. 

2) Rundvisning af 45 min. varighed samt opstart af maskinen ved Dieselgruppen. Varighed 

max 2 timer. Pris 550 kr. + 600 kr. I alt 1.150 kr. 

- 84 -

Årsplan 2011 (pdf-fil) - Odense Bys Museer - Odense Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?