Download anden del.

© NASA.
Bajkalsøens gåde er løst
af Lars Henrik Aagaard
Langt inde i det centrale Rusland ligger verdens dybeste hul i Jorden, Bajkalsøen, som
rummer en femtedel af al flydende ferskvand på klodens overflade. Nu har en dansk
professor medvirket til at løse gåden om tilblivelsen af den enestående sø. En fantastisk
historie om klodens utæmmelige muskler.
I det centrale Sydsibirien, 5.300 km øst for
Moskva, 3.500 km vest for Beijing og godt 100 km
nord for grænsen til Mongoliet, ligger en af
klodens mest bemærkelsesværdige geologiske
lokaliteter. Det er verdens dybeste hul på
landjorden – et kolossalt ar i et bjergrigt landskab,
som gennem tiderne har hensat geofysikere
verden over i fortvivlelse. For hvordan i alverden
er dette særprægede kæmpehul i jorden skabt?
Nu har et danskledet forskerteam løst gåden,
og den historie, som de kan oprulle, handler om
underjordiske kræfter så kolossale og
utæmmelige, at de også kan forklare, hvordan
verdens højeste og mægtigste bjergkæde blev
skabt.
2009, Nr. 2
Det daglige navn for det dybe, langstrakte ar i
Sibirien er Bajkalsøen. Selvom den er lidt større
end Jylland, ca. 31.500 kvadratkilometer, er den
ikke verdens største sø. Til gengæld er den så langt
den dybeste og rummeligste. Dens gennemsnitsdybde
er på hele trekvart kilometer, og på sit
dybeste sted strækker vandsøjlen sig hele 1.637
meter ned i mørket, hvilket svarer til, at bunden
befinder sig næsten 1.200 meter under havniveau.
Dertil kommer, at hele søbunden er dækket af et
tykt tæppe af oldgamle flodaflejringer – grus, sten,
ler – som først standser ved grundfjeldet cirka ti
kilometer under vandspejlet.
Ingen andre steder på landjorden – hverken i
kløfter eller i andre søer – findes noget så dybt. Af
samme årsag rummer den over 600 km lange

Bajkalsø ikke mindre end en femtedel af al
flydende ferskvand i verden. Man kan også
udtrykke det på den måde, at den indeholder over
100.000 gange mere vand end Danmarks
vandrigeste hul, Esrum Sø i Nordsjælland, eller
for den sags skyld mere vand end samtlige De
Store Søer i Nordamerika tilsammen.
Bajkalsøen er samtidig verdens ældste og en af de
mest isolerede søer. Disse to forhold har
medvirket til dannelsen af et dyre- og planteliv så
enestående, at biologer ynder at omtale søen og
dens opland som “Sibiriens Galapagos”. Blandt de
unikke dyrearter kan fx nævnes ferskvandssælen
nerpa og den støragtige laksefisk omul, der er en
udbredt delikatesse i provinserne omkring søen.
Geologer har længe vidst, at Bajkalsøen og et
tilhørende smalt område, der strækker sig mange
hundrede kilometer i begge retninger fra søen kan
forstås som en såkaldt riftzone – populært sagt et
område af kloden, hvor jordskorpen bogstavelig
talt bliver revet op af underjordiske kræfter, der
trækker i hver sin retning. En tilsvarende
brudzone strækker sig gennem store dele af det
Oxus
Bajkalsøen, Svijatoj Nos (Den Hellige Næse). © Wikipedia
Det er her, at Hans Thybo, professor i geofysik ved
Københavns Universitet, kommer ind. Tilbage i
1990’erne havde han vundet sine russiske
kollegers tillid med omfattende analyser af
Oxus 2009, Nr. 2
østlige Afrika, hvor de voldsomme kræfter fra
Jordens indre i løbet af de kommende millioner af
år må forventes at løsrive en pæn bid af Østafrika,
hvormed dele af Somalia, Etiopien og Kenya bliver
en ø i det Indiske Ocean. Også ude på havet finder
man noget lignende, ikke mindst i den
nordatlantiske spredningszone, hvor havbunden
bliver revet op, hvilket medvirker til, at
Nordamerika fjerner sig fra Europa med en
hastighed på et par cm om året. For ca. 60 mio. år
siden – før spredningen blev indledt – var Norge
således klistret fast til Grønland.
BAJKAL-RIFTZONEN har imidlertid traditionelt
været den, som videnskaben har haft den dårligste
forståelse af, simpelthen fordi man manglede data
om dens dybere sammensætning. Vestlige
forskere havde vanskeligt ved at opnå de fornødne
tilladelser til at komme ind og foretage deres
undersøgelser, og de russiske ellers meget
kompetente videnskabsfolk manglede de
moderne, fintfølende instrumenter, der er
nødvendige for en tilbundsgående undersøgelse.
målinger af en lang række kraftige russiske
atombombeprøvesprængninger, der blev gennemført
med et overvejende videnskabeligt sigte i
1960’erne. Ved at fortolke russernes data om de
25

såkaldt seismiske bølgers udbredelse gennem
undergrunden kunne han medvirke til at skabe et
meget præcist geologisk kort over store dele af
Rusland.
I 2003 fik Hans Thybo derfor som noget
ganske enestående tilladelse til at gennemføre et
omfattende forskningsprojekt omkring Bajkalsøen
med henblik på at aflure søens og Baikalriftens
inderste hemmelighed.
Til det formål stillede hans russiske kolleger
køretøjer og et større hold sprængningseksperter
til rådighed, for der skulle gennemføres en lang
serie af sprængninger i undergrunden omkring
Bajkal for at få de nødvendige seismografiske
data. »Alt i alt sprængte vi omkring 15 ton
dynamit af. Til gengæld kunne vi stille med over
100 digitale og ekstra fintfølende seismografer,
som vi bl.a. har fået bevilget af Carlsbergfondet,«
fortæller Hans Thybo.
Sprængningerne gav et væld af data, som
Hans Thybo og ph.d-studerende C.A. Nielsen
efterfølgende brugte år på at analysere. Men
fornylig fik de i den grad blåstemplet deres
møjsommelige arbejde med offentliggørelsen af
deres opsigtsvækkende forskningsresultat i det
videnskabelige tidsskrift Nature.Ved hjælp af de
seismiske data kunne de skabe et billede af
bjergarternes sammensætning ned til en dybde af
over 60 km under og omkring Bajkalsøen, og til
deres overraskelse kunne de konstatere, at den
40-50 km brede og omkring 2.000 km lange
riftzone ikke er dannet på en måde, der er i
overensstemmelse med de gængse modeller for
riftdannelse. De havde forventet at se en opbulen
af jordskorpens bund. I stedet er den flad, hvilket
kan forklares med, at indtrængende smeltede
bjergarter, magma, så at sige har erstattet den
tilsvarende udtynding af jordskorpen.
Denne opdagelse indebærer, at geofysikere nu
må revurdere den traditionelle opfattelse af,
hvordan andre riftzoner er dannet, ligesom den
nye model for dannelse af de særprægede
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
brudzoner kan komme til at spille en rolle for olie-
og gasefterforskning. Olielommer koncentrerer sig
nemlig ofte om riftzoner, hvilket bl.a. ses omkring
den olieholdige Centralgrav i Nordsøen, der
faktisk er en gammel rift. Men dette forklarer
stadig ikke, hvordan Bajkal-riftzonen blev dannet,
hvorved verdens dybeste sø blev flået ud af
jordskorpen.
Her må Hans Thybo ty til en af de mest
dramatiske geologiske processer i Jordens nyere
geologiske historie – det indiske subkontinents
sammenstød med selve Asien. FOR 100
MILLIONER ÅR siden menes den landmasse, der
i dag udgøres af Indien syd for Himalaya, at have
været sammenhængende med den store ø
Madagaskar øst for det sydlige Østafrika. For
omkring 90 mio. år siden rev landmassen sig
imidlertid løs og begyndte at drive nordpå med en
uovertruffen høj hastighed.»Der har været tale om
en bevægelse på mere end 20 cm om året, hvilket
er formidabelt hurtigt for en tektonisk plade,«
forklarer Hans Thybo.
For ca. 50 mio. år siden begyndte det indiske
subkontinent at kollidere med det egentlige Asien,
hvilket fik det til at knage og brage i jordskorpen.
Bag kollisionsgrænsen rejste der sig nemlig
verdens højeste og mægtigste bjergkæde,
Himalaya, og bag bjergene blev verdens største
højland, Det Tibetanske Plateau, løftet op.
Sammenstødet er stadig i fuld gang, bl.a. med
den konsekvens, at Himalaya konstant løfter sig
med en hastighed på omkring én cm om året – et
løft der dog i nogen grad opvejes af erosion
omkring tinderne. Men energierne fra den
kontinentale kollision forplantede sig videre op
gennem Centralasien, hvormed de i et samarbejde
med drivkræfter fra andre kontinentalplader
skabte Bajkalriften og dermed, for godt 30 mio. år
siden, dannede grundlaget for skabelsen af den
voluminøse sø tusinder af kilometer fra havet.
Sikke muskler vores jord er i stand til at spille
med.
26

Kombatanterne slippes løs. © Michael Manning.
Oxus
Stenhønsekamp i Xinjiang
Af Per Fischer
Fra Michael Manning, der på sin hjemmeside The Opposite End of China
http://china.notspecial.org/ skriver om løst og fast fra Xinjiang, har vi fået følgende
billeder og beskrivelse af en mindre sportsbegivenhed i et støvet vejkryds.
“Jeg tog ud til en landsby i dag sammen med et
par venner for at plukke morbær.
Efter at have mæsket os i store stykker lam og
spandevis af morbær lå vi i en døs i omkring 30
minutter ... og så kom spørgsmålet: Har nogen lyst
til at gå til hanekampen søndag eftermiddag?
Efter cirka 10 minutters gang hen til et ellers
uanseligt kryds mellem grusvejene stødte vi på en
gruppe mænd og drenge siddende i en løst dannet
cirkel. Det viste sig, at de befjedrede kæmper slet
ikke var haner, men kakaliq, som mere eller
mindre ligner fasaner.
Oxus 2009, Nr. 2
Andre overraskende observationer: Kampene var
ikke specielt voldsomme. Jeg mener, der var
skræppen, hakken og hoppen rundt, men ingen
udhakkede øjne eller blodsprøjtende
dødsspasmer. Faktisk var der slet ingen synlige
skader. De kæmpende fugle fortsatte i den ene
korte runde efter den anden, hvorefter ejerne satte
fuglene i “bur” så snart den dårligste kæmper
mistede modet. Heller ingen væddemål fandt sted.
Bare en gruppe mænd som slappede af søndag
eftermiddag med at se små tykke fugle forsøge at
dræbe hinanden uden held.”
27

© Michael Manning.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
© Michael Manning.
28

© Michael Manning.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
© Michael Manning.
29

Stenhønen Alectoris chukar (Gray, 1830)
Rige: Animalia (dyr)
Række: Chordata (rygstrengsdyr)
Klasse: Aves (fugle)
Orden: Galliformes (hønsefugle)
Familie: Phasianidae (fasanfugle)
Slægt: Alectoris
Art: A. chukar
© Wikipedia.
Stenhønens udbredelsesområde går fra Xinjiang
(Vestkina) over Afghanistan, Pakistan, Kashmir og
Indien til Sydøsteuropa 1 . Sammen med Rødhønen
(A.rufa) er Stenhønen blevet indført til USA,
Canada New Zealand og Hawaii.
Den er en buttet fugl, 30-35 lang fra næb til
halespids, med lysebrun ryg, gråt bryst og
sandfarvet bug. Ansigtet er hvidt med en sort
aftegning gennem øjet og ned foran på forsiden af
halsen. Siderne er stribede, nærmest ”skællede”.
Ben og fødder røde.
Stenhønen yngler i tørt, åbent landskab –
gerne klippelandskaber – og lægger mellem 8 og
12 æg i en nødtørftigt skrabet fordybning på
1 Undertegnede har selv oplevet hvordan Stenhaner blev holdt i
små bure på cafeer i Spanien. Da det kun var hanner der blev
holdt kan man have mistanke om hvad de blev benyttet til.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
jorden. Den æder al slags planteføde samt en del
insekter. Den færdes ofte i grupper på op til 50
individer. Skræmmes den, foretrækker den at løbe
fremfor at lette, men den flyver udmærket over
korte strækninger med sine runde korte vinger.
Forskellige arter og underarter af slægten
Alectoris er udbredt hele vejen fra Europe til
Nordafrika og videre til Vestkina og Tibet. Hvor
forskellige arter og underarters
udbredelsesområde overlapper hinanden, er
hybrider ikke ualmindelige.
Stenhønen er Pakistans nationalfugl og ifølge
indisk mytologi så forelsket i månen, at den
ustandseligt kigger på den.
30

Boganmeldelse
© Bjørn Harvig.
Gæstfriheden er krigens lyse skygge
Af Janus Gohr Mørk
Vi kender den. Rejseerindringen. Genren, der selvforherligende skildrer, hvilke prøvelser
forfatteren har været udsat for, hvor langt han har rejst, og hvilke vidundere han har set.
Orker vi endnu én af slagsen?
Med Bjørn Harvigs bog Igors Æblehave er svaret
ja. Harvig har på baggrund af dagbogsoptegnelser
på vellykket vis beskrevet en række episoder fra
sin tur på cykel fra København til Teheran. Samlet
set giver de beskrevne episoder ikke bare et
indtryk af spændende oplevelser fra de mange
kilometer i sadlen. De giver også et indblik i en
broget og livsbekræftende hverdag i en række
lande, som vi i Vesten oftest kun hører intet eller
dårligt om. Og vigtigere, Harvig åbner ærligt op
2009, Nr. 2
for den mere personlige rejse, hvor nøgleordene
hen ad vejen bliver undren, uforståenhed og
begejstring. Dermed tages læseren med på en tur,
der ikke bare går fra bøgeskov til steppeland, men
også fra historien om et projekt på cykel til et
projekt om viljen og behovet for at forstå andre
menneskers handleformer.
Turen i sig selv skal nu ikke forsmås, for der
er tale om en bedrift af de større. På cykelryg
forlod Harvig København med kurs mod

Stockholm. Herfra gik turen videre gennem
Finland, ned gennem det vestlige Rusland til
Ukraine, hvor blandt andet Tjernobyl-regionen
blev besøgt. Og videre, selvfølgelig stadig på cykel,
til Moldova og den ikke-anerkendte
udbryderrepublik Trans-nistrien. Herfra til
Odessa og med båd til Georgien, hvorfra turen
Badenymfer på Krim. ©Bjørn Harvig.
De enkelte episoder, der skildres i Igors
Æblehave, drejer sig primært om mødet med de
lokale. Ikke borgmestrene, fabriksejerne eller
andre af de lokale spidser. Derimod mødet med de
rastløse knægte, der hænger foran den lokale
kiosk, kassedamen med al for megen make-up
eller fårehyrden i bjergene. Men det forbliver
heldigvis ikke ved en ren deskriptiv karakteristik.
For Harvig bliver gang på gang budt på vodka,
middag, overnatning eller udflugter. Og hver gang
bliver oplevelsen krydret med fortællinger om
hverdagslivet, familieintriger, lommefilosofi og
umættelige forsøg på at få Harvig til at forstå,
hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
fortsatte sydpå gennem de kaukasiske bjerge
igennem Armenien for at ende i Irans hovedstad,
Teheran. Og oftest med korte såvel som lange
afstikkere væk fra ruten i en bestræbelse på at få
lidt flere oplevelser med.
genfortællingerne af mødet med disse mennesker,
der er bogens egentlige force. For det er denne
mosaik af humoristiske, underfundige eller
hjerteskærende skæbneberetninger, der løfter
bogen op og gør den til samtidshistorie af første
skuffe – historien set fra menigmandsperspektiv.
Fortællingerne er suppleret med Harvigs egne
fotos fra turen. Som hverdagsdokumentar er
billedsiden lige så vellykket som det skrevne, og
den er med til at gøre bogen så nærværende, at
man som læser næsten føler, at man også selv har
mødt Victoria, Dmitry, Parisa, Bodi – og
selvfølgelig den festglade Igor med æblehaven.
32

© Bjørn Harvig.
Et centralt tema for Harvig er den gæstfrihed og
umiddelbarhed, som han møder hvorend han
kommer frem. Han undres igen og igen over,
hvordan mennesker finder overskuddet til at give
ham både mad og husly, når de næsten intet ejer.
Hvordan kan folk med så lidt give så meget? Og
hvad skyldes det, at vi i Vesten giver tilsvarende
mindre til fremmede, når vi nu ejer så meget? Et
eksempel på Harvigs frustration over ikke at
forstå spillet kommer blandt andet til udtryk i en
situation, hvor en mekaniker ikke vil tage betaling
for reparation af hans cykel:
““Hvorfor”, spørger jeg, men får kun et nik med
hovedet som svar. Vi forstår ikke hinanden. Han
vifter afværgende med hænderne, da jeg hiver
nogle penge op af min pung. Her står han i et
beskidt, faldefærdigt blikskur på bagsiden af en
seksetagers betonbygning og nægter at tage
imod penge for et stykke arbejde, han normalt
bliver betalt for. Hvor kommer den ære fra, at
han nægter at tage imod penge fra en fremmed?
Hvor kommer den stolthed fra?”
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Harvig søger svaret i de historiefortællinger, som
de fremmede giver ham. Det er fortællinger, der
ofte kredser om, hvordan de lokales forfædre,
deres forældre eller de selv har været igennem
krig, folkemord eller hunger for i dag at være endt
i en situation, hvor der ikke nødvendigvis er meget
andet at være stolt over end den kamp, man har
gennemlevet. Fortællingerne suppleres i bogen
med en række historiske og sociale fakta om de
forskellige regioner, der berettes fra. Det er et
ambitiøst projekt at genfortælle større
brudstykker af verdenshistorien på forholdsvis
sparsom plads, hvorfor Harvig med tydelige
referencer plukker data og fortolkninger ud fra
historiebøgerne. Projektet fungerer rent
formidlingsmæssigt, men bogen mister desværre
samtidig noget af sin originalitet og uskyld. Fra
alene at vidne om personlige indtryk og
overvejelser inddrages i fortællingerne nu en
vestligt farvet historieskrivning.
Det er dog forståeligt, at Harvig dedikerer en vis
del af siderne til at forklare konteksten, for jo
længere han kommer på sin tur, jo mere fylder
beretningerne om død og krig. Det er slående så
33

nært et forhold de mennesker han møder, har til
ufred. Om tiden i Armenien beretter Harvig med
et vist mismod:
“Historien om krig, død og ødelæggelse forfølger
mig. Den er blevet en væsentlig del af min rejse.
Og det påvirker mig mere, end jeg havde
forestillet mig. Den er mine nye venners onde
bror. Gæstfriheden er dens lyse skygge.”
Gevinsten ved at drage ud i verden har således et
modstykke. Når man åbner øjnene for al den
rigdom og kærlighed, der er at finde uden for ens
faste rammer, risikerer man samtidig at blive
konfronteret med de pinsler, verden er så fuld af.
Det er måske grunden til, at de fleste viger tilbage
fra med åbent sind at tage ud og opleve verden,
som Harvig har gjort det. Hans bog er dog, når alt
kommer til alt, et vidnesbyrd om, at man mister
ufattelig meget ved ikke at turde søge efter
eventyret. Faktisk kan man efter endt læsning
næsten ikke vente med selv at komme af sted. For
Harvig minder os om, at det i bund og grund ikke
handler om at kunne begå store bedrifter – som at
cykle flere tusinde kilometer – men alene ønsket
om at forstå andre mennesker.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Bjørn Harvig: Igors Æblehave. Fortællinger
fra en cykelrejse København-Teheran
Mediehuset Luksus
Pris: 239,95 kr. i Arnold Busck
34

Oxus
Kaukasisk grillaften
af Per Fischer
Det er så småt ved at blive sommer, og folk finder
Weber- og engangsgrillen frem. Kaukasernes eksil
i Centralasien har sat sine kulinariske spor, så
man nu kan støde på kaukasiske retter i
Centralasien. Og vi har her ladet os inspirere til en
kaukasisk grillaften.
Armensk shaslik
½ kg lammekød
½ kg svinekød (mellemskært)
2 løg
2 spsk friske sumak-frugter (Rhus coriaria) -
mange Rhus-arter er giftige, så man skal ikke
selv forsøge at fremstille sumak.
1 tsk sumak pulver
salt
peber
1 spsk esdragon, basilikum eller korianderblade
1 porre
Kødet skæres i stykker på hver ca. 3 cm, krydres
med peber, vendes i krydderurter, knuste
sumakfrugter og revet løg. Trækker køligt 5-6
timer. Kødet sættes på grillspyd og steges over
glødende kul, pensles af og til med olie. Serveres
med fintsnittede porreringe, hele ristede tomater
eler skiver af grillstegt aubergine. Krydres med
salt efter behag.
Armensk grill (Khorovats)
½ kg lamme- eller svinekød
8-9 friske tomater
4 peberfrugter
4 auberginer
1 løg
eddike, salt, sort peber
Kødet skæres i skiver, drysses med peber og salt,
dryppes med eddike, lægges med skivede løg
mellem lagene i en frysepose. Lægges i køleskabet
i ca 8 timer.
Tomaterne grilles til de er gyldne. Auberginer og
peberfrugter grilles på samme vis, afkøles lidt og
pilles, derefter holdes de varme indtil kødet er
grillet færdigt.
Georgisk kebab (Mtsvadi)
En georgisk version fra Tiblisi
Oxus 2009, Nr. 2
1 kg skært lam i 2,5 x 2,5 cm store tern
200 g røget flæsk uden svær i 2,5 x 2,5 cm store
tern
nogle løg skåret i både
200 g friske champignon
smeltet smør
Pynt:
skivede tomater
snittede forårsløg
citronbåde
Marinade:
3 dl eddike
3 knuste fed hvidløg
1 hakket løg
2 spsk hakket persille
1 tsk salt
1 tsk sort peber
Granatæblesaft:
saft fra 2 granatæbler bringes i kog m. 1 tsk sukker
og afkøles.
Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt
lammekødet og lad det stå natten over i
køleskabet. Hvis man vil bruge grillspyd af træ,
lægges disse i blød i vand ved samme lejlighed.
Lam, bacon, løg og champignon sættes på spyd og
grilles 10-15 minutter, mens de vendes flittigt.
Lægges på et fad, dryppes med smeltet smør,
pyntes med tomat, forårsløg og citronskiver.
Serveres med granatæblesaft som dip.
Kharapak khorovadze, svinekød med
granatæblesaft
En opskrift fra Kharapakbjergene i Kaukasus.
1 kg svinekød (skank) i tern, 4x4 cm
Marinade:
1 1/2 dl olie
3 spsk granatæblesaft (se opskrift)
1 stort hakket løg
1 1/2 tsk frisk hakket esdragon (1 spsk tørret)
1 1/2 tsk salt
1 tsk sort peber.
Bland marinaden i en stor skål, bland svinekødet i
og lad det stå natten over i køleskabet. Grilles 20-
35

30 minutter, indtil kødet er mørt. Lægges på et
fad; serveres med granatæblesaft som dip.
Armensk kyllingekebab (Judi kebab)
Kyllinger skåret ud i 4 bryststykker, vinger, over-
og underlår
Marinade:
1 1/2 dl olie
2 knuste fed hvidløg
1 tyndt skivet citron
1 spsk sumak
1 tsk salt
1 tsk sort peber
Sauce:
1 knust fed hvidløg
saften af 1/2 citron
2 spsk olivenolie
1/2 tsk spidskommen
Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt
kyllingestykkerne og lad dem stå natten over i
køleskabet. Grilles i 15-25 minutter alt afhængigt
af stykkernes størrelse. Umiddelbart før
serveringen dryppes kyllingestykkerne med
saucen.
Kan også serveres med Tkemali-sauce.
Tkemali-sauce
En klassisk georgisk sauce, som bruges i store dele
af Kaukasus til fjerkræ og fisk. Den er holdbar og
let at tilberede.
1/2 l vand
250 gr udstenede svedsker
1 fed hvidløg
1 tsk knust koriander
1/2 tsk salt
1/2 tsk paprika
saften fra en halv citron
Bring vandet i kog i en kasserolle, tilsæt svedsker,
tag af blusset og lad stå i 10 minutter. Bringes
atter i kog og koges i ca 15 minutter, tilsæt hvidløg
og koriander og blend derefter - bør have
konsistens som tyk fløde (tilsæt evt lidt ekstra
vand). Gives et opkog hvorunder man tilsætter
salt og paprika, tages af blusset og tilsættes
citronsaften.
Stegt grøntsagssalat
700 g aubergine
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
1 kg peberfrugt
700 g tomater
5-6 fed hvidløg
1 stort løg
dild, persille, koriander
majsolie til stegning
paprika, chili, salt og peber.
Auberginerne skæres i skiver på ca en cm’s
tykkelse. Peberfrugterne deles i halve eller kvarte
(alt efter størrelse). Aubergine og peberfrugt
svitses hurtigt i meget varm olie.
Tomaterne skæres i små stykker; krydderurter,
hvidløg og løg hakkes fint.
Anret salaten lagvist med først et lag med
aubergine, salt, krydderier, tomater, krydderurter,
løg, hvidløg. Derpå et lag med peberfrugt, salt,
krydderier, tomater, krydderurter, løg, hvidløg.
Fortsæt evt i flere lag.
Serveres med creme fraiche rørt op med hakkede
valnødder.
Grønne bønner i valnøddesauce
(Engouyzov lupia)
Kaukaserne har en stor forkærlighed for
valnødder, som bl.a. indgår blandt andet i den
berømte ret Cerkez tavugu og de forskellige
satsivi-saucer. Grønne bønner med valnøddesauce
er en meget populær ret i hele Kaukasus, ikke
mindst i Abkhasien, hvor denne udgave af retten
påstås at stamme fra.
Kan serveres både varm og kold.
1/2 kg grønne bønner (evt frosne) skåret i 5 cm’s
stykker.
75-100 g valnødder
2 hakkede fed hvidløg
1 finthakket løg
3 spsk hakket friske korianderblade
1 tsk knust korianderfrø
2 spsk olivenolie
2-3 spsk vineddikke
saft fra en 1/2 citron
2 tsk paprika
1 tsk salt
evt. hønsebouillon
1 spsk finthakket persille
Kog bønnerne i letsaltet vand i 8-10 minutter - de
skal være “al dente”. Hæld vandet fra og stil
bønnerne til side.
Blend valnødder og hvidløg til en pasta. Tilsæt løg,
korianderfrø, olivenolie, citronsaft, paprika og salt
og bland godt. Pastaen skal være cremet, og det
kan være derfor nødvendigt at spæde op med lidt
36

hønsebouillon for at opnå den rette konsistens.
Vend bønnerne i valnøddesaucen og tilsæt
samtidig de hakkede korianderblade og den
hakkede persille. Drys evt med lidt chili.
Syltet kål (Gamir gaghamp)
1 hvidkålshoved ca. 1 kg
1 kg rødbeder
6-7 selleriblade
10-12 stilke persille
5 dl rødvinseddike
2 tsk paprika
Vask kålhovedet; fjern de yderste par blade, og
kog derefter kålhovedet i en gryde i ca. 30
minutter ved svag varme. Lad kålhovedet køle af,
så det kan håndteres. Forsigtigt åbner man
bladene, uden at de løsnes fra stokken. Placer
kålhovedet i en stor skål eller emaljeret gryde.
Man kan selvfølgelig også snitte kålen og derved
spare lidt tid. Rødbederne skrælles og skæres i
stykker på ca 2-3 cm og tilsættes derefter sammen
med selleriblade, persille, eddike og paprika samt
så meget vand, at det dækker med ca 3 cm. Står
tildækket i ca. en uge, hvorefter kålen gerne skulle
have en smuk rød farve og en pikant smag.
Serveres ofte udskåret i kvarter.
Kålsalat 1. variant
1 kg syltet kål Gamir gaghamp
1 tyndt skivet løg
2 æbler, skrællede og tyndt skivede, vendt i
citronsaft
50 g stenfri/udkernede druer i halve
100 g sorte oliven
2 spsk olivenolie
salt
peber
1 tsk paprika til pynt
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Kålen snittes, blandes med de andre ingredienser
og stilles på køl i et par timer. Serveres anrettet i
pyramideform drysset med paprika.
Kålsalat 2. variant
1 kg syltet kål Gamir gaghamp
50 g hakkede valnødder
1 finthakket fed hvidløg
1 spsk sesamfrø
1 tsk salt
1 tsk sumak
Kålen snittes og blandes med de andre
ingredienser og stilles på køl i et par timer.
Borsh (hurtig sommerudgave)
500 g oksekød (ben, hale eller lignende)
3½ liter vand
300 g hakket hvidkål
300 g kartofler
4-5 laurbærblade
Olie til steging
1-2 finthakkede løg
100 g revet gulerod
100 g revet rødbede
1 spsk mel
1 hakket frisk tomat
1 spsk tomatkoncentrat
chili, paprika, persille og salt efter smag
Oksekødet koges med finthakket hvidkål, skivede
kartofler og laurbærblade i ca 1 time.
Det hakkede løg svitses på en pande sammen med
groftrevet gulerod og rødbede, drysses med mel og
tilsættes hakket tomat samt tomatkoncentrat,
hvorefter det hele tilsættes suppen og koges 20
minutter. Tilsæt hakket persille og smag til med
krydderier.
Serveres med syltede grøntsager, syltede chile og
creme fraiche.
37

Sumak er den tørrede, formalede frugt af garvesumak,
der anvendes som krydderi i Mellemøsten.
Det er især retter som salater, spidstegt kød,
grydestegt fjerkræ og lignende, der krydres med
dette rødlige pulver. Det smager syrligt og kan
bruges i stedet for citron. I Iran bruges sumak ikke
blot til kebab, men også til at krydre ris med, og i
det tyrkiske køkken til Döner-kebab. En kendt
appetitvækker er friske løgringe vendt i sumak.
Sumakfrugten indeholder ca 15% fed olie samt
blandt andet chrysanthemin, myrtillin og
delphinidin der giver den røde farve. Smagen
kommer fra en lang række flygtige olier og
aldehyder.
Selve navnet menes at være af semitisk
oprindelse, afledt af roden SMQ eller ŚMQ ‘at
være rød’. På aramæisk bruges ordet sumaqa
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Frugtstand af R. coriaria samt hele og knuste sumakfrø.
© Wikipedia.
(ܐܩܡܘܣ, ܩܡܣ) både om farven rød og om
krydderiet. Via det arabiske as-summaq (قامسلا) er
ordet indgået i europæiske sprog.
Rige: Plantae (planter)
Række: Magnoliophyta (dækfrøede
planter
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Sapindales (sæbetræ-ordenen)
Familie: Phasianidae (fasanfugle)
Slægt: Anacardiaceae (sumak-familien)
Art: Rhus (sumak)
Garve-Sumak (R. coriaria) er en vintergrøn busk
eller et lille træ. Væksten er opret og
38

uregelmæssigt forgrenet. Barken er først lysegrøn,
men næsten dækket af rødlige hår. Senere bliver
den gråbrun. Bladene er uligefinnede med
ægformede småblade, der har groft takket rand.
Blomsterne er små, gullligt-hvide og samlede
tætte aks, der tilsammen danner endestillede
klaser. Frugterne er mørkt rødbrune og tæt
dækket af hår.
R. coriaria. © Wikipedia.
I danske haver dyrker man ofte en nær
nordamerikansk slægtning til Garve-sumak,
nemlig hjortetaktræet (R. typhina). Det er et lille,
løvfældende træ eller en stor busk med en åben,
uregelmæssig vækstform. Hovedgrenene er kun
lidt forgrenede, og forgreningerne er ofte
spidsvinklede. Barken er først lysebrun og tæt
dunhåret. Senere bliver den brun og glat med små
barkporer. Blomsterne sidder tæt sammen i
endestillede aks. De er grønne og behårede.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Hele planten indeholder talrige stoffer, som giver
kraftig duft. Garve-sumak findes på Sicilien, i
Grækenland og Tyrkiet, i andre dele af
Mellemøsten og i Centralasien. Kun arten R.
coriaria giver sumakkrydderiet. Man skal derfor
ikke selv forsøge at fremstille krydderi af et træ
man evt. har i haven!
Planten er særbo, så den findes i rent hanlige og
rent hunlige individer. De kolbeagtige og tæt
hårede frugtstandene er gammelrosa og yderst
dekorative hele vinteren, hvor de bliver siddende
på det ellers nøgne træ. Frøene modner ikke
ordentligt i det danske klima. Bladene er meget
store og uligefinnede med slankt ægformede
småblade, der er helrandede med flammende røde
og orange høstfarver.
39

Oxus
R. typhinas mod vinterhimlen. Et syn man også kan nyde i danske haver. © Wikipedia.
I Nordamerika har indianerne traditionelt
anvendt frugterne af glat sumak (R. glabra) og
hjortetaktræet (R. typhina) til at fremstille en
læskedrik, “indianerlemonade”, af. Desuden
anvender indianerne udtræk af frugterne til
hostesaft og blade og frugter af de samme arter
blandes i rygetobak. Rødderne har astringerende
og blodstandsende virkning.
Mange sumak-arter indeholder garvestoffer
som kan anvendes til plantegarvning. Læder
garvet med sumak er kendetegnet ved at være lyst,
fleksibelt og let. Veddet fra sumak-arter er lysende
i UV lys.
De fleste Rhus-arter har en uheldig tendes til
at sætte mange rodskud og egner sig derfor ikke til
alt for små haver!
En række arter er nu blevet udskilt i deres
egen slægt Tovicodendron. Det drejer sig blandt
andet om Gift-Sumak (T. vernix), “Poison Ivy” (T.
radicans) og Japansk Laktræ (T. vernicifluum).
Fælles for disse er deres høje indhold af giften
urushiol. En lak fremstillet af harpiksen fra
Japansk Laktræ anvendes til lakarbejde i Kina,
Korea og Japan og det japanske lakarbejde Urushi
har lagt navn til giftstoffet.
Oxus 2009, Nr. 2
Frøstand af R. glabra. © Wikipedia.
40

Centralasien siden sidst
AFGHANISTAN
Natos løfter til Afghanistan
USA's præsident Barack Obama har fået Natos
opbakning til sin nye strategi for Afghanistan, og
de europæiske lande lovede at sende flere
soldater.
Natolederne forpligtede sig under topmødet i den
franske by Strasbourg til følgende i forhold til
Afghanistan:
•Udstationering af 5000 soldater som
forstærkning i forbindelse med det afghanske valg
og uddannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker,
300 politiinstruktører, 100 millioner dollar (godt
550 millioner kroner) til finansiering af den
afghanske nationale hær og 500 millioner dollar
(knap 2,8 milliarder kroner) til civil bistand.
•Yderligere styrker vil omfatte en bataljon fra
Spanien, 600 soldater fra Tyskland, 600 fra Polen
og hundreder mere fra Storbritannien. Italien vil
sende flere end 200 militærinstruktører, 100
politiinstruktører, tre ambulancehelikoptere og to
militære transportfly.
•Bulgarien, Grækenland, Portugal og Slovakiet
lovede at sende militærinstruktører, og det samme
gjorde Belgien, som også vil sende yderligere to F-
16 jagerfly.
•Nato-lederne besluttede at oprette en
træningsmission, der får til opgave at overvåge
uddannelsen af den afghanske hær og politiet,
ligesom lederne lovede at afsætte flere
instruktører. De forpligtede sig til at udvide en
trustfond for hæren til dækning af
driftsomkostningerne og at tilskynde til
internationalt bidrag til fonden.
•Nato-lederne lovede også at knytte tættere
politiske og praktiske bånd med Pakistan.
(Ritzau/Reuters)
20 år til afghansk journalist
Afghanistans Højesteret har i marts stadfæstet en
20-års fængselsdom til en ung afghansk
journaliststuderende uden overhovedet at
informere den dømte eller hans familie.
2009, Nr. 2
Den 24-årige journalist er idømt den lange
fængselsdom for at have printet en artikel om
islams syn på kvinder ud fra internettet og
efterfølgende givet den videre til medstuderende.
Hans advokat hørte om dommen fra andre kilder,
og fik den derefter bekræftet af Højesteret.
Den unge journalist blev først idømt dødsstraf
for artiklen, som domstolen kaldte blasfemisk.
Senere sænkede en appelret dommen til 20 år, og
denne dom har Højesteret altså holdt fast i.
Den retslige proces er nu slut, så det eneste
håb er, at præsidenten evt. benåder ham.
(Danmarks Radio)
ARMENIEN
Musikalsk strid med Aserbajdsjan
Det gik sikkert hen over hovedet på de fleste
europæere udenfor Sydkaukasus, da den 21 år
lange kamp om Nagorno-Karabakh udspilledes i
en smålig scene på europæisk TV.
© Eurovision.
Samtidig med rygter om at den tilsyneladende
uendelige strid er nær en afslutning, betragter de
to lande på paranoid vis hinandens bidrag til
Eurovisionens melodi grand prix i søgen efter
reelle og imaginære fornærmelser.
19 årige Aysel Teymurzadeh fra Baku og
hendes iransk-svenske popkollega Arash Labaf
skaffede Aserbajdsjan en tredjeplads i finalen,
mens de armenske søstre Inga og Anush

Arshakyan (billedet) kom på en tiendeplads.
Førstepladsen gik til den 23-årige Alexander
Rybak fra (det neutrale land) Norge.
Aserbajdsjans præsident Ilham Aliev var ikke
sen til at hægte sig på succesen og ringede til Aysel
and Arash 17. maj for at lykønske dem med at de
“værdigt havde repræsenteret Aserbajdsjan i
Europa”.
I Armeniens hovedstad Jerevan var ESC-fans
mere skuffede over, at et billede var fjernet fra
søstrenes endelige video, end sangens endelige
placering. Billedet var af Tatik og Papik
(“Bedstemor og bedstefar"), et monument, som
har fået stor symbolværdi for den armenske
separatistbevægelse i Nagorno-Karabakh.
Eurovisionens russiske vært valgte at fjerne
billedet efter officielle protester fra Aserbajdsjan.
Mange armenske fans mente, at Armenien skulle
have trukket sig fra konkurrencen i protest mod
denne “censur” af deres video.
Armenerne fandt dog en måde at lufte deres
synspunkt på alligevel. Under stemmeafgivningen
hævede Armeniens stemmeafgiver Sirusho
(Armeniens deltager i ESC 2008) sit clip-board og
aflørede et billede af monumentet!
Ifølge reglerne for ESC kan man ikke stemme
på sit eget land, men forskellige diasporaer har
tradtion for at sende masser af stemmer hjem. I år
gav Tyrkiet 12 point til sin “allierede”
Aserbajdsjan, som returnerede komplimenten i
samme mængde. Aserbajdsjan gav ingen stemmer
til Armenien, men armenerne gav et enkelt point
til Aserbajdsjan. 4 stemmer gik fra Armenien til
Tyrkiet, som returnerede 6 point. Rusland modtog
12 point fra Armenien og gav blot 5 point retur.
Helt galt blev det for armenerne, da Armenien
KUN modtog 6 point fra Frankrig, som ellers er
hjemsted for en af de allerstørste armenske
diasporaer. Dette vakte dyb mistillid i Jerevan til
ESCs afstemningssystem. “Dette er en politiceret
konkurrence og total uforudsigelig”, udtalte Ashot
Mikayelian fra Armensk stats-TV. Det
uforudsigelige er vel ellers netop pointen med en
konkurrence. Men som tidligere nævnt gik hele
denne affære nok let hen over de fleste europæere.
(Eurasianet)
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Massakre på olieakademi
ASERBAJDSJAN
En 28-årig mand dræbte 12 studerende og
ansatte og sårede yderligere 10 andre, da han
torsdag 30. april lidt over kl 9.00 gik ind på Det
Aserbaijanske Stats Olieakademi og skød vildt
omkring sig.
Dagen efter lagde sørgende røde nelliker udenfor den
bygningen hvor skudepisoden havde fundet sted.
© Wikipedia.
I en en fælles udtalelse fra Aserbajdsjans
Indenrigsministerium og Statsanklagerens kontor
er gerningsmanden blevet identificeret som Farda
Asad oglu Gadirov, en georgisk borger af
aserbajdsjansk afstamning. Oprindeligt gik der
ellers rygter om at gerningsmanden skulle være
afro-arabisk af udseende.
På sin vej ind i bygningen dræbte Gadirov
først en sikkerhedsvagt og en rengøringsassistent,
hvorefter han åbnede ild mod studerende og
lektorer. Imens han bevægede sig op gennem
bygningen fra 1. til 6. sal skød han vilkårligt mod
folk på sin vej. Ifølge et vidne forsøgte en
studerende at stoppe ham, men blev skudt i
hovedet. Efter at have barrikaderet sig i
bygningen, skød Gadirov sig selv, da han så
politiet nærme sig universitetsbygningen.
Ifølge Aserbajdsjans sundhedsminsterium
døde i alt 13 personer (inkl. drabsmanden), mens
10 blev såret. Blandt de sårede var to sudanske og
en syrisk studerende.
Visse detaljer lader stadig folk i tvivl om, hvad
der helt præcist skete. En militærekspert, Uzeyir
Jafarov, finder det uforklarligt, hvordan én mand
uden særlig træning har kunnet dræbe og såre så
mange mennesker med en Makarov-pistol. En
42

anonym studerende udtaler, at der var to
“terrorister” – den ene skød sig selv, mens den
anden blev anholdt af politiet.
Ifølge en talsmand for statsanklageren Eldar
Sultanov tilbageholdt myndighederne en Shirhan
Nadir oglu Aliyev, som kommer fra samme
landsby som Gadirov.
Som en reaktion på hændelserne i Baku blev
der på sundhedsministeriets initiativ iværksat
bloddonationer rundt om i landet. En
mindeceremoni fandt sted den følgende dag, og
deltagerne tændte lys og lagde røde nelliker uden
for den bygning, hvor skyderiet havde fundet sted.
Præsident Ilham Aliyev har dekreteret, at der skal
udbetales 30.000 mantas til hver af de dræbtes
familier samt 15.000 til hver af de sårede.
(Ritzau / Reuters)
Aserbajdsjan ny skueplads i
mellemøstlig konflikt?
Myndighederne hævder at have hindret et anslag
mod den israelske ambassade i Baku planlagt af
Hezbollah og Iran som hævn for drabet på den
shiamusliske militsleder Imad Mughniyah.
Myndighederne i Aserbajdsjan har i slutningen af
maj offentligjort detaljer om et formodet attentat
rettet mod den israelske ambassade i Baku. Det
blev angiveligt forhindret ved et samarbejde
mellem Israels og Aserbajdsjans efterretningstjenester.
Sagen har stort set været en
hemmelighed, indtil nu hvor retssagen mod to
libanesere og fire aserbajdsjanere går i gang.
Efterforskere mener, at en bombning kun var
uger fra at blive realiseret, da de mistænkte blev
opmærksomme på overvågningen i begyndelsen af
maj 2008. Politiet rykkede omgående ind, men
adskillige libanesiske, iranske og aserbajdsjanske
mistænkte nåede at flygte til Iran. I en
tilbageholdt bil fandt politiet sprængstoffer,
kikkerter, kameraer og lyddæmpede pistoler.
Ifølge de aserbajdsjanske undersøgelsesmyndigheder
havde de mistænkte til hensigt at
bringe 3-4 bilbomber til sprængning rundt
omkring i ambassaden samtidigt. Hundreder af
kilo sprængstof, angiveligt leveret fra iranske
spioner, var allerede i terroristernes besiddelse.
Baku har tidligere beskyldt Teheran for at blande
sig i aserbajdsjanske anliggender. I 2006 blev 15
aserbajdsjanere anklaget for at planlægge
voldelige anslag mod israelere og vesterlændinge
med instruktion og træning fra Iran. Denne sag
førte til øget overvågning, og i 2008 blev man
opmærksom på kontakt mellem lokale militante
og to Hezbollah-aktører: Ali Karaki, en veteran i i
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Hezbollahs eksterne operative netværk, og Ali
Najem Aladine, en lavere rangerende
sprængstofekspert. Denne duo rejste angiveligt på
iranske pas frem og tilbage mellem Baku, Iran og
Libanon i begyndelsen af 2008.
Karaki beskrev, hvordan han medvirkede til at
bringe militante til Iran for at disse kunne
modtage træning dér; endvidere udpegede han en
revolutionsgardist ved navn Fadhli som sin
kontakt i Iran.
De 6 mistænkte er blandt andet anklaget for at
have forbindelse til Irans Revolutionsgarde.
Iranske myndigheder benægter at skulle have
været involveret.
Valget af Baku som gerningssted tyder ifølge
Matthew Lewis fra Washington Institute for Near
East Policy igen på iransk indflydelse. Ifølge Lewis
har iranerne en historisk tilstedeværelse der og vil
ikke have skrupler over at underminere landet,
bl.a. pga. af Aserbajdsjans vestlige tendenser.
Samtidig med at den aserbajdsjanske regering har
gode forhold til Israel og andre vestlige nationer,
har landet stærke forretningsmæssige og
diplomatiske bånd til Iran; omkring en fjerdedel
af Irans befolkning er etniske azerier, inklusive
den øverste leder Ayatollah Ali Khamenei.
Aserbajdsjan befinder sig således som en lus
mellem to negle.
(Los Angeles Times)
Rusland klar til at bygge
atomreaktor i Aserbajdsjan
“Rusland ønsker måske at tage del i
konstruktionen af et atomkraftværk i Azerbaijan”
udtalte den russiske viceenergiminister
Vyacheslav Sinyugin i et interview på TVkanalen
ANS.
Han sagde, at Rusland var villig til at komme med
ideer og forslag til konstruktionen af et evt.
atomkraftværk og understregede derudover at
“Rusland har enorm erfaring og potentiale ud i
atom energi”.
Aserbajdsjan havde i 1980’erne planer om at
opføre et atomkraftværk nær Navagi, ca 100 km
fra Baku. Tjernobylkatastrofen og senere
Sovjetunionens kollaps gjorde en ende på disse
planer.
(IRNA)
43

Atomfrit Centralasien?
CENTRALASIEN
21. marts skrev de fem lande Kasakhstan,
Kirgisistan, Tajikistan, Turkmenistan og
Usbekistan under på at blive den Nordiske
halvkugles første atomvåbenfrie zone.
Aftalen blev oprindeligt foreslået helt tilbage i
1993 af Usbeksistans præsident Islam Karimov.
(Central Asia News)
GEORGIEN
Rusland står for grænsesikkerhed
mellem Georgien og udbryderstater
De (tidligere) georgiske regioner Abkhasien og
Sydossetien har indgået sikkerhedsaftale med
Rusland.
I slutningen af April indgik både Abkhasien og
Sydossetien en sikkerhedsaftale med Rusland.
Rusland skal nu fremover bevogter udbryderregionernes
grænser til Georgien. Begge regioner
vil også danne deres egne vagtværn som skal
patruljere deres grænser mod Georgien.
(Central Asia News)
KASAKHSTAN
Kasakhstan foreslår fælles FNmøntfod
Løsningen på den finansielle krise bør være en
fælles mønt for alle nationer i FN, mener
Kasakhstans præsident, Nursultan Nazarbajev.
“Skabelsen af en fælles møntfod for hele verden
burde være højt på dagsordenen i alle
internationale politiske og økonomiske fora, også
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
G8 og G20, sagde Nazarbayev i marts. Tidligere
har præsidenten kritiseret verdens afhængighed af
den amerikanske dollar. Forslaget har fået mange
internationale kommentatorer til at rynke
brynene, men er blevet godt modtaget af den
canadiske økonom Robert Mundell, som vandt
nobelprisen i økonomi i 1999 for sine studier af
”optimale valutaområder”, det teoretiske
fundament for skabelsen af euroen. Nazarbayev
har også foreslået en fælles valuta for
medlemmerne af Eurasian Economic Community,
en løs sammenslutning bestående af Kasakhstan,
Tadsjikistan, Kirgisistan, Rusland og
Hviderusland.
I en artikel i det russiske dagblad Rossiskaya
Gazeta foreslog Nazarbajev i marts, at den globale
møntfod skulle kaldes akmetal – baseret på det
græske ord akme ‘spids; zenith; top; høj kvalitet’
og metal ‘metal’.
Selv bruger Kasakhstan i øjeblikket
møntfoden tenge. Det energirige Kasakhstan er
blevet en ledende økonomisk magt i regionen efter
selvstændigheden i 1991, men den aktuelle
finanskrise har ramt landet hårdt pga. faldende
oliepriser og manglende efterspørgsel på landets
energi- og mineralressourcer.
(Associated Press)
Modeuge i Almaty
Den sidste uge af Maj samledes designere fra hele
Centralasien for at vise deres bud på moden
Efterår/Vinter 2009-10.
Centralasiatiske bud på den kommende mode.
© Wikipedia
For syvende år i træk profilerer Almaty sig som
Centralasiens modemekka. Designere fra
Centralasien, Europa og Kina, heriblandt Kenzhe
Devyatko (Kenje), den kinesiske designer Vong Yu
Tau og den lokale designer Zhadira Shakieva, hvis
kollektion havde et umiskendeligt kasakhisk præg
dette år. Modellerne på catwalken kommer fra
44

alle steder i Centralasien. Udvælgelse af modeller
havde fundet sted tidligere på Hotel Kazakhstan,
hvor omkring 500 håbefulde modeller var mødt
op i håb om at komme op på podiet. Temaet for
dette år modeuge var Litzedeiki, som løseligt kan
oversættes til “kvindelig svigefuldhed”.
(ANI)
Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev afbildet
på sin tidligere svigersøn Rakhat Aliyevs lidet
flatterende biografi, først udkommet på tysk. Aliyev
blev idømt 40 års fængsel for bl.a. kupforsøg og
“misbrug af folket”.
Kontroversiel internetlov
førstebehandlet i Underhuset
Underhuset i Kasakhstans parlament
førstebehandlede 29. april en ny lov for, hvordan
internettet reguleres i det kasakhiske domæne.
Dette sker i følge Zhanna Kurmangaliyeva fra
Kultur- og informationsministeriet for at
begrænse udbredningen af æreskrænkende og
pornografisk materiale samt for at lette
bekæmpelsen af cyberkriminalitet.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Kritikere mener dog, at loven vil begrænse
ytringsfriheden ved at ligestille blogs, chatrooms
og sociale fora med andre medieudbud og derved
gøre ejerne ansvarlige for indholdet og tillade
lukning af hjemmesider uden forudgående
retssag.
“For et frit internet!”-kampagnen opfordrer
folk til at fjerne personlige oplysninger fra
blogtekster, chatrooms og sociale netværk på
nettet. Ifølge en af kampagnens ledere, Yevgeniya
Plakhina, var fire medlemmer af kampagnen var
blevet arresteret 24. april og senere løsladt, uden
at der var rejst anklager mod dem.
Loven mangler at blive vedtaget i overhuset og
endeligt at blive underskrevet af præsidenten for
at at kunne træde officielt i kraft.
(Eurasianet)
KIRGISISTAN
Er Kirgisistan ved at tabe kampen
mod multiresistent Tuberkulose?
Der er ifølge WHO 1.400 registrerede tilfælde af
MDR-TB (multi-drug resistant TB), men ifølge
det Nationale Center for Tuberkulosebehandling
er det kun de 600, der modtager den livsvigtige
behandling.
Patienter med multiresistent TB behandles med
16-18 piller om dagen samt drop, og denne
behandling skal fortsætte i op til to år.
Behandlingen koster 7.000 $ pr. patient. Til
sammenligning tjener en statsansat i Kirgisistan
omkring hvad der svarer 1.500 $ om året. Ifølge
mange læger er det desværre de færreste, der
fuldfører behandlingen, og derved øges faren for
yderligere resistens.
Foreløbige undersøgelser tyder på, at ca. 16%
af alle nye TB-tilfælde i Kirgisistan er den
multirestistente type, der er modstandsdygtig
overfor isoniazid og rifampicin, som ellers er de to
mest virksomme typer medicin brugt mod TB.
Dinara Sagynbaeva fra det kirgisiske
sundhedsministerium ser TB som et af
Kirgisistans helt store problemer. Hun mener
også, at antallet af smittede vil blive ved med at
vokse, fordi folk bliver inficerede i landets
fængsler, hvor risikoen for at blive smittet er 40%
større end blandt den øvrige befolkning.
Internationalt Røde Kors anslår, at der er
mindst 300 fængselsindsatte med MDR-TB i
Kirgisistan. Ifølge US Agency for International
45

Development (USAID) har Kirgisistan den 6.
højeste forekomst af multiresistent TB i verden.
Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and
Malaria har finansieret det nødvendige
specialudstyr til Multiresistent TB-klinikker og
planlægger at åbne klinikker i Osh og Jalal-Abad –
og har øremærket 10 millioner $ til formålet.
(Flere medier)
MONGOLIET
Magtskifte efter præsidentvalget
Mongoliets oppositionsparti Det Demokratiske
Parti vandt præsidentvalget 27 maj.
Dets leder, den tidligere premierminister,
Tsakhiagiin Elbegdorj, der havde ført valgkamp
baseret på en anti-korruptionskampagne, slog den
siddende præsident Nambaryn Enkhbayar fra det
tidligere kommunistparti med få procent. Valget
var frit og fair og forløb fredeligt modsat sidste års
parlamentsvalg, hvor fem personer døde i
efterfølgende uroligheder.
I 1990 opgav Mongoliet 70 års kommunistisk
etpartistyre og indførte politisk pluralisme og
økonomiske reformer. Demokratisering og
privatisering blev sikret i en ny forfatning, men
det økonomiske kollaps, der fulgte efter
Sovjetunionens sammenbrud udløste fattigdom og
arbejdsløshed i det tyndt befolkede land.
(BBC)
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Arkæolog hævder at have fundet
Djengis Khans palads
Et hold arkæologer mener at have fundet
ruinerne af Djengis Khans sagnomspundne
palads blandt ruiner i Kara Khorum.
Djengis Khans barnebarn Kublai Khan flyttede
senere hovedstaden til Beijing. Men da
mongolerne blev fordrevet fra Kina, genoptog de
deres tidligere hovedstad indtil 1388, da kineserne
tilintetgjorde den. Selve stedet beholdt dog sin
særlige status for forskellige mongolske klaner, og
i 1586 lod Abtaj Khan et stort buddhistkloster
opføre på stedet. Det er i ruinerne fra blandt andet
dette klosterkompleks, som blev smadret af
Mongoliets kommunistiske styre i 1930’erne, at
arkæologerne mener at resterne af paladset ligger.
(flere medier)
Mongolsk gazelle fra Carl Bertuchs Bilderbuch fur
Kinder, Weimar 1792-1810.
Største hjord af Mongolsk gazelle
set på Mongoliets stepper
En gigantisk flok Mongolsk gazelle Procapra
gutturosa på omkring 250.000 individer har
samlet sig på Mongoliets stepper.
Flokke på 10.000 individer er ikke usædvanlige og
den hidtil største hjord, man har registreret, talte
ca 80.000 individer. Men denne mega-hjord anses
for at være den største flok, man nogensinde har
observeret. Biolog Kirk Olson fra University of
Massachusetts har sammen med kolleger
beskrevet fænomenet i tidsskriftet Oryx.
(Oryx)
46

“Mongoliet et eksempel på religiøs
frihed”
Benedict XVI modtager udsending fra Mongoliet.
29. maj modtog paven de nye ambassadører fra
Mongoliet, Benin, New Zealand, Sydafrika,
Burkina Faso, Namibia og Norge i audiens. Han
talte til dem som en samlet gruppe, men gav dem
hver især en skriftlig erklæring vedrørende deres
eget land.
I erklæringen til Mongoliets udsending
Danzannorov Boldbaatar bemærker paven, at
Mongoliets forfatning anerkender religiøs frihed
som en “fundamental rettighed”.
“Folk som praktiserer religiøs tolerance, har en
forpligtelse til at dele denne lære med hele
menneskeslægten ...”, skriver paven blandt andet.
Efter kommunismens fald i 1990’erne kom de
første 3 katolske missionærer i nyere tid til
Mongoliet. I 1992 oprettede Mongoliet
diplomatiske forbindelser til Vatikanet. Tibetansk
buddhisme er dog stadig den fremherskende
religion i Mongoliet, hvor ellers 40% af
befolkningen definerer sig selv som ateister.
(Zenith.org)
NEPAL
Maoisterne mister regeringsmagten
i Nepal
22 partier er gået sammen om at danne en ny
regering i Nepal, efter at maoistlederen
Prachanda (Pushpa Kamal Dahal) gik af i maj
efter kun lidt over et år ved magten.
Nepals nye premierminister, Madhav Kumar Nepal.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Den direkte årsag var strid om besættelsen af
posten som landets hærchef. Prachanda ville have
posten besat med en maoist, hvilket ikke var
populært blandt parlamentets øvrige partier.
Kongrespartiet er sammen med
Kommunistpartiet blevet enige med de mange
mindre partier i landets parlament om at pege på
kommunistlederen med det passende navn
Madhav Kumar Nepal som ny premierminister.
Maoisterne er traditionelt ikke allierede med de
moderate kommunister. Det er første gang i
verdenshistorien, at en demokratisk valgt
kommunist afløser en anden demokratisk valgt
kommunist som regerings- eller statsleder.
(BBC)
PAKISTAN
Den Nordvestlige
Grænseprovins
Tusinder på flugt efter pakistansk
regeringsoffensiv
Antallet af civile, der er flygtet fra de kampe i
Swatdalen, der begyndte 2. maj, menes at have
oversteget halvanden million.
Pakistan står over for et massivt
flygtningeproblem efter hærens offensiv mod
Taleban i den nordvestlige del af landet, oplyser
FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
Tusinder af civile på flugt fra krigshandlingerne
strømmer til flygtningelejre, og med de over
500.000 mennesker, der allerede flygtede fra
lignende kampe sidste år, står Pakistan nu med
mere end 1,5 millioner interne flygtninge.
“Som et resultat af de intensiverede kampe i
Swat og andre steder i landet, står Pakistan ikke
bare over for en sikkerhedstrussel, men også en
humanitær trussel”, siger Louis Michel, EU's
kommissær for humanitær hjælp.
EU har bevilget 5.500.000 € (41 mio. kr.) i
hjælp til de mange flygtninge. Derudover har USA
doneret 4,9 millioner dollar (26,8 mio. kr.) til
indkøb af telte, tæpper og kogegrej, mens
Storbritannien har doneret 10 millioner pund (83
mio. kr.).
Tidligere på året førte en fredsaftale med
Talebanbevægelsen til, at der blev indført en “mild
form” for sharia-lovgivning i Swat-dalen og den
omkringliggende Bajur-region i den nordvestlige
grænseprovins. Bajur-regionen er en vigtig
transitrute for militante, der kommer til området
47

for at bekæmpe amerikanerne og Nato-styrkerne i
nabolandet Afghanistan. Da talebanerne rykkede
ind, gik de straks i gang med at indføre et
skånselsløst islamisk styre. Forældre blev advaret
mod at sende deres døtre i skole med henvisning
til, at det var “uislamisk” at undervise piger, og
mere end 200 pigeskoler blev lukket, hvormed
40.000 piger blev udelukket fra at få
undervisning. Ifølge indbyggerne i Bajur-regionen
har Taleban blandt andet brændt flere hundrede
pigeskoler ned, halshugget musikere samt
politiske og religiøse modstandere.
Allerede kort tid efter den endelige
godkendelse af islamisk lov begyndte terroristerne
i området at bevæge sig ud af Swat-dalen for at
udvide deres magt. Swat ligger blot 100 kilometer
fra hovedstaden Islamabad, og analyser peger på,
at Taleban vil forsøge at udvide deres magt til også
af omfatte storbyen. Eksperter frygter, at Swat
således kan blive det første skridt på vejen til, at
atommagten Pakistan kommer under Talebans
kontrol.
Da talebanerne begyndte at overtage
kontrollen med Bunerdistriktet 100 kilometer fra
Islamabad og samtidig afviste at nedlægge
våbnene kollapsede den internationalt kritiserede
fredsaftale og blev erstattet af hårde kampe
mellem landets militær og taleban-militserne.
Ifølge nyhedsbureauet AP kæmpes der i øjeblikket
i tre distrikter på tilsammen 1000
kvadratkilometer. Kamphelikoptere, bombefly og
artilleri er nu sat ind for at drive talebanerne
tilbage fra deres stillinger.
En stor del af kampene er koncentreret
omkring Mingora, hovedbyen i Swatdalen, som før
talebanernes magtovertagelse i området havde
360.000 indbyggere. Et stort antal indbyggere fra
byen forsøger nu at komme væk.
Der har den seneste tid været stigende
bekymring i USA over, hvorvidt pakistanske
atomvåben kan falde i hænderne på de militante
islamister. Regeringen “overdrager tronen til
Taleban”, og denne situationen har gjort
atommagten Pakistan til en “dødelig trussel”, siger
den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton
med henvisning til Talebans stadig større magt i
det nordvestlige Pakistan.
(Ritzau)
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
Tre militante usbekere pågrebet i
Bajaur-området
Sikkerhedsstyrker har under offensiven i
Pakistans Føderalt Administrerede
Stammeområder 20. maj pågrebet mindst otte
militante af fremmed nationalitet, heraf tre
usbekere.
De tre usbekere er blevet forflyttet til et ikke
nærmere angivet sted for at blive forhørt.
Derudover meldes der om mindst 13 dræbte af
fremmed nationalitet, der i blandt: fire
saudiarabere, én libyer og én afghaner. De
tilbageholdte blev smuglet ind i området via
Afghanistan, hvorfra de angiveligt også
finansieres.
Al-Qaeda-militantes infiltration ind i Pakistan
er øget markant på det seneste, og Pakistan
beskylder nu både Afghanistan og Indien for at stå
økonomisk bag spredningen af militant islamisme
og terrorisme i NV-Pakistan og Baluchistan.
(Asian Tribune)
Taliban fordriver sikher fra De
Føderalt Administrerede
Stammeområder
Allerede få dage efter det pakistanske parlament
vedtog at indføre sharia i De Føderalt
Administrerede Stammeområder (FATA),
begyndte Taliban at fordrive sikherne fra det
selvstyrende område Orakzai Agency.
Sikhernes lokale overhovede Sardar Kalyan Singh
blev taget som gidsel, og et krav på religiøs
skat/løsesum på 50.000.000 rupees blev fremsat.
Da ingen af familierne havde mulighed for at
betale, konfiskerede Taliban deres huse og øvrige
ejendom. 5 ud af de 15 sikh-familier havde
allerede inden forladt området af frygt for hvad
der måtte ske.
(Asian Tribune)
48

Lokal FN-chef løsladt
PAKISTAN
Baluchistan
Den 4. april blev John Solecki frigivet i god
behold efter 2 måneders fangenskab. FN’s
talskvinde Jennifer Pagonis udtalte: “Han er
træt, men har det efter omstændighederne godt”.
2. februar bortførte bevæbnede mænd John
Solecki, chef for FN's højkommissariat for
flygtninge (UNHCR). Bortførelsen der kostede
mandens chauffør livet, fandt sted Quetta i den
urolige Baluchistan-provins. Baluchistan, der
grænser op til Afghanistan, er kendt for at være
hjemsted for utallige kriminelle bander, oprørere
og militante islamister.
En gruppe kaldet Baluchistan Liberation
United Front tog ansvaret for kidnapningen. De
meddelte derefter at han ville blive dræbt, hvis
ikke de pakistanske myndigheder løslod over 1100
fanger, deriblandt 141 af Pakistan tilbageholdte
kvinder fra Baluchistan. Endvidere udsendte
gruppen en video, hvor han med bind for øjnene
opfordrer FN til at sikre hans løsladelse.
John Solecki er det højeststående vestlige
offer for en bortførelse i Pakistan, siden den
amerikanske journalist Daniel Pearl blev bortført
og dræbt af al-Qaeda-oprørere i januar 2002. Han
blev bortført 2/2 på vej til sit kontor i byen Quetta,
da bevæbnede mænd åbnede ild. Mandens
chauffør blev ramt og døde på vej til hospitalet.
Det vides ikke, om eventuelle krav fra
bortførerne er blevet mødt og i hvilken grad.
(Ritzau)
46 afghanere fundet døde i
container
46 afghanere blev i begyndelsen af april fundet
døde i en lastbilcontainer i den olie- og gasrige
delstat Baluchistan på grænsen til Afghanistan
og Iran.
Omkring 110 mennesker var stuvet sammen i
containeren, der ifølge lokalt politi menes at have
været på vej til Iran. Containeren blev fundet
omkring 20 kilometer syd for Quetta, der er
hovedby i delstaten Baluchistan i det sydvestlige
Pakistan. Ud over de 46 døde blev 45 personer
fundet bevidstløse og indlagt på hospitalet.
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
En 15-årige overlevende dreng kunne berette
at han kom fra provinsen Baktia i det østlige
Afghanistan, og at han og andre i containeren var
på vej til Iran. Lastvognens fører og hans assistent
flygtede, da de fik mistanke om, at folk inde i
containeren var døde. Heldigvis blev de lokale
beboere opmærksomme på, at der var mennesker
i containeren, da de hørte lyde fra den.
(Ritzau)
RUSLAND
Centralasiatiske gæstearbejdere
såret ved angreb i Moskva
Syv arbejdere fra Tadsjikistan og Usbekistan i
Centralasien blev i slutningen af april indlagt
efter at være blevet angrebet af en gruppe på
omkring 20 personer i det vestlige Moskva.
Fem af de kvæstede var såret af skud og en af
knivstik. Angrebet fandt sted ved en bygning, hvor
der arbejdede alt 15 personer fra de to
centralasiatiske nationer. Det skete kun få timer
efter, at det russiske indenrigsministerium
oplyste, at der var taget skridt til at forhindre
nynazistiske gruppers planer om at demonstrere
på Adolf Hitlers fødselsdag.
Angreb på indvandrere fra især Centralasien
og Kaukasus forekommer oftere og oftere især i
store byer som Moskva og Skt. Petersborg.
Menneskeretsorganisationen SOVA oplyser at
mindst 68 personer er blevet dræbt og 262
kvæstet i, hvad der betegnes som racistisk
motiverede overfald i løbet af de første otte
måneder af 2008.
Zainura Sharifova fra Regional Department of
Emploment Migration udtaler til Radio Free
Europe/Radio Liberty, at mindst 300 tadsjikker er
døde i Rusland siden 1 januar 2008 – 140 af
naturlige årsager eller ulykker og 7 selvmord.
Resten er myrdet af ultranationalistiske grupper
og skinheads, og deres død er aldrig blevet fuldt
efterforsket. Dette bekræftes af journalist
Jamshed Homidov, som skriver om problemerne
blandt tadsjikiske gæstearbejdere i Rusland.
Tadsjikistans Indenrigsministerium har nu
oprettet informationskontorer i større russiske
byer, hvor tadsjikiske statsborgere kan søge hjælp.
(Radio Free Europe/Radio Liberty)
49

RUSLAND
Tjetjenien
Kadyrov strækker hånden ud
Sulim Jamadajev, endnu en fjende af den
tjetjenske præsident, blev i april dræbt langt fra
Tjetjenien.
Tjetjeniens præsident Ahmed Kadyrov. © Wikipedia
Mordet er tilsyneladende endnu et i en række
likvideringer af Ahmed Kadyrovs fjender både
hjemme og i udlandet. Kadyrov har siden han af
Moskva blev udpeget som leder for delrepublikken
i 2007 slået hårdt ned på kritikere. Og alt tyder på
at han nu strækker hånden ud efter kritikere, som
lever i eksil overalt i verden.
Sulim Jamadajev blev fundet skudt og dræbt
på en parkeringsplads i Dubai. Fire måneder
inden havde han søgt tilflugt i Golfstaten, efter at
hans bror, Ruslan Jamadajev, i september blev
skudt ned i det centrale Moskva. Jamadajevbrødrene,
var tidligere blandt Kadyrovs allierede
men faldt i unåde hos den tjetjenske præsident.
Politichefen i Dubai, Dahi Khalfan Tamim,
anser det for givet, at likvideringen af Sulim
Jamadajev er en tjetjensk operation.
Efter flere anholdelser i sagen anklager
myndighederne nu en en nær allieret af den
tjetjenske præsident og medlem af det russiske
parlament, Adam Delikhanov, for at have beordret
mordet.
Delikhanov nægter sig skyldig. I en skriftlig
udtalelse kalder Delikhanov politiets anklager
grundløse og erklærer sig rede til at samarbejde
med myndighederne.
Sporene har tidligere peget på Delikhanov i
forbindelse med dødsfald blandt Kadyrovs
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
fjender. Som vicepremierminister i Tjetjenien i
2006 var Delikhanov involveret i en politiaktion,
der endte med nedskydningen af Movladi
Bajsarov, en af præsidentens rivaler. Han er også
blevet nævnt i en omfattende sag om
torturanklager fremsat af eksiltjetjeneren Umar
Israilov, der blev skudt og dræbt i Wien tidligere i
år.
(Danmarks Radio / Berlingske Tidende)
USBEKISTAN
NATO får igen adgang til lufthavn
Fire år efter at Usbekistan lukkede en
amerikansk militærbase, har landet givet NATO
adgang til transitfaciliteter i Navoi-lufthavnen.
Selvom det er sket indirekte, gennem en aftale
med Sydkorea, regner iagttagere med, at det er
sket med vilje fra den usbekiske regerings side.
Nyheden om aftalen kom, da Sydkoreas præsident
Lee Myung-Bak besøgte Tashkent 11. maj og gav
200 millioner dollars til en modernisering af
lufthavnen, som ligger i den vestlige del af landet.
Sydkoreanerne får samtidig lov at leje lufthavnen
på ubestemt tid og vil bruge den til at give NATO
lov til at anvende den som transitlufthavn for
ikke-militær fragt til Afghanistan.
Den amerikanske base i Karshi blev lukket i
2005, efter at forbindelserne med Usbekistan
pludselig forværredes pga. den usbekiske
regerinng nægtede at lade en uafhængig
undersøgelse af begivenhederne i Andijan i maj
samme år, da over 100 blev dræbt i et oprør. Den
amerikank-ledede koalition kunne stadig anvende
en lufthavn uden for den kirgisiske hovedstad
Bishkek, men er nu blevet bedt om at forlade den,
sandsynligvis efter russisk pres.
Ved at forhandle aftalen på plads gennem
Sydkorea kan Usbekistan forblive formelt
uafhængige af deres vestlige partnere og dermed
lettere undgå pinlige spørgsmål fra Moskva.
(NBCentralAsia)
50

USBEKISTAN
Karakalpakstan
Karakalpakstan forbyder Bibelen
Lokalregeringen i Karakalpakstan, en autonom
region i det vestlige Usbekistan, har forbudt
kristne tekster, inklusive Bibelen og Mel Gibsons
film The Passion of the Christ.
Ordren kommer direkte fra den lokale minister for
religiøse anliggender, Nurulla Zhamlov. Både
Bibelen, salmebøger, bibelordbøger og Mel
Gibsons film er fra nu af forbudt at importere,
distribuere og anvende som undervisningsmateriale.
I 2004 blev filmen vist i biografer i
Usbekistans hovedstad Tashkent. Karakalpakstan
er kendt for manglende religiøs ytringsfrihed og
for kun at tolerere statskontrolleret islam.
(Eurasianet / Forum 18)
XINJIANG
(Kina)
USA beder Tyskland tage ti uighurfanger
fra Guantanamo-lejren
Den kontroversielle fangelejr på
Guantanamobasen forventes lukket i løbet af de
næste ni måneder. Mere end 240 indsatte skal
placeres andre steder, nogle af dem i EU.
Den amerikanske forsvarsminister Robert Gates
udtaler, at ministeriet endnu ikke afgjort, hvor
mange af fangerne der vil blive forsøgt udleveret
til andre lande. USA har dog allerede anmodet den
Tyskland om at tage imod nogle af de indsatte fra
fangelejren. Ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegels
oplysninger fra en anonym regeringstalsmand har
USA overdraget de tyske myndigheder en liste
med navnene på fanger, som de amerikanske
militærmyndigheder gerne ser, at Tyskland tager
imod. Ifølge Der Spiegel er der tale om ti, og
avisen Bild skriver, at de alle tilhører den etniske
Oxus
Oxus 2009, Nr. 2
minoritet uighurerne fra Xinjiang-provinsen i
Kina.
(Associated Press)
51