21.07.2013 Views

Download anden del.

Download anden del.

Download anden del.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

© NASA.<br />

Bajkalsøens gåde er løst<br />

af Lars Henrik Aagaard<br />

Langt inde i det centrale Rusland ligger verdens dybeste hul i Jorden, Bajkalsøen, som<br />

rummer en femte<strong>del</strong> af al flydende ferskvand på klodens overflade. Nu har en dansk<br />

professor medvirket til at løse gåden om tilblivelsen af den enestående sø. En fantastisk<br />

historie om klodens utæmmelige muskler.<br />

I det centrale Sydsibirien, 5.300 km øst for<br />

Moskva, 3.500 km vest for Beijing og godt 100 km<br />

nord for grænsen til Mongoliet, ligger en af<br />

klodens mest bemærkelsesværdige geologiske<br />

lokaliteter. Det er verdens dybeste hul på<br />

landjorden – et kolossalt ar i et bjergrigt landskab,<br />

som gennem tiderne har hensat geofysikere<br />

verden over i fortvivlelse. For hvordan i alverden<br />

er dette særprægede kæmpehul i jorden skabt?<br />

Nu har et danskledet forskerteam løst gåden,<br />

og den historie, som de kan oprulle, handler om<br />

underjordiske kræfter så kolossale og<br />

utæmmelige, at de også kan forklare, hvordan<br />

verdens højeste og mægtigste bjergkæde blev<br />

skabt.<br />

2009, Nr. 2<br />

Det daglige navn for det dybe, langstrakte ar i<br />

Sibirien er Bajkalsøen. Selvom den er lidt større<br />

end Jylland, ca. 31.500 kvadratkilometer, er den<br />

ikke verdens største sø. Til gengæld er den så langt<br />

den dybeste og rummeligste. Dens gennemsnitsdybde<br />

er på hele trekvart kilometer, og på sit<br />

dybeste sted strækker vandsøjlen sig hele 1.637<br />

meter ned i mørket, hvilket svarer til, at bunden<br />

befinder sig næsten 1.200 meter under havniveau.<br />

Dertil kommer, at hele søbunden er dækket af et<br />

tykt tæppe af oldgamle flodaflejringer – grus, sten,<br />

ler – som først standser ved grundfjeldet cirka ti<br />

kilometer under vandspejlet.<br />

Ingen andre steder på landjorden – hverken i<br />

kløfter eller i andre søer – findes noget så dybt. Af<br />

samme årsag rummer den over 600 km lange


Bajkalsø ikke mindre end en femte<strong>del</strong> af al<br />

flydende ferskvand i verden. Man kan også<br />

udtrykke det på den måde, at den indeholder over<br />

100.000 gange mere vand end Danmarks<br />

vandrigeste hul, Esrum Sø i Nordsjælland, eller<br />

for den sags skyld mere vand end samtlige De<br />

Store Søer i Nordamerika tilsammen.<br />

Bajkalsøen er samtidig verdens ældste og en af de<br />

mest isolerede søer. Disse to forhold har<br />

medvirket til dannelsen af et dyre- og planteliv så<br />

enestående, at biologer ynder at omtale søen og<br />

dens opland som “Sibiriens Galapagos”. Blandt de<br />

unikke dyrearter kan fx nævnes ferskvandssælen<br />

nerpa og den støragtige laksefisk omul, der er en<br />

udbredt <strong>del</strong>ikatesse i provinserne omkring søen.<br />

Geologer har længe vidst, at Bajkalsøen og et<br />

tilhørende smalt område, der strækker sig mange<br />

hundrede kilometer i begge retninger fra søen kan<br />

forstås som en såkaldt riftzone – populært sagt et<br />

område af kloden, hvor jordskorpen bogstavelig<br />

talt bliver revet op af underjordiske kræfter, der<br />

trækker i hver sin retning. En tilsvarende<br />

brudzone strækker sig gennem store <strong>del</strong>e af det<br />

Oxus<br />

Bajkalsøen, Svijatoj Nos (Den Hellige Næse). © Wikipedia<br />

Det er her, at Hans Thybo, professor i geofysik ved<br />

Københavns Universitet, kommer ind. Tilbage i<br />

1990’erne havde han vundet sine russiske<br />

kollegers tillid med omfattende analyser af<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

østlige Afrika, hvor de voldsomme kræfter fra<br />

Jordens indre i løbet af de kommende millioner af<br />

år må forventes at løsrive en pæn bid af Østafrika,<br />

hvormed <strong>del</strong>e af Somalia, Etiopien og Kenya bliver<br />

en ø i det Indiske Ocean. Også ude på havet finder<br />

man noget lignende, ikke mindst i den<br />

nordatlantiske spredningszone, hvor havbunden<br />

bliver revet op, hvilket medvirker til, at<br />

Nordamerika fjerner sig fra Europa med en<br />

hastighed på et par cm om året. For ca. 60 mio. år<br />

siden – før spredningen blev indledt – var Norge<br />

således klistret fast til Grønland.<br />

BAJKAL-RIFTZONEN har imidlertid traditionelt<br />

været den, som videnskaben har haft den dårligste<br />

forståelse af, simpelthen fordi man manglede data<br />

om dens dybere sammensætning. Vestlige<br />

forskere havde vanskeligt ved at opnå de fornødne<br />

tilla<strong>del</strong>ser til at komme ind og foretage deres<br />

undersøgelser, og de russiske ellers meget<br />

kompetente videnskabsfolk manglede de<br />

moderne, fintfølende instrumenter, der er<br />

nødvendige for en tilbundsgående undersøgelse.<br />

målinger af en lang række kraftige russiske<br />

atombombeprøvesprængninger, der blev gennemført<br />

med et overvejende videnskabeligt sigte i<br />

1960’erne. Ved at fortolke russernes data om de<br />

25


såkaldt seismiske bølgers udbre<strong>del</strong>se gennem<br />

undergrunden kunne han medvirke til at skabe et<br />

meget præcist geologisk kort over store <strong>del</strong>e af<br />

Rusland.<br />

I 2003 fik Hans Thybo derfor som noget<br />

ganske enestående tilla<strong>del</strong>se til at gennemføre et<br />

omfattende forskningsprojekt omkring Bajkalsøen<br />

med henblik på at aflure søens og Baikalriftens<br />

inderste hemmelighed.<br />

Til det formål stillede hans russiske kolleger<br />

køretøjer og et større hold sprængningseksperter<br />

til rådighed, for der skulle gennemføres en lang<br />

serie af sprængninger i undergrunden omkring<br />

Bajkal for at få de nødvendige seismografiske<br />

data. »Alt i alt sprængte vi omkring 15 ton<br />

dynamit af. Til gengæld kunne vi stille med over<br />

100 digitale og ekstra fintfølende seismografer,<br />

som vi bl.a. har fået bevilget af Carlsbergfondet,«<br />

fortæller Hans Thybo.<br />

Sprængningerne gav et væld af data, som<br />

Hans Thybo og ph.d-studerende C.A. Nielsen<br />

efterfølgende brugte år på at analysere. Men<br />

fornylig fik de i den grad blåstemplet deres<br />

møjsommelige arbejde med offentliggørelsen af<br />

deres opsigtsvækkende forskningsresultat i det<br />

videnskabelige tidsskrift Nature.Ved hjælp af de<br />

seismiske data kunne de skabe et billede af<br />

bjergarternes sammensætning ned til en dybde af<br />

over 60 km under og omkring Bajkalsøen, og til<br />

deres overraskelse kunne de konstatere, at den<br />

40-50 km brede og omkring 2.000 km lange<br />

riftzone ikke er dannet på en måde, der er i<br />

overensstemmelse med de gængse mo<strong>del</strong>ler for<br />

riftdannelse. De havde forventet at se en opbulen<br />

af jordskorpens bund. I stedet er den flad, hvilket<br />

kan forklares med, at indtrængende smeltede<br />

bjergarter, magma, så at sige har erstattet den<br />

tilsvarende udtynding af jordskorpen.<br />

Denne opdagelse indebærer, at geofysikere nu<br />

må revurdere den traditionelle opfattelse af,<br />

hvordan andre riftzoner er dannet, ligesom den<br />

nye mo<strong>del</strong> for dannelse af de særprægede<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

brudzoner kan komme til at spille en rolle for olie-<br />

og gasefterforskning. Olielommer koncentrerer sig<br />

nemlig ofte om riftzoner, hvilket bl.a. ses omkring<br />

den olieholdige Centralgrav i Nordsøen, der<br />

faktisk er en gammel rift. Men dette forklarer<br />

stadig ikke, hvordan Bajkal-riftzonen blev dannet,<br />

hvorved verdens dybeste sø blev flået ud af<br />

jordskorpen.<br />

Her må Hans Thybo ty til en af de mest<br />

dramatiske geologiske processer i Jordens nyere<br />

geologiske historie – det indiske subkontinents<br />

sammenstød med selve Asien. FOR 100<br />

MILLIONER ÅR siden menes den landmasse, der<br />

i dag udgøres af Indien syd for Himalaya, at have<br />

været sammenhængende med den store ø<br />

Madagaskar øst for det sydlige Østafrika. For<br />

omkring 90 mio. år siden rev landmassen sig<br />

imidlertid løs og begyndte at drive nordpå med en<br />

uovertruffen høj hastighed.»Der har været tale om<br />

en bevægelse på mere end 20 cm om året, hvilket<br />

er formidabelt hurtigt for en tektonisk plade,«<br />

forklarer Hans Thybo.<br />

For ca. 50 mio. år siden begyndte det indiske<br />

subkontinent at kollidere med det egentlige Asien,<br />

hvilket fik det til at knage og brage i jordskorpen.<br />

Bag kollisionsgrænsen rejste der sig nemlig<br />

verdens højeste og mægtigste bjergkæde,<br />

Himalaya, og bag bjergene blev verdens største<br />

højland, Det Tibetanske Plateau, løftet op.<br />

Sammenstødet er stadig i fuld gang, bl.a. med<br />

den konsekvens, at Himalaya konstant løfter sig<br />

med en hastighed på omkring én cm om året – et<br />

løft der dog i nogen grad opvejes af erosion<br />

omkring tinderne. Men energierne fra den<br />

kontinentale kollision forplantede sig videre op<br />

gennem Centralasien, hvormed de i et samarbejde<br />

med drivkræfter fra andre kontinentalplader<br />

skabte Bajkalriften og dermed, for godt 30 mio. år<br />

siden, dannede grundlaget for skabelsen af den<br />

voluminøse sø tusinder af kilometer fra havet.<br />

Sikke muskler vores jord er i stand til at spille<br />

med.<br />

26


Kombatanterne slippes løs. © Michael Manning.<br />

Oxus<br />

Stenhønsekamp i Xinjiang<br />

Af Per Fischer<br />

Fra Michael Manning, der på sin hjemmeside The Opposite End of China<br />

http://china.notspecial.org/ skriver om løst og fast fra Xinjiang, har vi fået følgende<br />

billeder og beskrivelse af en mindre sportsbegivenhed i et støvet vejkryds.<br />

“Jeg tog ud til en landsby i dag sammen med et<br />

par venner for at plukke morbær.<br />

Efter at have mæsket os i store stykker lam og<br />

spandevis af morbær lå vi i en døs i omkring 30<br />

minutter ... og så kom spørgsmålet: Har nogen lyst<br />

til at gå til hanekampen søndag eftermiddag?<br />

Efter cirka 10 minutters gang hen til et ellers<br />

uanseligt kryds mellem grusvejene stødte vi på en<br />

gruppe mænd og drenge siddende i en løst dannet<br />

cirkel. Det viste sig, at de befjedrede kæmper slet<br />

ikke var haner, men kakaliq, som mere eller<br />

mindre ligner fasaner.<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Andre overraskende observationer: Kampene var<br />

ikke specielt voldsomme. Jeg mener, der var<br />

skræppen, hakken og hoppen rundt, men ingen<br />

udhakkede øjne eller blodsprøjtende<br />

dødsspasmer. Faktisk var der slet ingen synlige<br />

skader. De kæmpende fugle fortsatte i den ene<br />

korte runde efter den <strong>anden</strong>, hvorefter ejerne satte<br />

fuglene i “bur” så snart den dårligste kæmper<br />

mistede modet. Heller ingen væddemål fandt sted.<br />

Bare en gruppe mænd som slappede af søndag<br />

eftermiddag med at se små tykke fugle forsøge at<br />

dræbe hin<strong>anden</strong> uden held.”<br />

27


© Michael Manning.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

© Michael Manning.<br />

28


© Michael Manning.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

© Michael Manning.<br />

29


Stenhønen Alectoris chukar (Gray, 1830)<br />

Rige: Animalia (dyr)<br />

Række: Chordata (rygstrengsdyr)<br />

Klasse: Aves (fugle)<br />

Orden: Galliformes (hønsefugle)<br />

Familie: Phasianidae (fasanfugle)<br />

Slægt: Alectoris<br />

Art: A. chukar<br />

© Wikipedia.<br />

Stenhønens udbre<strong>del</strong>sesområde går fra Xinjiang<br />

(Vestkina) over Afghanistan, Pakistan, Kashmir og<br />

Indien til Sydøsteuropa 1 . Sammen med Rødhønen<br />

(A.rufa) er Stenhønen blevet indført til USA,<br />

Canada New Zealand og Hawaii.<br />

Den er en buttet fugl, 30-35 lang fra næb til<br />

halespids, med lysebrun ryg, gråt bryst og<br />

sandfarvet bug. Ansigtet er hvidt med en sort<br />

aftegning gennem øjet og ned foran på forsiden af<br />

halsen. Siderne er stribede, nærmest ”skællede”.<br />

Ben og fødder røde.<br />

Stenhønen yngler i tørt, åbent landskab –<br />

gerne klippelandskaber – og lægger mellem 8 og<br />

12 æg i en nødtørftigt skrabet fordybning på<br />

1 Undertegnede har selv oplevet hvordan Stenhaner blev holdt i<br />

små bure på cafeer i Spanien. Da det kun var hanner der blev<br />

holdt kan man have mistanke om hvad de blev benyttet til.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

jorden. Den æder al slags planteføde samt en <strong>del</strong><br />

insekter. Den færdes ofte i grupper på op til 50<br />

individer. Skræmmes den, foretrækker den at løbe<br />

fremfor at lette, men den flyver udmærket over<br />

korte strækninger med sine runde korte vinger.<br />

Forskellige arter og underarter af slægten<br />

Alectoris er udbredt hele vejen fra Europe til<br />

Nordafrika og videre til Vestkina og Tibet. Hvor<br />

forskellige arter og underarters<br />

udbre<strong>del</strong>sesområde overlapper hin<strong>anden</strong>, er<br />

hybrider ikke ualmin<strong>del</strong>ige.<br />

Stenhønen er Pakistans nationalfugl og ifølge<br />

indisk mytologi så forelsket i månen, at den<br />

ustandseligt kigger på den.<br />

30


Boganmel<strong>del</strong>se<br />

© Bjørn Harvig.<br />

Gæstfriheden er krigens lyse skygge<br />

Af Janus Gohr Mørk<br />

Vi kender den. Rejseerindringen. Genren, der selvforherligende skildrer, hvilke prøvelser<br />

forfatteren har været udsat for, hvor langt han har rejst, og hvilke vidundere han har set.<br />

Orker vi endnu én af slagsen?<br />

Med Bjørn Harvigs bog Igors Æblehave er svaret<br />

ja. Harvig har på baggrund af dagbogsoptegnelser<br />

på vellykket vis beskrevet en række episoder fra<br />

sin tur på cykel fra København til Teheran. Samlet<br />

set giver de beskrevne episoder ikke bare et<br />

indtryk af spændende oplevelser fra de mange<br />

kilometer i sadlen. De giver også et indblik i en<br />

broget og livsbekræftende hverdag i en række<br />

lande, som vi i Vesten oftest kun hører intet eller<br />

dårligt om. Og vigtigere, Harvig åbner ærligt op<br />

2009, Nr. 2<br />

for den mere personlige rejse, hvor nøgleordene<br />

hen ad vejen bliver undren, uforståenhed og<br />

begejstring. Dermed tages læseren med på en tur,<br />

der ikke bare går fra bøgeskov til steppeland, men<br />

også fra historien om et projekt på cykel til et<br />

projekt om viljen og behovet for at forstå andre<br />

menneskers handleformer.<br />

Turen i sig selv skal nu ikke forsmås, for der<br />

er tale om en bedrift af de større. På cykelryg<br />

forlod Harvig København med kurs mod


Stockholm. Herfra gik turen videre gennem<br />

Finland, ned gennem det vestlige Rusland til<br />

Ukraine, hvor blandt andet Tjernobyl-regionen<br />

blev besøgt. Og videre, selvfølgelig stadig på cykel,<br />

til Moldova og den ikke-anerkendte<br />

udbryderrepublik Trans-nistrien. Herfra til<br />

Odessa og med båd til Georgien, hvorfra turen<br />

Badenymfer på Krim. ©Bjørn Harvig.<br />

De enkelte episoder, der skildres i Igors<br />

Æblehave, drejer sig primært om mødet med de<br />

lokale. Ikke borgmestrene, fabriksejerne eller<br />

andre af de lokale spidser. Derimod mødet med de<br />

rastløse knægte, der hænger foran den lokale<br />

kiosk, kassedamen med al for megen make-up<br />

eller fårehyrden i bjergene. Men det forbliver<br />

heldigvis ikke ved en ren deskriptiv karakteristik.<br />

For Harvig bliver gang på gang budt på vodka,<br />

middag, overnatning eller udflugter. Og hver gang<br />

bliver oplevelsen krydret med fortællinger om<br />

hverdagslivet, familieintriger, lommefilosofi og<br />

umættelige forsøg på at få Harvig til at forstå,<br />

hvorfor verden ser ud, som den gør. Det er<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

fortsatte sydpå gennem de kaukasiske bjerge<br />

igennem Armenien for at ende i Irans hovedstad,<br />

Teheran. Og oftest med korte såvel som lange<br />

afstikkere væk fra ruten i en bestræbelse på at få<br />

lidt flere oplevelser med.<br />

genfortællingerne af mødet med disse mennesker,<br />

der er bogens egentlige force. For det er denne<br />

mosaik af humoristiske, underfundige eller<br />

hjerteskærende skæbneberetninger, der løfter<br />

bogen op og gør den til samtidshistorie af første<br />

skuffe – historien set fra menigmandsperspektiv.<br />

Fortællingerne er suppleret med Harvigs egne<br />

fotos fra turen. Som hverdagsdokumentar er<br />

billedsiden lige så vellykket som det skrevne, og<br />

den er med til at gøre bogen så nærværende, at<br />

man som læser næsten føler, at man også selv har<br />

mødt Victoria, Dmitry, Parisa, Bodi – og<br />

selvfølgelig den festglade Igor med æblehaven.<br />

32


© Bjørn Harvig.<br />

Et centralt tema for Harvig er den gæstfrihed og<br />

umid<strong>del</strong>barhed, som han møder hvorend han<br />

kommer frem. Han undres igen og igen over,<br />

hvordan mennesker finder overskuddet til at give<br />

ham både mad og husly, når de næsten intet ejer.<br />

Hvordan kan folk med så lidt give så meget? Og<br />

hvad skyldes det, at vi i Vesten giver tilsvarende<br />

mindre til fremmede, når vi nu ejer så meget? Et<br />

eksempel på Harvigs frustration over ikke at<br />

forstå spillet kommer blandt andet til udtryk i en<br />

situation, hvor en mekaniker ikke vil tage betaling<br />

for reparation af hans cykel:<br />

““Hvorfor”, spørger jeg, men får kun et nik med<br />

hovedet som svar. Vi forstår ikke hin<strong>anden</strong>. Han<br />

vifter afværgende med hænderne, da jeg hiver<br />

nogle penge op af min pung. Her står han i et<br />

beskidt, faldefærdigt blikskur på bagsiden af en<br />

seksetagers betonbygning og nægter at tage<br />

imod penge for et stykke arbejde, han normalt<br />

bliver betalt for. Hvor kommer den ære fra, at<br />

han nægter at tage imod penge fra en fremmed?<br />

Hvor kommer den stolthed fra?”<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Harvig søger svaret i de historiefortællinger, som<br />

de fremmede giver ham. Det er fortællinger, der<br />

ofte kredser om, hvordan de lokales forfædre,<br />

deres forældre eller de selv har været igennem<br />

krig, folkemord eller hunger for i dag at være endt<br />

i en situation, hvor der ikke nødvendigvis er meget<br />

andet at være stolt over end den kamp, man har<br />

gennemlevet. Fortællingerne suppleres i bogen<br />

med en række historiske og sociale fakta om de<br />

forskellige regioner, der berettes fra. Det er et<br />

ambitiøst projekt at genfortælle større<br />

brudstykker af verdenshistorien på forholdsvis<br />

sparsom plads, hvorfor Harvig med ty<strong>del</strong>ige<br />

referencer plukker data og fortolkninger ud fra<br />

historiebøgerne. Projektet fungerer rent<br />

formidlingsmæssigt, men bogen mister desværre<br />

samtidig noget af sin originalitet og uskyld. Fra<br />

alene at vidne om personlige indtryk og<br />

overvejelser inddrages i fortællingerne nu en<br />

vestligt farvet historieskrivning.<br />

Det er dog forståeligt, at Harvig dedikerer en vis<br />

<strong>del</strong> af siderne til at forklare konteksten, for jo<br />

længere han kommer på sin tur, jo mere fylder<br />

beretningerne om død og krig. Det er slående så<br />

33


nært et forhold de mennesker han møder, har til<br />

ufred. Om tiden i Armenien beretter Harvig med<br />

et vist mismod:<br />

“Historien om krig, død og ø<strong>del</strong>æggelse forfølger<br />

mig. Den er blevet en væsentlig <strong>del</strong> af min rejse.<br />

Og det påvirker mig mere, end jeg havde<br />

forestillet mig. Den er mine nye venners onde<br />

bror. Gæstfriheden er dens lyse skygge.”<br />

Gevinsten ved at drage ud i verden har således et<br />

modstykke. Når man åbner øjnene for al den<br />

rigdom og kærlighed, der er at finde uden for ens<br />

faste rammer, risikerer man samtidig at blive<br />

konfronteret med de pinsler, verden er så fuld af.<br />

Det er måske grunden til, at de fleste viger tilbage<br />

fra med åbent sind at tage ud og opleve verden,<br />

som Harvig har gjort det. Hans bog er dog, når alt<br />

kommer til alt, et vidnesbyrd om, at man mister<br />

ufattelig meget ved ikke at turde søge efter<br />

eventyret. Faktisk kan man efter endt læsning<br />

næsten ikke vente med selv at komme af sted. For<br />

Harvig minder os om, at det i bund og grund ikke<br />

handler om at kunne begå store bedrifter – som at<br />

cykle flere tusinde kilometer – men alene ønsket<br />

om at forstå andre mennesker.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Bjørn Harvig: Igors Æblehave. Fortællinger<br />

fra en cykelrejse København-Teheran<br />

Mediehuset Luksus<br />

Pris: 239,95 kr. i Arnold Busck<br />

34


Oxus<br />

Kaukasisk grillaften<br />

af Per Fischer<br />

Det er så småt ved at blive sommer, og folk finder<br />

Weber- og engangsgrillen frem. Kaukasernes eksil<br />

i Centralasien har sat sine kulinariske spor, så<br />

man nu kan støde på kaukasiske retter i<br />

Centralasien. Og vi har her ladet os inspirere til en<br />

kaukasisk grillaften.<br />

Armensk shaslik<br />

½ kg lammekød<br />

½ kg svinekød (mellemskært)<br />

2 løg<br />

2 spsk friske sumak-frugter (Rhus coriaria) -<br />

mange Rhus-arter er giftige, så man skal ikke<br />

selv forsøge at fremstille sumak.<br />

1 tsk sumak pulver<br />

salt<br />

peber<br />

1 spsk esdragon, basilikum eller korianderblade<br />

1 porre<br />

Kødet skæres i stykker på hver ca. 3 cm, krydres<br />

med peber, vendes i krydderurter, knuste<br />

sumakfrugter og revet løg. Trækker køligt 5-6<br />

timer. Kødet sættes på grillspyd og steges over<br />

glødende kul, pensles af og til med olie. Serveres<br />

med fintsnittede porreringe, hele ristede tomater<br />

eler skiver af grillstegt aubergine. Krydres med<br />

salt efter behag.<br />

Armensk grill (Khorovats)<br />

½ kg lamme- eller svinekød<br />

8-9 friske tomater<br />

4 peberfrugter<br />

4 auberginer<br />

1 løg<br />

eddike, salt, sort peber<br />

Kødet skæres i skiver, drysses med peber og salt,<br />

dryppes med eddike, lægges med skivede løg<br />

mellem lagene i en frysepose. Lægges i køleskabet<br />

i ca 8 timer.<br />

Tomaterne grilles til de er gyldne. Auberginer og<br />

peberfrugter grilles på samme vis, afkøles lidt og<br />

pilles, derefter holdes de varme indtil kødet er<br />

grillet færdigt.<br />

Georgisk kebab (Mtsvadi)<br />

En georgisk version fra Tiblisi<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

1 kg skært lam i 2,5 x 2,5 cm store tern<br />

200 g røget flæsk uden svær i 2,5 x 2,5 cm store<br />

tern<br />

nogle løg skåret i både<br />

200 g friske champignon<br />

smeltet smør<br />

Pynt:<br />

skivede tomater<br />

snittede forårsløg<br />

citronbåde<br />

Marinade:<br />

3 dl eddike<br />

3 knuste fed hvidløg<br />

1 hakket løg<br />

2 spsk hakket persille<br />

1 tsk salt<br />

1 tsk sort peber<br />

Granatæblesaft:<br />

saft fra 2 granatæbler bringes i kog m. 1 tsk sukker<br />

og afkøles.<br />

Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt<br />

lammekødet og lad det stå natten over i<br />

køleskabet. Hvis man vil bruge grillspyd af træ,<br />

lægges disse i blød i vand ved samme lejlighed.<br />

Lam, bacon, løg og champignon sættes på spyd og<br />

grilles 10-15 minutter, mens de vendes flittigt.<br />

Lægges på et fad, dryppes med smeltet smør,<br />

pyntes med tomat, forårsløg og citronskiver.<br />

Serveres med granatæblesaft som dip.<br />

Kharapak khorovadze, svinekød med<br />

granatæblesaft<br />

En opskrift fra Kharapakbjergene i Kaukasus.<br />

1 kg svinekød (skank) i tern, 4x4 cm<br />

Marinade:<br />

1 1/2 dl olie<br />

3 spsk granatæblesaft (se opskrift)<br />

1 stort hakket løg<br />

1 1/2 tsk frisk hakket esdragon (1 spsk tørret)<br />

1 1/2 tsk salt<br />

1 tsk sort peber.<br />

Bland marinaden i en stor skål, bland svinekødet i<br />

og lad det stå natten over i køleskabet. Grilles 20-<br />

35


30 minutter, indtil kødet er mørt. Lægges på et<br />

fad; serveres med granatæblesaft som dip.<br />

Armensk kyllingekebab (Judi kebab)<br />

Kyllinger skåret ud i 4 bryststykker, vinger, over-<br />

og underlår<br />

Marinade:<br />

1 1/2 dl olie<br />

2 knuste fed hvidløg<br />

1 tyndt skivet citron<br />

1 spsk sumak<br />

1 tsk salt<br />

1 tsk sort peber<br />

Sauce:<br />

1 knust fed hvidløg<br />

saften af 1/2 citron<br />

2 spsk olivenolie<br />

1/2 tsk spidskommen<br />

Bland marinaden i en stor skål. Tilsæt<br />

kyllingestykkerne og lad dem stå natten over i<br />

køleskabet. Grilles i 15-25 minutter alt afhængigt<br />

af stykkernes størrelse. Umid<strong>del</strong>bart før<br />

serveringen dryppes kyllingestykkerne med<br />

saucen.<br />

Kan også serveres med Tkemali-sauce.<br />

Tkemali-sauce<br />

En klassisk georgisk sauce, som bruges i store <strong>del</strong>e<br />

af Kaukasus til fjerkræ og fisk. Den er holdbar og<br />

let at tilberede.<br />

1/2 l vand<br />

250 gr udstenede svedsker<br />

1 fed hvidløg<br />

1 tsk knust koriander<br />

1/2 tsk salt<br />

1/2 tsk paprika<br />

saften fra en halv citron<br />

Bring vandet i kog i en kasserolle, tilsæt svedsker,<br />

tag af blusset og lad stå i 10 minutter. Bringes<br />

atter i kog og koges i ca 15 minutter, tilsæt hvidløg<br />

og koriander og blend derefter - bør have<br />

konsistens som tyk fløde (tilsæt evt lidt ekstra<br />

vand). Gives et opkog hvorunder man tilsætter<br />

salt og paprika, tages af blusset og tilsættes<br />

citronsaften.<br />

Stegt grøntsagssalat<br />

700 g aubergine<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

1 kg peberfrugt<br />

700 g tomater<br />

5-6 fed hvidløg<br />

1 stort løg<br />

dild, persille, koriander<br />

majsolie til stegning<br />

paprika, chili, salt og peber.<br />

Auberginerne skæres i skiver på ca en cm’s<br />

tykkelse. Peberfrugterne <strong>del</strong>es i halve eller kvarte<br />

(alt efter størrelse). Aubergine og peberfrugt<br />

svitses hurtigt i meget varm olie.<br />

Tomaterne skæres i små stykker; krydderurter,<br />

hvidløg og løg hakkes fint.<br />

Anret salaten lagvist med først et lag med<br />

aubergine, salt, krydderier, tomater, krydderurter,<br />

løg, hvidløg. Derpå et lag med peberfrugt, salt,<br />

krydderier, tomater, krydderurter, løg, hvidløg.<br />

Fortsæt evt i flere lag.<br />

Serveres med creme fraiche rørt op med hakkede<br />

valnødder.<br />

Grønne bønner i valnøddesauce<br />

(Engouyzov lupia)<br />

Kaukaserne har en stor forkærlighed for<br />

valnødder, som bl.a. indgår blandt andet i den<br />

berømte ret Cerkez tavugu og de forskellige<br />

satsivi-saucer. Grønne bønner med valnøddesauce<br />

er en meget populær ret i hele Kaukasus, ikke<br />

mindst i Abkhasien, hvor denne udgave af retten<br />

påstås at stamme fra.<br />

Kan serveres både varm og kold.<br />

1/2 kg grønne bønner (evt frosne) skåret i 5 cm’s<br />

stykker.<br />

75-100 g valnødder<br />

2 hakkede fed hvidløg<br />

1 finthakket løg<br />

3 spsk hakket friske korianderblade<br />

1 tsk knust korianderfrø<br />

2 spsk olivenolie<br />

2-3 spsk vineddikke<br />

saft fra en 1/2 citron<br />

2 tsk paprika<br />

1 tsk salt<br />

evt. hønsebouillon<br />

1 spsk finthakket persille<br />

Kog bønnerne i letsaltet vand i 8-10 minutter - de<br />

skal være “al dente”. Hæld vandet fra og stil<br />

bønnerne til side.<br />

Blend valnødder og hvidløg til en pasta. Tilsæt løg,<br />

korianderfrø, olivenolie, citronsaft, paprika og salt<br />

og bland godt. Pastaen skal være cremet, og det<br />

kan være derfor nødvendigt at spæde op med lidt<br />

36


hønsebouillon for at opnå den rette konsistens.<br />

Vend bønnerne i valnøddesaucen og tilsæt<br />

samtidig de hakkede korianderblade og den<br />

hakkede persille. Drys evt med lidt chili.<br />

Syltet kål (Gamir gaghamp)<br />

1 hvidkålshoved ca. 1 kg<br />

1 kg rødbeder<br />

6-7 selleriblade<br />

10-12 stilke persille<br />

5 dl rødvinseddike<br />

2 tsk paprika<br />

Vask kålhovedet; fjern de yderste par blade, og<br />

kog derefter kålhovedet i en gryde i ca. 30<br />

minutter ved svag varme. Lad kålhovedet køle af,<br />

så det kan håndteres. Forsigtigt åbner man<br />

bladene, uden at de løsnes fra stokken. Placer<br />

kålhovedet i en stor skål eller emaljeret gryde.<br />

Man kan selvfølgelig også snitte kålen og derved<br />

spare lidt tid. Rødbederne skrælles og skæres i<br />

stykker på ca 2-3 cm og tilsættes derefter sammen<br />

med selleriblade, persille, eddike og paprika samt<br />

så meget vand, at det dækker med ca 3 cm. Står<br />

tildækket i ca. en uge, hvorefter kålen gerne skulle<br />

have en smuk rød farve og en pikant smag.<br />

Serveres ofte udskåret i kvarter.<br />

Kålsalat 1. variant<br />

1 kg syltet kål Gamir gaghamp<br />

1 tyndt skivet løg<br />

2 æbler, skrællede og tyndt skivede, vendt i<br />

citronsaft<br />

50 g stenfri/udkernede druer i halve<br />

100 g sorte oliven<br />

2 spsk olivenolie<br />

salt<br />

peber<br />

1 tsk paprika til pynt<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Kålen snittes, blandes med de andre ingredienser<br />

og stilles på køl i et par timer. Serveres anrettet i<br />

pyramideform drysset med paprika.<br />

Kålsalat 2. variant<br />

1 kg syltet kål Gamir gaghamp<br />

50 g hakkede valnødder<br />

1 finthakket fed hvidløg<br />

1 spsk sesamfrø<br />

1 tsk salt<br />

1 tsk sumak<br />

Kålen snittes og blandes med de andre<br />

ingredienser og stilles på køl i et par timer.<br />

Borsh (hurtig sommerudgave)<br />

500 g oksekød (ben, hale eller lignende)<br />

3½ liter vand<br />

300 g hakket hvidkål<br />

300 g kartofler<br />

4-5 laurbærblade<br />

Olie til steging<br />

1-2 finthakkede løg<br />

100 g revet gulerod<br />

100 g revet rødbede<br />

1 spsk mel<br />

1 hakket frisk tomat<br />

1 spsk tomatkoncentrat<br />

chili, paprika, persille og salt efter smag<br />

Oksekødet koges med finthakket hvidkål, skivede<br />

kartofler og laurbærblade i ca 1 time.<br />

Det hakkede løg svitses på en pande sammen med<br />

groftrevet gulerod og rødbede, drysses med mel og<br />

tilsættes hakket tomat samt tomatkoncentrat,<br />

hvorefter det hele tilsættes suppen og koges 20<br />

minutter. Tilsæt hakket persille og smag til med<br />

krydderier.<br />

Serveres med syltede grøntsager, syltede chile og<br />

creme fraiche.<br />

37


Sumak er den tørrede, formalede frugt af garvesumak,<br />

der anvendes som krydderi i Mellemøsten.<br />

Det er især retter som salater, spidstegt kød,<br />

grydestegt fjerkræ og lignende, der krydres med<br />

dette rødlige pulver. Det smager syrligt og kan<br />

bruges i stedet for citron. I Iran bruges sumak ikke<br />

blot til kebab, men også til at krydre ris med, og i<br />

det tyrkiske køkken til Döner-kebab. En kendt<br />

appetitvækker er friske løgringe vendt i sumak.<br />

Sumakfrugten indeholder ca 15% fed olie samt<br />

blandt andet chrysanthemin, myrtillin og<br />

<strong>del</strong>phinidin der giver den røde farve. Smagen<br />

kommer fra en lang række flygtige olier og<br />

aldehyder.<br />

Selve navnet menes at være af semitisk<br />

oprin<strong>del</strong>se, afledt af roden SMQ eller ŚMQ ‘at<br />

være rød’. På aramæisk bruges ordet sumaqa<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Frugtstand af R. coriaria samt hele og knuste sumakfrø.<br />

© Wikipedia.<br />

(ܐܩܡܘܣ, ܩܡܣ) både om farven rød og om<br />

krydderiet. Via det arabiske as-summaq (قامسلا) er<br />

ordet indgået i europæiske sprog.<br />

Rige: Plantae (planter)<br />

Række: Magnoliophyta (dækfrøede<br />

planter<br />

Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)<br />

Orden: Sapindales (sæbetræ-ordenen)<br />

Familie: Phasianidae (fasanfugle)<br />

Slægt: Anacardiaceae (sumak-familien)<br />

Art: Rhus (sumak)<br />

Garve-Sumak (R. coriaria) er en vintergrøn busk<br />

eller et lille træ. Væksten er opret og<br />

38


uregelmæssigt forgrenet. Barken er først lysegrøn,<br />

men næsten dækket af rødlige hår. Senere bliver<br />

den gråbrun. Bladene er uligefinnede med<br />

ægformede småblade, der har groft takket rand.<br />

Blomsterne er små, gullligt-hvide og samlede<br />

tætte aks, der tilsammen danner endestillede<br />

klaser. Frugterne er mørkt rødbrune og tæt<br />

dækket af hår.<br />

R. coriaria. © Wikipedia.<br />

I danske haver dyrker man ofte en nær<br />

nordamerikansk slægtning til Garve-sumak,<br />

nemlig hjortetaktræet (R. typhina). Det er et lille,<br />

løvfældende træ eller en stor busk med en åben,<br />

uregelmæssig vækstform. Hovedgrenene er kun<br />

lidt forgrenede, og forgreningerne er ofte<br />

spidsvinklede. Barken er først lysebrun og tæt<br />

dunhåret. Senere bliver den brun og glat med små<br />

barkporer. Blomsterne sidder tæt sammen i<br />

endestillede aks. De er grønne og behårede.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Hele planten indeholder talrige stoffer, som giver<br />

kraftig duft. Garve-sumak findes på Sicilien, i<br />

Grækenland og Tyrkiet, i andre <strong>del</strong>e af<br />

Mellemøsten og i Centralasien. Kun arten R.<br />

coriaria giver sumakkrydderiet. Man skal derfor<br />

ikke selv forsøge at fremstille krydderi af et træ<br />

man evt. har i haven!<br />

Planten er særbo, så den findes i rent hanlige og<br />

rent hunlige individer. De kolbeagtige og tæt<br />

hårede frugtst<strong>anden</strong>e er gammelrosa og yderst<br />

dekorative hele vinteren, hvor de bliver siddende<br />

på det ellers nøgne træ. Frøene modner ikke<br />

ordentligt i det danske klima. Bladene er meget<br />

store og uligefinnede med slankt ægformede<br />

småblade, der er helrandede med flammende røde<br />

og orange høstfarver.<br />

39


Oxus<br />

R. typhinas mod vinterhimlen. Et syn man også kan nyde i danske haver. © Wikipedia.<br />

I Nordamerika har indianerne traditionelt<br />

anvendt frugterne af glat sumak (R. glabra) og<br />

hjortetaktræet (R. typhina) til at fremstille en<br />

læskedrik, “indianerlemonade”, af. Desuden<br />

anvender indianerne udtræk af frugterne til<br />

hostesaft og blade og frugter af de samme arter<br />

blandes i rygetobak. Rødderne har astringerende<br />

og blodstandsende virkning.<br />

Mange sumak-arter indeholder garvestoffer<br />

som kan anvendes til plantegarvning. Læder<br />

garvet med sumak er kendetegnet ved at være lyst,<br />

fleksibelt og let. Veddet fra sumak-arter er lysende<br />

i UV lys.<br />

De fleste Rhus-arter har en uheldig tendes til<br />

at sætte mange rodskud og egner sig derfor ikke til<br />

alt for små haver!<br />

En række arter er nu blevet udskilt i deres<br />

egen slægt Tovicodendron. Det drejer sig blandt<br />

andet om Gift-Sumak (T. vernix), “Poison Ivy” (T.<br />

radicans) og Japansk Laktræ (T. vernicifluum).<br />

Fælles for disse er deres høje indhold af giften<br />

urushiol. En lak fremstillet af harpiksen fra<br />

Japansk Laktræ anvendes til lakarbejde i Kina,<br />

Korea og Japan og det japanske lakarbejde Urushi<br />

har lagt navn til giftstoffet.<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Frøstand af R. glabra. © Wikipedia.<br />

40


Centralasien siden sidst<br />

AFGHANISTAN<br />

Natos løfter til Afghanistan<br />

USA's præsident Barack Obama har fået Natos<br />

opbakning til sin nye strategi for Afghanistan, og<br />

de europæiske lande lovede at sende flere<br />

soldater.<br />

Natolederne forpligtede sig under topmødet i den<br />

franske by Strasbourg til følgende i forhold til<br />

Afghanistan:<br />

•Udstationering af 5000 soldater som<br />

forstærkning i forbin<strong>del</strong>se med det afghanske valg<br />

og uddannelse af de afghanske sikkerhedsstyrker,<br />

300 politiinstruktører, 100 millioner dollar (godt<br />

550 millioner kroner) til finansiering af den<br />

afghanske nationale hær og 500 millioner dollar<br />

(knap 2,8 milliarder kroner) til civil bistand.<br />

•Yderligere styrker vil omfatte en bataljon fra<br />

Spanien, 600 soldater fra Tyskland, 600 fra Polen<br />

og hundreder mere fra Storbritannien. Italien vil<br />

sende flere end 200 militærinstruktører, 100<br />

politiinstruktører, tre ambulancehelikoptere og to<br />

militære transportfly.<br />

•Bulgarien, Grækenland, Portugal og Slovakiet<br />

lovede at sende militærinstruktører, og det samme<br />

gjorde Belgien, som også vil sende yderligere to F-<br />

16 jagerfly.<br />

•Nato-lederne besluttede at oprette en<br />

træningsmission, der får til opgave at overvåge<br />

uddannelsen af den afghanske hær og politiet,<br />

ligesom lederne lovede at afsætte flere<br />

instruktører. De forpligtede sig til at udvide en<br />

trustfond for hæren til dækning af<br />

driftsomkostningerne og at tilskynde til<br />

internationalt bidrag til fonden.<br />

•Nato-lederne lovede også at knytte tættere<br />

politiske og praktiske bånd med Pakistan.<br />

(Ritzau/Reuters)<br />

20 år til afghansk journalist<br />

Afghanistans Højesteret har i marts stadfæstet en<br />

20-års fængselsdom til en ung afghansk<br />

journaliststuderende uden overhovedet at<br />

informere den dømte eller hans familie.<br />

2009, Nr. 2<br />

Den 24-årige journalist er idømt den lange<br />

fængselsdom for at have printet en artikel om<br />

islams syn på kvinder ud fra internettet og<br />

efterfølgende givet den videre til medstuderende.<br />

Hans advokat hørte om dommen fra andre kilder,<br />

og fik den derefter bekræftet af Højesteret.<br />

Den unge journalist blev først idømt dødsstraf<br />

for artiklen, som domstolen kaldte blasfemisk.<br />

Senere sænkede en appelret dommen til 20 år, og<br />

denne dom har Højesteret altså holdt fast i.<br />

Den retslige proces er nu slut, så det eneste<br />

håb er, at præsidenten evt. benåder ham.<br />

(Danmarks Radio)<br />

ARMENIEN<br />

Musikalsk strid med Aserbajdsjan<br />

Det gik sikkert hen over hovedet på de fleste<br />

europæere udenfor Sydkaukasus, da den 21 år<br />

lange kamp om Nagorno-Karabakh udspilledes i<br />

en smålig scene på europæisk TV.<br />

© Eurovision.<br />

Samtidig med rygter om at den tilsyneladende<br />

uen<strong>del</strong>ige strid er nær en afslutning, betragter de<br />

to lande på paranoid vis hin<strong>anden</strong>s bidrag til<br />

Eurovisionens melodi grand prix i søgen efter<br />

reelle og imaginære fornærmelser.<br />

19 årige Aysel Teymurzadeh fra Baku og<br />

hendes iransk-svenske popkollega Arash Labaf<br />

skaffede Aserbajdsjan en tredjeplads i finalen,<br />

mens de armenske søstre Inga og Anush


Arshakyan (billedet) kom på en tiendeplads.<br />

Førstepladsen gik til den 23-årige Alexander<br />

Rybak fra (det neutrale land) Norge.<br />

Aserbajdsjans præsident Ilham Aliev var ikke<br />

sen til at hægte sig på succesen og ringede til Aysel<br />

and Arash 17. maj for at lykønske dem med at de<br />

“værdigt havde repræsenteret Aserbajdsjan i<br />

Europa”.<br />

I Armeniens hovedstad Jerevan var ESC-fans<br />

mere skuffede over, at et billede var fjernet fra<br />

søstrenes en<strong>del</strong>ige video, end sangens en<strong>del</strong>ige<br />

placering. Billedet var af Tatik og Papik<br />

(“Bedstemor og bedstefar"), et monument, som<br />

har fået stor symbolværdi for den armenske<br />

separatistbevægelse i Nagorno-Karabakh.<br />

Eurovisionens russiske vært valgte at fjerne<br />

billedet efter officielle protester fra Aserbajdsjan.<br />

Mange armenske fans mente, at Armenien skulle<br />

have trukket sig fra konkurrencen i protest mod<br />

denne “censur” af deres video.<br />

Armenerne fandt dog en måde at lufte deres<br />

synspunkt på alligevel. Under stemmeafgivningen<br />

hævede Armeniens stemmeafgiver Sirusho<br />

(Armeniens <strong>del</strong>tager i ESC 2008) sit clip-board og<br />

aflørede et billede af monumentet!<br />

Ifølge reglerne for ESC kan man ikke stemme<br />

på sit eget land, men forskellige diasporaer har<br />

tradtion for at sende masser af stemmer hjem. I år<br />

gav Tyrkiet 12 point til sin “allierede”<br />

Aserbajdsjan, som returnerede komplimenten i<br />

samme mængde. Aserbajdsjan gav ingen stemmer<br />

til Armenien, men armenerne gav et enkelt point<br />

til Aserbajdsjan. 4 stemmer gik fra Armenien til<br />

Tyrkiet, som returnerede 6 point. Rusland modtog<br />

12 point fra Armenien og gav blot 5 point retur.<br />

Helt galt blev det for armenerne, da Armenien<br />

KUN modtog 6 point fra Frankrig, som ellers er<br />

hjemsted for en af de allerstørste armenske<br />

diasporaer. Dette vakte dyb mistillid i Jerevan til<br />

ESCs afstemningssystem. “Dette er en politiceret<br />

konkurrence og total uforudsigelig”, udtalte Ashot<br />

Mikayelian fra Armensk stats-TV. Det<br />

uforudsigelige er vel ellers netop pointen med en<br />

konkurrence. Men som tidligere nævnt gik hele<br />

denne affære nok let hen over de fleste europæere.<br />

(Eurasianet)<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Massakre på olieakademi<br />

ASERBAJDSJAN<br />

En 28-årig mand dræbte 12 studerende og<br />

ansatte og sårede yderligere 10 andre, da han<br />

torsdag 30. april lidt over kl 9.00 gik ind på Det<br />

Aserbaijanske Stats Olieakademi og skød vildt<br />

omkring sig.<br />

Dagen efter lagde sørgende røde nelliker udenfor den<br />

bygningen hvor skudepisoden havde fundet sted.<br />

© Wikipedia.<br />

I en en fælles udtalelse fra Aserbajdsjans<br />

Indenrigsministerium og Statsanklagerens kontor<br />

er gerningsm<strong>anden</strong> blevet identificeret som Farda<br />

Asad oglu Gadirov, en georgisk borger af<br />

aserbajdsjansk afstamning. Oprin<strong>del</strong>igt gik der<br />

ellers rygter om at gerningsm<strong>anden</strong> skulle være<br />

afro-arabisk af udseende.<br />

På sin vej ind i bygningen dræbte Gadirov<br />

først en sikkerhedsvagt og en rengøringsassistent,<br />

hvorefter han åbnede ild mod studerende og<br />

lektorer. Imens han bevægede sig op gennem<br />

bygningen fra 1. til 6. sal skød han vilkårligt mod<br />

folk på sin vej. Ifølge et vidne forsøgte en<br />

studerende at stoppe ham, men blev skudt i<br />

hovedet. Efter at have barrikaderet sig i<br />

bygningen, skød Gadirov sig selv, da han så<br />

politiet nærme sig universitetsbygningen.<br />

Ifølge Aserbajdsjans sundhedsminsterium<br />

døde i alt 13 personer (inkl. drabsm<strong>anden</strong>), mens<br />

10 blev såret. Blandt de sårede var to sudanske og<br />

en syrisk studerende.<br />

Visse detaljer lader stadig folk i tvivl om, hvad<br />

der helt præcist skete. En militærekspert, Uzeyir<br />

Jafarov, finder det uforklarligt, hvordan én mand<br />

uden særlig træning har kunnet dræbe og såre så<br />

mange mennesker med en Makarov-pistol. En<br />

42


anonym studerende udtaler, at der var to<br />

“terrorister” – den ene skød sig selv, mens den<br />

<strong>anden</strong> blev anholdt af politiet.<br />

Ifølge en talsmand for statsanklageren Eldar<br />

Sultanov tilbageholdt myndighederne en Shirhan<br />

Nadir oglu Aliyev, som kommer fra samme<br />

landsby som Gadirov.<br />

Som en reaktion på hæn<strong>del</strong>serne i Baku blev<br />

der på sundhedsministeriets initiativ iværksat<br />

bloddonationer rundt om i landet. En<br />

mindeceremoni fandt sted den følgende dag, og<br />

<strong>del</strong>tagerne tændte lys og lagde røde nelliker uden<br />

for den bygning, hvor skyderiet havde fundet sted.<br />

Præsident Ilham Aliyev har dekreteret, at der skal<br />

udbetales 30.000 mantas til hver af de dræbtes<br />

familier samt 15.000 til hver af de sårede.<br />

(Ritzau / Reuters)<br />

Aserbajdsjan ny skueplads i<br />

mellemøstlig konflikt?<br />

Myndighederne hævder at have hindret et anslag<br />

mod den israelske ambassade i Baku planlagt af<br />

Hezbollah og Iran som hævn for drabet på den<br />

shiamusliske militsleder Imad Mughniyah.<br />

Myndighederne i Aserbajdsjan har i slutningen af<br />

maj offentligjort detaljer om et formodet attentat<br />

rettet mod den israelske ambassade i Baku. Det<br />

blev angiveligt forhindret ved et samarbejde<br />

mellem Israels og Aserbajdsjans efterretningstjenester.<br />

Sagen har stort set været en<br />

hemmelighed, indtil nu hvor retssagen mod to<br />

libanesere og fire aserbajdsjanere går i gang.<br />

Efterforskere mener, at en bombning kun var<br />

uger fra at blive realiseret, da de mistænkte blev<br />

opmærksomme på overvågningen i begyn<strong>del</strong>sen af<br />

maj 2008. Politiet rykkede omgående ind, men<br />

adskillige libanesiske, iranske og aserbajdsjanske<br />

mistænkte nåede at flygte til Iran. I en<br />

tilbageholdt bil fandt politiet sprængstoffer,<br />

kikkerter, kameraer og lyddæmpede pistoler.<br />

Ifølge de aserbajdsjanske undersøgelsesmyndigheder<br />

havde de mistænkte til hensigt at<br />

bringe 3-4 bilbomber til sprængning rundt<br />

omkring i ambassaden samtidigt. Hundreder af<br />

kilo sprængstof, angiveligt leveret fra iranske<br />

spioner, var allerede i terroristernes besid<strong>del</strong>se.<br />

Baku har tidligere beskyldt Teheran for at blande<br />

sig i aserbajdsjanske anliggender. I 2006 blev 15<br />

aserbajdsjanere anklaget for at planlægge<br />

vol<strong>del</strong>ige anslag mod israelere og vesterlændinge<br />

med instruktion og træning fra Iran. Denne sag<br />

førte til øget overvågning, og i 2008 blev man<br />

opmærksom på kontakt mellem lokale militante<br />

og to Hezbollah-aktører: Ali Karaki, en veteran i i<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Hezbollahs eksterne operative netværk, og Ali<br />

Najem Aladine, en lavere rangerende<br />

sprængstofekspert. Denne duo rejste angiveligt på<br />

iranske pas frem og tilbage mellem Baku, Iran og<br />

Libanon i begyn<strong>del</strong>sen af 2008.<br />

Karaki beskrev, hvordan han medvirkede til at<br />

bringe militante til Iran for at disse kunne<br />

modtage træning dér; endvidere udpegede han en<br />

revolutionsgardist ved navn Fadhli som sin<br />

kontakt i Iran.<br />

De 6 mistænkte er blandt andet anklaget for at<br />

have forbin<strong>del</strong>se til Irans Revolutionsgarde.<br />

Iranske myndigheder benægter at skulle have<br />

været involveret.<br />

Valget af Baku som gerningssted tyder ifølge<br />

Matthew Lewis fra Washington Institute for Near<br />

East Policy igen på iransk indfly<strong>del</strong>se. Ifølge Lewis<br />

har iranerne en historisk tilstedeværelse der og vil<br />

ikke have skrupler over at underminere landet,<br />

bl.a. pga. af Aserbajdsjans vestlige tendenser.<br />

Samtidig med at den aserbajdsjanske regering har<br />

gode forhold til Israel og andre vestlige nationer,<br />

har landet stærke forretningsmæssige og<br />

diplomatiske bånd til Iran; omkring en fjerde<strong>del</strong><br />

af Irans befolkning er etniske azerier, inklusive<br />

den øverste leder Ayatollah Ali Khamenei.<br />

Aserbajdsjan befinder sig således som en lus<br />

mellem to negle.<br />

(Los Angeles Times)<br />

Rusland klar til at bygge<br />

atomreaktor i Aserbajdsjan<br />

“Rusland ønsker måske at tage <strong>del</strong> i<br />

konstruktionen af et atomkraftværk i Azerbaijan”<br />

udtalte den russiske viceenergiminister<br />

Vyacheslav Sinyugin i et interview på TVkanalen<br />

ANS.<br />

Han sagde, at Rusland var villig til at komme med<br />

ideer og forslag til konstruktionen af et evt.<br />

atomkraftværk og understregede derudover at<br />

“Rusland har enorm erfaring og potentiale ud i<br />

atom energi”.<br />

Aserbajdsjan havde i 1980’erne planer om at<br />

opføre et atomkraftværk nær Navagi, ca 100 km<br />

fra Baku. Tjernobylkatastrofen og senere<br />

Sovjetunionens kollaps gjorde en ende på disse<br />

planer.<br />

(IRNA)<br />

43


Atomfrit Centralasien?<br />

CENTRALASIEN<br />

21. marts skrev de fem lande Kasakhstan,<br />

Kirgisistan, Tajikistan, Turkmenistan og<br />

Usbekistan under på at blive den Nordiske<br />

halvkugles første atomvåbenfrie zone.<br />

Aftalen blev oprin<strong>del</strong>igt foreslået helt tilbage i<br />

1993 af Usbeksistans præsident Islam Karimov.<br />

(Central Asia News)<br />

GEORGIEN<br />

Rusland står for grænsesikkerhed<br />

mellem Georgien og udbryderstater<br />

De (tidligere) georgiske regioner Abkhasien og<br />

Sydossetien har indgået sikkerhedsaftale med<br />

Rusland.<br />

I slutningen af April indgik både Abkhasien og<br />

Sydossetien en sikkerhedsaftale med Rusland.<br />

Rusland skal nu fremover bevogter udbryderregionernes<br />

grænser til Georgien. Begge regioner<br />

vil også danne deres egne vagtværn som skal<br />

patruljere deres grænser mod Georgien.<br />

(Central Asia News)<br />

KASAKHSTAN<br />

Kasakhstan foreslår fælles FNmøntfod<br />

Løsningen på den finansielle krise bør være en<br />

fælles mønt for alle nationer i FN, mener<br />

Kasakhstans præsident, Nursultan Nazarbajev.<br />

“Skabelsen af en fælles møntfod for hele verden<br />

burde være højt på dagsordenen i alle<br />

internationale politiske og økonomiske fora, også<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

G8 og G20, sagde Nazarbayev i marts. Tidligere<br />

har præsidenten kritiseret verdens afhængighed af<br />

den amerikanske dollar. Forslaget har fået mange<br />

internationale kommentatorer til at rynke<br />

brynene, men er blevet godt modtaget af den<br />

canadiske økonom Robert Mun<strong>del</strong>l, som vandt<br />

nobelprisen i økonomi i 1999 for sine studier af<br />

”optimale valutaområder”, det teoretiske<br />

fundament for skabelsen af euroen. Nazarbayev<br />

har også foreslået en fælles valuta for<br />

medlemmerne af Eurasian Economic Community,<br />

en løs sammenslutning bestående af Kasakhstan,<br />

Tadsjikistan, Kirgisistan, Rusland og<br />

Hviderusland.<br />

I en artikel i det russiske dagblad Rossiskaya<br />

Gazeta foreslog Nazarbajev i marts, at den globale<br />

møntfod skulle kaldes akmetal – baseret på det<br />

græske ord akme ‘spids; zenith; top; høj kvalitet’<br />

og metal ‘metal’.<br />

Selv bruger Kasakhstan i øjeblikket<br />

møntfoden tenge. Det energirige Kasakhstan er<br />

blevet en ledende økonomisk magt i regionen efter<br />

selvstændigheden i 1991, men den aktuelle<br />

finanskrise har ramt landet hårdt pga. faldende<br />

oliepriser og manglende efterspørgsel på landets<br />

energi- og mineralressourcer.<br />

(Associated Press)<br />

Modeuge i Almaty<br />

Den sidste uge af Maj samledes designere fra hele<br />

Centralasien for at vise deres bud på moden<br />

Efterår/Vinter 2009-10.<br />

Centralasiatiske bud på den kommende mode.<br />

© Wikipedia<br />

For syvende år i træk profilerer Almaty sig som<br />

Centralasiens modemekka. Designere fra<br />

Centralasien, Europa og Kina, heriblandt Kenzhe<br />

Devyatko (Kenje), den kinesiske designer Vong Yu<br />

Tau og den lokale designer Zhadira Shakieva, hvis<br />

kollektion havde et umisken<strong>del</strong>igt kasakhisk præg<br />

dette år. Mo<strong>del</strong>lerne på catwalken kommer fra<br />

44


alle steder i Centralasien. Udvælgelse af mo<strong>del</strong>ler<br />

havde fundet sted tidligere på Hotel Kazakhstan,<br />

hvor omkring 500 håbefulde mo<strong>del</strong>ler var mødt<br />

op i håb om at komme op på podiet. Temaet for<br />

dette år modeuge var Litzedeiki, som løseligt kan<br />

oversættes til “kvin<strong>del</strong>ig svigefuldhed”.<br />

(ANI)<br />

Kasakhstans præsident Nursultan Nazarbajev afbildet<br />

på sin tidligere svigersøn Rakhat Aliyevs lidet<br />

flatterende biografi, først udkommet på tysk. Aliyev<br />

blev idømt 40 års fængsel for bl.a. kupforsøg og<br />

“misbrug af folket”.<br />

Kontroversiel internetlov<br />

førstebehandlet i Underhuset<br />

Underhuset i Kasakhstans parlament<br />

førstebehandlede 29. april en ny lov for, hvordan<br />

internettet reguleres i det kasakhiske domæne.<br />

Dette sker i følge Zhanna Kurmangaliyeva fra<br />

Kultur- og informationsministeriet for at<br />

begrænse udbredningen af æreskrænkende og<br />

pornografisk materiale samt for at lette<br />

bekæmpelsen af cyberkriminalitet.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Kritikere mener dog, at loven vil begrænse<br />

ytringsfriheden ved at ligestille blogs, chatrooms<br />

og sociale fora med andre medieudbud og derved<br />

gøre ejerne ansvarlige for indholdet og tillade<br />

lukning af hjemmesider uden forudgående<br />

retssag.<br />

“For et frit internet!”-kampagnen opfordrer<br />

folk til at fjerne personlige oplysninger fra<br />

blogtekster, chatrooms og sociale netværk på<br />

nettet. Ifølge en af kampagnens ledere, Yevgeniya<br />

Plakhina, var fire medlemmer af kampagnen var<br />

blevet arresteret 24. april og senere løsladt, uden<br />

at der var rejst anklager mod dem.<br />

Loven mangler at blive vedtaget i overhuset og<br />

en<strong>del</strong>igt at blive underskrevet af præsidenten for<br />

at at kunne træde officielt i kraft.<br />

(Eurasianet)<br />

KIRGISISTAN<br />

Er Kirgisistan ved at tabe kampen<br />

mod multiresistent Tuberkulose?<br />

Der er ifølge WHO 1.400 registrerede tilfælde af<br />

MDR-TB (multi-drug resistant TB), men ifølge<br />

det Nationale Center for Tuberkulosebehandling<br />

er det kun de 600, der modtager den livsvigtige<br />

behandling.<br />

Patienter med multiresistent TB behandles med<br />

16-18 piller om dagen samt drop, og denne<br />

behandling skal fortsætte i op til to år.<br />

Behandlingen koster 7.000 $ pr. patient. Til<br />

sammenligning tjener en statsansat i Kirgisistan<br />

omkring hvad der svarer 1.500 $ om året. Ifølge<br />

mange læger er det desværre de færreste, der<br />

fuldfører behandlingen, og derved øges faren for<br />

yderligere resistens.<br />

Foreløbige undersøgelser tyder på, at ca. 16%<br />

af alle nye TB-tilfælde i Kirgisistan er den<br />

multirestistente type, der er modstandsdygtig<br />

overfor isoniazid og rifampicin, som ellers er de to<br />

mest virksomme typer medicin brugt mod TB.<br />

Dinara Sagynbaeva fra det kirgisiske<br />

sundhedsministerium ser TB som et af<br />

Kirgisistans helt store problemer. Hun mener<br />

også, at antallet af smittede vil blive ved med at<br />

vokse, fordi folk bliver inficerede i landets<br />

fængsler, hvor risikoen for at blive smittet er 40%<br />

større end blandt den øvrige befolkning.<br />

Internationalt Røde Kors anslår, at der er<br />

mindst 300 fængselsindsatte med MDR-TB i<br />

Kirgisistan. Ifølge US Agency for International<br />

45


Development (USAID) har Kirgisistan den 6.<br />

højeste forekomst af multiresistent TB i verden.<br />

Global Fund to Fight AIDS, Tuberculosis and<br />

Malaria har finansieret det nødvendige<br />

specialudstyr til Multiresistent TB-klinikker og<br />

planlægger at åbne klinikker i Osh og Jalal-Abad –<br />

og har øremærket 10 millioner $ til formålet.<br />

(Flere medier)<br />

MONGOLIET<br />

Magtskifte efter præsidentvalget<br />

Mongoliets oppositionsparti Det Demokratiske<br />

Parti vandt præsidentvalget 27 maj.<br />

Dets leder, den tidligere premierminister,<br />

Tsakhiagiin Elbegdorj, der havde ført valgkamp<br />

baseret på en anti-korruptionskampagne, slog den<br />

siddende præsident Nambaryn Enkhbayar fra det<br />

tidligere kommunistparti med få procent. Valget<br />

var frit og fair og forløb fre<strong>del</strong>igt modsat sidste års<br />

parlamentsvalg, hvor fem personer døde i<br />

efterfølgende uroligheder.<br />

I 1990 opgav Mongoliet 70 års kommunistisk<br />

etpartistyre og indførte politisk pluralisme og<br />

økonomiske reformer. Demokratisering og<br />

privatisering blev sikret i en ny forfatning, men<br />

det økonomiske kollaps, der fulgte efter<br />

Sovjetunionens sammenbrud udløste fattigdom og<br />

arbejdsløshed i det tyndt befolkede land.<br />

(BBC)<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Arkæolog hævder at have fundet<br />

Djengis Khans palads<br />

Et hold arkæologer mener at have fundet<br />

ruinerne af Djengis Khans sagnomspundne<br />

palads blandt ruiner i Kara Khorum.<br />

Djengis Khans barnebarn Kublai Khan flyttede<br />

senere hovedstaden til Beijing. Men da<br />

mongolerne blev fordrevet fra Kina, genoptog de<br />

deres tidligere hovedstad indtil 1388, da kineserne<br />

tilintetgjorde den. Selve stedet beholdt dog sin<br />

særlige status for forskellige mongolske klaner, og<br />

i 1586 lod Abtaj Khan et stort buddhistkloster<br />

opføre på stedet. Det er i ruinerne fra blandt andet<br />

dette klosterkompleks, som blev smadret af<br />

Mongoliets kommunistiske styre i 1930’erne, at<br />

arkæologerne mener at resterne af paladset ligger.<br />

(flere medier)<br />

Mongolsk gazelle fra Carl Bertuchs Bilderbuch fur<br />

Kinder, Weimar 1792-1810.<br />

Største hjord af Mongolsk gazelle<br />

set på Mongoliets stepper<br />

En gigantisk flok Mongolsk gazelle Procapra<br />

gutturosa på omkring 250.000 individer har<br />

samlet sig på Mongoliets stepper.<br />

Flokke på 10.000 individer er ikke usædvanlige og<br />

den hidtil største hjord, man har registreret, talte<br />

ca 80.000 individer. Men denne mega-hjord anses<br />

for at være den største flok, man nogensinde har<br />

observeret. Biolog Kirk Olson fra University of<br />

Massachusetts har sammen med kolleger<br />

beskrevet fænomenet i tidsskriftet Oryx.<br />

(Oryx)<br />

46


“Mongoliet et eksempel på religiøs<br />

frihed”<br />

Benedict XVI modtager udsending fra Mongoliet.<br />

29. maj modtog paven de nye ambassadører fra<br />

Mongoliet, Benin, New Zealand, Sydafrika,<br />

Burkina Faso, Namibia og Norge i audiens. Han<br />

talte til dem som en samlet gruppe, men gav dem<br />

hver især en skriftlig erklæring vedrørende deres<br />

eget land.<br />

I erklæringen til Mongoliets udsending<br />

Danzannorov Boldbaatar bemærker paven, at<br />

Mongoliets forfatning anerkender religiøs frihed<br />

som en “fundamental rettighed”.<br />

“Folk som praktiserer religiøs tolerance, har en<br />

forpligtelse til at <strong>del</strong>e denne lære med hele<br />

menneskeslægten ...”, skriver paven blandt andet.<br />

Efter kommunismens fald i 1990’erne kom de<br />

første 3 katolske missionærer i nyere tid til<br />

Mongoliet. I 1992 oprettede Mongoliet<br />

diplomatiske forbin<strong>del</strong>ser til Vatikanet. Tibetansk<br />

buddhisme er dog stadig den fremherskende<br />

religion i Mongoliet, hvor ellers 40% af<br />

befolkningen definerer sig selv som ateister.<br />

(Zenith.org)<br />

NEPAL<br />

Maoisterne mister regeringsmagten<br />

i Nepal<br />

22 partier er gået sammen om at danne en ny<br />

regering i Nepal, efter at maoistlederen<br />

Prachanda (Pushpa Kamal Dahal) gik af i maj<br />

efter kun lidt over et år ved magten.<br />

Nepals nye premierminister, Madhav Kumar Nepal.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Den direkte årsag var strid om besættelsen af<br />

posten som landets hærchef. Prachanda ville have<br />

posten besat med en maoist, hvilket ikke var<br />

populært blandt parlamentets øvrige partier.<br />

Kongrespartiet er sammen med<br />

Kommunistpartiet blevet enige med de mange<br />

mindre partier i landets parlament om at pege på<br />

kommunistlederen med det passende navn<br />

Madhav Kumar Nepal som ny premierminister.<br />

Maoisterne er traditionelt ikke allierede med de<br />

moderate kommunister. Det er første gang i<br />

verdenshistorien, at en demokratisk valgt<br />

kommunist afløser en <strong>anden</strong> demokratisk valgt<br />

kommunist som regerings- eller statsleder.<br />

(BBC)<br />

PAKISTAN<br />

Den Nordvestlige<br />

Grænseprovins<br />

Tusinder på flugt efter pakistansk<br />

regeringsoffensiv<br />

Antallet af civile, der er flygtet fra de kampe i<br />

Swatdalen, der begyndte 2. maj, menes at have<br />

oversteget halv<strong>anden</strong> million.<br />

Pakistan står over for et massivt<br />

flygtningeproblem efter hærens offensiv mod<br />

Taleban i den nordvestlige <strong>del</strong> af landet, oplyser<br />

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).<br />

Tusinder af civile på flugt fra krigshandlingerne<br />

strømmer til flygtningelejre, og med de over<br />

500.000 mennesker, der allerede flygtede fra<br />

lignende kampe sidste år, står Pakistan nu med<br />

mere end 1,5 millioner interne flygtninge.<br />

“Som et resultat af de intensiverede kampe i<br />

Swat og andre steder i landet, står Pakistan ikke<br />

bare over for en sikkerhedstrussel, men også en<br />

humanitær trussel”, siger Louis Michel, EU's<br />

kommissær for humanitær hjælp.<br />

EU har bevilget 5.500.000 € (41 mio. kr.) i<br />

hjælp til de mange flygtninge. Derudover har USA<br />

doneret 4,9 millioner dollar (26,8 mio. kr.) til<br />

indkøb af telte, tæpper og kogegrej, mens<br />

Storbritannien har doneret 10 millioner pund (83<br />

mio. kr.).<br />

Tidligere på året førte en fredsaftale med<br />

Talebanbevægelsen til, at der blev indført en “mild<br />

form” for sharia-lovgivning i Swat-dalen og den<br />

omkringliggende Bajur-region i den nordvestlige<br />

grænseprovins. Bajur-regionen er en vigtig<br />

transitrute for militante, der kommer til området<br />

47


for at bekæmpe amerikanerne og Nato-styrkerne i<br />

nabolandet Afghanistan. Da talebanerne rykkede<br />

ind, gik de straks i gang med at indføre et<br />

skånselsløst islamisk styre. Forældre blev advaret<br />

mod at sende deres døtre i skole med henvisning<br />

til, at det var “uislamisk” at undervise piger, og<br />

mere end 200 pigeskoler blev lukket, hvormed<br />

40.000 piger blev u<strong>del</strong>ukket fra at få<br />

undervisning. Ifølge indbyggerne i Bajur-regionen<br />

har Taleban blandt andet brændt flere hundrede<br />

pigeskoler ned, halshugget musikere samt<br />

politiske og religiøse modstandere.<br />

Allerede kort tid efter den en<strong>del</strong>ige<br />

godken<strong>del</strong>se af islamisk lov begyndte terroristerne<br />

i området at bevæge sig ud af Swat-dalen for at<br />

udvide deres magt. Swat ligger blot 100 kilometer<br />

fra hovedstaden Islamabad, og analyser peger på,<br />

at Taleban vil forsøge at udvide deres magt til også<br />

af omfatte storbyen. Eksperter frygter, at Swat<br />

således kan blive det første skridt på vejen til, at<br />

atommagten Pakistan kommer under Talebans<br />

kontrol.<br />

Da talebanerne begyndte at overtage<br />

kontrollen med Bunerdistriktet 100 kilometer fra<br />

Islamabad og samtidig afviste at nedlægge<br />

våbnene kollapsede den internationalt kritiserede<br />

fredsaftale og blev erstattet af hårde kampe<br />

mellem landets militær og taleban-militserne.<br />

Ifølge nyhedsbureauet AP kæmpes der i øjeblikket<br />

i tre distrikter på tilsammen 1000<br />

kvadratkilometer. Kamphelikoptere, bombefly og<br />

artilleri er nu sat ind for at drive talebanerne<br />

tilbage fra deres stillinger.<br />

En stor <strong>del</strong> af kampene er koncentreret<br />

omkring Mingora, hovedbyen i Swatdalen, som før<br />

talebanernes magtovertagelse i området havde<br />

360.000 indbyggere. Et stort antal indbyggere fra<br />

byen forsøger nu at komme væk.<br />

Der har den seneste tid været stigende<br />

bekymring i USA over, hvorvidt pakistanske<br />

atomvåben kan falde i hænderne på de militante<br />

islamister. Regeringen “overdrager tronen til<br />

Taleban”, og denne situationen har gjort<br />

atommagten Pakistan til en “dø<strong>del</strong>ig trussel”, siger<br />

den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton<br />

med henvisning til Talebans stadig større magt i<br />

det nordvestlige Pakistan.<br />

(Ritzau)<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

Tre militante usbekere pågrebet i<br />

Bajaur-området<br />

Sikkerhedsstyrker har under offensiven i<br />

Pakistans Føderalt Administrerede<br />

Stammeområder 20. maj pågrebet mindst otte<br />

militante af fremmed nationalitet, heraf tre<br />

usbekere.<br />

De tre usbekere er blevet forflyttet til et ikke<br />

nærmere angivet sted for at blive forhørt.<br />

Derudover meldes der om mindst 13 dræbte af<br />

fremmed nationalitet, der i blandt: fire<br />

saudiarabere, én libyer og én afghaner. De<br />

tilbageholdte blev smuglet ind i området via<br />

Afghanistan, hvorfra de angiveligt også<br />

finansieres.<br />

Al-Qaeda-militantes infiltration ind i Pakistan<br />

er øget markant på det seneste, og Pakistan<br />

beskylder nu både Afghanistan og Indien for at stå<br />

økonomisk bag spredningen af militant islamisme<br />

og terrorisme i NV-Pakistan og Baluchistan.<br />

(Asian Tribune)<br />

Taliban fordriver sikher fra De<br />

Føderalt Administrerede<br />

Stammeområder<br />

Allerede få dage efter det pakistanske parlament<br />

vedtog at indføre sharia i De Føderalt<br />

Administrerede Stammeområder (FATA),<br />

begyndte Taliban at fordrive sikherne fra det<br />

selvstyrende område Orakzai Agency.<br />

Sikhernes lokale overhovede Sardar Kalyan Singh<br />

blev taget som gidsel, og et krav på religiøs<br />

skat/løsesum på 50.000.000 rupees blev fremsat.<br />

Da ingen af familierne havde mulighed for at<br />

betale, konfiskerede Taliban deres huse og øvrige<br />

ejendom. 5 ud af de 15 sikh-familier havde<br />

allerede inden forladt området af frygt for hvad<br />

der måtte ske.<br />

(Asian Tribune)<br />

48


Lokal FN-chef løsladt<br />

PAKISTAN<br />

Baluchistan<br />

Den 4. april blev John Solecki frigivet i god<br />

behold efter 2 måneders fangenskab. FN’s<br />

talskvinde Jennifer Pagonis udtalte: “Han er<br />

træt, men har det efter omstændighederne godt”.<br />

2. februar bortførte bevæbnede mænd John<br />

Solecki, chef for FN's højkommissariat for<br />

flygtninge (UNHCR). Bortførelsen der kostede<br />

m<strong>anden</strong>s chauffør livet, fandt sted Quetta i den<br />

urolige Baluchistan-provins. Baluchistan, der<br />

grænser op til Afghanistan, er kendt for at være<br />

hjemsted for utallige kriminelle bander, oprørere<br />

og militante islamister.<br />

En gruppe kaldet Baluchistan Liberation<br />

United Front tog ansvaret for kidnapningen. De<br />

med<strong>del</strong>te derefter at han ville blive dræbt, hvis<br />

ikke de pakistanske myndigheder løslod over 1100<br />

fanger, deriblandt 141 af Pakistan tilbageholdte<br />

kvinder fra Baluchistan. Endvidere udsendte<br />

gruppen en video, hvor han med bind for øjnene<br />

opfordrer FN til at sikre hans løsla<strong>del</strong>se.<br />

John Solecki er det højeststående vestlige<br />

offer for en bortførelse i Pakistan, siden den<br />

amerikanske journalist Daniel Pearl blev bortført<br />

og dræbt af al-Qaeda-oprørere i januar 2002. Han<br />

blev bortført 2/2 på vej til sit kontor i byen Quetta,<br />

da bevæbnede mænd åbnede ild. M<strong>anden</strong>s<br />

chauffør blev ramt og døde på vej til hospitalet.<br />

Det vides ikke, om eventuelle krav fra<br />

bortførerne er blevet mødt og i hvilken grad.<br />

(Ritzau)<br />

46 afghanere fundet døde i<br />

container<br />

46 afghanere blev i begyn<strong>del</strong>sen af april fundet<br />

døde i en lastbilcontainer i den olie- og gasrige<br />

<strong>del</strong>stat Baluchistan på grænsen til Afghanistan<br />

og Iran.<br />

Omkring 110 mennesker var stuvet sammen i<br />

containeren, der ifølge lokalt politi menes at have<br />

været på vej til Iran. Containeren blev fundet<br />

omkring 20 kilometer syd for Quetta, der er<br />

hovedby i <strong>del</strong>staten Baluchistan i det sydvestlige<br />

Pakistan. Ud over de 46 døde blev 45 personer<br />

fundet bevidstløse og indlagt på hospitalet.<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

En 15-årige overlevende dreng kunne berette<br />

at han kom fra provinsen Baktia i det østlige<br />

Afghanistan, og at han og andre i containeren var<br />

på vej til Iran. Lastvognens fører og hans assistent<br />

flygtede, da de fik mistanke om, at folk inde i<br />

containeren var døde. Heldigvis blev de lokale<br />

beboere opmærksomme på, at der var mennesker<br />

i containeren, da de hørte lyde fra den.<br />

(Ritzau)<br />

RUSLAND<br />

Centralasiatiske gæstearbejdere<br />

såret ved angreb i Moskva<br />

Syv arbejdere fra Tadsjikistan og Usbekistan i<br />

Centralasien blev i slutningen af april indlagt<br />

efter at være blevet angrebet af en gruppe på<br />

omkring 20 personer i det vestlige Moskva.<br />

Fem af de kvæstede var såret af skud og en af<br />

knivstik. Angrebet fandt sted ved en bygning, hvor<br />

der arbejdede alt 15 personer fra de to<br />

centralasiatiske nationer. Det skete kun få timer<br />

efter, at det russiske indenrigsministerium<br />

oplyste, at der var taget skridt til at forhindre<br />

nynazistiske gruppers planer om at demonstrere<br />

på Adolf Hitlers fødselsdag.<br />

Angreb på indvandrere fra især Centralasien<br />

og Kaukasus forekommer oftere og oftere især i<br />

store byer som Moskva og Skt. Petersborg.<br />

Menneskeretsorganisationen SOVA oplyser at<br />

mindst 68 personer er blevet dræbt og 262<br />

kvæstet i, hvad der betegnes som racistisk<br />

motiverede overfald i løbet af de første otte<br />

måneder af 2008.<br />

Zainura Sharifova fra Regional Department of<br />

Emploment Migration udtaler til Radio Free<br />

Europe/Radio Liberty, at mindst 300 tadsjikker er<br />

døde i Rusland siden 1 januar 2008 – 140 af<br />

naturlige årsager eller ulykker og 7 selvmord.<br />

Resten er myrdet af ultranationalistiske grupper<br />

og skinheads, og deres død er aldrig blevet fuldt<br />

efterforsket. Dette bekræftes af journalist<br />

Jamshed Homidov, som skriver om problemerne<br />

blandt tadsjikiske gæstearbejdere i Rusland.<br />

Tadsjikistans Indenrigsministerium har nu<br />

oprettet informationskontorer i større russiske<br />

byer, hvor tadsjikiske statsborgere kan søge hjælp.<br />

(Radio Free Europe/Radio Liberty)<br />

49


RUSLAND<br />

Tjetjenien<br />

Kadyrov strækker hånden ud<br />

Sulim Jamadajev, endnu en fjende af den<br />

tjetjenske præsident, blev i april dræbt langt fra<br />

Tjetjenien.<br />

Tjetjeniens præsident Ahmed Kadyrov. © Wikipedia<br />

Mordet er tilsyneladende endnu et i en række<br />

likvideringer af Ahmed Kadyrovs fjender både<br />

hjemme og i udlandet. Kadyrov har siden han af<br />

Moskva blev udpeget som leder for <strong>del</strong>republikken<br />

i 2007 slået hårdt ned på kritikere. Og alt tyder på<br />

at han nu strækker hånden ud efter kritikere, som<br />

lever i eksil overalt i verden.<br />

Sulim Jamadajev blev fundet skudt og dræbt<br />

på en parkeringsplads i Dubai. Fire måneder<br />

inden havde han søgt tilflugt i Golfstaten, efter at<br />

hans bror, Ruslan Jamadajev, i september blev<br />

skudt ned i det centrale Moskva. Jamadajevbrødrene,<br />

var tidligere blandt Kadyrovs allierede<br />

men faldt i unåde hos den tjetjenske præsident.<br />

Politichefen i Dubai, Dahi Khalfan Tamim,<br />

anser det for givet, at likvideringen af Sulim<br />

Jamadajev er en tjetjensk operation.<br />

Efter flere anhol<strong>del</strong>ser i sagen anklager<br />

myndighederne nu en en nær allieret af den<br />

tjetjenske præsident og medlem af det russiske<br />

parlament, Adam Delikhanov, for at have beordret<br />

mordet.<br />

Delikhanov nægter sig skyldig. I en skriftlig<br />

udtalelse kalder Delikhanov politiets anklager<br />

grundløse og erklærer sig rede til at samarbejde<br />

med myndighederne.<br />

Sporene har tidligere peget på Delikhanov i<br />

forbin<strong>del</strong>se med dødsfald blandt Kadyrovs<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

fjender. Som vicepremierminister i Tjetjenien i<br />

2006 var Delikhanov involveret i en politiaktion,<br />

der endte med nedskydningen af Movladi<br />

Bajsarov, en af præsidentens rivaler. Han er også<br />

blevet nævnt i en omfattende sag om<br />

torturanklager fremsat af eksiltjetjeneren Umar<br />

Israilov, der blev skudt og dræbt i Wien tidligere i<br />

år.<br />

(Danmarks Radio / Berlingske Tidende)<br />

USBEKISTAN<br />

NATO får igen adgang til lufthavn<br />

Fire år efter at Usbekistan lukkede en<br />

amerikansk militærbase, har landet givet NATO<br />

adgang til transitfaciliteter i Navoi-lufthavnen.<br />

Selvom det er sket indirekte, gennem en aftale<br />

med Sydkorea, regner iagttagere med, at det er<br />

sket med vilje fra den usbekiske regerings side.<br />

Nyheden om aftalen kom, da Sydkoreas præsident<br />

Lee Myung-Bak besøgte Tashkent 11. maj og gav<br />

200 millioner dollars til en modernisering af<br />

lufthavnen, som ligger i den vestlige <strong>del</strong> af landet.<br />

Sydkoreanerne får samtidig lov at leje lufthavnen<br />

på ubestemt tid og vil bruge den til at give NATO<br />

lov til at anvende den som transitlufthavn for<br />

ikke-militær fragt til Afghanistan.<br />

Den amerikanske base i Karshi blev lukket i<br />

2005, efter at forbin<strong>del</strong>serne med Usbekistan<br />

pludselig forværredes pga. den usbekiske<br />

regerinng nægtede at lade en uafhængig<br />

undersøgelse af begivenhederne i Andijan i maj<br />

samme år, da over 100 blev dræbt i et oprør. Den<br />

amerikank-ledede koalition kunne stadig anvende<br />

en lufthavn uden for den kirgisiske hovedstad<br />

Bishkek, men er nu blevet bedt om at forlade den,<br />

sandsynligvis efter russisk pres.<br />

Ved at forhandle aftalen på plads gennem<br />

Sydkorea kan Usbekistan forblive formelt<br />

uafhængige af deres vestlige partnere og dermed<br />

lettere undgå pinlige spørgsmål fra Moskva.<br />

(NBCentralAsia)<br />

50


USBEKISTAN<br />

Karakalpakstan<br />

Karakalpakstan forbyder Bibelen<br />

Lokalregeringen i Karakalpakstan, en autonom<br />

region i det vestlige Usbekistan, har forbudt<br />

kristne tekster, inklusive Bibelen og Mel Gibsons<br />

film The Passion of the Christ.<br />

Ordren kommer direkte fra den lokale minister for<br />

religiøse anliggender, Nurulla Zhamlov. Både<br />

Bibelen, salmebøger, bibelordbøger og Mel<br />

Gibsons film er fra nu af forbudt at importere,<br />

distribuere og anvende som undervisningsmateriale.<br />

I 2004 blev filmen vist i biografer i<br />

Usbekistans hovedstad Tashkent. Karakalpakstan<br />

er kendt for manglende religiøs ytringsfrihed og<br />

for kun at tolerere statskontrolleret islam.<br />

(Eurasianet / Forum 18)<br />

XINJIANG<br />

(Kina)<br />

USA beder Tyskland tage ti uighurfanger<br />

fra Guantanamo-lejren<br />

Den kontroversielle fangelejr på<br />

Guantanamobasen forventes lukket i løbet af de<br />

næste ni måneder. Mere end 240 indsatte skal<br />

placeres andre steder, nogle af dem i EU.<br />

Den amerikanske forsvarsminister Robert Gates<br />

udtaler, at ministeriet endnu ikke afgjort, hvor<br />

mange af fangerne der vil blive forsøgt udleveret<br />

til andre lande. USA har dog allerede anmodet den<br />

Tyskland om at tage imod nogle af de indsatte fra<br />

fangelejren. Ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegels<br />

oplysninger fra en anonym regeringstalsmand har<br />

USA overdraget de tyske myndigheder en liste<br />

med navnene på fanger, som de amerikanske<br />

militærmyndigheder gerne ser, at Tyskland tager<br />

imod. Ifølge Der Spiegel er der tale om ti, og<br />

avisen Bild skriver, at de alle tilhører den etniske<br />

Oxus<br />

Oxus 2009, Nr. 2<br />

minoritet uighurerne fra Xinjiang-provinsen i<br />

Kina.<br />

(Associated Press)<br />

51

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!