Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Gotfred Rump: Fra Sæbygaard Skov<br />
(1853).<br />
?<br />
Rumps billede <strong>fra</strong> Sæbygaard<br />
Skov viste sig at blive et betydningsfuldt<br />
billede for ti<strong>den</strong>s nationalliberale<br />
fløj. Hvorfor mon?<br />
!<br />
De små naturstudier blev<br />
oprindeligt ikke malet med salg<br />
for øje. De blev snarere betragtet<br />
som studiemateriale til<br />
større, mere gennemarbejdede<br />
malerier.<br />
!<br />
Ti<strong>den</strong>s smag for skovstudier<br />
efterspurgte gengivelser af<br />
bøgetræer. De var nemlig forbundet<br />
med ’danskhed’ (selvom<br />
det faktisk var egetræer, vi<br />
havde flest af i Danmark). Gengivelse<br />
af nåletræer var forbundet<br />
med u<strong>den</strong>landsk kultur og<br />
derfor svære at sælge.<br />
Ud i naturen<br />
En opfindelse, som havde en meget<br />
direkte indflydelse på <strong>den</strong> kunstneriske<br />
proces, var opfindelsen af<br />
oliemaling på tube. Tidligere havde<br />
det kun være muligt at tegne i det<br />
fri, mens selve maleprocessen<br />
fandt sted in<strong>den</strong>for i atelieret. Med<br />
maling på tube, blev kunstnerne i stand til at tage malergrej<br />
med ud i landskabet og forevige deres indtryk<br />
direkte foran det valgte motiv. Opfindelsen gjorde ikke<br />
kun kunstnerne mere frie; men havde også en<br />
naturlig indflydelse på deres billedsprog. Studierne<br />
af naturen begyndte f.eks. at forholde sig<br />
mere direkte til <strong>den</strong> sete ver<strong>den</strong> - udsigter og<br />
nærstudier af naturen fandt vej til kunst-<br />
nernes lærrederne. Dertil kommer, at<br />
Efterhån<strong>den</strong> som erfaringerne med naturskildringer<br />
voksede, så kunstnerne et nyt potentiale i disse dugfriske<br />
naturgengivelser. Lidt efter lidt fik de små oliemalerier<br />
en større anerkendelse, og hen mod <strong>guldalder</strong>ens<br />
slutning blev de i sig selv betragtet som<br />
ful<strong>den</strong>dte malerier.<br />
!<br />
Vejrets skiften blev i sig selv<br />
et malerisk tema for mange<br />
<strong>guldalder</strong>kunstnere.<br />
!<br />
I kunstnernes nye symbolsprog<br />
blev bøgetræet et<br />
tegn på det spirende nye<br />
demokrati, mens ældre<br />
egetræer blev forbundet med<br />
kongemagten. Mange naturgengivelser<br />
fik derfor indhold<br />
af ranke bøgetræer i solskin og<br />
udgåede, knækkede egetræer<br />
placeret i skovens skygge!<br />
naturstudierne i starten var relative små<br />
formater, fordi de skulle kunne passe til<br />
malerkassens låg (som f.eks. Høegh-<br />
<strong>Guld</strong>bergs skønne, lille billede: Kystpart<br />
ved Risskov (1850)). E. Høegh-<strong>Guld</strong>berg: Kystpart ved Risskov (1850).<br />
P.C. Skovgaard: Udkanten af Tisvilde Hegn (1844). P.C. Skovgaard: Parti <strong>fra</strong> udkanten af Tisvilde Skov (1845).<br />
!<br />
I dag sprænger man farlige<br />
kroner af gamle træer bort for<br />
at få toppene til at se mere<br />
“naturlige” ud. Derved kommer<br />
de til at ligne de træer, vi<br />
oplever i <strong>guldalder</strong>billederne.<br />
?<br />
I hvilken grad synes du, det<br />
er lykkedes Skovgaard at<br />
overføre naturens glød og intensitet<br />
<strong>fra</strong> det malede studie<br />
- udført i selve naturen - til<br />
det endelige, maleri - malet i<br />
atelieret?
Change language