Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
!<br />
Den første kunsthistoriker i Danmark<br />
var N.L. Høyen. I 1844 opfordrede<br />
han landets malere til at<br />
skildre <strong>danske</strong> motiver, for på <strong>den</strong><br />
måde at fremhæve de skønne<br />
sider ved fædrelandet Danmark<br />
og derved skabe en fælles nationalfølelse.<br />
!<br />
I <strong>guldalder</strong>en blev kunsten brugt<br />
som en vej mod enevæl<strong>den</strong>s<br />
fald og demokratiets indførelse.<br />
Kunsten kan derfor betragtes<br />
som en form for propaganda.<br />
Anton Melbye: Fregatten “Jylland”<br />
(1866)<br />
!<br />
Udstillingens sidste rum “<strong>Guld</strong>aldermalernes<br />
mænd” er bygget<br />
op som en “wall of fame”, hvor<br />
du kan se kunstnernes gengivelser<br />
af ti<strong>den</strong>s væsentlige mænd<br />
præsenteret side om side med<br />
portrætter af kunstnerne selv.<br />
?<br />
I hvilken form ser du paralleller<br />
mellem <strong>guldalder</strong>malernes syn<br />
på omgivelserne og vores måde<br />
at opleve ver<strong>den</strong> på i dag.<br />
?<br />
Hvilke elementer af Danmark<br />
ville du fremhæve, hvis du skulle<br />
understege det særlige ved landet,<br />
som du ser det i dag?<br />
Det <strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong>samfund<br />
Perio<strong>den</strong> 1800-1850 gik ikke stille for sig<br />
i Danmark. På <strong>den</strong> politiske front var ti<strong>den</strong><br />
præget af krige og økonomiske kriser. Borgerskabet<br />
stormede frem med stor styrke, og<br />
i kampen for frihed og demokrati lagde det<br />
stort pres på <strong>den</strong> enevældige Kong Frederik<br />
VII. Som resultat heraf faldt enevæl<strong>den</strong>, og<br />
Grundloven blev endeligt underskrevet i 1849.<br />
På det teknologiske område skød rækken af nye opfindelser<br />
op. Det var f.eks. damplokomotiver, fotografiapparater,<br />
telegrafsystem og dampskibe - som eksempelvis<br />
ses på røg og damp i Melbyes søstykke <strong>fra</strong> 1866.<br />
På tværs af politik, vi<strong>den</strong>skab og kunst opstod betydningsfulde<br />
relationer. Disse medførte blandt andet, at<br />
kunstnerne skildrede det Danmark, som ti<strong>den</strong>s liberale<br />
politikere havde visioner om.<br />
C.W. Eckersberg: Portræt af kgl. Kapelmusikus Magnus Foght samt Madam Foght<br />
(1821)<br />
Parallelt med gengivelser af det <strong>danske</strong> landskab, gav<br />
<strong>guldalder</strong>malerne sig i kast med at skildre elementer<br />
af osende dampskibe, lokomotiver og skorstene, ligeså<br />
vel som de portrætterede ti<strong>den</strong>s fremtræ<strong>den</strong>de politikere<br />
og vi<strong>den</strong>skabsmænd, borgerskabet og dets<br />
familiemedlemmer. Kunstnerne havde derved fået nye<br />
kunder - og kunsten var blevet et politisk talerør.<br />
F. Sødring: Et parti af Marmorpladsen med ruinerne<br />
af <strong>den</strong> ufuldførte Frederikskirke (1835)<br />
?<br />
<strong>Guld</strong>aldermalernes til tider<br />
dobbelttydige billedkompositioner<br />
vidner om en tilværelse,<br />
der ikke altid var let.<br />
Hvilke kontraster finder du<br />
f.eks i Sødrings billede: Et<br />
parti af Marmorpladsen?<br />
På hvilken måde er dette<br />
billede anderledes end hvad<br />
du normalt forbinder med<br />
<strong>guldalder</strong>?<br />
?<br />
Hvordan vil du beskrive <strong>den</strong><br />
måde, <strong>guldalder</strong>malere “brandede”<br />
Danmark på?<br />
Hvilke virkemidler brugte de?<br />
Hvordan brandes Danmark i<br />
dag?<br />
!<br />
Kort sagt var perio<strong>den</strong> en tid i<br />
Danmark, hvor samfundet og<br />
befolkningen var under store<br />
forandringer. Netop her står<br />
billedkunsten som interessant<br />
vidnesbyrd på, hvordan man<br />
søgte nye veje.
Change language