Årsberetning 1999-2000 - Naturhistorisk Museum

Å R S B E R E T N I NG 1 9 9 9 - 20 0 0 

NATURHISTORISK MUSEUM ∙ ÅRHUS

INDHOLD 

Indledning.................................................................................................................................... 3 

ved museumsdirektør Thomas Secher Jensen 

Udstillinger og anden formidling 1999-2000 ......................................................................... 4 

Besøgstal........................................................................................................................................ 4 

Særudstillinger ............................................................................................................................. 4 

Udlån af vandreudstillinger. ...................................................................................................... 5 

Arrangementer ............................................................................................................................. 8 

Skoletjenesten og falkeøje ........................................................................................................... 8 

Henvendelser fra publikum, interviews m.v. ........................................................................ 10 

Museets tidsskrifter m.v. ........................................................................................................... 11 

Forskningsprojekter i økologisk jordbrug 

ved seniorforsker Henning Petersen..................................................................................... 13 

Forskning 1999-2000.................................................................................................................. 18 

Hvirvelløse dyr........................................................................................................................... 18 

Schjøtz-Christensens Mindefond............................................................................................. 20 

Hvirveldyr................................................................................................................................... 20 

Konservering og samlinger ...................................................................................................... 23 

Molslaboratoriet........................................................................................................................ 24 

Området....................................................................................................................................... 24 

Forskningsprojekter 1999-2000................................................................................................. 25 

Publikationer 1999-2000........................................................................................................... 30 

Videnskabelige afhandlinger og rapporter ............................................................................ 30 

Populærvidenskabelige artikler............................................................................................... 31 

Publikationer af eksterne forskere........................................................................................... 32 

Ph.d.- og specialestuderende .................................................................................................. 33 

Andre aktiviteter 1999-2000..................................................................................................... 34 

Foredrag, undervisning, ekskursioner m.v. ........................................................................... 34 

Deltagelse i kurser, seminarer, kongresser m.v...................................................................... 37 

Deltagelse i udvalgs- og foreningsarbejde. ............................................................................ 38 

Ledelse og medarbejdere 1999-2000 ...................................................................................... 40 

Museets bestyrelse ..................................................................................................................... 40 

Daglig ledelse ............................................................................................................................. 40 

Medarbejdere.............................................................................................................................. 40 

E-mail-adresser........................................................................................................................... 42 

Redaktion: Thomas Secher Jensen

I denne beretning beskrives Naturhistorisk 

Museums virksomhed i 1999 og 2000. 

For Naturhistorisk Museum markerede 

perioden tre meget væsentlige begivenheder: 

Museet fik en ny forhal med en ny butik, et 

nyt særudstillingområde, og vi viste den før- 

ste selvproducerede særudstilling i dette rum. 

Begivenhederne markeredes 29. november 

2000 ved Hans Kongelige Højhed Kronprins 

Frederiks åbning af særudstillingen “Landet 

Bag Isen” om verdens største naturpark i 

Nordøstgrønland. 

Ændringer kan jo – afhængig af øjnene der 

ser – være af det gode eller af det onde. Da 

det meddeltes, at museet ville bygge om, var 

reaktionerne derfor forventeligt blandede. De 

strakte sig fra: “det var da på tide” og til: “nu 

flytter I da forhåbentlig ikke varanen!” 

I begge tilfælde var det underforstået, at 

sådan har det jo set ud i umindelige tider. 

Det sidste er nu ikke rigtigt, for det er ca. ti 

år siden, museet indviede det sidste afsnit af 

de økologiske udstillinger, den såkaldte Dan- 

markshal, men ti år kan jo nemt synes som en 

evighed. 

Museet har med ændringerne fået en forhal, 

som giver et langt bedre modtagelsessted for 

publikum og en mere smidig fordelingscentral. 

Man kan nu nemmere finde Danmarkshallen, 

hvis første afsnit blev indviet for godt 20 år 

siden. Man kan også nemmere finde de endnu 

ældre afsnit, som næppe mange husker indvi- 

elsen af, og endelig er der direkte adgang til det 

nye særudstillingsområde. 

I omstillingsprocessen har museet måttet 

ofre nogle ældre udstillinger til fordel for et 

større særudstillingsareal. Det er bl.a. gået ud 

over geologiske udstillinger og udstillinger 

om livets opståen og udvikling. Igen fik mu- 

seet reaktioner fra: “at det var godt at få fjer- 

net de gamle skærver” og til: “det var synd 

at flytte de smukke krystaller”. Vi håber, at 

emnerne kan genopstå i ny skikkelse. 

Museet vil gerne takke arkitektfirmaet C. 

F. Møllers Tegnestue samt interne og eksterne 

medvirkende for arbejdet med ombygningen. 

Ligeledes en tak til de, der har gjort det økono- 

misk muligt: Aarhus Universitets Forsknings- 

fond, Jyllands-Postens Fond, Danske Bank, 

Århus Amt, 15. Juni Fonden og Vilhelm Kiers 

Fond. 

Naturhistorisk Museum har i 1999 og 2000 

haft i alt ni større og mindre særudstillinger i 

forhallen og kantinen. Museets skoletjeneste 

har haft en række velbesøgte arrangementer 

og undervisningsoplæg samt kurser for bio- 

logilærere. Aktiviteterne i Natur- og miljøklub- 

ben falkeøje havde stor tilslutning, navnlig 

familieturene, der gik til naturskønne steder 

i omegnen af Århus. I alt har henholdsvis 

57.000 og 72.000 gæster besøgt museet i 1999 

og 2000. 

Museets samlinger er blevet væsentligt 

forøget, idet der fra privat side, bl.a. finan- 

sieret af Schjøtz-Christensens Mindefond, er 

tilgået museets tørsamlinger mange sommer- 

fugle og biller. Forskningsprojekter har yder- 

ligere bidraget med et stort materiale. 

Forskningen har været præget af museets 

deltagelse i en række tværinstitutionelle forsk- 

ningsprogrammer vedrørende arealanvendel- 

se, økologisk jordbrug og kulturlandskabs- 

økologi. En del forskningsprojekter, bl.a. 

inden for jordbundsbiologi, ferskvands- 

biologi og fuglesang, blev fortsat. Flere af 

museets medarbejdere har fungeret som vej- 

ledere for speciale- og ph.d.-studerende. 

Museets tidsskrift, Natur og Museum, 

udgav i to årgange i alt otte illustrerede tema- 

hæfter med et alsidigt emnevalg. I 1999 ud- 

kom Natura Jutlandica i nyt udstyr og format 

som “Occasional papers” med en publikation 

om vegetationsforandringer i et hedeområde 

efter opdyrkning. 

Naturhistorisk Mueum takker Kulturmin- 

isteriet, Århus Kommune og Aarhus Univer- 

sitet for tilskud til museets drift og for godt 

samarbejde i 1999 og 2000. 

Endvidere takkes følgende institutio- 

ner, som vi har modtaget støtte fra: Statens 

Museumsnævn, Århus Amts Museumsråd, 

Forskerakademiet, Carlsbergfondet, Frilufts- 

rådet, Afdelingsleder dr. phil. Børge Schjøtz- 

Christensens og fru Kit Schjøtz-Christensens 

Mindefond, Strukturdirektoratet, Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Det Stra- 

tegiske Miljøforskningsprogram, Miljøstyrel- 

sen, Statens Naturvidenskabelige Forsknings- 

råd, Aage V. Jensens Fonde, Kulturministeriet 

og dets Tidsskriftstøtteudvalg samt Forsk- 

ningsudvalget. 

Vi takker de mange kolleger på andre 

institutioner, både i ind- og udland, som vi 

har samarbejdet med i 1999 og 2000, samt de 

mange private naturinteresserede, som har 

indleveret fund til museet. 

Museets medarbejdere takker bestyrelsen 

for godt samarbejde, og vi takker vort store 

og trofaste publikum. 

Århus, august 2001 

På medarbejdernes vegne 

Thomas Secher Jensen 

museumsdirektør 

3

4 

Udstillinger og anden formidling 1999-2000 

Besøgstal 

1996 1997 1998 1999 2000 

Enkeltbesøgende 45.255 33.810 29.745 32.489 40.756 

Besøgende i grupper 26.635 24.532 21.158 25.057 31.615 

Besøgende i alt 71.890 58.342 50.903 57.546 72.371 

Antal besøgende i 

gennemsnit pr. dag 210 169 149 164 200 

Besøgende i grupper fordeler sig således: 

1996 1997 1998 1999 2000 

Skoler 11.129 9.594 9.251 9.023 11.419 

Naturklub m.v. 563 926 586 *3.977 *3.913 

Børnehaver 11.944 11.229 9.225 9.721 12.292 

Fritidshjem 1.735 1.752 1.457 1.485 3.661 

Andre grupper 1.264 1.031 639 851 330 

* Heri medregnet ca. 3.000 besøgende til arrangementet Natur-leg-vis (se side 6). 

Desuden besøgte mange universitetsstude- 

rende udstillingerne i forbindelse med brug 

af museets auditorium. 

I 1999 og 2000 holdt museet åbent alle dage 

undtagen 1. januar samt 24. og 31. december. 

Den daglige åbningstid var kl. 10-16, dog kl. 

10-17 i juli og august samt i weekenden 2.-3. 

oktober, hvor der var udstilling af svampe. 

Særudstillinger 

Danske forsteninger fra Tertiærtiden 

til 28. februar 1999 

Tilrettelæggelse: Palle Gravesen i samarbejde 

med Toke Skytte og museets udstillings- 

gruppe. 

Vilde dyr i Norden – rya 

13. marts - 5. september 1999 

Håndsyede ryatæpper af væveren Anne-Mette 

Holm, inspireret af Nordens store pattedyr. 

Levende snegle 

31. juli - 22. august 1999 

Udstilling af danske sneglearter, bl.a. den 

frygtede “dræbersnegl” Arion lusitanicus, 

samt tropiske arter. Frank Jensen gav smags- 

prøver på vinbjergsnegl og afrikansk kæmpe- 

snegl tre søndage i august, og den 15. august 

kunne publikum træffe medlemmer af Dansk 

Snegleavlerforening og få alt at vide om op- 

dræt af snegle. 

Danmarks fugle – flere eller færre? 

18. september 1999 - 31. januar 2000 

Udstillingen præsenterede 26 udvalgte fug- 

learter i fire forskellige biotoper og gjorde 

status over ynglebestandenes situation i 

Danmark. Udstillingen blev produceret som 

vandreudstilling med støtte af Friluftsrådet 

og Århus Amts Museumsråd. 

Friske svampe 

2.-3. oktober 1999 samt 30. september - 1. oktober 2000 

Udstilling af flere hundrede forskellige frisk- 

plukkede svampe. Carsten Brandt, Lars Skip- 

per og Frank Jensen gav publikum råd og 

vejledning om bestemmelse og behandling 

af svampene. Der blev holdt to lysbilledfore- 

drag om spise- og giftsvampe og om svam- 

penes biologi, begge dage kl. 13.30 og kl. 15. 

Fabeldyr 

9. marts - 23. juli 2000 

Spændende præparater og imponerende 

modeller af fabeldyr, som har spøgt i men- 

neskets forestillingsverden gennem tiderne: 

i middelalderens kalkmalerier, i beretninger 

fra rennaissancens store opdagelsesrejser 

og i nutidens forunderlige rumvæsner. Ud- 

stillingen var udlånt af Zoologisk Museum 

i København. Jan Gruwier Larsen havde 

rundvisninger i særudstillingen 7. og 14. maj, 

begge dage kl. 11 og 14. 

Levende edderkopper 

7. juli - 3. september 2000 

Udstilling med levende, danske og tropiske 

edderkopper i anledning af 19th European 

Colloquium of Arachnology (19. juli) på Aar- 

hus Universitet.

Glimt af den danske “urskov” 

4. august - 1. oktober 2000 

Fotoudstilling af Lars Gejl og Finn Olofsen 

med digte af Vagn Lundbye. Dokument- 

ariske og impressionistiske billeder af livet 

og stemningen i det sjældne univers, som 

gammelskoven rummer. 

Landet Bag Isen 

Nordøstgrønland – verdens største 

nationalpark 

29. november 2000 - 30. december 2001 

Natur- og kulturhistorisk udstilling om Si- 

rius-patruljens revir. Polardyrene optræder 

i et arktisk landskab af lys og lyd, og der 

fortælles bl.a. om forskningen i områdets 

klima og økologi, om tidligere tiders fangst- 

mænd og om den oprindelige befolkning, 

som formåede at eksistere under de ekstreme 

forhold. 

Udstillingen blev åbnet af Hans Kongelige 

Højhed Kronprins Frederik. Ved åbningen 

talte landsstyremedlem Josef Motzfeldt, 

Grønlands Hjemmestyre, direktør Morten 

Meldgaard, Dansk Polarcenter, og senior- 

forsker Søren Rysgaard, Danmarks Miljøun- 

dersøgelser. 

Udlån af vandreudstillinger 

Lægemidler fra dyreverdenen 

•Randers Regnskov 2. november - 6. januar 

1999 

•Dansk Landbrugsmuseum 15. juni - 5. no- 

vember 1999 

De kom fra Amerika 

•Vadehavscentret, Vester Vedsted, 1. marts 

- 1. december 1999 

Fjer 

•Løveparken Givskud Zoo 15. april - 1. no- 


•Naturskolerne i Herning 3. januar - 25. fe- 

bruar 2000 

• Gl. Estrup Fjergruppe 26.-29. maj 2000 

•Ebeltoft Familiepark 13. oktober 2000 - 2. 

januar 2001 

Gudenåen før og nu 

•Silkeborg Museum 20. maj - 25. oktober 


Fisk og fiskeri i Gudenåen 

•Silkeborg Museum 20. maj - 25. oktober 


Lægeplanter 

•Dansk Landbrugsmuseum 15. juni - 5. no- 


•Ringe Bibliotek 27. marts - 19. april 2000 

Stik og bid 

• Ebeltoft Familiepark 6. oktober 1999 - 2. 

januar 2000 

• Orion Planetarium 13. juni - 25. september 


Naturen kom før teknikken 

• Løveparken Givskud Zoo 21. juni - 14. 

august 2000 

•Orion Planetarium 25. september 2000 - 3. 

marts 2001 

Kontaktpersoner vedr. vandreudstillinger 

Inge-Marie Høi 

Bjørn Jakobsen 

5

6 

Arrangementer 

Vinterferie 1999: 

Tisser myrer? 

13.-21. februar 

I en levende skovmyretue kunne man iagt- 

tage, hvordan et myresamfund fungerer, og 

gennem leg, konkurrencer og film kunne bør- 

nene lære om myrernes levevilkår. 

Tilrettelæggelse: Skoletjenesten og 

udstillingsgruppen. Antal besøgende: 9.310. 

Århus KulturNat ’99 

28. maj kl. 19-23 

På natarbejde med museets konservatorer 

Konservatorerne udstoppede duehøge og 

fortalte et nysgerrigt publikum om fagets 

hemmeligheder. 

Tilrettelæggelse: Bjørn Jakobsen, Grethe 

Leth-Espensen og Erling Mørch. Antal besø- 

gende: 157. 

Sommerferie 1999: 

Kryb og kravl – på land og i vand 

19.-23. juli og 26.-30. juli 

Aktiviteter for skolebørn på museet og i 

naturen med udgangspunkt i smådyrene på 

land og i vand, bl.a. med edderkoppejagt på 

Vestereng, vandhuls-safari ved vandhullerne 

nær Stautrup, sommerfuglejagt i Mols Bjerge 

og fisketur på Århus Bugt. 

Tilrettelæggelse: Skoletjenesten i sam- 

arbejde med Århus Kommunes Fritids- og 

Kulturforvaltning. Af praktiske hensyn måtte 

deltagerantallet begrænses til 240 børn. 

Efterårsferie 1999: 

Fuglenes hemmelige våben 

16.-24. oktober 

Aktiviteter om fuglenes fangst- og for- 

svarsmåder. Børnene blev indfanget, målt og 

vejet samt ringmærket af en biolog. Derefter 

blev de sendt rundt i museet med hver deres 

“hemmelige våben”. Opgaven var at over- 

leve så længe som muligt. Der blev vist film, 

og børnene kunne deltage i konkurrencer om 

præmier fra museumsbutikken. Tirsdag den 

19. oktober fortalte Poul Hansen om fugle og 

svarede på spørgsmål fra publikum. 

Tilrettelæggelse: Skoletjenesten og udstil- 

lingsgruppen. Antal besøgende: 5.391. 

Julearrangement: 

Drille-nisse og jule-hjælpe-mus 

1.-30. december 1999 

Sporleg for børn og barnlige sjæle samt konkur- 

rence om flotte fossiler fra museumsbutikken. 

Tilrettelæggelse: Ida Marie Jensen. 

Vinterfugle i Brabrand Sø og på museet 

9. januar 2000 kl. 13-16 

Ekskursion og rundvisning ved Poul Hansen 

og Erling Mørch. 

Kost og logi til vinterfuglene 

16. januar 2000 kl. 10-16 

Familiearrangement, hvor der blev bygget 

redekasser og fuglebrætter og blandet foder 

til vinterens fugle. 

Tilrettelæggelse: Ida Marie Jensen. 

Havens fugle – fugle i haven 

Fugle er også en slags mennesker 

23. januar 2000 kl. 14 og 15 

To foredrag af Jan Kjærgaard. Arrangeret i 

samarbejde med Det jydske Haveselskab. 

Vinterferie 2000: 

Tarzan og aberne holder vinterferie 

12.-25. februar 

Hvordan ville Tarzan klare sig i den danske 

natur, hvis han kom på vinterferie her? Bør- 

nene kunne hjælpe Tarzan med praktiske ting 

og på den måde deltage i en konkurrence om 

flotte præmier. 

Museets naturværksted var lavet om til 

“Forsøgscenter abegrotten”. Her kunne bør- 

nene teste sig selv i forsøg, som forskere har 

foretaget med aber for at finde frem til deres 

evner. Mandag den 14. oktober fortalte to 

medarbejdere fra skoletjenesten i Aalborg Zoo 

sjove historier fra deres hverdag med aber. 



Arrangement for børnehaver: 

Fantasidyr 

10.-14. april 2000 

Hvilke dyr lever i den virkelige verden, og 

hvilke lever kun i fantasien? Ja, det kan fak- 

tisk godt være lidt svært at finde ud af. Et 

næbdyr kunne godt ligne noget, der er sat 

sammen af en and og en lille odder. 

Gokkemok-dyret viste sig at være sam- 

mensat af dele fra ræv, hare, egern, mår og

grævling. Der var konkurrencer om at vinde 

is til hele daginstitutionen, og i naturværk- 

stedet kunne de 3-7 årige børn selv lave fan- 

tasidyr af fjer, næb, skindrester og lignende. 

Tilrettelæggelse: Skoletjenesten m.fl. Antal 

besøgende: 1.254. 

Sommerferie 2000: 

Vand alle vegne 

19.- 23. juni og 26.-30. juni 

To ugers aktiviteter for skolebørn på museet 

og i naturen omkring Århus. Emnet var livet 

i vand. Børnene var bl.a. i Mols Bjerge for at 

finde vandhuller, på jagt efter kryb og kravl 

i Giber Å og på fisketure ved Pinds Mølle, i 

Elev Mose og ved Solbjerg Sø. Der blev lavet 

undersøgelser af dyre- og plantelivet i det lave 

vand ved Studstrup strand og ved Riis Skov. 

Tilrettelæggelse: Signe Søndergård, Kir- 

sten Petersen, Rune Therkildsen og Allan 

Nielsen fra Skoletjenesten i samarbejde med 

Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvalt- 

ning. Af praktiske hensyn måtte deltagera- 

ntallet begrænses til 245 børn. 

Århus KulturNat 2000 

13. oktober kl. 19-23 

Natlige Naturhistorier på Naturhistorisk 

Museum 

Museets biologer identificerede mystiske gen- 

stande og besvarede spørgsmål fra publikum. 

Antal besøgende: 121. 

Efterårsferie 2000: 

Bliv naturdetektiv 

14.-27. oktober 

Naturen er fuld af mysterier, der venter på 

at blive opklaret. Børnene fik udleveret en 

naturdetektiv-dagbog og blev bedt om at 

hjælpe med opklaringen af 12 mysterier. De 

skulle bl.a. krydse en flod med farlige dyr og 

kravle igennem en mørk tunnel i jagten på en 

formodet menneskeæder. Når et mysterium 

var opklaret kunne de stemple i dagbogen 

og samtidig se, om løsningen var rigtig. Når 

detektiverne havde behov for at slappe lidt 

af, var der natur- og tegnefilm samt konkur- 

rencer med flotte præmier. Mandag den 16. 

oktober havde museet besøg af Naturpatrul- 

jen fra TV2. Tirsdag den 17. oktober disseke- 

rede dyrlæge Hans Dietz en kænguru for et 

nysgerrigt publikum. 



7

8 

Skoletjenesten og falkeøje 

Skoletjenesten og Natur- og miljøklubben 

falkeøje er et samarbejde mellem Århus 

Kommunale Skolevæsen og Naturhistorisk 

Museum. Formålet er at formidle viden om 

natur og miljø ved hjælp af museets udstil- 

linger, gennem undervisningsoplæg, kurser 

og ekskursioner samt foredrag på skoler og 

andre institutioner. 

Skoletjenesten får mange henvendelser fra 

skoleelever og lærere, både fra folkeskolen og 

fra andre uddannelsesinstitutioner – omkring 

800 henvendelser årligt i 1999 og 2000. 

I november 2000 udgav skoletjenesten en 

informationsfolder, “Nyt fra Natmus”, som 

sendtes til skolerne i Århus kommune samt 

syv omegnskommuner. Folderen skal frem- 

over udkomme tre gange årligt med tilbud 

og nyhedsstof til skolerne. 

Undervisning 

Der er stor efterspørgsel på aktivitetspræget 

undervisning, især fiskedissektion og un- 

dersøgelse af vandprøver. Andre populære 

emner er “Hvaler”, “Grønlands dyr” samt 

“Fugle”, hvor eksperimenter med fjer og 

flyvning inddrages i undervisningen. Skole- 

tjenesten samarbejder med lærere i folke- og 

gymnasieskolen og udvikler nye tilbud og 

metoder til undervisningen. 

I 1999 blev der holdt 114 undervis- 

ningsoplæg for 2.385 gæster, heraf 104 oplæg 

for skoleelever og deres lærere samt 10 for 

studerende fra pædagog- og lærerseminarier. 

I 2000 blev der holdt 121 undervisningsoplæg 

for i alt 2.563 gæster. 

I skolemappen findes 30 opgavesæt 

fordelt på tre niveauer og syv emner. Skole- 

mappen står på alle skoler i Århus amt, og 

mange andre institutioner abonnerer på den. 

I 1999 udsendtes opgavesættet “Fugle – form 

og funktion”. 

I 1999 og 2000 var hhv. 10 og 8 elever fra 

folkeskolens 8.-9. klasser i praktik hos skole- 

tjenesten. Elever fra disse klassetrin benytter 

også skoletjenesten i forbindelse med pro- 

jekter med naturfagligt indhold. I 2000 gjorde 

15 elever brug af denne service på museet. 

Skoletjenestens kurser m.v. for voksne 

Naturformidling og brugen af Naturhistorisk 

Museum i undervisningen. – Biologistude- 

rende ved Aarhus Universitet 19. januar 1999 

med 24 deltagere, 24. januar 2000 med 21 del- 

tagere og 22. august med 24 deltagere. 

Natur/teknik på Naturhistorisk Museum, 

afholdt 14. april og 29. september. – Tilret- 

telagt for folkeskolelærere i samarbejde med 

Århus Kommunale Skolevæsen. I alt 26 del- 

tagere. 

Vandhullets dyr. – Tilrettelagt for folke- 

skolelærere i samarbejde med Amtscentra- 

len for Undervisningsmidler. Afholdt på 

Molslaboratoriet 11. maj med 22 deltagere. 

Skoletjenestens arbejde. – Foredrag for 

personale fra Århus Kommunale Skolevæsen 

4. juni. 52 deltagere. 

Naturen om vinteren – med fokus på fugle. – 

Tilrettelagt for folkeskolelærere i samarbejde 

med Amtscentralen for Undervisningsmidler. 

Afholdt på Molslaboratoriet 19. januar 2000. 

24 deltagere. Til kurset blev der produceret 

et undervisningsmateriale til brug i natur/ 

teknik-undervisningen. 

Økologi. – Tilrettelagt for folkeskolelærere 

i samarbejde med Amtscentralen for Under- 

visningsmidler. Afholdt på Molslaboratoriet 

6. september 2000. 14 deltagere. Til kurset 

blev der produceret et undervisningsma- 

teriale til brug i natur/teknik-undervisningen. 

Naturformidling på et naturhistorisk mu- 

seum. – Liniefagsstuderende i natur/teknik 

fra Aalborg Seminarium 11. oktober 2000 

med 21 deltagere, fra Silkeborg Seminarium 

27. marts 2000 med 19 deltagere og fra Jel- 

ling Statsseminarium 16. marts 2000 med 15 

deltagere. 

Spor i naturen – hvad kan de fortælle 

os? – Beder Gartnerskoles formidlingshold 

14. november 2000. 18 deltagere. Pædagog- 

studerende fra Jydsk Pædagog-Seminarium 

5. januar 2000. 15 deltagere. 

Andre arrangementer 

Natur-leg-vis er en dag i festugen med natu- 

raktiviteter for børn. Arrangementet tilrette- 

lægges af Naturformidlergruppen i Århus, 

som består af naturvejlederne på museet og i 

kommunen. Skoletjenesten deltog i 1999 med 

naturløbet “På rejse tilbage til urtiden”, i 2000 

med naturløbet “Musens farefulde færd”. 

3.000-4.000 børn og voksne deltager hvert år i 

aktiviteterne. 

Naturformidlergruppen i Århus udgiver 

bladet “Nyt om Natur”, som udsendes tre 

gange årligt til skoler og institutioner. Skole- 

tjenesten redigerer stof til bladet.

Kirsten Petersen holdt foredraget “Dinoerne 

kommer” på Varde Bibliotek 16. februar 2000. 

Den 1. december 2000 deltog skoletjene- 

sten i et økologisk julemarked på Klostertorv 

i Århus med boden “Fuglejul – fugleskjul” 

med fuglefoder og redekasser. Markedet var 

arrangeret af byens grønne guider. 

Natur- og miljøklubben falkeøje 

Klubben er for skolebørn og deres familier. 

Formålet er at give børn og voksne fællesopl- 

evelser i naturen og forståelse for menneskers 

påvirkning af miljøet samt inspiration til 

selv at foretage sig noget i naturen. Der ar- 

rangeres søndagsudflugter og -aktiviteter i 

naturen og på museet. To gange om måneden 

(undtagen i juli) er der åben klubdag på mu- 

seet med aktiviteter i naturværkstedet, i ud- 

stillingerne og i Universitetsparken. I februar, 

juli og oktober var der ingen søndagsture på 

grund af andre arrangementer (se side 4). 

Medlemmer af falkeøje modtager fire 

gange årligt et klubblad med artikler, små kon- 

kurrencer og en kalender over aktiviteterne. 

Klubbladet redigeres af Ida Marie Jensen. 

I 1999 havde falkeøje 124 betalende med- 

lemmer. 1.277 børn og voksne deltog i 

klubbens aktiviteter. I 2000 var der 120 med- 

lemmer og 1.013 deltagere i aktivitererne. 

Søndagsture og -aktiviteter i 1999 

På sporet efter dyr i vinterskoven. – Ringel- 

moseskoven ved Vildtforvaltningsskolen, 

Kalø. 

Konservator for en dag. – Rensning af ræve- 

hoveder på museet. 

Fra hønsegård til suppegryde. – Slagtning og 

tilberedning af høns på Natursamarbejdet 

i Brabrand. Tilrettelagt i samarbejde med 

afdelingsleder Carsten Drasbæk. 

Vandhulssafari ved vandhullerne nær Moes- 

gård. 

Prøv fiskelykken i Brassø. – I samarbejde med 

AQUA Sø- og Naturcenter i Silkeborg. 

Fossil-finder-tur til Sangstrup Klint. 

Naturens gaver. – Aktiviteter ved Ajstrup 

Strand og i Den økologiske Have i Odder. 

Frisk luft for figur og fornøjelse. – Udfor- 

dringer og oplevelser ved Mariendal. 

Vandkraft, vandstær og gydebanker. – Tur til 

Giber Å. 

Søndagsture og -aktiviteter i 2000 

Konservator for en dag. – Rensning af kanin- 

hoveder. 

Find fugle og familie. – Fugletur og leg med 

brugen af kompas i Mols Bjerge. 

Fra fiskeæg til fiskestørrelser. – Besøg i klæk- 

kehuset ved Dørup Mølle og fisketur ved 

Pinds Mølle. 

Vandhulssafari ved vandhullerne nær Moes- 

gård. 

Tingfinder-strandtur ved stranden neden for 

Hørhaven. 

Falkeøje-sjov i parken og på museet – Spor- 

lege og fiskeri. 

På svampejagt i skovene ved Slåensø. 

Helt vildt. – Emnet var jagt, og turen gik til 

Vildtforvaltningsskolen, Kalø, og til Rin- 

gelmoseskoven. 

Naturens julepynt. – Tur til Marselisborg- 

skovene og Naturcenter Ørnereden. 

9

10 

Henvendelser fra publikum, interviews 

m.v. 

Museet får mange henvendelser fra pub- 

likum, presse, institutioner og myndigheder. 

Besøgende har ofte genstande med til be- 

stemmelse. Mange medarbejdere har givet 

radio- og TV-interviews, og følgende har 

noteret det årlige antal henvendelser: 

Peter Gjelstrup, ca. 350 henvendelser, mest 

om insekter, mider og edderkopper, heraf 

usædvanligt mange henvendelser om bor- 

reliose, som er et stigende problem. Der 

har også været mange spørgsmål om na- 

turindholdet langs stats- og amtsveje. 

Poul Hansen, ca. 150 forespørgsler, mest om 

fugle. 

Poul Hansen og Toke Skytte har i 1999 og 

2000 bestemt hhv. 317 og 203 genstande, 

indsendt til TV-programmet “En naturlig 

forklaring”. 

Bjørn Jakobsen, ca. 150 henvendelser om 

knoglebestemmelse og konservering. 

Frank Jensen, ca. 550 henvendelser, mest 

om fisk og insekter, men også mange om 

snegle og svampe. 

Jan Gruwier Larsen besvarer dagligt mange 

spørgsmål. Siden 4. marts 2000 besvares 

mange i Århus Stiftstidendes ugentlige 

brevkasse Spørg om Natur. Har desuden 

deltaget i en række indslag og udsendelser 

i radio og TV, bl.a. om fabeldyr, anemoner, 

menneskets afstamning, havskildpadder, 

liv i rummet, flyvende rensdyr (jule- 

mandens), den grønlandske nationalpark, 

edderkopper, bøgeskov, regnorme. 

Grethe Leth-Espensen, ca. 100 henvendelser 

om konservering. 

Henrik Sell har besvaret ca. 350 naturfaglige 

spørgsmål foruden henvendelser til sko- 

letjenesten. 

Toke Skytte har besvaret ca. 1.400 henven- 

delser, heraf mange om fund af iberisk 

skovsnegl, også kaldt dræbersneglen.

Museets tidsskrifter m.v. 

Natur og Museum 

I 1999 udkom fire hæfter i seriens 38. årgang: 

•Poul Hansen: Stæren 

•Nina Rehfeldt: Det dyrkede land. De dan- 

ske landskabers naturhistorie 

•Toke Skytte: Husets skadedyr og svampe 

•Torben Gang Rasmussen: Sten på stranden 

I 39. årgang 2000 udkom: 

•Arn O. Gyldenholm: Bakterier 

•Jørgen Baungaard Hansen: Mariehøns 

•Jørgen Lund Møller og Allan Gudio Niel- 

sen: Danske hajer 

•Tommy Asferg og Aksel Bo Madsen: Dan- 

marks små mårdyr 

Natur og Museum udgives med støtte fra 

Kulturministeriets bevilling til almenkult- 

urelle tidsskrifter. 

Redaktion 

Theis Andersen 

Charlotte Clausen 

Poul Hansen (ansvh.) 


Edwin Nørgaard 

Øvrige medarbejdere 

Jens R. B. Hansen, 

civilværnepligtig og vikar 

på tegnestuen til 10. september 1999 

Nick Møller, 

fotograf, deltid til 30. september 2000, 

fuld tid fra 1. oktober 

Natura Jutlandica 

I 1999 udkom Natura Jutlandica i nyt udstyr 

og format som Occasional papers med “Vege- 

tation succession after temporary cultivation 

of a Danish heathland site” af Nina Rehfeldt. 

Udgivelsen blev støttet af Aage V. Jensens 

Fonde. 

Redaktion 

Frank Jensen (ansvh. til 31. marts 1999) 

Thomas Secher Jensen (ansvh. fra 1. april) 

Museer i Århus Amt 

Brochuren med denne titel udkom i 3. ud- 

gave 1999 med Århus Amts Museumsråd 

som udgiver. Grafisk tilrettelæggelse: Theis 

Andersen. Redaktion: Inge-Marie Høi. 

11

12 


af Henning Petersen 

Økologisk forskning på Naturhistorisk 

Museum 

Den ægte naturhistoriske forskning ønsker at 

forstå dyrs og planters tilpasninger og fore- 

komst i naturen på baggrund af deres miljø 

samt samspillet organismerne imellem. 

Ud over det, man typisk forstår ved zoo- 

logisk museumsforskning med hovedvægt 

på systematik og taksonomi, har Naturhi- 

storisk Museum igennem mange år også 

lagt stor vægt på feltundersøgelser af økosy- 

stemers struktur og funktion. 

I 1930’erne påbegyndte senere professor 

og museumsdirektør Harald M. Thamdrup 

undersøgelser af hedens økologi. De næste år- 

tier fortsatte senere professor Chr. Overgaard 

Nielsen med rundorme- og enchytræunder- 

søgelser, og museuminspektør Børge Schjøtz- 

Christensen gik i gang med billeundersøgel- 

ser på Molslaboratoriets område. Aktiviteter- 

ne nåede et foreløbigt højdepunkt omkring 

1970 med det stort anlagte Hestehaveprojekt 

i samarbejde med talrige andre forskningsin- 

stitutioner. Dette forskningsprojekt var led i 

en verdensomspændende forskningsindsats 

(International Biological Programme), som 

havde til formål at forstå økosystemers pro- 

duktivitet på baggrund af energi- og mine- 

ralomsætningen i systemernes fødekæder. I 

programmet blev der lagt vægt på naturlige 

eller halv-naturlige økosystemer. Derfor blev 

en dansk bøgeskov valgt som forsøgsobjekt. 

Senere, i slutningen af 1970’erne og i 

1980’erne, blev interessen gradvist vendt mod 

mere kulturpåvirkede systemer og de vildtle- 

vende organismers reaktion på forstyrrelser, 

ændringer af driftsform m.m. I forbindelse 

med indførelse af skotsk Gallowaykvæg og 

islandske får til pleje af Molslaboratoriets 

naturarealer påbegyndtes undersøgelser af 

ændringer i plantesamfundene som følge af 

denne græsning. Fra 1982 blev et hedeom- 

råde efter rydning og kortvarig dyrkning 

fulgt i en successionsundersøgelse, det så- 

kaldte Nulstillingsprojekt. 

I begyndelsen af 1990’erne engagerede 

Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet 

sig i undersøgelser af pesticiders virkning 

på jordbundsfaunaen. Undersøgelserne af 

kvæg- og fåregræsningens virkning på na- 

turen blev i slutningen af 1990’erne udvidet 

med en række projekter, der også fokuserer 

på faunaens reaktioner på græsningen. 

Økologisk jordbrug som forskningsemne 

Det passede fint ind i museets overordnede 

forskningsinteresser, at Miljøministeriet og 

Fødevareministeriet i januar 1996 udbød 

forskningsprojekter inden for økologisk jord- 

brug i konkurrence mellem relevante forsk- 

ningsinstitutioner. Naturhistorisk Museum 

ønskede at foretage undersøgelser af jord- 

bundsfaunaen for at klarlægge omsætnings- 

processerne i landbrugsjorden. Resultatet blev 

et projekt, som behandlede samspillet mellem 

jordbundens vigtige faunagrupper, regnorme, 

enchytræer, mider og springhaler, samt deres 

bidrag til omsætningen af næringsstoffer til 

gavn for afgrøden. 

Jordbrug uden brug af kemiske bekæmpelses- 

midler og kunstgødning virker umiddelbart 

tiltalende på økologisk orienterede biologer 

såsom forfatteren til denne artikel. Denne 

dyrkningsform fremmer i høj grad et samspil 

med de naturligt forekommende organismer 

og de biologiske processer, der driver energi- 

og stofomsætningen i naturen, til gavn for 

produktionen af fødevarer. Man kan også 

sige, at det er en form for jordbrug, som ar- 

bejder sammen med de naturlige processer i 

jorden i stedet for at modarbejde dem. Bære- 

dygtighed og bevarelse af en høj biodiversitet 

er grundprincipper i denne form for udnyt- 

telse af naturen. 

Det er derfor glædeligt, at økologisk jord- 

brug er blevet så relativt populært, som det 

har været tilfældet i Danmark i de seneste 5-10 

år. De økologiske brugs andel af det samlede 

landbrugsareal er vokset fra mindre end 1% 

tidligt i 1990’erne til 6,2% i 2000 (inklusive 

arealer under omlægning). Stigningen hænger 

selvfølgelig sammen med støtteordninger til 

omlægning til økologisk drift samt befolk- 

ningens villighed til at betale en merpris for de 

økologiske varer, hvilket mest overbevisende 

ses for mælkeprodukters vedkommende. I 

2000 var 17,3% af det samlede mælkesalg i 

Danmark økologisk produceret mælk. 

Den stigende interesse for økologisk jord- 

brug fra både regeringens, erhvervets og 

forbrugernes side satte fokus på behovet for 

en hidtil forsømt forskningsindsats inden for 

både grundvidenskabelige, strategiske og 

anvendelsesorienterede aspekter af økologisk 

jordbrug. Energi- og Miljøministeriet (det 

Strategiske Miljøforskningsprogram, SMP) 

og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri (Strukturdirektoratet) satte det store 

forskningsprogram i gang i januar 1996.

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

De udvalgte projekter blev organiseret som 

et såkaldt center uden mure, et samarbejde 

på tværs af talrige forskningsinstitutioner, 

kaldt Forskningscenter for Økologisk Jord- 

brug (FØJO). Det bestod i første omgang 

af et forskningsprogram (FØJO I) for mere 

grundlæggende og strategiske emner samt 

et program (FØJO II) for mere anvendte 

aspekter. De zoologiske delprojekter blev sat 

sammen med delprojekter, som opbyggede 

computermodeller for det økologiske land- 

brugssystem. 

Baggrunden for de zoologiske projekter 

De zoologiske projekter skulle undersøge 

samspillet mellem de vigtige dyregrupper i 

jorden og deres betydning for omsætningen 

af næringsstofferne i døde plantedele og i 

den tilførte naturgødning. Kunstgødning er 

sammensat af simple kemiske stoffer, som 

umiddelbart kan optages af afgrødeplan- 

ternes rødder. Plantenæringsstofferne i fast 

staldgødning, gylle eller døde plantedele er 

derimod oftest bundet i store, sammensatte 

molekyler, der skal spaltes, før planterødder- 

ne kan optage næringsstofferne. 

Det er hovedsagelig mikrorganismer som 

bakterier og svampe, der har de nødvendige 

enzymer til nedbrydning af planteresternes 

sammensatte molekyler af fx cellulose og lig- 

nin (træstof). Mikroorganismer gror da også 

voldsomt, når der tilføjes nyt organisk ma- 

teriale, men væksten har tendens til at flade 

ud og gå i stå, efterhånden som vigtige næ- 

ringsstoffer bliver brugt op. Det kan fx være 

kvælstofforbindelser, som frigøres fra de 

døde plantedele eller gødningen og bindes i 

mikroorganismernes celler. Dermed øges dis- 

se organismers mængde og biomasse (vægt 

pr. arealenhed). Hvor plantenæringsstofferne 

før var bundet i døde plantedele, bliver de 

nu bundet i de levende mikroorganismer, og 

der opstår så at sige en konkurrence mellem 

planterødder og mikroorganismer. 

For at næringsstofferne kan blive tilgæn- 

gelige for planterødderne, må de frigøres fra 

mikroorganismerne. En række laboratorie- 

forsøg har vist, at jordbundsdyr i samspil 

med mikroorganismer kan stimulere omsæt- 

ningen af det døde organiske stof i jorden og 

øge mængden af uorganiske stoffer som fx 

ammonium og nitrat, der let kan optages af 

planterne. 

Jordbundens dyregrupper og deres bidrag 

til kvælstofomsætningen 

Naturhistorisk Museums andel af det første 

projekt bestod i en 2-årig undersøgelse (april 

1997 - marts 1999) af springhale- og midepopu- 

lationerne i en økologisk mark på Foulumgård 

under Forsøgscenter Foulum nær Viborg. 

Forsøget skulle vise den tidsmæssige sammen- 

hæng mellem mængden af plantetilgængeligt 

kvælstof i jorden og populationsstørrelsen af 

forskellige vigtige dyregrupper i jorden: regn- 

orme, enchytræer (små hvide ledorme), mider 

og collemboler (springhaler). Vi ønskede at 

belyse, i hvor høj grad faunaen i jorden er 

medvirkende til at frigøre næringsstofferne, så 

de kan optages af planterne, og om der i givet 

fald er tidsmæssigt sammenfald mellem plan- 

ternes behov og dyrenes aktivitet. Desuden 

ønskede vi især at vise, hvad den meget store 

regnormebestand, man ofte finder i økologisk 

dyrkede marker, betyder for næringsstofo- 

msætningen og for de andre dyregrupper i 

jorden. Betydningen af samspillet mellem de 

mindre dyr for kvælstofomsætningen i jorden 

blev undersøgt ved et laboratorieforsøg på 

Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for 

terrestrisk økologi i Silkeborg. 

Springhalen Isotoma anglicana er en 

overfladelevende art. 

Kultur med springhalearterne Isotoma nota- 

bilis (grå/ hvid med øjne, knyttet til øverste 

jordlag) og Mesaphorura macrochaeta (hvid, 

langstrakt, knyttet til jordens poresystemer). 

13

Den økologiske mark på Foulumgård med 

forsøgsparceller afgrænset af plasticvægge. 

El-uddrivning af regnorme på Foulumgård. 

De mange metalspyd, der er boret ned i 

jorden, er forbundet med el-generatorer. For- 

søget gik bl.a. ud på at vurdere regnormenes 

betydning for kvælstofomsætningen og 

deres virkning på andre dyregrupper i jorden. 

Derfor blev regnormebestanden reduceret i 5 

af de 10 forsøgsparceller. 

14 

Forsøgets udførelse 

Prøvetagninger i 10 parvist ordnede små- 

parceller blev udført fem gange i foråret 

og sommeren 1997 og fire gange i 1998. I 

5 af parcellerne var regnormebestanden i 

forvejen reduceret ved eluddrivning. Første 

prøvetagning i 1997 blev foretaget i en 2-årig 

mark med kløver og rajgræs umiddelbart før 

pløjning, harvning og tilsåning med vårbyg. 

Efter høst blev jorden igen pløjet og derefter 

tilsået med vinterhvede. Prøvetagning for de 

forskellige dyregrupper og prøver til bestem- 

melse af kvælstofpuljer blev foretaget samme 

dag og så tæt som muligt inden for hver 

forsøgsparcel. 

Prøver for mikroleddyr (mider og spring- 

haler) blev taget med et cylindrisk jordbor i 

to horisonter hhv. 0-10 cm og 10-20 cm under 

jordoverfladen. Prøverne blev behandlet i 

såkaldte stejl-gradient-uddrivningsapparater. 

Dyrenes antal og artssammensætning blev 

bestemt under mikroskop, og deres biomasse 

og stofskifte blev bestemt ud fra målinger af 

kropslængde. 

Springhalernes bestandssvingninger og 

bidrag til jordens kvæstofomsætning 

Der blev fundet 23 arter af springhaler i mar- 

ken, heraf nogle kun i få eksemplarer. Det er 

relativt få arter sammenlignet med fx skove 

og ikke dyrket græs-urtevegetation (60 arter i 

forskningsparcel i Hestehaven ved Rønde, 75 

arter i kvægfenne på Molslaboratoriets om- 

råde). Der var store forskelle mellem spring- 

halearterne, både hvad angår svingninger i 

den samlede bestandsstørrelse og ændringer 

i fordelingen mellem det øverste og nederste 

jordlag. De større arter, der normalt er knyt- 

tet til selve jordoverfladen eller de øverste få 

centimeter af jorden, blev meget voldsomt 

reduceret, men genetablerede hurtigt den 

overfladenære fordeling, mens de mindre 

arter, som lever i jordbundens poresystemer, 

bedre kunne overleve jordbearbejdningen. 

De opretholdt den dybe udbredelse gennem 

hele eller det meste af forsøgsperioden. 

Fig. 1 viser ændringer af springhalebestan- 

den i løbet af forsøgsperioden. Før pløjning 

af kløver-græsmarken talte bestanden ca. 

15.000 springhaler pr. m 2 . Det var et ret 

lavt antal sammenlignet med, hvad man 

normalt finder i mere uberørte jordbunde, 

fx i enge og skove, men det svarede godt til 

forventningerne for landbrugsjord, hvor der 

oftest findes relativt få springhaler. Efter jord- 

bearbejdningen i april faldt springhalernes 

tæthed drastisk til ca. 1/4, hvilket skyldes 

den voldsomme forstyrrelse og de ændrede 

temperatur- og fugtighedsforhold, som jordbe- 

arbejdningen forårsager. 

Efter det målte lavpunkt i bestandsstør- 

relsen i maj voksede antallet af springhaler 

gradvist gennem sommeren og nåede et 

maksimum på 44.000 pr. m 2 i september lige 

efter høst. Springhaletætheden faldt igen 

brat efter jordbearbejdningen i september, 

hvorefter den i løbet af foråret og sommeren 

1998 igen voksede kraftigt. I september nåede 

tætheden 113.000 pr. m 2 , hvilket er en meget 

høj værdi sammenlignet med, hvad man 

ellers har fundet i både dyrkede og ikke dyr- 

kede jorder. Når den statistiske usikkerned 

tages i betragtning, havde det ingen effekt på 

springhalebestanden, at antallet af regnorme 

var blevet reduceret. 

Fig. 2 viser, at jordbearbejdningen æn- 

drede springhalebestandens dybdeudbre- 

delse. Hvor den tætteste bestand før befandt 

sig i det øverste jordlag, var der i en kortere 

eller længere periode efter jordbearbejdnin- 

gen flest springhaler i det nederste lag.

Det blev forsøgt at beregne jordbundsdy- 

renes andel i kvælstofomsætningen ud fra 

ændringer i deres biomasse og stofskifte- 

aktivitet. Sammenlignet med regnorme og 

enchytræer var springhalernes bidrag til 

kvælstofomsætningen ubetydelig (0,3% af 

regnormenes og 2% af enchytræernes bidrag 

i 1997). Der blev ikke konstateret en tydelig 

tidsmæssig sammenhæng mellem spring- 

halernes andel i kvælstoffrigørelsen og afgrø- 

deplanternes behov for næringsstoffer. Det er 

imidlertid vanskeligt at sætte tal på den indi- 

rekte katalytiske virkning, springhalerne kan 

have via deres samspil med mikrofloraen. 

Måske betyder mange arters koncentration 

omkring planternes rodzone, at virkningen 

af både den direkte og indirekte kvælstoff- 

rigørelse er større, end det fremgår af bereg- 

ninger baseret på det samlede jordvolumen. 

Jordbearbejdningens virkning på jord- 

struktur, fauna, mikroflora og afgrøde 

I 1998 begyndte et nyt stort forskningsprojekt 

under Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug, hvor Naturhistorisk Museum/ 

Molslaboratoriet deltog med undersøgelser 

af mider (Peter Gjelstrup) og springhaler 

(nærværende forfatter). Projektet fokuserede 

på betydningen af jordbearbejdningsmåden 

for organismerne i jorden. Det var erkendt, at 

dette indgreb er en voldsom belastning for li- 

vet i jorden, hvilket svækker et af de væsent- 

ligste argumenter for økologisk jordbrug, der 

jo tilstræber bæredygtighed med bevarelse af 

høj biodiversitet. 

Eksperter på mange felter såsom jord- 

fysik, jordkemi og mikrobiologi samt forskere 

af de vigtigste faunagrupper samledes om et 

forsøgsdesign, som indebar, at prøverne blev 

taget samtidig på de samme steder på mar- 

Fig. 1. Udviklingen af spring- 

halebestanden i parceller 

med reduceret regnorme- 

bestand og ubehandlede 

kontrolparceller. Lodrette 

stiplede linier markerer tids- 

punkt for pløjning, harvning 

og tilsåning. 

Kontrolparcel 

Parcel med reduceret 

regnormebestand 

Statistisk usikkerhed 

(standard eror) 

Fig. 2. Udviklingen af spring- 

halebestanden i to jordlag, 

0-10 cm og 10-20 cm under 

jordoverfladen. Lodrette 

stiplede linier markerer tids- 

punkt for pløjning, harvning 

og tilsåning. 

0-10 cm`s dybde 

10-20 cm`s dybde 

50.000 

15

16 

ken og i de samme jorddybder. Dertil kom 

medvirken af eksperter i udvikling af com- 

putermodeller. Forskerne kom fra Danmarks 

Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøunder- 

søgelser, Københavns Universitet, Aarhus 

Universitet og Naturhistorisk Museum. Pro- 

jektet blev udført 1998-2000 og afsluttet med 

en rapport i foråret 2001. 

En mark ved Danmarks Jordbrugsforsk- 

nings økologiske forsøgsgård, Rugballegård, 

under Forskningscenter Bygholm ved Hor- 

sens blev valgt som forsøgsområde. Forsøget 

var anlagt som en sammenligning mellem to 

vidt forskellige jordbearbejdningsmetoder. 

Konventionel pløjning, hvor ploven vender 

jorden til en pløjedybde af ca. 20 cm, blev 

Springhalen Folsomia fimetaria er knyttet til jor- 

dens poresystemer. 

sammenlignet med en ikke-vendende grub- 

ningsmetode, hvor en kraftig tand løsner 

jorden i 25-30 cm’s dybde uden at vende 

jorden. Dette kombineres med en overfladisk 

fræsning af jorden. Denne jordbearbejdnings- 

metode ligner den såkaldte “Dutzi-metode”, 

som har en vis udbredelse i Tyskland. 

Prøvetagninger blev foretaget i en vinter- 

hvedemark 1998-99 og en nabomark med 

vårbyg i 2000. I begge tilfælde blev der taget 

prøver få dage før og få dage efter jordbe- 

arbejdningen efterfulgt af prøverserier taget 

med længere tidsintervaller. 

Springhaleresultater fra jordbearbejd- 

ningsprojektet 

Ved uddrivning af mider og springhaler var 

det vigtigt at få prøver, der repræsenterede 4 

cm tykke jordlag i bestemte dybder: 0-4 cm, 

8-12 cm, 16-20 cm og 28-32 cm fra jordover- 

fladen. En specielt konstrueret skuffe med 4 

cm høje sider blev presset ind i jorden fra en 

lodret væg i et nygravet hul. En prøve blev så 

taget fra indholdet i skuffen. 

Der blev fundet 38 forskellige springha- 

learter i hvedemarken og 31 i bygmarken, så 

faunaen synes rigere på disse marker, end 

den var på den tidligere undersøgte mark 

ved Foulum. Forskel mellem de to jordbe- 

arbejdningsmetoder var særlig mærkbar 

på dybdeudbredelsen hos arter knyttet til 

jordoverfladen og de øverste jordlag. Mær- 

keligt nok var faunasammensætningen i de 

to nabomarker på Rugballegård meget for- 

skellig. Således var den mest almindelige art 

i bygmarken slet ikke blevet fundet i hvede- 

marken. Forskellen skyldes ikke de forskel- 

lige kornafgrøder, men må søges i markernes 

forskellige driftshistorie. 

Det er imidlertid slående, at der før 

jordbearbejdningen var usædvanligt mange 

springhaler i marken. Den skønnede tæthed 

var 175.000 pr. m 2 . Bestandstætheden faldt til 

1/3 umiddelbart efter jordbehandlingen og 

forblev lav gennem efteråret og vinteren. I 

løbet af foråret 1999 tiltog bestandsstørrelsen 

i den pløjede mark til omkring 60.000 i juni. 

Der blev ikke konstateret forskel på antallet 

efter pløjning og efter den ikke-vendende 

grubning, men pløjningen forårsagede ge- 

nerelt en omvending af dybdefordelingen 

tilsvarende det, der blev set i den tidligere 

undersøgelse, hvorimod grubningen ikke for- 

årsagede ændringer i dybdefordelingen. 

Resultaterne i bygmarken fra foråret 

2000 viste stort set den samme effekt af de 

to jordbearbejdningsmetoder som forsøget i 

1998-99, men den samlede springhalebestand 

før jordbearbejdningen i 2000 var kun ca. 

halvt så stor som i nabomarken før jordbear- 

bejdningen i 1998. 

Økologisk jordbrug og naturhistorisk 

forskning 

Det første projekt på Foulumgård ingik i et 

forskningsprogram, der i sin titel sigtede 

mod “strategiske og grundlagsskabende” 

forskningsaspekter. I øvrigt er forskningen 

under FØJO i høj grad anvendelsesorienteret 

med sigte på gennem forbedringer af de 

økologiske dyrkningsformer at maksimere 

produktivitet, kvalitet og rentabilitet og 

minimere uønskede påvirkninger af mil- 

jøet. Hertil hører også en målsætning om 

at fremme en høj biologisk diversitet i jord- 

brugssystemet. Derfor er grundvidenskabelig

naturhistorisk/biologisk forskning en vigtig 

faktor som baggrund for udviklingen af et 

bæredygtigt økologisk jordbrug. 

Det, der set fra en naturhistorisk synsvinkel 

gør disse projekter særligt værdifulde, er den 

koordinerede indsamling af feltdata inden for 

forskellige forskningsdiscipliner. En samlet 

bearbejdning af dette enestående materiale er 

under udførelse i øjeblikket, bl.a. ved hjælp 

af multivariabel statistik og avancerede com- 

putermodeller over de mange samvirkende 

faktorer og organismer i jordbunden. Forvent- 

ningen er, at bearbejdningen vil afsløre sam- 

menhænge, som kan bringe os videre til en 

dybere forståelse af økosystemets funktion. 

Litteratur 

Gjelstrup, P., & H. Petersen, 1987: Jordbun- 

dens mider og springhaler. – Natur og 

Museum 26. årg. nr. 4. 32 sider. 

Mejeriforeningens Mejeristatistik 2000. 

Petersen, H., 2000: Collembola populations in 

an organic crop rotation: Population dy- 

namics and metabolism after conversion 

from clover-grass ley to spring barley. 

– Pedobiologia 44: 502-515. 

Petersen, H., (accepted 2001): Effecs of non- 

inverting deep tillage vs. ploughing on 

collembolan populations in an organic 

wheat field. – European Journal of Soil 

Biology. 

Økologiske jordbrugsbedrifter 2000. Autori- 

sation. Produktion. – Ministeriet for Føde- 

varer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirekto- 

ratet, April 2001. 

17

18 

Forskning 1999-2000 

Hvirvelløse dyr 

Surtsey, Island 

Peter Gjelstrup 

Projektet blev afsluttet med artiklen “Soil 

mites and collembolans on Surtsey, Iceland, 

32 years after the eruption”. Islandsprojektet 

blev støttet af Carlsbergfondet. 

Insekter m.v. i bæverfældet dødt ved i Klo- 

sterhede Plantage 


Der blev i 2000 gennemført en grov 

estimering af mængden af efterladt bæ- 

verfældet dødt ved i en 30 m bred zone 

langs udsætningsstederne i forhold til den 

samlede mængde bæverfældet ved siden 

introduktionen af bæver i oktober 1999. In- 

sektindholdet i dødt ved og bæverflis blev 

undersøgt. Rapport til Danmarks Miljøun- 

dersøgelser. 



Se under Molslaboratoriet side 23. 

Forskning i pesticiders indvirkning på jord- 

bundsfaunaen 



Forskningsprojekter vedr. kulturgræsnings 

indflydelse på faunaen i Mols Bjerge 



Nulstillingsprojektet 



Klima-betingede ændringer i jordfauna 

og jordrespiration i semi-naturlige økosy- 

stemer 



Vulcan-projektet: Vulnerability assessment 

of shrubland ecosystems in Europe under 

climatic changes 



Flodfauna i Gudenåen 

Frank Jensen 

Undersøgelserne støttes af Århus Amts Mu- 

seumsråd og foretages i samarbejde med lo- 

kale amtsbiologer. Undersøgelserne skal vise, 

om der findes rester af den flodfauna, der var 

kendt fra Gudenåen, bl.a. fra Hjalmar Us- 

sings undersøgelser op til anden verdenskrig. 

Det nye materiale er anvendt i forbindelse 

med to sæt rødlister (fortegnelse over tru- 

ede arter) samt til en folder om Gudenåen 

udgivet af Århus Amt. Undersøgelserne 

påbegyndtes i 1987 og fortsætter mange år 

fremover. 

Arsenik i fjerene på udstoppede fugle 

Frank Jensen og Casper Rasmussen 

Efter opfordring fra Dansk Zoologisk Kon- 

servatorforening og Foreningen af Danske 

Naturhistoriske Museer (DNM) er der udført 

en række undersøgelser af arsenikindholdet i 

udstoppede og skindlagte musvåger. Formå- 

let har været at få fastlagt risici ved omgang 

med ældre, arsenikkonserverede præparater. 

Undersøgelserne blev afsluttet i 1999. Resul- 

taterne blev forelagt på DNM’s årsmøde 10. 

november 1999 og publiceret i to populærvi- 

denskabelige artikler (se side 30). 

Kvægmyggene på Guadeloupe og Marti- 

nique 

Alain Thomas, Universitetet i Toulouse, og Frank Jensen 

Taxonomi på kvægmyg. Der er aldrig tid- 

ligere indsamlet kvægmyg på øerne, og 

materialet er beskedent. Arbejdets omfang vil 

afhænge af, om der er tale om ukendte eller 

tidligere beskrevne arter. Projektet forventes 

afsluttet 2001. 

Baetis liebenauae – ny art for Danmark 

Frank Jensen og Birthe Jacobsen 

Larver af denne døgnflueart er fundet i Ka- 

rup Å og Ribe Å. Formålet er at få indsamlet 

materiale nok til at indplacere arten i den 

danske nøgle over døgnfluer og få nøglen 

forsynet med artskendetegn for samtlige ar- 

ter af Baetis. 

Simulium aureum og S. intermedium i 

Danmark 

Frank Jensen 

På Vind Hede er der fundet en lille bestand 

af de to meget sjældne kvægmyggearter, som 

ikke tidligere er kendt fra Danmark. Formålet

er at lave en supplerende morfologisk beskri- 

velse af arterne i larve- og puppestadiet samt 

at undersøge, om de forekommer uden for 

den uforurenede del af bækkene. Undersø- 

gelsen afsluttes i 2001. 

Revision af taxonomien og nomenklaturen 

inden for artsgruppen Simulium (Neverman- 

nia) angustitarse 

Frank Jensen i samarbejde med Dr. Heide Zwick, Max- 

Planck Instituttets Limnologiske Flodstation, Fulda, an- 

denkonservator E. Raastad, Zoologisk Museum, Oslo, samt 

specialestuderende Keld Mortensen, Aarhus Universitet. 

Projektet kan afsluttes, når der er fundet til- 

strækkeligt med frisk materiale. 

Simulium (Parabyssodon) transiens og andre 

flodarter af kvægmyg i Glomma, Norge, og i 

Götaälven, Sverige 

Frank Jensen 

Undersøgelserne støttes af Schjøtz-Christen- 

sens Mindefond. Det er formålet at under- 

søge, om der findes en bestand af flodarter 

i disse vandløb. På grund af vandløbenes 

størrelse må det dog anses for meget vanske- 

ligt at foretage en dækkende undersøgelse. 

Projektet fortsættes. 

Forsølvning af fiskeafstøbninger 

Frank Jensen 

Forsøgene støttes af Statens Museumsnævn. 

Naturhistorisk Museum har i løbet af de sid- 

ste 25 år perfektioneret en afstøbningsteknik 

til dyr, der ikke egner sig til almindelig ud- 

stopning, især fisk og padder. Hidtil har det 

ikke været muligt at finde en perfekt maling 

til sølvskinnende fisk, fx sild. Forsøgene går 

ud på at finde en holdbar metode til for- 

sølvning. 

Udviklingen i vandløbenes smådyrsfauna i 

Ribe Amt 1900-1999 

Faunaudviklingen i vandløb i Sønderjyl- 

lands Amt 1907-1999 

Frank Jensen og Viggo Mahler, BioConsult 

Undersøgelserne er baseret på indsamlinger 

foretaget af Naturhistorisk Museum for alt 

det ældre materiales og dele af det nyere 

materiales vedkommende samt af BioConsult 

og henholdsvis Ribe Amt og Sønderjyllands 

Amt. Undersøgelserne viste, at mange arter 

har haft en tilbagegang, men at tilbagegangen 

er vendt for en del arters vedkommende. Un- 

dersøgelserne blev afsluttet med to rapporter 

udgivet af de respektive amter. 

Biologi hos frøhvepse 


Undersøgelserne omfatter kortlægning af 

danske frøhvepse-arters udbredelse samt 

eksperimenter over forlænget diapause, ar- 

ternes fænologi og værtsplanterelationer. I 

1999 og 2000 er der foretaget klækninger af 

frøhvepse fra tidligere eksperimenter. 

Begrænsning af begroning på skibe 

Jan Gruwier Larsen 

Pilotforsøg med alternative midler. Finan- 

sieret af og afrapporteret til Århus Amt. 

Litteraturgennemgang af skabmider 

Undersøgelser af forekomst af skovflåt un- 

der huden på ræv 

Karsten Hessellund 

Fund i Danmark af iberisk skovsnegl Arion 

lusitanicus 

Toke Skytte og Poul Bondesen 

Der er indsamlet et stort materiale, siden de 

første meldinger indløb om artens forekomst 

her i landet, og registreringerne fortsætter. 

Materialet analyseres og færdigbearbejdes i 

2001. 

Bekæmpelse af museumsskadedyr ved 

nedfrysning 

Toke Skytte 

Kuldetoleranceforsøg med skadelige insekter 

til kontrol af den frysedesinfektion, som 

foretages for amtets museer i fryserummet 

på Naturhistorisk Museum. Endvidere blev 

kuldetolerenceforsøg med ædelgranlus på- 

begyndt i 1999 i samarbejde med Forsknings- 

centret for Skov & Landskab. 

19

20 

Atlas over danske bredtæger og randtæger 

Søren Tolsgaard 

Arbejdet med atlasprojektet er afsluttet, og 

resultatet publiceres i Entomologiske Med- 

delelser 2001. 

Der er udarbejdet en redegørelse ved- 

rørende rødlistede (truede arter) og andre 

sjældne bredtæger og randtæger i Storstrøms 

Amt (se side 29). Har desuden medvirket i 

projektet “Danske dyrenavne” med navne på 

danske bredtæger og randtæger. Se også un- 

der Molslaboratoriet side 25. 

Schjøtz-Christensens Mindefond 

“Afdelingsleder, dr. phil. Børge Schjøtz- 

Christensens og fru Kit Schjøtz-Christensens 

Mindefond” har til formål at støtte entomol- 

ogiske indsamlinger i det palæarktiske om- 

råde til fordel for Naturhistorisk Museums 

samlinger. 

Fondens bestyrelse består af lektor Palle 

Jørum, lektor Arne Lindebo Hansen, Peter 

Gjelstrup (til 31. marts 1999) og Thomas 

Secher Jensen (formand fra 1. april 1999). 

Museets entomologer deltager i bestyrel- 

sesmøderne. 

Fonden har i 1999 støttet følgende projekter: 

•Insekter i Grækenland. 

•Vandløbsinsekter i Estland. 

•Vandløbsinsekter i myrafløb i Norge. 

•Trichopterer (vårfluer) i Nord- og Østjyl- 

land samt på Samsø, Læsø og Anholt. 

•Vandløbsinsekter i Norge og Sverige. 

•Trichopterer på Færøerne. 

•Undersøgelse af bredpanden Pyrgus 

americanus på Sjælland. 

Fonden har i 2000 støttet følgende projekter: 

•Indplacering af dyr i museets samlinger. 

•Indsamling af kvægmyg i Götaelv. 

•Indsamling af trichopterer i Østjylland. 

•Indsamling af ferskvandsdyr og edder- 

kopper i Estland. 

•Registrering af dipterer i museets tør- 

samlinger. 

•Indsamling af insekter i Italien. 

•Indsamling af tæger i Danmark. 

Hvirveldyr 

Abnorm sang hos gulspurv 

Poul Hansen 

Analyser af sangadfærd hos en gulspurv med 

en fejl i lydproduktionsapparatet i 1979 blev 

sammenlignet med samme fugls sangadfærd, 

da den i 1980-83 var blevet rask. Et manu- 

skript blev i 2000 afleveret til publicering. 

Sangændringer fra år til år hos tornsanger 

Thorsten Balsby, Københavns Universitet, og Poul Hansen 

Sammenligninger af sangvariation hos 

tornsangerhanner i deres andet og tredje ka- 

lenderår. En eller to publikationer forventes 

færdige i år 2001. 

Sammenlignende studier over vadefugle- 

stemmer 

Lorenz Ferdinand, Roskilde, og Poul Hansen 

På basis af Lorenz Ferdinands materiale af 

vadefuglestemmer analyseres der for for- 

skelle mellem arter og racer af udvalgte arter. 

Publiceringstidspunkt ikke fastlagt. 

Sangindlæring hos gulirisk 

Thorsten Balsby, Københavns Universitet, og Poul Hansen 

Analyser af indbygningen af artsfremmede 

elementer i sangen hos gulirisk færdiggøres 

og publiceres 2001. 

Husdyrgræsnings langtidseffekt på små- 

pattedyrfaunaen i hede-, overdrev- og skov- 

økosystemer 


Delprojektet blev pr. 1. april 1999 overført fra 

Aarhus Universitet til Naturhistorisk Mu- 

seum. Se under Molslaboratoriet side 24.

Landskabsstrukturens indflydelse på pat- 

tedyrfaunaen 

Thomas Secher Jensen og Tine Sussi Hansen i samar- 

bejde med Afdeling for Landskabsøkologi, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Kalø, og Afdeling for Datalogi, Aarhus 

Universitet. 

Delprojekt af det Strategiske Miljøprogram: 

“Foranderlige Landskaber – strategiske 

studier i kulturmiljø, natur og landskabshi- 

storie”. Afsluttes 2001. 

Simuleringsværktøj til vurdering af konse- 

kvenser på landskabets faunaindhold 

Thomas Secher Jensen og Tine Sussi Hansen i samarbejde 

med Afdeling for Landskabsøkologi, Danmarks Miljøun- 

dersøgelser, Kalø. 

Delprojekt under Fødevareministeriets forsk- 

ningsprogram: Arealanvendelse – jordbru- 

geren som arealforvalter. Afsluttes 2001. 

Dansk Pattedyratlas 

Thomas Secher Jensen og Tine Sussi Hansen 

Kortlægning af udbredelse af de danske 

pattedyrarter i samarbejde med Zoologisk 

Museum, København, Danmarks Miljøunder- 

søgelser, Kalø, Fiskeri- og Søfartsmuseet, 

Esbjerg, og Statens Skadedyrlaboratorium, 

Lyngby. Afsluttes 2003. 

Fugles forekomst i og udnyttelse af græs- 

ningsområder 

Husdyrsgræsningens effekt på fuglefaunaen 

Henrik Sell 


Registrering af ynglefugle i områder af 

Flynder Å-systemet i Klosterhedens Stats- 

skovdistrikt, hvor der er udsat bæver 

Henrik Sell 

I 2000 blev der registreret i alt 35 fuglearter. 

Af dem var 9 arter knyttet til søer, vandløb 

eller tilstødende fugtige arealer. 10 arter var 

tilknyttet heden og åbent land med spredt 

buskbevoksning. De resterende 16 arter var 

tilknyttet skov. 

Fugleundersøgelser i Sydfrankrig 

Philippe Provençal i samarbejde med Ole Frimer, Zoologisk 

Museum, Svendborg 

Kortlægning af fugleforekomster og -tæt- 

heder i den sydfranske nationalpark Parc Na- 

tional des Cévennes. Undersøgelserne i 1999 

og 2000 omfattede vegetationsbeskrivelse 

og inkluderede desuden samspillet mellem 

insektfauna og fuglepopulationer. 

Biologiens historie i den klassiske arabiske 

kultur 

Dr. Ahmed Aarab, universitetet Abdelmalik Essaadi i Tanger, 

Marokko, og Philippe Provençal 

Der er forsket i Kitâb al-Hayawân af al-Jâhiz, 

som er et af de væsentligste zoologiske vær- 

ker fra den klassiske islamiske kultur. Vær- 

kets indhold af observationer vedrørende 

forgiftning af skorpion- og slangegift samt 

observationer vedrørende dyrs adfærdsmæs- 

sige tilpasninger til miljøet blev samlet i to 

publikationer (se side 29). 

Ny videnskabelig oversættelse af den he- 

braiske bibel 

Jens André Herbener, cand. mag. i religionshistorie og semi- 

tiske sprog, m.fl. og Philippe Provençal 

Biologiske og sproglige studier i værkets 

biologiske og geografiske stof resulterede i to 

kapitler i introduktionen til projektets pub- 

likation. Kapitlerne indeholder forsknings- 

resultater med hensyn til zoologiske identi- 

fikationer af bibelske hebraiske dyrenavne. 

Vurdering af Peter Forsskåls bidrag til 

arabisk leksikografi 

Philippe Provençal 

Den filologiske/biologiske behandling af 

Forsskåls indsamlede arabiske plantenavn- 

emateriale fortsatte – fra september 2000 på 

Danmarks Humanistiske Forskningscenter i 

København. 

Marine aktiviteter 


Der blev dykket tre gange ved Lillebælts- 

broerne, hvor det kunne konstateres, at epi- 

faunaen er genkommet, efter at området har 

haft “død bund” i begyndelsen af 1990’erne. 

En intern rapport blev udarbejdet. 

21

22 

Konservering og samlinger 

Konservering for Århus Amts 

Museumsråd m.fl. 

I 1999 og 2000 er der under amtskonserve- 

ringsordningen udført arbejde for flg. mu- 

seer: Dansk Landbrugsmuseum, Den Gamle 

By, Djurslands Museum/Dansk Fiskerimuse- 

um, Ebeltoft Museum (Den siamesiske Sam- 

ling), Kvindemuseet, Moesgård Museum, 

Odder Museum, Aarhus Kunstmuseum, 

Århus Bymuseum, Kulturhistorisk Museum 

i Randers og Kunstmuseernes Fælleskonser- 

vering i Århus. For Rolf Krake Skolen, Hol- 

stebro, er der i 1999 repareret en 2,5 meter 

lang narhvaltand. 

Toke Skytte fungerer som skadedyrs- 

konsulent for amtets museer og foretager 

jævnligt undersøgelser i magasiner, udstil- 

linger og arkiver. 

Tørsamlinger 

Tilgang i 1999, i alt ca. 21.700 insekter m.v.: 

•En billesamling på 665 dyr fra amtslæge, 

dr. med. Palle Wiingaard. 

•Ca. 14.000 sommerfugle fra revisor Jørgen 

Christensen. 

•500 biller fra Grækenland fra Jan Pedersen. 

•22 insekter fra New Zealand og Rarotongo 

fra billedkunstneren Freddy Vendelbo. 

•5 insekter fra Kroatien fra bibliotekar 

Søren Holm. 

•307 sommerfugle indsamlet af Svend Kaaber 

med lysfælder på Molslaboratoriets arealer. 

•300 tæger fra langtids-græsningsforsøg på 

Mols. 

•135 insekter fra Sverige, Norge, Polen og 

Tenerife. 

Tilgang i 2000, i alt ca. 1.130 insekter m.v.: 

•6 prøver fra Italien fra Frank Jensen. 

•402 sommerfugle fra Molslaboratoriets 

arealer og 98 fra Færøerne fra Svend 

Kaaber. 

•4 oliebiller fra Anholt fra Steffen Kjeldgaard. 

•300 insekter, edderkopper m.v fra Estland 

fra Lars Dyhrberg Bruun og Keld Morten- 

sen. 

•33 insekter fra Marokko og 30 biller fra 

Lanzarote fra Lars Dyhrberg Bruun. 

•125 græshopper, guldsmede m.v. fra Dan- 

mark fra Ole Fogh Nielsen. 

Fra projekter støttet af Schjøtz-Christensens 

Mindefond 1999-2000: 

• Svend Kaaber artsbestemte og opstillede 

2.683 sommerfugle fra Færøerne, indsam- 

let i perioden 1990-98. 

• 647 biller fra Nordnorge samt 113 biller 

fra Grækenland fra Viggo Mahler og Palle 

Jørum. 

• 171 sommerfugle fra Tyrkiet, Grækenland 

m.v. fra Uffe Terndrup. 

Søren Tolsgaard har sorteret og revideret mu- 

seets palæarktiske samling af bredtæger og 

randtæger. Insekter indkommet fra projekter 

under Schjøtz-Christensens Mindefond er 

opstillet i magasinet. Endvidere er Mads Vils- 

gaards billesamling katalogiseret. Sammen 

med Lars Dyhrberg Bruun er der foretaget 

indsamlinger af insekter m.v. 

Knud Juul har i 2000 afsluttet indsætning 

af sommerfugle i magasinget med i alt 13.955 

eksemplarer fra Jørgen Christensens samling 

og fra Niels Ulrik Møllers samling. På grund 

af pladsmangel er der etableret en ekstra- 

samling på 26 kasser. Antal arter og eksem- 

plarer er endnu ikke opgjort. 

Spritsamlinger 

Tilgang af ferskvandsprøver 1999-2000: 

65 prøver fra Danmark, 24 fra Norge, 15 fra 

Sverige, 2 fra Frankrig, 3 fra Italien, 1 fra 

Østrig og 3 fra Tenerife. 

Tilgang af terrestriske prøver og jordbunds- 

prøver i 1999-2000: 

• Hhv. 216 og 264 jordbundsprøver med 

jordbundsdyr m.v. fra Projekt IV.3 (Rug- 

ballegård, se side 23). 

• 60 jordbundsprøver fra Projekt I.7 (Foulum, 

se side 23). 

• 37 prøver fra stranden ved Molslaboratoriet. 

• 712 suge-, faldfælde- og jordprøver fra 

projektet om langtidsgræsningseffekter. 

• 82 jordprøver fra CLIMOOR-forsøgspar- 

cellerne på Mols. 

• 30 prøver fra gammelt stråtag på Mols- 

laboratoriet. 

• 30 edderkopper, skolopendre m.v. fra 

Marokko. 

• 50 edderkopper fra Lanzarote. 

• 80 edderkopper fra Sverige. 

I alt er der indgået ca. 1.400 jordbunds-, fald- 

fælde- og insektsugeprøver, 160 edderkopper 

samt 112 ferskvandsprøver.

Udlån 

• 4 biller til Viggo Mahler. 

• Database over Neuropterer blev stillet til 

rådighed for Niels Peder Kristensen, Zoo- 

logisk Museum, København, og Alexi 

Popov, National Museum of Natu- 

ral His- tory, Sofia, Bulgarien. 

Mollusksamlingen 

Ordningen af samlingen er fortsat med hen- 

blik på EDB-registrering. Kaare Fog, Skov- 

og Naturstyrelsen, har i forbindelse med 

registrering af sjældne muslinger og snegle 

benyttet mollusksamlingen. 

Fra I. C. Köhler har museet modtaget en 

større samling land- og ferskvandssnegle, 

som er indsamlet på Fyn 1955-61. 

Særtrykssamlinger og samlinger af 

“grå litteratur” 

Disse samlinger er EDB-registreret og om- 

fatter 14.745 records, inddelt i 27 afdelinger. 

Museet har i 1999 modtaget en samling 

bøger og særtryk fra mag. scient. Theodor 

Andersens enke i Silkeborg. 

Edwin Nørgaard donerede i 2000 en 

værdifuld samling af bøger og særtryk om 

edderkopper. 

Vertebratsamlingen 

Tilgang i 1999: 

156 fugle, bl.a. 1 dværgfalk, 3 hedehøge og 1 

blå kærhøg. Desuden 17 pattedyr og 2 kryb- 

dyr. 

Tilgang i 2000: 

108 fugle, bl.a. stor hornugle, blå kærhøg, 

rørhøg, storkeunge og et storkeæg. Desuden 

20 pattedyr, bl.a. 3 marsvin (under “fokus på 

hvaler i Danmark”), en snog (120 cm lang) og 

en klumpfisk. 

Gaver til samlingen 1999: 

• 41 burfugle fra Allan Rasmussen, 

Aabyhøj. 

• Et næbdyrskind, som havde været i fami- 

liens eje siden 1927, fra Edith Gadsbøll, 

Århus. 

• Et spilet skind af en grønlandssæl fra Mu- 

sikhuset Aarhus. 

Gaver til samlingen 2000: 

• Et skind af en klippepython (4,45 m langt) 

fra Carsten Carlsen. 

• Et tigerkranium (hjembragt fra Bangkok ca. 

1920) fra Erik Rambusch. 

• Et skjold af ægte karette fra Uffe Bak. 

• Desuden en stor samling præparater fra 

Læssøesgades Skole. 

Bioakustisk Laboratorium 

Modtog i 2000 lydoptageudstyr m.v. fra Carl 

Weismanns bo. 

Udlån af præparater 

Fra magasinerne er der i 1999 og 2000 udlånt 

hhv. 249 og 247 præparater, fortrinsvis ver- 

tebrater, til en lang række skoler, museer og 

andre institutioner samt til reklamefotografer 

og kunstnere. Desuden blev der i 2000 udlånt 

168 kranier til Danmarks Miljøundersøgelser 

på Kalø. 

Til udstillingen “Alle tiders å” på Skjern- 

Egvad Museum blev udlånt en model af 

et lakseskæl samt fotos og genstande med 

tilknyning til Carlo F. Jensen, “æ flowmann” 

fra Skjern. 

23

24 

Molslaboratoriet 

Området 

Molslaboratoriets jorder på 147 ha blev om- 

lagt til økologisk jordbrugsproduktion i 1999, 

og der blev bygget silo til økologisk foder. 

Skovning af selvsået eg, birk og skovfyr blev 

foretaget på Søesigvangene 1999-2000, og der 

blev i efteråret 1999 ryddet gyvel på ca. 12 

ha, fordelt på Vildhøj, Ravnhøjagrene og Den 

Italienske Sti. Rydningen skete i samarbejde 

med Hedeselskabet og blev finansieret af 

Århus Amt. Den sidste del af stribe-oppløjnin- 

gen på Trindehaven blev gennemført 2000. 

1. juni 1999 blev Molslaboratoriets område 

gennemfotograferet fra luften af Flemming 

Ejlersen og Peter Rostgaard Christensen. En 

ny parkeringsplads blev anlagt ved kursusaf- 

delingen i 1999. 

Molslaboratoriets bygninger: Husmandsstedet og 

den firlængede gård samt studenterhusene (øverst 

i midten). Til højre stakladen med fodringplads til 

kreaturerne. 

I 2000 blev der bygget cykelskur i forbin- 

delse med det eksisterende garageanlæg. I 

slutningen af året påbegyndtes udskiftning 

af stråtage på gården og husmandsstedet. 

Det indledende arbejde med gennemgang af 

enkeltarbejdspladser i forbindelse med den 

obligatoriske arbejdspladsvurdering (APV) 

blev foretaget og følges nu op løbende. 

Kreaturbesætningen pr. 31. december 1999 

8 avlskøer, 1 avlstyr, 2 kvier, 2 kviekalve, 

5 ungtyre til opfedning og 3 stude til op- 

fedning. Der blev født 4 tyrekalve og 3 kvie- 

kalve. 4 stude blev solgt til slagtning, og 2 

ungtyre blev solgt til andre besætninger. 

Kreaturbesætningen pr. 31. december 2000 

10 avlskøer, 1 avlstyr, 3 kvier, 4 kviekalve, 5 

tyrekalve, 2 ungtyre til opfedning. Der blev 

født 5 tyrekalve og 4 kviekalve. 6 dyr blev 

solgt til slagtning, og 1 ungtyr blev solgt til 

anden besætning. 

Rundvisninger og ekskursioner 

I 1999 og 2000 har der været hhv. 9 og 11 rund- 

visninger ved Flemming Ejlersen, Carsten 

Monsrud, Thorkild Munk, Peter Rostgaard 

Christensen, Tine Sussi Hansen, Martin 

Rungø og Henning Petersen. Henning Pe- 

tersen gav desuden korte introduktioner til 

kursister på Molslaboratoriet.

Forskningsprojekter i økologisk 

jordbrug 

Samspil mellem jordbundens fauna, kvæl- 

stofdynamik og plantevækst. 

Forsøg og simuleringsmodeller 

Projekt under Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug, Ministeriet for Fødevarer, Land- 

brug og Fiskeri, finansieret af Det Strategiske 

Miljøforskningsprogram, Miljø- og Energi- 

ministeriet. 

Naturhistorisk Museum/Molslaboratoriet 

deltog i to års feltforsøg i et økologisk kvæg- 

brugssædskifte på Forskningscenter Foulum 

med henblik på at belyse jordbundsfaunaens 

betydning for kvælstofomsætningen og regn- 

ormes effekt på den øvrige jordbundsfauna. 

Projektets løbetid: 1997-99. 

Slutrapport blev publiceret juni 2000. Del- 

resultater for collemboler blev publiceret i det 

internationale tidsskrift Pedobiologia. 

Deltagende forskere og institutioner 

Henning Petersen (projektleder) og Peter Gjelstrup, Naturhi- 

storisk Museum. 

Ole M. Christensen og Janice G. Mather, Biologisk Institut, 

Aarhus Universitet. 

Jørgen Aagaard Axelsen, Paul Henning Krogh, Martin 

Holmstrup og Hanne Lakkenborg Kristensen, Danmarks 

Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi, Sil- 

keborg. 

Søren Christensen og Slavka Georgieva, Afdeling for Popu- 

lationsbiologi, Københavns Universitet. 

Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. 

Juliane Filser, G. S. F., Institut für Bodenbiologie, Neuher- 

berg, Tyskland. 

Projektansatte 

Anni Kjeldsen, laborant. 

Birthe Jacobsen, laborant. 

Husmandsstedet på Molslaboratoriet. 

Kvalitative og kvantitative sammenhænge 

imellem jordbearbejdning, mikroflora, 

fauna og timing af nitrogenfrigørelse i øko- 

logisk jordbrug 

Projekt under Forskningscenter for Øko- 

logisk Jordbrug finansieret af Strukturdirek- 

toratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug 

og Fiskeri. 

Naturhistorisk Museum/Molslaboratoriet 

deltog i feltforsøg udført på landbrugsforsøgs- 

station Rugballegård ved Forskningscenter 

Bygholm med henblik på undersøgelse af 

samspil mellem jordbundsorganismer indbyr- 

des og mellem organismer og fysisk-kemiske 

jordbundsforhold ved forskellige typer jord- 

behandling. Projektets løbetid: 1998-2000. 

Delresultater for collemboler blev præsen- 

teret som poster af Henning Petersen ved XIII 

International Colloquium on Soil Zoology i 

Ceské Budejovice, Tjekkiet, august 2000. 


Henning Petersen og Peter Gjelstrup, Naturhistorisk Mu- 

seum. 

Ole M. Christensen, Janice G. Mather, Boy Overgaard 

Nielsen og Trine Bilde Kofoed, Biologisk Institut, Aarhus 

Universitet. 

Jørgen Aagaard Axelsen, Martin Holmstrup, Helene Bracht 

Jørgensen og Hanne Lakkenborg Kristensen, Danmarks Mil- 

jøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi, Silkeborg. 

Søren Christensen, Afdeling for Populationsbiologi, Køben- 

havns Universitet. 

Kasia Debosz, Susanne Elmholt, Jørgen E. Olesen, Per 

Schjønning og Gunnar Mikkelsen, Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, Foulum. 

Karl J. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning, Byg- 

holm. 

Jesper Rasmussen, Carsten Søgård og Christian B. Hen- 

riksen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiks- 

berg. 


Birthe Jacobsen, laborant. 

Anni Kjeldsen, laborant. 

Forskning i pesticiders indvirkning på jord- 

bundsfaunaen 

Sprøjtemidlers effekt på mikroleddyrs ad- 

færd, populationsdynamik og biodiversitet 

Henning Petersen, Peter Gjelstrup og Anni Kjeldsen 

Undersøgelsen blev finansieret af Miljøstyrel- 

sens bekæmpelsesmiddel-forskningsprogram. 

Afsluttende rapport vedrørende projektets 

vækst- og reproduktionsundersøgelser blev 

offentliggjort marts 1999. Resultater fra pro- 

jektet blev præsenteret som foredrag ved X. 

International Colloquium on Apterygota, 

Ceské Budejovice, Tjekkiet, august 2000. 

25

26 

Forskningsprojekter vedr. kulturgræsnings 

indflydelse på faunaen i 

Mols Bjerge 

Husdyrgræsnings langtidseffekt på hede-, 

overdrevs- og skovøkosystemer 

Projekt under forskningsindsatsen “Area- 

lanvendelse – Jordbrugeren som landskabs- 

forvalter” finansieret af Strukturdirektoratet, 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi- 

skeri samt Miljø- og Energiministeriet. 

Projektleder: Lars Bo Pedersen, seniorforsker, Forsknings- 

centret for Skov & Landskab, Hørsholm. 

Projektet er en tværfaglig, koordineret under- 

søgelse af stofkredsløb, flora, småpattedyr, 

fugle, insekter og jordbundsfauna i græssede 

og ugræssede områder på Molslaborato- 

riets arealer og andre arealer på Mols og 

Helgenæs. Formålet er at belyse og forklare 

husdyrgræsningens natur- og miljømæssige 

effekt i områder med ekstensiv landbrugs- 

mæssig udnyttelse såsom skove, heder og 

overdrev. Projektets løbetid: 1997-2000. 

Projektet er opdelt i følgende syv delpro- 

jekter: 

1: Husdyrsgræsningens effekt på nærings- 

stofkredsløbene i skov og på overdrev 

Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev, Forskningscentret for 

Skov & Landskab 

2: Samspil mellem vegetation og jordbund 

og græsning med kvæg, heste og får 

Rita Merete Buttenschøn, Forskningscentret for Skov & 

Landskab, og Jon Buttenschøn 

Der er foretaget afsluttende vegetatio- 

nsanalyser og opmåling af træer og buske på 

Engskrænten, Sletten, Trehøje, Skovbjerg og 

Buelund. Der er især arbejdet med analyse af 

retableringshastighed af engplantesamfund. 

En studerende ved Hannover Universitet, 

Ulf Stein, har foretaget evaluering af pleje- 

tilstanden i Mols Bjerge på baggrund af vore 

botaniske registreringer som emne for sit 

”Diplomarbeit”. 

Praktikanter, studentermedhjælpere m.m. 

Trine Møller Christensen, Forskningscentret for Skov & 

Landskab, 1999 

Lone Stagegaard, Gravlev 

Bart Willems og Rob Willems, International Agricultural 

College, Larenstein, Holland, 10. april - 1. juli 1999 

Muriel Chabert, Frankrig, 1,5 måned i 2000 

Ulf Stein, Hannover Universitet, 4 måneder i 2000 

2 praktikanter fra Portugal, 2 måneder i 2000 

3: Husdyrgræsnings langtidseffekt på små- 

pattedyrfaunaen i hede-, overdrevs- og sko- 

vøkosystemer 

Thomas Secher Jensen. Delprojektet blev pr. 1. april overført 

fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet, til Naturhistorisk 

Museum. 


Tine Sussi Hansen, cand. scient., fra 1. april 1999 

Rie Stagegaard, cand. scient. 

Morten Elmeros, cand. scient. 

4: Fugles forekomst i og udnyttelse af 

græsningsområder 

Henrik Sell 

Græsningen har en positiv effekt på tilstedev- 

ærelsen af fugle. Der er registreret flere fugle 

i og uden for ynglesæsonen på græssede 

arealer end på ugræssede, når arealer af ens 

karakter sammenlignes. Der er fundet for- 

skelle i antallet af ynglefugle inden for græs- 

sede arealer, hvilket skyldes store forskelle i 

dækningen og fordelingen af træer og buske 

på arealerne. 

5: Insekters populationstæthed, artsdiver- 

sitet, habitatpræference og mobilitet 

Peter Gjelstrup og Henning Petersen 

Projektansatte 1999 

Peter Rostgaard Christensen, ph.d.-studerende, i alt 1 måned 

Kaare With Jensen, cand. scient., 25. maj - 21. oktober 

Anna Birgitte Raghner, laboratoriemedhjælper, 9. august - 5. 

november 

6: Jordlevende mikroleddyrs populatio-

nstæthed og artsdiversitet 

Peter Gjelstrup og Henning Petersen 


Birthe Jacobsen, laborant 

Anni Kjeldsen, labaorant 

Anna Birgitte Raghner, laboratoriemedhjælper 

7: Fluer på kvæg 

Boy Overgaard Nielsen, lektor, Afdeling for Zoologi, Bio- 

logisk Institut, Aarhus Universitet 

Kulturgræsnings indflydelse på forekom- 

sten af edderkopper, tæger og cikader i eks- 

tensivt græssede naturområder, opstået efter 

opgivet agerdyrkning på Mols 



Lars Dyhrberg Bruun, studentermedhjælper (edderkopper) 

Kaare With Jensen, cand. scient., i alt 1 måned. 

Thorkild Munk, cand. scient. 30. august - 29. september og 

1.-14. december 

Søren Tolsgaard, entomolog (tæger), 1.-31. juli og 1. oktober 

- 15. december 

Projektet blev finansieret af Kulturminis- 

teriets forskningspulje 1999 og udnyttede 

materiale indsamlet i forbindelse med pro- 

jektet “Arealanvendelse – Jordbrugeren som 

naturforvalter” (se delprojekt 5 ovenfor). 

Projektet blev afsluttet med en rapport til 

Kulturministeriet. 

Kulturgræsnings indflydelse på biodiversi- 

teten af insekter og andre leddyr i et fredet 

område på Mols 

Peter Rostgaard Christensen 

Ph.d.-projekt finansieret af Forskerakademiet, 

Kulturministeriet og Naturhistorisk Museum. 

Vejledere: Thomas Secher Jensen og Henning 

Petersen. Projektets løbetid: 1997-2000. 

Feltundersøgelser af dagsommerfuglepo- 

pulationer blev udført ved hjælp af mærk- 

ning-genfangst teknik samt ved registrering 

af aktivitet langs transekter flere steder på 

Mols i 1999. Ph.d.-rapport “Effects of grazing 

on the butterfly fauna in Denmark” blev ind- 

sendt til Aarhus Universitet i december 2000. 

Feltstudie af skråstregbredpande (Thyme- 

licus sylvestris) på forskellige græssede og 

ugræssede områder 

Carsten Monsrud 

Specialestudium ved Afdeling for Zoologi, 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Vej- 

leder: Thomas Secher Jensen. Projektets lø- 

betid: 1998-2000. 

Jordbundens mikroleddyrsamfund i et 

tidligere dyrket overdrevsområde på Mols. 

Collembolsamfundenes langtidsudvikling 

efter overgang fra ugræsset braktilstand til 

kulturgræsning 

Henning Petersen 


Edite Jucevica, M. Sc., gæsteforsker fra Riga Universitet, Let- 

land, 11. september 2000 - 31. januar 2001 

Anni Kjeldsen, laborant 

Projektets formål er at bearbejde et collem- 

bolmateriale indsamlet igennem perioden 

1986-99 fra græssede og ugræssede felter på 

Molslaboratoriets område. Dr. Arne Fjell- 

berg, Tjöme, Norge, har under et ophold 

på Molslaboratoriet 4.-6. december 2000 

bidraget med kontrol af collembolbestemmel- 

ser. Projektet finansieres af Kulturministeriets 

forskningspulje 1999. Projektets løbetid: Sep- 

tember 2000 - april 2001. 

27

28 

Klimabetingede ændringer i funktionen 

af hedeøkosystemer 

CLIMOOR-projektet 

Projektet er finansieret af EU´s 4. ramme- 

program, miljø- og klimaprogrammet, og 

de deltagende institutioner. Undersøgelsen, 

der mest fokuserer på plantevækst og jord- 

bundsprocesser, er baseret på eksperimentel 

manipulation af temperatur og fugtighed ved 

hjælp af automatisk styret overdækning af 

småparceller i hedebevoksning på Molslabo- 

ratoriets område og i tre andre europæiske 

lande. Projektets løbetid: 1998-2000. 

Danske projektledere 

Claus Beier, Forskningscenter Risø, Roskilde 

Per Gundersen, Forskningscentret for Skov & Landskab, 

Hørsholm 

Øvrige deltagende institutioner 

Universitetet i Amsterdam 

Universitetet i Barcelona 

Institute of Terrestrial Ecology, Bangor, Wales 

Research Institute for Agrobiology and Soil Fertility, Wa- 

geningen, Holland 

Klima-betingede ændringer i jordfauna 

og jordrespiration i semi-naturlige økosy- 

stemer 

I tilknytning til CLIMOOR-projektet bevilgede 

Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd 

et beløb til undersøgelse af CO 2 -emission og 

jordfauna. Faunaen i 52 netposer indsamlet 

i november 1999 og 2000 blev uddrevet og 

grovsorteret. En serie jordprøver fra hver af 

småparcellerne på Mols blev optaget og ud- 

drevet. Projektets løbetid: 2000-2001. 


Claus Beier (projektleder), Forskningscenter Risø, Roskilde 

Henning Petersen, Peter Gjelstrup, Naturhistorisk Museum 

Vulcan-projektet: Vulnerability assessment 

of shrubland ecosystems in Europe under 

climatic changes 

Et stort forskningsprojekt med deltagelse af 

ti forskningsinstitutioner fra seks forskellige 

lande blev bevilget i foråret 2000 under EU´s 

5. rammeprogram. Projektet er en videreudv- 

ikling af CLIMOOR-projektet med benyttelse 

af samme forsøgsopstilling. Naturhistorisk 

Museum/Molslaboratoriet deltager med 

faunaundersøgelser, hovedsageligt i 2003. 

Projektets løbetid: 2001-2004. 

Claus Beier (projektleder), Forsøgscenter Risø, Roskilde 

Peter Gjelstrup, Henning Petersen, Naturhistorisk Museum 

Øvrige projekter 

Tilgroningsskov som metode til skov- 

rejsning. Muligheder, hastigheder og pro- 

blemer 

Peter Friis Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelse, i samarbejde med Erik Aude, Danmarks Mil- 

jøundersøgelser, og Torben Riis-Nielsen, Forskningscentret 

for Skov & Landskab 

Som led i projektet, der udføres for Skov- 

og Naturstyrelsen, undersøges en række 

områder med forskellige stadier af urørt 

tilgroningsskov på tidligere landbrugsjord 

i hele landet, bl.a. på to prøveflader på nul- 

stillingsarealet på Molslaboratoriets område. 

Undersøgelsen omfatter vedplanteopvækst, 

urteflora og jordbund på 20 x 20 m prøve- 

flader. Projektets løbetid: 2000-2001. 

Registrering af flagermus i opsatte kasser 

Helge Walhovd, lektor, Afdeling for Zoologi, Biologisk In- 

stitut, Aarhus Universitet

Populationsstruktur, habitatsudnyttelse og 

habitatskvalitet hos violetrandet ildfugl 

(Lycaena hippothoe) 

Jacob Damborg 


Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Speci- 

alevejledere: Søren Toft og Thomas Secher 

Jensen. 

Feltundersøgelser blev udført i sommeren 

2000. Fordeling og størrelse af bestande samt 

udveksling af individer mellem områderne 

blev undersøgt ved fangst-genfangst forsøg. 

Projektets løbetid: 2000-2001. 

Edderkoppers reproduktive strategier 

Pia Stålhandske, doktorand, Avdeling för Ekologisk Zoologi, 

Zoologiska Institutionen, Göteborg Universitet 

Edderkoppen Pisaura mirabilis blev indsamlet 

på Molslaboratoriets område i maj 1999 

og 2000. Dens parringsadfærd blev senere 

studeret i laboratoriet. Projektet løber til ef- 

teråret 2001. 

Insekters adfærdsøkologi. Optimal foura- 

gering hos humlebier og honningbier 

Hans Dreisig, lektor, Afdeling for Populationsøkologi, Zoo- 

logisk Institut, Københavns Universitet 

I sommeren 1999 er der arbejdet med tre 

projekter på Molslaboratoriet: Humlebiers 

fouragering på lægeoksetunge, honning- 

biers fouragering på gederams samt myrers 

fouragering på honningdug fra bladlus. I 

2000 fortsattes undersøgelserne af forskellige 

strategier for biers nektarfouragering på tjæ- 

renellike, lægeoksetunge og gederams. 

Genetisk og økologisk undersøgelse af 

parthenogenese og kønnet formering i col- 

lembolpopulationer 

Monica Niklasson, Henning Petersen og E. Davis Parker, 

Afdeling for Genetik og Økologi, Biologisk Institut, Aarhus 

Universitet 

Formålet var at undersøge forbindelsen 

mellem forplantningsmåde og miljøbetinget 

stress hos collembolarten Mesaphorura macro- 

chaeta. Sammenligning af tolerance hos de to 

populationer over for insekticidet dimethoat 

var et led i projektarbejde for en spansk stu- 

derende, Juan Antonio Martín Lucas, oktober 

1998 - juni 1999. Projektets løbetid: 1. april 

1997 - 31. marts 1999. Delresultater blev pub- 

liceret i det internationale tidsskrift Pedobio- 

logia i 2000. 

Projektansat 

Post doc.-ansættelse af ph.d. Monica Niklasson til 31. marts 

1999 var finansieret af Carlsbergfondet. 

Registrering af sommerfugle ved hjælp af 

lysfælder 

Svend Kaaber 

I marts-november 1999 og 2000 blev der ud- 

ført natmonitering af forbiflyvende natsom- 

merfugle på Molslaboratoriets område ved 

hjælp af en fotocellestyret lysfælde. Der blev i 

1999 registreret 372 arter af natsommerfugle, 

hvoraf 48 var nye for området. I 2000 blev 

der registreret 419 arter, hvoraf 21 var nye for 

området. 

Nulstillingsprojektet 

Et sandmark/hede økosystem i Mols Bjerge. 

Undersøgelser af kort- og langtids- 

virkninger efter midlertidig opdyrkning 

Peter Gjelstrup, Henning Petersen, Nina Rehfeldt og Toke 

Skytte 

Esbern Warncke, lektor, Afdeling for Botanisk Økologi, Bio- 

logisk Institut, Aarhus Universitet 

Langtids-successionsundersøgelse: Løbetid: 

1979-2004. 

En rapport over plantesuccessionen i 

perioden 1979-95 blev publiceret i 1999 ved 

Nina Rehfeldt. 

Indsamling af collemboler med henblik på 

taksonomisk revision af slægten Isotomurus 

Antonio Carapelli og Francesco Nardi, Siena Universitet, 

Italien 

Under et ophold 12.-15. maj 2000 indsam- 

ledes collemboler på Molslaboratoriets om- 

råde og andre lokaliteter på Djursland. 

Insektindsamlinger på Molslaboratoriets 

arealer 

Thorkild Munk 

Indsamling af insekter til Molslaboratoriets 

referencesamling blev genoptaget i 2000, og 

der blev opbygget en studiesamling til brug 

for især sommerkurser for biologistuderende. 

Parasitiske hvepse 

Thorkild Munk 

Arbejdet blev fortsat i 2000 med artsbestem- 

melse af parasitiske hymenopterer, specielt 

taksonomien hos Aspilota-gruppen og andre 

Alysiinae i familien Braconidae. 

29

30 

Publikationer 1999-2000 

Videnskabelige afhandlinger og rapporter 

Axelsen, J. Aa., O. M. Christensen, S. Chri- 

stensen, S. Giorgieva, P. Gjelstrup, M. 

Holmstrup, H. L. Kristensen, P. H. Krogh, 

J. M. Mather, J. E. Olesen & H. Petersen, 

1999: Projekt I.7: Samspil mellem jordbun- 

dens fauna, kvælstofdynamik og plante- 

vækst – Forsøg og simuleringsmodeller. 

Projekt I: Rapport til Evalueringsgruppen. 

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 

med Appendiks 1: Projektbilag, april 1999. 

Axelsen, J. Aa. et al. (som foregående), 2000: 

Projekt I.7: Samspil mellem jordbundens 

fauna, kvælstofdynamik og plantevækst 

– Forsøg og simuleringsmodeller. I: Slut- 

rapporter fra forskningsprojekter i FØJO 

I. – Forskningscenter for Økologisk Jord- 

brug, juni 2000. 

Axelsen, J. Aa., T. Bilde, O. M. Christensen, 

S. Christensen, K. Debosz, S. Elmholt, P. 

Gjelstrup, M. Holmstrup, H. B. Jørgen- 

sen, H. L. Kristensen, P. H. Krogh, J. M. 

Mather, G. Mikkelsen, B. O. Nielsen, J. E. 

Olesen, H. Petersen, J. Rasmussen, K. J. 

Rasmussen & P. Schjønning, 1999: Projekt 

IV.3: Kvalitative og kvantitative sammen- 

hænge imellem jordbearbejdning, mikro- 

flora, fauna og timing af nitrogenfrigørel- 

sen i økologisk jordbrug. – I: Rapport til 

Evalueringsgruppen. Forskningscenter 

for Økologisk Jordbrug med Appendiks 1: 

Projektbilag, april 1999. 

Axelsen, J. Aa. et al. (som foregående), 2000: 

Statusrapporter 1999. – Forskningscenter 

for Økologisk Jordbrug, januar 2000. 

Axelsen, J. Aa. et al (som ovenfor), 1999: I: 

DARCOF 1996-1998. Biannual report. 

– Danish Research Centre for Organic Far- 

ming, March 1999. 

Axelsen, J. Aa. et al (som ovenfor), 1999: I: 

FØJO. Toårsrapport 1996-1998. – Forsk- 

ningscenter for Økologisk Jordbrug, marts 

1999. 

Carlsen, M., J. Lodal, H. Leirs & T. S. Jensen, 

1999: The effect of predation risk on body 

weight in the field vole Microtus agrestis. 

– Oikos 87,2: 277-285. 

Carlsen, M., J. Lodal, H. Leirs & T. S. Jensen, 

2000: Effects of predation on temporary 

autumn populations of subadult Clethri- 

onomys glareolus in forest clearings. – Z. 

Säugetierkunde 65: 100-109. 

Gjelstrup, Peter, 2000: Soil mites and collem- 

bolans on Surtsey, Iceland, 32 after years 

after the eruption. – Surtsey Research , 

The Surtsey research Society, Reykjavik, 

11: 43-50. 

Gjelstrup, Peter., 2000: Introduktion af bæver 

(Castor fiber) i Klosterhede Plantage. Død- 

ved og dødveds-insekter m..v. – Rapport 

til Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, 

36 sider. 

Gjelstrup, P., L. Dyhrberg Bruun, S. Tolsgaard, 

T. Munk, K. With Jensen, 2000: Kultur- 

græsnings indflydelse på forekomst af ed- 

derkopper, tæger og cikader i ekstensivt 

græssede naturområder opstået efter 

opgivet agerdyrkning på Mols. – Rapport 

til Kulturministeriet. 30 sider. 

Hansen, Poul, 1999: Long-term stability of 

song elements in the yellowhammer Em- 

beriza citrinella. – Bioacoustics, 9, 281-295. 

Hansen, Poul, 1999: Recent bioacoustic pub- 

lications (1997 and earlier). Part I. Inverte- 

brates-Birds. – Bioacoustics, 9, 325-350. 

Hansen, Poul, 1999: Recent bioacoustic publi- 

cations (1997 and earlier). Part II. Mam- 

mals-General. – Bioacoustics, 10, 73-95. 

Jensen, Frank, & Viggo Mahler, 2000: Udvik- 

lingen i vandløbenes smådyrsfauna i Ribe 

Amt fra 1900 til 1999. Foreløbig rapport. 

– Ribe Amt. 41 sider. 

Jensen, Frank, & Viggo Mahler, 2000: Fauna- 

udviklingen i vandløb i Sønderjyllands 

Amt 1907-1999. Foreløbig rapport. – Søn- 

derjyllands Amt. 36 sider. 

Jensen, P. M., S. Bové & T. S. Jensen, 1999: 

Seasonal changes of the island effect on 

small mammals in small habitat patches. I: 

Agrarian landscapes with linear features. 

– Danish Forest and Landscape Research 

Institute. Proceedings No 3. 

Jensen, T. S., 2000: De små dyr og de alt for 

store landskaber. I: P. G. Møller, P. Holm & 

L. Rasmussen (red.): Aktører i landskabet. 

– Odense University Studies in History 

and Social Sciences vol. 232: 225-236. 

Jensen, T. S. & P. Ochsner, 1999: Indigenous 

and introduced species of seed chalcids in 

Denmark – with a revised key to the Da- 

nish species. – Ent. Meddr. 67,2: 47-56. 

Kaaber, Svend, 1999: Nogle bemærkninger 

om otte nye færøske sommerfuglearter fra 

1997. – Ent. Meddr. 67: 1-12. 

Kaaber, Svend, 1999: Skovblåfuglen Celastri- 

na argiolus (L.). En dagsommerfugl under 

fortsat udbredelse i Danmark. – Flora og 

Fauna 105: 1-8.

Kaaber, S., & S. Andreassen, 1999: Notes on 

Two Migrant Moths from Faroe Islands, 

Agrotis segetum (L.) and Noctua orbona 

(Hfn.) (Lepidoptera, Noctuidae). – Frods- 

kaparrit 47: 159-168. 

Klit, Inger, 1999: The function of song forms 

in the lesser whitethroat Sylvia curruca. 

– Bioacoustics 10: 31-45. 

Luik, A., P. Ochsner & T. S. Jensen, 1999: 

Olfactory responses of seed chalcids Mega- 

stigmus pinus and Megastigmus rafni to 

host-tree odours and some monoterpenes. 

– J. Appl. Ent. 123: 561-567. 

Niklasson, Monica, Henning Petersen & E. 

Davis Parker, 2000: Environmental stress 

and reproductive mode in Mesaphorura 

macrochaeta (Tullbergiinae, Collembola). 

– Pedobiologia 44: 476-488. 

Petersen, Henning, 2000: Collembola popu- 

lations in an organic crop rotation: Po- 

pulation dynamics and metabolism after 

conversion from clover-grass ley to spring 

barley. – Pedobiologia 44: 502-515. 

Petersen, H., & P. Gjelstrup, 1998: Effects of 

dimethoate on Collembola. Growth and 

Reproduction. Growth and reproduction 

of Folsomia fimetaria (L.) and Hypogastrura 

assimilis Krausbauer (Collembola) expo- 

sed to the insecticide dimethoate. Bekæm- 

pelsesmiddel-forskning fra Miljøstyrelsen 

48. – Miljøstyrelsen, Miljø- og Energimini- 

steriet. København. 139 sider. 

Provençal, Philippe, 1999: Peter Forsskåls 

bidrag til arabisk leksikografi. – Fund og 

Forskning i Det Kongelige Biblioteks Sam- 

linger 1999: 134-152. 

Provençal, Philippe, 1999: Feltherpetologiske 

iagttagelser i Parc National des Cévennes 

i Sydfrankrig. – Nordisk Herpetologisk 

Forenings Tidskrift nr. 5: 142-146. 

Provençal, Philippe, 2000: Feltherpetologiske 

iagttagelser i Parc National des Cévennes 

i Sydfrankrig – opfølgning 2000. – Nor- 

disk Herpetologisk Forenings Tidskrift 1, 

2001: 31-34. 

Provençal, Philippe, 2000: Koranen, en ge- 

nerel introduktion. – Faklen 15: 20-31. 

Provençal, Philippe, 2000: Lavvandsfloraen 

og -faunaen ved Strandkjær, Ebeltoft Vig. 

– Flora og Fauna 106, 3-4: 101-108. 

Provençal, Philippe, 2000: The birds named 

kurkî and ghirnîk in classical Arabic and 

their philological description and zoolo- 

gical identification – a case study in the 

processing of ancient scientific knowledge 

in classic Arabic literature. – Acta Orienta- 

lia 61: 7-22. 

Provençal, Philippe, A. Aarab & M. Idaomar, 

2000: Eco-ethological data according to 

Jâhiz through his work KitÂb al-Ha- 

yawÂn (The Book of Animals). – Arabica 

47: 278-286. 

Rehfeldt, Nina, 1999. Vegetation succession 

after temporary cultivation of a Danish 

heathland site. – Natura Jutlandica, Oc- 

casional papers No. 1. Natural History 

Museum, Aarhus, Denmark. 132 sider. 

Schmidt, N. & T. S. Jensen, 1999: Home range 

and habitat choice of the collared lem- 

ming, Dicrostonyx groenlandicus. I: M. Ra- 

sch (ed): Zackenberg Ecological Research 

Operations. – Fourth Annual Report, Da- 

nish Polar Center, side 51-53. 

Schmidt, N. & T. S. Jensen, 1999: The collared 

lemming in Northeast Greenland: Sum- 

mer home range and mobility. – Apode- 

mus Newsletter 6: 6-7. 

Tolsgaard, Søren, 2000: Dansk fund af den 

trehornede skarnbasse (Typhaeus typhaeus). 

– Flora og Fauna 106, nr. 1: 23-28. 

Tolsgaard, Søren, 2000: Tæger. I: T. Hvid 

(red): Rødlistede insekter i det åbne land. 

– Storstrøms Amt. 

Populærvidenskabelige artikler 

Baagøe, H. J., & T. S. Jensen, 2000: Projekt 

Dansk Pattedyratlas er nu i gang. – Dyr i 

natur og museum nr. 2. 

Hansen, Poul, 1999: Faderværdigheden. – Ka- 

skelot ps, 1/99: 21-28. 

Hansen, Poul, 1999: Stæren. – Natur og Mu- 

seum, 38. årg. nr. 1. 36 sider. 

Hansen, Poul, 1999: Fuglebestandenes arbejd- 

somme vogter. (Nekrolog over Anders 

Holm Joensen). – Dansk Naturhistorisk 

Forening, Årsskrift nr. 9, 1997/98: 69-73. 

Hansen, Poul, 1999: Symmetri og magevalg. 

– Kaskelot ps 3/99: 27-34. 

Hansen, Poul, 1999: Datter eller søn - hvad er 

bedst? – Kaskelot ps 4/99: 23-29. 

Jensen, Frank, 1999: Anders Holm Joensen 

(6.5. 1940 - 15.5. 1998). Nekrolog. – Aarhus 

Universitet Årsberetning 1998. 

Jensen, Frank, 1999: Fluefiskerens Håndbog. 

Ørreds og stallings byttedyr og hvordan 

man imiterer dem. Oversat og bearbejdet 

efter Malcom Greenhalgh og Denys Oven- 

den: The complete flyfisher’s handbook. 

– Gyldendal. København. 288 sider. 

Jensen, Frank, 1999: Kystens fisk og byttedyr, 

side 10-14, Havets fisk og byttedyr, side 

80-84, Søens fisk og byttedyr, side 124- 

128, Åens fisk og byttedyr, side 216-221, 

Fiskens biologi, side 350-374. I: Mogens 

Espersen (red.): Gyldendals Lystfisker- 

håndbog. – Gyldendal. København. 

Jensen, Frank, 2000: Anders Holm Joensen 6. 

maj 1940 - 15. maj 1998. Nekrolog. – Flora 

og Fauna 106, nr. 49: 49-52. 

31

32 

Jensen, Ida Marie, 1999: Natur- og miljøklub 

for børnefamilier. – Naturvejleder Nyt nr. 

2, side 32. 

Jensen, Ida Marie, 1999: Udstilling om natur- 

vejledning i Danmark. – Naturvejleder 

Nyt nr. 4, side 49. 

Jensen, Ida Marie, 2000: På jagt – eller hva’. 

– Naturvejleder Nyt nr. 1, side 40. 

Jensen, Ida Marie, 2000: Et lille postkort til 

Naturvejleder Nyt. – Naturvejleder Nyt 

nr. 3, side 27. 

Jensen, Thomas Secher, 1999: Kapitler vedr. 

gnavere i Den Danske Encyklopædi, bind 

13-16. – Danmarks Nationalleksikon. 

Jensen, Thomas Secher, 1999: Anmeldelse 

af Poul Hald Mortensen (red.), 1998: 

Vejlernes natur. Status over reservatets 

mangfoldighed. – Flora og Fauna 105, nr. 

1, side 14. 

Jensen, Thomas Secher, 2000: Kapitler vedr. 

gnavere i Den danske Encyklopædi, bind 

17-19. – Danmarks Nationalleksikon. 

Kaaber, Svend, 1999: Harald M. Thamdrup 

(17.5. 1908 - 13.11. 1998). – Aarhus Univer- 

sitet Årsberetning 1998: 753-754. 

Kaaber, Svend, 2000: Nekrolog over Harald 

M. Thamdrup (1908-1998). – Flora og 

Fauna 106: 13-14. 

Provençal, Philippe, 1999: Den arabiske vin- 

digtning. – Sfinx nr. 3: 124-128. 

Provençal, Philippe, 1999: Anmeldelse af 

Johannes Pedersen og Svend Sønderga- 

ard: Islamisk Mystik. Forlaget Spektrum. 

– Sfinx nr. 4, tillægget. 

Rasmussen, Casper, 1999: Fup og fakta om 

arsenik. – Meddelelser Dansk Zoologisk 

Konservatorforening, 21. årg. nr. 34: 33-36. 

Rasmussen, Casper, 1999: Undersøgelse af 

arsenikindholdet i fjer fra konserverede 

fugle. – Meddelelser Dansk Zoologisk 

Konservatorforening, 21. årg. nr. 34: 37-40. 

Rehfeldt, Nina, 1999: Det dyrkede land. De 

danske landskabers naturhistorie. – Natur 

og Museum, 38. årg. nr. 2. 36 sider. 

Sell, Henrik, 1999: Dyr i byen. 12 artikler i 

Morgenavisen Jyllands-Posten 11. januar 

– 15. november. 

Skytte, Toke, 1999: Husets skadedyr og 

svampe. – Natur og Museum, 38. årg. nr. 

3. 36 sider. 

Publikationer af eksterne forskere 

Asserbo, Ole, 1999: På sporet af den danske 

malle. – Carp Hunters 15: 16-18. 

Balsby, T. J. S., 2000: The function of song in 

whitethroats Sylvia communis. – Bioacous- 

tics, 11: 17-30. 

Balsby, T. J. S., 2000: Song activity and variabi- 

lity in relation to male quality and female 

choice in whitethroats Sylvia communis. 

– Journal of Avian Biology, 31: 56-62. 

Buttenschøn, R. M., 1999: Koen som natur- 

plejer. – Videnblad Park og Landskab nr. 

6.1-5. Forskningscentret for Skov & Land- 

skab, Hørsholm, 2 sider. 

Buttenschøn, R. M. & J. Buttenschøn, 1999: 

Longterm effects of grazing by cattle, hor- 

ses and sheep on heathland-, permanent 

grassland- and woodland-ecosystems in 

Denmark. – Natur- und Kulturlandschaft, 

Band 3. Höxter/Jena. Side 260-263. 

Buttenschøn, R. M. & K. F. Egefjord, 1999: 

Græsning på naturarealer i vinterhalvåret. 

– Videnblad Park og Landskab nr. 6.0-13. 

Forskningscentret for Skov & Landskab, 

Hørsholm. 2 sider. 

Buttenschøn, R. M., 2000: Engplantesamfund 

kan retableres ved græsning. – Videnblad 

Park og Landskab nr. 6.2-11. Forsknings- 

centret for Skov & Landskab, Hørsholm. 

Buttenschøn, R. M. & J. Buttenschøn, 2000a: 

Retablering af ferske plantesamfund ved 

ekstensiv græsning belyst ved eksempler 

fra Mols Bjerge. – Flora og Fauna, 106, nr. 

3-4: 63-78. 

Buttenschøn, R. M. & J. Buttenschøn, 2000b: 

Woodland development on open pastu- 

reland under grazing management. Procee- 

dings. – Natur- und Kulturlandschaft, 

April 2000, Band 4. Höxter/Jena (in press). 

Buttenschøn, R. M., 2000: Long-term effects 

of husbandry grazing on heathland-, per- 

manent grass- and woodland ecosystems 

in Denmark. In proceedings from Ungu- 

late Research Group 2000 meeting, Ford 

Castle, Northumberland, UK, 30 May – 2 

June (in press). 

Hester, A., L. Ednius, R. M. Buttenschøn, L. 

Kuiters, 2000: Interactions between forests 

and herbivores: the role of controlled gra- 

zing experiments. – Forestry 73, 4: 371-381. 

Jørum, Palle, 1999: En population af strand- 

pupperøver Calosoma maderae (Fabricius, 

1775) i det nordlige Jylland. – Ent. Meddr. 

67, 2: 39-46.

Ph.d.- og specialestuderende Sune Ankjær Madsen 

Klaus Nordvig Andersen 

Småpattedyrfauanen i energipilafgrøder. 


Biologisk Institut, Aarhus Universitet, og 

Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Vej- 

ledere: Thomas Secher Jensen og Jens Red- 

dersen. Afsluttet 2000. 

Lykke Jager Andersen 

Interaktioner mellem rovmider og collembo- 

ler. Specialestudium ved Afdeling for Zoo- 

logi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Vejledere: Søren Toft, Aarhus Universitet, 

Jørgen Aa. Axelsen, Danmarks Miljøunders- 

øgelser, Silkeborg, og Peter Gjelstrup. 

Thorsten J. S. Balsby 

Funktion af sang- og kaldtyper hos torn- 

sanger Sylvia communis. Ph.d.-studium ved 

Zoologisk Institut, Københavns Universitet. 

Specialevejleder: Torben Dabelsteen. Af- 

sluttes 2001. 


Kulturgræsnings indflydelse på biodiversi- 

teten af insekter og andre leddyr i et fredet 

område på Mols. Se side 25. 

Sanne Bové Christensen 

Småpattedyr i agerlandets småbiotoper. Spe- 

cialestudium ved Afdeling for Zoologi, Bio- 

logisk Institut, Aarhus Universitet. Vejleder: 

Thomas Secher Jensen. Afsluttet 1999. 

Jacob Damborg 

Populationsstruktur, habitatsudnyttelse og 

habitatskvalitet hos violetrandet ildfugl (Ly- 

caena hippothoe). Se side 26. 

Mark C. Goldsmith 

Udrugningsbetingelsernes betydning for 

markfirbenæg. Specialestudium ved Afdeling 

for Zoofysiologi, Biologisk Institut, Aarhus 

Universitet. Vejleder: Jens Peter Lomholt. 

Afsluttes 2001. 

Morten D. D. Hansen 

Admiralens trækforhold. Specialestudium 

ved Afdeling for Zoologi, Biologisk Institut, 

Aarhus Universitet. Vejleder: Thomas Secher 

Jensen. Afsluttet 1999. 

Helene Bracht Jørgensen 

Samspil mellem collemboler og mikrosvampe. 

Ph.d.-studium ved Lunds Universitet. Vej- 

ledere: Katarina Hedlund, Lunds Universitet, 

Jørgen Aa. Axelsen, Danmarks Miljøunder- 

søgelser, Silkeborg, Susanne Elmholt, Dan- 

marks JordbrugsForskning, Foulum, og Hen- 

ning Petersen. 

Mette Keseler 

Nordmarkmus i fragmenterede skovhabita- 

ter. Specialestudium ved Afdeling for Zo- 

ologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, 

og Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. 

Vejledere: Thomas Secher Jensen og Aksel Bo 

Madsen. Afsluttet 1999. 

Fødesammensætning og fouragering hos 

grævling i Danmark. Specialestudium ved 

Afdeling for Zoologi, Biologisk Institut, 

Aarhus Universitet, og Danmarks Miljøunder- 

søgelser, Kalø. Vejledere: Thomas Secher Jen- 

sen og Aksel Bo Madsen. Afsluttet 2000. 

Carsten Monsrud 

Feltstudie af skråstregbredpande (Thymelicus 

sylvestris) på forskellige græssede og ugræs- 

sede områder. Se side 25. Vejleder: Thomas 

Secher Jensen. Afsluttet 2000. 

Keld Mortensen 

Fordelingen af kvægmyg i norske myrafløb 

og taxonomi (cladistik) inden for kvægmyg- 

geslægten Metacnephia. Specialestudium 


Aarhus Universitet. Vejledere: Peter Funch og 

Frank Jensen. Afsluttes 2001. 

Peter Petersen 

Kvægmyggefaunaen i Giber Å nedstrøms 

Vilhelmsborg slotssø samt mikrofordeling 

af makroinvertebrater og longitudinale æn- 

dringer i benthiske invertebratsamfund i et 

søafløb (Knud Å nedstrøms Ravn Sø). Spe- 

cialestudium ved Afdeling for Zoologi, Bio- 

logisk Institut, Aarhus Universitet. Vejledere: 

Mogens Gissel og Frank Jensen. Afsluttet 10. 

april 1999. 

Martin Rungø 

Mobilitetsundersøgelser på Mellicta athaci 

samt kunstigt udsatte nektarkilders indfly- 

delse på spredningen. Specialestudium ved 

Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Vejle- 

dere: Jens Mogens Olesen og Thomas Secher 

Jensen. Afsluttes 2002. 

33

34 

Niels Martin Schmidt 

Habitatvalg hos halsbåndlemming i høj- 

arktisk Nordøstgrønland. Specialestudium 



Jensen. Afsluttet 2000. 

Finn Simoni 

Sangudvikling hos gulspurv. Speciale- 

studium ved Afdeling for Zoologi, Biologisk 

Institut, Aarhus Universitet. Vejledere: Poul 

Hansen og Fritz Vollrath. Afsluttes 2001. 

Bo Christian Sørensen 

Frøpredation på gyvel. Specialestudium 



Jensen. 

Rikke Wedfeldt 

Habitatkvalitetens betydning for fitness hos 

Microtus agrestis. Specialestudium ved Af- 

deling for Zoologi, Biologisk Institut, Aarhus 

Universitet. Vejleder: Thomas Secher Jensen. 

Afsluttes 2001. 

Andre aktiviteter 1999-2000 

Foredrag, undervisning, ekskursioner 

m.v. 

Theis Andersen 

Undervisning i udstillingsteknik for stude- 

rende på Konservatorskolen, København, 

10.-15. april, 15.-16. maj og 22.-23. maj 2000. 


Foredraget Rav og natur – rav og menneske, 

Folkeuniversitetet på Lemvig Museum 4. 

november 1999. 

Poul Hansen 

Foredraget Messiaen og fuglesangen, Skt. 

Markus kirke, Århus, 12. januar, Risskov 

Sognegård 10. februar, Hørning kirke 4. 

maj, Skjern-Egvad Musikforening 9. maj 

1999, Smidstrup menighed 23. november 


Foredraget Hvorfor synger fuglene? FOF 

Horsens 23. september, 6. og 28. oktober 


Fuglestemme-ekskursion for Hover kirke 9. 

maj, Jydsk Forening for Naturvidenskab 

13. maj 1999, Søvind skole 27. maj, Hover 

menighed 4. juni 2000. 

Foredraget Hvorfor synger fuglene? Kloster- 

kirken, Horsens, 4. januar 2000, Hornstrup 

kirke, 24. januar, Torsted kirke 25. januar, 

Egtved kirkehus 22. oktober 2000. 

Tilbudstimer for studerende ved Aarhus Uni- 

versitet 13. marts 2000. 

Foredraget Fugletræk og trækfugle, Kolt Æl- 

drehøjskole 12. oktober 2000. 

Fugle- og menneskestemmer, Y’s Men Club, 

Vejle, 3. april, Bjedstrup skole 31. oktober 


Formand for bedømmelsesudvalg vedrø- 

rende ph.d.-afhandling, Københavns Uni- 

versitet med forsvar 5. maj 2000. 

I 1999 censor ved en specialeeksamen ved 

Aarhus Universitet. 

Referee på i alt seks afhandlinger i Animal 

Behaviour. 

Tine Sussi Hansen 

Foredraget Småpattedyr i landskabet og 

brugen af almindelig markmus som fauna- 

model ved Dansk Mammalogisk Forenings 

årsmøde, Rønde, 19.-20. november 1999. 


Foredrag for studerende fra Silkeborg Semi- 

narium 17. marts 1999. 

Rundvisninger for elever fra Konserva- 

torskolen 23. marts og for to hold nye 

biologistuderende 1. september 1999. 

Foredrag for elever og lærere fra Forældre- 

skolen 30. marts 2000 og for fem hold nye 

biologistuderende 6. og 8. september 2000. 

Frank Jensen 

Undervisning på kurset “Biologisk vand- 

løbsbedømmelse” for amtsbiologer 26. 

maj 1999 og 13. september 2000, Fersk- 

vandscentret, Silkeborg. 

Foredrag om iberisk skovsnegl på temadagen 

Pesticidfri Dag – miljøvenlig pleje 25. no- 

vember 1999 for park- og vejfolk på Fersk- 

vandscentret, Silkeborg. 

Forelæsning om kvægmyg, Aarhus Univer- 

sitet 15. marts 1999. 

Ekskursionsleder på en tur til Gudenåen ved 

Klostermølle for Jydsk Forening for Na- 

turvidenskab 5. juni 1999.

Indlægget “Visioner for fiskeriet i Gudenåen” 

på konferencen “Gudenåen, fiskene og 

fremtiden”, 23. september 2000 på Aqua, 

Silkeborg. 

Foredrag for Museumsprojektet om, hvad et 

naturhistorisk museum er, for 14 langtids- 

ledige 17. oktober 2000. 

Faglig konsulent på oversættelsen af Ted Hai- 

nes: Walking with Dinosaurs, som udkom 

på dansk på Gads Forlag i 2000. 

Foredrag om dinosaurer 18. november på 

Bogforum, København. 

Leder af ekskursion med 26 deltagere til 

Giber Å for Jydsk Forening for Naturvi- 

denskab 19. november. 

Undervisning i zoologi for 1.-dels-studerende 

på Aarhus Universitet efterår 2000. 

Ida Marie Jensen 

Censor ved afsluttende eksamen i naturfag: 

Peter Sabroe Seminariet, Århus, 6. januar og 

23. februar 1999 samt 14.-15. juni 2000. 

Viborg Pædagogseminarium 8. og 17. juni 


Ranum Seminarium 10.-11. januar 2000. 

Skipper Clement Seminariet, Aalborg, 29.-30. 

maj 2000. 

Jydsk Pædagog-Seminarium 30. oktober 


Foredraget Snapseurter før og nu, Egmont 

Højskole i Hou 28. juli 1999. 


Indlæg på konferencen “Aktører i land- 

skabet” afholdt af forskningscentret For- 

anderlige Landskaber 1.-2. marts 1999 i 

Esbjerg. 

Foredraget Field voles don’t like cows 

– Microtus agrestis change home range in 

response to cattle grazing ved Third Euro- 

pean Congress of Mammalogy, Jyväskylä, 

Finland, 29. maj- 2. juni 1999. Deltog i 

ekskursion til Kilpisjärvi Research Station, 

Finsk Lapland, 3-6. juni 1999. 

Foredrag for naturvejledere, Trente Mølle 19. 

august 1999. 

Foredraget Almindelig markmus kan ikke li’ 

køer – home range skift i relation til græs- 

ning samt posterrepræsentation (sammen 

med Tine Sussi Hansen og Niels Martin 

Schmidt) ved Dansk Mammalogisk For- 

enings årsmøde, Rønde, 19.-20. november 


Specialevejledning og eksamination af bio- 

logistuderende ved Aarhus Universitet 


Ekstern bedømmer af cand. scient. Peter 

Aastrups ph.d.- afhandling, Københavns 

Universitet 1999. 

Intern bedømmer ved cand. scient. Michael 

Carlsens ph.d.- afhandling, Aarhus Uni- 

versitet 1999. 

1999-2000: Censor ved biologispecialer, Kø- 

benhavns Universitet, og ved Biologisk 

Projektarbejde, Aarhus Universitet. 

Deltog 4. marts 2000 i Arktisk forskermøde 

på Københavns Universitet med poster 

(sammen med Niels Martin Schmidt): 

Summer home range of the collared lem- 

ming in NE Greenland. 

Forelæsninger: 

Interesseorganisationer og deres indflydelse 

på beslutningsprocesserne. Kursus i 

Vildtforvaltning, efterår 1999 og 2000. 

Terrestriske dyresamfund. Terrestriske in- 

sekters fouragering. Kursus i Zoologi 

efterår 2000. 

Thomas Secher Jensen, Rita Buttenschøn, 

Henning Petersen og Peter Gjelstrup 

Seminar “Natur og miljø i det åbne land. 

Driftsformens og dyrkningsbetingelsernes 

betydning i et tidsmæssigt perspektiv” i 

tilknytning til projektet “Husdyrgræsnings 

langtidseffekt på hede-, overdrevs- og 

skovøkosystemer”, Vildtforvaltningssko- 

len, Kalø, 2. november 1999. Projektets 

foreløbige resultater blev præsenteret af 

Rita Merete Buttenschøn og Thomas Se- 

cher Jensen. 

35

36 


Undervisning på formidlingskurser for bio- 

logistuderende ved Aarhus Universitet i 

januar og november 2000. 

Leder af to offentlige ekskursioner angående 

Djurslands geologi 7. og 14. oktober 2000. 

Rundvisninger i udstillingerne Fabeldyr og 

Landet Bag Isen. 

Grethe Leth-Espensen 

Tretten rundvisninger i museets atelier for 

bl.a. børnehave- og skolebørn, for kon- 

servatorelever 23. marts og for personale 

fra Århus Kommunale Skolevæsen 4. juni 

1999. Rundvisning af tre hold nye biolo- 

gistuderende 6. september 2000. Deltog 

desuden i falkeøje-arrangementet “Kon- 

servator for en dag” (se side 7). 


Foredrag og laboratorieøvelse, Mesofauna, 

ved ph.d-kurset Dynamics of organic 

matter in soil, Afdeling for Terrestrisk 

Økologi, Zoologisk Institut, Københavns 

Universitet, på Brorfelde Feltstation 4. juni 


Foredrag om forskning på Molslaboratoriet 

for Forskningscentret for Skov & Land- 

skab 3. september 1999. 

Foredrag om collembol-populationer og 

kvælstof-omsætning i økologisk landbrug 

ved medarbejderseminar 15. november 

1999 på museet. 

Foredrag om forskning ved Molslaboratoriet 

for Miljølærekursus 2. februar 2000. 

Forelæsning og laboratorieøvelse om jord- 

bundsbiologi ved Roskilde Universi- 

tetscenter 8. marts 2000. 

Foredrag om forskning ved Molslaboratoriet 

ved Fourth Symposium on Enchytraeidae 

afholdt på Molslaboratoriet 2.-4. juni 2000. 

XIII International Colloquium on Soil Zoo- 

logy, Ceské Budejovice, Tjekkiet, 14.-18. 

august 2000 med poster: “Effects of non- 

inverting deep tillage vs. conventional 

ploughing on collembolan communities in 

an organic wheat field”. 

International Colloquium on Apterygota, 

Ceské Budejovice, Tjekkiet, 21.-24. august 

2000 med foredraget “Delayed effects and 

recovery of populations of Folsomia fime- 

taria (L.) (Collembola:Isotomidae) after 

spraying with an insecticide” og “General 

aspects of collembolan ecology at the turn 

of the millenium”. 

Kirsten Petersen 

To foredrag om dinosaurer på Herning Cen- 

tralbibliotek 19. oktober 1999. 


Forelæsning om biblioteket i Aleksandria og 

om arabisk naturvidenskab generelt for 

Folkeuniversitetet i Ringkøbing 19. januar 


Foredraget Al-Andalus - det arabiske Spa- 

nien, Herning Andelsboligforening 6. 

august 1999. Foredrag med arabisk tolk, 

da en stor del af tilhørerskaren var ind- 

vandrere med arabisk baggrund. 

Arabisk medicin – Forbindelsen Grækenland, 

Rom, over den arabiske verden og tilbage til 

Europa, Steno Museet 22. september 1999. 

Carsten Niebuhr Collokvium i Eutin, Tysk- 

land, 7.-9. oktober 1999 med indlægget 

The cultural significance of the results 

in Natural History made by the Arabic 

Travel 1761-1767 – Peter Forsskål’s contri- 

bution to Arabic lexicography. 

Undervisning i arabisk kaligrafi, især med 

henblik på dyrefremstillinger, Middelfart 

Gymnasium 26. oktober 1999. 

Fire forelæsninger om Den Arabiske Rejse 

1761-67 for Folkeuniversitetet i Århus 

marts 2000. 

Henrik Sell 

Afholdt kurser for lærere på Molslaboratoriet 

19. januar og i Velling Skov den 28. juni 


Censor ved biologispeciale på Odense Uni- 

versitet 28. juli 2000. 

Toke Skytte 

Rundvisning og bestemmelse af sten for 

elever fra Grønløkkeskolen, Tranbjerg, 26. 

januar 1999. 

Foredrag om iberisk skovsnegl Arion lusita- 

nicus for Naturhistorisk Forening for 

Horsens og Omegn 23. februar 1999, på 

Lindknud Sognegård 7. september 2000. 

Rundvisning og foredrag om geologi for 15 

elever fra VUC Thy-Mors 11. marts 1999. 

Rundvisning og foredrag for elever og lærere 

fra konservatorskolens naturhistoriske 

linie 23. marts 1999. 

Leder af invertebratkursus for elever på Kon- 

servatorskolens naturhistoriske linie 25.- 

29. maj 1999 på Molslaboratoriet. 

Rundvisning af nye biologistuderende 6.-7. 

september 2000. 

Laboratorieøvelser for biologistuderende på 

Aarhus Universitet i uge 38 og 39, 2000.

Deltagelse i kurser, seminarer og 

kongresser m.v. 

Lillian Bohsen 

AMU-kurset “Konfliktafværgelse/ 

kundeservice” 23.-27. oktober 2000. 

Kurset “bibliotek.dk” på Statsbiblioteket 6. 

december 2000. 

Flemming Ejlersen 

GIS-seminaret Foranderlige Landskaber, 

Odense, 18. maj 1999. 

MapInfo-kursus, Gl. Rye, 15. juni 1999. 

Access-kursus, Hornslet VUC, 8. og 22. sep- 

tember 1999. 


CANACO-kursus 24.-25. januar 2000. 

MapInfo-kursus 13.-14. juni 2000. 

Birthe Jacobsen 

Invertebratkursus 25.-29. maj 1999 på Molsla- 

boratoriet. 


Kursus i farver, pigmenter og malerteknikker 

ved billedkunstneren og farvekemikeren Ole 

Ingolf Jensen på museet 19.-21. april 1999. 

Sikkerhedskursus (APV) 22.-24. maj og 15.- 

16. juni 2000. 

Kurset Hårtransplantation på dyr 4. sep- 

tember 2000 på Zoologisk Museum, Kø- 

benhavn. 

Frank Jensen 

Deltog i et middelalder-marked 17-19. sep- 

tember 1999 på Bispetorv i Århus med 

reklame for museets svampeudstilling. 

Markedet var arrangeret af Foreningen 

Århus Arrangementer. 

Seminaret “Phylogeography and postglacial 

recolonisation routes of freshwater fishes 

in Northern Europe”, Afdeling for Ge- 

netik og Økologi, Biologisk Institut, Aar- 

hus Universitet, 5. december 2000. 

EDB-kursus på Molslaboratoriet 13.-14. juni 


Repræsentant for museet i arbejdsgruppen 

under Kulturministeriets Forsknings- 

udvalg i forbindelse med udarbejdelsen af 

“Kulturens Forskning 2001-2004”. 


Formidlermøde i Dansk Kulturhistorisk Mu- 

seumsforening på Fuglsøcentret 18. marts 


Kurset Jagt og jægere, arrangeret af Vildtfor- 

valtningsskolen, Kalø, og Naturvejlederf- 

oreningen i Danmark ved naturvejlederen 

fra Danmarks Jægerforbund 24.-25. no- 

vember 1999. 

Kursus om folkeskolernes brug af naturfor- 

midling, arrangeret af Naturvejlederf- 

oreningen i Danmark på Myrthuegård 

ved Esbjerg 22.-24. marts 2000. 



seumsforening på Fuglsøcentret 17.-19. 


Ekskursion 12.-28. juni 2000 til Vestgrønland 

fra Narssarsuaq til Disko med indsamling 

af planter, dyr og sten til Grønlands- 

udstillingen samt besøg på Julianehåb 

Museum, Grønlands Nationale Museum 

og Arkiv, Arktisk Station, Disko, og Grøn- 

lands Naturinstitut. 

Modtog delegation fra Queen Sirikit Botani- 

cal Garden, Thailand, 4. juli 2000. 

Rundrejse i Estland 9.-13. august 2000 med 

besøg på Tartu Universitet, Tartu Zo- 

ologiske Museum, det estiske naturhi- 

storiske museum i Tallinn samt museet i 

Matsalu Naturreservat. 

Modtog 9. december 2000 delegation fra 

Wigierski Park Narodowy, Polen. 

37

38 


Arktisk forskermøde på August Krogh Insti- 

tuttet, København, 4. marts 2000. 




Research og indsamlingsrejse i Grønland 7.- 

21. august 2000. 


Kursus i farver, pigmenter og malerteknikker 

ved billedkunstneren og farvekemikeren 

Ole Ingolf Jensen på museet 19.-21. april 


Invertebratkursus 25.-29. maj 1999 på Molsla- 

boratoriet. 

Fagligt kursus, Gift i samlingerne, om 

arbejdssikkerhed ved Dansk Konserve- 

ringspersonales fællesudvalg 2. juni 1999 

i Århus. 

Kursus i maleri i stort format ved Ole 

Lindqvist, Århus Kunstakademi, 13.-16. 

juni 2000. 

Henning Petersen, Peter Gjelstrup, Anni 

Kjeldsen og Anna Birgitte Raghner 

Seminarer vedrørende jordbearbejdningsp- 

rojektet under Forskningscenter for 

Økologisk Jordbrug (Projekt IV.3) på 

Molslaboratoriet 24.-25. februar 1999 og 

20.-21. marts 2000. Foredrag ved Henning 

Petersen: Foreløbige resultater for col- 

lemboler. 


CANOCO-kursus 24.-25. januar 2000. 

MapInfo-kursus 13.-14. juni 2000. 

Fourth Symposium on Enchytraeidae, 2. juni 


Møde om Skjern Å-forskningsprojekt, Bunds- 

bæk Møllegård, 11. oktober 2000. 

Henrik Sell 




Kursus om IT-formidling i folkeskolen på 

Silkeborg Seminarium 20. marts 2000. 

Gennemførte i tre uger i februar, august og 

november 2000 “Efteruddannelse for 

kursusledere og vejledere i naturvejled- 

erordningen 2000”. 

Førstehjælpskursus 

I kurset “Repetition af hjertemassage”, af- 

holdt på museet 22. april 1999, deltog flg. 

medarbejdere: 

Erling Dochweiler 





Anni Kjeldsen 


Jette Raahauge 

Anna Birgitte Raghner 

Toke Skytte 

Danske Naturhistoriske Museers årsmøder 

I årsmødet på Svendborg Zoologiske Mu- 

seum 10. november 1999 deltog Frank Jensen, 

Thomas Secher Jensen og Casper Rasmussen. 

I årsmødet på Fuglsøcentret 7.-9. november 

2000 deltog Thomas Secher Jensen og Jan 

Gruwier Larsen. 

LO, FTF og AC Arbejdsmiljøuddannelsen 

Flg. medarbejdere deltog i kuset 17.-19. april 

og 15.-16. juni 2000: 


Kim Hjortshøj 



Alex Jensen, medarrangør 

Anni Kjeldsen 

Tove Larsen 

Toke Skytte 

Deltagelse i udvalgs- og foreningsarbejde 


Medlem af Entomologisk Fredningsudvalg. 


Medlem af bestyrelsen for: 

Jydsk Forening for Naturvidenskab. 

Museumshøjskolen. 

Museumshøjskoleforeningen. 

Aarhus Entomologklub. 

Schjøtz-Christensens Mindefond til 31. marts. 

Poul Hansen 

Medlem af redaktionskomiteen for tids- 

skriftet Bioacoustics.


Medlem af bestyrelsen for Foreningen af 

Danske Kulturtidsskrifter. 

Frank Jensen 

Medlem af: 

Entomologisk Fredningsudvalg. 

Fagligt Udvalg under Danmarks Sportsfi- 

skerforbund. 


Peder Smertefris Fond til bevarelse af laksen i 

Gudenåen og Randers Fjord. 

Jydsk Forening for Naturvidenskab. 

Medlem af en arbejdsgruppe i Foreningen af 

Danske Naturhistoriske Museer om kon- 

servering. 

Repræsentant for de naturvidenskabelige 

museer i MusNet, et forum for udveksling 

af erfaringer og ideer. 

Tillidsrepræsentant for de ansatte magistre. 


Tillidsposter i Naturvejlederforeningen til 1. 

maj 2000: 

Formand for internationalt udvalg. 

Kontaktperson til International Ranger Fe- 

deration. 

Lokalredaktør for Midtjylland (Århus og Vej- 

le amter) med fast rubrik i Naturvejleder 

Nyt. 

Medlem af: 

Naturformidlergruppen i Århus. 

Museumsformidlere i Danmark. 


Medlem af: 

Skovrådet. 

Danmarks Naturfredningsforenings lokal- 

komité for Ry og Omegn. 

Skov- og Naturstyrelsens arbejdsgruppe 

vedr. etablering af fredning omkring Him- 

melbjerget. 

Det Grønne Kontaktudvalg. 

Styringsgruppen for Miljøstyrelsens pesticid- 

forskningsprojekt: Effekt af minimidler på 

planters kemiske forsvar og på planternes 

fødeværdi. 

Bestyrelsen for Dansk Mammalogisk For- 

ening. 

Redaktør af “Flora og Fauna”. 

Fra 1. april 1999 medlem af: 

Århus Amts Museumsråd og dettes forret- 

ningsudvalg. 

Sektorforskningens Direktørkollegium. 

Bestyrelsen for Foreningen af Danske Natur- 

historiske Museer. 

Formand for Afdelingsleder, dr. phil. Børge 

Schjøtz-Christensens og fru Kit Schjøtz- 

Christensens Mindefond. 

Tilforordnet ledelsesrepræsentant i det 

rådgivende forskningsudvalg for Natur- 

historisk Museum og Statsbiblioteket i 

Århus. 

Styringsgruppen for Dansk Pattedyratlas. 

Erling Mørch 

Medlem af bestyrelsen for Dansk Zoologisk 

Konservatorforening. 

Thorkild Munk 

Medlem af Entomologisk Fredningsudvalg. 


Formand for Danmarks Naturfredningsf- 

orenings lokalkomité for Rønde og Ebel- 

toft kommuner indil 30. oktober 2000. 

Medlem af bestyrelsen for den almennyttige 

fond “Solhvervfonden”. 

Nina Rehfeldt 

Revisor for Naturhistorisk Forening for Jylland. 

Henrik Sell 

Medlem af: 

Det rådgivende forskningsudvalg for Na- 

turhistorisk Museum og Statsbiblioteket 

i Århus. 

Naturformidlergruppen i Århus. 

Foreningen for museumsformidlere i Dan- 

mark. 


Naturvejlederforeningen for Danmark. 

Naturhistorisk Forening for Jylland. 

Lokalredaktør for Midtjylland (Århus og 

Vejle amter) af Naturvejleder Nyt. 

Toke Skytte 

Formand for Jydsk Forening for Naturvi- 

denskab. 

Revisor for Naturhistorisk Forening for Jyl- 

land, Flora og Fauna. 

Medlem af: 

Den naturhistoriske referencegruppe, da- 

nekræ-udvalget, under Statens Muse- 

umsnævn. 

Udvalg for Nyere Tid under Århus Amts 

Museumsråd. 

Plantedirektoratets snegleekspertudvalg. 

Redaktionskomiteen for Naturens Verden. 

39

40 

Ledelse og medarbejdere 1999-2000 

Museets bestyrelse 

Valgt af Jydsk Forening for 

Naturvidenskab: 

Docent, dr. odont. Svend Kaaber (formand) 

Lektor Vagn Nedergaard Jørgensen 

Valgt af Århus Byråd: 

Landpostbud Gunnar Blom 

Mejeriingeniør Sven Hansen 

Rådmand, lektor Hans Schiøtt (næstformand) 

Valgt af konsistorium ved 

Aarhus Universitet: 

Universitetsrektor, dr. phil. Henning Leh- 

mann 

Valgt af den biologisk faggruppe ved 

Aarhus Universitet: 

Professor Henrik Balslev 

Professor Volker Loeschcke (fra 1. april 1999) 

Lektor Thomas Secher Jensen (til 31. marts 

1999) 

Valgt af Naturhistorisk Forening 

for Jylland: 

Cand. scient. Jens Wolf Jespersen 

Studielektor Ernst Torp 

Udpeget af samarbejdsudvalget som 

medarbejderrepræsentant: 

Museumsinspektør Toke Skytte 

Forretningsudvalg 

Formand, Svend Kaaber, næstformand, Hans 

Schiøtt og professor Henrik Balslev. 

Daglig ledelse 

Bestyrelsens formand, Svend Kaaber, fun- 

gerede som direktør indtil 31. marts 1999 i 

samarbejde med et administrationsudvalg 

bestående af Ole Gissel og Toke Skytte. Tho- 

mas Secher Jensen tiltrådte som museumsd- 

irektør 1. april 1999. 

Medarbejdere 

Administration 

Ole Gissel, regnskabschef, til 31. oktober 2000 

Inge-Marie Høi, redaktionssekretær 

Thomas Kjeldsen, studentermedhjælper vedr. 

EDB, 1. februar 1999 - 31. januar 2000 

Tove Larsen, assistent, deltid, bogholderiet 

Jonna Pedersen, regnskabschef, fra 1. no- 


Lene Petersen, kontorassistent, deltid, om- 

stillingen 

Bibliotek 

Lillian Bohsen, korrespondent, deltid 

Philippe Provençal, ph.d., puljejob 28. januar 

- 21. november 1999 

Billetsalg og butik 

Erling Dochweiler, leder 

Linda Svendsen, medhjælper i puljejob, til 31. 


Amy Lehmann, medhjælper i fleksjob, fra 1. 

oktober 2000 

Weekends: 

Arne Skyt Eriksen 

Tove Wiegers 

John Støvring til 31. oktober 1999 

Rengøring, deltid 

Bente Bording, leder 

Kirsten Graversen 

Annette Hyllested 

Bodil Jensen 

Lone Jensen 

Ole Nørgaard Petersen 

Karin Rasmussen, puljejob til 30. april 1999 

Yvonne Øjenholt, til 20. februar 1999 

Udstillingsgruppen 

Theis Andersen, designer 

Charlotte Clausen, grafiker, forældreorlov til 

13. september 1999 

Kim Hjortshøj, snedker 

Bjørn Jakobsen, konservator 

Alex Jensen, tekniker 

Jan Gruwier Larsen, museumsinspektør, fra 

1. januar 2000 

Grethe Leth-Espensen, konserveringstekniker 

Erling Mørch, konservator, til 31. januar 2000

Allan Frank Nielsen, medhjælper, fra 1. 


Nina Rehfeldt, museumsinspektør, til 31. juli 


Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d. 

Øvrige medarbejdere, tegnestue, 

værksteder 

Erling Drejer, medhjælper, puljejob 

Jens R. B. Hansen, civilværnepligtig og vikar 

på tegnestuen til 10. september 1999 

Nick Møller, fotograf, deltid til 30. september 

2000, fuld tid fra 1. oktober 2000 

Bettina Nielsen, grafikerelev, Aarhus Tek- 

niske Skole, fra 7. august 2000 

Skoletjenesten og falkeøje 

Kåre Rolf Hansen, medhjælper, cicilværne- 

pligtig, fra 12. september 2000 

Ida Marie Jensen, lærer, naturvejleder, leder 

af falkeøje 

Allan Frank Nielsen, medhjælper, puljejob, til 

31. juli 2000 

Kirsten Petersen, studentermedhjælper, til 31. 

juli 2000 

Ole Kunnerup, studentermedhjælper, til 30. 

juni 2000 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d., leder 

af skoletjenesten 

Signe Søndergaard, studentermedhjælper, fra 

1. august 2000 

Rune Therkildsen, studentermedhjælper, fra 

1. maj 2000 

Hvirvelløse dyr 

Peter Gjelstrup, seniorrådgiver, cand. scient. 

Birthe Jacobsen, laborant 

Frank Jensen, museumsinspektør, cand. 

scient. 

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør, lic. 

scient. 

Toke Skytte, museumsinspektør, cand. scient. 

Tilknyttede sektionen 

Jane Andersson, puljejob 1. juli - 30. no- 


Lars Dyhrberg Bruun, civilværnepligtig til 

26. juni, studentermedhjælper fra 28. juni 


Kirstine Egebak, korrespondent, puljejob 

Morten D. D. Hansen, specialestuderende 

Karsten Hessellund, cand. scient., puljejob 18. 

maj -17. november 1999 

Peter Petersen, specialestuderende, til 10. 

april 1999 

Casper Rasmussen, civilværnepligtig, 10. fe- 

bruar - 1. juli 1999 

Søren Tolsgaard, entomolog, projektansat, 1.- 

31. juli og 1. oktober - 15. december 1999 

Volontører 

Jane Andersson 

Knud Juul, overlærer (sommerfugle) 

Poul Bondesen, museumsinspektør (mol- 

lusker) 

Lars Dyhrberg Bruun, stud. scient. (edder- 

kopper) 

Keld Mortensen, stud. scient. (vandinsekter) 

Søren Tolsgaard, entomolog (bredtæger og 

randtæger) 

Hvirveldyr 

Poul Hansen, seniorforsker, lic. scient. 

Philippe Provençal, ph.d., puljejob 28. januar 

- 21. november 1999 

Thomas Secher Jensen, museumsdirektør, lic. 

scient. 

Henrik Sell, museumsinspektør, ph.d. 

Samlinger 

Peter Gjelstrup, seniorrådgiver, tørsamlinger 

Bjørn Jakobsen, konservator, vertebratsam- 

lingen 

Frank Jensen, museumsinspektør, spritsam- 

linger 

Grethe Leth-Espensen, konserveringst- 

ekniker, vertebratsamlingen 

Thorkild Munk, cand. scient., entomologiske 

samlinger på Molslaboratoriet 

Henning Petersen, seniorforsker, samlinger 

på Molslaboratoriet 

Toke Skytte, museumsinspektør, skadedyrsu- 

ndersøgelser 

41

42 

Molslaboratoriet 

Lone Blicher Clothy, medhjælper, jobtræning, 

28. juni - 23. juli 1999 

Flemming Ejlersen, skovfoged, portner 

Birthe Engberg, rengøringsassistent, deltid, 

22. januar - 19. marts 1999 

Kirsten Meltofte Eriksen, afløser for køkken- 

leder, fra 20. januar 1999 

Karin Sonja Godtfredsen, servicemedarbejder, 

deltid, til 24. april 1999 

Anni Kjeldsen, laborant 

Ove Kühl, ferieafløser for Flemming Ejlersen 

i flere perioder 

Agnethe Høgh Mikkelsen, servicemedarbejder, 

deltid 

Tina Charlotte Pedersen, køkkenleder, deltid, 

til 30. april 2000 

Henning Petersen, seniorforsker, cand. mag., 

leder af Molslaboratoriet 

Vera Philippon, servicemedarbejder, deltid, 

fra 1. juli 2000 

Jette Raahauge, overassistent, deltid, kontor 

Anna Birgitte Raghner, laboratoriemedhjæl- 

per, puljejob 1. januar - 8. august 1999 og 

6. november 1999 - 1. september 2000, job- 

træning fra 2. oktober - 30. november 2000 

Søren Sørensen, laborant, puljejob til 31. 


Rigmor Ydell, servicemedarbejder, afløser, fra 

8. juni 1999 

Sara Høgh, køkkenleder, fra 21. juni 2000 

Thorkild Munk, entomolog, puljejob fra 3. 

januar 2000 

Hjørdis Stæhr, økonoma, 1.-15. maj 2000 

Projektansatte er anført ved de enkelte pro- 

jekter. 

E-mail-adresser 

Naturhistorisk Museum: nm@nathist.dk 

Molslaboratoriet: molslab@molslab.dk 

Skoletjenesten: skoletj@nathist.dk 

Biblioteket: musbib@nathist.dk 

Medarbejdere 

Theis Andersen: theis@nathist.dk 

Charlotte Clausen: charlotte@nathist.dk 

Erling Dochweiler: doch@nathist.dk 

Flemming Ejlersen: flemming@molslab.dk 

Peter Gjelstrup: pg@nathist.dk 

Poul Hansen: poulh@nathist.dk 

Tine Sussi Hansen: tine@nathist.dk 

Inge-Marie Høi: imh@nathist.dk 

Alex Jensen: alexj@nathist.dk 

Frank Jensen: fj@nathist.dk 

Ida Marie Jensen: ima@nathist.dk 

Thomas Secher Jensen: thomas.secher.jensen 

@nathist.dk 

Anni Kjeldsen: anni@molslab.dk 

Jan Gruwier Larsen: jgl@nathist.dk 

Grethe Leth-Espensen: glespe@nathist.dk 

Bettina Nielsen: bettinan@nathist.dk 

Jonna Pedersen: jp@nathist.dk 

Henning Petersen: hp@molslab.dk 

Lene Petersen: lenep@nathist.dk 

Henrik Sell: sell@nathist.dk 

Toke Skytte: tokes@nathist.dk

og Inge-Marie Høi. 

Tegning: Theis Andersen 

Layout: Charlotte Clausen 

Fotos: Naturhistorisk Museum 

Repro: Reproline, Århus 

Tryk: Special-Trykkeriet Viborg 

© Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 

Bygning 210, 8000 Århus C. 

Tlf.: 86 12 97 77 Fax: 86 13 08 82 

E-mail: nm@nathist.dk 

Hjemmeside: www.naturhistoriskmuseum.dk

Årsberetning 1999-2000 - Naturhistorisk Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?