Børn&Unge nr. 14 - Bupl

23. august 2012 43. årgang l www.boernogunge.dk
Børn&
unge14
Ny Nordisk Skole starter i vuggestuen
Rygskade var arbejdsskade
Børnereportere laver SFO-TV
Tema 12-23
Ytringsfrihed
6
10
28

2
Fokus på helhed og ressourcer fra 0-6 år med
ét pædagogisk IT-redskab der samler og giver mening
Tag din kollega med og oplev
Kompetencehjulet
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
-gør din hverdag le ere i arbejdet med:
• Alle læreplanens temaer
• Tidlig opsporing og inklusion
• Dokumenta on / Evaluering
• Tværfagligt samarbejde
• Kvalitetsoplysninger
Pædagogiske læreplaner
Konferencer a oldes:
Sjælland 11.10.12, 30.10.12 og Jylland 9.10.12 12
Tilmelding: www.legetek.dk eller tlf. 96352807 senest dage før
Ring evt. for præsenta on i din kommune
www.bupl.dk
Foto: Jens Hasse
indhold
BØRN&UNGE
Redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director
Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen,
journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther
Larsen, journalist Laura Philbert.
Korrektur ved Karen Altschul.
Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen
Telefon 3546 5100
Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø
Mail b&u@bupl.dk
Annoncer Marianne Földvary og Niels Juul Pedersen
Forside LLUSTRA
Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der
indsendes uopfordret.
Udgiver
Først ingenting,
så stor erstatning
Et forkert løft ødelagde
Susanne Henny Jakobsens
ryg. Først afviste Arbejdsskadestyrelsen
sagen, men
BUPL ankede sagen.
Susanne fik
10
sine penge –
men har stadig
ondt i ryggen.
nyheder
4 Kort nyt
6 Manifest for Ny Nordisk Skole vedtaget
8 LP er indsatsen
9 Uro om dagpenge
10 Stor erstatning for rygskade
øjeblikket
24 Rullende læreplaner
inspiration
28 Børnene er journalister på SFO-tv
34 Guide: Bedre trivsel i hverdagen
faste sider
26 Opslagstavlen
32 Generalforsamlinger
38 Nye fagbøger
39 Tegneserie
41 Børnebøger
42 Nyt fra Facebook
43 BUPL MENER
Som ansat burde man være forpligtet til
at sige sin mening i alle tilfælde, hvor ens
ekspertise påkalder det.
Forretningsudvalgsmedlem Tonny Andersen
Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen,
næstformand Birgitte Conradsen, konst. hovedkasserer
Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan
Baumann,Lasse Bjerg Jørgensen, Lis Pedersen, Tonny
Andersen
Tryk Stibo Graphic
Kontrolleret oplag: 66.726 ISSN: 0006-5633
Udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25,
32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51.
Ved problemer med levering kan du sende en mail til
levering@bupl.dk
tema
28
»Der er
nogle, der bliver
lidt generte, når de
skal sige noget. Så
skal man hjælpe dem i
gang.«
Emil, ni år, journalist på SFO-tv,
Dueholmskolen SFO,
Mors.
SFO-tv for
børn og voksne
Børnene er journalister
og kamerafolk.
De laver indslag
om aktiviteter,
udflugter, og hvad
der ellers sker i
Dueholmskolens
SFO. Og forældrene
elsker at kunne følge
med i SFO-livet.
19
»Det er op til ledelsen at skabe et mentalt
skifte på arbejdspladsen, så medarbejderne
atter tør udtale sig.«
Rasmus Willig, lektor ved Roskilde Universitet.
Foto: Jakob Carlsen
34
Nye veje til
trivsel
Ny håndbog har samlet
40 eksempler på metoder
fra pædagogernes
hverdag, som fremmer
trivslen. Guiden viser, hvordan
du med kammerathjælp
og temakasser kan forbedre
børnenes hverdag. Foto: Anders Bach
Ytringsfrihed
12 Intro
overblik
14 Mundkurven bliver strammet
Pædagogerne tør ikke ytre sig offentligt
af frygt for konsekvenserne.
16 Leder ville ikke bøje sig
Hellere risikere jobbet end undskylde
læserbrev, tænkte leder og stod fast.
19 Frem med kritikken
Selvcensur fører til stress og udbrændthed,
advarer forsker.
22 Kend reglerne
Så længe du udtaler dig på egne vegne,
har du udstrakt ytringsfrihed.
3

4
Fo
POTENTIALE HUSET
Udvikling for personalegrupper
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
www.potentialehuset.dk
Tlf. 42151515
Teamudvikling og individuel ledercoaching
Forandringsprocessor, lederrollen, fælles værdier
Coachkursus for dig med ledelsesansvar
Vil du være med til at forandre?
Ny Nordisk Skole handler om forandring. Om at gøre alle
dygtigere. Om at inspirere pædagoger, lærere og ledere
til at skabe dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser
med høj faglighed, fællesskab og det bedste fra vores
nordiske, pædagogiske traditioner.
Ny Nordisk Skole handler om alt det, vi ikke først og
fremmest kan forandre med love, bekendtgørelser og
flere penge. Det handler om medejerskab.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini
inviterer til seks stormøder i september 2012 rundt om
i Danmark sammen med formandskabet for Ny Nordisk
Skole, Lars Goldschmidt, DI, og Dorte Lange, DLF.
Vær med til at forandre. Tilmeld dig på nynordiskskole.dk
For mange fejl i Rebild
Beslutningen om at kulegrave sagsbehandlingen i Rebild
Kommune har nu vist sig velbegrundet. Foreløbig er 108
familiesager gennemgået, og der er konstateret fejl i 78
procent af dem, skriver Nordjyske. Alle kommunens godt
700 åbne sager på området skal gennemgås i samarbejde
med Social- og Integrationsministeriets Task Force.
I Rebildsagen blev en 56-årig far idømt forvaring for seksuelle
overgreb begået mod syv af sine egne børn og to
andre børn.
61 %
af børnehavebørnene kan ikke kan lide at sidde
på toilet, mens der er andre børn i det samme
rum. Det viser en undersøgelse, som Børnerådet
har lavet blandt 1143 børnehavebørn, primært i
alderen fem-seks år.
Mænd er vilde med
outdoor
I
Horsens har man knækket koden til at få flere mænd
til at søge pædagoguddannelsen. Typisk er andelen
af mænd 20 procent, men på outdoorpædagoguddannelsen
i Horsens VIA University College er cirka hver anden
studerende mand.
Sådan har det været, siden uddannelsen startede i 2009,
og kønsfordelingen gælder også for de nyeste optagelsestal
fra august 2012.
»Det er en glædelig udvikling og betyder jo, at børn
og unge i landets dagtilbud får flere mænd at spejle sig
i,« siger uddannelsesleder Jens Norup Simonsen, der beskriver
de studerende på uddannelsen som kvinder med
krudt i bagdelen og fyre med dolk i bæltet.
Jes Peter Mikkelsen, 29 år, begyndte outdoorpædagoguddannensen
i 2010. Han mener, det er den praktiske
tilgang til pædagogfaget og lovning på blandt andet sport
og udendørsaktiviteter, der tiltrækker mændene.
»Vi er de pædagoger, der vil ud med børnene og klatre
i træer, løbe orienteringsløb, bestige et bjerg eller lave
mad over bålet,« siger han.
Foto: Jes Mikkelsen
»Fra 1. januar vil et par tusinde arbejdsløse
hver uge miste retten til
dagpenge. Kan De Radikale virkelig
holde til det. Jeg er sikker på, at de
må give sig.«
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til Jyllands-Posten.
Regeringens støtteparti Enhedslisten fastholder
presset på regeringen og vil have
dagpengestramningerne rullet tilbage. 1. juli
trådte nye regler i kraft, der halverer dagpengeperioden,
så den nu kun er to år. Samtidig
er det også blevet sværere at genoptjene
Færre fyringer i sommeren 2012
Antallet af pædagoger, der bliver fyret fra
deres job, er de seneste fem måneder faldet.
Det viser nye tal fra BUPL. Juli måned i år
er den måned siden januar 2010, hvor færrest
pædagoger er blevet fyret.
I år blev 834 pædagoger fyret i perioden april-
juli, mens tallet i 2010 og 2011 var henholdsvis
989 og 1150. I juli blev kun 99 pædagoger fyret
mod 168 og 197 i juli 2010 og 2011.
Hos BUPL håber man, at sommerens fal-
dende antal fyringer er begyndelsen på en
tendens.
»Grundlæggende har vi alt for mange afske-
digelsessager blandt andet på grund af syg-
dom, så hvis det faldende antal fyringer hen
over sommeren er en tendens, der fortsætter,
Antal sager
retten til dagpenge. Men økonomiminister
Magrethe Vestager afviser Enhedslistens
krav. Der bliver ingen lempelser på dagpengeområdet,
fastslår hun.
Læs også ’Uro om strammere regler’ side 9
kan vi kun være glade,« siger Lis Pedersen,
forretningsudvalgsmedlem hos BUPL.
Normalt svinger antallet af fyringer pr. må-
ned i løbet af sommerperioden, men i år er
antallet faldet siden marts. BUPL har i starten
af august modtaget langt færre afskedigelses-
sager end normalt, og det glæder Lis Pedersen.
»Man kan håbe, at når antallet af afskedi-
gelser de sidste par måneder er gået nedad, så
er det fordi, man rundt omkring gør sig umage
for at tage fat om problemerne på arbejdsplad-
sen. At man laver nogle tiltag, som gør, at man
kan fastholde folk på arbejdsmarkedet, og at
det ikke kommer dertil, hvor folk skal fyres
for eksempel på grund af sygdom,« siger hun.
JHl
Kurven knækker. Antallet af afskedigelser falder endelig og har gjort det fem måneder i træk.
600
500
400
300
200
100
0
Januar - 2010
Februar
Udviklingen i afskedigelsessager 2010-2011-2012
(Tidspunktet for modtagelse af sindetskrivelsen)
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Januar - 2011
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Januar - 2012
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
Alle sager
kort nyt
Pengene går
ikke til pasning
Pengene skal egentlig bruges
til at løfte kvaliteten i daginstitutionerne.
Men i Sønderborg
Kommune vil de fleste penge ikke
komme børnene til gavn. 15 af
24 millioner kroner, der skulle
bruges på daginstitutionerne,
vil blive brugt til noget andet,
skriver JydskeVestkysten.
Regeringen og kommunerne
har ellers aftalt at bruge 500 millioner
kroner til kvalitet i daginstitutionerne
næste år. Men pengene
er givet som et generelt tilskud til
kommunerne og er ikke øremærket
til institutionerne.
Derfor kan
»Restbeløbet vil Sønderborg Kom-
vi ikke lægge i mune sagtens
bruge pengene
kommunekas-
på noget andet.
sen. Så er der
Formand for
ingen mening i,
Børne- og Ud-
at vi får penge til
dannelsesudval
at højne kvaliteget Tage Petersen
ten.«
(V) begrunder
Jørn Lehmann Petersen, indstillingen
Sønderborg Kommune med, at kommunen
er i fare for at
overskride servicevækstrammen.
»Vi risikerer at blive straffet.
Derfor foreslår vi også at bruge
nogle af pengene på anlæg, hvor
det ikke er så presset, som hvis vi
brugte dem på drift,« siger han til
JydskeVestkysten.
Blandt andet vil man bruge 1,8
millioner kroner de næste to år på
at bygge vuggestuer i halvtomme
børnehaver.
Næstformand Jørn Lehmann
Petersen (S) er ikke vild med forslaget.
»Vi har ikke taget stilling til,
om vi vil bruge de 1,8 millioner på
anlæg, men restbeløbet vil vi ikke
lægge i kommunekassen. Så er der
ingen mening i, at vi får penge til
at højne kvaliteten,« siger han.
Pressefoto
5

6
Ny Nordisk skole
Skolen skal
finde sine
ramsløg
På årets Sorø-møde blev der vedtaget et
manifest for Ny Nordisk Skole, som også
omfatter børnehaver og vuggestuer. Indholdet
skal skabes af blandt andre lærere
og pædagoger. Griber de professionelle
ikke bolden, falder projektet til jorden.
Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Thomas Tolstrup
En gruppe kokke har for længst gjort det. De
satte sig sammen og skrev et manifest for
det nye nordiske køkken, og siden voksede den
ene succesfulde restaurant efter den anden
frem. Manifestets 10 punkter nævner intet
om konkrete ingredienser. Til gengæld skal
råvarerne kombineres på nye måder.
Den opskrift har undervisningsverdenen
kopieret. På det årlige Sorø-møde, hvor børne-
og undervisningsministeren inviterede
eksperter, politikere og praktikere til at diskutere
uddannelse, vedtog man manifestet
for Ny Nordisk Skole. Ligesom kokkene ikke
skrev om ramsløg, salturt eller havtorn, er
der ikke nævnt undervisningsmetoder i det
10 punkt lange manifest.
Udgangspunktet er en enighed om, at
problemerne med blandt andet unge, der
forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter,
og frafald i ungdomsuddannelserne
er så store, at der skal gøres noget. Hvad det
præcis skal være, vil man ikke bestemme fra
centralt hold. Den del overlades til blandt andre
lærere og pædagoger, forklarer Lars B.
Goldschmidt, direktør for Dansk Industri og
formand for dialoggruppen for Ny Nordisk
Skole, der i tiden op til Sorø-mødet har arbejdet
med konceptet.
»Der er enighed om, at der er brug for at
gøre noget inden for de eksisterende rammer,
og at det skal gøres ude i institutionerne. Fra
centralt hold kan man ikke sikre sig, at der
sker noget. Medarbejderne bestemmer selv,
om de vil have udvikling,« siger han.
»Det er et fælles udviklingsprojekt,
hvor vi vil skabe et læringssyn
på tværs af de forskellige institutioner.
De fagprofessionelle
kommer til at skabe udviklingen i
fællesskab.«
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini
Børne- og undervisningsminister Christine
Antorini (S) fremhæver, at initiativet ikke er
topstyret, og at institutionerne aktivt skal
søge for at være med.
»Jeg håber, at pædagoger og lærere oplever,
at de reelt kan være med til at forandre noget.
Der har i lang tid og med rette været en opfattelse
af, at nye initiativer er blevet presset
ned over lærere og pædagoger fra toppen. Her
kommer de professionelle til at skabe de nye
initiativer selv. Lokale samarbejdsprojekter,
der vokser op nedefra, kan løfte meget mere,
end vi nogensinde vil kunne fra toppen. Men
det står og falder med, at pædagoger, lærere
og andre interessenter omkring børnene går
aktivt ind i projektet,« siger hun.
arbejdet begynder i vuggestuen. BUPL’s
formand, Henning Pedersen, medgiver, at
projektets succes afhænger af, at lærere og
pædagoger griber bolden.
»Tingene er vendt lidt på hovedet, så i stedet
for at man fra centralt hold prøver at styre
indholdet, er det nu de professionelle, der skal
skabe det. Det er rigtig fornuftigt. Der findes
stor viden lokalt, og den skal bredes ud i lokalt
samarbejde,« siger Henning Pedersen og
understreger, at samarbejdet også inkluderer
forældre og det lokale foreningsliv.
Set fra Henning Pedersens bord er det vigtigste
ved Ny Nordisk Skole hele tænkningen
bag.
»Det handler om inden for rammen at sikre
børn fra 0 til 18 år de bedste muligheder. Der
er sat fokus på, at arbejdet begynder i vuggestuen,
ikke først når børnene begynder i
skolen,« siger han.
Christine Antorini er enig.
»Det er i virkeligheden ’Ny Nordisk Skole og
Dagtilbud’. Det er et fælles udviklingsprojekt,
dagtilbud skal også være en del
af Ny Nordisk skole. Her er det
børne- og undervisningsminister
Christine Antorini, der udlægger
det nye nordiske.
hvor vi vil skabe et læringssyn på tværs af de
forskellige institutioner. De fagprofessionelle
– lærere og pædagoger – kommer til at skabe
udviklingen i fællesskab,« siger hun.
medejerskab er obligatorisk. Om det
enkelte barn, den enkelte lærer eller pædagog
mærker forskel på før og efter Ny Nordisk Skole
kommer til at variere, alt efter hvor man er
ansat. Projekterne skal være lokale og passe
til de lokale forhold. Derfor er der ingen krav
om, at daginstitutioner eller skoler skal tilslutte
sig det nye initiativ. Vil en institution
være med, skal den til gengæld leve op til
visse spilleregler.
målet er at lære af hinanden. Derfor
skal man indgå i netværk, som består af
mindst tre institutioner. Og der skal være,
hvad man i ministerielt sprog kalder ’institutionel
spredning’. Det vil sige, at et netværk
ikke må bestå af tre skoler eller tre børnehaver.
Til gengæld kan det være to skoler og
en børnehave.
Selvom Ny Nordisk Skole lægger initiativet
væk fra ministerkontoret og ud i skoler og daginstitutioner,
frygter Christine Antorini ikke,
at projektet viser sig at være varm luft. Hun
Målene for ny nordisk skole (0 til 18 år)
1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel
viden og praksis.
spilleregler
Skal din arbejdsplads være Ny Nordisk Skole eller Daginstitution skal den
tilslutte sig manifestet for Ny Nordisk Skole og leve op til tre spilleregler:
1. forpligtende medejerskab
Mindst 85 procent af medarbejderne på skolen eller institutionen skal være
med på projektet. Og så skal skoleledelse, skolebestyrelse og kommunalbestyrelse
også være med.
2. Vi lærer af hinandens institutioner på tværs
Der skal være mindst tre institutioner med i et netværk, og det må ikke kun
være tre skoler. Det kan være for eksempel to skoler og en børnehave eller en
erhvervsskole.
3. lokal forankring og inddragelse
Det lokale netværk skal selv udarbejde sin lokale version af manifestet fra
Sorø. Forældre og elever skal inddrages. Og så skal det lokale netværk hvert
år gennemføre mindst ét fælles forandringsprojekt for netværket.
henviser til skoleverdenens for tiden store
inspirationskilde, som er Ontario i Canada.
Her har man gode erfaringer med at opstille
få klare mål, som skoler arbejder hen imod
på vidt forskellige måder.
Samtidig er det frivilligt at være med.
»Man skal aktivt ansøge om at være med
og samtidig definere et konkret forandringsprojekt,
og så kommer der også politiske initiativer.
I efteråret fremlægger vi et udviklingsprogram
i forhold til daginstitutionerne.
Det kommer for eksempel til at handle om
pædagogisk ledelse. Den politiske dagsorden
kan man spille med på i udviklingsprojekterne.
Samtidig har der i forbindelse med de
pædagogiske læreplaner været meget fokus på
børnenes sproglige kompetencer, men ikke
så meget på deres motoriske udvikling. Det
er også et område, hvor der kunne være muligheder,«
siger hun.
Christine Antorini forudsiger, at det vil
være spændende at arbejde i en institution,
der er med i projektet.
»Der skal være et stort medejerskab i institutionen.
85 procent af medarbejderne i en
institution skal sige ja til at deltage, ellers
kan institutionen ikke være med. Og ud fra
de samtaler, jeg har haft med pædagoger, er
der stor interesse. De vil gerne spille en aktiv
rolle,« siger hun.
Den vurdering deler Henning Pedersen.
»Pædagoger og lærere har en ukuelighed
og gør det så godt som muligt inden for rammerne,
så det er allerede i gang, men måske
kan det her hjælpe dem til at snakke bedre
sammen og udvikle nye måder at samarbejde
på,« siger han.
Ny Nordisk Skole kommer hverken til at
betyde flere eller færre pædagoger i skolen.
»Pædagogerne er allerede en del af folkeskolen.
Det er heller ikke det vigtige. Det centrale
er, at man kommer til at indgå i nye
relationer, og at alle har fokus på, hvordan
man gør det bedst muligt for det enkelte barn.
Lærerne kan ikke løfte opgaven alene, og det
kan pædagogerne heller ikke,« siger Henning
Pedersen.
Han understreger, at kommunerne er en
vigtig medspiller i projekterne.
»Man kan støde på begrænsninger, som
gør, at man er nødt til at få ny viden. Så kan
kommunerne bidrage med efteruddannelse,
ligesom de kan sørge for, at forskere kan deltage
i udviklingsprojekter,« siger Henning
Pedersen. n
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 7

8
evAlueriNg dAgpeNge
har gået sin sejrsgang
på skoler og i institutioner lan-
LP-modellen
det over, men også i klubberne
kan modellen bidrage positivt til løsning af
hverdagens problemer.
Det viser en midtvejsevaluering af Roskilde
Kommunes arbejde med at implementere LPmodellen
i kommunens klubber.
I Roskilde Kommune har klubberne siden
efteråret 2011 arbejdet med LP-modellen, og
det giver pote. Roskildes klubbørn er overvejende
glade og tilfredse med deres klubber,
og klubpædagogerne er nået langt i arbejdet
med at indføre systematiske pædagogiske
analyser af klubmiljøet og deres egen praksis.
»Langt de fleste børn er glade for at gå i klub,
og det er jo godt, men der er stadig områder,
når man kigger i rapporten, hvor man kan
gå ind og arbejde videre,« siger Lene Dahl,
der er klubkonsulent i Roskilde Kommune.
plads til forbedringer. Rapportens evaluering
af LP-arbejdet i klubberne indtil nu
peger særligt på tre fokuspunkter, som klubberne
bør arbejde videre med: LP-gruppernes
størrelse, tovholdernes funktion og uddannelse
og opfølgning på rapportens resultater.
I hver klub samles pædagogerne jævnligt i
én LP-gruppe, hvor tovholderen har til opgave
at styre samtalen, når gruppen laver systematiske
pædagogiske analyser af problemer
i klubben.
Nogle klubber har 4-5 pædagoger, mens an-
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
LP er indsatsen
Klubberne i Roskilde Kommune har siden efteråret
2011 arbejdet med LP-modellen. Resultaterne
er positive, men det tager tid at vænne sig til en
ny arbejdsform, og der er stadig masser at arbejde
med, viser evaluering.
Af Julie Hardbo Larsen, jhl@bupl.dk
dre har omkring 20. Hvor der i de små klubber
næsten er for få pædagoger til en LP-gruppe,
er der i de store klubber så mange pæda goger,
at det kan være svært at samles alle på en
gang.
De adspurgte tovholdere giver i undersøgelsen
udtryk for, at de ikke altid har
følt sig klædt ordentligt på til tovholderrollen.
Tovholderne er primært klubbernes
sous chefer, hvor nogle tidligere har fået en
egentlig tovholderuddannelse, mens andre
blot har fået et endagskursus i forbindelsen
med indførelsen af LP-modellen.
»Vi er i gang med et læringsår, og det er
vigtigt, at alle hører det samme. Vi fortsætter
LP-grupperne, som de er nu, resten af året,
og så vil vi kigge på, hvad vi fremover kan
gøre bedre,« siger Lene Dahl.
»Vi diskuterer LP-gruppernes størrelse,
og i forhold til tovholderfunktionen er vi allerede
nu i gang med, sammen med SPR, at
kigge på, hvordan vi laver uddannelse for nye
tovholdere, og hvordan vi opkvalificerer de
tovholdere, vi allerede har.«
endnu gladere børn og unge. Selvom
de 639 adspurgte klubbørn generelt er glade
for deres klubber, peger rapporten på vigtigheden
af, at man i klubberne nu forholder sig
til resultaterne af rapportens undersøgelse
af børnenes opfattelse af klubbernes miljø.
Her er særligt to resultater bemærkelsesværdige.
35 procent af børnene føler kun af og til,
sjældent eller aldrig, at det er deres klub, og
to ud af fem børn oplever, at der af og til, ofte
eller altid er andre børn, som bestemmer eller
driller for meget.
Lene Dahl påpeger, at mange klubber lige
nu studerer rapportens resultater for fremover
at kunne gøre klubmiljøet endnu bedre.
»Om et år laver vi undersøgelsen igen, og
så skulle tallene gerne være bedre. Vi har en
forventning om, at arbejdet med LP-modellen
rykker ved resultaterne. Vi laver ikke en ekstra
indsats på baggrund af rapporten. LP er
indsatsen for at rykke ved de her problemer,«
siger Lene Dahl. n
lP-Modellen
LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk
analyse) er udviklet af professor Thomas
Nordahl fra Høgskolen i Hedmark.
Medarbejdere, der arbejder med LP-modellen,
skal ved systematisk at analysere
problemer i institutionen blive opmærksomme
på, hvilke opretholdende faktorer, der
udløser, påvirker og opretholder problemer i
hverdagen.
I LP-grupperne findes de opretholdende
faktorer, og problemerne beskrives. Der
igangsættes initiativer, som skal ændre de
opretholdende faktorer og dermed fjerne
problemet. Efter noget tid evaluerer pædagogerne,
om initiativerne har virket.
Uro om strammere regler
Tusinder står til at ryge ud af dagpengesystemet til næste år.
Efter massiv kritik af de nye regler lover beskæftigelsesministeren
hjælp til de ramte. Men reglerne bliver ikke ændret.
Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk, og Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk
Ondets rod består stadig. Dagpengeperioden
er fremover kun på to år, og optjeningsperioden
bliver fordoblet til et års fuldtidsarbejde.
En uges mediestorm, der fik næring af kritiske
røster i Enhedslisten og SF, endte med et
krisemøde fredag den 17. august. Her havde
beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
inviteret blandt andre LO, FTF, Dansk Arbejdsgiverforening
og Kommunernes Landsforening
til at hjælpe med at finde en løsning, så tusinder
af arbejdsløse kan undgå at ryge ud af dagpengesystemet.
I sidste uge offentliggjorde A-kassernes Samvirke
en prognose, der viste, at 2.400 arbejdsløse
fra årsskiftet hver måned står til at miste deres
dagpenge. Det fik såvel Enhedslisten som SF til at
kræve ændringer i de stramme dagpengeregler,
som VK-regeringen i 2010 fik vedtaget med støtte
fra De Radikale.
Med de nye regler kan man kun få dagpenge i
to år, og det er en halvering i forhold til tidligere.
Samtidig er det blevet dobbelt så svært at optjene
retten til dagpenge, når man først er røget ud
af systemet. Nu skal man arbejde 1.924 timer,
svarende til et års fuldtidsarbejde, i løbet af tre
år, før man igen er berettiget til dagpenge.
Finansloven sidste år gav dog op til seks måneders
ekstra dagpenge til folk, der ellers havde
mistet dagpengene fra 1. juli til 31. december 2012.
Den kortere dagpengeperiode på to år kommer
også til at ramme pædagogerne. A-kassernes
Samvirke anslår, at 264 pædagoger om året vil
miste retten til dagpenge.
står fast. Økonomiminister Magrethe Vestager
(R) står fast på stramningerne.
»Jeg mener ikke, at man skal ændre på reglerne.
I stedet skal man gøre sit alleryderste for
at gøre det, der skal til for at få folk tilbage på
arbejdsmarkedet,« siger Margrethe Vestager til
Jyllands-Posten.
Og på krisemødet havde beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen heller ikke sat hverken
dagpengeperiode eller optjeningskrav til diskussion.
I stedet er ministerens ambition at hjælpe
så mange som muligt af de arbejdsløse, der vil
falde udenfor dagpengesystemet fra januar.
kynisk politik. BUPL’s formand Henning Pedersen
er ikke tilfreds med resultatet af krisemødet.
»Problemet er jo skabt af dagpengereformen.
Man troede, der ville komme vækst og dermed
mulighed for flere job eller uddannelsesmuligheder
for de arbejdsløse, men det er jo gået stik
modsat, og derfor er det kynisk ikke at ville ændre
systemet nu,« siger Henning Pedersen, der håber,
at regeringen vågner op før 1. januar, hvor folk
begynder at miste deres dagpenge.
»Vi kommer til at se nogle, der mister deres
forsørgelse og må gå fra hus og hjem. Jeg savner
stadig svar på, hvad man vil gøre i den situation,«
siger Henning Pedersen. n
Foto: Colourbox
På 15 sekunder
forvandles skabet til
dejlige sovepladser.
Se hvor nemt det er
på:
www.thysen-nielsen.dk
eller ring på: Tlf. 43 64 72 12
Walter Zeballos
25 års jubilæum
Walter har været ansat
i Børnegården i Sundby
i 25 år, hvor han i dag
er klyngeleder for 5
institutioner. Ved siden
af sit arbejde har Walter
samtidig været faglig
aktiv i BUPL, hvor
han også har bestridt
forskellige tillidsposter.
I den anledning afholder
institutionen reception
Fredag 31.august
fra kl.13-17
I Børnegården i Sundby,
Moselgade 21,1sal
2300 Kbh.S
Vi ønsker at se tidligere
kollegaer samarbejdspartnere
fra andre
institutioner samt andre
faglige aktive fra BUPL
til dine nøgler
bestil på:
www.bupl.dk/
butikken
eller ring
3546 5204
9

10
ArbejdsskAde
Rygskadet pædagog
fik stor erstatning
Pædagog Susanne Henny
Jakobsen blev varigt rygskadet,
da hun skulle montere
autosæder i en minibus.
Arbejds skadestyrelsen
afviste hendes sag, men da
BUPL ankede sagen, fik hun
en stor erstatning.
Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk / Foto: Jens Hasse
En campingferie er, hvad energien rækker til, efter at Susanne Henny Jakobsen fik en varig rygskade.
Ferien er slut for de fleste. Også for 56-årige
Susanne Henny Jakobsen, der denne
sommer har tilbragt en uge med børn og bør-
nebørn på camping i Ebeltoft. Det er, hvad
energien rækker til, efter Susanne for tre år
siden var ude for en arbejdsulykke, mens hun
var ansat som pædagog på Bødkergården, en
institution for fysisk og psykisk handicappede,
der ligger i Østervrå i Nordjylland.
»Med campingvognen bestemmer vi selv,
hvor langt vi rejser, og vi kan bare køre vognen
hjem og gøre den ren, når vi vil. Kan vi ikke
pakke ud på én dag, kan vi gøre det på fire. Sådan
har jeg lært at leve,« siger Susanne Henny
Jakobsen, der efter arbejdsulykken hver dag
døjer med store smerter i ryggen, lænden og
det venstre ben.
Smerterne lægger ikke alene en dæmper
på ferierne. Også dagligdagen er præget af
mange hvilestunder og stille aktiviteter som
læsning, strikning eller se fjernsyn. Huset
hjemme i Tårs er desuden blevet ommøbleret
med et nyt køkken, hvor hylder er afløst af
lutter skuffer, og opvaskemaskinen og ovnen
er kommet op i højde, så Susanne ikke behøver
at bøje sig ned for at bruge hvidevarerne.
En god, blød stol er blevet indkøbt, og så har
hun og husbonden fået ny bil med skydedør.
»Jeg kunne ikke komme hverken ind eller
ud af den gamle Passat,« fortæller Susanne,
der stadig ikke forstår, hvordan hun kørte
bilen hjem fra arbejde den dag, ulykken skete.
sidste arbejdsdag. Den 31. august 2009
havde ellers været en god dag. Sidste opgave
før fyraften for sikkerhedsrepræsentanten
og pædagogen Susanne bestod i at montere
autostole samt fastspænde en gruppe fire- og
femårige børn i den taxa, som skulle køre
dem hjem til forældrene. Taxaen var en af
de små minibusser, som en voksen person
ikke kan stå oprejst i. Lettere foroverbøjet gik
Susanne og chaufføren i gang med at løfte
først fem autostole og en kørestol og så i alt
seks børn ind i bilen. Men da Susanne i den
akavede stilling begyndte at sætte børnene
op i autostolene, gik det galt.
»Hvad det præcis var for en bevægelse, jeg
lavede i et af de løft, ved jeg ikke. Jeg kan
kun sige, at jeg nær aldrig var kommet ud af
den bil igen, og at jeg nær aldrig var kommet
hjem, og at jeg ikke har lavet noget siden,«
siger Susanne, der længe efter alligevel troede,
at hun ville komme sig.
»Sygehusets fysioterapeuter sagde det, og
min læge sagde, at jeg bare skulle tage noget
smertestillende, og så gik det snart over. Og
det var godt for mig, at de holdt modet oppe,
for hvis jeg allerede dengang havde fået at
vide, at det var min sidste arbejdsdag, så tror
jeg, jeg var gået til,« siger Susanne, der trods
håb om bedring huskede at anmelde skaden
til arbejdsskadestyrelsen.
»For det blev jo ikke bedre. I de første tre
måneder lå jeg bare på maven på stuegulvet.
Jeg sov der også nogle nætter. Jeg havde ondt,
bare jeg trak vejret, og at bøje mig ned for at
komme på toilettet var en pinsel af en anden
verden, og min mand måtte hjælpe. Det var
forfærdeligt, og flere gange troede jeg, jeg
skulle dø,« siger Susanne, der havde mere
elendighed i vente.
sagen afvises. Susanne fik mange og efterhånden
mere foruroligende breve fra Arbejdsskadestyrelsen,
og det fik hende til at
kontakte BUPL. Det blev hun glad for. Fredag
den 29. januar 2010 ved middagstid havde posten
lige været forbi med et brev fra Arbejds-
skadestyrelsen, dateret dagen før. Det var en
afvisning af hendes sag.
»Jeg stod stadig med brevet i hånden, da
min sagsbehandler fra BUPL ringede. Min
verden var lige faldet fuldstændig sammen,
og derfor var det som at få et opkald fra en
frelsende engel. ’Har du fået brevet,’ spurgte
min sagsbehandler, der selv sad med det. Og
hun sagde, at jeg ikke skulle lade min weekend
ødelægge, og at vi bare ankede sagen,«
fortæller Susanne.
Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen som en
arbejdsulykke med begrundelsen, at ulykken
ikke er omfattet af loven, fordi løftet, som
Susanne foretog i minibussen, og de forhold
skaden skete under, ikke kan medføre den
diskusprolaps, som hendes egen læge havde
stillet diagnose om i anmeldelsen.
’Løft af personer eller ting (her en autostol,
red.) med en vægt på op til 12 kilo kan ikke
medføre diskusprolaps i lænden’, lød det i
afgørelsen.
djævelsk detalje. Men djævlen ligger som
bekendt i detaljen, og da BUPL undersøgte
Susannes sag nærmere, viste det sig, at lægen
havde stillet diagnosen uden hverken at scanne
eller røntgenfotografere Susanne. BUPL
ankede derfor sagen med den begrundelse,
at Susanne slet ikke havde en diskosprolaps,
men rygsmerter, og at hun ikke havde foretaget
et enkelt løft, men mange løft af samlet
set mange kilo i form af flere autostole og
flere børn.
Kriterierne for anerkendelse af rygsmerter
er ikke lige så skrappe, som ved diskusprolaps.
Ankestyrelsen gav medhold i anken, og da
sagen efterfølgende gik om i Arbejdsskadestyrelsen
blev Susanne sendt til en speciallæge,
som stillede den nye diagnose ’traumatisk
lumbago-ischias’ – eller lændehold på moderne
dansk. Det var i juni 2010.
»Speciallægen kiggede mig i øjnene og
sagde: ’Tilstanden er stationær, og det bliver
aldrig bedre.’ Og så var jeg færdig med at tro
på det,« siger Susanne, der i september 2010
fik skaden anerkendt som en arbejdsulykke.
stor erstatning. Efter Arbejdsskadestyrelsens
anerkendelse skulle erstatningens
størrelse udmåles. Susanne fik tilkendt en
økonomisk godtgørelse for den nedsatte bevægelighed
og smerterne i ryggen på 10 procent
– såkaldt varigt mén. Og først for nylig,
i april 2012, blev hendes erstatning for tab af
erhvervsevne endeligt fastsat til, at hendes
arbejdsevne og mulighed for at tjene penge
er nedsat med 75 procent. Samlet set udløser
procenterne en klækkelig erstatning, som
Susanne ikke ønsker at offentliggøre størrelsen
på – kun at det er mange penge. Pengene
fjerner da heller ikke de daglige smerter, men
de giver brød på bordet.
»Det er store beløb at få i ét hug, men det
er jo penge, der skal hæves af, for at man kan
eksistere. Man kan ikke gå ud og slå til Søren,
for jeg får ikke en arbejdsindtægt igen. Erstatningen
skal række helt til pensionen, og set
i det lys, sætter jeg stadig penge til. Men det
hjælper da, at man ikke oven i smerterne skal
bekymre sig om økonomien,« siger Susanne,
der også er tilkendt førtidspension på grund
af arbejdsskaden..
Hun har også fundet en måde at tackle
skaden på, for som hun siger, må man altid
se positivt på livet.
»Mit liv forandredes i et splitsekund. Der
blev simpelthen slukket for kontakten, og det
var hårdt at komme ovenpå igen. Men som
sagen skred frem, fandt jeg ud af, at jeg godt
kan overleve i det. Jeg kunne også have fået
stillet diagnosen kræft og fået at vide, du har
så og så lang tid at leve i. Det her er jo ingen
dødsdom, jeg har bare ondt,« siger Susanne.
En ting er dog stadig svær at acceptere.
»Jeg har ikke kræfterne til at passe mine
børnebørn en hel dag og løfte dem og skifte
dem. Men så er det dejligt, at de vil med på
campingferie,« siger hun. n
!
Vidste du at:
• BUPL’s medlemmer har i 2011 fået mere
end 35 millioner kroner i arbejdsskadeerstatning.
• Smerter i ryggen er langt den hyppigst
forekommende følge af pædagogers
arbejdsulykker.
• BUPL-medlemmer får anerkendt
omkring 80 procent af alle anmeldte
ulykker, hvilket stemmer overens med
det generelle antal anerkendte ulykker,
jævnfør Arbejdsskadestyrelsens egen
statistik.
Kilde: Arbejdsskadestatistik 2011, udarbejdet af BUPL.
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 11

12
Ytringsfrihed
tema: Ytringsfrihed
Læs:
BØrn&Unge | NR. 14 | 23. august 2012
Presset til
tavshed
Pædagogerne tør ikke ytre sig offentligt om deres arbejdsforhold
af frygt for konsekvenserne. Men selvcensur skader
arbejdsidentiteten og fører til stress og udbrændthed, fortæller
forsker. En leder ville ikke finde sig i at få mundkurv
på af kommunen og tog kampen op.
• Mundkurven bliver strammet
• Hun ville ikke bøje nakken
• Selvcensur betaler sig ikke
• Sådan er reglerne for din ytringsfrihed
13

14
Ytringsfrihed
Mundkurven
bliver strammet
Mange pædagoger undlader at ytre sig offentligt om deres arbejdsplads af frygt
for konsekvenserne. Samtidig har ledelsen øget kontrollen med medarbejdernes
ytringer. Det viser en ny undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer.
Af Laura Philbert, lap@bupl.dk / illustration: Llustra
Pædagogernes ytringsfrihed er
under pres. Rundt om i kommu­
nerne dukker pædagogerne sig
og tier stille, selvom de mest af
alt har lyst til at råbe op. Mange
pædagoger tør ikke deltage i den offentlige
debat, fordi de enten har fået mundkurv på
af ledelsen eller selv vælger at tie, fordi de er
bange for følgerne.
En femtedel af pædagogerne har afholdt sig
fra at ytre sig offentligt af frygt for konsekvenserne
ifølge en ny undersøgelse foretaget af
Børn&Unge blandt BUPL’s medlemmer. Den
stigende arbejdsløshed blandt pædagoger betyder,
at mange vælger at holde mund i stedet
for at ytre sig kritisk om deres arbejdsplads i
offentligheden.
Pressede Pædagoger. Hos BUPL Fyn har
man gennem de seneste år oplevet, at langt
færre pædagoger har mod på at ytre sig, eksempelvis
i pressen, selvom flere udtrykker
ønske om at bidrage til den offentlige debat.
Det skyldes til dels, at ledelsen i mange institutioner
er blevet ekstra opmærksom på, hvad
der bliver ytret offentligt, fortæller fællestillidsrepræsentant
for daginstitutionerne
i Odense Kommune Pernille Isaksen­Ejby.
»Flere af vores medlemmer føler sig pressede,
fordi de har fået at vide, at de skal gå
til ledelsen, inden de udtaler sig. Det gør
det mere besværligt at ytre sig offentligt,
og det betyder, at mange tænker, at de hellere
må lade være. Især i de her tider med
mange besparelser og fyringer,« siger Pernille
Isaksen­Ejby.
Børn&Unges undersøgelse viser da også, at
omkring en femtedel af medlemmerne har
oplevet, at ledelsen eller kommunen har forsøgt
at begrænse medarbejdernes offentlige
ytringer. Lige så mange svarer, at de over de
seneste fem år er blevet mere betænkelige i
forhold til at ytre sig kritisk om deres arbejdsplads
i offentligheden.
et demokratisk Problem. Begrænsning
af ytringsfriheden signalerer manglende
tillid til medarbejderne og går ud over
arbejdsglæden. Men det rammer hele samfundet,
mener BUPL’s formand, Henning
Pedersen.
»Hvis offentligt ansatte ikke kan give udtryk
for, hvordan de opfatter deres arbejdsforhold,
hvordan skal vi så kunne få en debat
om kvaliteten i den offentlige sektor? Det er
et stort demokratisk problem,« siger Henning
Pedersen.
Formanden kan også nikke genkendende
til arbejdsløshedens negative effekt på pædagogers
mod på at ytre sig.
!
Det viser unDersøgeLsen
• 21 procent har afholdt sig fra at
ytre sig offentligt og kritisk om
deres arbejdsplads af frygt for
konsekvenserne.
• 21 procent er over de seneste
fem år blevet mere betænkelige i
forhold til at ytre sig offentligt og
kritisk om deres arbejdsplads.
• 19 procent har oplevet, at deres
ledelse/kommune forsøger at
begrænse medarbejdernes offentlige
ytringer.
• 25 procent føler, at de slet ikke eller
kun i ringe grad kender deres
rettigheder, i forhold til hvad
de må ytre offentligt om deres
arbejdsplads.
• 22 procent har ytret sig kritisk om
deres arbejdsforhold i offentligheden.
• 33 procent diskuterer deres rettigheder
i forhold til at ytre sig
offentligt med deres kolleger.
• 65 procent kender ikke til deres
kommunes pressepolitik.
»Jobbene hænger
ikke ligefrem på
træerne i min kommune,
så af frygt for at miste
jobbet holder jeg hellere
mund, desværre.«
»Vi bliver desværre endnu en gang bekræftet
i, at problemet eksisterer. Noget tyder på,
at det er blevet værre med den økonomiske
krise. Den stramme kommuneøkonomi gør,
at man simpelthen er bange for at miste sit
job, fordi man oplever så mange fyringer. Så
problemet er bare vokset med krisen,« siger
Henning Pedersen.
De fynske medlemmer beretter også om
direkte forbud fra ledelsen, for eksempel i
forbindelse med en specifik undersøgelse
om daginstitutionsområdet, siger Pernille
Isaksen­Ejby.
»Da TV2 Fyn for nylig lavede en undersøgelse
om normeringer i de fynske daginstitutioner,
meddelte ledelsen samtlige af kommunens
institutioner, at de ansatte ikke måtte samarbejde
med pressen. Det er klart, at ingen
udtaler sig efter sådan en udmelding, for
»Jeg vælger
at være mindre
kritisk, jo tættere
jeg kommer på en
fyringsrunde.«
Alle citaterne er svar fra deltagerne i undersøgelsen på spørgsmålet: 'Har du afholdt dig
fra at ytre dig offentligt og kritisk om din arbejdsplads af frygt for konsekvenserne?'.
»Jeg fik mundkurv på
af min leder, da en journalist
en dag ringede for at høre om de
generelle forhold i institutionen. Det
samme gælder i forhold til, at forældrene
ikke må vide, hvor meget
fravær der er i huset.«
ingen ønsker at bringe sig selv i fedte fadet,«
fortæller hun.
der skal lovgivning til. Skal man
komme problemet til livs, skal lovgivningen
strammes, mener BUPL's formand, Henning
Pedersen. Ansvaret skal flyttes fra den enkelte
medarbejder til arbejdsgiveren.
»I forbindelse med nedskæringer kan pædagogerne
godt være nervøse for, at de, der har
stukket snuden lidt for langt frem i den offentlige
debat, står i forreste række. Som det
er nu, skal den faglige organisation på vegne
af medlemmerne sandsynliggøre, at en afskedigelse
er sket på grund af lovlige ytringer.
Man kunne i stedet kræve, at arbejds giveren
skal bevise, at afskedigelsen skyldes andre
kriterier,« siger Henning Pedersen.
En anden mulighed kunne ifølge Henning
»Jeg synes,
kommunen generelt
signalerer, at man ikke
skal være kritisk. Man
må kun sige noget
positivt.«
»Jeg ville gerne udtale
mig om nedskæringer
og tab af arbejdsglæde, men
jeg valgte ikke at gå videre med
det, fordi der var en fyringsrunde
i gang.«
»Tidligere
oplevelser har
lært mig at vende
det blinde øje til, når
noget ikke er ok.«
Pedersen være at pålægge arbejdsgiveren
en pligt til at genansætte den afskedigede
medarbejder, hvis det viser sig, at afskedigelsen
er sket på grund af ytringer, der er
i overensstemmelse med ytringsfriheden.
Arbejds giveren kunne også blive pålagt at
give den afskedigede en højere fratrædelsesgodtgørelse
eller lignende kompensation.
Henning Pedersen fortæller desuden, at
BUPL løbende arbejder på at gøre opmærksom
på problemet og skabe en debat om det
i offentligheden.
»Debatten kan måske også være med til
at lette presset på den enkelte ansatte, men
jeg tror ikke det er tilstrækkeligt i sig selv.
Med debatten håber vi først og fremmest på
at lægge pres på lovgiverne,« fortæller formanden.
n
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 15

16
Ytringsfrihed
BØrn&Unge | NR. 14 | 23. august 2012
En vred mail fra chefen skulle lukke munden på en daginstitutionsleder, som havde skrevet
et kritisk læserbrev i en lokalavis. Men lederen ville ikke finde sig i at få mundkurv på.
Af Laura Philbert, lap@bupl.dk
Hun ville ikke
bøje nakken
Lige inden lederen af en daginsti­
tution lukkede sin institution for
julen den 23. december, opdagede
hun, at en mail var tikket ind i
hendes indbakke. Mailen var
fra hendes chef, forvaltningschefen i kom­
munen, der var utilfreds med et læserbrev,
lederen fik bragt i en lokal avis dagen forinden.
I brevet havde lederen kritiseret kommunens
plan om rent administrativt at flytte
en specialinstitution for handicappede børn
ind under dagtilbudsloven. Ændringen ville
betyde, at forældrene skulle til at
betale for institutionspladsen
og
transport
af børne­
ne.»Kommunen,
som var
i gang med en stor sparerunde
på det tidspunkt, forsøgte at score en
fortjeneste på et forkert grundlag. Og det,
syntes jeg, var ikke fair over for forældrene,«
fortæller lederen, der ønsker at være anonym,
fordi hun ikke vil puste nyt liv i sagen.
»Min chef gik på pension året efter, og jeg
har ingen intention om at stå offentligt frem,
for sagen er lukket nu. Men jeg har været igennem
en proces, som har haft store personlige
konsekvenser for mig,« forklarer hun.
genovervej dit læserbrev. Lederen
underskrev ikke brevet som leder af en daginstitution,
men som medlem af bestyrelsen
i et politisk parti, som hun havde meldt
sig ind i to år forinden. Forvaltningschefen
anklagede lederen for at være ’galt på den’
i forhold til en række faktuelle oplysninger
og opfordrede hende til at genoverveje læserbrevet
– både som leder og som medlem af
et politisk parti. Men han ønskede ikke at
antaste hendes ytringsfrihed, tilføjede han.
»Han skrev, at der er ytringsfrihed, og at
jeg endelig skal gøre brug af den, men i resten
af mailen siger han det modsatte. Det
var ikke en reaktion, jeg forventede af min
chef. Jeg følte mig simpelthen angrebet,«
siger lederen.
Mailen fra forvaltningschefen var også
sendt til direktøren, udvalgsformanden og
lederen af den institution, der skulle omdannes.
»Jeg kunne have bøjet nakken og sagt
undskyld. Men jeg kunne ikke bære
tanken om at skulle fortsætte som leder
med det stempel på ryggen. Jeg måtte
overveje, om jeg var klar til at risikere mit
job, og det fandt jeg frem til, at jeg var, for jeg
skal kunne se mig selv i øjnene om morgenen,
når jeg står op,« siger lederen.
lavinen ruller. Så snart hun fik mulighed
for det, kontaktede lederen sin lokale
fagforening for at finde ud af, hvad hendes
rettigheder og muligheder var. Med hjælp
fra en jurist fra BUPL formulerede hun et
svar til sin chef. Her forsvarede hun sit læserbrev
og oplysningerne i det. Hun forklarede,
at hun udelukkende tog udgangspunkt
i oplysninger, som var offentligt tilgængelige
på kommunens egen hjemmeside, og
henviste desuden til sin ytringsfrihed som
offentligt ansat. Afslutningsvis skrev hun,
at hun ikke ville genoverveje læserbrevet og
anmodede ham om at trække sin opfordring
tilbage.
»Hensigten med forvaltningschefens mail
var at klaske mig på plads. Jeg kunne helt
have ladet være med at svare på den, og så
var der måske ikke sket mere. Men jeg syntes,
jeg var nødt til at svare på den. Og så kørte
lavinen,« siger lederen.
’Kom nu ned på jorden igen’, lød svaret fra
forvaltningschefen, som skrev, at han ville
kigge forbi for at snakke sagen igennem.
Lederen understregede, at hun tog sagen dybt
seriøst, og bad om et formelt møde med en
dagsorden, men forvaltningschefen dukkede
i stedet uanmeldt op i hendes insitution nogle
dage senere. Under mødet fortæller lederen
sin chef, at hun er gået til sin fagforening, og
hun insisterer på, at de tager referat.
»Han prøvede igen at slå det hen. Jeg prøvede
virkelig at holde tungen lige i munden,
for jeg tænkte, at han ikke måtte slippe ud ad
døren, uden at jeg havde noget på papir. For
ellers kunne sagen blive ved med at køre. For
mig at se, var det for alvorlig en sag til bare
lige at sludre om over en kop kaffe,« forklarer
lederen.
Modvilligt gik chefen med til at skrive
referat, og her skriver han, at han opfatter
læserbrevet som en illoyal handling over for
17

18
Ytringsfrihed
den institution, sagen handler om, og lederen
af den pågældende insitution.
»Det fortæller mig, at manden ikke vidste,
hvad han havde gang i. Illoyal kan jo være
fyringsårsag. Og så skriver han, at jeg har
optrådt illoyalt over for en kollega. Jeg for­
talte, at jeg ville vende det med BUPL, og jeg
tror først, det var der, det gik op for ham, at
jeg mente det seriøst,« siger lederen.
aldrig det samme igen. Lederen aftalte
et officielt møde med sin chef, en personalekonsulent
fra kommunen og en jurist fra
BUPL. Inden mødet spurgte juristen lederen,
hvad hendes mål var, og hvor langt hun var
villig til at gå.
»Jeg gjorde det klart, at jeg ville gøre alt,
hvad jeg kunne, for at få et stykke papir, hvor
der stod, at min chefs angreb mod mig ikke
var rimelige. Og det fik vi til sidst min chef
til at gå med til,« fortæller lederen, der også
fik chefen til at sende dokumentet ud til de
personer, der var sat cc på i den første mail.
I dokumentet fremgik det, at lederen ikke
havde anført urigtige oplysninger i læserbrevet,
og at hun ikke havde handlet illoyalt
over for lederen af den omtalte specialinstitution.
Desuden stod der, at parterne i sagen
var gået galt af hinanden, og at kommunen
ikke havde haft intentioner om at begrænse
lederens ret til at ytre sig som privatperson.
»Det er benhårdt og hamrende grænseoverskridende
at tage kampen op med egen
leder på den måde. Man skal virkelig stå fast
og have is i maven. Jeg fortalte min chef, at
det aldrig ville blive som før. For jeg havde
simpelthen ikke tillid til ham længere,« siger
lederen.
skriveblokering. Lederen har altid været
glad for det skrevne ord, så da hun meldte
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
sig ind i et politisk parti, var hun ikke i tvivl
om, at hun kunne gøre sig gældende i form
af læserbreve.
»Det skrevne ord forsvinder ikke, så jeg er
altid meget omhyggelig med det, jeg skriver.
Jeg ved, jeg kan blive hængt op på det, og det
kan jeg godt lide,« fortæller lederen, der efter
sagen med sin chef pludselig oplevede at få
en skriveblokering.
»Jeg prøvede flere gange at sætte mig ned
og skrive et læserbrev – der sker jo hele tiden
noget i kommunen, som man som politisk
aktiv kan give sin mening til kende om. Men
jeg kunne simpelthen ikke få to ord ned på
papiret. Det var fuldstændig umuligt. Det
varede et par måneder. Men hvis jeg ville fortsætte
med at byde ind politisk, var jeg nødt
til at komme op på hesten igen,« siger hun.
Inden hele sagen begyndte at rulle, havde
lederen stødt på sin chef, der bemærkede, at
hun var kommet godt i gang med at skrive
læserbreve. Hun spurgte ham, hvordan han
forholdt sig til det, hvorpå han svarede, at det
var fint, så længe hun overholdt de gældende
retningslinjer og loyalitetspligten over for
kommunen.
»Der kan nemt opstå kasketforvirring, men
jeg er ikke forvirret. Jeg kender reglerne for,
hvad jeg kan udtale mig om som leder, og hvad
jeg kan udtale mig om som politisk medlem
eller privatperson. Hvis jeg vil udtale mig som
leder, skal jeg først tale med mine foresatte.
Jeg skal være loyal, og det er jeg også,« forklarer
lederen.
Pædagoger overlever. Lederen oplever
sjældent, at pædagoger råber op, når de er
utilfredse. Hun mener, tavsheden skyldes,
at pædagoger er så pressede, at de ikke orker
at tage kampen op.
»Pædagoger har en utrolig stor faglighed og
faglig stolthed, men den lider under besparelser
og dårlige arbejdsforhold. De bruger al
deres energi på at udfylde deres faglige rolle
på arbejdet, så de kan se sig selv i øjnene.
Når de endelig kommer hjem, holder de fri
og oplader til dagen i morgen,« siger lederen.
Hun peger på, at samtidig med at forholdene
er blevet værre, er der færre, der tør råbe
op. De frygter at blive anklaget for at klynke
eller ligefrem at risikere en fyreseddel, mener
hun.
»Som leder er jeg i en eller anden grad altid
på og til rådighed, og derfor tænker jeg også på
arbejdet, når jeg har fri. Men jeg tror, mange
pædagoger overlever ved at lægge arbejdet fra
sig, når de går ud ad lågen.«
dig og mig og vi to. Lederen oplever, at
de nye, yngre pædagoger i dag ikke har det
samme forhold til fagforeningen som hendes
egen generation. Men hun understreger, hvor
vigtigt det er at være fagligt organiseret.
»De unge har ikke fået tanken om, at sammen
er vi stærke, og vi løfter i flok, ind med
modermælken. De tænker i højere grad på,
hvad de skal betale, og hvad de får for pengene.
Men vi skal lære dem, at fagforeningen
ikke er ’dem’, men ’os’. Dig og mig og vi to,«
mener hun.
Hun fortæller, at man hurtigt kan havne i
en situation, hvor man har brug for juridisk
hjælp eller andre former for støtte fra sin fagforening.
Også som leder.
»Jeg havde måske på anden vis klaret skærene
uden BUPL, men jeg kender til eksempler,
hvor pædagoger og ledere ikke har haft
alternative muligheder for at kunne trække
på ekspertise og få assistance – og så er man
i den grad på den! Mit medlemskab af BUPL
må siges at have vist sig som en rigtig god
forsikring eller investering,« siger lederen. n
Det er ikke let for offentligt ansatte at finde ud
af reglerne for deres ytringsfrihed.
»I princippet må du ytre alt, også ifølge grundloven,
men hvorfor har du så behov for en 28 sider
lang vejledning,« siger lektor Rasmus Willig.
Selvcensur
betaler
sig ikke
Når krisen kradser, og både job
og institution er truet, er det
bedre at holde kritiske holdninger
for sig selv, mener
mange pædagoger og andre
offentligt ansatte. Men
selvcensuren skader arbejdsidentiteten
og fører
til stress og udbrændthed,
fortæller forsker.
Af Laura Philbert, lap@bupl.dk
Foto: Jakob Carlsen
19

20
Ytringsfrihed
Selvcensur
betaler
sig ikke
Når medarbejderne i en dag­
institution er så pressede,
at der ikke er tid til at skifte
bleer ofte nok, er det ikke
noget, man taler for højt om
uden for arbejdspladsen. Måske holder for­
ældrene deres børn fra netop den institution
fremover, og måske er det den institution,
der bliver lukket under kommunens næste
sparerunde, hvis sandheden kommer frem.
Derfor er mange pædagoger bange for at tage
bladet fra munden og råbe højt om problemer
på arbejdspladsen. Det fortæller forsker fra
Roskilde Universitet Rasmus Willig, der for
tiden arbejder på et forskningsprojekt om
ytringsfrihed og selvcensur blandt offentligt
og privat ansatte.
»Man kan i dag tale om en indirekte markedscensur
inden for det offentlige, og den
opstår, når vi er i konkurrence med hinanden.
For eksempel når to institutioner konkurrerer
om forældrenes gunst for at få kunder i biksen.
Det skaber en tavshedskultur, der fører
til selvcensur,« siger Rasmus Willig.
Han peger på, at de mange nedskæringer
og besparelser gør pædagoger og andre offentligt
ansatte meget bevidste om ikke at
fremstille sig selv og deres arbejdsplads som
konkurrencesvag.
Men det moderne menneske finder en stor
del af sin identitet i sit arbejde. Når medarbejdere
ytrer sig kritisk om deres arbejde, er det
udtryk for engagement. Bliver muligheden
for at ytre sig begrænset, forsvinder noget af
meningen med arbejdet. Det rammer identiteten
og kan i sidste ende føre til stress og
udbrændthed, fortæller Rasmus Willig.
kritikkens u-vending. Kritik kan ifølge
Rasmus Willig ikke undertrykkes fuldstændig.
Hvis kritikken bliver blokeret, rejser den
bare andre steder hen. I stedet for at blive
»Kun få aktører har en aktie i den private virksomhed, men vi
har alle sammen en aktie i offentlige institutioner. Det vil sige,
at i det offentlige skal alt holdes offentligt, så vi har et ordentligt
grundlag at debattere og træffe beslutninger ud fra. Også det, vi
ikke bryder os om. Det er der, skillelinjen går mellem private og
offentlige virksomheder,« siger Rasmus Willig.
ytret i offentligheden kan den for eksempel
dukke op over en kop kaffe med en
veninde eller under aftensmaden med
familien. Men den kan også blive rettet
mod en selv.
»Kritikken laver en U­vending, så ydre
forhold, som egentlig burde være målet
for kritik, bliver til indre forhold. Medarbejderen
tænker: ’Måske er det mig, der
er noget i vejen med’, eller ’Måske er det
mig, der ikke løber stærkt nok’. Mange
begynder at lide af negativ selvkritik,
som fører til en ny form for stress eller
udbrændthed,« fortæller forskeren.
mundkurv virker længe. Selvcensuren
kan også skyldes tidligere sager,
hvor ledelsen ulovligt har givet medarbejdere
mundkurv på, for eksempel under
en sparerunde. Medarbejderne opfatter
ofte sagerne som tegn på, at ledelsen har
statu eret et eksempel. Også i tilfælde,
hvor ledelsen har trukket i land og undskyldt
et forbud over for personalet.
»Sådanne sager kan føre til en udpræget
tavshedskultur blandt medarbejderne, og
det er op til ledelsen at skabe et mentalt
skifte på arbejdspladsen, så medarbejderne
atter tør udtale sig,« mener Rasmus
Willig.
Når offentligt ansatte oplever ikke at
kunne deltage i den offentlige debat og
derigennem få indflydelse på beslutningerne,
går det ud over engagementet.
»Jeg kan godt forstå, hvis nogle pædagoger
mister lysten til at engagere sig 100
procent, for hvis man ikke får lov til at øve
indflydelse, mister arbejdet sin mening,«
siger Rasmus Willig.
den vigtige kritik. Når kritikken fra
de offentligt ansatte forstummer, mang­
ler vi vigtig information og erfaring til
at diskutere den offentlige sektor ud fra.
Men inden for det offentlige er der i løbet
af de seneste 10 til 15 år opstået en kultur
hentet fra det private erhvervsliv, ’New
Public Management’, som har ført til,
at ytringer så vidt muligt holdes privat,
fortæller Rasmus Willig.
»’New Public Management’ burde i virkeligheden
hedde ’Private Public Management’,
for den type forvaltningskultur
indebærer, at man som offentligt ansat
bliver belønnet for at holde sin viden og
erfaring for sig selv. Det vil sige, at vi går
glip af værdifuld information, som på
længere sigt kunne øge kvaliteten i den
offentlige sektor,« siger Rasmus Willig.
Hvis pædagoger og andre offentligt ansatte
skal have bedre mulighed for at ytre
sig offentligt, skal man i højere grad anskue
offentlige ytringer, også de kritiske,
som en ressource og en mulighed for at
forbedre forholdene frem for en hindring.
’New Public Management’ skal skiftes ud
med, hvad Rasmus Willig betegner som
’Open Public Management’.
»Kun få aktører har en aktie i den private
virksomhed, men vi har alle sammen
en aktie i offentlige institutioner. Det vil
sige, at i det offentlige skal alt holdes offentligt,
så vi har et ordentligt grundlag
at debattere og træffe beslutninger ud fra.
Også det, vi ikke bryder os om. Det er der,
skillelinjen går mellem private og offentlige
virksomheder,« siger han.
skandalerne lurer. Opfattelsen af,
at tavshed er guld, som er hentet fra det
private erhvervsliv, gavner altså ikke det
offentlige i længden. Og det beskidte vasketøj
skal nok blive luftet på den ene eller
den anden måde, mener Rasmus Willig.
»’New Public Management’­kulturen
har det med at producere skandaler, for
problemerne dukker op til overfladen før
eller siden. Derfor ser vi for eksempel med
jævne mellemrum skandaler inden for
daginstitutionsområdet og socialpædagogikken,«
siger han.
En mere åben forvaltningskultur inden
for det offentlige system vil ikke kunne
forhindre problemer i at opstå. Men det
vil blive lettere at diskutere problemerne
og finde en løsning på dem, fortæller
Rasmus Willig.
Frihed med Forbehold. I 2006 udsendte
Justitsministeriet en vejledning
om offentligt ansattes ytringsfrihed, da
en betænkning fra samme år konkluderede,
at mange offentligt ansatte var i tvivl
om de gældende regler for ytringsfrihed.
Af vejledningen fremgår det, at den offentlige
debat er til gavn for samfundet,
og at det er vigtigt, at offentligt ansatte
deltager i debatten, da de er tættest på
konsekvenserne af politiske beslutninger.
Men ifølge Rasmus Willig kommer
vejledningen ikke tvivlen eller frygten
for at ytre sig til livs.
»I princippet må du ytre alt, også ifølge
grundloven, men hvorfor har du så behov
for en 28 sider lang vejledning? Vejledningen
indeholder en række forbehold,
og derfor bliver mange mere forvirret end
afklaret om reglerne. De fleste vil give op
på forhånd, og det betyder, at den umiddelbare
diskussion forsvinder,« siger han.
Han peger på, at vejledningen om offentligt
ansattes ytringsfrihed skal revurderes
og ændres, så den kan være med
til at skabe grobund for en bedre offentlig
debat og dermed bedre arbejdsvilkår for
offentligt ansatte. n
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 21

22
Ytringsfrihed
»Jeg har de sidste
par år haft lyst til at skrive
til lokalavisen angående de mange
timer, vi er blevet skåret ned, og
hvilke konsekvenser det har for personalet
og ikke mindst børnene. Men jeg har
valgt ikke at gøre det, fordi jeg har været
bange for at miste mit job. Da jeg bragte
det på banen for min leder, fik jeg at
vide, at hvis jeg havde et problem,
så stod der mindst 300 andre
og ventede på mit job.«
såDan er regLerne for Din ytringsfriheD
• Offentligt ansatte er som alle andre borgere
omfattet af grundlovens bestemmelse om
ytringsfrihed. Grundlovens § 77 bestemmer, at
'Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale
at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar
for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny
indføres'.
• Alle borgere er undergivet visse begrænsninger
i ytringsfriheden og må således ikke
fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser.
Herudover er offentligt ansatte begrænset
af reglerne om tavshedspligt, der betyder,
at man ikke må videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger. Bestemmelserne herom
findes i straffeloven og forvaltningsloven.
• Gennem praksis, herunder i udtalelser fra Folketingets
ombudsmand, er det endvidere fastslået,
at hensynet til offentlige myndigheders
interne beslutningsproces og funktionsevne i
særlige tilfælde kan medføre begrænsninger
i offentligt ansattes frihed til at ytre sig om
eget arbejdsområde.
• Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed
gælder kun, når man som offentligt ansat
ytrer sig på egne vegne. Ledelsen kan således
fastsætte regler for, hvem der må udtale sig
på myndighedens vegne, og give nærmere
retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.
på egne vegne
• Når man derimod ytrer sig på egne vegne,
kan ledelsen ikke kræve, at man først skal
indhente tilladelse til at fremføre en påtænkt
ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man
skal orientere ledelsen om ytringer, der fremsættes
på egne vegne.
• Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt
vil kunne opfatte en ytring som udtryk for
ansættelsesmyndighedens synspunkter, skal
man i forbindelse med ytringer vedrørende
ens eget arbejdsområde præcisere, at man
ytrer sig på egne vegne.
• Udgangspunktet er, at offentligt ansatte
ikke efterfølgende kan pålægges ansvar i
anledning af ytringer, som de fremsætter på
egne vegne. Offentligt ansatte har således en
udstrakt ytringsfrihed.
• Man må ikke ytre sig om tavshedsbelagte
oplysninger eller fremkomme med ærekrænkende
udtalelser. Man må heller ikke ytre
»Jeg oplever,
at vi bliver holdt i
kortere snor, i takt med
at vores arbejdsforhold
bliver forringet.«
sig i en urimelig grov form eller fremsætte
åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige
forhold inden for eget arbejdsområde.
• Derudover må der af hensyn til offentlige
myndigheders interne beslutningsproces
og funktionsevne i særlige tilfælde udvises
tilbageholdenhed med hensyn til ytringer om
forhold, der vedrører eget arbejdsområde.
Denne begrænsning gælder normalt kun
for centralt placerede medarbejdere tæt på
beslutningsprocessen.
neDskæringer
• Man har som offentligt ansat en vidtgående
frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål,
som kan have væsentlig betydning for de
fremtidige forhold på arbejdspladsen, f.eks.
nedskæringer.
• Eksempel: En ansat i en daginstitution skriver,
på baggrund af kommunens planer om nedskæringer
på børneområdet, et kritisk læserbrev
i den lokale avis. I læserbrevet kritiserer
den ansatte som privatperson kommunens
planer og giver udtryk for stærk bekymring for
nedskæringernes forudsete konsekvenser for
institutionen. Dette vil være en lovlig ytring.
»Der er lavet
en politik om, at
man ikke må ytre sig
om sin arbejdsplads
på Facebook.«
»Ofte ser jeg
en artikel, som jeg
gerne vil kommentere, for
eksempel på Facebook, men
jeg undlader, da jeg er i
tvivl om, hvor meget jeg
må udtale mig.«
Ledelsen kan ikke kræve, at den ansatte forudgående
skal orientere om en sådan ytring,
og efterfølgende kan ytringen ikke i sig selv
føre til negative ledelsesreaktioner.
• Det ligger fast, at en offentligt ansat har ret
til at fremføre en eventuel kritik offentligt
uden først at anvende de interne systemer, så
som ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet.
I en række tilfælde vil det dog
– blandt andet af hensyn til muligheden for at
forbedre de forhold, man finder, er kritisable,
og af hensyn til de fremtidige samarbejdsforhold
på arbejdspladsen – kunne være mest
hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse
kritikken via de interne systemer.
• Den ulovbestemte loyalitetspligt, der består
i et ansættelsesforhold, kan ikke medføre
yderligere begrænsninger i offentligt ansattes
ytringsfrihed.
beskyttet af retningsLinjer
• Hvis en offentligt ansat ytrer sig i overens-
stemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet
i denne vejledning, er ytringen lovlig
og kan dermed ikke give anledning til, at den
ansatte pålægges ansvar.
»Kommunen
har meldt ud til
lederne, at de ikke ser,
at medarbejderne
udtaler sig.«
• Ytringen kan heller ikke danne grundlag for,
at ledelsen – i kraft af sin almindelige ret til
at lede og fordele arbejdet – anvender de
såkaldte 'negative ledelsesreaktioner'. En
lovlig ytring kan derfor ikke i sig selv føre til
afskedigelse eller andre former for direkte eller
indirekte sanktionering, som for eksempel
ændring af den ansattes arbejdsområde, eller
at den ansatte ikke tilgodeses i forbindelse
med tildeling af løntillæg.
• Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne
af en lovlig ytring – for eksempel
samarbejdsvanskeligheder – er af en så
alvorlig karakter, at det kan danne grundlag
for 'negative ledelsesreaktioner'. Ledelsen skal
i sådanne tilfælde være særligt opmærksom
på kravene til kvalifikation og bevissikkerhed,
herunder de krav, der gælder om, at samarbejdsvanskelighederne
skal være betydelige,
og om at vanskelighederne i det væsentlige
skal skyldes den ansatte. Og ledelsen skal
samtidig have sig det vægtige hensyn til offentligt
ansattes ytringsfrihed for øje.
Fra Personalestyrelsens pjece ’God adfærd i det offentlige’, juni
2007.
Du kan finde pjecen på kortlink.dk/b7yt
»Jeg er bange for
at blive fyret, hvis jeg går
nogle steder hen, for eksempel
til medierne, og fortæller om vores
forhold. Både gode eller dårlige.
Vi er på et tidspunkt blevet bedt
om ikke at udtale os, hvis
medierne kontaktede
os.«
»Nogle gange
kan det bedst betale
sig at tie stille.«
Alle citaterne er svar fra deltagerne i undersøgelsen
på spørgsmålet: 'Har du afholdt
dig fra at ytre dig offentligt og kritisk om din
arbejdsplads af frygt for konsekvenserne?'
ytringsfriheD
på nettet
Facebook og internettets andre sociale
medier er først blevet folkeeje, efter den
seneste vejledning om ytringsfrihed er
skrevet. Men reglerne er de samme på
nettet: Man har ret til at ytre sig som
privat person med de forbehold, der ligger i
retningslinjerne.
Hos ombudsmanden har man ikke haft en
sag om, at offentligt ansattes ytringsfrihed
er blevet begrænset på internettet, fortæller
jurist Ulla Frederiksen fra ombudsmandens
kontor.
»Men som udgangspunkt fremtræder man
som privatperson på Facebook, medmindre
man gør noget for, at det ser professionelt
ud,« vurderer Ulla Frederiksen.
Der er dog altid en glidende overgang,
advarer hun:
»Opretter man en blog, hvor man slår på,
at man er ansat for eksempel som pædagog,
så kan det tippe over, så man ikke
længere ytrer sig privat,« siger hun. n
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 23
!

ØjEBlikkEt
24
RUllENdE læREplaNER
det er ikke så let at bruge uderummet som pædagogisk arena, hvis alle de ting,
man skal bruge, er indenfor. derfor har børnehaven kolbøtten i kollemorten
ved Give lavet en aktivitetsvogn, der rummer det meste. på den ene side er
der køkken, hvor kokken lone Hansen sammen med Sandra er ved at tilberede
laks, kartofler og spinatsovs. Bag vognens står Ellen Secher og forbereder en
aktivitet, hvor der skal bruges insektfangere, spande og meget andet godt,
som vognen er fyldt med. lukas har allerede sikret sig et forstørrelsesglas.
Når de triller vognen hen på naturlegepladsen får de seks temaer fra de pædagogiske
læreplaner et andet liv. Naturen bugner af udfordringer, også for de
børn, der ikke gider sætte perler på en perleplade. pincetgrebet kan jo lige så
godt trænes ved at lade børnene samle myrer i en spand.
Af Steffen Hagemann / Foto: Palle Peter Skov
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
25

26
opSlaGStavlEN – diN SidE
På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd
fra pædagoger. Send til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller på mail til: b&u@bupl.dk
GENBRUG
Byg selv dukkehusmøbler
Æggebakker, små æsker, kapsler, gavepapir. Næsten alt kan genbruges til
at bygge møbler til børnenes dukkehuse i børnehave og SFO. Og børnene
kan selv være med. Lav et lille badeværelsesspejl af en kapsel eller et stykke
alufolie. Du kan også bruge et lille spejl fra et gammelt øjenskyggeetui. Lav
et badekar af en cremefraichebøtte. Brug den gennemsigtige plasttop af en
roll-on-deodorant som vask i køkken eller badeværelse. Brug uret fra ’After
Eight’-emballagen som vægpynt. Brug knapper som tallerkner, perler som
vaser, vatpinde som kost, tandpastalåg som lampeskærme. Mulighederne
er uendelige.
De nævnte tips og mange flere finder du på legetøjsbutikken Den
Gamle Skoles hjemmeside: www.dengamleskole.dk
Kig under menuen ’Gratis hygge med børnene’.
læRiNG
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
Gratis bog om papir
Hvordan laver man hvidt papir ud af 15 meter høje
træer med bark og grene? Hvordan fandt mennesker
på at lave papir? Hvordan trykker man på
papir? Og hvordan genbruger man papir?
Det er nogle af de spørgsmål, en ny gratis undervisningsbog
tager fat i. Bogen er for børn fra cirka
6 år, og den kan bruges som inspiration til læsning
om, undersøgelser af og eksperimenter med papir i
SFO’en eller klubben.
’Historien om papir, træer og tryk’ er udgivet af blandt andre undervisningsprojektet
Skoven i Skolen og kan gratis bestilles på e-mail:
info@skoven-i-skolen.dk. Forsendelse koster 100 kroner uanset antal.
HjEmmESidE
Har du mistanke
om vold?
Socialstyrelsen har oprettet en ny hjemme-
side for dig, der arbejder med børn og unge,
og som mangler viden og konkrete værktøjer
til at handle på en mistanke om vold i
barnets familie.
På www.socialstyrelsen.dk /udsatte/
vold-i-familien kan du blandt andet læse,
hvilke signaler på vold du bør være opmærksom
på. Du kan finde baggrundsviden om
vold, og der er hjælp at hente til at lave en
underretning. Desuden linker hjemmesiden
til flere relevante hjemmesider om emnet.
aRBEjdSmiljØ
job & krop-app
Det kan lyder som et paradoks, at en smart-
phone skulle være kilde til fysisk træning. Men
ikke desto mindre tilbyder en ny, gratis app
masser af træningsøvelser til dem, der døjer med
ledsmerter. Få for eksempel et ugentligt tip til at
tackle smerter i ryg, nakke og skuldre. Se videoer
med træningsøvelser, der kan lindre smerterne.
Med app’en kan du også dele ud af dine egne
ergonomitip. Du kan se en video med Majbritt
og Karsten fra Krysters Kartel, som er uenige om,
hvordan man skaber fysisk trivsel på arbejdspladsen.
Og du kan få nogle råd til at sætte en diskussion
om trivsel i gang på arbejdspladsen.
App’en kan findes og downloades gratis på
www.jobogkrop.dk/Global/App
miNdfUlNESS
find din indre ro
Kunne du tænke dig at vide lidt mere om mind-
fulness? Så kan du lige nu hente en gratis e-bog
om fænomenet på
http://www.stilhedsrevolutionen.dk/
Det er forfatterne Nikolaj Flor Rotne og Didde
Flor Rotne, der også har skrevet bogen ’Mindfulness
i pædagogikken’, som nu vil forære e-bogen
’Indre ro og smittende glæde til pædagogikkens
superstjerner – Lær mindfulness
på 21 dage og få det overskud du
fortjener’ væk.
Den eneste betingelse for at få bogen
er, at man tilmelder sig et nyhedsbrev
med faglig viden om mindfulness i relation
til den pædagogiske profession. Nyhedsbrevet
kan til enhver tid afmeldes igen.
Fotos: Colourbox
KONFERENCE
4. OKTOBER 2012 PÅ UCN,
LINDHOLM BRYGGE I NØRRESUNDBY
NATIONAL
ICDP
KONFERENCE
RELATIONER I FORSKELLIGE
KONTEKSTER
Indlæg om de betydninger et relationelt
perspektiv har for vores tilgang til mennesker
og den menneskelige psyke.
• Interpersonelle relationer v. professor i psykologi
Svend Brinkmann
• Børns problemadfærd v. klinisk psykolog Jørn
Nielsen
Workshop med konkrete eksempler på implementering
set i et personale- og ledelsesperspektiv.
• ICDP Sund i Kolding Kommune
• ICDP i en landsbyordning
• ICDP i specialpædagogisk praksis
• ICDP i Spædbørnssundhedsplejen
TILMELDING SENEST DEN 3. SEPTEMBER 2012
PÅ WWW.UCN.DK / KONFERENCER
ACT2LEARN PÆDAGOGIK
VED UCN
Lindholm Brygge 35
9400 Nørresundby
www.ucn.dk
27

sendetid
Tv-holdet rykker ud
Dueholmskolen på Mors har sin egen tv-kanal, og børnene er både
journalister og kamerafolk. En pædagogisk aktivitet, der giver forældrene
enestående muligheder for at leve med i SFO’erens hverdag
Af Kurt Balle Jensen, b&u@bupl.dk, Foto: Jens Bach
Det er en fast pigehånd, der
holder om mikrofonen. Det
er en smart mikrofon, og der
står SFO-TV på den.
»Hvad glæder du dig allermest
til?« spørger den unge journalist, og
det må interviewofferet lige tænke lidt over.
»Til at vi skal lege,« kommer svaret så en
smule tøvende.
SFO’en på Dueholmskolen i Nykøbing Mors
skal på udflugt, og det skal der selvfølgelig
laves et indslag om til egen tv-kanal. Så kan
børnene senere sidde derhjemme og se det
sammen med deres forældre. Og det er ikke
Tv-optagelser i det grønne.
Jacob holder kameraet og
Morten interviewer Karoline,
mens Simon ser på.
kun særlige begivenheder og ture, der laves
indslag om. Der laves også reportager om de
faste aktiviteter i SFO’en, så forældrene kan
få et indblik i dagligdagen i SFO´en. Men hvad
går det hele ud på, og hvilke pædagogiske og
andre overvejelser ligger der bag det utraditionelle
initiativ på Mors?
»For få år siden havde vi til et forældremøde
lavet en lille video, hvor vi viste dagligdagen
i vores SFO. Det kom til at fylde noget mere
på mødet, end vi havde regnet med. Forældrene
var virkelig glade for det. Derfor var
vi egentlig heller ikke i tvivl, da vores nye
medhjælper, Kenneth K. Kristensen, foreslog
oprettelse af en tv-kanal,« fortæller SFO-leder
Vivi Andreasen, Dueholmskolen.
Mange sidegevinster. Sidste efterår gik
tv-kanalen så i luften. Det er først og fremmest
3.-klasse-børn, der er journalister og
kamerafolk. Stort set hver dag laves der indslag,
og de redigerede udsendelser lægges på
jævnligt. I hjemmene giver det forældrene en
enestående mulighed for at sidde sammen
med børnene hjemme ved computerskærmen
og følge med i, hvad der sker, og få dem til
at fortælle mere.
Vivi Andreasen har været pædagog i 26 år og
Karoline er én af mange journalister
i Dueholmskolens SFO. I
det daglige er det en aktivitet
som så mange andre, men
resultatet er større synlighed,
god kontakt mellem børn på
forskellige klassetrin og et pædagogisk
projekt, hvor børnene
lærer at tale pænt til hinanden,
respektere hinanden og lytte til
hinanden.
28 BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
29

30
sENdEtid
leder i 14 år. Hun har oplevet, hvordan kom-
munikationen med forældrene har ændret sig
meget gennem årene, og hun ser tv-kanalen
som yderligere et medie, der blot giver nogle
flere muligheder.
»Det vigtige er at undgå, at væsentlige informationer
til hjemmene går tabt. Vi lægger
jævnligt forældrebrev ud på Forældreintra, og
det bliver vi ved med. Tv er blot en udbygning,
men der er mange sidegevinster ved på den
måde at kunne supplere med levende billeder,
og det er vores klare indtryk, at forældrene er
rigtig glade for det. Vi oplever da også, at stort
set alle forældre skriftligt giver tilladelse til,
at deres børn må blive filmet til de forskellige
tv-indslag,« siger Vivi Andreasen.
ingen Må udstilles. Informationen omkring
projektet er både mundtlig og skriftlig.
Forældrene kan være sikre på, at tv-kanalen
kun vises i et lukket forum på nettet, som
der gives adgang til gennem børnenes kode.
»Samtidig har vi nogle helt klare retningslinjer
for, hvor og hvordan der må optages. Det
er helt udelukket, at der kan foretages optagelser
af børn uden tøj eller i gennemsigtigt
badetøj. Selvom vi har et lukket forum, kan
forældrene være trygge og sikre på, at der ikke
bliver fortaget krænkende optagelser af deres
børn. Der er heller ingen, der ufrivilligt gøres
til grin eller udstilles. Der må gerne laves
sjov, men ikke på en måde, så et barn bliver
tildelt en klovnerolle. Udgangspunktet er, at
det skal være glad og positivt tv fra hverdagen
og særlige aktiviteter,« siger lederen.
Redigeringen er sidste sikkerhedsskanse
for, at reglerne ikke overtrædes. Skulle der
være optagelser i modstrid med reglerne,
slettes de, og det er den voksne Kenneth, der
sørger for det i redigeringen. Men børnene
kender også selv reglerne, og de ved udmærket,
at grimt sprog ikke hører hjemme i en
tv-kanal. Hvis der står nogle og råber grimt
»Det er nytænkning og et
frisk initiativ, og det er med til
at synliggøre os.«
Pædagog Anna Marie Molnit, medarbejder
og forælder til to børn i SFO’en
bagved, når der optages, bliver det gjort om.
Man snakker pænt til hinanden og bruger et
ordenligt sprog. Og måske bliver det en vane,
også når mikrofonen ikke er i nærheden?
dokuMentation og synliggørelse.
Pædagog Anna Marie Molnit er både medar-
bejder og forælder til to børn i SFO’en. Og hun
er i begge roller glad for tv-kanalen:
»Det er nytænkning og et frisk initiativ, og
det er med til at synliggøre os. Og så er det er
en god dokumentation for, hvad der sker i vo-
res institution. Jeg synes, det er en fornøjelse
at opleve, hvordan børnene tager det meget
seriøst. Det er jo små journalister. Forældrene
får et indblik i børnenes hverdag, og det er
jo ikke alle, der kommer i institutionen. Det
kan for eksempel være på grund af skilsmisse,
hvor den ene af forældrene måske slet ikke
bor i byen mere. Med tv-kanalen når vi ud til
Sådan fungerer SfO-TV
• SFO-TV er en pædagogisk aktivitet for 3. klasseeleverne
i SFO på Dueholmskolen. Aktiviteter
præsenteres, og der laves reportager fra udflugter
mv.
• Indslagene lægges ud på Skole Tube, hvor elevernes
adgangskode til UNI-login giver adgang.
Der er dermed ingen risiko for, at indslagene kan
komme ud på YouTube eller lignende.
• Et indslag er typisk på fem minutter, og man kan
TV-udstyret klar til brug: Mikrofon, kamera og taster.
alle med SFO’ens hverdagsliv, og samtidig er
det med til at gøre børnene selvstændige. Vi
kan da også høre, at børnene i anden klasse
går og glæder sig til, at det bliver deres tur.«
tv skal integreres. SFO-TV udvikler sig
stille og roligt. Til efteråret skal pædagogerne
have et kursus, så de kan blive bedre til at
bruge den nye mulighed, for selvom børnene
har ansvar og selv optager, interviewer og så
videre, skal de voksne være med. Når man
deltager i en aktivitet uden for huset, for
eksempel en skøjtetur, kræver det i sig selv
en del af pædagogerne at sørge for selve aktiviteten.
Så kan resultatet let blive, at man
kommer hjem uden nogen optagelser, der kan
bruges, og så ærgrer alle sig. Derfor skal de
voksne sørge for, at tv-arbejdet integreres i
aktiviteterne, og det er noget af det, der skal
arbejdes mere med.
Planer er der flere af. Hvad med en tv-serie?
Og hvad med at tage emner som mobning
op? Der er også tanker om måske at lave en
form for OBS, som det kendes fra ’de voksnes
tv’, bare som OFS: ’Oplysninger til Børnene/
Forældrene om SFO’en’.
»Hvis vi for eksempel skal fortælle, at vi
ikke kan sørge for at give mere end 200 børn
solcreme på, kan vi på tv gøre det med humor
ved at vise en forpustet pædagog stå foran
en lang række børn med en flaske solcreme.
Det gør det jo lidt sjovere end en skriftlig
henvendelse, der let kan virke som en løftet
pegefinger,« siger Vivi Andreasen. n
også se gamle indslag og downloade dem. På den
måde kan optagelserne gemmes, så børnene får
et varigt minde om deres SFO-tid.
• Kameraet er en mobiltelefon suppleret med en
mikrofon. Kameraet havde skolen i forvejen. Da
det indgår som en pædagogisk aktivitet på linje
med andre aktiviteter, har det ikke i sig selv krævet
en udgift. Der er dog bevilget fire ugentlige
timer til redigering.
»Det kan godt være svært
at stille spørgsmål«
De unge journalister og kamerafolk lærer at være tålmodige. Initiativtager og
tovholder Kenneth K. Kristensen sørger for, at børnene også tager det seriøst.
Det er ikke altid så let at være
journalist. Det har Morten på
10 år allerede lært.
»Det kan godt være svært at
stille spørgsmål. Det er ikke
altid, de ved, hvad de skal svare, og så skal
man jo stille nogle andre spørgsmål. Men
det er sjovt,« siger han.
Han er en af de mange unge journalister,
og han var blandt andet klar med mikrofonen,
da vennerne lavede mad ved aften-SFO.
Emil på ni år er enig med Morten:
»Der er nogle, der bliver lidt generte, når de
skal sige noget. Så står de bare der, og så skal
man hjælpe dem i gang,« siger han.
Børnene lærer at være tålmodige, og at man
skal spørge på en måde, så der ikke bare kan
svares ja eller nej. For eksempel skal man
ikke spørge, om noget er sjovt, men man kan
spørge, hvorfor noget er sjovt. Og der er fuld
koncentration på, for hvis der ikke svares,
skal der følges op.
»Det er mest de små, der ikke altid gider svare,«
siger Emma, og Karoline på 10 år nikker.
»Men så må vi jo prøve at sige det på en
anden måde,« siger hun.
De fire unge journalister ved, at det er re-
Her smager tovholder Kenneth K. Kristensen sin egen medicin. Han
lærer nemlig børnene at stille spørgsmål på den rigtige måde (det er her
Karolines opgave) og holde kameraet stille (som Morten demonstrerer).
porterens lod: Den skal i kassen, og nogle
gange skal svarene lirkes ud af offeret. Men
for det meste er det nu nemt nok, mener
de. Og på den måde er SFO-TV også med til
at skabe kontakt på tværs af alder mellem
SFO’ens børn.
stolthed. Morten, Emil, Emma og Karoline
er fire ud af mange, der allerede har vænnet
sig til tilværelsen som mediefolk. Nogle kaster
sig ud i det, andre er mere tøvende:
»Vi gør meget ud af at få så mange som
muligt med, men det er selvfølgelig frivilligt.
Vi kan jo se, at nogle holder sig lidt i baggrunden,
men er interesserede. Så sørger vi
for at få dem med, hvis de vil. Vi sørger også
for at få mange børn med, når vi optager,
for forældrene vil jo gerne kunne se deres
eget barn på optagelserne,« siger Kenneth
K. Kristensen.
Han var initiativtager og er nu tovholder,
og for ham er det vigtigt, at børnene med det
samme lærer, at nok leger de sig til at blive
dygtigere, men det er seriøst.
»De lærer at stille spørgsmål på den rigtige
måde, og de lærer at holde kameraet stille, så
vi får nogle gode optagelser. Nogle har selv-
følgelig mere flair for det end andre, men alle
kan være med, og man kan mærke, at det er
med til at give dem stolthed.«
Og det er én af sidegevinsterne: Børnene vil
gerne lave nogle gode optagelser. De er stolte
af det, de har været med til at lave, når de sidder
sammen med forældre og bedsteforældre
og ser det, og de er stolte af deres SFO.
»Nu forsøger vi at komme rundt om alle
aktiviteter i vores indslag. Vi laver for eksempel
reportage fra Skattekisten, hvor der
laves kreative ting, og indslagene bliver liggende,
så også nye forældre kan gå ind og
finde ud af mere om SFO’en,« siger Kenneth
K. Kristensen.
Børnene lærer at bygge op til indslag og til
interview, og på skærmen præsenteres hver
gang, hvem der er journalist, og hvem der er
kameramand. Og på den måde lærer børnene
stille og roligt noget generelt om medier og
om, hvordan medier virker. Og hvis forældrene
glemmer at logge ind på Kanal SFO-TV,
skal børnene nok huske dem på det:
»Ja, jeg hørte lige et barn sige til sin mor,
at nu skulle de hjem og se indslaget fra den
store SFO-dag i Jesperhus Blomsterpark,« siger
Kenneth K. Kristensen. n
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 31

32
GENERalfoRsamliNGER 2012
Mød op og bliv hørt
Efteråret nærmer sig, og det betyder traditionen tro, at der landet rundt er generalforsamlinger
i BUPL’s fagforeninger og nu også i lederforeningerne. Hvis du vil høres, lytte til
andre pædagoger og sætte dagsordenen, så mød op, mød dine kolleger og din fagforening.
Generalforsamlinger i BUPl’s fagforeninger Generalforsamlinger i BUPl’s a-kasser
BUPl Nordsjælland
19. september 2012
kl. 18.30 med indskrivning og
spisning fra kl. 17.30
Pharmakon
Milnersvej 42
3400 Hillerød
BUPl sydøst
27. september 2012
kl. 18.00-22.15 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
Tilmelding til BUPL Sydøst
senest 20.09.2012
uCSJ
Kuskevej 1a
4760 Vordingborg
BUPl Århus
29. september 2012
kl. 18.30-22.30
åby-hallen
åbyvej 80
8230 åbyhøj
BUPl Nordjylland
2. oktober 2012
kl. 17.00-22.00 med indskrivning
og spisning fra kl. 16.00
aalborg Kongres og Kultur Center
europa Plads 4
9000 aalborg
BUPl Hovedstaden
4. oktober 2012
kl. 18.00-22.00 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
Tilmelding nødvendig
KrunCH
Øresundsvej 14
2300 København S
BUPl storkøbenhavn
4. oktober 2012
kl.18.00-22.30 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
Professionshøjskolen uCC
ejbyvej 35
2740 Skovlunde
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
BUPl Østjylland
4. oktober 2012
kl. 17.45-22.00 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
Centralværkstedet
Værkmestergade 9
8000 aarhus C
BUPl fyn
4. oktober 2012
Kl. 18.00-22.00 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
Mødecenter Odense (17:48)
Buchwaldsgade
5000 Odense C
BUPl midtsjælland
4. oktober 2012
kl. 18.00-22.00 med indskrivning
og spisning fra kl. 17.00
BuPL Midtsjælland
nykobbelvej 1
4200 Slagelse
BUPl sydjylland
6. oktober 2012
kl. 10.00-15.00 med indskrivning
fra kl. 09.00
Trefor arena (Koldinghallerne)
ambolten 2-6
6000 Kolding
BUPl midtVestjylland
8. oktober 2012
kl. 16.30-22.00 med spisning
fra kl. 16.30
Tinghallen
Tingvej 2
8800 Viborg
BUPl Bornholm
8. oktober 2012
Kl. 19.00-22.00 med indskrivning
kl. 18.30-19.00
Hammershus
Langebjergvej 26
3770 allinge
BUPl-a Århus/Østjylland
29. september 2012
Kl. 18.00-18.30
åby-hallen
åbyvej 80
8230 åbyhøj
BUPl-a Hovedstaden
3. oktober 2012
kl. 16.00
BuPL-a
rosenvængets alle 16, 3. sal
2100 København Ø
BUPl-a Nordjylland
2. oktober 2012
Kl. 17.00 indskrivning fra kl. 16.00
aalborg Kongres og Kultur Center
europa Plads 4
9000 aalborg
BUPl-a sjælland,
midtsjælland, sydøst
2. oktober 2012
Kl. 18.00-19.00
Tilmelding til hhv. BUPL Sydøst
og MidtVestsjælland senest den
25.09.2012
dSr
nørregade 13, 1. sal
4100 ringsted
BUPl-a fyn
4. oktober 2012
Kl. 18.00-22.00 med indskrivning og
spisning fra kl. 17.00
Mødecenter Odense (17:48)
Buchwaldsgade
5000 Odense C
BUPl-a sydjylland
6. oktober 2012
Tidspunktet annonceres på hjemmesiden
efter 27. aug.
Kolding Hallerne
ambolten 2-6
6000 Kolding
BUPl-a midtVestjylland
9. oktober 2012
kl. 16.30-18.00
BuPL
Stationsvej 8a
7500 Holstebro
BUPl-a Nordøst,
storkøbenhavn, Bornholm,
Nordsjælland
9. oktober
kl. 18.00
BuPL Storkøbenhavn
Lindevænget 19
2750 Ballerup
BUPl’s lokale lederårsmøder
BUPl sydjylland
20. september 2012
Kl. 10.00-15.00
BuPL Sydjylland
gejlhavegård 14B
6000 Kolding
BUPl sydøst
20. september 2012
Kl. 14.00-16.30
Hotel falster
Stubbekøbingvej 150
4800 nykøbing falster
BUPl midtVestjylland
24. september 2012
Kl. 09.00-15.30
Kulturcenter Limfjord
Skyttevej 12-14
7800 Skive
BUPl Østjylland
27. september 2012
Kl. 09.00-16.00
Hotel Skanderborghus
dyrehaven 3
8660 Skanderborg
BUPl Bornholm
27. september 2012
Kl. 09.00-14.00
BuPL Bornholm
Storegade 38, 1.
3700 rønne
BUPl storkøbenhavn
12. oktober 2012
kl. 09.00-14.00
BuPL Storkøbenhavn
Lindevænget 19
2750 Ballerup
BUPl midtsjælland
23. oktober 2012
Kl. 09.00-15.30
BuPL Midtsjælland
nykobbelvej 1
4200 Slagelse
BUPl Hovedstaden
24. oktober 2012
Kl. 11.15-12.15
Borups Højskole
frederiksholms Kanal 24
1220 København K
BUPl Nordsjælland
24. oktober 2012
Kl. 08.30 – 13.00 med efterfølgende
frokost
Kulturværftet
allegade 2
3000 Helsingør
BUPl Århus
25. oktober 2012
Kl. 09.00-12.00
aarhussalen
Skt. Knuds Torv 3
8000 aarhus C
BUPl fyn
25. oktober 2012
Kl. 09.00-13.00
Mødecenter Odense (17:48)
Buchwaldsgade
5000 Odense C
BUPl Nordjylland
9. november 2012
Kl. 09.00-15.00 og slutter med
frokost for alle tilmeldte
BuPL nordjylland
niels Jernes Vej 8B
9220 aalborg Øst
Weekendpension
Fik du udbetalt din efterløn?
Husk at spar op til senere i livet
… se på weekendpension.dk
Er du kunde hos BUPL?
Så husk at oplyse jeres nye EAN nr.
Ring 3546 5000 eller gå ind på
www.bupl.dk/ean og oplys det nye EAN nr.
33

34
guide
Bedre trivsel for børn
Pædagoger har nærkigget i deres praksis og fundet metoder, der
fremmer børns sociale trivsel. 40 eksempler er samlet i ny håndbog.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk
Bogen ’40 veje til bedre trivsel
for børn i dagtilbud – metoder
fra praksis’ er redigeret
af Trine Kjær og Heidi Skipper.
Bogen i A4-format på 224
sider kan købes for 100 kroner
på dcum.dk/boernemiljoe/
butik eller downloades gratis.
På DCUM’s hjemmeside kan
man i arbejdet med børnemiljøet
også med fordel downloade
bogen ’Børnemiljø og
læreplaner – ideer til at skabe
sammenhæng’ eller købe den
i webbutikken.
Vil du se, hvad børn mener
om deres miljø og trivsel i
børnehaven, eller vil du selv
lave en undersøgelse med
børnene i din børnehave,
kan du med fordel kigge
på DCUM’s hjemmesides
børnemiljø-barometer.
Fotos fra bogen: Anders Bach
Billederne er taget hos Rosengården i
Skals, Under Bøgen i Risskov, Livstræet i
Hørning,Løvspring i Viborg samt dagplejen i
Aarhus og Skals.
En ny håndbog har samlet metoder, der giver
mere trivsel for børn i dagtilbud. De er
hentet direkte fra den pædagogiske praksis og
er udgivet af DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Metoderne er konkrete og skal
inspirere andre daginstitutioner til at fremme
børnemiljøet.
Eksemplerne i bogen ’40 veje til bedre trivsel
blandt børn i dagtilbud – metoder fra praksis’
spænder fra temaer som ’Forståelse af sig selv
og andre’, over ’Struktur på aktiviteter og leg’
til ’Konflikthåndtering’ og ’Fokus på børns
perspektiv’. Input til metodebeskrivelserne er
leveret af dagplejere, pædagoger og ledere, der
har arbejdsprocesserne med børns trivsel inde
under huden. Trivsel og læring hænger uløseligt
sammen med det fællesskab af børn og
voksne, der er i dagtilbuddet, mener chefkonsulent
i DCUM Heidi Skipper, der har været med
til at samle metoderne i daginstitutionerne.
»Vi håber, at bogen kan være med til at fremme
og fastholde det daglig arbejde med trivsel
i landets dagtilbud,« siger hun.
Kammerater er det bedste, også
når man har brug for hjælp.
En savnEt bog. For at få de gode erfaringer
frem, har DCUM efterlyst metoder og aktiviteter
i kommuner og dagtilbud, og på baggrund
af tilbagemeldingerne og efterfølgende dialog
er metodehåndbogen blevet til. DCUM har lagt
vægt på, at håndbogens metoder skal give inspiration
og konkret vejledning ud fra, hvordan
dagtilbud arbejder i praksis.
»Praktikere, der har smugkigget i bogen,
har reageret meget positivt på, at det netop
er metoder fra pædagoger, og de fortæller,
at det er sådan en bog, de står og mangler i
en travl hverdag – idéer, der er lige til at gå i
gang med og afprøve selv,« siger Heidi Skipper.
I bogen er der metoder, der er helt enkle og ikke
kræver forberedelse, men der er også metoder,
som kræver enighed i personalegruppen. Nogle
metoder er gode til en indsats omkring det enkelte
barn, andre involverer hele børnegruppen
eller dagtilbuddet. Samtidig kan metoderne
kombineres på mange måder. n
Målgruppe:
Børn i
alderen
3-6 år
Fremgangsmåde trin for trin
Introducer børnene til metoden. Brug eksempler,
og forklar, hvorfor børnene skal arbejde med
emnet. Byg eventuelt en historie op omkring et
tema, som skal fange børnenes interesse, og hvor
børnene kommer med input til, hvad der videre
skal ske.
En anden mulighed er, at en af de voksne klæder
sig ud og leger, at vedkommende er journalist,
som skal skrive noget til avisen om, hvad børn ved
om hjælpsomhed. Interview børnene om hjælpsomhed
eventuelt med fokus på job, hvor man
hjælper hinanden. Skriv børnenes udsagn ned.
Et besøg på en brandstation er spændende, og
der er mulighed for at få en professionel til at
fortælle om, hvordan man hjælper hinanden, og
hvorfor det er vigtigt at være gode kammerater.
Førstehjælp kan også inddrages i metoden.
Introducer børnene til en børneførstehjæpskasse
med plaster og sårservietter. Vis, hvordan
børnene kan bruge kassen til at hjælpe, hvis en
kammerat kommer til skade.
Leg skadestue, brandstation og politistation.
Sæt eventuelt gang i lege, hvor børnene kommer
’til skade’ eller oplever brand og kan gå til politiet
for at få hjælp.
Kreative aktiviteter: For at få metoden ind under
huden og komme omkring de ting og tanker, der
dukker op i forbindelse med forløbet, kan man
sætte gang i aktiviteter som: Tegne situationer
med hjælpsomhed, byg en brandbil og en brandmand,
indret stuerne alt efter, hvad børnegrup-
Metoden, der skal lære børn, at de godt kan få hjælp af
hinanden, er beskrevet med input fra pædagog Susan
Lynge og leder Nina Berth, Busters Verden, Næstved
Kommune.
Har du spurgt en
kammerat først?
Kort om metoden: Børn er rigtig gode til at hjælpe hinanden, men nogle gange
bliver det en vane at gå til de voksne for at få hjælp. ’Har du spurgt en kammerat
først?’ er en metode, som sætter spot på, at børn hjælper børn, når det kan lade
sig gøre.
pen arbejder med, så der er visuelle effekter, der
understøtter børnenes læring.
Personalets rolle: Personalet skal opmuntre og
have fokus på, hvilke hjælpeopgaver børnene kan
magte. Husk at anerkende og rose børnene for
deres hjælpsomhed. Det kan være nødvendigt
at opfordre børnene til at finde en løsning selv
eller spørge en kammerat om hjælp, før barnet
opsøger hjælp hos en voksen. Personalet kan også
sige: ’Er der nogen, som kan hjælpe her?’.
Fordele ved metoden: Børnene bliver opmærksomme
på at være noget for hinanden. Personalet
får indsigt i børnenes selvopfattelse i forhold til
det at være en god kammerat. Det gør det muligt
at arbejde mere individuelt med et barns selvopfattelse
og relationsopbygning. Personalet
oplever færre konflikter og større rummelighed
og fællesskabsfølelse.
Forhold, man skal være opmærksom på: Det kan
for de voksne være en omfattende læreproces at
lægge bånd på sig selv og afvente, om der er en
kammerat, som hjælper, i stedet for at man selv
træder til med det samme. Det er vigtigt, at de
voksne husker at spørge: ’Har du spurgt en kammerat
først?’.
»Det er godt at se og opleve, at de børn, der
har brug for omsorg, helt naturligt får den af
kammerater og tager imod den, Børnene, der
modtager omsorgen, oplever, at de er noget værd,
siden kammeraterne vil trøste eller hjælpe,« siger
Susan Lynge, pædagog.
Pædagogiske overvejelser: Med
metoden får børn øje på egne og andres
ressourcer. Børnene øver sig i
at være selvhjulpne og hjælpsomme
over for hinanden. Gode ting, når
man står over for at skulle starte i
skole. Børnene lærer at søge hjælp
hos hinanden ved mindre opgaver
og udfordringer, som for eksempel
at give en kammerat en hjælpende
hånd på vej op ad en stejl skrænt,
rense smårifter, sætte plaster på og
lyne en lynlås.
Formål: At se og bruge hinandens
ressourcer, yde omsorg for andre
og føle empati og at være en god
kammerat.
Kontekst: Metoden kan sættes i
gang med et projektforløb, hvor
man fra forskellige vinkler sætter
spot på hjælpsomhed børn imellem.
Senere skal der være opmærksomhed
på, at hjælpsomheden bliver en
integreret del af hverdagen. Er for
hele børnegruppen, da det handler
om at udvikle en bestemt kultur.
Konkrete elementer: Bøger som inspirerer
til omsorg og hjælpsomhed
og en børneførstehjælpskasse med
plaster og sårservietter.
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 35
!

36
guide
Temakasser
Beskrevet med input fra pædagog Malene Tange Elmsted
og leder Nina Lybke, Solvognen, Gladsaxe Kommune.
Kort om metoden: En legeplads rummer nogle gange flere legemuligheder, end man
umiddelbart kan se. En god leg med tydelige rammer kan være med til at styrke børns
trivsel og glæde ved at være udendørs. ’Temakasser’ er kasser med forskelligt indhold,
der kan bruges til en bestemt type leg. Med temakasser tydeliggøres forskellige legemuligheder,
og det udvider børnenes udfoldelsesmuligheder.
!
Pædagogiske overvejelser: Temakasser
skaber et dynamiske udeliv, hvor legepladsens
rum er i konstant udvikling i samspil
med børnenes interesser og dagtilbuddets
pædagogiske opgave. Temakasser skaber
fleksible, rammesatte muligheds- og læringsrum
for børnenes leg på legepladsen
med afsæt i børnenes interessefelter. Metoden
understøtter børnenes leg i form af
færre konflikter og større dialog mellem
børnene og skaber ro og fordybelse og fælles
oplevelser børnene imellem. Den appellerer
også til medindflydelse, når kasser skal
etableres eller suppleres med nyt indhold.
Formål: At øve børn i at indgå i forskellige
legefællesskaber, at skabe interesse og dialog
mellem børn på tværs af alder og køn,
at styrke børns fordybelse og koncentration
i leg og at styrke det enkelte barns selvværd
og mulighed for at udnytte sine styrker.
Kontekst: En integreret del af hverdagen
og en måde til bevidst at indrette dagtilbuds
udeliv/legeplads på, så børnenes læring
og sociale trivsel er i centrum.
Konkrete elementer: Brug af materialer
afhænger af, hvilken type temakasse der
passer til dagtilbuddets børn og voksne.
Tænk på børnenes behov, alder og interesseområder,
når kasserne udvikles. Er
børnene optaget af dyr, er det ideelt at
udvikle en find dyr-kasse eller en insektkasse.
Tænk også kasserne sammen med
dagtilbuddets overordnede pædagogiske
læreplansmål.
Eksempler på temakasser
Gravekasse: Børnespader i forskellige stør-
relser, koste, spande, vandkander og skat-
tekister (her opbevarer børnene de skatte,
de graver op, og som pædagogerne af og til
har gravet ned). Velegnet til 2-6 år.
Arkæologikasse: Minitelt, blomsterskovle,
pensler, sæbesvampe, neglebørster, for-
størrelsesglas, fossiler og bog om fossiler.
Velegnet til 2-6 år.
Find dyr-kasse: Papir, farveblyanter, gennemsigtige
plasticbægre med låg, forstørrelsesglas,
mikroskop og bog om kryb i
naturen. Velegnet til 2-6 år.
Lejrbålskasse: Træ, optænding, grilludstyr,
lejrbålssanghæfter, tæpper, guitar.
Velegnet til 2-6 år.
Gårdkasse: Diverse bondegårdsdyr, kurv
med halm (heri gemmes dyrene, så børnene
skal finde dem, før de kan lege med
dem), bondegård og bog om bondegårdsdyr.
Velegnet til 1-3 år.
Højtlæsningskasse: Tæppe, (pege)bøger,
og kælebamse. Velegnet til ½-6 år.
Udespilskasse: Jumbomikado, kongespil,
kroket og lignende. Velegnet til 3-6 år.
Kreativkasse: Perler, søm, hammer, snor,
saks, lim m.v. Velegnet til 1-6 år.
Såkasse: Frø, urtepotter, plantekasser,
håndskovl og håndrive. Velegnet til 3-6 år.
Køkkenkasse: Madvarer og ingredienser til
trylledej, viskestykker, forme og køkkenredskaber.
Velegnet til 2-6 år.
Malerkasse: Malerpensler, fejekoste og
spande (børnene maler med vand). Velegnet
til 1-6 år.
en højtlæsningskasse
er rigtig hyggelig.
Målgruppe:
Børn i
alderen
½-6 år
Fremgangsmåde trin for trin
Kom i gang: Personalegruppen laver brainstorm
over, hvordan legepladsen/uderummet
kan deles op i forskellige legerum med tilknyttede
temakasser. Overvej for eksempel:
Hvilke steder fungerer, hvad skal der være
mere af, hvilke steder bruger børnene, hvilke
steder bruger børnene ikke, hvordan kan steder,
børnene ikke bruger, bliver interessante
og er børnene optaget af noget, som de skal
have mulighed for at udforske udendørs?
I denne fase kan børnene inddrages og bidrage
med deres perspektiver og erfaringer
om eget børnemiljø.
Opdel i legerum: Ved at opdele legepladsen
i legerum bliver det lettere at holde styr på
temakasserne og samtidig få udnyttet udearealet
optimalt. Flere temakasser kan høre
til samme legerum.
Etablering af kasserne: Det er nemmest at
holde temakasserne opdateret og arbejde
pædagogisk med indholdet, hvis der er en
fast medarbejder tilknyttet. Der udarbejdes
også en overbliksseddel, der definerer, hvilket
legerum temakassen tilhører, samt indhold,
rammer og regler for brug af kassen. Personalet
introducerer nye kasser for hinanden på
et personalemøde, så man også kan få idéer
fra hinanden. Med passende mellemrum kan
medarbejderne bytte de temakasser, som de
er ansvarlige for. Det sikrer dynamik i legerummene
og videreudvikling af kasserne.
Introduktion for børnene: Den ansvarlige
medarbejder introducerer temakassens indhold,
rammer og regler for børnene – eventuelt
for en lille gruppe ad gangen. Kassen
kan udvides med børnenes idéer og forslag. I
takt med at børnene lærer rammerne og reglerne
at kende, kan medarbejderen i højere
grad forholde sig observerende og nysgerrig
i forhold til, hvordan børnenes interaktion
styrkes og udvikles med afsæt i temakassen.
Daglig brug: Medarbejderen er i det daglige
ansvarlig for at åbne legerummet og temakasserne
– nogle kasser kan børnene selv
administrere, andre kræver, at en voksen er
til stede. Børnene bestemmer selv, hvilket
legerum eller hvilken temakasse de vil beskæftige
sig med. De kan vælge at gå fra et
rum til et andet, og om de vil være sammen
med deres bedste venner eller være sammen
med andre med samme interesse som dem
selv. Den sociale trivsel mellem børnene og
mellem barn og voksen opstår i fællesskabet
omkring temakassen. Indhold og læringsmuligheder
i temakassen og legerummet skaber
dialog og læring børnene imellem.
Videreudvikling: Sker ved, at medarbejderne
observerer, hvad der sker i de rum og med
de temakasser, som de hver især er ansvarlige
for. Læg mærke til, hvad et barn eller en
børnegruppe interesserer sig for. Medbring
observationerne til personalemøderne, og
diskuter, hvordan børnenes nysgerrighed
og interesser kan udvikle nye temakasser.
Fordele ved metoden: Temakasser skaber
dialog og fordybelse børnene imellem. Den
fælles interesse om kassen og den leg, indholdet
lægger op til, styrker børnenes relationer
til hinanden. De voksne har tydelige
funktioner og roller på legepladsen. Det giver
ro til at være nærværende og støttende i forhold
til børnenes interaktion og dialog samt
observerende i forhold til det enkelte barns
trivsel og læring. Pædagogerne kommer rundt
om mange børn. Herunder også børn, som
de ellers ikke har så meget at gøre med. Det
giver personalet forskellige perspektiver på
det enkelte barns læring og trivsel.
Forhold, man skal være opmærksom på: For
at sikre, at de voksne er nærværende og kan
fordybe sig i legen med børnene, er det nødvendigt,
at en medarbejder er ansvarlig for
det praktiske omsorgsarbejde – pudse næse,
skifte ble, hjælpe med toiletbesøg m.m. Start
eventuelt med at udtænke ét legerum med
temakasser ad gangen for langsomt at komme
i gang. Sæt børnene ind i temakassernes rammer
og regler.
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 37

38
fagbøger
’Forskning i pædagogisk
praksis’ af Kirsten
Poulsgaard og Ulla
Liberg (red.). Akademisk
Forlag, 248 sider,
vejl. pris 329 kroner.
TrasMo – Tidlig registrering
af sansemotoriske
færdigheder
hos børn (manual) af
Birte Engmann. Special-
Pædagogiske Forlag,
110 sider, vejl. pris 198
kroner ekskl. moms +
skemaer: 80 kroner for
10 stk.
’Narrativ teori i pædagogers
praksis’ af Tom
Ritchie (red.). Forlaget
Billesø & Baltzer, 238
sider, vejl. pris 288
kroner.
’Mindfulness for børn
og unge – teori og
praktiske øvelser’
af Sabrina Justesen
Leoni. Dansk Psykologisk
Forlag, 192 sider,
vejl. pris 298 kroner.
Af Vibeke Bye Jensen
Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.
Hvordan kan forskning i pædagogisk praksis bruges i det daglige pædagogiske
arbejde? Det er omdrejningspunktet i denne bog, hvor en række nordiske forskere
stiller skarpt på den nyeste forskning inden for det pædagogiske felt. Forskerne
skriver blandt andet om spændende, relevante emner som kønsproblematikker,
børn uden venner og medlæring ved måltiderne. De fortæller om forskningsresultater
og åbner for nye indsigter og ikke mindst pædagogiske handlemuligheder.
De enkelte forskere og projekter er nøje udvalgt til bogen, og resultaterne fra deres
undersøgelser handler om børns hverdagsliv i daginstitutioner og fritidsordninger.
I bogens sidste artikel er der en omtale af de anvendte forskningsmetoder og tips
til, hvordan pædagoger selv kan udforske deres praksisfelt.
Undersøgelser har vist, at børn med store sansemotoriske vanskeligheder kun
sjældent vokser fra det. Vanskeligheder med motorik og sanseintegration påvirker
ofte barnets udvikling på andre områder. De sansemotoriske vanskeligheder
forhindrer dem ofte i at lege og deltage i typiske børneaktiviteter eller skabe gode
relationer og knytte venskaber. Det er derfor vigtigt, at man i dagtilbuddene kan
identificere disse børn tidligt og iværksætte den nødvendige indsats. TrasMo er
udviklet med det formål at fremme tidlig, målrettet indsats og kan anvendes i forbindelse
med det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og ved forældresamtaler.
Ved hjælp af narrative begreber er vi i stand til at beskrive grundlæggende erkendelsesprocesser
hos mennesker og i forlængelser heraf udarbejde strategier, tilgange
og metoder til at understøtte nye og anderledes læreprocesser hos andre. Dette
forandringsperspektiv er efterhånden velkendt inden for eksempelvis erhvervspsykologien
og i terapisammenhæng, men er underbelyst og derfor kun lidt udnyttet
i pædagogikken. Bogen har pædagogers praksis som omdrejningspunkt, hvor der
sættes fokus på en række forskellige praksisområder. Bogen er bygget op i flere
sektioner, hvor de enkelte bidrag samles tematisk ud fra forskellige fællesnævnere.
De forskellige kapitler belyser på hver deres måde, hvordan narrativ tænkning kan
bidrage til udvikling af pædagogfaglighed og til opgaveløsning i praksis.
Interessen for at anvende mindfulness til børn og unge er i de seneste år steget
mærkbart. Forskningsresultater peger på, at mindfulness kan styrke børns
jegopfattelse og impulskontrol, og dermed styrke evnen til at rumme ubehag og
stress. Bogen giver en bred introduktion til begrebet og metoden ’mindfulness’,
og der beskrives, hvordan mindfulness er blevet indarbejdet i den vestlige verdens
interventionsstrategier. Desuden gennemgås forskellige eksisterende interventionsprogrammer
udviklet til børn og unge, hvor mindfullnessøvelser udgør en
central del. Endelig skitseres en ramme for den mindfullnessbaserede intervention
på udviklingspsykologisk grundlag. Bogens anden halvdel består af konkrete
øvelser og lege.
Tidlig menstruation fører til mere risikoadfærd
De er ikke kun biologisk modne i en tidlig
alder. De drikker også mere og tidligere,
ryger mere og flere af dem har også erfaringer
med hash. Piger, der får deres første menstruation,
inden de er fyldt 12 år, har en markant
højere risikoadfærd i forhold til piger, hvis
krop modnes senere.
Det viser en undersøgelse fra Statens Institut
for Folkesundhed blandt piger i 9. klasse.
Undersøgelsen viser, at uanset hvilken risikoadfærd
(som voksne kalder det, når teenagere
begynder at opføre sig som voksne) man
kigger på, så er de tidligt modne piger længere
fremme i skoene end deres jævnaldrende, men
lidt senere udviklede klassekammerater – lige
bortset fra når det drejer sig om at drikke sig
fuld, så er de piger, der fik menstruation som
12-13-årige, lidt foran.
I øvrigt kan man ifølge undersøgelsen forsigtigt
konkludere, at omkring 17 procent af
pigerne har deres før ste menstruation som
11-årige eller tidligere, at den gennemsnitlige
alder for første menstruation er omkring 12-års
alderen, og at en fjerdedel endnu ikke har haft
første menstruation, når de er 13 år.
tegneserie
Alder ved første menstruation (*1)
Tidligt Gennemsnitligt Sent
11 år el. tidligere 12-13 år 14 år el. senere
Ryger dagligt 20 % 9 % 5 %
Har røget vandpibe 45 % 37 % 20 %
Har prøvet at ryge hash 25 % 15 % 4 %
Drikker alkohol mindst en gang om ugen 24 % 20 % 15 %
Har være fuld mindst 4 gange 44 % 42 % 24 %
Har rusdrukket (*2) mindst 3 gange
i den seneste måned
16 % 18 % 9 %
*1 Piger, som endnu ikke havde haft første menstruation, er taget ud af tabellen.
*2 At rusdrikke betyder at drikke fem eller flere genstande ved én lejlighed, f.eks. en fest.
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 39
Foto: Colourbox

40
Seminar om penSion
Planlæg seniorlivet
– deltag i PBU’s seminar om alder og pension
Pædagogernes Pensionskasse
– PBU - inviterer igen her i
efteråret 2012 medlemmer, der
nærmer sig pensionsalderen, til
seminarer om alder og pension.
På seminarerne fortæller en pensionsrådgiver fra
PBU om emner, der sætter tankerne og planerne
for pensionisttilværelsen i gang. Derudover vil en
rådgiver fra BUPL's A-kasse deltage og fortælle
om mulighederne for efterløn.
Seminarerne bliver holdt i hele landet. I efteråret
afholdes seks seminarer i Jylland og et i henholdsvis
Nyborg og København. Som sædvanligt
er det gratis at deltage i seminarerne, og du er
velkommen til at tage din bedre halvdel med.
Seminar om alDer og penSion efterår 2012
Dag Dato Sted Adresse
Lørdag 22. september 2012 Comwell Rebild Bakker Rebildvej 36, 9520 Skørping
Søndag 23. september 2012 Scandic Aarhus Østergade 10, 8000 Aarhus C
Du skal være fyldt 55 år for at kunne deltage i
seminarerne Seminarerne starter kl. 9.30 og
slutter kl. 15.30.
Hvis du har lyst til at deltage i et af PBU’s seminarer,
så har du mulighed for at melde dig til nu – og
det er en god idé, for der er rift om pladserne.
Du kan tilmelde dig på www.pbu.dk
Du kan også ringe på telefon 35 27 28 55.
Lørdag 6. oktober 2012 IDA Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Søndag 7. oktober 2012 Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Lørdag 3. november 20122 Gammelhavn Britanniavej 3, Dokken, 6700 Esbjerg
Søndag 4. november 2012 Laugesens Have Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk
Lørdag 17. november 2012 Comwell Kolding Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Søndag 18. november 2012 Scandic Aarhus Østergade 10, 8000 Aarhus C
BØrn&UnGe | NR. 14 | 23. august 2012
læs mere om seminarerne på www.pbu.dk/mødpbu
Modelfoto: Colourbox
Af Trine Vinther Larsen
Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.
Smukt og poetisk om døden
’Klø, når det klør’ af Dorte Lilmose. Illustreret af Sissan Richardt.
Forlaget Turbine, 32 sider, vejl. pris 239 kroner.
En gammel mand sidder en vinterdag ved havet. Med øjnene lukkede
ser han tilbage på sit liv. Han har oplevet meget. Men en albatros har
han aldrig set. Derfor sidder han her og håber. En måge kommer forbi.
De ligner lidt hinanden. Manden og mågen. Med deres huer.
»De kommer først til foråret,« siger mågen – med henvisning til albatrosserne.
»Der er jeg død,« siger manden.
Mågen tager manden med op i klitten til
det sted, hvor albatrosserne letter. Den breder
vingerne og sætter af, flyver og bliver
langsomt til en prik på himlen.
»Tak,« hvisker manden.
’Klø, når det klør’ er en poetisk nærmest
Hemmingwaysk fortælling om livet og
døden.
Alma får briller
’Alma får briller’ af Tina Torp Aaby. Fotos af Jakob Helbig. Forlaget
Turbine, 32 sider, vejl. pris 239 kroner.
Alma skal have briller. Hos optikeren vælger hun det flotteste par. Hendes søster
Asta synes også, de er flotte, men Asta ser jo fint, og så går det ikke at gå
med briller. Men for Alma åbner der sig en ny verden, når hun har brillerne på.
Hun kan se alting meget tydeligere. Hun kan se, at marken ikke bare er grøn,
men fyldt med grønne græsstrå. Flere og flere danske børn i førskolealderen
får briller, og bogen er både en sød og informativ historie om, hvad brillerne
betyder for barnet.
Sikker svømning
’Magnus og havet. I vandet – og sikkert op igen’ af Jesper
Tolstrup. Illustrationer af Rasmus Jensen. Forlaget Turbine,
32 sider, vejl. pris 239 kroner.
Sommeren går på hæld, men der kan stadig være gode strandture
med ungerne i sigte. Skal de også i vandet, er ’Magnus og havet’
en god bog at læse med børnene om badesikkerhed. Bogen
følger seksårige Magnus på en tur til stranden med familien, og
her gælder der helt andre regler end i svømmehallen. Magnus’ far
er livredder, og strandturen bliver alt andet end ferie for ham, da
en mand kommer i havsnød.
BØrneBØGer
41

faceBook
4471
Synes godt om
... synes godt om BUPL’s Facebookside den 13. august 2012. Mange debatterer livligt, og i
løbet af sommeren har diskussionen om 3F’s blokade mod Vejlegården og BUPL’s støtte til
3F klart affødt flest kommentarer.
OM VEJLEgåRDEN
Facebookredaktionen skrev:
’BUPL bakker op om 3F
og den danske model’
og henviste til formand
Henning Pedersens leder i
Børn&Unge nr. 13
Trine Hjermitslev
Se, det forstår jeg ikke ...
Som pædagoger har vi vel heller
ikke pligt til at vælge BUPL
som fagforening/ a-kasse?
Hvis I støtter 3F og deres blokade,
støtter I også de trusler, der er
kommet til Amin Skov!
Tina Skov Dudek
Trine, hvem forhandler din
løn og andre vilkår? Det gør
BUPL – og nej, vi har ikke pligt til
at være i BUPL. Men efter min mening
kører alle, der er i de gule,
på frihjul. Det er medlemmerne
af BUPL, der betaler for, at nogen
forhandler vores vilkår. Hvordan
kan du sammenligne støtten af
blokaden med de trusler, der er
kommet.
Trine Hjermitslev
Og ja, selvfølgelig forhandler
BUPL min løn, og jeg
har haft stor gavn af dem –
men jeg synes stadigvæk, at
det hele hænger sammen ...
Når BUPL vælger at støtte 3F, så
støtter de sgu da også blokaden,
...
42
BØrn&UnGe | NR. 14 | 23. august 2012
... som er lavet af 3F – og hvem
ved, om det i sidste ende ikke er
medlemmer af 3F, der har lavet
truslerne?
Så længe der ikke er krav om
hvad overenskomst Amin Skov
skal bruge, synes jeg ikke, det er
okay, at MIN fagforening støtter
den blokade, som der er lige nu.
Tina Skov Dudek
Amin Skov har holdt de
medarbejdere ude, der var under
3F, er der ikke tvang over det? Jeg
er både stolt og glad over, at fagforeningerne
støtter hinanden.
Joakim Obel
Det er svært komisk at høre,
når personer fra højrefløjen
taler om middelalderlige metoder
og forhold i den danske fagbevægelse
... Det er sgu da den selvsamme
fagbevægelse, der har ført
os ud af middelalderlige forhold
igennem det sidste århundrede!
Og det vel at mærke uden den
såkaldte frie/gule fagbevægelse.
Marlene Schwartz Nissen
Jeg er glad for, at min fagforening
støtter op omkring 3F og
kampen om at sikre gode løn- og
ansættelsesvilkår. Prøv at tjekke
forskellen på de to overenskomster,
det drejer sig om i denne sag.
Jeg ved godt, hvilken restaurant
jeg vil være ansat på …
Jakob Christensen
Lad os lige blive enige om,
at ingen skifter til Krifa! De gule
fagforeninger udhuler hele den
danske model, og sagen i Vejle
viser med al tydelighed hvorfor.
Den aftale, restaurant Vejlegården
har indgået med Krifa, forringer
løn og arbejdsvilkår for de
ansatte. Ingen har repræsenteret
dem. Aftalen er ene og alene lavet
mellem arbejdsgiver og Krifa.
Jeg er glad for BUPL’s opbakning
til 3F, for taber fagforeningerne
denne sag, vil flere arbejdsgivere
blive fristet til at maksimere deres
profit på bekostning af lønmodtagerens
løn og arbejdsforhold.
God kamp 3F! I må ikke give op,
da der er rigtig meget på spil her!
OM KOMMENDE PæDAgOgER
Stort tillykke og velkommen
til alle de 5065, der
netop er blevet optaget
på pædagoguddannelsen,
Danmarks største uddannelse
– I har valgt helt rigtigt:-)
Pia Munk Aarøe
yes , og vi glæder os til, I skal
i praktik hos os ;-)
Jeanette Bach
Tak! Det er bare så fedt!
Glæder mig vildt til at starte.
Steen Vang Pedersen
Ja, godt for de unge mennesker
med uddannelse, og tillykke
med optagelsen. Vi må da
bare håbe på, at jobmulighederne
blive bedre inden længe, både for
alle de ledige p.t. Og kommende
nyuddannede.
Pernille Elsborg Pedersen
Kan ikke vente med at komme
i gang, vi er tre tøser, der er
kommet ind i Viborg. Det bliver
så fantastisk! :)
Heidi Bonde Andersen
Hjertelig tillykke med det,
blev selv færdig her i sommer og
kan kun sige, det er en fantastisk
uddannelse.
Synes godt om
Vær med
Hvis du ønsker at deltage i debatten
eller bare være med på
en lytter, skal du have en Facebookprofil.
Dér skal du i søgefeltet
skrive BUPL. Når siden dukker
op, skal du trykke på ’Synes godt
om’-feltet. God fornøjelse.
Af Tonny Andersen, medlem af forretningsudvalget
Tale er guld
Et gammelt mundheld siger, at 'tale er sølv, men tavshed er
guld'. Mundheldet er udtryk for en folkelig erfaring om, at
det kan være farligt at råbe op.
Grundloven garanterer borgerne en absolut ytringsfrihed. På papiret
i hvert fald. Men man skal være stærk og have stor økonomisk
eller politisk magt for at kunne praktisere denne ytringsfrihed uden
store personlige omkostninger.
Helt tilbage til 1980 udkom bogen 'Tale er guld', som omhandlede
fire konkrete eksempler på offentligt ansatte, hvis ytringsfrihed
var blevet ramt. Det var personlige historier om fyringer eller fyringstrusler,
som alle har haft karakter af straffeforanstaltninger,
fordi personerne havde forsøgt at tage ytringsfriheden alvorligt og
bruge den. Meget tyder på, at det ikke er blevet bedre siden, når man
læser dette nummer af Børn & Unge.
Også pædagogernes ytringsfrihed er under pres. Som det fremgår
af artikler i dette blad, dukker pædagogerne sig og tier stille, selvom
de har lyst til at råbe op. Mange pædagoger tør ikke deltage i den offentlige
debat, fordi de enten har fået mundkurv på af ledelsen eller
selv vælger at tie af frygt for følgerne. Som en leder siger det, har
pædagoger en utrolig stor faglighed og faglig stolthed, som imidlertid
lider under besparelser og dårlige arbejdsforhold. Samme leder
peger på, at der, i takt med at forholdene er blevet værre, er færre,
der tør råbe op.
Det moderne menneske, og det gælder også pædagoger, finder en
stor del af sin identitet i sit arbejde. Som forskeren Rasmus Willig,
bupl mener
"
Hvis man som pædagog er vidne til, at børn
mistrives, fordi normeringen gør det umuligt at
give tilstrækkelig opmærksomhed og voksenkontakt,
burde man være forpligtet til at råbe op.
siger det, er det udtryk for engagement, når medarbejdere ytrer sig
kritisk om deres arbejde. Hvis muligheden for at ytre sig begrænses,
forsvinder noget af meningen med arbejdet. Det rammer identiteten
og kan i sidste ende føre til stress og udbrændthed. Hvis kritikken
bliver blokeret, rejser den andre steder hen, og kan nemt blive rettet
mod en selv, så ydre forhold, som burde være målet for kritik, bliver
til indre forhold.
Det er et stort demokratisk problem, hvis offentligt ansatte ikke
tør give udtryk for, hvordan de oplever deres arbejdsforhold. Det betyder,
at vi går glip af vigtig information, som kunne bruges til at
øge kvaliteten
Som ansat burde man være forpligtet til at sige sin mening i alle
tilfælde, hvor ens ekspertise påkalder det. Hvis folk ikke tør bruge
deres ytringsfrihed eller straffes for at bruge den, øges risikoen for at
overse fundamentale forhold. Hvis man som pædagog er vidne til at
børn mistrives, fordi normeringen gør det umuligt at give tilstrækkelig
opmærksomhed og voksenkontakt, burde man være forpligtet
til at råbe op. Det er imidlertid op til politikerne og de kommunale
forvaltninger at sikre, at det kan ske i gensidig åbenhed og forventning
om, at det sker for at sikre børnene de mest optimale forhold.
Skal man komme problemet, med at pædagogerne ikke tør ytre sig i
den offentlige debat, til livs, må der lovgivning til, der sikrer at ingen
fyres, fordi de har benyttet deres grundlovssikrede ytringsfrihed.
Det gamle ordsprog skal vendes, så tale bliver guld. n
43

23. august 2012 43. årgang l www.boernogunge.dk
Jobannoncer 14
bØrn&UnGe
annonceafdelingen
blegdamsvej 124
2100 København Ø
Telefon: 3546 5260
Telefax: 3546 5099
e-mail: bua@bupl.dk
44
Børnehaverne i vig
DagtilBuDsleDer søges til Børnehaverne i vig
er du udviklingsorienteret, faglig dygtig og energisk venter
der et spændende job som dagtilbudsleder af børnehaverne
i vig, der består af 2 afdelinger: lilleborg og regnbuen
beliggende på hver sin adresse, og med tilsammen ca. 100
børn.
i området er en spændende udvikling i gang. regnbuen skal
udbygges så den fremover får en 0-3 årsgruppe og rummer
Mild specialisering. et byggeudvalg har netop påbegyndt det
spændende arbejde med at konkretisere ønskerne til
byggeriet, og du vil få en central rolle i den videre proces.
Det vil være en vigtig opgave at skabe sammenhæng mellem
de 2 afdelinger, så kommunikations- og samarbejdsevner er
vigtige. en erfaren og positiv personalegruppe er parat til at
yde deres bidrag i et tæt samarbejde med ledelsen.
som dagtilbudsleder for Børnehaverne i vig skal du ud over
at have ansvaret for den overordnede ledelse være daglig
pædagogisk leder i regnbuen, mens der er en daglig
pædagogisk leder i lilleborg.
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
Ftp adresse: ftp.bupl.dk
brugernavn: annonce
Kodeord: Job2010
nyt job
www.bupl.dk
Indleveringsfrist
stillingsannoncer
Torsdag kl. 15:00 - 1 uge
før bladet udkommer.
Fristen gælder også
rettelser og standsninger.
.
du vil i Odsherred Kommune blive en del af en dagtilbudsledergruppe
med 12 kollegaer, og i Fagcentret vil pædagogiske
konsulenter, økonomikonsulent, ergoterapeut, sprog-
konsulent m.m. stå parat til at hjælpe dig med at skabe de
bedst mulige udviklingsbetingelser for vig-områdets børn.
vi ser gerne at du har erfaring med ledelse af dagtilbud.
læs mere på www.odsherred.dk og på www.odsherred.dk/
boernehaverneivig
For yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg
kontakt pædagogisk konsulent rita Madsen, 5966 6502,
rim@odsherred.dk
Ansøgning sendes senest FredAg den 14. september
til: Odsherred Kommune, Fagcenter Dagtilbud og uddannelse,
nyvej 22, 4573 højby og gerne i kopi på mail til
lik@odsherred.dk
tiltrædelse forventes 1. november 2012.
Der forventes at blive afholdt samtaler i slutningen af uge 38.
Priser:
Excl. moms.
Stillingsannoncer:
Pris pr. spalte-mm:
Kr. 18,40
Tekstsideannoncer:
Pris pr. spalte-mm:
Kr. 14,00
www.odsherred.dk/job
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
abonnement:
Ring på tlf. 3546 5000
Institutionsabonnement:
Pris pr. år: Kr. 810
Kvartalspris: Kr. 290
Privat abonnement:
Pris pr. år: Kr. 650
Kvartalspris: Kr. 225
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
nyt job
www.bupl.dk
Løssalg: Kr. 40
Kontrolleret oplag:
(01.07.10-30.06.11)
66.782
SFO-leder til Rønneskolen
afd. Søndermark
Frito søger ny SFO-leder på fuld tid med
ansættelse den 1. november 2012.
Vi søger en afdelingsleder som:
• er en synlig leder
• har økonomisk sans
• har sans for planlægning
• har en positiv tilgang til andre mennesker
• inddrager medarbejderne
• har pædagogisk indsigt
• er engageret og udviklingsorienteret
• er et rummeligt og tolerant menneske
Du vil både blive en del af Rønneledergruppen og det
lokale lederteam på afdelingen.
Rønneskolen består af tre store afdelinger: Søndermark/
SFO Frito, Østre/SFO Vildanden og Åvang/SFO Åstedet.
Vi har i alt ca. 1400 elever samt 200 ansatte.
I Frito er der 110 børn og 9 voksne.
Ledelsesmæssigt er der i distriktet en overordnet skoleleder
og fl ere afdelingsledere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos skoleleder
Anne-Lise Aagesen tlf. 56 92 32 02 eller afdelingsleder
Bo Dau Frederiksen tlf. 56 92 31 02.
Se endvidere www.brk.dk.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil
blive indhentet børneattest og offentlig straffeattest ved
ansættelse. Ansøgningen sendes til skoleleder Anne-Lise
Aagesen, soendermark@brk.dk, Rønneskolen, afdeling
Søndermark, Smedeløkken 5, 3700 Rønne.
Ansøgningsfrist den 5. september 2012 k. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at fi nde sted den
17. september 2012.
Næste nummer af
BØRN&UNGE udkommer
6. september 2012
med deadline torsdag den
30. august 2012, kl. 15.00
Souschef til klub
Klub Filippa på Frederiksberg søger ny souschef
Klub Filippa søger en ny souschef på 37 timer ugentligt med lyst
til ledelse der både kan koordinere drift og tænker i udvikling.
Vi er en klub i ældre charmerende villa på Frederiksberg med
310 medlemmer i fritids- og juniorafdelingen og 75 medlemmer
i relativt nystartet ungdomsklub. Medlemmerne kommer
fortrinsvis fra Skolen ved Søerne.
Klubben har en engageret personalegruppe på 12 ansatte, inkl.
studerende og vikarer. Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på
fleksibilitet, kultur og værdier for både medlemmer og personale.
Vi lægger vægt på, at klubben skal være et trygt sted for
medlemmerne og prioriterer at skabe tætte relationer til det
enkelte medlem.
Se opslaget på www.frederiksberg.dk/job
Ansøgningsfrist: 30. august 2012
Natur og Udvikling
Pædagog - 31 timer ugentligt
Hundested Skole, Lerbjerg SFO klub
Kontakt Stine Heskiassen, daglig pædagogisk leder, telefon
4797 1605
Ansøgningsfrist onsdag den 29. august 2009
Læs mere og se fl ere ledige
stillinger på www.halsnaes.dk
Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger eller til
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012 45

pædagog med kendskab
til specialområdet
Kornmarkskolens Kompetencecenter
Vest (KCV) søger pr. 1. november 2012
en uddannet pædagog med kendskab til
specialområdet, herunder særligt ADHD og
Autismespektrum forstyrrelser.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer.
KCV er opdelt i 4 team – vi søger en
pædagog til Klasse V, teamet med de
største elever som er tilknyttet afdelingen
i Skævinge.
Vi forventer, at du
• har en relevant pædagogisk uddannelse
• har et godt fagligt fundament og er i stand
til at formulere dig skriftligt og mundtligt
• kan arbejde med struktur og forudsigelighed
• er tydelig og anerkendende i din tilgang
til både eleverne og kollegaer
• kan omsætte pædagogisk teori til daglig
praksis
• kan støtte op om - og deltage i den
daglige undervisning.
Til gengæld tilbyder vi en attraktiv
ansættelse på en skole i udvikling, der
giver mulighed for faglige og personlige
udfordringer til den rette ansøger.
Ansøgningen skal være Kornmarkskolen i
hænde senest den 10. september 2012
kl. 12 på mail: mafj@hillerod.dk – vedlæg
venligst relevante bilag og udtalelser.
Ansættelsessamtaler finder sted den
26. september 2012.
For yderligere information kontakt afdelings-
leder Mette Madsen, tlf. 6167 1515.
www.hillerod.dk
pædagogisk assistent/
UnderVisningsassistent
Kornmarkskolens søger pr. 1. november
2012 eller snarest en pædagogisk assistent
med kendskab til specialområdet,
herunder særligt ADHD og Autismespektrum
forstyrrelser. Ansættelsen er af 6
måneders varighed.
Stillingen er på 25 timer med løn efter
overenskomst.
Stillingen er halvt pædagogisk assistent
i KCV og halvt undervisningsassistent i
almenskolen.
Vi forventer, at du
• kan arbejde med struktur og forudsigelighed
• kan støtte op om - og deltage i den
daglige undervisning
• er tydelig og psykisk robust.
Til gengæld tilbyder vi en attraktiv
ansættelse på en skole i udvikling, der
giver mulighed for faglige og personlige
udfordringer til den rette ansøger.
Ansøgningen skal være Kornmarkskolen i
hænde senest den 10. september 2012
kl. 12 på mail: mafj@hillerod.dk – vedlæg
venligst relevante bilag og udtalelser.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39.
For yderligere information kontakt afdelings-
leder KCV, Mette Madsen, tlf. 6167 1515
eller afdelingsleder Ll. Lyngby afdeling
Henning Pedersen, tlf. 7232 7037.
KCV er Kornmarkskolens specialklasserække med i alt 32 elever. KCV har et tæt samarbejde
med Kornmarkskolens øvrige lærere og pædagoger om at inkludere KCV-eleverne i almenklassernes
dagligdag, i så høj grad som muligt.
Medarbejderne i KCV har stor erfaring med disse elever og arbejder i selvstyrende team.
BUPL`s etiske råd inviterer til
debat om
Pædagogers
etik
BUPL´s Etiske Råd inviterer til debat om
de etiske udfordringer, der stilles til såvel
professionen som den enkelte pædagog.
• Hvordan håndteres de mange etiske
dilemmaer?
• Hvordan udvikler vi den etiske dømmekraft
og den faglige samvittighed?
• Kort sagt: Hvordan udvikler vi
pædagogers etik?
Vi har inviteret en række oplægsholdere
og nu inviterer vi studerende
og pædagoger fra hele landet til
at deltage i debatten.
Vel mødt
BUPL´s Etiske Råd
For tilmelding og fl ere oplysninger se
bupl.dk/etik-debat
Er du kunde hos BUPL?
Så husk at oplyse jeres
nye EAn nr.
Ring 3546 5000 eller gå ind på
www.bupl.dk/ean
og oplys jeres nye EAn nr.
Ny daginstitutionsleder til den selvejende institution Børnehuset
Balder vuggestue og udfl ytterbørnehave Nørrebro København
Da vores leder har valgt efterlønnen frem for arbejdet som leder. Søger vi nu en leder der kan begynde den 15. januar 2013 eller efter
aftale.
Vi ønsker en leder der:
• Har en kompetent pædagogisk baggrund
• Har indgående ledelse erfaring
• Har erfaring med aldersgruppe 0 – 6 år
• Kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale
• It visionær
• Har kendskab til økonomi og budget
• Er lydhør, nærværende og rummelig. Ser muligheder frem for begrænsninger
• Vægter et godt arbejdsmiljø, hvor humor godt kan være en utraditionel løsnings model
• Er synlig og tilstedeværende, robust og beslutningsdygtig som leder i det daglige miljø i institutionen
• Er i stand til at gennemføre svære samtaler både med personale og forældre
• Kan skabe pædagogisk retning og sammenhæng mellem vuggestue og børnehave
• Kan stå for fornyelse, men også værdsætte det pædagogiske arbejde der eksisterer i forvejen
• Kan sikre børnenes sundhed, trivsel, udvikling og læring igennem pædagogisk ledelse
• Er i stand til at tackle personalemæssige problemstillinger
• Kan skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø og således sikre det fysiske og psykiske miljø i både vuggestuen og børnehaven
• Er i stand til at arbejde med eksterne samarbejdspartner i forhold til forpligtende opgaver i netværk med andre selvejende institutioner
og Børneringen som paraply organisation, samt møder med område Nørrebro/ Bispebjerg.
• Besidder et positivt og medmenneskeligt livssyn
• Har gå på mod og vilje til at være leder og er fuld af gode ideer
Vi tilbyder:
• En spændende hverdag med mange udfordringer
• Et engagageret personale, der er glade for at møde på arbejde
• En stor og forskellig personalegruppe, der også er fl eksible
• En personalegruppe som er klar til videre udvikling
• Et personale, der har traditioner
• En økonomi i balance
• En god forældregruppe
• Gode fysiske rammer
Børnehuset Balder består af:
Vuggestue med 42 børn og 12 personaler i 3 vuggestuegrupper, 1 køkken assistent der klarer maden til børnene i vuggestuen. En udfl ytterbørnehave
med 42 børn og 6 personaler, der hver dag kører til Lynge. Børnehuset Balder er tilknyttet Børneringen. Bestyrelsen er
to-strenget med en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse med repræsentanter for personale og ledelse. Netværk SE4 med 10
andre institutioner.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældene BUPL overenskomst og aftale om ny løn.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige
baggrund, personlighed og evner.
Derfor opfordres alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen
Ansøgningsfristen er fredag den 14. september 2012 kl.16.00
Skriftlig ansøgning sendes til Børnehuset Balder, Baldersgade 3 B 2200 København N. Eller på mail lx85@buf.kk.dk
I ansøgningen skal der henvises til reference personer, der kontaktes inden den 2. samtale.
Proceduren gennemføres med 2 samtaler, et spørgeskema der udfyldes elektronisk inden første samtale og inden 2. samtale udarbejdes
der en personprofi l efter Thomas metoden. www.thomasinternational.net
Til begge samtaler deltager udover ansættelsesudvalget, personalekonsulent fra Børneringen og den pædagogiske konsulent fra område
Nørrebro/ Bispebjerg
Ansættelse i stillingen kræver endelig godkendelse af Københavns Kommune.
Børne og udvidet straffeattest vil blive indhentet.
Yderligere oplysninger og aftale om besøg på institutionen kan fås hos Flemming Bjaler på telefon 33 17 64 22 eller 51 40 12 55
Hele annonceteksten kan læses på hjemmesiden www.bornehusetbalder.dk
46 BØRN&UNGE | NR. 14 | 23. august 2012
47

Jubilæumskonference 4. – 11. nov. 2012 i Bodrum, Tyrkiet.
Pædagogikkens 2020-plan for leg, læring og inklusion
Afrejse fra Billund og Kastrup
Vær med til at fejre vores arrangement nr. 50 i udlandet.
75 har tilmeldt sig. Men der er også plads til dig! Detaljerede beskrivelser på humor.dk/aktuelle-kurser
Tilmelding hurtigst muligt – bed evt. om forhåndsreservering.
Pris 6.490.- ex moms dækker rejse, dobb.værelse (eneværelse + 950.-) morgen- og aftenbuffet, undervisning,
materialer, kursusbevis og fest. Herudover kulturarrangementer med institutionsbesøg og aftenarrangement.
Send navne, telefonnummer, ean-nummer, indlogering. Ring 4017 6249 for spørgsmål.
Jubilæumspris: kr.6.490,- alt incl. Betaling i 2012 eller 2013. Større ledergrupper, få et tilbud
Dion Sommer
Professor i udviklingspsykologi.
“Livslang læring
frem til 2020”
Hans Henrik Knoop
Universitetslektor
“Positiv psykologi –
flow, læring og
inklusion”
Stine Thidemann
Faber
Sociolog og lektor.
“Social ulighed –
konsekvenser for
samfund og individ”
Bistrupvej 49 . 3460 Birkerød . 4017 6249 . info@humor.dk
Se mere på www.humor.dk/aktuelle-kurser.dk
Katrine Schumann
Konsulent og ekstern
lektor
“Pædagogikkens
2020 plan i ledelsesperspektiv”
Ledelsesdag
Opdelt undervisning
Jens Andersen
Psykolog, lektor og
forfatter.
“Inklusion – der skal
være plads til alle!”
John og Aage
“John og Aage
vender tilbage”
OP VÆK ST
KURSER OG FOREDRAG
NYT: Marte Meo Terapeut
Nyt hold januar 2013 i Birkerød Jette Waagner,
M-M-supervisor,psykologi- og socialrådgiver uddannet.
Info og materiale 2120 6249 eller mail
Karin Kildedal, phd.
Universitetslektor
“Udsatte børn –
forebyggelse mod
overgreb”
Benny Schytte
Kultursociolog og rådgiver.
“Legepladser i fremtiden
– kunstgræs
eller bænkebidere?”
Per Ryt-Hansen
Konsulent, ekstern lektor
og konferenceleder.
“Idræt og leg som
redskab til inklusion”
humor.dk
TRIVSEL . LEDELSE . INNOVATION