Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

2013 

Højtidskalenderen

JANUAR 

Helligtrekonger 

— 

6. januar – Kristendom 

Helligtrekonger fejres til minde om de tre vise mænd, 

der ifølge Bibelen fulgte ledestjernen og på denne dag 

nåede frem til Bethlehem, hvor de tilbad den nyfødte 

Jesus i krybben. Oprindeligt markerede helligtrekonger 

julehøjtidens afslutning, og i gamle dage var der 

tradition for, at man tændte ”helligtrekongerslys” på 

denne aften. Nogle steder i Danmark klæder man i dag 

børn ud som små konger, hvorefter de går optog efter 

en stjernebærer, der bærer julestjernen på en stang. 

Makara Sankranti 

— 

14. januar – Hinduisme 

Den største højtid i hinduismen, der markerer, at solen bevæger 

sig ind i stjernetegnet stenbukken. Helligdagen fejres forskelligt 

forskellige steder. I det vestlige Indien er Makara Sankranti en 

helligdag, der fejrer det nye og det gamle. I Punjab i det nordlige 

Indien kaldes helligdagen Lohri. Da december og januar er de 

koldeste måneder i året i Punjab, tændes store bål om aftenen, 

hvor familie og venner kan samles. I Utter Pradesh kaldes højtiden 

Kicheri, og folk i disse egne betragter det som vigtigt at gå i 

bad på denne dag. Af denne grund samles mange mennesker i 

Sangam, hvor floderne Ganga, Jamuna og Saraswathi krydses, 

for at bade. Blandt hinduer i det sydlige Indien og på Sri Lanka 

kaldes højtiden for Pongal og er en form for høstfest, hvor solguden 

tilbedes. 

Maloud an-Nabi (Profeten 

Muhammads fødselsdag) 

— 

23. januar – Islam 

Til minde om profeten Muhammads fødsel afholdes der 

koranlæsning og bøn i moskéerne. Nogle steder tænder 

man levende lys i moskéerne, og i nogle sufi-inspirerede 

menigheder fortælles og synges der om profetens liv 

og levned. Dagen bliver nogle steder også fejret med 

fyrværkeri. Andre steder, bl.a. i Saudi-Arabien, fejres 

højtiden slet ikke. 

Mahayana nytår 

— 

27. januar – Buddhisme 

Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige 

buddhistiske regioner. Mahayana-buddhister fejrer 

nytår i januar, og her udgør årsskiftet en fornyelses- og 

renselsesfest, hvor der gøres grundigt rent i hjemmene. 

Ved store boligblokke ryddes der kollektivt op 

på fællesarealer. Derudover brændes det overståede 

års amuletter (omamori) og spådomsorakler (omikuji) 

købt ved templer og helligdomme, da de siges at have 

opsuget årets uheld og sygdom. Nye, rene amuletter 

og spådomsorakler købes til det nye år. 

man tir ons tor fre lør søn 

1 2 3 4 5 6 

7 8 9 10 11 12 13 

14 15 16 17 18 19 20 

21 22 23 24 25 26 27 

28 29 30 31 

Højtidskalenderen 2013 

af Foreningen Nydansker 

Arriva • Bland dig i byen – Københavns Kommune • Excellence i Mångfald • Kulturministeriet • Lærdansk • McDonald’s • Nykredit • PRinfoTrekroner • Q8 – Kuwait Petroleum 

Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet

fEBRUAR 

Karneval 

— 

8. - 12. februar 

Det var portugiserne, som bragte karnevalstraditionen til 

Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Karnevalet i Brasilien 

består af mange lokale traditioner, men mest kendt er 

karnevalet i Rio de Janeiro, hvor der er musik, fest og 

glæde, og gaderne fyldes med mennesker, der er klædt 

ud og bærer masker. 

Fastelavn 

— 

10. februar – Kristendom 

Fastelavn er en gammel tradition, som tidligere markerede 

begyndelsen på den kristne faste. I gamle dage gik 

fastelavnsfesten ofte vildt for sig. Der blev spist, drukket 

og festet for at markere, at det var sidste chance inden 

påske for at få noget godt at spise. Samtidig markerede 

højtiden bekæmpelsen af det onde: Man klædte sig ud 

for at skræmme det onde væk, og slog katten af tønden 

med levende katte, da dette dyr symboliserede ondskab. 

I dag er fastelavn først og fremmest børnenes fest. Alle 

børn klæder sig ud og slår katten af tønden, men i dag 

er der kun slik og ikke katte i tønderne. 

Purim 

— 

24. februar – Jødedom 

Purim er en folkelig og karnevalsagtig fest. Børnene 

klæder sig ud og genfortæller på dramatisk vis historien 

om den jødiske pige Esther, som reddede det jødiske 

folk ved at gifte sig med perserkongen. Man fejrer dagen 

med rigelig mad og drikke. Der skåles, leges særlige 

purim-lege, og man går i optog med masker på. 

Kinesisk nytår 

— 

10. februar 

Det kinesiske nytår kaldes også månenytår eller forårsfestival og 

er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Festlighederne 

starter ved nymåne og strækker sig over 15 dage, således 

at nytåret afsluttes, når det er fuldmåne. I det kinesiske samfund 

er nytår årets største begivenhed og markeres ved, at familier 

samles til middag, og venner besøger hinanden. Markeder summer 

af aktivitet og er prydet med mange smukke ornamenter i 

ugerne op til festivalen. Det kinesiske nytår er en officiel helligdag 

i mange lande, herunder Singapore, Malaysia, Hong Kong og 

Indonesien. 

Parinirvana Dag 

— 

15. februar – Buddhisme 

En Mahayana-buddhistisk helligdag, som markerer 

Buddhas død. Buddha døde som 80-årig efter at 

have undervist i 40 år efter sin oplysning. Buddhister 

fejrer parinirvana-dagen ved at meditere eller besøge 

templer eller klostre. I klostre bliver dagen opfattet 

som en social begivenhed: Mad tilberedes, og der 

medbringes typisk gaver i form af penge, madvarer 

eller tøj. Ideen om at alt er flygtigt, er central i den 

buddhistiske lære, og dagen benyttes også til at 

reflektere over ens egen fremtidige død og over de 

pårørende, der for nyligt er gået bort. Nogle buddhister 

fejrer parinirvana den 8. februar. 


1 2 3 

4 5 6 7 8 9 10 

11 12 13 14 15 16 17 

18 19 20 21 22 23 24 

25 26 27 28 





MARTs 

Kvindernes Internationale Kampdag 

— 

8. marts – fN dage 

Dette er en mærkedag for kvinders stilling i verden. 

Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det 

en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag 

blev indstiftet i 1910, og i 1977 anbefalede FNs 

generalforsamling medlemsstaterne at fejre Kvindernes 

Internationale Kampdag. I mange lande fejres dagen 

ved at give kvinder blomster. 

FNs dag for bekæmpelse af 

racediskrimination 

— 

21. marts – fN dage 

Den 21. marts 1960 dræbte det sydafrikanske politi 69 

mennesker i byen Sharpeville ved en fredelig demonstration 

mod apartheid-lovene. Det er baggrunden for, 

at FN i 1966 valgte denne dag til at sætte fokus på racediskrimination 

og opfordre medlemsstaterne til at styrke 

indsatsen for at bekæmpe racisme. 

Pesach 

— 

26. marts – Jødedom 

Den jødiske påske fejres til minde om, dengang jøderne 

blev frigivet fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten 

kaldes også for “de usyrede brøds fest”. I det 

vigtigste rituelle måltid (seder), der indtages på festens 

første aften, er det usyrede brød den vigtigste af de 

mange retter. Huset renses for alt syreholdigt, og alle 

tallerkener, glas, knive, gafler og skeer, der har rørt ved 

syreholdige madvarer, skiftes ud med særligt pesachservice. 

De første to og de sidste to dage af pesach 

regnes for helligdage. 

Påskedag 

— 

31. marts – Kristendom 

Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod Jesus fra 

de døde. For de kristne er det en glædens og sejrens dag, hvor 

Jesus overvandt døden, og hvor lyset overvandt mørket. Påsken 

fejres i Danmark ved, at man mødes til påskefrokost med familie 

og venner. 

Maha Shivratri 

— 

10. marts – Hinduisme 

En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger var det 

denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati. De fleste faster hele natten, 

og man mødes i templet for at tilbede Shiva-lingam - en sten eller en figur, der 

symboliserer den kraft og energi, som de mandlige og kvindelige kønsorganer 

tilsammen repræsenterer. Shiva Lingam repræsenterer både seksuel energi og 

energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen sker ved, at man hælder 

en blanding af mælk, yoghurt, honning og rosenvand ud over Shiva-lingam. 

Traditionen foreskriver, at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og 

tilbedelse under hele festen, vil blive fri for dårlig karma. Når solen står op, 

kommer man mandler i den mælkeblanding, der blev hældt ud over Shivalingam, 

og drikken bliver delt ud til deltagerne. 

Palmesøndag 

— 


Palmesøndag indtræffer altid præcis en uge før påskedag. 

Navnet stammer fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu 

indtog i Jerusalem søndagen før den jødiske påske (pesach). 

Han red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede 

ham som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge 

palmegrene foran ham på vejen til Jerusalem. 

Skærtorsdag 

— 


Påskens første helligdag. Bibelen fortæller, at Jesus på denne 

dag tilberedte et traditionelt jødisk påskemåltid, som han spiste 

sammen med sine disciple – et måltid, der senere er blevet kendt 

som ”den sidste nadver”. Jesus vidste, at én af hans disciple 

havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte. Den sidste 

nadver genfindes i dag i det kristne ritual ’nadveren’, hvor præsten 

deler vin og brød ud til kirkegængerne, idet han fortæller dem, at 

det er Jesu blod og legeme, de indtager. 

No-rooz 

— 

20. marts 

No-rooz er markeringen af det nye år og 

har sine rødder helt tilbage til zoroastrianismen, 

en af de allerførste monoteistiske 

religioner. Dagen fejres i dag i flere lande, 

særligt i Iran, der har beholdt fejringen, 

selvom den ikke er muslimsk. No-rooz 

fejres ved at tænde bål og spise festmåltider 

med familie og venner. 

Langfredag 

— 


Til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet ”langfredag” vidner 

om, at det var den længste dag for Jesus, nemlig dagen, hvor 

han måtte lide døden på korset. I kirkerne er langfredag sorgens 

dag, og gudstjenesten bærer præg af Kristi lidelse og død. Mange 

steder flages der på halvt langfredag. 


1 2 3 

4 5 6 7 8 9 10 

11 12 13 14 15 16 17 

18 19 20 21 22 23 24 

25 26 27 28 29 30 31 



Holi 

— 

27. marts – Hinduisme 

En af de mest populære hindufester. Den kaldes også 

for “farvernes fest”, og fejringerne varer i op til fire dage. 

Man omfavner hinanden, driller og kaster med farvepulver. 

Der bliver tændt bål på gaden, og man brænder en 

dukke, der ligner dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles 

det, at hun ville brænde sin nevø, fordi han tilbad 

guden Vishnu. Vishnu kom nevøen til undsætning, og 

det endte med, at Holika selv blev brændt. Holi-festen 

bliver normalt ikke fejret af tamiler, men af andre hinduer. 



APRIL 

2. Påskedag 

— 

1. april – Kristendom 

Sidste helligdag i påsken. 

Hana Matsuri 

— 

8. april – Buddhisme 

Blomsterfestivalen Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne 

i Japan, da dette er dagen, de japanske buddhister 

fejrer som Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster 

i håret til ære for Buddha, men også for at fejre forårets 

komme. Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder 

duftende te ud over en statue, der forestiller Buddha som 

baby. Dette gør de til minde om Buddhas første bad, da 

guderne åbnede himlen og lod to strømme af duftende 

vand vaske barnet. 

Hanuman Jayanti 

— 

25. april – Hinduisme 

Fejringen af abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman var halvt 

abe, halvt menneske og guden Ramas loyale følgesvend. Han er 

symbolet på styrke og energi. Før helligdagen er der en fasteperiode. 

På selve dagen bedes og ofres, og man læser Hanuman 

Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver Hanumans liv. 

På denne dag er der store, farverige gadefester i Indien, hvor folk 

bærer figurer af Hanuman, og nogle klæder sig ud for at imitere 

abeguden. Tamilerne fejrer ikke denne højtid, da de ikke anser 

Hanuman for at være en gud. 

Pesach 

— 

2. april – Jødedom 

Ottende og sidste dag i jødernes påske. 

Tamilsk nytår 

— 


Man bruger dagen til at besøge familie og venner. 

Mange går i templet for at få gudernes og 

gudindernes velsignelse til at påbegynde det nye 

år, og der bliver lavet særlige pujai og andre arrangementer 

i templet. Det er en tradition at give 

nyt tøj og penge til familiemedlemmer - især børn 

forkæles ofte med nye ting i anledning af nytåret. 

Yom Hashoah 

— 

7. april – Jødedom 

Mindedag for de jøder, der omkom under Holocaust. I 

Jerusalem tændes seks flammer til minde om de seks 

millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland, og over 

hele Israel læses ofrenes navne op. 

Rama Navami 

— 


Guden Ramas fødselsdag. Maden denne dag skal ligne 

det, en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn 

eller grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne 

retter. Det er almindeligt, at man læser fra ”Ramayana” - 

et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før vor tidsregning. 

Ramayana kredser om Ramas heltegerninger og rummer 

desuden moralske love, hvorfor den af mange hinduer regnes 

for at være et helligt skrift. 

Store Bededag 

— 

26. april – Kristendom 

Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der 

kun fejres i Danmark, og som er et levn fra de utallige 

bede- og bodsdage, man havde i middelalderen. 

Traditionen er, at man spiser varme hveder på bededagsaften. 

Dette kommer sig af, at heller ikke bagerne 

måtte arbejde på Store Bededag, og derfor solgte de 

aftenen før tvebakker lavet af hvede, som folk kunne 

tage med sig hjem og varme dagen efter. 


1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 

Theravada nytår 

— 

25. april – Buddhisme 

Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige 

buddhistiske regioner. Theravada buddhister 

fejrer nytåret i tre dage fra første fuldmåne i 

april, mens nytåret i andre buddhistiske lande 

finder sted i januar eller februar (se Mahayana 

nytår). Når nytåret fejres i april markerer det 

overgangen fra den tørre tid til regntiden. Man 

bader Buddha-figurer og sprøjter vand på 

munke og lærde – et ritual der ærer de højtagtede, 

men som også udgør en ofring, der skal 

sikre regn og frugtbarhed fremover. 





MAJ 

Kristi Himmelfartsdag 

— 

9. maj – Kristendom 

Bibelen fortæller, at Jesus gik på Jorden sammen med 

sine disciple i 40 dage efter sin genopstandelse fra de 

døde påskemorgen. Men på Kristi himmelfartsdag steg 

han til himmels og blev genforenet med sin fader, den 

almægtige Gud. Denne dag gav Jesus sine disciple 

besked på at gå ud i verden og forkynde det kristne 

budskab. 

Pinsedag 

— 


Årets tredjestørste kristne højtid er pinsen, der fejres 50 

dage efter påske. Pinsen fejres til minde om, at Helligånden 

(den tredje person i den kristne treenighed) kom 

til Jorden og blev indgydt i Jesu disciple således, at de 

kunne tale alle sprog og forkynde budskabet. 

FNs dag for kulturel diversitet, dialog 

og udvikling 

— 

21. maj – fN dage 

FNs dag for kulturel diversitet, dialog og udvikling 

blev indstiftet i 2001 med det formål at sætte fokus 

på værdien af kulturel diversitet, bekæmpe polarisering 

og forbedre vilkårene for fredelig sameksistens 

verden over. 

Shavuot 

— 

15. maj – Jødedom 

Shavuot betyder ”uger” og højtiden falder altid syv uger efter 

Pesach. Jødedommen er baseret på Torahen, som består af de 

fem Mosesbøger fra Det Gamle Testamente, og på denne højtid 

pyntes synagogerne med blomster og grene, fordi Sinai-ørkenen 

efter sigende begyndte at blomstre, da jøderne modtog Torahen. 

Når det i gamle dage var shavuot, var det tid til at høste 

hvede, og bagefter valfartede man til templet i Jerusalem for at 

ofre noget af høsten til guden. I dag bruger troende jøder gerne 

natten på shavuot til at studere Torahen og Talmud. 

2. Pinsedag 

— 


Helligdag der afslutter pinsen. 

Vesak 

— 

25. maj – Buddhisme 

Ved fuldmåne i løbet af maj eller juni fejres Vesak, hvor mange 

buddhister mindes og fejrer tre forskellige begivenheder på en 

gang: Buddhas fødsel i Lumbini (i dag beliggende i Nepal), Buddhas 

oplysning, da han mediterede under ”erkendelsens træ”, 

(bodhi- eller bo-træet) og nåede frem til erkendelsen af livet og 

hele universets sammenhæng, og Buddhas død - parinirvana. 

Ved Vesak smykkes templer og boliger med blomsterranker og 

lys i form af små og store lanterner, og man mediterer. 


1 2 3 4 5 

6 7 8 9 10 11 12 

13 14 15 16 17 18 19 

20 21 22 23 24 25 26 

27 28 29 30 31 


Region Midtjylland • Tryg • Viden der virker – Social- og Integrationsministeriet 


af Foreningen Nydansker

JUNI 

Grundlovsdag 

— 

5. juni 

Dagen markerer indførelsen af den første danske 

grundlov den 5. juni 1849. På grundlovsdag fejres 

det danske demokrati med politiske taler rundt 

om i landet. 

FNs flygtningedag 

— 

20. juni – fN dage 

FNs dag for flygtninge blev indstiftet i 

2001 i forbindelse med markeringen af 

Flygtningekonventionens 50 års jubilæum. 

Datoen er valgt, fordi der allerede fandtes 

en afrikansk flygtningedag, som markeredes 

den 20. juni. 

Sankt Hans aften 

— 

23. juni 

Sankt Hans aften er et levn fra en hedensk skik, der 

fejrede årets længste dag, sommersolhverv. Tidligere 

var det opfattelsen, at Sankt Hans aften var ladet med 

naturkræfter - både gode og onde. Derfor tændte man 

på denne aften bål for at skræmme hekse og onde 

ånder væk. Som et levn fra denne tid brænder man 

i dag ofte en figur af en heks af på Sankt Hans bålet. 

Derudover er det en tradition, at der holdes båltaler, og 

man synger Midsommervisen, når bålet tændes. 


1 2 

3 4 5 6 7 8 9 

10 11 12 13 14 15 16 

17 18 19 20 21 22 23 

24 25 26 27 28 29 30 





JULI 

Ramadan (faste) 

— 

9. juli – 8. august – Islam 

Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad 

fik sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen 

Gabriel. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen 

hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang. 

Derudover må de heller ikke ryge, have sex, 

bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten 

ved solnedgang med et par dadler og et glas vand, 

hvorefter man indtager et måltid. Hvis man er gravid, 

har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør 

man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig 

i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange 

lande minder den om julemåneden, som den kendes 

af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler, 

det vil sige en af de fem forskrifter, som muslimer bør 

følge. 

Asalha Puja 

— 

22. juli – Buddhisme 

Buddhister mindes, at Buddha holdt den første offentlige tale 

for sine elever i Benares ved Ganges-flodens bredder. Han talte 

her om den såkaldte ”gyldne middelvej”, som betegner balancen 

mellem den fuldstændige askese og et liv i overdådighed. 

Buddhistister stræber efter at leve i en sådan balance. 


1 2 3 4 5 6 7 

8 9 10 11 12 13 14 

15 16 17 18 19 20 21 

22 23 24 25 26 27 28 

29 30 31 




af Foreningen Nydansker

AUgUsT 

Lailat-ul-qadr (skæbnenatten) 

— 

5. august – Islam 

Man mener, at den 27. nat i ramadanen var den 

nat, hvor Profeten Muhammad modtog den allerførste 

åbenbaring. Natten markeres med koranlæsning 

og bøn. 

Obon 

— 

13.-15. august – Buddhisme 

En fest for de døde. Ofringer bliver givet til afdøde forfædre 

og til ”de sultne ånder”, der inviteres inden for 

i templet. Man ofrer blandt andet te og vand. Dagen 

efter udføres et ritual, hvor man skriver navnene på sine 

afdøde venner og slægtninge på siderne af lanterner. 

Disse lanterner tændes og står under højtideligheden 

ved alteret med ofringer til de døde. Når det er blevet 

mørkt, sendes de ud i en flod eller en sø, og der bliver 

taget afsked med ”ånderne” indtil næste år. Fejres af 

nogle buddhister i juli i stedet for august. 

Ramadan (faste) 

— 

9. juli – 8. august – Islam 

Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad 

fik sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen 

Gabriel. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen 

hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang. 

Derudover må de heller ikke ryge, have sex, 

bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten 

ved solnedgang med et par dadler og et glas vand, 

hvorefter man indtager et måltid. Hvis man er gravid, 

har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør 

man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig 

i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange 

lande minder den om julemåneden, som den kendes 

af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler, 

det vil sige en af de fem forskrifter, som muslimer bør 

følge. 

Raksha Bandhan 

— 

21. august – Hinduisme 

En fest der fejrer kærligheden mellem brødre og 

søstre. Helligdagen finder sted ved fuldmåne i måneden 

Shravana (juli-august). Raksha betyder beskyttelse 

og Bandhan betyder både ’at binde’ og ’et forhold’. 

Festen fejres af både børn og voksne. Der indgår en 

særlig ceremoni, hvor en s øster binder en Rakhi (et 

slags armbånd) om sin brors håndled. Festen kaldes 

også søstrenes beskyttelsesritual og er mere en kulturel 

tradition end en egentlig religiøs højtid. 


1 2 3 4 

5 6 7 8 9 10 11 

12 13 14 15 16 17 18 

19 20 21 22 23 24 25 

26 27 28 29 30 31 



Eid-ul-fitr (fastebrydningsfest) 

— 

8. august – Islam 

Denne højtid markerer fastemånedens afslutning. 

Nogle steder kaldes den også den lille fest (eid 

al-saghir). Den fejres ved, at man om formiddagen 

samles til fællesbøn (salat-ul-eid) i moskéen, hvorefter 

familierne samles til fælles spisning og samvær 

med venner og bekendte. Det er en meget social 

begivenhed, hvor børnene er i centrum. 



sEPTEMBER 

Rosh Hashana (Nytår) 

— 

5. september – Jødedom 

Det jødiske nytår fejres i to dage. Det er såvel en festlig 

som en højtidelig begivenhed, hvor man moralsk, 

sjæleligt og religiøst gør regnskabet op for det år, der 

er gået, inden man træder ind i et nyt år. Man skal søge 

tilgivelse hos mennesker, inden man kan søge tilgivelse 

hos Gud. Ofte fejres nytåret ved at servere honningkager 

og æbler dyppet i honning for at symbolisere, at 

man ønsker, at det nye år bliver sødt. 

Sukkot 

— 


Sukkot kaldes også ’løvhyttefesten’ og fejres som en 

efterårsfest i september eller oktober. Sukkot er en 

glædesfest, hvor man både fejrer høsten og mindet 

om jødernes 40 år lange vandring i Sinaiørkenen. Ved 

Sukkot mindes man, hvordan Gud dengang beskyttede 

jøderne og deres primitive løvhytter i den ufrugtbare 

ørken, inden de blev lukket ind i det forjættede land. 

Der er tradition for, at hver familie opfører deres egen lille 

løvhytte, en ”sukkah”, i forbindelse med boligen. 

Ganesh Chaturthi 

— 

9. september – Hinduisme 

Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn. 

Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne 

er han guden, der symboliserer visdom og lykke. Mange har et 

billede af den venlige gud hængende i hjemmet. 

FNs internationale fredsdag 

— 

21. september – fN dage 

FN blev grundlagt med det formål at løse internationale 

konflikter og bidrage aktivt til at skabe fred i verden. 

FNs internationale fredsdag er dedikeret til dette mål, 

og hvert år vælges et nyt tema, der sætter fokus på 

organisationens idealer om fred og hylder personer og 

aktører, der arbejder for at fremme fred i verden. 

Yom Kippur 

— 


Dette er ”forsoningsdagen”, og den helligste højtid i 

det jødiske år. Dagen bruges til en personlig og åndelig 

renselsesproces, hvor man kan bilægge gammelt fjendskab 

og bede om tilgivelse, angre sine synder og gøre 

bod gennem bøn og faste. 

Simchat Torah 

— 


Torahens glædesfest, der fejres som afslutning på 

Sukkot. I synagogerne fejres, at årets oplæsning af 

hele Torahen (de fem mosebøger) nu er gennemført 

og afsluttet. Man kan så atter begynde forfra, da hver 

dag har sin særlige tekst. Ved denne lejlighed tages 

de kostbare og hellige Torah-ruller ud af Torahskabet, 

og de bæres festligt rundt i synagogen. 

Glædesfesten understreges af, at børnene denne 

dag har flag med, og at der deles godter ud efter 

gudstjenesten. 


2 3 4 5 6 7 8 

9 10 11 12 13 14 15 

16 17 18 19 20 21 22 

23 24 25 26 27 28 29 

30 





1

oKToBER 

Navratri-Dassehra 

— 

5. oktober – Hinduisme 

En af de største højtider i hinduismen. 

Navratri-Dassehra løber over ti dage. Nogle 

steder kaldes de første otte dage for Navaratri, 

den niende dag Durga Pujai, mens den 

tiende dag kaldes Dassehra. Andre steder 

kaldes hele perioden for Dassehra. Under 

festen fejrer man de tre gudinder Durga, 

Lakshmi og Sarasvati. Durga står for styrke, 

Lakshimi for den materielle rigdom og Sarasvati 

for viden og visdom. Festen bliver nogle 

steder også holdt til minde om helten Ramas 

sejr over dæmonen Ravana, og dermed over 

ondskaben. 

Hajj (pilgrimsrejsen) 

— 

13. – 15. oktober – Islam 

Det er obligatorisk for alle praktiserende muslimer at tage 

på pilgrimsrejse til Mekka mindst én gang i livet. Ritualerne 

foregår i og omkring denne gamle by i Saudi-Arabien. 

De vigtigste ritualer er bl.a.: gang omkring Ka’baen, der er 

midtpunkt i den store moské i Mekka, og bøn ved Barmhjertighedens 

Bjerg, hvor profeten Muhammad holdt sin 

kendte afskedsprædiken kort før sin død. 

Eid-ul-adha (offerfest) 

— 

15. oktober – Islam 

Denne højtid afholdes to måneder og ti dage efter eid-ulfitr. 

Højtiden markerer afslutningen på pilgrimsfærden og 

afholdes til minde om, at Gud befalede Abraham at ofre 

sin førstefødte søn, Ismael. Gud udskiftede imidlertid i 

sidste øjeblik sønnen med et får. Derfor er det almindeligt 

blandt muslimer at slagte et dyr denne dag. Man samles 

til fællesbøn og samvær. 




1 2 3 4 5 6 

7 8 9 10 11 12 13 

14 15 16 17 18 19 20 

21 22 23 24 25 26 27 

28 29 30 31 



NovEMBER 

Diwali 

— 

3. november – Hinduisme 

Diwali eller ”lysets festival” varer fem dage og er mest udbredt 

i det sydlige asien, men fejres også af sikher. Højtiden fejrer det 

godes sejr over det onde, lysets sejr over mørket og indsigtens 

sejr over uvidenheden. Den markeres med mange lys, fyrværkeri 

og søde sager, hvilket gør den til en populær helligdag blandt 

børn. Man afslutter gamle regnskaber og mener, at det bringer 

held at lave nye investeringer netop i disse dage. Ifølge myten 

blev gudinden Lakshmi og guden Vishnu gift på dette tidspunkt, 

og derfor er det en særlig god tid for bryllupper. I det sydlige Indien 

og på Sri Lanka fejrer Diwali, at den onde Asuran blev dræbt 

af guden Murugan. 

Ashoura 

— 

13. november – Islam 

På profeten Muhammads tid fastede jøderne i Medina 

denne dag for at mindes, at Farao gav Moses og 

Israels folk lov til at forlade Egypten efter mange års 

liv i trældom. Fordi Moses også er en kendt skikkelse i 

Koranen, opfordrede profeten Muhammad muslimerne 

til ligeledes at faste denne dag. 

Allehelgensdag 

— 

3. november – Kristendom 

Den første søndag i november fejres allehelgensdag. 

Det er en kirkelig festdag til ære for alle 

afdøde. Tidligere fik hver helgen tildelt sin egen 

personlige mindedag, men da der ikke var dage 

nok i året, løste pave Bonifacius IV problemet i år 

610 ved at indføre en fælles mindedag, ”allehelgensdag”. 

I de senere år er det blevet en almindelig 

skik at mindes de døde ved på denne dag 

at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses 

navnene på årets afdøde i sognet. 

FNs dag for tolerance 

— 

16. november – fN dage 

I kølvandet på FNs år for tolerance i 1995 opfordrede 

FN sine medlemsstater til at markere den internationale 

tolerancedag den 16. november og opfordre til dialog, 

samarbejde og respekt på tværs af nationale, etniske 

og kulturelle skel. 

Al-hijrah, nytår 1435 

— 

4. november – Islam 

Den islamiske tidsregning tager sit udgangspunkt 

i profeten Muhammad og de første muslimers 

udvandring fra Mekka til Medina i år 622. Begivenheden 

kaldes ”al-hijrah”, der også er betegnelsen 

for det islamiske nytår. De første ti dage i årets 

første måned, muharram, har speciel betydning 

for shia-muslimer, der i denne periode mindes 

imam Hussains martyrdød på Kerbela-sletten i år 

680. Dette gøres bl.a. ved, at man går i sørgetog 

gennem gaderne. 

Chanukah 

— 

28. november – Jødedom 

Højtiden skal minde folk om et mirakel, der skete, 

da præsterne rensede templet i år 164. Her fandt 

de lidt olie, der lige var nok til, at den “evige 

lampe” kunne brænde én dag. Den lille mængde 

olie holdt dog i de otte dage det tog at skaffe ny 

olie. Festen fejres ved, at man hver aften i otte 

dage tænder lys i en ottearmet lysestage. 


1 2 3 

4 5 6 7 8 9 10 

11 12 13 14 15 16 17 

18 19 20 21 22 23 24 

25 26 27 28 29 30 





DEcEMBER 

Bodhi dag (Rohatsu) 

— 

8. december – Buddhisme 

På denne dag fejres Buddhas oplysning. 

I december fejrer mahayana-buddhisterne dagen 

for den historiske Buddha, Siddhartha Gautama’s 

opnåelse af den endelige og fuldkomne oplysning 

under Bodhi- eller Bo-træet i Bodh Gaya i Nordindien. 

Zenbuddhister mediterer i en hel uge op til 

denne højtid. 

Sankta Lucia 

— 

13. december – Kristendom 

En nyere folkelig tradition i Danmark, der markeres 

med optog af syngende og hvidklædte luciabrude, der 

bærer lys. Lystraditionen er hentet i Sverige, men 

legenden om helgeninden Lucia stammer oprindeligt 

fra Sicilien i Italien. 

Juleaften 

— 


Julen fejres i Danmark den 24. december 

om aftenen. Denne kristne højtid fejrer Jesu 

fødsel, men i dag holder mange jul, selvom 

de ikke er troende kristne. Man spiser 

and eller flæskesteg, danser om et pyntet 

grantræ og synger salmer. Herefter uddeles 

gaver. Oprindeligt var julen en hedensk 

fest, hvor man fejrede, at man atter gik mod 

lysere tider. 

FNs menneskerettighedsdag 

— 

10. december – fN dage 

FNs menneskerettighedsdag markerer vedtagelsen af FNs menneskerettighedskonvention 

den 10. december 1948, som forbliver 

en af FNs største bedrifter. Dagen markeres internationalt med 

politiske møder og konferencer på højeste niveau. Siden 1990 er 

Nobels fredspris hvert år blevet uddelt på denne dag. 

FNs dag for migranter 

— 

18. december – fN dage 

FNs dag for migranter markerer vedtagelsen af FNs 

konvention til beskyttelse af migranters rettigheder 

den 18. december 1990. Dagen sætter fokus på, at 

transnational migration er et voksende fænomen, der 

kan bidrage til udvikling og vækst verden over, hvis 

det internationale samfund står sammen om at sikre 

migranters rettigheder. 

Juledag 

— 


I gamle dage blev juledag betragtet som 

hjemmets store kirke- og hviledag. I dag er 

der i juledagene tradition for julefrokoster, 

hvor familie og venner mødes. 

2. juledag 

— 


Julens sidste helligdag. 


2 3 4 5 6 7 8 

9 10 11 12 13 14 15 

16 17 18 19 20 21 22 

23 24 25 26 27 28 29 

30 31 





1

foreningen Nydansker ønsker at takke 

følgende personer for deres bidrag 

til kalenderens indhold: 

Aminah Tønnsen 

Denko John Mortensen 

Sharmilla Santhirasegaram 

Udnytter I mangfoldigheden? 

Jeres medarbejdere og kunder er mangfoldige. 

Deres mangfoldighed betyder, at de ligger inde 

med forskellig viden. Den viden kan være guld 

værd for jeres virksomhed. 

Foreningen Nydansker har udviklet et forløb for 

virksomheder, som vil lære, hvordan de kan skabe 

vækst gennem mangfoldighed. Vi kalder forløbet 

M+, for ’mangfoldighed plus’. 

Vi ved, at en forudsætning for succes er at 

kunne dokumentere effekten af jeres initiativer. 

Derfor tager M+ forløbet udgangspunkt i en 

rating af mangfoldigheden i jeres virksomhed. 

På den baggrund udarbejder vi skræddersyede 

anbefalinger, der peger på konkrete vækstpotentialer 

– og vi guider jer i, hvordan de kan komme til at 

bære frugt. 

Ring til mig på 33 38 62 05 og 

hør mere. 

Human shojaee, 

faglig leder i Foreningen 

Nydansker, M+ 

mangfoldighed og vækst

Højtidskalenderen 2013 - Foreningen Nydansker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?