Bispebjerg Projektet - Bispebjerg Hospital

Idéoplæg og ansøgning til Ekspertpanelet Maj 2010 Region Hovedstaden 

Region Hovedstaden 

Bispebjerg Projektet 

Idéoplæg og ansøgning til Ekspertpanelet

BISPEBJERG PROJEKTET ansøgning til Ekspertpanelet MAJ 2010 2

Ansøgning til Ekspertpanelet – Idéoplæg Bispebjerg Projektet 

INDHOLD: 

Forord 4 

1. Indledning 5 

1.1 Baggrund for projektet 

1.2 Hospitals- og psykiatriplanen 

1.3 Målsætninger 

1.4 Vision for de fysiske rammer 

2. Patientgrundlag og aktivitet 9 

2.1 Bispebjerg Projektet 

2.1.1 Optageområde 

2.1.2 Specialesammensætning 

2.1.3 Patientaktivitet i 2006–2020 

2.2 Region Hovedstadens Psykiatri 

2.2.1 Optageområde 

2.2.2 Funktioner 

2.2.3 Patientaktivitet i 2006–2020 

3. Arealbehov 14 

3.1 Bispebjerg Projektets kapacitetsbehov 

3.1.1 Bispebjerg Projektets arealbehov og arealbalance 

3.2 Region Hovedstadens Psykiatris kapacitetsbehov 

3.2.1 Region Hovedstadens Psykiatris arealbehov og arealbalance 

3.3 Matriklen Bispebjerg Bakke 

4. Rammer for projektet 17 

4.1 Organisationsudvikling 

4.2 Patientsikkerhed og patientforhold 

4.3 Driftsoptimering og rationaliseringsmuligheder 

4.4 Bæredygtighed 

4.5 Arbejdsmiljø 

5. Eksisterende areal og bygningsmæssige forhold 21 

5.1 Eksisterende bygninger 

5.2 Myndighedsforhold 

5.3 Mulige byggefelter 

6. Projektet 24 

6.1 Nybygning og ombygning til Bispebjerg Projektet 

6.2 Nybygning og ombygning til Region Hovedstadens Psykiatri 

6.3 Service og logistik 

6.4 Udbygningsplan – etapeplan 

6.5 Trafikale forhold og parkering 

7. Investerings- og tidsplan 32 

7.1 Økonomi 

7.2 Investeringsøkonomi 

7.3 Forløbsplan 

8. Yderligere udbygningsmuligheder 35 

9. Projektets organisering 36 

9.1 Projektorganisation 

10. Risikostyring 38 


FORORD 

Et unikt hospitalsområde 

Centralt i København ligger Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og to af 

Region Hovedstadens Psykiatris psykiatriske centre: Psykiatrisk Center København 

og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. 

Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er i dag to selvstændige hospitaler 

på hver sin matrikel. Med den politiske aftale af 18. maj 2010 er det besluttet, at 

de to hospitaler på sigt fusioneres og samles i nybyggede moderne fysiskerammer 

på Bispebjerg Bakke. Ligeledes er Psykiatrisk Center København i dag fordelt på 

to matrikler (Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet), og dele af børne- og ungdomspsykiatrien 

er placeret i lejemål udenfor matriklen. Med dette byggeprojekt 

samles alle de nævnte somatiske og psykiatriske funktioner. 

Inden for deres respektive områder har de fire enheder i dag en central position i 

Region Hovedstadens hospitalstilbud til borgerne i de to hovedstadskommuner. En 

position der med dette byggeprojekt fastholdes og udbygges. 

De fysiske rammer for moderne og effektive hospitalsfunktioner etableres ved 

at opføre et nyt somatisk hospital etapevis. Samtidig renoveres det nuværende 

hospitals gamle bygninger, så de, kombineret med nye bygninger, kan udgøre 

de fremtidige rammer for Psykiatrisk Center København, som er det største og 

mest specialiserede psykiatrisk center i Region Hovedstaden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center Bispebjerg samt Region Hovedstadens Psykiatris ledelse og 

administration. 

De nye bygninger skal rumme moderne storbyhospitalsfunktioner med en optimal 

logistik, grønne og imødekommende omgivelser i fin overensstemmelse med de 

gamle bygninger på området. Ensengsstuer til alle patienter vil være kendetegnet 

for både somatikken og de to psykiatriske centre. 

Hospitalsområdet udmærker sig ved nærheden til byen, gode trafikforbindelser 

og stedets fysiske rummelighed. Den smukke park, som kendetegner området, 

vil indgå som et vigtigt og integreret element i planlægningen af det nye 

hospital. Bispebjerg Projektet bliver kendetegnet ved sammenhængen mellem 

behandlingen, de fysiske rum og haven. 

Efter endt projekt vil hospitalsområdet være hjem for to store virksomheder med 

mange forskelligt rettede funktioner. Med projektet skabes der i højere grad end 

i de eksisterende bygninger, mulighed for større fagligt fællesskab på tværs af 

virksomhederne inden for både behandling, forskning, uddannelse og service. 

Det bliver en arbejdsplads, hvor der i døgnets 24 timer bliver en strøm af 

patienter og personale til og fra begge virksomheder. Derfor skal områdets logistik 

forbedres, og der skal tænkes nyt. 

Med investeringsprojektet skabes der mulighed for at tilbyde regionens patienter 

i planlægningsområde Byen somatisk og psykiatrisk behandling i moderne fysiske 

rammer. Der skabes mulighed for at tilbyde patienterne mere sammenhængende 

behandlingsforløb, samtidig med at virksomhedernes medarbejdere får en 

god og funktionel og moderne arbejdsplads. Bispebjerg Bakke bliver et unikt 

hospitalsområde. 


1. INDLEDNING 

1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 

Med denne ansøgning til Ekspertpanelet ansøger Region Hovedstaden om tilsagn 

om medfinansiering fra den Statslige Kvalitetsfond. Ansøgning fremsendes med 

henblik på tildeling af midler fra fase 2 af Kvalitetsfonden. 

Det oprindelige Bispebjerg Hospital er anlagt i 1913 i Martin Nyrops smukke 

pavilloner og det unikke haveanlæg. Det nuværende hospital er bygget op omkring 

disse pavilloner. 

Der er i planlægningsområde Byen behov for et stort og moderne storbyhospital, 

som kan leve op til nutidens og fremtidens krav til behandlingsformer, 

sammenhængende patientforløb og effektivitet. For at imødekomme fremtidens 

krav ønsker regionen at sammenlægge Bispebjerg Hospital og Frederiksberg 

Hospital. Sammenlægningen af de to somatiske hospitaler kan ikke gennemføres 

inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer hverken på Bispebjerg 

Hospital eller Frederiksberg Hospital. Det er derfor nødvendigt at nybygge 

faciliteter til primært de somatiske hospitaler men også til psykiatrien på 

Bispebjerg Bakke matriklen. 

Projektet på Bispebjerg bliver områdehospital for planlægningsområde Byen 

med cirka 400.000 borgere omfattende de københavnske bydele Bispebjerg, 

Brønshøj-Husum, Indre by, Nørrebro, Vanløse, Østerbro samt Frederiksberg 

Kommune. Som områdehospital skal hospitalet varetage den fælles 

akutmodtagelse for planlægningsområdet. 

Sigtet er at nybyggeriet skal sikre patienterne optimale forhold for behandling og 

service samtidigt med driftsoptimeringer ved at samle de somatiske hospitaler 

på en matrikel. Ved nybyggeri på den nordlige del af matriklen på Bispebjerg 

Bakke, er det muligt at gøre op med de utidssvarende forhold og arealstandarder 

i de gamle Martin Nyrop pavilloner, der efter endt byggeri skal overgå til Region 

Hovedstadens Psykiatri. 

Som følge af psykiatriplanen står Region Hovedstadens Psykiatri i dag overfor 

store forandringer såvel organisatorisk som fysisk i form af nødvendige bygningsmæssige 

tilpasninger og nybyggeri på Bispebjerg Bakke. Projektet giver 

Region Hovedstadens psykiatri en unik mulighed for at skabe bygningsmæssige 

rammer, som er i overensstemmelse med sundhedsfaglige anbefalinger og 

som harmonerer med psykiatriplanens politiske hensigtserklæringer. Dermed 

vil de fysiske rammer forbedre den patientoplevede kvalitet, mulighederne for 

fysisk udfoldelse og beskæftigelsesrettede aktiviteter samt øge sikkerheden for 

patienter og ansatte. Region Hovedstaden Psykiatri har endvidere et efterslæb i 

forhold til at etablere ensengsstuer til psykiatriske patienter, som der skal rettes 

op på. 

Når pavillonerne overgår til Region Hovedstadens Psykiatri bliver det muligt at 

samle Psykiatrisk Center Københavns stationære og ambulante funktioner, som 

i dag ligger på tre matrikler, henholdvis på Bispebjerg Bakke, på Østerbro (ved 

Rigshospitalet) og på Nørrebro (Nannasgade). Med denne samling fremtidssikres 

rammer for de psykiatriske patienter i byen. Samtidig understøttes udbygningen 

af et kraftcenter for forskning inden for moderne psykiatri i tæt relation til det 

somatiske område. Herudover giver projektet mulighed for samling og udbygning 

af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjergs samlede aktiviteter samt 

indflytning af Regions Hovedstadens Psykiatris centrale ledelse og administrative 

stabsfunktioner. 

Det samlede projekt kan gennemføres for 4,880 mia. kr. 

1.2 HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLANEN 

En række af de omlægninger der med hospitalsplanen og psykiatriplanen er 

forudsat at skulle ske i forhold til Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 

samt Psykiatrisk Center København har kunnet gennemføres ved rokader inden for 

de eksisterende fysiske rammer. Mulighederne for at sammentænke somatikken 


for hele planlægningsområdet Byen og for gennemførelsen af de udestående 

omlægninger i forhold til psykiatriplanen vil afhænge af, at der kan gennemføres 

større nybyggeri. 

Projektet – og herunder nybyggeriet – er forudsætningen for, at fusionen mellem 

Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center Rigshospitalet til Psykiatrisk 

Center København også kan blive en fysisk realitet, ligesom det er forudsætningen 

for, at den forventede vækst inden for børne- og ungdomspsykiatrien kan rummes. 

1.3 MÅLSÆTNINGER 

Region Hovedstaden har opstillet en række mål og retningslinjer for at sikre en 

høj og ensartet kvalitet for regionens hospitaler. Dette gælder både i forhold til 

behandling og byggeri. Det er således et grundvilkår, at patienten skal være i 

fokus og helbredes så hurtigt som muligt. Regionens sigte er at få etableret de 

mest moderne, effektive og indbydende rammer for behandling af patienter, 

samtidigt med at de ansatte får en attraktiv arbejdsplads med de bedst mulige 

rammer for deres virke. 

De fysiske rammers indflydelse på patientens tilstand er veldokumenterede og kan 

give færre liggedage, hurtigere helbredelse og mindre brug af medicin. Brug af 

lys, lyd og farver handler om bevidste valg i forhold til den foreliggende evidens. 

Det er ønsket at inddrage disse erfaringer i planlægningen af nye rammer. 

Et videnscentrum 

Bispebjerg Projektet rummer både et somatisk og et psykiatrisk universitetshospital 

med høje faglige standarder inden for alle funktioner. Det er også målet 

fremover, og derfor skal planlægningen af området rumme moderne teknologiske 

løsninger og sikre plads til forskning. 

Ved en sammenlægning af de somatiske hospitaler skabes der et hospitalsområde 

der, sammen med psykiatrien, vil udgøre et videnscentrum med høj kvalitet og 

forskningsaktivitet. Et område hvor de forskellige funktioner og faciliteter ligger 

dør om dør. Og hvor deling af viden fremmes til gavn for bedre forebyggelse, 

diagnostik og behandling. 

Samtidig vil investeringsprojektet være med til at sikre, at virksomhederne kan 

leve op til de høje kvalitetsstandarder, der vil blive stillet til dem i fremtiden. 

På det nye hospitalsområde bliver der skabt bedre rammer for mere interaktion, 

udvikling og funktionelle sammenhænge, der stimulerer personale til at lære af 

hinanden og få nye ideer til gavn for patienterne. Her bygges ikke kun nyt - her 

tænkes nyt! 

Et stimulerende miljø 

Det er målet, at alle patienter, der i fremtiden har behov for behandling, vil 

opleve et stimulerende behandlingsmiljø, der respekterer de forskellige faser og 

behov, der er i et sygdomsforløb. Et miljø, der giver plads til forskellighed, og 

hvor indretningen af bygningerne understøtter dette. 

Oplevelsen af flow i patientforløbet og effektive arbejdsgange i behandlingen er 

helt afgørende i fremtiden og en forudsætning for en moderne og professionel 

organisation. Indretningen af de nye bygninger og moderniseringen af de gamle 

smukke bygninger vil understøtte denne vision. 

Med Bispebjerg projektet skabes et unikt og levende miljø med gode fysiske 

forhold til gavn for patienter og medarbejdere - herunder mulighed for fysisk 

aktivitet inde som ude. Trivsel er således en forudsætning for den høje faglighed 

og det gode samarbejde specialerne imellem. Hospitalsområdet skal derfor være 

et stimulerende miljø for både patienter, pårørende, personale og studerende. 


1.4 VISIONEN FOR DE FYSISKE RAMMER 

I planlægningen af det nye hospitalsområde – Bispebjerg Projektet - er det 

visionen, at udformningen af de fysiske rammer skal signalere behandling og 

bedring – et sted hvor patienter og personale finder plads til udfoldelse og ro, 

og hvor alle patienter, der har behov for indlæggelse, tilbydes ensengsstuer med 

plads til både behandling og besøg. 

Omdrejningspunktet for projektet er nybyggeri i flere etaper og renovering af 

gamle bygninger. Med ændringerne af de fysiske rammer er de tre overordnede 

visioner; 

at sikre let tilgængelighed til området og dets tilbud, 

at integrere hospitalsområdets grønne præg, 

at integrere byen i hospitalsområdet 

BISPEBJERG PROJEKTET ansøgning til Ekspertpanelet MAJ 2010 7 

• 

• 

• 

Let tilgængelighed 

Den røde tråd i planlægningen af området er at skabe bygninger, der er 

gennemskuelige i forhold til såvel placering af indgange til bygninger samt 

funktioner inde i bygningen. 

Logistikken kan understøtte denne vision ved, at der i planlægningen efterstræbes 

et naturligt flow koncentreret om de akutte funktioner, mens ikke akutte 

funktioner vil få en mere tilbagetrukken placering, hvor der gives mulighed for ro 

og restitution. Det handler ligeledes om indretning af patientstuer og opholdsrum, 

hvor sikkerheden er i orden og integriteten bevares, samtidig med at personalet 

kan bevare overblikket og hjælpe i akutte situationer. 

Fastholde det grønne 

Området på Bispebjerg Bakke bindes i dag sammen af et sammenhængende 

parkområde. Visionen er, at naturen i endnu højere grad end i dag skal integreres 

i nybyggeriet og renoveringen. I dag er arkitekten Martin Nyrops nord-syd-gående

akse bindeleddet mellem bygningerne og de grønne haveanlæg, og det skal den 

også være i fremtiden. 

Det skrånende terræn fra Tuborgvej ned til Bispebjerg Bakke skaber mulighed for 

unikke uderum på hele området. Det er visionen, at dette kan gøres med respekt 

for områdets historie og tradition. 

Udover at gøre brug af alle fordelene ved det eksisterende hospitalsområde skal 

moderniseringen af området fremtidssikres med de mest relevante principper 

indenfor helende arkitektur, så som lys, luft og overskuelighed. Endelig er det 

visionen at satse på innovative og bæredygtige løsninger. 

Integrere byen i hospitalsområdet 

Det tredje visionspunkt er, at integrere de impulser, der kendetegner en storby 

som København, i byggeriet ved at arbejde ud fra tanker om et område i konstant 

bevægelse, mangfoldighed og innovation. 

Byggeriet skal være fleksibelt og funktionelt, så rum udnyttes bedst muligt og 

der skabes plads til forskellige ønsker og behov for både patienter, pårørende og 

personale. Det kan for eksempel være multifunktionelle behandlingsrum, fleksible 

mødelokaler der kan gøres større eller mindre etc. 

De akutte funktioner og den forskelligartede patientgruppe betyder, at området 

aldrig sover. Det nye område skal profileres ved hjælp af arkitekturen og kunsten, 

således at området bliver åbent udadtil og får en hospitalsarkitektonisk plads på 

landkortet. 


2. PATIENTGRUNDLAG OG AKTIVITET 

2.1 BISPEBJERG PROJEKTET 

I nedenstående afsnit er patientgrundlaget for Bispebjerg Projektet fremskrevet 

til 2020. 

2.1.1 OPTAGEOMÅDE 

Projektet på Bispebjerg skal være områdehospital for planlægningsområde Byen, 

som omfatter de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre by, 

Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt Frederiksberg Kommune med i alt cirka 

400.000 borgere. 

Hospitalet skal varetage den fælles akutmodtagelse for planlægningsområde 

Byen. Ligesom hospitalet skal varetage såvel de akutte som de elektive funktioner 

for hele planlægningsområde Byen inden for kirurgi og ortopædkirurgi samt 

funktionerne på det medicinske område. 

Bispebjerg Projektet skal herudover varetage udredning af patienter med 

lungekræft for planlægningsområderne Syd og Byen med i alt cirka 860.000 

borgere og en invasiv kardiologisk satellitfunktion fra Rigshospitalet. 

Bispebjerg Projektet skal endvidere have et dermatologisk-venerologisk center 

indeholdende alle spektre af dermatologi-venerologi og sårheling. 

Desuden skærpes hospitalets arbejdsmedicinske profil, idet regionens 

forebyggelse og udredning af patienter med arbejds- og miljøbetingede lidelser 

med fokus på relationerne mellem arbejdsmæssig eksponering og helbredsmæssige 

reaktioner ledelsesmæssigt er samles her. 

Endelig skal Bispebjerg Projektet huse den klinisk farmakologiske funktion for 

hele regionen og herunder fortsætter den landsdækkende giftinformation med 

rådgivning om behandling af ikke-medikamentelle forgiftninger. 

2.1.2 SPECIALESAMMENSÆTNING 

Fælles akutmodtagelse 

Kirurgiske specialer Ortopædkirurgi 

Kirurgi 

Interne medicinske specialer Kardiologi 

Lungemedicin (inklusive udredning af 

patienter med lungekræft) 

Gastroenterologi 

Endokrinologi 

Infektionsmedicin 

Geriatri 

Reumatologi 

Tværgående specialer Anæstesiologi inkl. intensiv 

Diagnostisk radiologi 

Klinisk biokemi 

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 

Klinisk immunologi 

Patologisk anatomi og cytologi 

Øvrige specialer og funktioner Neurologi 

Demensteam 

Palliativ behandling 

Dermatologi og venerologi 

Arbejdsmedicin inkl. giftinformationen 

Klinisk farmakologi 


2.1.3 PATIENTAKTIVITET 2006-2020 

Opgørelsen af patientaktiviteten tager udgangspunkt i den aktivitet, der skal 

være på hospitalet, når de to hospitalers funktioner er samlet og hospitalsplanens 

øvrige ændringer og flytninger er gennemført. De aktivitetsmæssige dimensioneringsforudsætninger 

følger Ekspertpanelets anbefalinger, blandt andet med 

hensyn til forhøjet kapacitetsudnyttelse. Hvor Ekspertpanelet ikke har opstillet 

dimensioneringsforudsætninger, er der anvendt forudsætninger fra Region 

Hovedstadens kapacitetsmodel. 

2006 

2020 

hospitalsplansændringer 

udvikling 

ambulatoriebesøg 

indlæggelser 

liggetidsfald 

sengedage operation ambulante besøg 

0.8% pr.år 

-2.5% pr.år 

0.8% pr.år 

3.2% pr.år 

sengedage operation ambulante besøg 

I 2006 havde Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital cirka 268.000 

sengedage, hvilket svarer til cirka 860 senge med 85 procent belægning. Med 

udgangspunkt i Ekspertpanelets forudsætninger forventes aktiviteten at falde til 

cirka 202.000 sengedage i 2020 svarende til et behov for cirka 650 senge samt 67 

akut senge. 

I forhold til ambulatoriebesøgene vil der ske en stigning frem mod 2020 til en 

forventet aktivitet på cirka 369.000 besøg i forhold til 2006, hvor der var cirka 

246.000 ambulante besøg. Antallet af operationer forventes at stige fra cirka 

23.000 til cirka 25.000 i 2020. 

I beregning af det fremtidige arealbehov er der taget udgangspunkt i 

Ekspertpanelets forudsætning om en kapacitetsudnyttelse af undersøgelses- 

og behandlingsrum på 7 timers effektiv udnyttelse pr. dag, 245 dage om året 

(ambulatorier, operationsstuer, billeddiagnostik, endoskopi). Det antages, at den 

gennemsnitlige undersøgelsestid er på 45 minutter for medicinske patienter og 30 

minutter for kirurgiske patienter i ambulatorier. 

2.2 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 

Fusionen mellem Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center 

Rigshospitalet til Psykiatrisk Center København og den forventede vækst inden for 

børne- og ungdomspsykiatrien er forudsætningen i det fremskrevne patientgrundlag 

for psykiatrien i 2020. 

2.2.1 OPTAGEOMRÅDER 

Psykiatrisk Center København har hovedfunktion, regionsfunktion og en række 

højtspecialiserede funktioner. Psykiatrisk Center Københavns optageområde 

dækker Bispebjerg-Brønshøj-Husum, Nørrebro, Østerbro og Indre by samt for 

OPUS-team også Frederiksberg og Christianshavn. Optageområdet er på cirka 

250.000 indbyggere. Centeret varetager i dagtiden skadestuefunktion for en stor 

del af planlægningsområde Byen, men om natten varetager centret skadestuefunktion 

for hele planlægningsområde Byen. 

Centeret er en del af Region Hovedstadens Psykiatri, og i dag geografisk placeret 


dels på Rigshospitalet og dels på Bispebjerg Hospital samt i mindre enheder rundt 

omkring i optageområdet. 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg har hovedfunktion, regionsfunktioner 

og højt specialiserede funktioner. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 

Bispebjergs optageområde dækker hele Københavns Kommune, Frederiksberg 

Kommune og Bornholm. Der er desuden samarbejdsaftaler med Grønland og 

Færøerne. 

2.2.2 FUNKTIONER 

Psykiatrisk Center København behandler skizofreni, andre psykoser, depression, 

mani, neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. 

Herudover har centeret en række specialeområder: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Affektive lidelser 

Skizofreni 

Sexologi 

Angst 

OCD 

Anoreksi 

Neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi 

Psykoterapi 

Somatisering og liaison 

Ældrepsykiatri 

Militærpsykiatri 

Katastrofepsykiatri 

Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Viden- og kompetencecenter for 

Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse er også en 

del af Psykiatrisk Center København. Sidstnævnte i samarbejde med Psykiatrisk 

Center Amager. 

Psykiatrisk Center København har en særlig kompetence inden for krise- og 

katastrofepsykiatri og koordinerer indsatsen ved større hændelser i regionen samt 

ved udsendelse til udlandet fra Sundhedsstyrelsen. Det landsdækkende 

katastrofeberedskab udgår ligeledes fra centret. 

Forskningen på Psykiatrisk Center København er en spydspids inden for psykiatrisk 

forskning i Region Hovedstaden og blandt de førende i Danmark. Forskningsenheden 

er i dag placeret på henholdsvis på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. 

Det nyetablerede Dansk Psykiatrisk Forskeruddannelsesprogram under det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har sæde på 

Psykiatrisk Center København. 

Den psykiatriske udrykningstjeneste, som dækker hele regionen bortset fra 

Nordsjælland og Bornholm og retter sig mod svære akutte problemstillinger, er 

også forankret i centret. 

Psykiatrisk Center København tilbyder ambulant behandling ved specialambulatorier, 

distriktspsykiatri og ved opsøgende teams. Endvidere tilbydes indlæggelse på 

sengeafsnit. Centeret har desuden en akutfunktion for hele planlægningsområdet 

Byen i form af Psykiatrisk Skadestue. 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg varetager undersøgelse og 

behandling af psykisk syge og udviklingsforstyrrede børn og unge i alderen 0-17 

år indenfor psykoser, spiseforstyrrelser, tvangslidelser, ADHD, autismespektrumsforstyrrelser, 

depression og mani. 

Centret har et aktivt forskningsmiljø og prioriterer faglig udvikling og kvalitetsudvikling. 

Familierne er altid inddraget i arbejdet med børnene og de unge. Langt 

de fleste børn og unge udredes og behandles ambulant, men svært syge patienter 

indlægges. Det vedrører især psykotiske eller deprimerede, selvmordstruede børn 

og unge, der har brug for særlig beskyttelse, anoreksipatienter, der har brug for 


intensiv behandling for at overleve, svært urolige og aggressive børn og unge og 

børn og unge med svær angst. 

Indlæggelsesvarigheden er gennemsnitligt 3 måneder. I den periode har 

patienterne hele deres hverdag på centret, hvor de også går i skole. 

Nærværende investeringsprojekt vil således både løfte og styrke de psykiatriske 

centre til et endnu stærkere kraftcenter indenfor forskning og behandling både 

nationalt og internationalt. 

2.2.3 PATIENTAKTIVITET 2006-2020 

Ekspertpanelet har ikke udarbejdet konkrete aktivitetsmæssige dimensioneringsforudsætninger 

for psykiatrisk behandling. Region Hovedstaden har derfor i denne 

ansøgning taget udgangspunkt i aktivitets- og fremskrivningsforudsætninger, som 

ligger til grund for regionens psykiatriplan. 

Ved fremskrivningen, af aktiviteten på de psykiatriske centre, er der taget hensyn 

til en række forudsætninger; 

• 

• 

• 

Demografisk udvikling 

Omlægning til ambulant aktivitet 

Udvikling i sengedage 

Ved fremskrivningen af aktiviteten er der taget der hensyn til demografien samt 

forudsat en øgning på 10-15 senge inden for retspsykiatri. Det er forudsat, at 

antallet af sengedage pr. indbygger er konstant, og at der skal ske en udvidelse 

af den ambulante og distriktspsykiatriske behandlingsindsats. For den ambulante 

aktivitet er der regnet med en øgning på i alt 50 procent fra 2009 til 2020. 

Endvidere betyder behandlingsgaranti og udvidelse af målgruppen for børne- og 

ungdomspsykiatrien en betydelig øgning af såvel stationær som ambulant 

behandlingskapacitet. 

Samlet set planlægges ud fra den nuværende sengekapacitet tillagt en mindre 

stigning på i alt 15 senge – primært til udbygning af retspsykiatrien. 

I 2009 havde Psykiatrisk Center København cirka 73.000 sengedage, hvilket svarer 

til cirka 222 senge med 90 procent belægning. I 2020 forventes det, at centret vil 

have cirka 76.000 sengedage, svarende til et behov for cirka 177 senge samt 56 

akut modtagesenge. 



38.800 ambulante besøg. 

Ved fremskrivningen af de børne- og ungdomspsykiatriske centre skal der tages 

hensyn til følgende forudsætninger; 

Opjustering af Børne- og ungdomspsykiatrien der som udgangspunktet er 

underdimensioneret i forhold til den fremtidige udvidede målgruppe, som 

Sundhedsstyrelsen har defineret 


• 

Fremskrivningen af indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien tager 

udgangspunkt i et behov svarende til 2-3 procent af børne- og ungdomspopulationen 

i København som følge af den nationale planlægning. Den sigter mod en 

udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien med en faktor 2, idet man forventer, 

at dobbelt så mange af børne- og ungepopulationen i København har et behandlingsbehov 

i forhold til i dag. Størstedelen af aktivitetsudvidelsen vil udmønte sig 

som en stigning i den ambulante aktivitet, og en forventet stigning i sengebehovet 

svarende til en vækst på 25–30 procent. For den ambulante aktivitet regnes der i 

alt med en stigning på 50 procent.

I 2009 havde Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg cirka 11.000 

sengedage, hvilket svarer til cirka 33 senge med 90 procent belægning. I 2020 

forventes det at centret vil have cirka 17.000 sengedage, svarende til et behov for 

cirka 50 senge. 



12.000 ambulante besøg. 


3. AREALBEHOV 

3.1 BISPEBJERG PROJEKTETS AREALBEHOV 

I nedenstående teoretiske arealberegning er Ekspertpanelets arealstandarder 

anvendt som beregningsforudsætning for så vidt angår arealstandarder og kapacitetsudnyttelse. 

Hvor Ekspertpanelet ikke har opstillet standarder, er Region 

Hovedstadens arealstandarder anvendt. 

Den teoretiske fremskrivning af kapacitets- og arealbehovet til det nye projekt 

på Bispebjerg giver et billede af et kommende hospital, der sammenholdt med i 

dag har en større ambulant aktivitet med øget åbningstid, en faldende liggetid og 

dermed behov for færre stationære sengepladser. Hospitalet vil således have en 

større efterspørgsel på ambulante behandlinger, billeddiagnostiske undersøgelser, 

operationer samt intensivpladser. 

Af tabellen fremgår den teoretiske arealberegning, som ligger til grund for 

dimensioneringen for såvel nybyggeriet som for ombygning af det eksisterende 

byggeri. Tabellen illustrerer estimater for nybyggeri og ombygning i forhold til den 

fremskrevne aktivitet frem til 2020, der sammenlagt giver det anslåede totale 

arealbehov. 

3.1.1 BISPEBJERG PROJEKTETS AREALBEHOV OG AREALBALANCE 

Teoretisk arealberegning - 

Bispebjerg Projektet 2020 

Akut funktioner 

Akutmodtagelse og skadestue 

Præhospitale funktioner 

AMA senge 

Kliniske funktioner 

Senge 

Ambulatorier 

Kliniske specialrum 

Dagkirurgi præ- og postoperativ 

Kontorer og møderum 

Kliniske servicefunktioner 

Operation 

Præ- og postoperativ 

Intensiv 

Kliniske støttefunktioner 

Billeddiagnostik 

Klinisk fysiologi 

Laboratorier 

Apotek 


Servicefunktioner 

Patientservice 

Personaleservice 

Ledelse og administration 

Undervisning og forskning 

Sterilcentral og rengøring 

Transport og forsyning 

Tekniske funktioner 

Teoretisk behov - Nettoareal i alt 

Teoretisk behov - Bruttoareal med b/n faktor på 2,0 

Bruttoareal ombygning af eksisterende 

areal med b/n faktor 2,0 

Anvendt kælderareal 

Bruttoareal nybyggeri med b/n faktor 2,0 

kapaciteter/ 


Ialt: 

rum 

87 

582 

97 

98 

18 

15 

35 

18 

23 

8 

arealbehov 

kvm netto 

1.500 

150 

2.958 

4.608 

20.370 

2.940 

4.900 

280 

4.969 

33.459 

1.750 

400 

900 

3.350 

3.070 

720 

3.907 

400 

1.711 

16.208 

2.103 

7.096 

2.455 

4.601 

8.025 

5.060 

2.000 

31.340 

85.615 

171.230 

55.294 

8.902 

107.100 

171.296

3.2 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRIS AREALBEHOV 

I nedenstående teoretiske arealberegning er Ekspertpanelets arealstandarder 

anvendt som beregningsforudsætning for så vidt angår arealstandarder og kapacitetsudnyttelse. 

Regionen tager dog forbehold for anvendelsen heraf i det 

konkrete byggeprojekt. Hvor Ekspertpanelet ikke har opstillet standarder, er 

Region Hovedstadens arealstandarder anvendt. 

Psykiatriske patienter har i gennemsnit en længere indlæggelsestid end somatiske 

patienter. Region Hovedstaden har derfor taget udgangspunkt i en belægningsprocent 

på 90 procent. 

Voksenpsykiatriens nuværende fysiske rammer er ikke hensigtsmæssige til 

psykiatrisk behandling, idet der blandt andet er store åbne sengeafsnit, 

begrænsede muligheder for skærmning og lukkede afsnit med vanskelig adgang 

til udearealer. I projektet er der forudsat ensengsstuer til alle patienter samt en 

moderne og effektiv akutmodtagelse. 

På børne- og ungdomsområdet vil projektet give mulighed for udvidelse af 

kapaciteten, hvilket betyder, at den fremtidige vækst på området kan rummes i 

lokaler tæt på den nuværende børne- og ungdomspsykiatri. 

Af tabellen fremgår den teoretiske arealberegning, som ligger til grund for 

dimensioneringen for såvel nybyggeriet som for ombygning af det eksisterende 

byggeri. Tabellen illustrerer estimater for nybyggeri og ombygning i forhold til den 

fremskrevne aktivitet frem til 2020, der sammenlagt giver det anslåede totale 

arealbehov. 

3.2.1 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRIS AREALBEHOV OG AREALBALANCE 

Teoretisk arealberegning - 

Region Hovedstadens Psykiatri 2020 

Akutmodtagelse 

Modtagelse 

Akutte modtagesenge 

Kliniske funktioner, voksne 

Senge 

Dagpladser 

Ambulatorier 



Kliniske funktioner, BUC Bispebjerg 

Senge 

Dagpladser 

Ambulatorier 



Kliniske servicefunktioner 

Ledelse/administration 

Servicefunktioner (voksne samt børn og unge) 

Nettoareal i alt 

Bruttoareal med b/n faktor på 2,0 

Bruttoareal ombygning af eksisterende 

areal med b/n faktor 2,0 

Anvendt kælderareal 

Bruttoareal nybyggeri med b/n faktor 2,0 

kapaciteter/ 

rum 


Ialt: 

56 

177 

20 

22 

50 

30 

12 

6 

arealbehov 

kvm netto 

450 

2.573 

3.023 

7.749 

400 

656 

214 

1.782 

10.801 

2.324 

600 

350 

700 

2.732 

6.706 

3.550 

2.477 

7.550 

34.107 

68.214 

44.759 

3.406 

20.050 

68.215

3.3 MATRIKLEN BISPEBJERG BAKKE 

Bispebjerg bakke 2010 

Nuværende arealer på Bispebjerg Bakke inkl. kælderareal og vaskeri 

Heraf nedrives 

Overdragelse eksisterende bygninger til psykiatri 

Overdragelse eksisterende bygninger til somatik 

Kælderarealer og tuneller der ikke kan nyttiggøres 

Eksisterende bygninger 

Heraf eksisterende bygninger ombygges 

Heraf eksisterende bygninger uændret 

Nybyggeri 

Samlet bruttoareal i alt 


Somatik 

144.200 

- 22.000 

- 55.500 

3.300 

- 5.800 

64.200 

28.000 

36.200 

107.100 

171.300 

Psykiatri 

18.800 

- 12.000 

55.500 

- 3.300 

- 10.600 

48.400 

45.100 

3.300 

20.000 

68.400 

I alt 

163.000 

- 34.000 

0 

0 

- 16.400 

112.600 

73.100 

39.500 

127.100 

239.700

4. RAMMERNE FOR PROJEKTET 

4.1 ORGANISATIONSUDVIKLING 

Gennemførelsen af Bispebjerg Projektet skal bidrage til en bedre ressourceudnyttelse 

gennem en optimering af driften i forhold til både produktivitet, kvalitet og 

service. Dette stiller store krav til organisationerne på matriklen og kræver, at der 

som en integreret del af byggeprojektet fokuseres på organisationsudviklingen og 

anvendelsen af nye, effektive løsninger. 

Det fulde potentiale ved et nybyggeri og renoverede fysiske rammer opnås således 

først, når det understøttes af en organisationsudvikling, hvor det overvejes 

hvordan forskellige faktorer kan være med til at understøtte et optimalt og 

ressourceeffektivt behandlingsforløb. I det forløb skal der konkret ses på 

samspillet mellem: 

• Fysiske rammer 

• Arbejdsgange 

• IT 

• Medicinsk teknologi 

• Organisation 

• Faglig kvalitet 

Der vil i planlægningen og implementeringen af projektet blive arbejdet løbende 

med udviklingen af både de to organisationer, og den fælles organisation, som 

skal drive matriklen. 

Konkret er der i forhold til projektet startet en brugerinddragelsesproces 

med fælles workshops og brugermøder, hvor de overordnede rammer og 

forudsætninger for projektet skal fastlægges som et fælles vidensgrundlag, der 

kan bruges som en fælles platform for det videre arbejde. Der er tale om et 

tværgående forløb, hvor de enkelte funktioner skal vurderes ud fra en 

helhedsbetragtning om det sammenhængende hospital. I det videre forløb skal 

Frederiksberg Hospital inddrages heri. 

Dette indikerer startskuddet på et forløb, der i sidste ende skal afspejle sig i 

udformningen af de fysiske rammer. 

4.2 PATIENTSIKKERHED OG PATIENTFORHOLD 

Indretningen af de fysiske rammer og arbejdstilrettelæggelsen kan bidrage 

til at forbedre patientsikkerheden. Derfor skal patientsikkerhed tænkes med 

fra starten, således at arkitektur, indretning og design er med til at beskytte 

patienterne mod skade. Byggeriet skal åbne for fleksibilitet mht. indretning med 

ny teknologi og skabe muligheder for hensigtsmæssige arbejdsprocesser, der lever 

op til kvalitetsstandarderne – såvel internationale som nationale. 

Indretning af ensengsstuer ud fra seneste viden om videns- og evidensbaserede 

løsninger sikre væsentlige forbedringer inden for patientsikkerhed og 

patientforhold, sammenlignet med dagens standarder. Muligheden for at have 

pårørende hos sig på en ensengsstue er med til at reducer utrygheden. Familien 

og pårørende kan i et privat rum være med til at optimere muligheden for støtte 

til patienten under indlæggelsen. Det er vist, at både patienten og personalets 

stressniveau er lavere. Det betyder blandt andet at risikoen for forvekslinger og 

medicineringsfejl vil falde. De gode fysiske arbejdsforhold, herunder lofthængte 

lifte på sengestuerne, vil ydermere reducere sygefraværet efter løfteskader og 

medvirke til øget arbejdsglæde. 


4.3 DRIFTSOPTIMERING OG RATIONALISERINGSMULIGHEDER 

Med det nybyggede somatiske storbyhospital og samlingen af psykiatrien fra 

de centrale dele af København på det gamle hospitalsområde, opnås en meget 

effektiv udnyttelse af den nuværende matrikel og den bestående infrastruktur. 

Med etapeplanen for Bispebjerg Projektet sikres det, at hospitalsdriften kan køre 

videre i byggeperioden med de store økonomiske og behandlingsmæssige fordele, 

som dette indebærer. 

Et samlet projekt som Bispebjerg Projektet er en enestående mulighed for at få 

skabt et storbyhospital, der på den ene side sikrer høj kvalitet i behandlingen, 

herunder sammenhængende patientforløb og på den anden side væsentlige 

produktivitetsforbedringer. 

Det vil være et højt prioriteret mål at høste de størst mulige effektiviseringsgevinster 

via udvikling og forbedring af arbejdstilrettelæggelsen, organisationsudvikling 

og udpræget anvendelse af arbejdsbesparende teknologi. 

Det er naturligvis vanskeligt på dette meget tidlige planlægningsstadie at 

dokumentere, hvilke effektiviseringsgevinster der vil være i det nye byggeri samt 

ved ombygningerne, men ved tidligt at indarbejde ambitiøse mål for effektiv ressourceudnyttelse 

vil mulighederne være størst. 

En gennemgang af internationale hospitalsprojekter tyder på, at potentialet med 

den kendte teknologi ligger i størrelsesordnen 5-8 % for nybyggeri. Hertil skal 

lægges en hel række kvalitetsforbedrende effekter, som ikke umiddelbart lader 

sig kapitalisere, men som kan have indflydelse på eksempelvis personaleomsætning 

og sygefravær, kortere liggetid, færre fald, færre hospitalserhvervede 

infektioner og reduktion utilsigtede hændelser i form af fejlmedicineringer. 

Hospitalets altovervejende udgift er personaleforbruget, derfor vil der i det 

videre forløb blive lagt vægt på driftsoptimering af følgende hovedområder 

med henblik på at udvikle produktiviteten og dermed sikre den bedste 

ressourceudnyttelse: 

Logistik 

Arbejdsgange 

Kapacitets- og produktionsplanlægning 


• 

• 

• 

I hospitalets omkostningsstruktur indgår også mere sekundære aktiviteter med 

et betydeligt besparelsespotentiale. Både service- drift og arealforvaltningen 

udløser et væsentligt ressourcetræk. Dette stiller krav til en meget fleksibel 

bygningsmasse, der over tid løbende kan tilpasse sig fremtidens behov og krav. 

Det er projektets mål at anvende al tilgængelig viden med det sigte at få 

indarbejdet en række strategier for teknik, bygning, forsyning, service, etc. for 

at opnå højest mulig kvalitet og størst mulige omkostningsreduktioner. Konkret 

vil det blandt andet ske ved en fysisk samling af de nuværende servicefunktioner, 

som skitseret på nedenstående plantegning.

Nyt 

P-hus 

 

 

A 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


C 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CENTRALISERING AF LOGISTIKOMRÅDET

4.4 BÆREDYGTIGHED 

Region Hovedstaden vil i 2010 fastlægge regionens klimastrategi. Målet er en 

ambitiøs klimastrategi med udgangspunkt i Agenda 21, hvor det overordnende 

mål er en reduktion af CO2. Det forventes, at klimastrategien vil fokusere på 

seks hovedindsatsområder: Energi; trafik; vandløb og ledningsnet; planlægning og 

byggeri; regionen og kommunerne som virksomheder samt beredskab. Bispebjerg 

Projektet skal efterleve klimastrategiens mål. 

Projektets mål er at fremtidssikre bygningerne til fremtidens miljø- og 

energimæssige udfordringer ved at vælge de bedst mulige miljømæssige løsninger 

ved projektering, nybyggeri og drift. Samtidig vil det være en målsætning, at 

miljøet påvirkes mindst muligt. 

4.5 ARBEJDSMILJØ 

De fysiske rammer påvirker det daglige arbejdsmiljø, både direkte i form af 

indeklima, støj, arbejdsstillinger, pladsforhold, rumstørrelse, lys, farver osv., 

og indirekte via den adfærd rum og rammer inviterer til. Gode fysiske rammer 

er således ikke i sig selv en garanti for sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Men 

gennemtænkte fysiske rammer og ergonomiske forhold, som passer til den daglige 

praksis, er fundamentet for et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø vil være i fokus i 

organiseringen og planlægningen af de fremtidige fysiske rammer – og der vil til 

stadighed blive sat fokus på trivsel og optimalt arbejdsmiljø. 


5. EKSISTERENDE AREAL OG BYGNINGSMÆSSIGE FORHOLD 

5.1 EKSISTERENDE BYGNINGER 

Hospitalsområdet på Bispebjerg Bakke er i store træk opført over fire perioder: 

Den 1. periode betegner den ældste og oprindelige del af hospitalet, der er 

tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført i 1908-1913. Denne del af Bispebjerg 

Hospital omfatter alle pavilloner, der oprindeligt er bygget til sengeafsnit, 

behandling og administration m.v. og er placeret på grundens sydlige del. 

Bygningerne er bevaringsværdige og er løbende blevet moderniseret. Bygningerne 

bliver eventuelt indstillet til fredning. Kulturarvsstyrelsens afklaring af hvorvidt 

bygningerne vil blive fredet forventes udmeldt tidligst primo juni 2010. 

Den 2. periode strækker sig fra 1930-1950, hvor bygning 7 og 13 er opført. Bygning 

7 omfatter sengeafsnit, skadestue, ambulatorier og operationsafdeling samt 

røntgenafdeling. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af generalplanen for 

Bispebjerg Hospital udført en analyse af muligheden for at ombygge bygning 7 til 

moderne sengeafsnit med ensengsstuer med eget bad og toilet. Resultatet viser, 

at det ikke er muligt at opnå velfungerende afdelinger. Desuden vil investeringerne 

være så store, at de ikke står i rimeligt forhold til resultatet. Det er derfor 

vurderingen, at en nedrivning vil give mulighed for et samlet og helhedsbaseret 

storbyhospital. Bygning 13 er indrettet til psykiatriske sengeafsnit med 1- og 

2-sengsstuer. 

I den 3. periode er bygningerne 60, 61, 62, 63 og 64 opført (1960’erne). Bygning 

60 indeholder indgangshal. Bygningerne 61 og 62 er i 6 etager og er indrettet 

til sengeafsnit og ambulatorier. I stueetagen er der en personalekantine. Det er 

hensigten, at bygningerne skal indrettes til ambulatorier og kontorafsnit, da det 

ikke er muligt at ombygge sengeafsnittene til tidssvarende sengeafsnit. 

I kælderen i bygning 60, 62 og 64 er der indrettet sengeredningscentral, klinisk 

fysiologi og nuklearmedicinsk afdeling samt sterilcentral, som alle flyttes til 

nybyggeriet. 

Bygning 63 og 64 indeholder ambulatorier, operationsstuer og intensivafsnit. 

Bygningerne er i rimelig stand og vil fremover blive benyttet til ambulatorier m.v. 

Som det ses af nedenstående oversigt, indgår bygningerne 15, 17, 40, 50 og 52 

ligeledes i ovennævnte periode. 

Den 4. periode omfatter bygninger, som er fra 1990’erne. Disse vil blive benyttet 

fremover, bortset fra bygning 14 og 66, der nedrives for at give plads for 

nybyggeri. 


TA G E N S V E J 

 

 

TUBORGVEJ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B I S P E B J E R G B A K K E 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E K S I S T E R E N D E F O R H O L D 

4. 1990’ERNE 

3. 1960-70’ERNE 

2. 1930-50’ERNE 

1. 1913 (Martin Nyrup) 

Psykiatri i dag

5.2. MYNDIGHEDSFORHOLD 

Det samlede brutto etageareal på matriklen er cirka 163.000 m² til såvel somatik 

som psykiatri. I kommuneplanen er hele det 262.243m2 store område udlagt til O3 

- offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og en maksimal 

bebyggelseshøjde på 24 m. 

Der vil i de efterfølgende programmeringsfaser blive udarbejdet en helhedsplan 

omhandlende hele matriklen som grundlag for den fremadrettede dialog med 

myndighederne. Dermed kan præmisserne for de kommende mange års ny- og 

ombygning på den samlede matrikel blive fastlagt så tidligt som muligt. 

Det betragtes som et væsentligt element i planen, at hospitalets oprindelige 

aksiale struktur reetableres, og at de trafikale forhold omkring akutmodtagelse og 

øvrig intern logistik forbedres. Bispebjerg Hospital har på denne baggrund været i 

dialog med Københavns Kommune vedrørende udarbejdelse af en ny lokalplan for 

området. Kommunen er imødekommende overfor projektets ønsker til fremtidige 

nybyggerier på arealet og det forventes at der kan udarbejdes lokalplan der 

tilgodeser projektets arealbehov. 

Bevaringsværdige bygninger 

Da den ældste del af hospitalet er bevaringsværdigt, har projektet været i dialog 

med Kulturarvstyrelsen om en evt. fredningssag på denne del af bebyggelsen. 

Styrelsen har oplyst, at det sandsynligvis vil blive indstillet til fredningsnævnet, at 

de ældste bygninger bliver fredet. I tilfælde af en fredning vil der i gennem hele 

forløbet med planlægning og projektering af området være en tæt dialog med 

Kulturarvsstyrelsen. 

I forbindelse med projektet vurderes det ud fra et fredningssynspunkt væsentligt 

at bevare hovedaksen i det oprindelige anlæg, friholde de eksisterende haverum 

mellem pavillonerne for byggeri samt opretholde facaderne på det oprindelige 

byggeri i videst muligt omfang. Samtidig vil tagfladerne på pavillonerne, der i dag 

fremstår med en række tilførte tagvinduer være et emne, hvor der skal findes en 

gennemgående løsning, som både tilfører fornødent dagslys og indgår i helheden i 

det eksisterende byggeri. 

5.3. MULIGE BYGGEFELTER 


 

 

 

 

V e s t r e L æ n g d e v e j 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 . T v æ r v e j 

 

 

 

 

 

 

 

Ø s t r e L æ n g d e v e j 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BY G G E F E LT E R

Det er en rammebetingelse for projektet, at Martin Nyrops gamle hospital er 

bevaringsværdigt. De fremtidige udbygningsmuligheder er derfor fortrinsvis 

koncentreret om den nordlige del af matriklen mod Tuborgvej, hvor der dels er 

betydelige ubebyggede arealer, dels ikke-bevaringsværdige bygninger, der efter 

nedrivning kan skabe plads for yderligere byggeri. 

Der er 11 mulige byggefelter på det nuværende hospitalsområde, hvor en del i 

dag fremstår ubebyggede, og derfor er umiddelbart tilgængelige for opførelse af 

nybyggeri: 

• Byggefelt 1: Dette areal fremstår i dag delvis ubebygget i det en del af 

byggefeltet benyttes til parkeringsplads. 

• Byggefelt 2: Dette areal fremstår i dag ubebygget og foreslås i første etape 

anvendt til opførelse af en ny behandlingsbygning til Bispebjerg Projektet. 

• Bygge felt 3: Dette areal er i dag ubebygget og foreslås i første etape anvendt 

til opførelse af en ny sengebygning i tilknytning til den nye behandlingsbygning 

til Bispebjerg Projektet. 

• Byggefelt 4: På dette areal ligger en eksisterende bygning 13, samt tilhørende 

pavilloner bygning 14 og 40. Forud for etape 2 foreslås, at de eksisterende 

bygninger nedrives, og at der opføres nybyggeri til hospitalet. 

• Byggefelt 5: På dette areal ligger eksisterende bygninger 60, 63 og 64. Disse 

forudsættes i projektet anvendt til at sikre en samling af en række servicefunktioner. 

En frigørelse af bygningerne vil give mulighed for fremtidigt 

nybyggeri som en yderligere udbygningsmulighed efter projektet. 

• Byggefelt 6: Dette areal fremstår i dag ubebygget og kan anvendes til 

opførelse af en akutmodtagelse for Psykiatriske Center København i 1 etape. 

• Byggefelt 7: På dette areal er Bygning 51 og 52 placeret. De anvendes i dag til 

psykiatri, klinisk farmakologi og kollegieværelser, men vil i etape 3 overgå til 

det somatiske hospital. 

• Byggefelt 8: På dette areal er Bygning 15 placeret som i dag rummer 

medicinske ambulatorier. Bygningen skal nedrives og dets funktioner genhuses 

i eksisterende bygninger. I etape 3 vil arealet indgå som et byggefelt for 

udbygning af ungdomspsykiatrisk center. 

Byggefelt 9: På dette areal ligger bygning 7, som i dag anvendes til 

sengeafsnit, skadestue, operationsafsnit og røntgenafdeling. I 3. etape vil 

denne bygning kunne nedrives og give plads til et grønt område. 

Byggefelt 10: Dette areal er i dag ubebygget og kan i etape 1 give plads til et 

nybyggeri for det psykiatriske center. 

Byggefelt 11: På arealet er placeret en pavillon som fremover vil være ude af 

drift. Ved nedrivning af pavillonen kan der opføres et fremtidigt nybyggeri til 

det psykiatriske center som en yderligere udbygningsmulighed efter projektet. 


• 

• 

• 

Det er en vision at videreføre strukturen i det gamle Bispebjerg Hospital. Derfor 

vil nybyggeriet til somatik hovedsageligt blive centreret omkring nord-syd aksen 

på byggefelterne 1, 2, 3 og 4. 

Byggefelterne gør det muligt at opføre og udbygge et sammenhængende somatisk 

hospital koncentreret i den nordlige del af hospitalsområdet samt at etablere og 

udbygge et psykiatrisk center primært koncentreret i den sydlige del. 

Matriklen rummer mulighed for, at der på længere sigt kan gennemføres 

yderligere udbygninger udover det aktuelt beskrevne projekt, samtidig med at 

den oprindelige hovedstruktur med aksen og de mange grønne områder bevares.

6. PROJEKTET 

6.1 NYBYGNING OG OMBYGNING TIL BISPEBJERG PROJEKTET 

Det er visionen, at Projektet på Bispebjerg i løbet af 3 etaper erstatter bygninger, 

som er utidssvarende til somatisk behandling med moderne og effektivt hospitalsbyggeri. 

Målet er et nybygget somatisk områdehospital placeret på den nordlige 

del af matriklen. 

Det udarbejdede mulighedsstudie illustrerer, hvordan der i 1. etape kan opføres 

2 tæt forbundne nybygninger som dels indeholder en fælles akutmodtagelse 

med 87 senge, dels en samlet operationsgang, opvågning, intensiv og røntgenafdeling 

samt en sengekapacitet på cirka 600 senge. Samtidig skal der etableres 

en hospitalsgade, som forbinder de nybyggede funktioner med de resterende 

bygninger 60-66 (Lersø-komplekset), der skal videreføres som ambulant center. 

I de efterfølgende to etaper skal senge- og laboratoriekapaciteten udbygges med 

yderligere nybyggeri, mens bygningerne 7 og 13 fjernes. Martin Nyrops pavilloner 

kan i løbet af disse faser overgå til Psykiatrisk Center København. Derudover kan 

laboratoriet for Klinisk Farmakologi, som i dag er beliggende på Rigshospitalet, 

flyttes til Bispebjerg Hospital. 

Ny fælles akutmodtagelse 

Den nye fælles akutmodtagelse skal samle de nuværende skadestuer og de 

nuværende medicinske modtagelser samt lægevagterne på Bispebjerg Hospital og 

Frederiksberg Hospital i en ny fælles, fysisk og organisatorisk enhed med observationspladser 

og intensive døgnpladser forbundet med kontorer og mødelokaler. 

Akutmodtagelsen dimensioneres til 87 modtagesenge. 

For at nå det overordnede mål om at øge kvaliteten og sikre mulighed for 

hurtigere diagnostik og behandling af patienter fra alle relevante specialer og 

funktioner, bliver der i fremtiden kun én indgang til hospitalet i tilfælde af akut 

sygdom/skade. Dermed imødekommes Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fælles 

akutmodtagelse. Det betyder, at der skabes bedre mulighed for samarbejde om 

den akutte, uafklarede patient på tværs af specialer. Desuden opnås et bedre 

grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb for akutte patienter. De 

vagthavende læger skal betjene såvel sengeliggende patienter som patienterne i 

akutmodtagelsen, hvorfor der er brug for geografisk nærhed for at der ikke spildes 

tid på terrænet. 

En sammenlægning af den psykiatriske skadestue og den fælles akutmodtagelse 

vurderes ikke at være hensigtsmæssigt i forhold til at blande somatisk ventende 

og ventende på psykiatrisk behandling, men det vil dog være hensigtsmæssigt, at 

akutfunktionerne ligger på samme matrikel. Dertil kommer, at triagen i forhold til 

om der er tale om en somatisk eller psykiatrisk patient i mange tilfælde er sket 

inden ankomst. 

Endvidere er antallet af akutte overflytninger mellem somatik og psykiatri 

begrænset. Skulle der opstå et behov - også i en akut situation – vil det relevante 

personale være på matriklen, og kunne arbejde på tværs af akutmodtagelserne. 

Samlet operationsgang og opvågning 

I mulighedsstudiet foreslås det, at den nye centrale operationsafdeling placeres 

på en samlet etage i behandlingsbygningen med i alt 15 operationsstuer og et 

opvågningsafsnit samt præoperative pladser i tværfløjen. En forbindelsesgang 

for personale og patienter vil sikre gode adgangsforhold til sengeafsnittene. En 

samling af operationsstuerne vil give en forbedret logistik og et hurtigere flow, 

som kan bidrage til at opveje den øgede aktivitet. 

Intensivafsnit 

I dag har intensivafsnittet på Bispebjerg Hospital 7 sengepladser fordelt på 1- og 

2-sengsstuer. Der skønnes behov for oprettelse af 5 ekstra intensive senge samt 

2 yderligere intermediære senge til patienter, som i dag må ligge på stamafdelingerne 

grundet manglende kapacitet på intensivafsnittet. 


Dertil kommer 4 intermediære pladser fra Frederiksberg Hospital. Det samlede 

antal intensive/intermediære pladser kan herefter opgøres til 18. 

I det fremtidige hospital vil en placering af Intensiv funktionen i funktionel nærhed 

af opvågningen være hensigtsmæssigt. I mulighedsstudiet foreslås det, at det nye 

intensivafsnit med 18 senge kan placeres i sengebygningen på samme etage som 

operationsafdeling og opvågning med tæt forbindelse via gang for personale og 

patienter mellem de to bygninger. 

Røntgen 

Det er ønskværdigt at placere røntgenafdelingen tæt ved akutmodtagelsen, 

hvorfor sigtet fremover vil være at samle alle røntgenfunktioner på én etage med 

ventepladser til ambulante patienter og venteområde for sengeliggende patienter 

samt plads til sekretariat og kontorer. Røntgenafdelingen skal ligge med direkte 

adgang via elevatorer til akutmodtagelsen. 

Klinisk fysiologi- og nuklearmedicin 

Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling udfører funktionsdiagnostiske 

undersøgelser for de kliniske afdelinger på såvel indlagte som på ambulante 

patienter. Ønsket er at den nye afdeling fremover vil blive placeret i direkte 

tilknytning til røntgenafdeling. 

Sengeafsnit 

De nuværende medicinske sengeafsnit på hospitalet er ikke tidssvarende, og det 

vil ikke være muligt i eksisterende bygninger at etablere afsnit med ensengsstuer, i 

en driftsmæssig funktionel størrelse. Projektet indebærer derfor, at de erstattes af 

sengeafsnit i nybyggeriet. Det er planen, at sengeafsnittene i nybyggeriet etableres 

som 582 ensengsstuer med eget bad og toilet. 

I forslaget indgår udelukkende ensengsstuer med eget bad og toilet. 

På Bispebjerg Bakke matriklen vil bygningerne 61/62 kunne ombygges til 

ambulatorier og muliggør, at der kan etableres et center for ambulant behandling. 

Ny hovedindgang og fælles funktioner 

Som noget nyt foreslås det, at der etableres en central hovedindgang med 

forbindelse til hospitalsgaden, hvor fællesfunktioner som café, kiosk, patientrådgivning, 

frisør og bibliotek mm. kan placeres. 


I kælderen under behandlingsbygningen, foreslås etableret sterilcentral inkl. 

lager, sengeredningscentral inkl. sengedepoter, portørcentral og rengøring. 

Derudover etableres personalegarderober under sengebygningen. 

Når skadestuen, operationsstuerne og røntgenafdelingen flyttes fra bygning 

7 til nybyggeriet, vil der i denne bygning være skabt plads til idrætsmedicin, 

ergo- og fysioterapiambulatorier samt kontorer og konferencerum i faciliteterne. 

Derudover etableres en forbindelsesgang til nybyggeriet i tunnelniveau. 

Centralkøkkenet 

Centralkøkkenet og koloniallageret er i dag placeret i bygning 30, hvor det 

forudsættes at blive. Køkkenet leverer mad til sengeafdelingerne to gange 

dagligt. Den varme mad transporteres i opvarmede madvogne via tunnelanlægget 

til sengeafdelingerne, hvor det udportioneres. Derudover leveres mad til de to 

personalekantiner i bygning 11 og 62. Til betjening af patienter i de nybyggede 

sengeafsnit etableres et ala carte køkken. Køkkenet producerer mad tilberedt af 

forarbejdede råvarer som modtages fra centralkøkkenet. 

6.2 NYBYGNING OG OMBYGNING TIL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 

Overordnet omfatter den psykiatriske del af projektet, at Martin Nyrops pavilloner 

samt den gamle hovedbygning (bygning 20) ombygges til psykiatrisk formål. 

Derudover er der behov for nybyggeri til den psykiatriske akutmodtagelse, til 

børne- og ungdomspsykiatri samt nybyggeri placeret øst for bygning 10, der er 

disponeret til blandt andet fælles auditorium samt dertil knyttede faciliteter. 

Ny psykiatrisk akutmodtagelse 

Der etableres en ny akutmodtagelse for psykiatriske patienter i direkte tilknytning 

til den nye hovedindgang til Psykiatrisk Center København. 

Den nye psykiatriske akutmodtagelse skal indeholde modtagelse med observationsafsnit 

og 56 akutsenge samt 2 lukkede sengeafsnit. Alle patientrum er 

1-sengsrum med eget bad og toilet. Der etableres forbindelse til det eksisterende 

tunnelsystem med tilkobling på den øst-vest-gående hovedforbindelse. 

Børne- og ungdomspsykiatri 

Når bygning 15 fraflyttes af somatikken er det hensigten at nedrive bygningen 

og erstatte den af nybyggeri. Det forventes, at der kan bygges et samlet areal 

på 9.900 m² i 3 etager. Dette giver mulighed for en betydelig udvidelse af de 

ambulante børne- og ungdomspsykiatriske aktiviteter. Samtidig kan centrets 


eksisterende aktiviteter, der aktuelt er placeret i lejemål på Lersø Park Allé, 

indflyttes. Dette lejemål udgør 1.200 m², men er ved at blive udvidet for at 

imødekomme børne- og ungdomspsykiatriens kapacitetsbehov på kortere sigt. 

Martin Nyrops pavilloner 

Ved ombygningen af pavillonerne kan der etableres sengeafsnit på 14 senge alle 

med 1-sengsstuer samt eget bad og toilet. Derudover indrettes opholdsrum og 

behandlingsfaciliteter i direkte tilknytning til afsnittene samt direkte adgang 

til haverummet. Psykiatrisk Center København skal fremover have 177 senge i 

pavillonerne og bygning 11. 

Udover sengeafsnit kan der i tagetagerne etableres kontorarealer, møderum og 

birum. 

Sengeafsnit i Bygning 11 

Bygning 11 indeholder i dag personalekantine i stueetagen samt ambulatorier og 

kontorarealer i de øvre etager. Bygningen tænkes fremover anvendt af psykiatrien 

og ombygges til sengeafsnit med 1-sengsstuer. Dog bevares personalekantinen. 

Idræts- og behandlingsfaciliteter 

Bygning 10 skal i fremtiden udnyttes til idræts- og behandlingsfaciliteter for 

psykiatriske patienter, hvilket indgår som en vigtig del af behandlingen for denne 

patientgruppe. 

Ambulatorier, forskning og undervisning 

Bygningerne 20 og 21 skal efter ombygningen anvendes til ambulatorier, forskning 

og undervisning samt af Region Hovedstadens Psykiatris administration. 

Auditorium m.v. 

Nybyggeriet placeres syd for bygning 10 i 2 etager (med delvis etablering af 

dobbelthøje rum) og tilkobling til det eksisterende tunnelsystem. Nybyggeriet 

er disponeret til blandt andet fælles auditorium samt dertil knyttede faciliteter. 

Byggeriet tænkes opført med delvis dobbelt etagehøjde, rum med behov for 

dobbelt etagehøjde kan indplaceres. Byggeriet skal supplere de eksisterende 

auditorier på matriklen, der i fremtiden ikke vil have tilstrækkelig kapacitet. 


6.3 SERVICE OG LOGISTIK 

Servicefunktionerne er i dag placeret forskellige steder på området. Placeringen 

er ofte historisk betinget af pladsmuligheder i den eksisterende bygningsmasse, 

som ikke nødvendigvis har muliggjort en rationel planlægning. 

I planen indgår, at servicefunktionerne i fremtiden får en placering, som 

imødekommer ønsket om en bedre logistik, herunder at infrastrukturen for serviceafdelingerne 

forbedres mest mulig. Konkret er det hensigten at etablere en 

samlet varemodtagelse til modtagelse og forsendelse af forbrugsgods (herunder 

inventarmagasin, medicinudbringning, service samt hjælpemiddelcentral) som 

skal placeres i bygningerne 60, 62 og 64. 

Med denne placering samles funktioner, og der opnås en bedre logistik. 

Der vil således være direkte adgang til tunnelanlægget, og den nuværende 

ambulanceport kan benyttes til modtagelse af varer og gods. 

Det indgår som et element i projektet, at servicefunktioner skal drives fælles for 

de to virksomheder. 

6.4 UDBYGNINGSPLAN – ETAPEPLAN 

Udbygningsplanen for Bispebjerg Projektet tænkes gennemført i tre etaper med 

en nøje sammenhæng i rækkefølgen af etaperne mellem somatik og psykiatri. 

Etapeplanen skal sikre, at behandlingen på de somatiske hospitaler og Psykiatrisk 

Center København kan fortsætte i byggeperioden uden nedgang i aktiviteten. 

1. etape 

Første etape af nybyggeriet til Bispebjerg Projektet, der indeholder en ny fælles 

akutmodtagelse, samt senge og behandlingsbygning kan opføres på byggefelter, 

der i dag fremstår ubebyggede. Tilsvarende kan man i første etape opføre en 

akutmodtagelse, samt nybyggeri til Psykiatrisk Center København på arealer, 

der er ubebyggede. I bygning 61 og 62 indrettes ambulatorier som fraflyttes 

fra bygning 1, 3, 5, og 8 . I bygningerne 60, 62 og 64 stueetage samles den 

væsentligste del af service- og logistikfunktionerne. I denne etape overflyttes 

somatiske funktioner fra Frederiksberg Hospital der integreres i nybyggeriet 

bortset fra ambulatorier der placeres i bygning 61 og 62 sammen med øvrige 

ambulatorier. Derudover etableres en forbindelsesgang i tunnelniveau med direkte 

forbindelse til nybyggeriet samt et parkeringshus. Når bygningerne 1, 3, 5 og 

8 (pavilloner) fraflyttes af somatikken, ombygges de til at indeholde åbne og 

lukkede psykiatriske sengeafsnit, personalefaciliteter samt behandlingsfaciliteter. 



Nyt 

P-hus 

 

 

A 

T U B O R G V E J 

Ny ankomst 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

C 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E TA P E 1 

Nybygning Somatisk 

Ombygning Somatisk 

Somatik 

Nybygning Psykiatri 

Ombygning Psykiatri 

Psykiatri

2.etape 

I denne etape opføres nybyggeri for de somatiske funktioner der i dag er placeret 

i bygning 2,4,6,9,10 (pavilloner) og 11 der rummer sengeafsnit, ambulatorier 

og klinisk biokemisk laboratorium. Samtlige sengeafsnit og laboratorier og i en 

vis udstrækning ambulatorier etableres i nybyggeri, hvorimod de resterende 

ambulatorier indrettes i eksisterende arealer i bygning 63 og 64. De fraflyttede 

bygninger bliver indrettet til sengeafsnit og ambulatorier for psykiatrien. 

Bygning 2, 4, 6,9, og 11 ombygges til åbne og lukkede psykiatriske sengeafsnit 

med tilhørende personale- og behandlingsfaciliteter. Bygning 10 ombygges til 

ambulatorier. 


Nyt 

P-hus 

 

 

A 


 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

C 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E TA P E 2 



Somatik 



Psykiatri 

3. etape 

I denne etape opføres nybyggeri for de funktioner der i dag er placeret i bygning 

7 hovedsagelig sengeafsnit og ambulatorier. Herefter kan bygning 7 nedrives. 

Nybyggeriet indrettes til sengeafsnit og i en vis udstrækning til de ambulatorier 

der i dag er placeret i bygning 15. 

Bygning 15 kan herefter nedrives og der kan opføres en 3 etages bygning, der kan 

rumme en udvidelse af børne- og ungdomspsykiatrisk center. 

Bygning 52 der rummer psykiatriske sengeafsnit fraflyttes og indrettes til 

administrative formål for somatikken, som overflyttes fra bygning 20 der 

ombygges og anvendes af Psykiatrisk Center København. 



Nyt 

P-hus 

 

 

A 


 

 

 

 


 

 

 

 

 

C 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E TA P E 3 



Somatik 



Psykiatri

6.5 TRAFIKALE FORHOLD OG PARKERING 

Nye hovedindgange 

Den nuværende indkørsel fra nord ligger tæt på det store vejkryds Tagensvej/ 

Tuborgvej, hvilket er uhensigtsmæssigt. 

Det er derfor hensigten, at etablere en bedre adkomstvej til matriklen, som et af 

de første elementer i projektet. Denne vej vil samtidig komme til at fungere som 

hovedindgang for Bispebjerg Projektet. 

Adkomstvejen etableres ved at flytte den nuværende indkørsel til ”sammenskæringen” 

mellem aksen og Tuborgvej. Herved åbnes der mulighed for etablering 

af en ny lysregulering, som vil sikre trafikken til og fra matriklen. Derudover 

skal der etableres en selvstændig og central indkørsel for Psykiatrisk Center 

København i den sydlige ende gennem den gamle hovedport og indgang. 

De to nye hovedindgange etableres i første etape. 

Tilkørselsforhold for ambulancer, service- og logistik 

I fremtiden bliver det muligt at samle hospitalets servicefunktioner på den 

nordøstlige del af matriklen.Trafikken til service- og logistikfunktionerne adskilles 

derved også fra den øvrige trafik. 

Samtidig vil ambulancetrafikken have flere muligheder via Tuborgvej og Bispebjerg 

Bakke. Hovedindkørslen til den fælles akutmodtagelse vil ske via Bispebjerg 

bakke, mens indkørslen via Tuborgvej kan fungere om en alternativ ambulancevej. 

Ambulancekørsel til psykiatrisk akutmodtagelse vil primært ske via Bispebjerg 

Bakke, da den nye psykiatriske akutmodtagelse er placeret ved siden af den 

gamle hovedport, hvor Psykiatrisk Center København har selvstændig indgang til 

området. 

Parkering 

På Bispebjerg Bakke matriklen er der i dag registreret cirka 800 parkeringspladser. 

I forbindelse med udbygningsplanerne planlægges et parkeringshus med plads til 

500 biler i nær tilknytning til den nye hovedindgang for Bispebjerg Projektet. Ved 

placeringen af det nye parkeringshus vil det eksisterende parkeringsareal med 

cirka 120 registrerede pladser mod Tuborgvej blive bevaret. Derudover vil der i 

forbindelse med udbygningen blive tilført nye parkeringsarealer med 50 pladser, 

så der i fremtiden samlet set vil være plads til cirka 1.350 biler på matriklen. 

Samtidig er der ved indgangen på Bispebjerg Bakke yderligere 5 taxa holdepladser 

og 55 parkeringspladser, og på Tuborgvej er der 50 parkeringspladser i umiddelbar 

nærhed af hospitalet. 

Offentlig transport 

Området ligger favorabelt i forhold til det offentlige transportnet. 

Mod nord ved Tuborgvej ligger Emdrup S-togsstation, og mod syd langs Tagensvej 

ligger Bispebjerg S-togsstation samt den kommende Skjolds Plads Metro station fra 

2017. Fra Tagensvej går i dag busrute 69, 6A og 96N, og fra Tuborgvej busrute 21. 


TT AA GG EE NN SS VV EE JJ 

 

 

 

Nyt 

P-hus 

 

 

 

 

 

 

 

 

TUBORGVEJ 

BISPEBJERG BAKKE 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TRAFIKFLOW

7. INVESTERINGS- OG TIDSPLAN 

7.1 ØKONOMI 

Den samlede økonomi til projektet blev i forbindelse med regionens fremsendelse 

af projektet til Ekspertpanelets førscreening af projekter til 2. fase af 

udmøntningen af midler fra kvalitetsfonden i juni 2009 vurderet til i alt 3,478 

mia. kr., heraf 2,578 mia. kr. relateret til somatik og 0,900 mia. kr. relateret til 

psykiatri. 

Siden har regionen valgt at sammenlægge Bispebjerg Hospital og Frederiksberg 

Hospital og ydermere arbejdet med en kvalificering af økonomivurderingerne, 

ligesom der efter anmodning fra Ekspertpanelet er foretaget en genberegning af 

økonomien baseret på ekspertpanelets forudsætninger for så vidt angår aktivitetsfremskrivning, 

arealstandarder, kapacitetsudnyttelse og m2 priser. 

7.2 INVESTERINGSØKONOMI 

Det samlede investeringsbehov for Bispebjerg Projektet vil beløbe sig til cirka 

4,880 mia. kr. (indeks 120,5), ekskl. moms. Investeringsbehovet er specificeret i 

det nedenstående. 

Bispebjerg Projektet 2010 ved indeks 120,5 

Nybyggeri 

Ombygning 

Parkeringshus 

Nedrivning 

Teknisk infrastruktur 

Samlet investering i alt 

Somatik 

2.885 

262 

0 

73 

0 

3.220 

Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er sammenlagt til Bispebjerg 

Projektet, hvorfor arealbehov og økonomi, baseres på nye beregninger. 

Beregningen af arealbehovet for voksenpsykiatrien på Psykiatrisk Center 

København ud fra aktivitetsniveau og fastlagte arealstandarder, har medført, 

at det har været nødvendigt at revidere det samlede projekts anvendelse af 

bygningerne og behovet for at opføre nybyggeri. Derudover er akutmodtagelsens 

arealbehov blevet justeret til det forventede aktivitetsniveau. Det udvidede 

arealbehov har medført, at udgifterne til voksenpsykiatrien på Psykiatrisk Center 

København, Bispebjerg, er øget med 118 mio. kr. 

Tidligere byggede estimatet for ombygning af Nyrops pavilloner til Psykiatrisk 

Center København på overordnede enhedspriser per ombyggede m2. For at 

kvalificere denne økonomivurdering nærmere blandt andet i lyset af en eventuel 

forestående fredning er foretaget et fornyet estimat baseret på optalte mængder 

på de væsentlige hovedelementer, som for eksempel antallet af vinduer, døre, 

radiatorer, bad og toiletter osv.. Disse hovedelementer er blevet tildelt en 

skønnet enhedspris. 


Fælles 

0 

0 

100 

0 

380 

480 

Psykiatri 

440 

725 

0 

15 

0 

1.180 

I alt 

3.325 

987 

100 

88 

380 

4.880

Tilsammen medfører denne metode et langt mere nøjagtigt estimat, der dog 

betinger, at det er nødvendigt at opjustere den forventede anlægsudgift til 

ombygning af pavillonerne og tilhørende historiske bygninger med 67 mio. kr. 

Med hensyn til børne- og ungdomspsykiatrien er der ligeledes foretaget nye 

beregninger af arealbehovet. Disse beregninger har vist, at arealbehovet er øget 

i forhold til de oprindelige skøn. Derfor planlægges nybyggeri, som skal erstatte 

en eksisterende bygning. Nybyggeriet bliver sammenholdt med det eksisterende 

byggeri mere funktionelt og en etage højere. Dette merarbejde forventes at 

andrage 100 mio. kr. 


7.3 FORLØBSPLAN 

Bispebjerg projektet - tid og investering 

note: år 1 starter ved godkendt lokalplan 

Etape 0.1 - P-hus 

Etape 0.2 - Teknisk infrastruktur 

Etape 1.1 - Nybygning 1 

Etape 1.2 - Ny akutmodtagelse 

Etape 1.3 - Ombygning bygn. 7, 61 & 62 

Etape 1.4 - Ombygning af pav. 1, 3, 5 & 8 

Etape 1.5 - Nybygning A 

Etape 2.1 - Nedrivning bygn. 13 & 14 


Etape 2.3 - Ombygning af pav. 2, 4, 6 & 9 


Etape 2.5 - Ombygning bygn. 10 & 11 



Etape 3.3 - Nedrivning bygn. 7 

Etape 3.4 - Ombygning af bygn. 20 & 21 

Etape 3.5 - Ombygning af bygn. 16,17 & 18 

Etape 3.6 - Nedrivning af bygn. 15 

Etape 3.7 - Nybygning af BUC (ny bygn. 15) 

Total somatik 

Total psykiatri 

Fælles udgifter 

Total samlet somatik/psykiatri 

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ialt mio. kr 

Forløbsplanen for gennemførsel af de enkelte etaper og byggerier tager 

udgangspunkt i den ovenfor skitserede rækkefølge for udbygningen af somatikken 

og psykiatrien. Den endelige rækkefølge vil blive fastlagt i forbindelse med 

helhedsplanen for anvendelsen af matriklen og den godkendte lokalplan. 

Forløbsplanens År 1 er derfor fastlagt ved godkendt lokalplan. Dog forventes det 

at en række planlægningsaktiviteter der er angivet i År 1 vil blive påbegyndt 

parallelt med lokalplanprocessen. 

10 

30 

100 

10 

100 

10 

40 

150 

90 

100 

100 

10 

10 

100 

20 

190 

310 

100 

400 

50 

65 

400 

115 

100 

615 

30 

450 

50 

10 

450 

60 

30 

540 

30 

480 

15 

10 

495 

10 

30 

535 

For at optimere det samlede forløb vil gennemførsel af helhedsplanen og den 

efterfølgende lokalplanproces blive opprioriteret og udbudt tidligt, således at de 

planmæssige rammer kan blive fastlagt tidligt i processen. 

Forløbsplanen er på dette overordnede niveau angivet i hele år. En række 

af aktiviteterne, så som f.eks. nedrivning, vil ikke strække sig over et helt 

kalenderår, og der er derfor angivet opstart af byggeaktiviteter i samme år som 

nedrivning af den bygning hvorpå den nyopførte bygning skal opføres. 


30 

500 

65 

100 

565 

100 

30 

695 

30 

65 

100 

20 

85 

100 

30 

215 

signaturforklaring: planlægning og projektering somatik 

udførelse psykiatri 

30 

22 

20 

15 

57 

30 

87 

200 

10 

10 

15 

15 

225 

25 

250 

248 

10 

70 

50 

160 

478 

60 

538 

100 

85 

177 

2 

20 

1 

25 

179 

231 

410 

100 

35 

51 

60 

9 

15 

100 

86 

284 

370 

60 

105 

165 

165 

100 

380 

2.030 

120 

145 

220 

75 

22 

488 

220 

80 

150 

367 

37 

51 

140 

10 

15 

230 

3.220 

1.180 

480 

4.880

8. YDERLIGERE UDBYGNINGSMULIGHEDER 

Med det foreslåede projekt etableres et moderne storbyhospital – Bispebjerg 

Projektet. Med den fremlagte arealdisponering kan der opnås en bygningsstruktur, 

som understøtter en moderne og effektiv behandlingstilgang, sammenhængende 

patientforløb og gode patientoplevelser. 

Derudover vil der være mulighed for yderligere arealudvidelse, hvis det i 

fremtiden blive nødvendigt. Med denne mulighed for udvikling er matriklen 

sikret i mange år fremover. Efter etape 3 kan såvel det somatiske hospital som 

psykiatrien udbygges med yderligere nybyggeri, hvis de eksisterende bygninger 

50, 60,63 og 64 nedrives. 

Tilsvarende har det psykiatriske center en mindre udbygningsmulighed i byggefelt 

11 centralt beliggende ved indgangen til det psykiatriske center, hvor der 

påregnes at kunne opføres en mindre bygning i cirka 2-3 etager. 



Nyt 

P-hus 

 

 

A 

B 

TUBORGVEJ 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

C 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Y D E R L I G E R E 

U D BY G N I N G S M U L I G H E D E R 



Somatik 



Psykiatri

9. PROJEKTETS ORGANISERING 

9.1 PROJEKTORGANISATION 

Gennemførelse af visionen om at sammenlægge de somatiske hospitaler på 

Bispebjerg Bakke samt at samle psykiatri i de historiske bygninger er en kompleks 

opgave, der kræver samtænkning af de enkelte byggerier, faser og snitflader. For 

at sikre en effektiv gennemførelse af byggeriet og klare beslutningsveje er der 

derfor etableret én fælles bygherreorganisation, som vil styre og koordinere det 

samlede byggeri på matriklen. 

Det overordnede budget opdeles og uddelegeres i delbevillinger til henholdsvis 

somatik, psykiatri og fælles af hensyn sporbarhed og gennemsigtighed. 

Bygherreorganisationen ledes af én fælles projektdirektør, der er ansat som 

vicedirektør på Bispebjerg Hospital. Dette for at sikre koordinering og afklaring 

af den samlede projektportefølje, samt sikre den løbende og direkte afklaring 

af fælles problemstillinger for de enkelte delprojekter. I forhold til de enkelte 

delprojekter vil bygherreorganisationen dels tilknytte medarbejdere fra virksomhedernes 

egne projektorganisationer samt have eget projektansat personale. 

Dette for at sikre legitimitet og engagement i processen omkring brugerinddragelse, 

samt sikre den nødvendige viden og indsigt i forbindelse med detailprogrammering 

af de enkelte projekter. 

Ansættelsesudvalget i relation til Bygherreorganisationen sammensættes med 

repræsentation fra de involverede virksomheder. Projektledere tilknyttet de 

enkelte delprojekter ansættes i de respektive virksomheder, men med den daglige 

reference til bygherreorganisationen. 

Den overordnede koordinering mellem de somatiske hospitaler og Region 

Hovedstaden Psykiatri sikres ved oprettelsen af en Byggestyregruppe hvortil 

Bygherreorganisationen rapporterer. Byggestyregruppen består af Bispebjerg 

Hospitals direktør, som har formandskabet, Frederiksberg Hospitals direktør, 

Region Hovedstadens Psykiatris direktør og den fælles projektdirektør. 

Byggestyregruppen har det overordnede ansvar for det samlede byggeri på 

matriklen i forhold til Den Regionale Byggestyregruppe, der består af Regionens 

Koncerndirektion og Administration. På det politiske niveau har Regionsrådet 

nedsat en politisk følgegruppe med seks regionsrådsmedlemmer, der vil følge 

projektet. 

En afgørende forudsætning for et succesfuldt byggeri er en bred brugerinvolvering. 

Bygherreorganisationen vil derfor i tæt samarbejde med henholdsvis 

somatikkens og psykiatriens medarbejdere og ledere, sikre involvering og ejerskab 

til hele processen, samt sikre koordinering med samarbejdspartnere 

i kommuner og almen praksis samt ikke mindst repræsentation 

for patienter og pårørende. 


Delprojekt 

Projektleder 

Afdelingsleder 

Delprojekt 

Projektleder 

Afdelingsleder 

Den regionale Byggestyregruppe 

Koncerndirektion 

Administration 

Byggestyregruppe 

Direktør Bispebjerg Hospital (formand) 

Direktør Frederiksberg Hospital 

Direktør Region Hovedstadens Psykiatri 

Fælles Projektdirektør 

Bygherreorganisation 

Fælles Projektdirektør 

Projektledere 

Delprojekt 

Projektleder 

Centerchef/Afdelingsleder 

Delprojekt 

Projektleder 


Delprojekt 

Projektleder 



10. RISIKOSTYRING 

Grundet projektets størrelse og kompleksitet vil der allerede fra den initiale 

planlægning af det samlede byggeri blive arbejdet aktivt med risikostyring og 

risikominimering. Umiddelbart vil den samlede projektrisiko hidrøre fra disse 

hovedkilder: 

• 

• 

• 

Risiko i forbindelse med udarbejdelse af projektmateriale og beskrivelser så 

som byggeprogram, hovedprojekt, detailprojekt mv. 

Risiko som følge af utilstrækkelig risikovurdering og dermed valg af forkert 

risikostyringsniveau. 

Risiko der kan udledes som følge af særlig høj kompleksitet i byggeriet eller 

nye, uafprøvede tekniske løsninger. 

Risikostyringen vil blive baseret på det forhold, at det aldrig vil være muligt at 

eliminere alle projektets risici og at der derfor altid kan kvalitetssikres yderligere. 

For at sikre en effektiv minimering af den samlede risiko til et acceptabelt 

niveau, vil derfor blive fastlagt acceptniveauer der afspejler den ønskede 

tolerance over for risici. 

Risikostyringsmodellen og acceptniveauer vil blive udvidet i takt med projektets 

fremdrift og detaljeringsniveauet dermed øges. Udgangspunktet vil være 

regionens fælles porteføljeplan for alle investeringsprojekter. I forbindelse med 

den initiale planlægning vil der derfor blandt andet blive fokuseret på følgende 

faktorer: 

• Klar forankring af projektet i organisationerne, og sikring af alle aktørers 

ansvars- og arbejdsfordeling. 

• Klare processer for kommunikation mellem projektets parter. 

• Sikring af nødvendige kompetencer hos bygherreorganisationen, enten i form 

af egne medarbejdere eller tilknytning af eksterne rådgivere. 

• Indarbejdelse af eskaleringsmodel for konflikthåndtering. 

• Opdeling af det samlede projekt i mindre delprojekter, med henblik på at 

minimere risiko som følge af refleksvirkninger samt at sænke kompleksiteten 

på det enkelte delprojekt. 

• Opbygning af styringsværktøjer og tids- og fremdriftscontrolling. 

• Indførelse af månedlige ”motivationssamtaler” med alle projektledere, hvor 

økonomi og fremdrift på det enkelte delprojekt holdes op mod det forventede 

stade. 

• Månedlige rapporteringer til Byggestyregruppe og Den Regionale 

Byggestyregruppe. 

• Fastlæggelse af principper for uvildig controlling af projektet. 


ansøgning udarbejdet af Region Hovedstaden 

fotografier af Claus Peuckert

Bispebjerg Projektet - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?