21.07.2013 Views

Geotermisk Demonstrationsanlæg - DONG Energy

Geotermisk Demonstrationsanlæg - DONG Energy

Geotermisk Demonstrationsanlæg - DONG Energy

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

HGS<br />

Varmepumpebygning<br />

<strong>Geotermisk</strong> <strong>Demonstrationsanlæg</strong><br />

Geotermivandskreds med boringer<br />

Geotermivandskreds med boringer<br />

Varmepumpe bygning<br />

Kastrup Luftfoto


HGS - Princip for geotermisk indvinding<br />

Drivvarme til<br />

varmepumper og<br />

eftervarme<br />

<strong>Geotermisk</strong> anlæg


HGS – Samarbejdsparter og Operatører<br />

Januar 2000 blev Hovedstadsområdets <strong>Geotermisk</strong>e Samarbejde (HGS)<br />

dannet af CTR, Energi E2, KE og VEKS med 18% hver og <strong>DONG</strong> med 28%.<br />

Februar 2001 fik HGS en efterforsknings- og indvindingstilladelse af<br />

Energistyrelsen.<br />

<strong>DONG</strong> var Operatør for forundersøgelser og den geotermiske kreds, d.v.s.<br />

boringer og overfladeanlæg i berøring med det geotermiske vand.<br />

Energi E2 var Operatør for varmepumpeanlægget og Amagerværket varetog<br />

den daglige drift af hele anlægget.<br />

I 2006 blev varmesektoren omstruktureret således, at <strong>DONG</strong> <strong>Energy</strong>, der har<br />

46 % af HGS, nu er Operatør for hele anlægget. Amagerværket, der nu ejes<br />

af Vattenfall, assisterer ved den daglige drift.


HGS – Forundersøgelser<br />

Fase 1 med seismik og varmeplanlægning foregik i nov. 1999 – maj 2001<br />

83 km landseismik og 231 km marin seismik udførtes i 2000<br />

Kortlægningen viste 3-4 potentielle geotermiske reservoirer<br />

Varmeplanlægningsdata og produktionsmuligheder blev analyseret og<br />

Amagerværket blev valgt som borelokalitet<br />

Omkostningerne for Fase 1 blev på i alt 17 mio. kr., hvoraf Energistyrelsen støttede<br />

med godt 8 mio. kr.


HGS – Seismisk linie HGS 003<br />

500 –<br />

1000 –<br />

1500 –<br />

to-vejs tid i<br />

millisekunder<br />

Sydvest<br />

Amager H.C. Ørsted<br />

Forkastningen Værket<br />

Nordøst<br />

Amager Værket<br />

Margretheholm-1 (MAH-1)<br />

Basis Øvre Kridt (BUC)<br />

Top Gassum Formation<br />

Top Bunter Sandstens<br />

Formationen<br />

Basis Bunter Sandstens<br />

Formationen<br />

Top Grundfjeld


HGS – Dybdekort af Top Bunter Sandsten Formationen<br />

Produktionszone


HGS – Første boring og tests<br />

Fase 2 med første boring og tests foregik juni 2001 – december 2002<br />

2 sandstensreservoirer blev eftervist – Gassum i 1,7 – 2,0 km's dybde og Bunter i<br />

2,4 – 2,7 km's dybde<br />

De bedste 75 m af Bunter blev åbnet og prøvepumpet 3 gange:<br />

Produktiviteten blev undersøgt – 73 0 C og 10 m 3 vand pr. time pr. bar afsænkning<br />

Stabiliteten blev testet – stabile produktionsforhold<br />

Korrosionen blev målt, og et korrosionstillæg på 5 mm besluttet.<br />

Omkostningerne for Fase 2 blev i alt 47 mio. kr.


HGS – Anden boring, tests og overfladeanlæg<br />

Fase 3 med anden boring og overfladeanlæg udføres januar 2003 – december 2004<br />

Anden boring blev udført i juli 2003, og testet i august 2003<br />

Tests viste acceptable vandledende egenskaber og god kommunikation mellem<br />

boringerne<br />

Beslutning om bygning af overfladeanlæggene blev taget i september 2003<br />

Anlægsarbejderne på byggepladsen begyndte i februar 2004<br />

Geotermivandskredsen blev opstartet september 2004<br />

Varmepumpeanlægget blev indkørt frem til august 2005<br />

Normal produktion begyndte i november 2005, og blev øget gradvist til fuld ydelse i<br />

løbet af 2006.<br />

Omkostningerne i Fase 3 er på 147 mio. kr., hvor de 51 mio. kr. vedrører boringer<br />

og de 96 mio. kr. vedrører overfladeanlæg<br />

HGS investering er i alt ca. 203 mio. kr.


HGS – Boringer<br />

Reservoir<br />

Forerør:<br />

30" til 33 m – fast kalk<br />

13 3/8" til 700 m (MAH-1) og 1760 m (MAH-2)<br />

9 5/8" til bund<br />

Tricone bit<br />

(3 rullemejsler)<br />

• MAH-1 er næsten lodret og er 2,7 km dyb.<br />

• MAH-2 er devieret 1,5 km mod sydvest og er 3,1 km lang


HGS - Princip for <strong>Geotermisk</strong> <strong>Demonstrationsanlæg</strong><br />

13 MW<br />

drivvarme Generator<br />

Varmeveksler<br />

Amagerværk 85 °C<br />

(& dampnet) Kondensator<br />

H2Odamp<br />

0,1<br />

0,1<br />

MW<br />

MW<br />

el<br />

H2O&LiBr<br />

Varmeveksler el H2O<br />

71 °C<br />

Pumpe, fjernvarmevand Absorber<br />

50 °C Fordamper<br />

Skrabe- og posefiltre 14 MW 1 my patronfilter N2<br />

0,6 MW 17 °C<br />

Absorptionsvarmepumpe<br />

235 m3/h<br />

73 °C<br />

0,7 MW pumpe Til havet 1,4 MW el +<br />

19% salinitet 13 MW drivvarme<br />

giver 27 MW fjernvarme


HGS – <strong>Demonstrationsanlæg</strong>gets hoveddata – Design og resultat<br />

Anlæggets kapacitet er designet til 27 MW varme, hvor 14 MW er geotermisk<br />

varme fra undergrunden, og 13 MW er drivvarme tilført varmepumperne.<br />

Den årlige varmeleverance blev designet til ca. 730 TJ, hvor ca. 380 TJ er<br />

geotermisk varme, og ca. 350 TJ er drivvarme. 380 TJ varme svarer til det årlige<br />

forbrug hos godt 5.800 husstande.<br />

Det geotermiske vand produceres med ca. 225 m 3 /time og en temperatur på ca. 73<br />

0 C. Vandet køles til ca. 17 0 C.<br />

For hver enhed el der bruges på det geotermiske anlæg, produceres der ca. 10<br />

enheder varme.<br />

I 2007 producerede anlægget 235 TJ fra undergrunden, idet revisioner på<br />

Amager-værket og mindre indkøringsproblemer begrænsede produktionen.<br />

Varmeproduktionen på de stadigt øgede affaldsmængder i København<br />

medfører formodentlig en produktionsbegrænsning på 300 TJ i årene<br />

fremover svarende til 4.600 husstandes årlige forbrug.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!