hojtdanskomkostningsniveau - DI

Globaliseringsredegørelse 

TEMAKAPITEL 2

SÅDAN LIGGER LANDET HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVEAU HÆMMER KONKURRENCEEVNEN SIDE 99 

HØJT DANSK OMKOSTNINGS- 

NIVEAU HÆMMER 

KONKURRENCEEVNEN 

1.000 mia. kr. årligt og knap 720.000 danske arbejdspladser – så meget giver eksporten 

Danmark. Næsten 800 mia. kr. har udlandet investeret i Danmark. Investeringerne 

tilfører os ny teknologi og viden, og samtidig skaber de nye arbejdspladser i 

Danmark ofte på et højt kvalifikations- og lønniveau. 

Dansk økonomi er i høj grad afhængig af udlandets interesse efter vores produkter 

og vores arbejdskraft. Gennem eksport og investeringer fra udlandet skaber vi vækst, 

velstand og arbejdspladser i Danmark. 

Men eksport og investeringer kommer ikke af sig selv. Selv om der handles og investeres 

mere og mere på tværs af landegrænser, så er der ingen naturlov, der sikrer 

Danmark en plads forrest i globaliseringens lyntog. Den øgede handel og investeringer 

på tværs af landegrænser har nemlig også medført en stigende konkurrence om 

udlandets gunst – hvor kun de mest konkurrencedygtige vinder ordrerne. 

Over de seneste 10 år har dansk eksport tabt markedsandele til vores nære konkurrenter, 

og samtidig har danske virksomheders lyst til at investere i udlandet været 

væsentlig større end udlandets interesse i at investere i Danmark. 

En af udfordringerne er, at vi over de seneste 10-15 år har forringet vores konkurrenceevne, 

hvilket har ført til et meget højt omkostningsniveau i Danmark. 

Danske virksomheder møder nogle af verdens højeste produktionsomkostninger. 

En gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed ville have et væsentligt større overskud, 

hvis den var placeret i et andet EU-land. Kun i Norge ville de lokale arbejdsomkostninger, 

skatter og afgifter medføre et mindre overskud end i Danmark. 

At produktion i Danmark er præget af et meget højt omkostningsniveau bekræftes 

også af globaliseringsredegørelsens benchmarkdel. En sammenvejning af benchmarks 

fra redegørelsens kapitel om ”Omkostninger og skat” viser, at Danmark igen i 

år er blandt de lande med de højeste produktionsomkostninger. 

Vi er afhængige af 

vores konkurrenceevne 

Eksport og investeringer 

kommer ikke af sig selv 

Udlandet er mere 

attraktivt 

Højt dansk 

omkostningsniveau 

Større overskud ved 

placering i andre lande 

>

SIDE 100 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVEAU HÆMMER KONKURRENCEEVNEN SÅDAN LIGGER LANDET 

Landenes gennemsnitlige 

placering på indikatorer for 

omkostninger og skat 

Landenes 

gennemsnitlige 

placering 

Vi klarer os generelt 

dårligt på 

omkostningssiden 

Alle produkter kan 

blive udkonkurreret 

> Omkostninger og skat 

Slovakiet 

Chile 

Schweiz 

Spanien 

Tyrkiet 

Mexico 

Irland 

Sydkorea 

Grækenland 

Tjekkiet 

Portugal 

Polen 

Israel 

Japan 

Estland 

Storbritannien 

Frankrig 

USA 

Island 

Ungarn 

Østrig 

Sverige 

Canada 

New Zealand 

Holland 

Tyskland 

Finland 

Slovenien 

Australien 

Danmark 

Italien 

Belgien 

Norge 

5 10 15 20 25 

Af benchmarkdelens kapitel fem fremgår det, at produktionsvirksomheder i Danmark 

møder arbejdsomkostninger, der er blandt verdens højeste, enhedslønomkostninger 

der er steget væsentligt mere end gennemsnittet, verdens højeste skattetryk, 

høje marginalskatter for højtlønnede og som sætter ind ved relativt lave indkomster, 

en faktisk selskabsskat der er højere end hos konkurrenterne samt høje miljøafgifter 

og elpriser. 

Hvis vi i fremtiden skal kunne tiltrække investeringer og opretholde en stor eksport 

til udlandet, kræver det, at vi bliver mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet. 

Vi har tidligere delvist kunnet kompensere for det høje danske omkostningsniveau 

ved at producere mange up-market- og nicheprodukter, som via særlige egenskaber 

eller få direkte konkurrenter har kunnet oppebære højere priser. Men konkurrenceevnen 

er fortsat altafgørende. Selv produkter med særlige egenskaber kan blive så 

dyre, at kunderne søger billigere alternativer eller, at nye konkurrenter forsøger at 

”stjæle” det lukrative marked. 

I dette kapitel fokuseres der på elementerne bag det høje danske omkostningsniveau, 

deres betydning for virksomhedernes placering samt konsekvenser af den førte 

politik.


Højt dansk omkostningsniveau 

Virksomhedernes evne til at klare sig i den internationale konkurrence er stærkt påvirket 

af produktionsomkostninger og andre rammevilkår. Særligt arbejdsomkostninger 

samt skatter og afgifter har stor betydning for konkurrenceevnen, når det gælder 

mulighederne for at øge eksporten og tiltrække investeringer. 

Arbejdsomkostninger 

Lønudgifterne har afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Personaleomkostninger 

er en af virksomhedernes største udgiftsposter, lidt under en 

fjerdedel af fremstillingsvirksomhedernes produktionsomkostninger går til aflønning 

af personale. Medtages lønudgifterne i virksomhedernes køb af underleverancer, 

fremgår det, at næsten 40 pct. af fremstillingsvirksomhedernes produktionsomkostninger 

går til aflønning af dansk personale. 1 

Lønudgifternes store andel af de samlede produktionsomkostninger gør lønnen central 

for rigtig mange virksomheders konkurrenceevne i forhold til udlandet. 

Over de seneste 10 år er de danske lønninger steget mere end i udlandet, hvilket 

har været med til at svække konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Sammenlignes 

udviklingen i de danske arbejdsomkostninger med eurolandene, hvilket er upåvirket 

af ændringer i valutakurser, fremgår det, at de danske arbejdsomkostninger pr. time 

fra 2000 til 2010 er steget med næsten 15 procentpoint mere end i eurolandene. 

> Lønkonkurrenceevne 

Pct. 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

Selvom de danske lønstigninger i løbet af det seneste års tid er kommet ned på niveau 

med udlandet, så ændrer det ikke på, at vi over en lang årrække har forringet 

vores lønkonkurrenceevne. Forringelserne af lønkonkurrenceevnen har medført, at 

de danske arbejdsomkostninger er blandt de absolut højeste i verden. 

2006 

1. Danmarks Statistik, ”Danish Input-Output tables and analyses 2009”, maj 2011. 

2007 

2008 

2009 

2010 

Lønnen har en 

afgørende betydning 

for virksomhedernes 

omkostninger 

Lønnen er steget 

mere end i udlandet 

Procentvis stigning i arbejdsomkostninger 

i fremstillingsindustrien 

siden 2000 

Danmark 

Eurolande 

Anm. Stigningen i løn- og arbejdsomkostninger 

afviger fra hinanden. 

Kilde DA og DI-beregninger 

>


Danmark = 100 

2010 

2000 

Anm. BLS undervurderer arbejdsomkostningerne 

i Danmark, da arbejdstagers 

pensionsbidrag og nogle fraværsbetalinger 

ved en fejl ikke er medtaget i deres tal for 

Danmark. Efter anvisning fra DA er tallene 

korrigeret for de manglende bidrag, og 

justeret til det samme niveau som i Eurostat. 

Danmark har nogle 

af verdens højeste 

arbejdsomkostninger 

Produktivitets- 

udviklingen har ikke 

kunnet kompensere for 

de seneste 10-15 års 

lønstigninger 

Stigende danske 

enhedslønomkostninger 

> Arbejdsomkostninger pr. time inden for fremstilling 

Norge 

Schweiz 

Danmark 

Belgien 

Sverige 

Tyskland 

Finland 

Østrig 

Holland 

Australien 

Frankrig 

Irland 

USA 

Italien 

Japan 


Spanien 

Grækenland 

Portugal 

Tjekkiet 

Slovakiet 

Estland 

Ungarn 

Polen 

Kilde Bureau of Labor Statistics Indeks 0 20 40 60 80 100 120 

Fra 2000 til 2010 har den højere danske lønudvikling medført, at dansk arbejdskraft 

er blevet relativt dyrere end i udlandet. Kun i Norge og Schweiz er det nu dyrere at 

benytte arbejdskraft inden for fremstillingssektoren. I 2000 var de danske arbejdsomkostningerne 

pr. time inden for fremstillingsindustri i langt højere grad på niveau 

med udlandet og tilmed også lavere end i Tyskland, Belgien og USA. 

Samtidig med at den danske lønstigningstakt gennem de seneste 10-15 år har ligget 

over eurolandene, så har den samlede danske produktivitetsudvikling inden for 

fremstillingserhvervene kun ligget nogenlunde på niveau med eurolandene over de 

seneste 15 år. I andre brancher som eksempelvis handel og service har den danske 

produktivitetsudvikling været lav, hvilket også påvirker fremstillingsvirksomhedernes 

konkurrenceevne gennem underleverancer. Samlet er den højere lønstigningstakt 

i fremstillingserhvervene altså ikke blevet modsvaret af tilsvarende merstigninger i 

produktiviteten. 

I forhold til landene uden for eurosamarbejdet er valutakursen også afgørende for 

danske virksomheders konkurrenceevne. På trods af fast kurs i forhold til euroen 

svinger den danske krone over for udlandet (i takt med euroen). I lyset af de sydeuropæiske 

problemer med store offentlige underskud og høj gæld er euroen blevet 

svækket i 2010. Svækkelsen af euroen har isoleret set forbedret den danske konkurrenceevne 

over for landene uden for euroen. 

En sammenvejning af de foregående års udvikling i løn, produktivitet og valutakurs 

viser, at de danske fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne, målt ved enhedslønomkostningerne, 

er blevet svækket i forhold til det samlede udland.


Ifølge Finansministeriet, DA og LO (Statistikudvalget) er de valutakurskorrigerede 

enhedslønomkostninger inden for fremstillingsindustrien i gennemsnit steget med 

over en pct. mere i Danmark end i et sammenvejet udland fra 2000 til 2010. 

> Udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2001 

Pct. 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

2002 

2003 

2004 

2005 

På trods af at vi over de seneste to år har bevæget os i den rigtige retning, hvor både 

produktivitet, løn og valutakurser har bidraget til at styrke den danske konkurrenceevne, 

så er billedet fortsat, at vi over en årrække har fået forringet vores lønkonkurrenceevne. 

Det vil kræve mange år med forbedringer af lønkonkurrenceevnen at 

rette op på de foregående 10 års forringelser. 

2006 

2007 

2008 

> Relative enhedslønomkostninger - fremstilling 

120 

100 

80 

60 

40 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2998 

2009 

2009 

2010 

2010 

2011 

Valutakurskorrigerede enhedslønomkostninger 

i fremstillingsindustrien 

ift. udlandet (OECD) 

Løn 

Produktivitet 

Valuta 

Valutakurskorrigede 

enhedslønomkostninger 

Anm. Søjlerne viser den akkumulerede 

udvikling i lønkonkurrenceevnen inden for 

fremstillingsindustrien siden 2001. 

Kilde Statistikudvalget 

Det vil tage mange år 

at hente det tabte 

Trend korrigeret, 

indeks 2000 = 100 

Danmark 


Sverige 

USA 

Tyskland 

Kilde OECD, Danmarks Nationalbank og DI, 

sidste obs. 2. kvt. 2011 

>


Danmark har høje 

afgifter på energi 

Kr. pr. GJ, 2009 

Anm. 1 ton olieækvivalenter = 41,858 GJ 

Kilde Europa Kommissionen, Taxation 

trends in the European Union (2011 Edition) 

De danske enhedslønomkostninger (korrigeret for valuta) er siden 2000 blevet forringet 

i forhold til alle vores største samhandelspartnere. 

Energi- og miljøafgifter 

Danmark er et af de lande, der beskatter forbrug af energi hårdest. Samlet set er det 

danske afgiftstryk på energi ca. 70 pct. højere i forhold til det endelige energiforbrug 

i EU. 

> Gennemsnitlig afgift pr. GJ endeligt energiforbrug 

Danmark 

Italien 

Holland 

Slovenien 


Tyskland 

Luxembourg 

Sverige 

Malta 

Irland 

Norge (2008) 

Frankrig 

Portugal 

Østrig 

Spanien 

Cypern 

Grækenland 

Tjekkiet 

Finland 

Estland 

Ungarn (2008) 

Belgien 

Litauen 

Bulgarien 

Polen 

Slovakiet 

Letland 

Rumænien 

EU-gennemsnit, vægtet med BNP 

EU-gennemsnit, vægtet med energiforbrug 

EU-gennemsnit, uvægtet 

0 10 20 30 40 50 60 

Kr. pr. GJ 

I Danmark var det endelige energiforbrug i 2009 belagt med afgifter svarende til næsten 

59 kr. pr. GJ, i EU var forbruget af den tilsvarende energimængde kun belagt 

med afgifter for ca. 34 kr. pr. GJ. 

Der er dog stor forskel på afgifterne på tværs af energikilder. Energiforbruget i Danmark 

beskattes via 

> NOx-afgift 

> SO2-afgift 

> CO2-afgift 

> Energiafgifter (olie, kul, gas, el og affaldsvarme) 

> PSO-afgifter mv.


De danske afgifter på dieselolie er nogenlunde på niveau med EU’s gennemsnit, 

mens de er lidt højere for benzin. Fælles for benzin og diesel er, at hvis der ses på 

den samlede afgiftsbetaling i form af både moms og afgifter, så er vi blandt de dyreste 

lande i Europa. Hertil skal det bemærkes, at køb af biler er belagt med meget 

høje afgifter i Danmark. 

> Formelle afgiftssatser på energi 

Blyfri benzin Autodiesel, El i erhverv, Fyringsolie, Naturgas, Tung fuelolie, Stenkul, 

95 oktan, punktafgift afgift, 24 mio. punktafgift afgift på erhverv afgift afgift 

punktafgift 1. juli 2010 kWh i 2009 1. juli 2010 i midten i midten i midten 

1. juli 2010 af 2009 af 2009 af 2009 

Kr./l Kr./l Øre/kWh Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ 

Belgien 4,57 2,93 0,0 3,5 1 3 3 

Bulgarien 2,61 2,28 0,7 5,3 0 5 2 

Cypern 2,67 2,46 0,0 25,9 22 3 2 

Danmark 4,23 2,88 8,4 68,4 13 69 76 

Estland 3,15 2,93 2,4 23,0 6 3 2 

Finland 4,67 2,71 2,0 18,1 5 12 16 

Frankrig 4,77 3,19 0,0 11,7 3 3 3 

Grækenland 4,99 3,07 1,9 23,0 0 3 2 

Holland 5,32 3,13 8,0 52,5 3 6 4 

Irland 4,04 3,34 0,4 18,4 7 3 2 

Italien 4,20 3,15 2,3 83,7 3 12 3 

Letland 2,82 2,46 0,7 11,7 5 3 2 

Litauen 3,23 2,04 0,4 4,4 0 3 2 

Luxembourg 3,44 2,31 0,4 2,1 1 3 0 

Malta 3,42 2,62 0,7 20,1 7 3 2 

Polen 3,36 2,25 3,5 11,3 0 3 0 

Portugal 4,34 2,71 0,0 36,6 0 3 1 

Rumænien 2,59 2,18 0,4 60,9 1 3 2 

Slovakiet 3,83 2,74 1,0 46,8 3 5 25 

Slovenien 3,61 3,18 0,4 24,5 7 10 10 

Spanien 3,16 2,46 0,4 17,6 0 3 1 

Storbritannien 4,67 4,67 0,0 25,0 0 21 0 

Sverige 4,02 3,17 0,4 77,5 10 72 81 

Tjekkiet 3,76 3,21 0,8 5,4 3 3 3 

Tyskland 4,87 3,50 9,2 12,7 8 5 2 

Ungarn 3,31 2,68 0,8 74,8 3 3 3 

Østrig 3,54 2,58 11,2 20,3 14 11 13 

Laveste 2,59 2,04 0,0 2,1 0 3 0 

Højeste 5,32 4,67 11,2 83,7 22 72 81 

Uvægtet 3,82 2,85 2,1 29,1 5 10 10 

Anm. El-afgifterne for erhverv kan ikke direkte sammenlignes med benchmark 5.10, da det er en lidt anden opgørelsesmetode og tidsperiode. 

Kilde Skatteministeriet "Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne", marts 2011 

Danske virksomheder betaler nogle af de højeste elafgifter i EU. Udover afgifterne på 

el møder danske virksomheder nogle af Europas højeste afgifter på naturgas, tung 

fuelolie og stenkul. 

Det overordnede billede er altså, at danske virksomheder pålægges højere afgifter 

end konkurrenterne i de øvrige EU-lande. Dansk erhvervsliv ville være væsentligt 

bedre stillet i den internationale konkurrence, hvis de blev mødt af de samme afgiftssatser 

som i det øvrige EU. En sammenligning af det danske afgiftsprovenu, med 

hvad provenuet ville være ved de gennemsnitlige satser i EU, viser at dansk erhvervs- 

De fleste energikilder er 

belagt med høje afgifter 

Højere energiafgifter 

end konkurrenterne 

>


Provenue fra energiafgifter på 

erhverv ved danske satser og 

satser i andre EU-lande 

Ved danske 2013-satser 

før serviceeftersyn og før 

finansloven for 2012 

Ved satser i andre 

EU-lande 

Kilde Skatteministeriet ”Energiafgift for 

erhverv og konkurrenceevne”, marts 2011 

De danske 

energiafgiftssatser for 

erhverv er ca. fire 

gange højere end i EU 

Gennemsyn af det 

danske afgiftssystem skal 

sikre konkurrenceevne 

Procesenergi er 

hårdt ramt 

liv betaler næsten dobbelt så meget som deres europæiske konkurrenter. Dansk erhvervsliv 

betaler samlet 19,1 mia. kr. i energiafgifter, men ved gennemsnitlige EUsatser 

ville betalingen være reduceret til 10,4 mia. kr. 

> Dansk erhvervsliv ramt af høje energiafgifter 

Mia. kr. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Transport El Brændsel 

Ifølge Skatteministeriet er erhvervslivets energiafgifter på transport ca. 9 pct. højere 

end i EU. De største forskelle i energiafgifterne findes på el og brændsel, hvor de danske 

energiafgiftssatser for erhverv er ca. 4 gange højere end i EU. 

Dansk erhvervsliv betaler årligt mere end 10 mia. kr. i energiafgifter på el og brændsel. 

Ved gennemsnitlige EU-satser ville de tilsvarende energiafgifter blive reduceret 

til 2,4 mia. kr. 

Ovenstående satser er fokuseret på EU-landene. Men Danmark har også samhandel 

med lande uden for EU. Ifølge Skatteministeriet gælder det generelt, at de europæiske 

lande har høje afgifter på energi. I andre verdensdele er billedet i almindelighed, 

at der er lave afgifter eller ligefrem tilskud til energi. Ifølge Skatteministeriet er der 

globalt næppe samlet set afgifter på energi. 2 

Stigende energiafgifter vil sætte Danmarks konkurrenceevne under yderligere pres. 

For at fremme omstillingen til et samfund uafhængig af fossile brændsler er det vigtigt 

med et grundigt gennemsyn af det danske afgiftssystem. Men det er samtidig 

helt centralt ved sådan et gennemsyn at sikre, at danske virksomheders konkurrenceevne 

over for udenlandske virksomheder forbedres. 

Omkostningerne forbundet med at fremme miljøvenlig elproduktion finansieres over 

den såkaldte PSO-ordning, hvor pengene opkræves hos elforbrugerne som en PSOtarif. 

Stigende PSO-tariffer på elektricitet vil lægge en øget belastning på de energiintensive 

virksomheder og derved svække deres konkurrenceevne. Der er behov for 

en omlægning af PSO’en på elektricitet for at undgå dette. 

De særlige energiafgifter på brændsel og el brugt i fremstilling af procesenergi ligger 

også højere i Danmark end i udlandet. Disse afgifter udgør en ekstra omkostning til 

virksomhederne på ca. 1,5 mia. kr. pr. år. Afgifterne rammer især energiintensive 

produktionsvirksomheder, og bør derfor nedsættes markant for at styrke virksomhedernes 

konkurrenceevne. 

2 Skatteministeriet, Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne, marts 2011.


Ud over udgifter til transport, el og brændsel bruger fremstillingsindustrien, og specielt 

fødevareindustrien, store mængder vand. Vand og spildevandsprisen er markant 

større end i de øvrige europæiske lande. 

> Priser for vand og spildevand (uden moms) 

Skotland 

Danmark 

Belgien 

England 

Finland 

Frankrig 

Sverige 

Spanien 

Italien 

0 5 10 15 20 25 30 

Kr. pr. kubikmeter 

Den gennemsnitlige vandpris er i Danmark markant højere end i de omkringliggende 

lande. Dermed er også vandprisen med til at fordyre dansk produktion og svække 

konkurrenceevnen. 

Selskabsskat 

Selskabsskatten spiller en vigtig rolle for tilskyndelsen til at investere i et givent land. 

Selskabsskatten opkræves af virksomhedernes profit, og driver på den måde en kile 

ind imellem det afkast, virksomheden præsterer, og det afkast den enkelte virksomhed 

kan reinvestere, eller som kan hjemtages af aktionærerne. 

I en verden hvor kapitalmarkederne er globale, er det først og fremmest den danske 

selskabsskat set i forhold til satserne i udlandet, som er bestemmende for danske 

virksomheders evne til at tiltrække kapital. Analyser fra OECD viser, at selskabsskatten 

er det mest effektive skattepolitiske håndtag, når det handler om at skabe en 

højere vækst. 

Efter årtusindeskiftet har Danmark ikke kunnet følge med udviklingen i det øvrige 

EU. En del af forklaringen er, at udviklingen i Danmark stod stille i en årrække efter 

regeringsskiftet i 2001, samt at EU’s Indre marked i 2004 og 2007 blev udvidet med 

indlemmelsen af en række øst og centraleuropæiske lande. Siden er den danske selskabsskat 

sænket to gange – men satsen er fortsat ca. to procentpoint højere end 

gennemsnittet i det indre marked og ca. 3,5 procentpoint højere end gennemsnittet 

blandt de øvrige små og mellemstore økonomier, som er vores mest direkte konkurrenter 

om investeringer. 

De fem største økonomier i det indre marked (Tyskland, Frankrig, Storbritannien, 

Italien og Spanien) har traditionelt haft højere satser end de mindre lande, fordi de 

i kraft af deres store hjemmemarkeder kan opkræve højere selskabsskatter uden at 

afskrække investorer og virksomheder. Men også her fra er Danmark kommet under 

stigende pres. Storbritannien er i øjeblikket i færd med at sænke selskabsskatten 

kraftigt, og Tyskland har luftet planer om at gøre det samme. 

Også vandafgifterne 

belaster erhvervslivet 

Kilde Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 

Udviklingen i priser for vand og spildevand, 

september 2010 

Selskabsskatten spiller 

også en vigtig rolle 

Faldende selskabsskat 

i det øvrige EU 

>


Store lande 

(Ty., Fr., UK, It., og Sp.) 

EU’s indre marked 

Danmark 

Små og mellemstore 

lande (ekskl. Danmark) 

Anm. Indre marked: EU- og EFTA-lande (her 

ekskl. Lichtenstein); Store lande: Tyskland, 

Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien. 

Kilde Eurostat, ”Taxation trends in 

the European Union”, 2011 samt egne 

beregninger 

Den uafbrudte årrække 

med lettelser fortsætter 

Selskabsskatten er højere, 

end satserne tilsiger 

> Europæiske selskabsskatter 

Pct. 

44 

42 

40 

38 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

1995 

1997 

1999 

2001 

2003 

2005 

2007 

2009 

2011 Vedtaget 

Siden Danmark senest sænkede satsen i 2007 har over halvdelen af de 26 øvrige 

EU-lande gjort det samme, og kun to lande i EU’s indre marked (Island og Portugal) 

har i dag en højere sats end for fem år siden. Bare sidste år sænkede Holland, Grækenland 

og Storbritannien satsen – og Finland fulgte trop 1. januar 2012 med en lettelse, 

der bringer den finske selskabsskat ned under dansk niveau. Det samme gælder 

nu også den britiske sats, idet landet i år fortsætter den gradvise reduktion, som 

blev påbegyndt i 2011, og som i 2014 vil have nedbragt den britiske selskabsskat til 

22 pct. Ved præsentationen af den seneste finanslov skinnede det tydeligt igennem, 

at målet er en selskabsskat på bare 20 pct. I Tyskland har regeringen længe haft en 

ambition om at afskaffe den kommunale tyske selskabsskat, hvilket – hvis det gennemføres 

– vil nærmest halvere satsen til knap 16 pct. Alt tyder således på at den 

uafbrudte årrække med selskabsskattelettelser vil fortsætte. 

En analyse fra Verdensbanken og PricewaterhouseCoopers viser, at den faktiske betalte 

selskabsskat i de fleste europæiske lande er langt under den nominelle sats. 

Forskellen skyldes primært, at skattebasen ofte er meget smal. I Danmark er selskabsskattebasen 

så bred, at forskellen på den faktiske og nominelle skattesats kun 

er knap fem point. Ser vi på den beregnede faktiske skattesats, er Danmark blandt 

de lande i EU’s indre marked, der beskatter virksomhederne hårdest.


> Nominelle vs. faktiske skattesatser i EU's indre marked, 2010 

Irland 

Island 

Slovakiet 

Polen 

Tjekkiet 

Ungarn 

Estland 

Slovenien 

Schweiz 

Grækenland 

Østrig 

Danmark 

Holland 

Finland 

Sverige 

Portugal 

Italien 

Norge 


Spanien 

Tyskland 

Belgien 

Frankrig 

Tyskland 

Spanien 

UK 

Italien 

Belgien 

Frankrig 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Konkurrenceevnen svækkes af politisk bestemte 

omkostninger 

Skatter, afgifter og andre politisk bestemte omkostninger der pålægges erhvervslivet, 

svækker danske virksomheders konkurrenceevne og dermed dansk eksport og 

vores evne til at tiltrække investeringer. 

Udover energi- og miljøafgifter samt selskabsskatter påvirkes erhvervslivets konkurrenceevne 

af en lang række politisk bestemte omkostninger der alle svækker konkurrenceevnen. 

Indførelse af G-dage, længere arbejdsgiverbetalte perioder ved sygdom 

uden dagpenge, arbejdsskadeforsikringer mv. er alle med til at forøge arbejdsomkostningerne 

for de danske virksomheder. Ligeledes er afgifter på f.eks. spildevand, 

emballage og godstransport sammen med gebyrer for kontrolbesøg og sagsbehandling 

med til, at gøre det dyrere, at drive virksomhed i Danmark. 

Aftalen om finansloven for 2012 betyder, at virksomhederne fremover belastes med 

yderligere 1,6 mia. kr. ekstra om året. Den største del af belastningen får dog først 

virkning fra 1. juli 2012 eller 1. januar 2013. NOx-afgiften forhøjes medio 2012, 

mens selskabsskattestramninger og reklameafgiften først får virkning i 2013. Også 

arbejdsskadeafgiften får først fuldt gennemslag i 2013. 

Nominel selskabsskat 

Faktisk selskabsskat 

Anm. ”Faktisk selskabsskat” er baseret på 

en PwC-modelberegning (A/S eller ApS med 

60 ansatte og uden internationale aktiviteter). 

EU’s indre marked består af EU- og EFTAlandene. 

Malta og Lichtenstein er ikke med 

i PwC-analysen. Den nominelle selskabsskat 

er for 2009. 

Kilde Eurostat, KPMG samt 

PricewaterhouseCoopers 

Politikerne påvirker 

konkurrenceevnen 

Finanslovsaftalen for 

2012 svækker 

konkurrenceevnen 

>


Belastning af virksomhederne 

Anm. De administrative byrder ved nye 

skatter er skønnede på et relativt løst 

grundlag 

Kilde Regeringens finanslov for 2012 

NOx-afgifter 

rammer hårdt 

Enkelte virksomheder må 

bære store omkostninger 

Også marginalskatterne 

svækker konkurrenceevnen 

> Finansloven for 2012 belaster virksomhederne 

NOx på erhverv 

Mio kr. 

365 

NOx på erhverv, adm. byrde 25 

Arbejdsskadeafgift 300 

Selskabsskat 425 

Lønsumsafgift 10 

Reklameafgift 400 

Reklameafgift, adm. byrde 50 

Sukkerafgift, adm. byrde 30 

AER-bidrag 761 

AER-refusion -724 

I alt på erhverv 1.642 

De nye afgifter på erhvervslivet medfører en direkte forringelse af konkurrenceevnen, 

men nogle af de nye afgifter rammer erhvervslivet skævt, og kan derfor have 

katastrofale følger for de hårdest ramte arbejdspladser. 

F.eks. rammer de forøgede NOx-afgifter kun virksomheder, der anvender brændsler, 

hvor der ved forbrænding sker udledning af NOx til luften. For store dele af erhvervslivet 

har de nye NOx-afgifter ikke nævneværdig betydning for deres internationale 

konkurrenceevne, men for virksomheder der er meget energiintensive, kan det betyde 

en massiv forringelse af konkurrenceevnen. 

Energiforbruget er meget ujævnt fordelt på tværs af brancher og virksomheder 3 . De 

mest energiintensive virksomheder, der står for 40 pct. af energiforbruget fra brændsler, 

udgør kun lidt mere end fire pct. af den samlede produktion. De nye NOx-afgifter 

på erhvervslivet skal således i høj grad bæres af relativt få virksomheder, hvilket 

kan svække deres konkurrenceevne markant og føre til, at produktionen flyttes 

til udlandet. Tilsammen har de mest energiintensive virksomheder næsten 45.000 

beskæftigede. Virksomhederne findes primært inden for produktionen af f.eks. cement, 

mursten, sukker, råstoffer, jern og stål, beton, papirfabrikker samt inden for 

gartnerier. 

Også forbruget af el er meget ujævnt fordelt, her går 20 pct. af energiforbruget til 4 

pct. af produktionen. Samlet beskæftiger de mest el-intensive virksomheder næsten 

120.000 personer. 

De nye energiafgifter forøger energibeskatningen på erhverv. Det danske energibeskatningsniveau 

er i forvejen 4 gange højere end det gennemsnitlige niveau i EU. 

Selv skatter og afgifter, der ikke pålægges erhvervslivet, kan være med til at svække 

danske virksomheders konkurrenceevne. F.eks. betyder den høje beskatning af den 

sidst tjente krone (marginalskatten), at arbejdsudbuddet hæmmes både kvantitativt 

og kvalitativt. De høje marginalskatter betyder, at mange vil vælge fritid i stedet for 

at arbejde en time ekstra, arbejde lidt mere effektivt eller dygtiggøre sig. Samtidig giver 

den høje marginalbeskatning veluddannede personer et økonomisk incitament 

til emigration til lande, der har et lavere skattetryk, ligesom den mindsker den økonomiske 

tilskyndelse til at tage en videregående uddannelse. 

Men udover at den høje marginalskat mindsker virksomhedernes tilgang til kvalificeret 

arbejdskraft, så øger den også virksomhedernes omkostninger forbundet med at 

3 Skatteministeriet, Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne, marts 2011.


belønne en medarbejder økonomisk relativt til lande, hvor marginalskatten er lavere. 

Derved stilles virksomhederne ringere i den globale konkurrence om den mest produktive 

arbejdskraft. 

Særlige danske forbrugsafgifter kan føre til grænsehandel 

Ud over egentlige produktionsomkostninger, der stiller danske virksomheder dårligere 

i den internationale konkurrence, har vi i Danmark en række særlige danske forbrugsafgifter. 

Disse afgifter påvirker ikke direkte konkurrenceevnen, da de pålægges 

både danske og udenlandske producenter samtidig med, at de kan fratrækkes ved 

eksport. Men særlige danske forbrugsafgifter kan være administrativt vanskelige at 

håndtere for virksomhederne, og de leder til øget grænsehandel med deraf følgende 

spildtid og miljøbelastning. En sådan uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne 

bidrager selvfølgelig til, at vi som land samlet set taber konkurrenceevne. 

Særligt afgiften på mættet fedt og andre afgifter på grænsehandelsfølsomme varer 

som chokolade, slik, øl, vin, alkoholsodavand og sodavand fører til øget grænsehandel. 

Hvis ikke de danske afgifter er konkurrencedygtige i forhold til EU, kan de, sammen 

med en højere dansk moms, føre til et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster på 

tværs af grænsen. 

Grænsehandel er i sig selv ikke et problem, hvis det sker som led i udnyttelse af regionale 

prisforskelle. Men hvis grænsehandlen opstår som følge af afgiftsforskelle, 

kan det føre til forvridningsmæssige tab, hvor staten taber hele afgiften, mens forbrugeren 

kun sparer forskellen i afgiftsniveauerne fratrukket transportomkostningerne. 

Høje danske afgifter på slik, chokolade, sodavand og alkohol giver basis for grænsehandel. 

Særligt er der store besparelser at hente, hvis man kører til Tyskland og handler, 

hvor momsen også er væsentlig lavere. 

Danske særafgifter kan 

føre til grænsehandel 

Slik, chokolade, 

sodavand og alkohol 

pålægges særlige afgifter 

>


Besparelse, korrigeret 

for transport. Kr. pr. år 

< 0 

400 - 599 

600 - 799 

800 - 999 

1.000 - 1.399 

1.400 - 1.799 

> 1800 

Anm. Der er beregnet en årlig besparelse ved 

at køre en bil til Tyskland og købe ét års forbrug 

af slik, chokolade, sodavand, øl, vin og spiritus. 

Besparelsen er beregnet ud fra prisforskelle på 

konkrete varer i uge 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Prisforskellene 

er taget fra tilbudsaviser fra Bilka, 

Føtex, SuperBrugsen, REMA, Fakta, Kvickly og 

sammenholdt med grænsebutikkerne Poetz, 

Calle, Bordershop, Fleggaard og Otto Duborg. 

Transportomkostningerne er beregnet til en kr. 

pr. km i brændsel og en kr. pr. km i slid på bil. 

Broafgift er sat til en dagsbillet t/r. Det 

antages, at alle der kommer øst fra Storebælt 

tager ruten over Storebæltsbroen (alternative 

ruter fra Bornholm og Lolland vil dog være 

billigere). 

Kilde Diverse tilbudsaviser, Kraks ruteplan 

og DI-beregninger 

Store besparelser for 

en dansk husstand ved 

at handle i Tyskland 

Grænsehandel giver 

mindre aktivitet 

> Køb ind i Tyskland og få store besparelser 

Besparelse ved at køre til Padborg 

og handle et års forbrug af 

udvalgte varer*. 

For en gennemsnitlig dansk husstand betyder prisforskellene mellem de danske butikker 

og grænsehandelsbutikkerne, at der kan opnås en besparelse på ca. 2.350 kr. 

ved at køre til Tyskland og købe et års forbrug af slik, chokolade, sodavand, øl, vin og 

spiritus. Selv korrigeret for transportomkostninger er der en nettobesparelse ved at 

handle syd for grænsen uanset, hvor man bor. 

For en familie med tre børn er besparelsen endnu større. Og i tilfælde af store begivenheder 

(bryllup, konfirmation, runde fødselsdage mv.) kan der være markante besparelser 

at hente på at køre til Tyskland og købe ind. 

De danske afgifter, der leder til grænsehandel, medfører, at der bliver mindre aktivitet 

i de danske butikker og derfor behov for færre beskæftigede. Samtidig medfører 

grænsehandlen et tab af moms og afgifter for den danske statskasse. Hvis forbrugeren 

typisk vælger danskproducerede produkter, men som led i grænsehandel skifter 

til udenlandsk producerede alternativer, vil grænsehandlen samtidig kunne føre til 

mindre produktion i de danske virksomheder.


Betydning af placering 

Den geografiske placering af en virksomhed har meget stor indvirkning på produktionsomkostningerne. 

Som vist tidligere i kapitlet er der store forskelle på tværs af 

lande, når der kigges på arbejdsomkostninger, energiudgifter og selskabsskat. 

DI har udviklet en model for at illustrere, hvordan en gennemsnitlig fremstillingsvirksomheds 

primære produktionsomkostninger afhænger af den geografiske placering 

i Europa. 

Modellen eksemplificerer, at hvis en virksomhed frit kunne skifte placering, ville der 

– isoleret set – være et betydeligt potentiale for at nedbringe omkostningerne. En 

gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed havde i 2009 et resultat efter selskabsskat 

mv. på ca. to mio. kr. Hvis det var muligt at flytte den eksakt samme virksomhed 

til vores primære samhandelspartnere Sverige eller Tyskland, ville overskuddet blive 

forøget med over 40 pct. I Finland, Holland, Frankrig og Østrig er der et endnu større 

potentiale for at nedbringe omkostningerne yderligere. 

> Overskuddet i en gennemsnitlig dansk fremstillingsvirksomhed 

ved en anden placering end i Danmark 

Tjekkiet 

Ungarn 

Polen 

Portugal 

Spanien 

Grækenland 


Irland 

Italien 

Frankrig 

Østrig 

Finland 

Holland 

Sverige 

Tyskland 

Belgien 

Danmark 

Norge 

0 2 4 6 8 10 

Resultat efter selskabsskat, mio. kr. 

Overskuddet i en gennemsnitlig fremstillingsvirksomhed vil være væsentlig større 

ved en placering i Polen, Ungarn og Tjekkiet. Særligt arbejdsomkostningerne er markant 

lavere i Østeuropa end i Danmark. Det kan derfor være en god forretning for arbejdskraftsintensive 

virksomheder at overveje en placering i Østeuropa. 

Besparelsespotentialet kan afvige betydeligt fra virksomhed til virksomhed, eksempelvis 

er energiintensive virksomheder (cementfabrikker, plastvirksomheder, papirfabrikanter 

og støberier) meget udsatte, hvis de pålægges højere afgifter end tilsvarende 

virksomheder i udlandet. 

Der er i modelberegningerne set bort fra produktivitetsforskelle på tværs af lande. 

En stor del af produktivitetsforskellene på tværs af lande er drevet af forskelle i kapitaludstyr 

til rådighed, arbejdstilrettelæggelse, branchesammensætninger mv. Da det 

antages, at det er præcis den samme virksomhed, der kan opføres i de andre lande, 

er forhold som kapitaludstyr, arbejdstilrettelæggelse og branche upåvirket af placeringen. 

Geografisk placering 

har stor betydning 

Virksomhederne 

ville opnå et større 

overskud i andre lande 

Anm. Der er taget udgangspunkt i regnskabsposter 

for en gennemsnitlig dansk 

fremstillingsvirksomhed i 2009. Det antages, 

at kunder og dermed omsætning mv. er de 

samme samt, at det er en ny fabrik fuldstændig 

magen til i et andet land, dvs. at kapitalapparat 

og arbejdskraftbehov er uændret. Regneeksemplet 

tager højde for forskelle i arbejdsomkostninger, 

køb af lønarbejde, faktisk 

selskabsskat samt el- og gasudgifter i 2010. 

Kilde BLS, PWC, Eurostat og DI-beregninger 

Store besparelser 

på lønomkostningerne 

i Østeuropa 

>


Konkurrenceevne 

er summen af mange ting 

Svært med et samlet mål 

for konkurrenceevne 

Modelberegningen bygger samtidig på en antagelse om, at virksomheden frit kan 

flytte til et andet land. For de fleste virksomheder vil der være betydelige omkostninger 

ved at flytte hele virksomheden. Forskellene i de primære produktionsomkostninger 

har derfor størst betydning for nyinvesteringer, men forskellene kan i enkelte 

tilfælde blive så store, at det vil være profitabelt at flytte en hel virksomhed til eksempelvis 

Polen. 

Sådan har vi gjort 

I det følgende er der beregnet, hvordan resultatet efter skat er påvirket af 

virksomhedens geografiske placering. Der er taget udgangspunkt i regnskabsoplysninger 

for en gennemsnitlig fremstillingsvirksomhed, og virksomhedens 

resultat efter selskabsskat er beregnet ud fra geografiske forskelle 

i følgende produktionsomkostninger: 

> Løn, pension mv. udtrykt ved de gennemsnitlige 

arbejdsomkostninger inden for fremstilling. 

> Køb af lønarbejde og underentrepriser, udtrykt ved de 

gennemsnitlige arbejdsomkostninger inden for fremstilling. 

> Energiudgifter til el og naturgas, udtrykt ved de gennemsnitlige 

el- og gaspriser for industrielle kunder. 

> Det øvrige vareforbrug er prissat ens i alle lande, da det 

antages handlet til internationale markedspriser. 

> Selskabsskat er udtrykt ved den faktiske selskabsskat 

for en produktionsvirksomhed. 

> Omsætning mv. Omsætning (kunder mv.) og produktionsudstyr 

antages at være det samme uanset lokation. Derfor er der heller 

ikke korrigeret for produktivitetsforskelle, da store dele af disse 

er drevet af produktionsudstyret. 

I ovenstående er der fokuseret på de primære produktionsomkostninger. Virksomhedernes 

endelige valg af geografisk placering er selvfølgelig ikke alene påvirket af 

de omkostninger, der kan læses ud af et regnskab. Adgang til kompetente medarbejdere, 

velfungerende infrastruktur, gode arbejdsmarkedsforhold, fravær af korruption 

og meget mere har ligeledes betydning for et lands samlede konkurrenceevne. Disse 

forhold, der er i globaliseringsredegørelsens benchmarkdel, er især afgørende for 

produktivitetsudviklingen. Og som vist i figuren på side 103 kan den danske produktivitetsudvikling 

ikke kompensere for udviklingen i omkostningerne. 

Det er praktisk talt umuligt at sammenveje alle de forhold, der er afgørende for virksomhedernes 

konkurrenceevne i et samlet økonomisk mål. Men i en gennemsnitsberegning 

som ovenstående kommer Danmark relativt dårligt ud. 

Udviklingen i eksporten og investeringerne relativt til udlandet bekræfter, at vi næppe 

er konkurrencedygtige samlet set i forhold til udlandet. Umiddelbart tyder tal for 

eksporten og investeringerne ikke på, at de øvrige forhold har kunnet kompensere 

for forringelserne af lønkonkurrenceevnen og vores høje omkostningsniveau.


Danske eksportvirksomheder taber markedsandele 

Dansk eksport taber markedsandele. Selvom dansk eksport har været stigende over 

en lang årrække, så vokser den ikke lige så hurtigt, som væksten på eksportmarkederne 

umiddelbart giver anledning til, hvilket leder til tab af danske markedsandele. 

Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i vores lønkonkurrenceevne 

og vores markedsandele på eksportmarkederne. Over de seneste år er 

konkurrenceevnens betydning for eksporten blevet mere og mere afgørende, og der 

er nu en forstærket sammenhæng mellem lønkonkurrenceevnen og markedsandelene 

på eksportmarkederne. 

> Svækket lønkonkurrenceevne leder til tab af markedsandele 

1980 = 100 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 

Over de sidste 10 år har tabet af markedsandele været væsentlig større end tabet af 

lønkonkurrenceevne. Den forstærkede sammenhæng tyder på, at eksporten reagerer 

kraftigere på prisstigninger end tidligere. 

At vi taber markedsandele til lande med et væsentlig lavere omkostningsniveau 

(Kina, Indien, Polen mv.), er et naturligt led i globaliseringen. Men vi taber også markedsandele 

i forhold til vores europæiske konkurrenter. Siden starten af 1990’erne 

er eurolandenes eksport steget 25 pct. mere end den danske. Billedet forstyrres dog 

af forskellige varesammensætninger i eksporten. 

Inden for en sammenlignelig varekurv har dansk eksport klaret sig væsentligt dårligere, 

end der umiddelbart kan observeres ved blot at se på de samlede eksportopgørelser. 

De tabte markedsandele 

bekræfter billedet af en 

svag konkurrenceevne 

Sammenhæng mellem 

konkurrenceevne og 

markedsandele 

Eksportmarkedsandele 

Lønkonkurrenceevne 

Anm. Eksportmarkedsandele er målt ved 

industrieksport i faste priser. Lønkonkurrenceevne 

er korrigeret for udsving i valutakurser. 

Kilde Danmarks Statistik og DI-beregninger 

Tabet af markeds- 

andele er taget til 

>


Eksportperformance (ekskl. 

brændsel) vægtet efter dansk 

varesammensætning 

Eksportperformance 

Eksportperformance 

vægtet med dansk 

varekurv fra 2010 

Anm. I den vægtede eksportperformance er 

produkterne i den europæiske eksportud- 

90 

vikling vægtet ift. hvor meget de udgjorde 

af dansk eksport i 2010. Der ses på den 

samlede vareeksport ekskl. brændsel. 

Kilde Eurostat (Comext) og DI-beregninger 85 

Investeringerne går 

uden om Danmark 

Udenlandske investeringer i den 

danske fremstillingsindustri og 

danske fremstillingsvirksomheders 

investeringer i udlandet 

Udgående 

Indgående 

Anm. Direkte investeringer, 

ekskl. gennemløbsinvesteringer. 

*2011-tallene er estimeret på baggrund 

af strømstatistik 

Kilde Danmarks Nationalbank 

> Dansk eksport har klaret sig dårligere end frygtet 

2000 = 100 

110 

105 

100 

95 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

En sammenligning af eksporten af den danske varekurv med eurolandenes tilsvarende 

varekurv viser, at vi ikke har haft samme fremgang i eksporten som vores europæiske 

konkurrenter. En svagere dansk eksportperformance inden for en sammenlignelig 

varekurv vidner om en svækket konkurrenceevne. 

Danmark fravælges som investeringsland 

Samtidig med at danske eksportvirksomheder taber markedsandele, har der været 

en klar tendens til, at Danmark i stigende grad bliver fravalgt som investeringsland. 

Vi kan ikke tiltrække nye investeringer i samme tempo, som danske virksomheder 

investerer i udlandet. 

Siden 2004 er fremstillingsindustriens investeringer steget med ca. 165 pct., mens 

de indgående investeringer kun er blevet fordoblet i den samme periode. Alene fremstillingsindustrien 

har nu et investeringsunderskud på mere end 200 mia. kr., det vil 

sige, at vi har investeret for 200 mia. kr. mere i udlandet, end udlandet har investeret 

i Danmark. I 2004 var underskuddet kun på lidt over 50 mia. kr. 

2006 

2007 

> Direkte investeringer – fremstillingsindustrien 

Mia. kr. 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2008 

2010 

2009 

2010 

2011*


Hvis man frit kunne flytte sin virksomhed uden omkostninger, så ville hver anden 

fremstillingsvirksomhed ikke vælge en placering i Danmark. Resultater fra DI’s Virksomhedspanel 

viser, at lidt mere end hver anden fremstillingsvirksomhed ville fravælge 

Danmark, hvis de (som et tænkt eksempel) havde mulighed for frit at vælge 

placeringen af deres virksomhed uden at ændre på form og størrelse. 

> Hver anden fremstillingsvirksomhed ville ikke vælge Danmark 

Kemisk industri (herunder medicin) 

Føde- og drikkevare 

Elektronik og elektrisk udstyr 

Maskiner 

Anden fremstilling 

Jern og metal 

Samlet fremstillingsindustri 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

Andel der svarer ”Nej”, pct. 

Både tabet af markedsandele og fravalget af Danmark som investeringsland dokumenterer, 

at vi har nogle udfordringer med vores konkurrenceevne i forhold til udlandet. 

Og selv om produktionsomkostningerne ikke alene giver et retvisende billede af 

konkurrenceevnen, så har omkostningsniveauet en meget stor betydning for valget 

af placering. 

Lavere produktionsomkostninger og mere konkurrencedygtige skatte- og afgiftsforhold 

er de mest udbredte årsager til, at virksomhederne vælger at investere i udlandet 

frem for i Danmark. 

> Hvad gør henholdsvis Danmark og udlandet til det mest 

attraktive land for din virksomheds investeringer? 

Nærhed til kunderne 

Nemmest at udvide det nuværende 

produktionsapparat her 

Bedre adgang til kompetent 

arbejdskraft 

Andre forhold 

Lavere produktionsomkostninger 

Mere konkurrencedygtige 

skatte- og afgiftsforhold 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Pct. 

Hver anden fremstillingsvirksomhed 

ville flytte, 

hvis den kunne 

Hvis du (som et tænkt eksempel) 

havde mulighed for frit at vælge 

placeringen af din virksomhed 

uden at ændre på form og størrelse, 

ville du så placere virksomheden 

i Danmark? 

Kilde DI’s Virksomhedspanel, juni 2011 

Dansk økonomi er 

udfordret af en svag 

konkurrenceevne 

Omkostningerne er 

afgørende for virksomhedernes 

beslutning om 

at investere i udlandet 

Danmark 

Udlandet 

Kilde DI’s Virksomhedspanel, 

368 besvarelser medio september 2010 

>


Grundlaget for at 

investere i Danmark 

eroderes 

Produkterne lever kortere 

tid end for 10-15 år siden 

Hvordan har din virksomhed oplevet 

konkurrencen fra udlandet 

over de senest 3 år? 

Kilde DI’s Virksomhedspanel, 

december 2011 (458 besvarelser) 

Øget konkurrencepres og 

trimning af omkostninger 

Når virksomhederne investerer i Danmark, er det først og fremmest på grund af nærheden 

til virksomhedernes kunder. Og det er også nemmest at udvide det eksisterende 

produktionsapparat i Danmark. I takt med at danske virksomheder bliver mere 

og mere internationale (med udenlandske kunder og udenlandske datterselskaber), 

eroderes grundlaget for at fastholde investeringerne i Danmark. 

Særligt bekymrende er det også, at mellem 20 og 25 procent af virksomhederne finder 

adgangen til kompetent arbejdskraft bedre i udlandet end herhjemme. 

Konkurrenceevne og beskæftigelse 

Over de seneste 40 år har eksporten været den største vækstmotor i dansk økonomi, 

og samtidig har investeringer fra udlandet bidraget med nye arbejdspladser 

på et højt kvalifikationsniveau. Men de seneste 10-15 års forringelser af konkurrenceevnen 

har sammen med høje produktionsomkostninger sat dansk eksport under 

yderligere pres, og samtidig har vi oplevet, at de indgående investeringer er steget 

væsentligt langsommere end de udgående. 

Presset på danske producenter er således stigende, og halvdelen af virksomhederne 

i DI’s Virksomhedspanel oplever, at de produkter de i dag sender på markedet har en 

kortere levetid end for 10 – 15 år siden. Omvendt er det kun hver tiende virksomhed, 

der er af den opfattelse, at levetiden er blevet forlænget. 

Konkurrenceevnens betydning for virksomhedernes overlevelsesevne har aldrig været 

større. Krisen har øget kampen om kunderne. Således oplever seks ud af ti danske 

producenter, at konkurrencen fra udlandet er blevet forøget eller forøget markant 

over de seneste tre år. Særligt eksportvirksomhederne oplever et stigende konkurrencepres 

fra udlandet. 

> Krisen har øget konkurrencepresset på danske producenter 

Andel, pct. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Forøget markant 

Forøget 

Omtrent uændret 

Mindsket 

Mindsket markant 

For at styrke konkurrenceevnen har de fleste virksomheder arbejdet hårdt med at 

trimme omkostningerne over de seneste par år, hvilket har ledt til en reduceret beskæftigelse 

inden for eksporterhvervene. 

Inden finanskrisen i 2008/09 gav salget til udlandet anledning til 800.000 danske 

arbejdspladser, men mere end 80.000 eksportdrevne arbejdspladser gik tabt som 

følge af krisen.


> Mere end 80.000 jobs tabt som følge af svigtende eksport 

2007 = 100 

104 

102 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

2006 

2007 

2008 

På trods af at eksporten har været i fremgang siden sommeren 2009, så er ingen af 

de tabte eksportdrevne arbejdspladser endnu blevet genskabt. Over de seneste par 

år har der altså været fremgang i eksporten uden, at det har givet udslag i stigende 

beskæftigelse, hvilket vidner om en eksportsektor med fokus på forbedringer af konkurrenceevnen. 

Vi skal have væsentlig mere gang i eksporten, før eksporterhvervenes tabte arbejdspladser 

genskabes. Hvis ikke vi bliver endnu mere konkurrencedygtige, så bliver det 

svært at vinde de eftertragtede eksportordrer, som kan være med til at genrejse beskæftigelsen 

og væksten. 

Erhvervslivet gør meget for at trimme omkostningerne, men politikerne har et stort 

medansvar for at gøre danske virksomheder konkurrencedygtige i forhold til udlandet. 

Desværre trækker den seneste finanslov i den forkerte retning, og er med til at 

svække danske virksomheders konkurrenceevne. 

Forringelser af konkurrenceevnen har betydelige konsekvenser for erhvervslivet. Modelberegninger 

fra Finansministeriet viser, at merlønstigninger på 10 pct. over en 

femårig periode vil betyde en nedgang i beskæftigelsen på knap 35.000 personer. 

2009 

2010 

> Effekter af merlønstigninger på 10 pct. efter fem år 

A B 

Afvigelse i pct. 

BNP -1,0 -2,2 

Eksport -1,7 -3,3 

Ændring i personer 

Beskæftigelse -34.100 -72.300 

Beskæftigelsesnedgangen på de 35.000 personer kan primært henføres til faldet i 

eksporten, men en del af nedgangen skyldes også, at danske virksomheder vil opleve 

tab af markedsandele på hjemmemarkedet. 

2011 

Beskæftigelse opdelt efter endelig 

anvendelse, sæsonkorrigeret 

Eksportdreven 

beskæftigelse 

Øvrig beskæftigelse 

Anm. Ved hjælp af Input-Output-tabeller er 

det muligt at fordele branchernes produktion 

og beskæftigelse efter den endelige efterspørgsel 

fra hhv. eksport, privatforbrug og 

offentlig forbrug mv. For perioden efter 

2007 benyttet IO-vægte fra 2007. 

Kilde Danmarks Statistik og DI, sidste 

observation 3. kvartal 2011 

Ny fremgang i 

eksport erhvervenes 

beskæftigelse kræver 

mere gang i eksporten 

Stort politisk 

medansvar 

Anm. Modelberegnede effekter på 

baggrund af ADAM-modellen. I forløb 

A er modellens samlede langsigtede 

eksportpriselasticitet -2,4, svarende 

til ADAM’s standardspecifikation. I 

forløb B er den samlede langsigtede 

eksportpriselasticitet sat til -10,0. 

Kilde Finansministeriet, Økonomisk 

redegørelse, august 2009 

Svækkelse af 

konkurrenceevnen koster 

mange arbejdspladser 

>


Alvorlige konsekvenser 

ved at påføre 

enkelte brancher store 

omkostninger 

Nedgangen i beskæftigelsen efter fem år vil være endnu større, hvis det antages, at 

efterspørgslen nu er mere prisfølsom end umiddelbart antaget. De seneste 10 års 

tab af markedsandele i forhold til lønkonkurrenceevnen tyder på en stærkere sammenhæng 

end tidligere, hvilket vil medføre et større tab af arbejdspladser. 

Uanset om forringelserne af konkurrenceevnen sker gennem merlønstigninger eller 

en forøgelse af de politisk bestemte omkostninger, vil konsekvenserne være at eksporten 

og beskæftigelsen svækkes. Samtidig vil det også blive sværere at tiltrække 

investeringer fra udlandet. 

Ovenstående er beregnet ud fra generelle forringelser af konkurrenceevnen. Men 

hvis den førte politik påfører udvalgte brancher en forholdsmæssig stor andel af omkostningerne, 

kan det få alvorlige konsekvenser og i sidste ende medføre, at hele 

branchen flytter produktionen til udlandet. 

Gennem eksport og investeringer er det muligt at koble os på den højere udenlandske 

vækst, men en plads i det globale lyntog kræver, at vi er konkurrencedygtige, ellers 

bliver vi efterladt på perronen. Hvis vi i fremtiden ønsker et stærkt erhvervsliv, 

der skaber vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark, er det afgørende, at vi styrker 

vores konkurrenceevne i forhold til udlandet. Nye skatter og afgifter på erhvervslivet 

er ikke noget, der gør Danmark rigere.

hojtdanskomkostningsniveau - DI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?