Hent gårdbeskrivelsen som pdf

Maskinstationen og Landbrugslederen
I det nordligste Jylland, helt deroppe hvor der fra Kattegatkysten og til Skagerrakkysten
kun er små 8 km, ligger den lille by Ålbæk, som alle Skagens-farere passerer.
Fint placeret på østkysten, med plads til både fi skekuttere og lystyachter i havnen,
med et forretningsliv for både fastboende og turister, med hygge og charme.
-Vi har landets bedste slagter, fortæller Svend Aage Christiansen, Gårdbogård Gods,
som er hovedpersonen for M&L’s besøg – men, han (altså slagteren) er også landets
dyreste, afsluttes udtalelsen.
Vi møder den travle ejer af Gårdbogård i starten
af august måned.
På gården er man færdig med rapshøsten,
og netop startet på vårbyggen.
-Den jord, der er beliggende i den gamle
udtørrede Gårdbo Sø, regnes for noget af
Danmarks bedste agerjord, fortæller Svend
Aage bl.a.
Den afl ejrede dynd i søen har med tiden
gjort jorden meget frugtbar, og inden vi hører
lidt mere om, hvordan det som ung entreprenør
og landmand er at drive landets
nordligste gods, ”graver” vi os nysgerrigt
ned i historien.
konger og entreprenØrer
I den lange række af ejere af Gårdbogård Gods,
start 1335, støder man bl.a. på Vrejlev Kloster
og både Kong Christian III og Frederik II.
Længere nede familien Bille, Arenfeldt,
Rantzau, den danske stat og når i 1880 til
navnet Lars Jørgen Wendelboe Larsen –
manden der satte både Jersey-koen og ud-
36 / m&L august 2010
Smukt er det. Hovedbygningen på Gårdbogård Gods. Bygget i 1893 i nederlandsk renæssancestil
– røde sten med sandstensornamenter.
tørring af Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø,
på Danmarkskortet.
Lars Jørgen Wendelboe Larsen (mest
kendt som ”blot” Jørgen Larsen), blev født
i 1851 i Roskilde. Hans far, som også hed
Jørgen Larsen, oparbejdede i København en
betydelig entreprenørvirksomhed, og efter
endt skolegang forsatte sønnen, Jørgen Larsen
på teknisk skole og lærte sig landmåling
og nivellering.
Senior Larsen havde sammen med mange
andre aktiviteter købt en part i Tastum Sø syd
for Skive.
Faderen ønskede, at Jørgen Larsen skønt
kun 18 år gammel, skulle lede udtørringen
af søen. En gigantisk opgave, hvor Jørgen
Larsen var beskæftiget fra 1869-1873, kun
afbrudt i 1870 af sin værnepligt.
I 1873 stiftede Jørgen Larsen sammen
med en farbroder, Hans W. Larsen, entre-
CX Kabinen
prenørfi rmaet Hans & Jørgen Larsen, som de
drev til 1894. I denne periode, fortæller Jørgen
Larsen: ”udførte fi rmaet mange større
stenhugger-, brolægnings-, vandlednings-,
og havnearbejder, og forretningen beskæftigede
ret ofte 3-400 mand.”
retten tiL at udtØrre
gårdbo sØ
Jørgen Larsen fortæller i sine erindringer videre:
”I begyndelsen af året 1881 købte jeg
retten til at udtørre Gårdbo Sø i Vendsyssel,
og samtidig dermed 2 bøndergårde i dennes
nærhed. Gårdbo Sø, der var beliggende 2 ½
mil nordvest for Frederikshavn, havde et vandareal
svarende til ca. 650 tdr. ld., og af det udtørrede
areal erholdt jeg de 400 tdr. ld. Arbejdet
med udtørringen fuldførtes i løbet af 2 år.
Ejendommen blev i årenes løb bebygget
med passende og tidsvarende landbrugs-

ygninger, det vil sige lade, staldlænger, forvalterbolig,
og som slutsten opførtes i 1893
hovedbygningen efter tegning af arkitekt
Martin Borch i København, i nederlandsk renæssance
stil af røde sten med sandstensornamenter.
I 1903 hørte der ca. 850 tdr. ld. til Gårdbogård,
navnet som Jørgen Larsen her fi k tilladelse
til at kalde ejendommen.
jerseY-koen kommer
tiL danmark
Det var Jørgen Larsens beslutning om at have
en helt TB fri malkekvægbesætning, der satte
ham på sporet af de ”små” smukke køer
fra den engelske ø af samme navn.
Jørgen Larsen fortæller bl.a. til Jerseybladet
år 1907 således:
”Jeg traf i Hjørring tilfældigvis en god
ven, proprietær Iversen, Lundergård, og han
tilrådede mig, inden jeg tog den endelige
bestemmelse vedr. Jersey-køerne, at tage til
Sverige og se to Jerseybesætninger på Torreby
ved Uddevalla og Svartingstorp ved Kalmar.
Jeg fulgte rådet.”
Etatsråd Jørgen Larsen fi k det arrangeret
således, at hans Jersey-studietur til Sverige
blev en realitet i marts og april 1896.
På Torreby lykkedes det Jørgen Larsen at
købe de Jersey køer, som skulle gå over i historien
som de første Jerseydyr i Danmark.
Handelen omfattede i alt 12 dyr, seks kvier,
seks-otte måneder gamle, samt et tilsvarende
antal tyre på 1 ½ år. Prisen for kvierne var
300 kr. stykket og tyrene 325 kroner.
På Jersey-øen havde der i sommeren 1896
været en nogenlunde god efterspørgsel fra
England, men priserne generelt lave.
Derfor vakte det visse forhåbninger blandt
Jersey-øens farmere, da Jørgen Larsen og
professor Oesterby, København, hen i oktober
arriverede til øen for at foretage de første
opkøb til Danmark.
På den første tur opkøbte danskerne 80
drægtige kvier, 1 ko og 3 tyre. For at billiggø-
»
markpLan 2010
Afgrøde HA
Græs u50%kl. lavt udb 2,17
Græs/kl.græs uden kvote 25,42
Kartoffel, fabrik 34,35
Lavskov i vækstår 1,00
Majs t. modenhed 15,80
Rajgræs, alm. Sildig 35,05
Rent græs, afg 0,50
Silomajs 24,13
Vedv. Græs uden kvote 10.07
Vinterhvede 375,30
Vinterraps 118,44
Vinterrug, hybrid 25,28
Vårbyg m. græsudlæg 48,22
re importen havde Jørgen Larsen til formålet
lejet dampskibet ”Jyden”, som fragtede kvæget
til Frederikshavn. Dyrene blev efter ophold
på karantænestation indsat på Gårdbogård.
Da der var mest gang i Jersey-besætningen
på Gårdbogård, etablerede Jørgen Larsen
også eget mejeri.
Det var så forhistorien – i meget forkortet
udgave. I 1999 blev Gårdbogård Gods købt
af den 36-årige Svend Aage Christiansen,
der allerede i en alder af 22 år, startede sin
ret så omfattende virksomhed – Svend Aage
Christiansen A/S i Østervrå – der beskæftiger
sig med byggeri til landbrug og private, entreprenørvirksomhed,
maskinstation, grusgrave,
mørtelværk m.m.
Svend Aage Christiansen A/S beskæftiger
i øjeblikket 175 personer.
en drØm bLeV opFYLdt
-Jeg har altid ønsket mig et sted som Gårdbogård,
fortæller Svend Aage bl.a. til M&L,
og slog til, da ejendommen i 1999 blev sat
til salg.
-Likviditetsmæssigt var det naturligvis en
stor mundfuld at købe den dengang 305 ha
En travl mand tager sig et hvil på sin trappesten. Svend Aage Christiansen har med Gårdbogård
til fulde fået sin drøm om bolig og hjem for sin familie og sig selv opfyldt.
Maskinstationen og Landbrugslederen //
store ejendom med tilhørende hovedbygning,
og det var første gang i min karriere,
jeg for alvor var nødt til at stifte gæld.
-Men, jeg havde jo allerede mange års
erfaring i forretningsverdenen, og vidste, at
når det rette tilbud viser sig, så skal der slås
til, og ofte hurtigt, forklarer den nordjyske
godsejer.
-Min familie (min hustru Judith og vore tre
børn), har på Gårdbogård fundet et dejlig
hjem, der samtidig kan danne en god base,
som stedet, hvor vi alle får fornyet energi til
morgensdagens opgaver, siger Svend Aage.
bagersØn
M&L vil gerne vide lidt om Svend Aages baggrund
for at have været i stand til dels at
skabe sin store forretning og dels hans virke
som landmand.
-Vi er 5 søskende, tre drenge og to piger,
fortæller Svend Aage. Vores far var bager, og
mit lyse sind skal måske tilskrives, at der altid
var lys og liv i vort hjem.
-Og, jeg har heller ingen problemer med
at komme tidligt op, det følger også med fra
et bager-hjem.
-Herudover har jeg altid interesseret mig
for landbrug, og mens jeg var barn og gik i
skole, brugte jeg det meste af min fritid på
en gård ikke langt fra mit hjem.
-Samtidig har jeg også altid haft lyst til
håndværk, så sættes de to emner sammen, så
har vi vel baggrunden for det, jeg virker med
i dag, fortæller den åbenhjertige Svend Aage.
nutiden på
gårdbodgård gods
Svend Aage starter sin dag her i høsttiden
ved 3-tiden om natten.
-Jeg har bl.a. vagt i vort tørreri, som modtager
korn både fra vore egne marker, og fra
det maskinstationen høster for vore kunder.
Der skal holdes godt øje med både beluftningen
og gennemløbstørreriet, for ”forsyningslinjen”
skal være klar, når der leveres
nye ”varer”, siger Svend Aage.
Tørreriets kapacitet er 50.000 td. korn, og
afgrøderne afsættes til foderstoffen.
-Med min ”omfartende” tilværelse er det
ikke ualmindeligt, at jeg kører ca. 500 km om
dagen – så det kan ikke undre, at jeg ikke
selv har tid til at sidde på maskinerne eller
detaljeret følge med i driften af vort markbrug
og skovbrug på Gårdbogård.
-Vi har på Gårdbogård ansat en dygtig
ung forvalter, Rasmus Taagaard Larsen, der
har været hos os i 2 1/2 år, og ham kan jeg
trygt overlade selve driften af Gårdbogård til.
-Herudover er medarbejderstaben fordelt
således, at én har ansvaret for skov og park,
én har ansvaret for vore 40 Blonde amme-
»
køer, og så har vi en traktorfører.
-Til opgaver med husdyrgødning, presning
og snitning anvender vi maskinstation
– du kan måske selv gætte hvem?
m&L august 2010 / 37

Gårdbogårds forvalter, Rasmus Taagaard Larsen (tv.) er ved at klargøre
stedets nyeste traktor, en Massey Ferguson 7480, til sprøjteopgaver.
På foto et par ord med sin arbejdsgiver, Svend Aage Christiansen.
- Vi har gennem årene tilkøbt 5 ejendomme,
og driver i dag 725 ha (inkl. forpagtning,
park, gårdspladser, veje m.m.).Skovbruget
udgør 250 ha. Vi har ryddet meget op i skoven,
og genplantet meget. Her tyr vi til assistance
fra en skoventreprenør.
Skovbruget på Gårbogård byder hverken
på juletræer eller pyntegrønt, der leveres
derimod tømmer til savværk, og flis.
Landbrug på den gode måde
-Det har været et barskt område at drive landbrug
i tidligere, nævner Svend Aage bl.a. Før
den nævnte Jørgen Larsen kom til stedet, var
der ikke meget bevoksning i området. Der er
kun 4 km til det salte vand i Skagerrak, og da
udtørringen af søen startede, bød søbunden
på det bare sand. Men med årene, på grund
af at vandet løb til igen, aflejrede der sig et
fint lag dynd, og grobund for flotte kornmarker
åbenbarede sig, forklarer Svend Aage.
-I dag forsøger vi så vidt muligt at drive et
miljøvenligt landbrug med plads til både en
fornuftig forretning og et ansvarligt forhold
til natur og dyreliv. Man kan møde både dådyr,
rådyr, kronvildt samt et utal af fuglearter,
bl.a. traner, fortæller Svend Aage, der ikke
selv er jæger.
-Vi har nogle dagsjagter (fasan) ligesom
noget af jagten er udlejet til et konsortium.
-Danmarks Naturfredning vil gerne se
Gårdbo Sø genetableret, men vi synes naturligvis,
det er bedst at beholde de frugtbare
marker. I stedet har vi kunstigt dannet andre
søer med tilhørende kanaler.
Godsets store Massey Ferguson mejetærsker med 30 fods skærebord.
Mejetærskeren var én af de sidste, der kørte ud fra fabrikken i Randers.
38 / m&L august 2010
-Vi har i de 10 år, vi har ejet Gårdbogård,
arbejdet meget både med hovedbygningen,
med driftsbygningerne, med marker, skov,
park og veje. Dels er det en glæde for øjet
at se på, når det hele tager sig godt ud, og
der er ryddet op, dels giver det en større arbejdsglæde.
Verdens bedste job
-Jeg synes, jeg har verdens bedste job, fortæller
en glad Svend Aage, og forklarer videre.
-Selve driften af Gårdbogård ligger nu i
nogenlunde faste rammer, og jeg kan med
sindsro tage mig af mange andre aktiviteter.
-Og, det er for mig primært besøg hos
kunder, se til mine medarbejdere og følge
med i vore byggerier, projekter m.m
-Det er ikke nødvendigt for mig at være
med i f.eks. en ERFA gruppe, for faktisk anser
jeg hele vor kundekreds som ERFA grupper.
-Hver dag møder jeg en masse kompetente
mennesker på landbrug og byggepladser.
Vi udveksler ideer og erfaringer, så rådgivningen
går begge veje.
-Jeg forlanger en del af mine medarbejdere.
De er vor virksomheds ”reklame-skilt”.
Også vore lærlinge – vi har hele tiden 10-12
stykker – stilles overfor store krav. Og får de
ikke som udlærte fast arbejde hos os, så vil
de garanteret kunne anvende, hvad de har
lært hos os i andre virksomheder. De fleste
ledere, vi har, er uddannet i egne rækker.
-Hurtig til at tage en beslutning – det er
jeg nødt til at kunne. Ikke hver gang er det
Rasmus demonstrerer hvordan elektronikken i den nye Massey Ferguson
virker.
måske den mest optimale beslutning jeg tager.
Men jeg ærgrer mig heldigvis ikke.
-Min forretningsfilosofi er at man altid skal
være ærlig og loyal, og måske vigtigst af alt
– tro mod sig selv.
-Jeg har ”kun” gået i skole i 9 år, samt gået
på Landbrugsskole, men, jeg kan regne og regne
den ud, siger Svend Aage med glimt i øjet.
Fremtidens Landbrug
i danmark
Svend Aage er en mand af mange ord, og
har en klar mening om landbrugets vilkår i
Danmark.
Han synes f.eks. at landbrugets egne organisationer
ikke er dygtige nok til at profilere
erhvervet, og mener det var bedre, at
landbruget selv sætter dagsordenen i stedet
for at overlade det til politikerne.
Lovgivningen er ikke ”rund” nok. Det er
dræbende for drivkraften og nye ideer.
Og så forventer Svend Aage ikke at vi har
set de sidste strukturændringer i landbruget.
Biomasse, som burde være et af fremtidens
virkeområder, går det alt for trægt med.
Også her er der gået politik i sagen.
-Ja, jeg vil opsummere det hele og sige, at
vi i Danmark har et demokratisk system, der
ikke har ændret sig i årtier, og til tider føler
jeg, at Danmark er som en bil uden rat – altså
uden styring. Den sunde fornuft burde sættes
i højsædet, pointerer Svend Aage på en
regnvejrsdag på Gårdbogård Gods.
Svend Age svarer endnu engang sin telefon,
og M&L kan ”registrere”, at der bli-
Komatsu rendegraver med traktorfører har travlt med at få den første
afhøstede vårbyg i lade.

Tilbage i 2008 købte Svend Aage 380 hektar blandet landbrugsjord
og skov. Alt sammen trængte til en omgang kraftig oprydning for at
man kunne opnå en rationel markdrift. Her vises, hvordan trærødder
fjernes fra marken. Foto: Gårdbogård.
ver talt godt med kunder og medarbejdere.
Der gives gode råd af manden, der er fuld
af ideer.
Svend Aage har trods sine rige evner med
opbygning af en af landsdelens største forretninger,
på ægte vendelbomanér, forstået
at holde jordforbindelsen. Han bryder sig
ikke om pral, og vil, som han selv udtrykker
det – ”hellere gå ude bagved”.
en tur rundt på godset
Solen er kommet frem, og M&L følger i hastigt
trav med Svend Aage en tur rundt på
det velplejede gods.
Familiens to islandske hyrdehunde følger os,
og vi møder Gårdbogårds forvalter, Rasmus.
Rasmus bor i den røde forvalterbolig, og
er på denne dag bl.a. i gang med at fl ytte
elektronikken fra en ældre traktor over på
den nys ankomne Massey-Ferguson. Rasmus
gør klar til sprøjtning.
Ellers er man i gang med høst af vårbyg,
og der er allerede en anseelig stak læsset af
udenfor tørreriet. Gårdens traktorfører har
travlt med rendegraveren, for at få det nyhøstede
korn lagt til beluftning.
Der slås græs på plæner og rabatter, gruset
på vejene er revet, det hele ser fi nt ud.
Den gamle hyrde kigger efter sine dyr. Er de
der nu alle? Hornet i læderrem over skulderen
og merskumspiben i lommen.
»
maskinListe
traktorer:
New Holland tg 285, årg. 2004
New Holland tg 285, årg. 2005
Massey Ferguson 7495, årg. 2010
Massey Ferguson 7480, årg. 2010
mejetærsker:
Massey Ferguson Centora 7282, 30 fod
rendegraver:
Komatsu WB 97S
teleskoplæsser:
Manitou
markmaskiner:
8 furet bugseret kverneland
6 meter Horsch FX
6 meter Amazone liftophængt såmaskine
24 meter Amazone UX 5200 trailersprøjte
Grimme kartoffellægger
22 ton Montenegro sneglevogn
18 ton Megaline kornvogn
Bredal B4 gødningsspreder
Det kostede mange penge at opdyrke de føromtalte arealer – jorden
skulle kalkes langt de fl este steder. Foto: Gårdbogård.
Inden M&L mødte Svend Aage, besøgte vi
Ålbæk Havn. I havnen lå bl.a. en lystyacht
med det opfi ndsomme navn ”My Way”. Den
kunne fi nt – for navnets skyld – have tilhørt
den nordjyske igangsætter.
Den sidste ”person” som M&L tager afsked
med på Gårdbogård Gods er den gamle
statue af en hyrde. Han har hornet i læderrem
over skulderen og merskumspiben i lommen,
forklarer Svend Aage. Hornet brugte
han til at tilkalde hjælp. Ét trut – så var der
brug for én mand. To trut – så var der brug
for to mænd, osv.
-Han ser glad ud, synes du ikke, spørger
Svend Aage os, inden han sætter sig i bilen
for at afslutte endnu en arbejdsdag med
kundebesøg m.m.
Hen under aften vender han hjem til familien
og det smukke Gårdbogård Gods – sikkert
glad som den gamle hyrde!
Mak
For yderligere info om Svend Aage
Christiansens store virksomhed – se
www.saac.dk
Redaktionen har i forbindelse med
fakta om Gårdbogårds historie fundet
stor hjælp i en meget interessant og
fi nt illustreret bog, udgivet i forbindelse
med Danmarks Jerseyforenings
100 års jubilæum i 1996.Bogen er
forfattet af Hans Nørgaard m.fl . og
hedder: ”Jerseykoen – Mejeribrugets
Dronning.”
Alt passes og plejes.
m&L august 2010 / 39