DiN BaNk foRTieR saNDheDeN - Ribergård & Munk

Penge 

Magasin fra Forbrugerrådet · September 2011 nr. 10 kr. 50,– Så Får du bedre råd 

december 

2008 

Verdensmarkedsprisen 

på korn, indekseret juni 

2011 

Investering i fødevarer 

kan føre til sult 

DiN BaNk foRTieR 

saNDheDeN 

Test af netbanker 

Alt for besværlige 

og kedelige at bruge 

Nyt gebyr på 

kreditkort 

Forbrugerne risikerer 

at ende med regningen 

Rød, gul og grøn 

investering 

Trafiklyset 

er kun en rettesnor 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

11-2011 | Tænk Penge | 1

Gode til det enkle 

De elementære funktioner virker godt i 

netbankerne. Det er nemt at overføre 

penge, tjekke saldoen og betale et 

girokort. Men Tænk Penges test af ti 

netbanker viser også, at der absolut er 

plads til brugervenlig forbedring. Her på 

redaktionen kunne vi godt tænke os 

nogle flere og mere avancerede muligheder 

i netbankerne. 

Tænk Penge udgives af Tænk Mer a/s 

og optager ikke annoncer 

Redaktionel gengivelse af hele artikler 

og grafer samt enhver brug af Tænk Penge- 

oplysninger i reklameøjemed kun med 

tilladelse fra Tænk Penge 

Næste nummer af Tænk Penge: 

Fredag den 16. december 2011 

Tænk Penge 

Fiolstræde 17 

Postboks 2188 

1017 København K 

Mail: red@fbr.dk 

Telefon: 77 41 77 41 

Abonnement: 

299 kr. for 6 numre, 239 kr. for 

Tænk-medlemmer 

E-mail: abn@fbr.dk 

Telefon: 77 41 77 41 

Mandag-fredag kl. 9-12 

Repro: Highlight A/S 

Tryk: Color Print A/S 

Forsidefoto: Villads Engel 

Layout: Ribergård & Munk 

Korrektur: Annette Koeller 

issn 1903-7457 

→ 

Mærket angiver det bedste af de testede 

produkter eller ydelser på baggrund af 

Tænk Penge-redaktionens egen undersøgelse. 

Fotograf: Henriette Christensen 

Lis hornø, chefredaktør (ansv.): 

Oversigten over posteringer burde gå fem år tilbage 

i stedet for 13 måneder, så jeg hurtigt ved at overføre 

dem til et regneark og sortere efter modtager 

kunne se, hvad jeg har betalt til en bestemt kreditor. 

Nu er jeg nødt til at downloade gamle udtog 

som pdf-filer fra e-boks og køre processen med 

håndsving. En ”sorter efter”-knap og søgefunktion 

ville også være kæmpe fremskridt! 

Mette schmidt, redaktør: 

Netbank er jo helt uundværlig. Det er mange år 

siden, jeg sidst har sat mine ben i en bankafdeling. 

Men jeg kunne godt bruge en hjælpende hånd fra 

en rigtig bankansat til at finde ud af budgetværktøjet 

på min netbank. Efter forgæves at have 

forsøgt at klikke mig frem til, hvordan det skulle 

bruges på bankens hjemmeside, er jeg endt med at 

selv at oprette et godt gammeldags regneark. 

Marianne Troelsen skou, journalist: 

Jeg bruger min netbank flere gange om ugen til 

at tjekke saldo, overføre penge eller betale en 

regning. Jeg er stort set aldrig i kontakt med min 

bankrådgiver længere. Overordnet er jeg tilfreds 

med min netbank, men jeg savner en mere visuel 

tilgang til mine konti, som for eksempel kunne give 

mig et smart overblik over, hvad jeg bruger mine 

penge på. Et diagram eller en lagkage, der var delt 

op i kategorier som dagligvarer, tøj, fornøjelser 

og så videre. 

Charlotte friis eriksen, journalistpraktikant: 

Jeg bruger især min netbank til at kontakte min 

bankrådgiver. Det fungerer fint med mails, men det 

kunne være rigtig smart og tilmed billigt med en 

live chat, hvor rådgiveren var online på bestemte 

tidspunkter. Når det hele i forvejen foregår på nettet, 

ville det være praktisk at have en samtale via 

netbank, og med en chat også nemmere at stille 

flere og uddybende spørgsmål. 

erik Valeur, journalist: 

Da jeg har skrevet meget om både overvågning og 

it-sikkerhedsbrister, ved jeg jo godt, at idéen med et 

nøglekort med talkoder til éns netbank er en rigtig 

god idé. Alligevel tror jeg, at denne lillebitte smule 

mere besvær med at ‘komme ind i banken’ har 

bevirket, at mine besøg er blevet væsentlig færre. 

Mon ikke det er sådan for en del netbank-kunder? 

Indhold 

6 Kreditkortgebyr 

Det kommer til at koste penge at bruge dit 

Mastercard eller Visakort i butikkerne. 

7 Farvel til bankbogen 

Den gamle bankbog af pap er snart en saga blot. 

Men de ældre vil savne den. 

8 Test af netbanker 

Rugbrødsbanker med skuffende få nyskabelser, 

lyder dommen. 

16 rød, gul, grøn 

Trafiklys hjælper dig med at styre uden om investeringsprodukter 

med høj risiko. 

18 Obligationer til de forsigtige 

Få 12 gode råd til investering i obligationer. 

20 Læserne mener 

FTF kritiserer Tænk Penge-artikel om arbejdsmarkedspensioner. 

21 Sultens spekulanter 

Danske bankers investering i fødevarer presser 

priserne i vejret og forstærker sultproblemer. 

30 For fattig til morgenmad 

Høje fødevarepriser gør det endnu sværere at 

skaffe mad på bordet i Uganda. 

32 Nej tak til småpenge 

Slip for mønter i lommen, de kontaktløse kort er 

på vej til Danmark. 

34 Læserne spørger 

Skal banken dække mine tab, når netbank går 

ned? 

35 Spar så op 

Kan du spare op, kan du blive til hvad som helst, 

råder dynekongen Lars Larsen. 

36 Siden sidst 

Vi har stadig ikke styr på vores rettigheder, når vi 

tager på ferie. 

2 | Tænk Penge | 11-2011 11-2011 | Tænk Penge | 3 

16 

30 

8

& kort 

kontant 

Første retssag mod 

Amagerbanken 

En gruppe af Amagerbankenaktionærer 

vil anlægge sag mod 

Amagerbankens gamle og nye 

ledelse, Finansiel Stabilitet og 

Finanstilsynet. Aktionærerne vil 

have erstatning for de tab, de har 

lidt i forbindelse med handler med 

Amagerbankens aktie efter beslutningen 

om den sidste kapitalrejsning 

i banken. Gruppen oplyser, 

at den vil samle i alt mindst hundrede 

aktionærer, da det er kravet 

for at opnå en fri proces. mts 

Husk at forsikre 

dine børn 

465 børn kommer til skade hver 

dag, og mange af dem er ikke 

dækket af forældrenes ulykkesforsikring, 

når de kommer til 

skade på legepladsen eller i haven. 

Ifølge Forsikring & Pension glemmer 

hver femte familie at skrive 

børnene på forsikringen. Alene i 

folkeskolerne kommer 150 børn til 

skade hver dag, men heller ikke i 

skolen kan man være sikker på, at 

børnene er forsikret. cfe 

Boligmarkedet er bundfrossent, 

lyder det fra ejendomsmæglerne 

rundt omkring i landet. Derfor er 

det en god ide, at du som hussælger 

gør dig nogle overvejelser, 

inden du vælger mægler og sætter 

”til salg”-skiltet i forhaven. 

Forbrugerrådets økonom, Maria 

Hyldahl, giver her nogle gode råd: 

Danskerne 

vælger livrente 

Vil du have hele din pension udbetalt 

på en gang? Eller i små portioner? 

De fleste danskere vælger den 

sidste mulighed enten i form af en 

ratepension, hvor man får pengene 

udbetalt over en bestemt årrække, 

eller i form af en livrente, altså 

at få udbetalt et fast beløb hver 

måned, så længe man lever. Blot 

hver fjerde vælger kapitalpension, 

hvor hele pensionen udbetales på 

én gang. Det oplyser ATP i en undersøgelse 

fra maj 2011 baseret på 

egne beregninger. cfe 

36 % 

vælger 

rate- 

pension 

1få flere forskellige ejendomsmæglere 

til at vurdere boligen 

Man skal ikke nødvendigvis vælge 

den, der tilbyder den højeste salgspris, 

men tværtimod den, man har 

mest tiltro til og en god kemi med. 

Sørg for at få tilbuddet på skrift. 

www 

26 % 

vælger kapital- 

pension 

6 gode råd til dig der skal sælge bolig 

38 % 

vælger 

livrente 

Kilde: ATP 

Bank skal betale hundredtusindvis 

af kroner til to kunder 

To forbrugere skal nu have i alt 

359.783,43 kroner tilbage fra Nordjyske 

Bank. Det har Forbrugerombudsmanden 

besluttet i en sag, 

hvor banken ikke havde informeret 

forbrugerne klart nok om de risici, 

der fulgte med et lån med renteswap-aftaler. 

Banken havde ifølge 

2Prut om prisen på salæret 

Det er helt oplagt, især på 

grund af det pressede marked, at 

prøve at prutte om salærets størrelse 

hos de forskellige ejendomsmæglere. 

Læs mere på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside boligejer.dk, 

hvor du kan finde al den information, du skal bruge, hvis du vil sælge, 

købe eller bygge bolig. 

Forbrugerombudsmanden primært 

fokuseret på de positive konsekvenser 

og ikke tydeligt oplyst om 

de særlige vilkår for indfrielse af 

aftalen, som ved rentefald kunne 

medføre, at det blev meget dyrt at 

komme ud af aftalen. 

cfe 

Dyrere for boligejere at låne penge 

Realkreditkoncernen Nykredit skal 

tjene flere penge for at være bedre 

polstret. Derfor stiger priserne for 

kunderne i Totalkredit, lyder det 

fra koncernen. 

Da Nykredit i 2003 fusionerede 

med Totalkredit var en del 

af betingelserne, at Nykredit ikke 

måtte hæve priserne for lån. Konkurrencerådet 

godkendte nemlig 

fusionen under forudsætning af, at 

størrelsen på bidragssatsen, som 

private kunder betaler Nykredit for 

at administrere deres realkreditlån, 

blev sat ned til 0,50 procent. 

Og dette loft er ikke tidsbegrænset, 

vurderer Konkurrencerådet. 

Derfor vil Nykredit fremover kun 

yde lån gennem Totalkredit, hvor 

koncernen gerne må hæve prisen. 

Nye og eksisterende kunder i Totalkredit 

vil dermed opleve prisstigninger, 

mens kunderne i Nykredit 

bliver fredet på ubestemt tid. 

Tænk Penge har tidligere lavet en 

analyse af realkreditinstitutternes 

bidragssatser, hvor Nykredit 

og Totalkredit fik ”Tænk Penge 

anbefaler”, fordi de to institutter 

på daværende tidspunkt havde de 

billigste bidragssatser. 

mts 

3stil spørgsmål til alt 

Spørg ind til hvad det er, 

du får for pengene, og hvad de 

konkrete ydelser dækker over. 

Der er en række obligatoriske 

ydelser, mæglerne skal udføre, og 

derudover en masse tillægsydelser, 

som varierer fra mægler til mægler. 

Hvilke og hvor mange annoncer tilbyder 

mægleren, og hvem står for 

fremvisningen i forbindelse med 

salget - sælger eller mægler? 

Mere etik hos 

pensionsselskaber 

Menneskerettigheder, miljøhensyn 

og mindre kriminalitet 

er kommet på dagsordenen hos 

flere pensionsselskaber. Hele 99 

procent af alle pensionsselskaber 

i Danmark har nemlig formuleret 

en såkaldt SRI-strategi, der skal 

sørge for, at selskaberne ikke 

investerer danskernes forsikringspenge 

i uetiske virksomheder. 

Til sammenligning havde kun 79 

procent af pensionsselskaberne en 

SRI-strategi i 2009. cfe 

Accept af nyt 

betalingskort 

Udskifter din bank dit betalingskort 

til en anden korttype med nye 

betingelser, skal du sige god for 

det. Det har Forbrugerombudsmanden 

netop afgjort i en sag, 

hvor Handelsbanken uopfordret 

sendte MasterCard som erstatning 

for Visa Elektron til sine kunder. 

Ifølge Forbrugerombudsmanden 

skal man indgå en ny aftale med 

banken, når man overgår fra et 

kortselskab til et andet. cfe 

4Udfør eventuelt en del af 

arbejdet selv 

Salg af bolig kræver fremvisning 

af offentlige dokumenter, som 

mæglerne oftest skaffer. Men du 

kan spare udgiften ved selv at 

finde dokumenterne. Hos andre 

mæglere kan du spare penge ved 

selv at stå for at vise din bolig frem 

til interesserede købere. 

Kunder i krakket bank går nu i retten 

Foreningen Garantloekken, hvis 

sag mod Løkken Sparekasse Tænk 

Penge beskrev i marts, er nu klar 

med Danmarks første gruppesøgsmål 

mod en sparekasse. De har 

opfordret alle tidligere garanter af 

Løkken Sparekasse til at melde sig 

til foreningen inden 1. september. 

Indtil videre har foreningen fået 

over 1.400 medlemmer og får 

stadig mange ansøgninger hver 

dag. Retten har godkendt søgsmålet, 

og foreningen har i april 

fået fri proces mod EBH-bank, nu 

FS Finans, som overtog Løkken 

Sparekasse. Sagen kommer for 

Med få klik kan du købe tøj, 

fødevarer og musik på din mobil. 

Og det benytter flere og flere 

danskere sig af, viser en undersøgelse 

fra Dansk e-handelsanalyse. 

12 procent af danskerne handlede 

på nettet via deres mobiltelefon 

i andet kvartal af 2011. Det er en 

5Gå efter kontanterne 

Nogle mæglere lokker med 

en gave, hvis man vælger dem 

som mægler. Det kan for eksempel 

være et fladskærms-tv. Det skal 

man ikke lade sig narre af. Forsøg i 

stedet at få et nedslag i salæret. 

retten i Hjørring, og formand for 

Garantloekken, Kristian Andersen, 

er optimistisk: 

”Den frie proces indikerer, at 

vi har en god sag. Og jeg ville 

ikke bruge 10-12 timer i døgnet på 

denne sag, hvis jeg ikke troede på, 

at det kan lykkes. Men skulle retssagen 

alligevel falde uheldigt ud, 

har vores motto hele tiden været: 

Vi har da gjort, hvad vi kunne.” 

Foreningen Garantloekken har 

kæmpet for deres sag i cirka to og 

et halvt år og forventer at have alle 

medlemmer og al dokumentation 

på plads sidst i september. cfe 

shopper med 

mobilen 

stigning på 70 pct. i forhold til 

første kvartal. Generelt elsker de 

danske forbrugere at handle på 

internettet, og hver sjette dansker 

har brugt computeren til indkøb. 

Især DSB, Telmore og CDON.com 

er populære netbutikker. 

cfe 

6Undgå særlige 

bonus-salærer 

Nogle mæglere har en ordning, 

hvor boligsælgere kan betale en 

særlig bonus til ejendomsmægleren 

for at få solgt boligen hurtigt 

til den vurderede pris. Men en af 

mæglerens væsentligste opgaver 

er naturligvis at prissætte boligen 

rigtigt og arbejde aktivt for salg 

af boligen til denne pris. Derfor er 

en bonus reelt ekstra løn for det, 

ejendomsmægleren er ansat til at 

gøre. mts 


NoTeR 

Få HJÆLP På WWW 

Privatøkonomien driller de unge 

Når man flytter i egen lejlighed for 

første gang, kan det være svært 

at få overblik over økonomien, og 

hvad vand, varme og el egentlig 

koster. Derfor har Penge- og 

Pensionspanelet lavet en guide, 

der kan hjælpe de unge med at 

lægge budget, få ideer til sparetips 

og generelt lære om privatøkonomi 

som udeboende. 

Penge- og Pensionspanelets 

tal viser, at en fjerdedel af de 

18-25-årige bruger flere penge, 

end de har, og ofte trækker deres 

kassekredit helt i bund. Panelet 

mener, at guiden kan være en stor 

hjælp til de mange unge, der nu 

står med nye udgifter. cfe 

fiND GUiDeN: PPP.Dk/UNGe 

Unge forstår ikke forbrugslån 

Det er altid billigst at købe kontant. 

Det er budskabet i forbindelse med 

Penge- og Pensionspanelets nye 

webbaserede Lånometer. Specialkonsulent 

hos Penge- og Pensionspanelet 

Mette Scharling Tollestrup 

forklarer, at der er brug for mere 

oplysning om forbrugslån: 

”Vores undersøgelser viser, at 50 

procent af de 18-25-årige ikke kan 

gennemskue et lån. Lånometeret 

skal derfor give de unge et fingerpeg 

om, hvad det koster at optage 

et forbrugslån,” siger hun. 

På hjemmesiden kan man for eksempel 

se, at et tv til 5.000 kroner 

stiger til 5.863 kroner over et år 

med et forbrugslån via en udlånsvirksomhed 

på internettet. 

Mette Scharling Tollestrup 

pointerer, at det nye Lånometer 

ikke kan give en eksakt pris på et 

lån og opfordrer i stedet til, at man 

snakker med låneudbyderen om de 

præcise priser. cfe 

PRøV LåNoMeTeReT: 

PPP.Dk/LaaNoMeTeR

Danskerne 

stoler på 

NemID 

når danskerne skal logge 

på netbank, føler vi os 

ekstra sikre med nemID’s 

nøglekort. Og det kan vi 

også roligt gøre, viser nye 

undersøgelser 

Af Charlotte Friis eriksen 

Over halvdelen af danskerne bruger Nem- 

ID, og vi føler os trygge ved det lille nøglekort. 

Hele 30 procent af danskerne føler 

sig mere sikre online, efter at NemID blev 

indført i sommeren 2010, viser en undersøgelse 

foretaget i maj, som analyseinstituttet 

YouGov har lavet for it-firmaet Symantec. 

Og noget tyder da også på, at vi har god 

grund til at føle os trygge, når vi logger på 

netbank. Siden september 2010 har der 

ikke været et eneste indbrud i netbankerne, 

fortæller Finansrådet. Til sammenligning 

blev der i 2008 og 2009 stjålet over 13 millioner 

kroner ved 362 indbrud i netbankerne. 

Vi er trygge med to koder 

At kunne fejre et-års-fødselsdag med disse 

resultater glæder firmaet DanID, der står 

bag NemID. De er dog ikke overraskede 

over, at danskerne føler sig mere trygge, 

selv om det måske ikke er alle brugere, der 

er klar over, at netbankerne har været fri 

for indbrud. Årsagen skal findes i måden, 

som sikkerhedssystemet er udformet på. 

”Mange føler sig trygge ved to faktor-løsningen. 

Man har både en fysisk kode i form 

af nøglekortet og en kode i hukommelsen, 

som er adgangskoden. Hvis nogen stjæler 

nøglekortet, har de i hvert fald ikke den 

anden kode og omvendt. Det får folk til at 

føle sig ekstra trygge,” forklarer kommunikationschef 

i DanID, Jette Knudsen. 

n 

Kreditkortgebyr læsses 

af på forbrugerne 

nye regler gør det fremover muligt for butikkerne at sende bankgebyret 

for brug af kreditkort videre til forbrugerne. Og meget 

tyder på, at forbrugerne ender med regningen 


Det kan blive dyrere for forbrugerne at svinge 

deres Mastercard eller Visakort i butikkerne. 

Fra 1. oktober i år må butikker og restauranter 

sende det gebyr, som bankerne opkræver på 

kreditkort, videre til forbrugerne. Som reglerne 

er i dag, er gebyret på kreditkort på 0,75 procent 

af prisen på dit køb. Det betyder, at det koster 

7,50 krone, hver gang du køber for 1.000 kroner. 

Ikke alle butikskæder har meldt ud, om de 

fremover vil sende regningen videre til forbrugerne, 

eller om butikkerne selv fortsat vil betale 

gebyret, men ifølge supermarkedsgiganterne 

Coop og Dansk Supermarked ser det ikke ud til, 

at forbrugerne slipper. 

”Vi vil som udgangspunkt sende gebyret videre, 

og hvis den tekniske løsning er klar, vil vi 

gøre det fra første dag,” siger Henrik Kirketerp, 

direktør hos Dansk Supermarked. 

Også hos Coop regner man med, at forbrugerne 

kommer til at betale. 

”Det er overvejende sandsynligt, at vi 

vil sende kreditkortgebyrerne på de internationale 

kort videre til kunderne,” siger Jens Juul 

Nielsen, kommunikationsdirektør hos Coop. 

”Det mest rimelige er, at de, der påfører udgifterne, 

også er dem, der betaler. Alternativet 

vil være, at omkostningerne skal dækkes af alle 

kunder,” siger han. 

I lande, som Holland og Australien, hvor 

butikkerne også må opkræve kreditkortgebyr 

fra kunderne, er gebyret blevet et konkurrenceparameter. 

Det betyder, at forbrugerne slipper 

for gebyret i de fleste butikker i disse lande. 

Regler diskriminerede turister 

Ændringen bunder i, at Europa-Kommissionen 

mener, at de gamle gebyrregler er diskriminerende. 

Før skelnede man mellem udenlandsk og 

dansk udstedte betalingskort. På de udenlandske 

skulle man betale gebyr, hvor man med 

et dansk udstedt kort var fri for gebyrer. Det 

var diskrimination af udlændinge og turister, 

Debetkort 

er betalingskort som Dankort, Visa/ 

Dankort, Visa Electron og MasterCard 

Direct. Her bliver beløbet trukket fra 

kontoen med det samme, når 

man betaler med kortet i butikkerne. 

kreditkort 

er blandt andre MasterCard, Visa 

(ikke Visa/Dankort), American Express 

og Diners. På disse er der tilknyttet en 

kredittid, og beløbet bliver først trukket 

på kontoen senere, for eksempel 45 

dage efter købet i butikken. 

som kom til Danmark og brugte kortet, mente 

Europa-Kommissionen. De truede med en traktatkrænkelsessag, 

og derfor valgte Økonomi- og 

Erhvervsministeriet at ændre reglerne. 

Nu skelnes der i stedet mellem debetkort 

og kreditkort, så debetkort forbliver gebyrfrie, 

mens butikkerne får mulighed for at opkræve 

gebyr fra kreditkortbrugere. 

Hvis butikkerne vælger at sende gebyret til 

forbrugerne, lægges det oven i beløbet ude i 

butikkerne, og gebyret skal fremgå af bonen. 

Butikkerne er under alle omstændigheder 

forpligtet til at oplyse, hvorvidt kunderne skal 

betale gebyret, og hvor højt det i så fald er. 

n 

Sig farvel til din bankbog 

De store banker udfaser den fysiske bankbog. Men husk at hjælpe de 

ældre, når hævekortet tager over, beder ældre Sagen 


Det er slut med den gammeldags, 

fysiske bankbog hos Nordea. Fra 

1. november 2011 skrotter banken 

nemlig alle bankbøger. Fremover 

skal kontanthævninger ordnes 

med hævekort, for det er både 

mere sikkert og praktisk, mener 

banken. Og Nordea er ikke de første 

til at lukke bankbøgerne, for et 

lille års tid siden valgte Sydbank at 

lukke for deres kunders bankbøger. 

Deres begrundelse var, at det er et 

gammeldags og forældet medie at 

holde styr på sin økonomi med. 

Nu melder flere af de andre store 

banker, at de snart vil følge trop. 

For eksempel har Danske Bank 

stadig bankbøger, men oplever en 

meget lille interesse for de små 

plastikindbundne bøger. 

”Det er muligt at få en bankbog, 

men det er ikke noget, vi anbe- 

faler. Alt tyder på, at bankbogen 

udfases,” siger Mark Namensen, 

afdelingsdirektør i Danske Bank. 

Også Jyske Bank regner med, at 

bankbogen lige så stille forsvinder. 

De har ikke planer om at lukke 

helt for dem endnu, men kan også 

mærke den faldende interesse. 

De ældre vil savne bankbogen 

Men langt fra alle er glade ved 

tanken om at miste den lille bog. 

Souschef hos Ældresagen, Jens 

Højgaard, mener, at mange ældre 

vil være betænkelige ved at skulle 

af med bankbogen. 

”Det er meget vigtigt, at de ældre 

får nogle gode alternativer. Det 

kan for eksempel være at få hjælp 

til at hæve penge med dankortet 

i hæveautomaten, og at de stadig 

har mulighed for at henvende sig 

ved skranken og få hjælp,” siger 

Jens Højgaard. 

Han mener også, at beslutningen 

om at lukke bankbøgerne 

kan skabe konkurrence blandt bankerne: 

”Hvis kun nogle af bankerne 

vælger at afskaffe bankbøgerne, 

kan det få de usikre ældre til at 

søge over til en anden bank, der 

stadig vil tage imod bogen.” 

Jyske Bank er godt klar over, at 

det kan få konsekvenser at lukke 

bankbøgerne. 

”Det er også med i vores overvejelser, 

at den kundegruppe, som 

primært efterspørger bankbogen, 

nemlig de ældre kunder, generelt 

set er en attraktiv kundegruppe,” 

siger Claus Bo Pedersen, områdedirektør 

i Jyske Bank. 

Ældre Sagen har indtil videre 

kun fået få henvendelser fra ældre 

i forbindelse med afskaffelsen af 

bankbogen, men de regner med, at 

der vil komme flere, når beslutningen 

træder i kraft. n 


NyheDeR 

Bodil Larsen fra espergærde har 

for nylig skiftet bankbogen ud 

med et hævekort, da hun fik brev 

fra banken om, at bankbøgerne 

nu udfases. Hun foretrækker dog 

stadig at gå ind i sin vante 

nordea-afdeling og hæve penge 

ved kassen. ”Jeg har fået 

pinkode til kortet, så jeg kan 

hæve i automaten, men jeg har 

ikke prøvet det endnu,” siger 

Bodil Larsen. 

Foto: ThomasTolstrup

Af Marianne Troelsen Skou · Foto Thomas Tolstrup 

Netbanker skuffer – igen 

netbankerne kan 

de mest vigtige og 

elementære ting. Men 

der er kun få nyskabelser, 

siden Tænk Penge 

sidste år testede 

de danske netbanker 

”netbankerne bruger i vid 

udstrækning bankjargon, som 

gør kommunikationen uklar og 

meget lidt brugervenlig,” mener 

usability-ekspert og adjunkt 

ved CBS, Mads Bødker. 

generelt er webbankerne sovs og 

kartofler. Der er ikke noget at råbe 

hurra for, men heller ikke meget at 

græde over. Sådan lyder usabilityekspert 

og adjunkt ved CBS, Mads 

Bødkers, dom over de ti netbanker, som Tænk 

Penge har testet. 

I de fleste netbanker er det enkelt at foretage 

dagligdagshandlinger som for eksempel at se 

transaktioner på sine konti, overføre penge 

og betale en regning. Men der er ikke sket revolutionerende 

nyt på internetsiderne, siden 

Tænk Penge sidste år vurderede de samme ti 

netbanker. Ni ud af ti er således fuldstændig 

blottet for visualisering, som ellers ville kunne 

hjælpe brugerne til at få et hurtigt overblik over 

den daglige økonomi. Kun Nykredit, der da også 

vinder testen, skiller sig ud med nye visualiseringselementer 

i netbanken. 

Mads Bødker efterlyser desuden flere muligheder 

for, at bankkunderne kan sætte et personligt 

præg på deres netbank for eksempel ved 

selv at give sin konto navn. Nogle få netbanker 

er så småt begyndt på det, men der er stadig 

lang vej. 

”Jeg savner mulighed for at personalisere 

min bank for eksempel ved at fjerne et instrument, 

tilføje et nyt eller ved at trække favoritfunktioner 

ind og lave egen startside. Der er 

en lille tendens til, at netbankerne bliver mere 

individualiserede,” siger Mads Bødker og henviser 

til blandt andre Merkur Andelskasse og 

Danske Bank, hvor man blandt andet kan give 

sin konto et andet og mere genkendeligt navn. 

De to banker ligger henholdsvis nummer to og 

tre i testen. 

Testens bundplaceringer har en tendens til at 

have svært ved at holde fokus på webbanken. 

De vil en hel masse andre ting, som forvirrer 

og gør netbanken uoverskuelig. Et eksempel er 

Jyske Bank, hvor du under fanebladet ”zoner” 

bliver præsenteret for en låneberegner og en 

oversigt over lånetyper. Problemet er, at du 

bliver kastet ud på Jyske Banks hjemmeside og 

lynhurtigt mister overblikket og har svært ved 

at finde tilbage. 

”Det virker helt til hest, for jeg kan ikke komme 

tilbage til låneberegneren, når jeg har kigget 

på lånetyperne. Jeg vil gerne beregne et realistisk 

lån i banken, men det virker helt umuligt. 

Det her trækker voldsomt ned på navigation, 

design og overskuelighed. Hvorfor er det ikke 

implementeret sammen med netbanken? Det er 

meget kritisk,” lyder det fra brugerekspert Mads 

Bødker. 

Skrækkelig skrift 

Jyske Bank er i øvrigt den bank, der klarer sig 

dårligst i brugertesten. Det er særligt den manglende 

implementering af låneberegneren i netbanken, 

der trækker ned. Men Jyske Bank har 

også problemer med, at der mangler konsistens, 

når man klikker sig ind under menupunkterne. 

Hovedsiden ændrer konstant udseende, og der 

er brugt en form for skrivemaskineskrift, som 

får det til at ligne et teknisk stykke bankpapir. 

”Det er ikke formateret til skærmlæsning. 

Det bliver uoverskueligt og ikke læsevenligt på 

skærmen. Faktisk en lille smule skræmmende 

oplevelse,” siger Mads Bødker, som dog fremhæver 

de røde og grønne farver. 

”Det er positivt, at de kritiske knapper er tydeligt 

markeret med rød. Det er ikke kønt, men 

det er effektivt,” siger han. 

TæNk PeNGe TesTeR NeTBaNkeR 

Jyske Bank får den laveste score af de ti netbanker 

med blot 56 procent. Hans Appel, der 

er seniorfagansvarlig for Jyske Bank online, er 

ikke glad for netbankens placering som nummer 

sjok. Men han er heller ikke overrasket. 

Han oplyser, at banken arbejder på at skifte 

it-platform, og det vil give bedre muligheder for 

at udvikle og forbedre netbanken. 

’’ 

netbanken er spækket 

med ord som ’kreditorregister’, 

’likviditet’, 

’kvartals ultimo’ 

og ’kvartals primo’. 

”Alle vores kunder får en helt ny netbank i 

efteråret 2012. Og selv om vi ikke vil udvikle 

meget mere på vores nuværende netbank, når 

der kun er ét års tid til den nye kommer, så gør 

vi dog noget ved nogle af kritikpunkterne. Kritikken 

af zonerne er helt på sin plads, og den 

del af netbanken kom ikke til at fungere, som 

vi ønskede. Vi er i gang med at flytte zonerne 

ud på vores hjemmeside, så indholdet er til 

inspiration for alle,” siger Hans Appel, der også 

oplyser, at netbankens åbningstid til september 

bliver udvidet. 

Svært banksprog 

Kun et procentpoint højere end Jyske Bank 

ligger Spar Nord med en samlet score på 

57 procent. Her er det primært kommuni- 


→

’’ 

Med et professionelt blik må det siges at være omstændeligt at bruge 

nogle af netbankerne. Men folk kan jo vænne sig til meget. 

→ 

kationen, der trækker ned. Netbanken er spækket 

med ord som ’kreditorregister’, ’likviditet’, 

’kvartals ultimo’ og ’kvartals primo’. 

”Det er bankjargon, som gør kommunikationen 

uklar og meget lidt brugervenlig,” siger 

Mads Bødker. 

Den kritik er heller ikke ny for Spar Nord, 

der oplyser, at banken allerede har fokus på at 

forbedre den sproglige del af Netbanken. 

Banksproget er generelt en udfordring for 

netbankerne. Foruden Spar Nord har også Lån 

og Spar Bank og Jyske Bank fået bundkarakterer 

for sproget, hvorimod det er lykkedes Nykredit, 

Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank og 

Danske Bank helt at udrydde den svært forståelige 

bankjargon. De opnår derfor topkarakterer i 

kommunikationen. 

Brugervenlige lagkager 

Nykredit bliver ligesom sidste år vinder af Tænk 

Penges netbanktest med 81 procent. Nykredit, 

der lancerede ny netbank i juli i år, klarer sig 

godt både i brugertesten og den tekniske test. 

Men især Nykredits arbejde med det visuelle 

– som Nykredit kalder ’forbrugsoverblikket’ – 

trækker op i brugertesten. 

Brugerne af netbanken kan se deres forbrug 

i et lagkagediagram, som afslører, hvor mange 

penge der er brugt på mad, tøj, fornøjelser osv. 

I posteringsoversigterne under de enkelte konti 

bliver det også visuelt fortalt, hvilken betalingsform 

der er brugt til de enkelte betalinger - for 

eksempel et lille billede af et dankort eller et 

billede af kontanter. 

”Lagkagen giver en helt anden type oplevelse. 

Det er elegant og simpelt implementeret. 

Man kan diskutere, hvor nyttigt det er. Men det 

er en helt anden service, som jeg synes er positiv. 

Der er gjort noget ud af brugeroplevelsen,” 

siger Mads Bødker, der dog også mener, at Nykredit 

kunne videreudvikle lagkagen. 

”Der kan godt arbejdes mere med nogle 

detaljer. Er lagkagen for eksempel den mest 

hensigtsmæssige måde at visualisere informationerne 

på? Det kunne være fedt, hvis man 

som bruger selv kunne vælge, om man vil se en 

lagkage eller en graf.” 

Ifølge ham er de grundlæggende behov i 

Nykredits netbank dækket. Og det er også positivt, 

at man selv kan indstille sin netbank efter 

behov og for eksempel selv vælge, om man vil 

se posteringer 14 dage eller en måned tilbage. 

Koncerndirektør i Nykredit, Per Ladegaard, er 

svært tilfreds med at blive nummer et i testen. 

Han kalder ’forbrugsoverblikket’ en af de største 

innovationer i netbanken i mange år. 

”Vi lægger vægt på enkelthed og overblik, og 

det er også det, vi arbejder videre med i fremtiden. 

Vi ved også, at det er det, kunderne lægger 

vægt på,” siger Per Ladegaard, der videre fortæller, 

at brugerne har taget overvældende godt 

imod det nye ’forbrugsoverblik’. Mere end 80 

procent af netbankkunderne har brugt den, og 

Nykredit har fået over 2.000 uopfordrede positive 

tilkendegivelser fra kunder. 

Årets højdespringer 

Merkur Andelskasse bliver nummer to i testen 

med 77 procent. Lars Pehrson, der er administrerende 

direktør i Merkur Andelskasse, er glad 

for, at netbanken vækker anerkendelse. 

”En netbank er først og fremmest et praktisk 

redskab, så den skal kunne det, kunderne har 

brug for i deres hverdag. Nem og enkel betaling 

med brug af hjælpeværktøjer som standardbetalinger 

og gode oversigter er noget af det, der 

bliver sat pris på,” siger Lars Pehrson. 

Merkur Andelskasse er skarpt forfulgt af Danske 

Bank kun et procentpoint lavere. Danske 

Bank er testens højdespringer, fordi banken har 

bevæget sig helt fra bunden i 2010 til en tredjeplads 

i 2011. 

”Vi er både stolte og glade for, at vi er med 

helt i toppen i år. Siden sidste år har vi udviklet 

nye funktioner, tekst og design. Det får vi credit 

for i testen. Blandt de nye funktioner er muligheden 

for at åbne konti og depot i netbanken, 

og senest har vi som den første bank givet vores 

kunder mulighed for at underskrive boliglån i 

netbanken,” fortæller afdelingsdirektør i Danske 

Bank, Simon Steen-Petersen. 

De tre netbanker i toppen af testen vinder ved 

at klare sig godt både i brugertesten og den tekniske 

test, hvor Tænk Penge blandt andet har 

testet, hvor lang tid det tog at betale en regning, 

overføre penge, finde kontonummer og komme 

i kontakt med banken via netbank. Nykredit og 

Danske Bank er for eksempel de eneste to netbanker, 

hvor man i netbanken selv kan oprette 

en ny konto. 

Merkur Andelskasse har bevaret sin usædvanlige 

blommerøde farve i netbanken, og det 

adskiller den fra de andre grå netbanker. Samtidig 

er Merkur netbank nem at anvende. Der er 

meget tydelig konsistens i venstremenuen, hvor 

du hele tiden bevarer overblikket, kommunikationen 

er god, og du kan til en vis grad designe 

din egen forside. 

”Bortset fra farven er netbanken ikke voldsomt 

nytænkende. Men det er velgennemført,” 

siger Mads Bødker. 

Netop venstremenuen er et problem hos Danske 

Bank, hvor du meget let mister overblikket, 

fordi menuen ændrer sig, når du klikker på den. 

Det trækker ned i den samlede bedømmelse af 

Danske Banks netbank. Men den funktion har 

banken ifølge afdelingsdirektøren planer om at 

forbedre. 

Ingen rentesatser 

Generelt er det svært at finde overtræksrente og 

rentesats på konti. Ved hele seks netbanker ud 

af de ti måtte Tænk Penge opgive foretagendet. 

Især Sydbank og Spar Nord viser ikke tydeligt 

oplysninger om kontoforhold. Vi havde særdeles 

svært ved enten at finde rentesatsen på 

kontoen, gebyr ved overtræk, kontoens IBANnummer, 

som skal oplyses ved en betaling fra 

udlandet, eller bankens SWIFT-kode, som skal 

anvendes ved overførsler til udlandet, hos de to 

netbanker. Alt sammen mangler, som trækker 

deres samlede karakterer for kontoforhold ned. 

”Vi ærgrer os naturligvis lidt over, at Tænk 

Penge har haft svært ved at finde oplysninger 

om gebyrer og rentesatser, for i virkeligheden 

er oplysningerne bare to klik væk, når man er 

inde i netbanken,” oplyser it-direktør Carsten 

Henriksen fra Spar Nord. 

Det gav også problemer at handle værdipapirer. 

Hos halvdelen af netbankerne var det især 

besværligt at handle en kort realkreditobligation. 

Hvis ikke man kender det præcise produkt, 

er der ikke meget hjælp at hente i søgefunktionerne 

hos halvdelen af netbankerne. Derimod 

var det relativt nemt at handle en konkret aktie, 

hvis vi kendte navnet. 

Hos Merkur Andelskasse har man bevidst 

fravalgt værdipapirhandel i netbanken. 

”For os er investering noget, der sker med 

det lange sigt for øje, og noget som kræver 

rådgivning, hvor kunde og rådgiver sidder over 

for hinanden eller som minimum taler sammen. 

Værdipapirhandel gennem netbanken 

kan skabe en stemning af, at man skal sidde 

og handle frem og tilbage – altså noget mere 

spekulationsagtigt – og det vil vi ikke motivere 

kunderne til,” siger Lars Pehrson. 

Halvhjertede forsøg 

Netbankerne klarer sig som sagt godt og ensartet, 

når det gælder dagligdagshandlinger som at 

overføre penge, printe et kontoudtog eller oprette 

en fast overførsel. Men ingen af netbankerne 

skiller sig ud fra mængden med noget voldsomt 

nyskabende. 

”Der er ikke noget, der slår benene væk under 

én. Men det er jo heller ikke det, der er meningen. 

Det er ikke en lækkerhedskonkurrence 

i design, men et spørgsmål om funktionalitet. 

Det skal være fornuftigt, og det er Nykredit en 

god repræsentant for,” siger Mads Bødker. 

Men enkelte af netbankerne er, ifølge Mads 

Bødker, uoverskuelige og besværlige at bruge. 

Det gælder især de to tabere i testen – Jyske 

Bank og Spar Nord. 

”Med et professionelt blik må det siges at 

være omstændeligt at bruge nogle af netbankerne. 

Men folk kan jo vænne sig til meget. 

Bankerne skal fokusere på brugbarhed og overskuelighed 

og på de kerneydelser, som en netbank 

skal levere. Det skal ikke være halvhjertede 

forsøg, det skal fremstå relevant og 

professionelt, og de skal sørge for at teste deres 

ydelser og brugerflade med et bredt udsnit af 

brugere,” siger han. n 


”Der er ikke noget, der slår benene 

væk under én. Men det er jo heller ikke 

det, der er meningen. Det er ikke en 

lækkerhedskonkurrence i design, men et 

spørgsmål om funktionalitet,” siger usabilityekspert 

og adjunkt ved CBS, Mads Bødker. 

her kunne vi ikke finde enten rentesatser 

eller overtræksrente på netbanken: 

Arbejdernes Landsbank 

Jyske Bank 

Nordea (manglende rentesats) 

Spar Nord Bank 

Sydbank 

Vestjysk Bank (manglende gebyr ved 

overtræk) 

her kunne vi ikke oprette en konto: 

Arbejdernes Landsbank 

Jyske Bank 

Lån & Spar Bank 

Merkur Andelskasse 

Nordea 

Spar Nord Bank 

Sydbank 

Vestjysk Bank 

10 | Tænk Penge | 11-2011 11-2011 | Tænk Penge | 11

Fakta om testen 

Vi har testet brugen af netbanker og delt 

testen op i to dele: 

første del består af en brugertest, en såkaldt 

usability-test, hvor hver enkelt netbanks 

site er gennemgået ud fra: brugeroplevelse, 

brugerbehov og vaner, navigation, design og 

overskuelighed samt kommunikation. 

anden del af testen er den tekniske test, 

hvor netbankerne er gennemgået i forhold 

til: dagligdag, kommunikation, kontoforhold, 

værdipapirhandel, udland og e-boks / pensionsinfo. 

Under hver af disse overskrifter ligger flere 

underpunkter, som er blevet testet og bedømt i 

forhold til deres relevans for brugeren. 

Brugertesten er udført af usability-ekspert 

og adjunkt ved CBS, Mads Bødker, som har 

testet netbankernes brugervenlighed ud fra en 

heuristisk evalueringsmetode. Dette vil sige, 

at Mads Bødker ud fra en række relevante 

kriterier, baseret på viden om målgruppen og 

BeDØMMeLSe USABILITY-TeST TeknISk TeST 

samlet bedømmelse 

samlet bedømmelse, pct. 

Brugeroplevelse 

brugerbehov samt veletablerede principper 

om brugervenligt webdesign, gennemgår et 

website. 

Parametrene, der er brugt i testen, fremgår 

nedenfor. 

Tænk Penge har siddet sammen med Mads 

Bødker, mens han har brugt cirka en halv time 

på at vurdere de enkelte hjemmesider og 

givet dem karakterer fra 1 til 10, hvor 10 er det 

bedste. 

Usability-testen og den tekniske test vægter 

hver især 50 procent i den samlede bedømmelse. 

UNDeRPUNkTeRNe i UsaBiLiTy-TesTeN 

VæGTes såLeDes: 

Brugeroplevelse / 20 procent Hvor nytænkende 

er netbankerne? Har netbanken gjort mere 

end bare at sætte strøm på girokortet? Er der 

benyttet formidlingsformer ud over tekst? Er 

der tænkt nyt i forhold til standardfunktioner? 

Brugerbehov og -vaner 

Læsevenlighed 

Navigation 

Design og overskuelighed 

kommunikationsniveau 

Nykredit 5 81 4 5 4 4 5 5 5 4 5 3 5 3 2 5 5 3 4 4 3 

Merkur Bank 4 77 4 5 4 5 5 4 5 3 5 3 1 4 3 4 5 2 *) 4 4 

Danske Bank 4 76 4 5 4 4 4 5 5 4 4 3 5 3 3 4 2 2 4 3 4 

Vestjysk Bank 4 74 4 5 4 4 4 5 5 3 4 3 1 4 3 3 5 1 4 4 4 

Arbejdernes Landsbank 4 72 4 5 4 4 4 5 5 3 4 3 1 4 3 4 5 1 4 4 4 

Sydbank 4 65 4 5 4 4 4 4 4 3 3 3 1 3 2 2 1 1 4 3 3 

Nordea 4 65 4 4 4 3 4 4 4 3 5 3 1 2 2 5 1 2 4 2 4 

Lån & Spar Bank 3 59 3 4 4 4 4 2 4 3 3 3 1 3 1 4 2 3 3 3 4 

SparNord Bank 3 57 3 4 4 4 4 2 4 3 5 3 1 3 2 3 2 1 2 3 4 

Jyske Bank 3 56 3 3 3 2 3 3 3 3 5 3 1 3 1 4 5 1 4 4 5 

1 = dårlig 2 = under middel 3 = middel 4 = over middel 5 = god *) ikke muligt 

Brugerbehov og brugervaner / 20 procent 

Er der taget højde for målgruppens typiske 

behov? Giver forsiden indtryk af de samlede 

muligheder i netbanken? Understøtter 

netbanken både nybegyndere, almindelige 

brugere og superbrugere? Er navigationsprincipper 

gennemført ensartet og sammenhængende? 

Læsevenlighed / 15 procent Er tekster brudt 

op i overkommelige afsnit med mellemrubrikker? 

Er linje- og feltlængde passende? Er 

skrifttype og linjeafstand passende? Er der 

passende kontrast mellem baggrund og tekst? 

Er der mulighed for at skrue op og ned for 

tekststørrelsen? 

Navigation / 15 procent Er det muligt at navigere 

sig frem til indhold på forskellige måder? 

Er menustrukturen overskuelig, og er det nemt 

at finde rundt? Er det tydeligt, hvor brugeren 

befinder sig? Har menupunkterne sigende og 

letforståelige navne? Giver forsiden overblik 

Usability samlet 

over netbankens samlede eller mest relevante 

indhold/funktioner? 

Design og overskuelighed / 15 procent Er 

designet på niveau med andre netbanker? Er 

designet tidssvarende? Er designet genkendeligt 

i forhold til bankens øvrige grafiske 

kommunikation? Bidrager designet til at give 

overblik over indhold og funktioner på siderne? 

Understøtter designet overblik over indtastningsfelter, 

er der tydelige ’action’-knapper 

(f.eks. ok, fortryd, overfør, accepter). 

kommunikationsniveau / 15 procent Er der 

forklarende tekster, hvor der er behov for det? 

Er overskrifter, feltnavne, hjælpetekster og 

fejlbeskeder forklarende og let forståelige? 

Er teksterne skrevet med brugerne for øje? Er 

der taget højde for forskellige målgrupper? Er 

teksterne brugbar information? 

UNDeRPUNkTeRNe i DeN TekNiske TesT 

VæGTes såLeDes: 

Dagligdag / 30 procent Dette punkt afspejler 

de mest brugte funktioner hos en almindelig 

bruger. Vi har taget tid på udførelsen af de 

forskellige funktioner og bedømt, hvor godt 

de er kommunikeret. Vi har undersøgt: første 

login, tilmeld et girokort til betalingsservice, 

print en kontooversigt, opret en fast overførsel, 

enkelt overførsel og hvor klart er det, at der nu 

er overført penge, opret en ny konto. 

kommunikation / 10 procent Fokus på hvor 

enkelt og hurtigt det er at komme i kontakt 

med sin bank? Dataene i denne del af testen 

er indsamlet som funktionstest, tidtagning og 

bankens egen information. Vi har undersøgt: 

tilføj/ændr email, find info om spærring af 

netbank, support åbningstid, svartid fra bank 

på skriftlig henvendelse. 


kontoforhold / 20 procent Under kontoforhold 

har vi undersøgt, hvor lang tid det tager at 

finde relevante informationer om kontoen, og 

om de er kommunikeret forståeligt. Vi har undersøgt: 

find konto- og registreringsnummer, 

hvor klart er registreringsnummer og kontonummer 

adskilt, find rentesatsen på kontoen, 

hvad koster overtræk i rente, find kontoens 

IBAN-nummer, find bankens SWIFT-kode. 

Værdipapirhandel / 20 procent Vi har testet 

værdipapirhandel: hvor lang tid tager det at 

købe aktier og obligationer, og samtidig har vi 

bedømt søgefunktionen som hjælpefunktion. 

Udland / 10 procent Bedømmelse af overførsel 

til udenlandsk konto samt bedømmelse af 

standardindstillingerne for gebyrer. 

e-boks/pensionsinfo / 10 procent Bedømmelse 

af hvor nemt det er at komme videre til 

din e-boks og pensionsinfo. 


Dagligdag 

Tilmeld et girokort til BS 

Opret en fast overførsel 

Opret en ny konto 

kommunikation 

kontoforhold 

Support åbningstid (timer) 

Find rentesats på konto 

Værdipapirhandel 

Hvad koster overtræk i rente? 

Udland 

e-boks og pensionsinfo 

Nykredit bliver testvinder i vores 

test af netbanker. Den klarer 

sig godt både i brugertesten og 

den tekniske test. Det er især 

Nykredits arbejde med det visuelle 

– som Nykredit kalder ’forbrugsoverblikket’ 

– som trækker 

op i brugertesten. 

De grundlæggende behov er dækket 

i Nykredits netbank. Og det 

er også positivt, at man selv kan 

indstille sin netbank efter behov.

Rugbrødsnetbanker 

Uddrag af usability-ekspert Mads Bødkers kommentarer 

om de enkelte netbanker 

n Der er de muligheder, 

du har mest brug for. Gode 

muligheder for at individualisere 

netbanken. 

Intet forstyrrende banksprog. 

n Venstrenavigation er 

ikke helt klart markeret. 

Svært at skelne mellem 

over- og undermenuer. 

n Fanebladet ”tegn et 

billede af dit liv” trækker 

ned, fordi du får fat i 

hovedhjemmesiden. Det 

er ikke hensigtsmæssigt, 

man mister overblikket. 

n Det føles som at blive 

kastet tilbage til 90’ernes 

hjemmesider med masser 

af rammer og indlejrede 

sider. Kontrasten mellem 

baggrundsfarver og tekst 

er for lille – men dog 

acceptabel. 

n Højremenubjælken generer 

mig. Det forstyrrer, at 

jeg skal kigge på rådgiveren, 

og at jeg skal forholde 

mig til flere menuer, der 

ikke er relevante her. 

n Konsistent i forhold til 

Danske Banks logo. Det er 

genkendeligt. 

n Godt med kasser, der 

opdeler funktionerne. 

Udmærket overblik. 

n Fine korte og forståelige 

tekster. 

n Sobert og klassisk 

design – men meget lidt 

overraskende. 

n Et plus at man kan give 

sin konto et nemt genkendeligt 

navn. 

n Navigationen i venstre 

side er uoverskuelig, fordi 

den ikke er konsistent. Jeg 

skal have fat i forsideknappen 

hele tiden. Man mister 

fornemmelse for, hvor 

man er. 

n Standardbehov er ganske 

udmærket implementeret. 

Man kan det, man 

skal. Positiv venstremenu, 

men der mangler konsistens 

under de enkelte 

menuer. 

n Bankjargon. 

n Zone-menuen trækker 

voldsomt ned på navigation, 

design og overskuelighed. 

n Skrivemaskineskrift, 

som får det til at ligne et 

teknisk bankpapir. Det 

er ikke formateret til netbank. 

Det er uoverskueligt 

og uvenligt. 

n Der er klar adskillelse 

mellem navigation og indhold, 

men begrænset antal 

muligheder (Ligner Spar 

Nords netbank). 

n Det trækker ned, at der 

er svage designmæssige 

overvejelser – for eksempel 

et stort, uforklarligt hul 

mellem menupunkter i den 

øverste bjælke. 

n Girokort med strøm på. 

n Dårlig kommunikation. 

Frygtelige begreber og formuleringer. 

Men pænere 

og mere harmonisk design 

end Spar Nord, som har en 

lignende netbank. 

n Anderledes og atypisk 

farve. Det markerer, at de 

gerne vil noget andet end 

de blå og beige ”jakkesætagtige” 

farver, som de 

andre netbanker bruger. 

n Her fungerer venstremenuen 

fantastisk. 

n Læsevenligheden er i 

orden. Dog er der en lidt 

fesen lyserød farve på 

en fesen grå farve under 

fanebladene. Det er ikke 

super læsbart, kontrasten 

virker ikke stor nok. 

n Skræddersy din egen 

forside er meget nem at 

indstille. 

n Udmærket kommunikation. 

Opfylder mange forskellige 

behov. Meget funktionalitet. 

n Venstrenavigationsbjælken 

forvirrer. Jeg kan lukke 

ni menuer op, men kan 

ikke lukke dem ned igen. 

Desuden er der en højrenavigationsbjælke, 

som 

virker irrelevant (nyheder 

om netbanken, din filial 

osv.). Den gør pladsen 

endnu mere trang, plus at 

jeg skal forholde mig til 

det oven i alt det andet. 

Forvirrer mere end det 

gavner. 

n En del uhensigtsmæssig 

bankjargon. 

n Men det trækker op, at 

der er gode hjælpefunktioner. 

n Teksten er rammet fint 

ind, men der er overvældende 

meget tekst på for 

lidt plads. 

n De grundlæggende 

behov er dækket. 

n Positivt at man selv kan 

indstille sin netbank efter 

behov. 

n Flere visuelle oplevelser, 

som er elegant og simpelt 

implementeret. Det er 

en helt anden service, som 

jeg synes er positiv. Der er 

gjort noget ud af brugeroplevelsen. 

n Ingen vanskelige ord. 

Godt sprog. 

n Navigationen er ikke 

dum. Overskueligt og 

konsekvent. Farverne 

skifter, og man mister 

ikke overblikket. Men det 

føles lidt som at bruge et 

regnskabssystem på grund 

af indtastningsfelterne. 

n Rugbrødsnetbank. 

n Meget bankjargon. 

n Uklar kommunikation. 

Ikke særlig brugervenligt. 

n Hjemmesiden ligner lidt 

et digitaliseret girokort. 


n Der er godt styr på alle 

de ting, man har brug for. 

Der er både fokus på standardbrugeren 

og på den 

mere avancerede bruger. 

Og det er en fin detalje, at 

man kan se finansnyheder 

under investering. 

n Positivt at navigationen 

er meget konsekvent og 

meget overskuelig. 

n Det trækker op, at der 

er en visuel graf, der viser 

kontoudvikling. 

n Det er et plus, at jeg 

kan kalde min konto noget 

andet, men det er ikke 

nemt at finde frem til. 

n Kommunikationen 

kunne være bedre. Nogle 

begreber mangler at blive 

forklaret. 

n God sprogbrug. 

n God venstremenu hvor 

der er en klar afgrænsning 

af navigering og indhold. 

Ingen slinger i valsen. 

n Det er et minus, at 

nogle faneblade på hovedsiden 

ikke ligner ikke et 

faneblad, men opfører sig 

som et. Man kan ikke se, 

at man bladrer i faneblade. 

Man bliver forvirret. 

n God kontrast – bortset 

fra rød på grå baggrund 

under linkene på hovedsiden. 

n Jeg er forstyrret af en 

højremenu, som man skal 

forholde sig til oven i alt 

det andet. 

n En standard brugeroplevelse. 

Ikke noget 

der skærer i øjnene, men 

heller ikke noget overraskende. 


n Pænt design. 

n Høj overskuelighed.

Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Ole Munk 

Husk at se 

nuancerne 

Trafiklyset signalerer, hvilken risiko du løber. 

Men graden af risiko kan variere inden for samme 

farve – så tænk dig om, før du investerer 

Gå efter grøn, hvis du er til den sikre investering. 

Gul, hvis du tør løbe den risiko, at du kan 

tabe hele dit investerede beløb eller en del af 

det. Og rød, hvor du har råd og er villig til at risikere 

at tabe mere end det beløb, du investerer. 

1. juli trådte Finanstilsynets nye trafiklysordning 

i kraft, der skal hjælpe forbrugerne med at 

få overblik over, hvor høj risiko man løber ved 

de enkelte investeringsprodukter. Ordningen 

betyder, at alle banker og finansielle virksomheder 

skal risikomærke deres investeringsprodukter. 

I den nye ordning kommer kategorien ’grønne 

obligationer’ til at svare til danskernes opfattelse 

af, hvad en obligation er – nemlig en 

sikker investering som for eksempel realkredit- 

eller statsobligationer. Bankernes hjemmelavede 

produkter med høj risiko og høj provision 

kommer i den røde kategori, mens almindelige 

erhvervsobligationer og aktier kommer i den 

gule risikokategori. 

Ifølge Charlotte Lindholm, direktør for Dansk 

Aktionærforening, kan den nye mærkningsordning 

afhjælpe mange uheldige episoder. 

”Der er mange eksempler på, at det er gået 

fuldstændig galt for danskerne, når de har 

investeret. Langt hen ad vejen har de ikke været 

i stand til at vurdere risikoen ved de enkelte 

produkter. Trafiklysordningen er brugervenlig 

og et forsøg på at kategorisere på godt og ondt,” 

siger Charlotte Lindholm. 

Uheldig forsimpling 

Dansk Aktionærforening er dog ikke entydigt 

tilfreds med den nye trafiklysordning. Nogle 

produkter bliver nemlig kategoriseret inden for 

samme farve, selv om risikoen kan være vidt 

forskellig. Charlotte Lindholm nævner blandt 

andet statsobligationer, som langt fra er det 

samme i Danmark som i Grækenland. 

”Der er jo også ekstremt sikre aktier og 

samtidig ekstremt usikre aktier, som vil være 

kategoriseret under samme farve. Dermed kan 

den form for kategorisering blive en lille smule 

unuanceret. Vi kan godt se det brugervenlige, 

men forbrugerne skal stadig sørge for at sætte 

sig ind i produktet og dets risici,” siger Charlotte 

Lindholm. 

Hun er samtidig bekymret for, at forbrugerne 

med den nye trafiklysordning bliver overforsigtige 

og kun investerer i grønne produkter 

fremover. 

”Vi synes, det langt hen ad vejen er en hjælp 

til investorerne, men de skal ikke tro, at man nu 

kun skal have grønne produkter. Man skal sætte 

sig ind i produkterne og sørge for at have noget 

af hver farve, for ellers går man glip af afkastmulighederne,” 

siger Charlotte Lindholm. 

Rød for advarsel 

Den nye ordning gør det altså lettere for kunder 

at styre uden om produkter med høj risiko, selv 

om bankerne kalder produktet en ’obligation’. 

GRøN 

Der er tale om en sikker investering med meget lav risiko. 

Produkterne svarer til den traditionelle opfattelse af, hvad en 

obligation er. Risikoen for, at du taber hele det investerede beløb, 

er meget lille, hvis du holder investeringen til udløb. 

Produkttyperne er ikke vanskelige at gennemskue. 

De grønne produkttyper er bl.a: statsobligationer, realkreditobligationer, 

skibskreditobligationer. 

GUL 

Du risikerer at tabe hele dit investerede beløb 

eller en del af det. 

Produkttyperne er ikke vanskelige at gennemskue. 

De gule produkttyper er bl.a: aktier, erhvervsobligationer, 

investeringsforeningsbeviser. 

RøD 

Du risikerer at tabe mere end det beløb, du investerer. 

Bankernes hjemmelavede produkter med høj risiko 

og høj provision hører hjemme i den røde kategori. 

Produkttyperne er vanskelige at gennemskue. 

De røde produkttyper er bl.a: strukturerede obligationer, hedgefondbeviser, 

optioner, futures og terminsforretninger. 

’’ Man skal sørge 

for at have noget 

af hver farve, 

ellers går man 

glip af afkastmulighederne. 

Charlotte Lindholm, 

dansk Aktionærforening 

Fristelsen til at misbruge danskernes opfattelse 

af obligationsbegrebet som en god og 

sikker investering har i de seneste år affødt en 

lang række skandaler i forbindelse med salg af 

blandt andet PlusInvest obligationer, BankInvest 

Højrentelande obligationer, Jyske Invest 

Hedge Markedsneutral Obligationer, Kalvebod 

obligationer og ScandiNotes obligationer. 

I andre sager har selve markedsføringen af et 

produkt underdrevet risikoen groft. Produkter, 

der i realiteten havde meget høj risiko, er blevet 

solgt som alternativ til traditionelle stats- og 

realkreditobligationer. 

Bedre rådgivning 

Den nye ordning indeholder også et krav om, 

at alle røde investeringsprodukter fremover 

kun må sælges af personale, der har bestået 

en særlig eksamen. Dermed bliver der sat en 

stopper for, at bankansatte sælger produkter, de 

ikke selv forstår. Med ’trafiklyset’ får kunderne 

iNVesTeRiNG 

Danskerne foretrækker aktier 

Private og enkeltmandsvirksomheders 

investeringer i danske aktier og obligationer* ) 

oBLiGaTioNeR 

Kilde: Nationalbanken 

*) Ikke unoterede papirer 

og banken også et fælles værktøj til at undgå 

misbrug og misforståelser. 

Det er op til bankerne og de finansielle 

virksomheder, hvordan risikomærkningen skal 

formidles til kunderne. Det kan for eksempel 

være et papir, som kunden får i forbindelse med 

rådgivningen eller en henvisning til bankens 

hjemmeside, hvorfra kunden kan printe oplysningerne. 

Hvis kunderne på eget initiativ handler via 

netbank eller uopfordret tager kontakt til for 

eksempel banken og beder dem udføre en 

ordre, uden at kunden modtager eller beder 

om rådgivning, er banken eller den finansielle 

virksomhed ikke forpligtet til at oplyse om 

risikomærkningen. Men informationerne skal 

være til rådighed på for eksempel bankens 

hjemmeside. n 


akTieR 

2006 2007 2008 2009 2010 

mia kr. 

250 

200 

150 

100 

50 

0

Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Lars Andersen 

Obligationer til din indre forsigtigper 

Få overblik over din samlede økonomi og afklar din risikoprofil. 

Sådan lyder to gode råd til dig, der vil købe obligationer 

Med et temmelig kaotisk aktiemarked 

med store kursudsving 

kan det være relevant at 

overveje at placere sine penge i 

obligationer. 

Penge- og Pensionspanelet har sammenfattet 

12 gode råd om obligationsinvestering til private 

investorer. I rapporten peger eksperterne på, at 

investeringer i obligationer som udgangspunkt 

er for de mere forsigtige, men at der også er mulighed 

for at lave mere risikofyldte investeringer 

i obligationsmarkedet. Ekspertudvalget bag rapporten 

anbefaler, at man først og fremmest får 

overblik over sin samlede økonomi og dernæst 

afklarer sin risikoprofil. 

”Det er ikke en videregående teoretisk øvelse, 

men faktisk et krav i lovgivningen til investeringsrådgivere, 

at man skal klarlægge en kundes 

risikoprofil,” siger formanden for udvalget, 

professor Bjarne Astrup Jensen fra CBS. 

”Hertil hører også, at man gør sig klart over 

hvilken tidshorisont, der investeres. Hvis man 

skal bruge pengene inden for en kortere tidshorisont, 

gør man klogt i at opføre sig som de 

mere forsigtige,” tilføjer han. 

Rapporten peger på, at risikospredningen 

ved investering i danske stats- og realkreditobligationer 

er simplere at forholde sig til end ved 

investeringer i aktiemarkedet, og at omkostningerne 

er en vigtig faktor at tænke med ind, når 

en privat investor skal investere i obligationer. 

Når man investerer i danske stats- og realkreditobligationer, 

får man en fint dækkende 

risikospredning ved at investere i højest fem forskellige 

obligationer. Udvalget anbefaler også, 

at man med fordel kan købe sådanne obligationer 

selv i stedet for gennem en investeringsforening, 

hvor omkostningerne efter udvalgets 

vurdering er alt for høje. 

Tænk Penge guider dig gennem Penge- og 

Pensionspanelets gode råd til private investorer, 

der vil investere i obligationer: 

1. køb kun obligationer, hvis du skal spare op 

i mange år. På kort sigt kan en højrentekonto 

være bedre. 

Hvis man skal investere et relativt lille beløb 

over en kortere tidsperiode, kan det være bedre 

at sætte pengene i banken. Det er enkelt og 

billigt, selv om forrentningen er begrænset. 

Ved indskud, som er bundet i en vis periode - 

typisk mindst et år - er forrentningen dog ofte 

sammenlignelig med den, som kan opnås ved 

investering i obligationer. 

2. få overblik over din samlede økonomi. 

Du skal kun investere i obligationer, 

hvis du har tilbagebetalt din gæld. 

Renten på din gæld er højere end 

renten på obligationer. Betal derfor 

din gæld af først. Det gælder 

især for kortvarig forbrugsgæld, 

f.eks. kredit- eller 

kontokort; men også 

billån og andre typiske 

banklån har så store 

udlånsrenter, at det 

vil være en klar fordel 

for en privat person at 

få sådan gæld afviklet. 

3. afklar din risikoprofil. 

hvor stor en 

risiko vil du løbe? 

Obligationer har 

forskellig risiko. 

Det er muligt at 

investere i obligationer 

med meget 

lille risiko. Hvis du 

derimod ønsker at 

bevæge dig ud i den 

mere risikobetonede 

del af obligationsmarkedet, 

bør du kun påtage dig 

en kalkuleret risiko og kun 

efter nøje overvejelse. 

4. Benytter du din obligationsinvestering 

som en opsparing, skal du beslutte, hvilket 

udbetalingsmønster du ønsker. 

Vælg om du vil have obligationer, hvor renten 

udbetales løbende (annuitetsobligation), eller 

hvor renten udbetales ved udløb (stående 

obligation). 

5. skal du først bruge pengene ved obligationens 

udløb, kan du få en højere rente ved at 

købe obligationer, som kun sjældent handles. 

De sælges normalt med en vis rabat, fordi 

deres ringe likviditet kan være en stor ulempe 

for andre aktører på obligationsmarkedet. 

Hvis du derimod ikke er sikker på, at du skal 

beholde obligationsinvesteringen til udløb, 

bør du undgå at investere i de mindre likvide 

obligationer. 

6. Vælg fastforrentede stats- eller realkreditobligationer 

udstedt i danske kroner, hvis du 

vil være sikker på de fremtidige udbetalinger. 

Når du køber fastforrentede stats- eller realkreditobligationer 

kender du på forhånd den 

rente, du får i opsparingsperioden. Statsobligationer 

er ikke forbundet med nogen tabsrisiko. 

For realkreditobligationers vedkommende 

er der en forsvindende lille risiko for tab. 

7. Når du sparer op i danske stats- eller realkreditobligationer, 

behøver du højst investere 

i fem individuelle obligationer. 

En portefølje med 

en til fem individuelle 

obligationer er 

fuldt tilstrækkelig 

i forhold til risikospredning. 

8. kan du acceptere 

en mindre usikkerhed 

i forhold 

til udbetalingens 

størrelse, er der 

flere muligheder. 

Du kan investere 

i obligationer med 

variabel rente 

iNVesTeRiNG 

udstedt i danske kroner. Du kan investere i 

obligationer udstedt i euro. Og du kan investere 

i konverterbare danske obligationer – dvs. obligationer, 

der kan blive udtrukket inden udløb. 

9. køb danske obligationer selv – investeringsforeninger 

er for dyre. 

Omkostningerne ved at investere gennem en 

obligationsbaseret investeringsforening er ofte 

høje i sammenligning med de handels- og opbevaringsomkostninger, 

som er forbundet med at 

have eget depot og handle på internetbaserede 

handelsplatforme eller gennem en bank. 

10. køb danske stats- og realkreditobligationer, 

hvis du vil have en sikker investering. 

Du kan også købe højt ratede udenlandske 

obligationer, hvor der dog er en vis valutakursrisiko. 

Hvis valutaen er euro, må risikoen 

betragtes som særdeles beskeden. Men hvis 

valutaen for eksempel er US dollars eller japanske 

yen, bør valutarisikoen indgå med betydelig 

vægt i dine overvejelser. 

11. er du risikovillig, kan du købe risikable 

obligationer - det giver en højere rente. 

Obligationer med en vis risiko for misligholdelse, 

for eksempel danske og udenlandske 

virksomhedsobligationer eller obligationer fra 

udviklingslande, har et højere gennemsnitligt 

afkast. Du skal dog være opmærksom på, at der 

kan være betydelige risici forbundet hermed, og 

du bør aldrig investere store dele af din formue i 

enkelte risikofyldte obligationer. 

12. Det kan være en fordel at købe udenlandske 

obligationer gennem en investeringsforening 

eller en investeringsfond - såkaldte 

exchange traded funds. 

Ved at investere gennem en investeringsforening/fond 

spredes risikoen over flere 

obligationer. Omkostningerne er mindre end for 

investeringsforeninger med danske obligationer. 

Handels- og opbevaringsomkostninger ved 

direkte investeringer i udenlandske obligationer 

kan være ganske betydelige for private investorer, 

og i nogle tilfælde kan mindstekrav til 

handelsstørrelser endda være uoverkommelige. 

n 


DeBaTiNDLæG 

Bente sorgenfrey, der er 

formand for FTF, Funktionærernes 

og Tjenestemændenes 

Fællesråd, kritiserer 

artiklen i forrige nummer af 

Tænk Penge, som handlede 

om at skifte selskab for sin 

firma- eller arbejdsmarkedspension. 

Foto: Polfoto 

FTF mener: 

Store omkostninger, 

hvis pensioner flyttes 

i tide og utide 

Af Bente Sorgenfrey, formand, FTF 

I forrige nummer af Tænk Penge kan man under 

overskriften ”Pension i et jerngreb” læse, at 

regler og et uigennemskueligt marked hindrer 

den bevidste pensionsforbruger i at flytte sin 

pension. Artiklen indeholder imidlertid en række 

fejlslutninger og misforståelser, som ikke skal stå 

uimodsagt. 

Når man læser artiklen, får man det indtryk, at det 

danske pensionssystem er både uigennemskueligt 

og ineffektivt. Det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk 

har OECD netop fremhævet de danske pensioners 

rubusthed og evne til at sikre et godt afkast. 

Robustheden skyldes, at vi har organiseret os på 

en måde, hvor arbejdsmarkedets parter gennem 

deres repræsentation i pensionsselskaberne tager 

ansvar for at sikre en god og effektiv forvaltning af 

pensionsmidlerne. Så når 75 procent af pensionsopsparerne 

ikke har overvejet at flytte deres pension, 

så skyldes det snarere en grundlæggende tillid 

til deres pensionsordninger. Og ikke som artiklen 

antyder manglende evne eller viden. 

Ydermere bygger artiklen på en grundlæggende 

forkert præmis, når den alene gør økonomi og nøgletal 

til sammenligningsgrundlag for de forskellige 

typer pensionsordninger. Det gælder ikke mindst i 

forhold til arbejdsmarkedspensionerne. 

Det er nemlig vigtigt som lønmodtager at huske 

på, at de danske arbejdsmarkedspensioner ikke 

kun er rene opsparingsordninger. De indeholder 

som regel også en forsikring mod tab af erhvervsevne, 

en ægtefællepension og en udbetaling ved 

kritisk sygdom - alt efter hvad medlemsdemokratiet 

ønsker. Og fordi man er mange lønmodtagere om 

at dele risikoen, er prisen for disse ydelser normalt 

lavere, end hvad den enkelte vil kunne opnå i et 

’frit’ marked. 

Artiklen i Tænk Penge giver indtryk af, at vores 

pensionsopsparinger med et snuptag vil blive langt 

bedre, hvis blot vi kunne flytte rundt på vores pensioner 

efter forgodtbefindende. Men artiklens faktaboks 

udpeger faktisk - måske ufrivilligt - en af de 

store omkostninger ved et system uden bindinger: 

Nemlig at et skifte forudsætter, at det nye pensionsselskab 

overhovedet ønsker dig som kunde. Og det 

er ikke sikkert – eller risikerer at blive meget dyrt, 

hvis du skiller dig lidt ud. 

For mens man i en kollektiv og obligatorisk pensionsordning 

er mange til at dele risikoen ved alder 

og sygdom, står man helt alene på et frit marked. 

På det private pensionsmarked bliver man vurderet 

som enkeltperson med alle sine menneskelige særheder 

og skavanker, når man vil tegne en pension, 

mens man i de kollektive arbejdsmarkedspensioner 

typisk er sikker på at komme ind og samtidig er sikker 

på at få pensionen billigt, fordi man er mange 

om at dele risikoen. 

Artiklen i Tænk slutter med en bemærkning om, 

at pensionsselskaberne fra næste år skal oplyse de 

årlige omkostninger, og at det giver grundlag for at 

sammenligne selskabernes evne til at investere og 

forvalte vores pensionsmidler. 

Jeg er ikke tvivl om, at det vil lægge et øget pres 

på at holde omkostningerne nede. Men man må 

ikke tro, at sidste års afkast og administrationsomkostninger 

og enkelte andre nøgletal danner et kvalificeret 

grundlag for at flytte en pensionsopsparing, 

der skal forrentes i endnu 10, 20 eller 30 år. n 

føDeVaResPekULaTioN 

Sultens 

spekulanter 

Investering i fødevarer 

får priserne på mad til 

at stige. Men din bank 

fortæller ikke, at dine 

investeringer kan gøre 

sultproblemer i verdens 

fattigste lande værre 

Tema side 21-31 → 


Af erik Valeur · Foto: Villads engel 

ganske almindelige danskere er – 

hvad enten de ved det eller ej – med 

i spekulation i fødevarer for millioner 

af kroner. Det sker gennem de 

danske banker, som rådgiver deres 

kunder om køb af værdipapirer. 

Fødevarespekulationerne er med til at tvinge 

de globale fødevarepriser i vejret, og netop de 

stigende priser på råvarer er medårsag til, at 

millioner af mennesker i øjeblikket er skubbet 

ud i ekstrem fattigdom og havner under 

sultegrænsen. Det viser en analyse, som den 

uafhængige researchorganisation DanWatch 

har foretaget i samarbejde med Tænk Penge. 

Ifølge både FN og Verdensbanken er spekulationen 

med til at øge prisstigningerne på 

helt basale fødevarer. Alene det seneste år er 

priserne på fødevarer på verdensmarkedet, 

ifølge Verdensbanken, steget med 33 procent. 

Fra juli 2010 til juli 2011 er priserne på nogle af 

de væsentligste fødevarer steget endnu voldsommere 

– hvede med 55 procent og majs med 

84 procent. 

”Spekulation skaber ustabilitet og er med til 

at forøge prisudsvingene på verdensmarkedet,” 

fastslår Henning Otte Hansen, seniorrådgiver 

ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns 

Universitet. 

Under den seneste fødevarekrise i 2008 

nåede priserne på sådanne basale fødevarer et 

uset højt niveau. Det samme gjorde omfanget af 

spekulation i fødevarepriser. Efter krisen faldt 

fødevarepriserne drastisk, men er nu i 2011 igen 

steget til niveauet fra 2008. Dengang blev 100 

millioner mennesker skubbet ud i ekstrem fattigdom 

og sult, i dag er 44 millioner mennesker 

indtil videre ramt af prisstigningerne. Stiger 

fødevarepriserne med yderligere 10 procent, 

vurderer Verdensbanken, at antallet af sultende 

vil stige med i hvert fald 10 millioner mennesker. 

Hvis bare prisen stiger … 

Danske banker bidrager aktivt til fødevarespekulationen 

ved at tilbyde deres kunder at 

investere i værdipapirer, der baserer sig på fødevarepriser 

– såkaldte strukturerede obligationer 

og i enkelte tilfælde futures. 

Sådanne investeringer handler ikke om at 

købe og opbevare tonsvis af for eksempel hvede 

og majs. I stedet handles der blot på papiret 

fødevarespekulation for millioner 

De tre største bankers aktuelle udbud af strukturerede obligationer på det danske marked 

Bank Produkt fødevarer * ) investerede beløb 

Nordea MF Råvarer 2013 Sojabønner, sukker 585 mio. kr. 

Nordea MF Bløde råvarer 2013 Hvede, majs, sojabønner, 

sukker, kaffe og kakao 

430 mio. kr. 

Jyske bank JB Råstoffer 2013 Sojabønner 68,8 mio. kr. 

danske bank Råvarer 2013 Offensiv Hvede, soja, majs, korn 137,6 mio. kr. 

danske bank Råvarer 2013 Basal Hvede, soja, majs, korn 72,4 mio. kr. 

danske bank Kommunekredit Råvarer 2011 Kansashvede, sojabønner Udløbet den 11. 

juli 2011 

*) Andre råvarer end fødevarer indgår ofte også i disse strukturerede obligationer, for eksempel olie, kobber, mv. 

Kilde: Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Nationalbanken 

med såkaldte derivater, for eksempel fungerer 

futures således, at man køber i dag, men 

levering og afregning sker først om et halv år. 

Når det halve år er gået, afregnes blot forskellen 

mellem prisen i dag og prisen til den tid. Jo 

mere fødevarer er steget i pris, jo større gevinst. 

I debatten om årsagerne til de stigende 

fødevarepriser ser nogle spekulanter blot 

fødevare-futures som finansielle væddemål om 

fremtiden, hvilket ikke burde påvirke prisen, 

fordi denne i sidste ende bestemmes af udbud 

og efterspørgsel – ligesom væddemål om en 

fodboldkamp på tilskuerrækkerne ikke påvirker 

kampens resultat. De fleste eksperter er dog af 

en anden mening, for på det finansielle marked 

kan man netop sige, at kampens spillere selv 

deltager i væddemålene. 

Eksperterne er enige om, at investeringerne 

faktisk har en effekt på prisdannelsen – spekulanternes 

’fremtidspris’ påvirker rent faktisk 

markedsprisen på råvarer. Hvis for eksempel 

fremtidsprisen på hvede er høj, vil landmanden 

aldrig sælge til en markedspris, som er lav, og 

desuden kan future-prisen – altså ’papirpriserne’ 

– påvirke, hvilke afgrøder landmanden 

vælger at dyrke. Hvis future-prisen på hvede er 

høj, vil mange landmænd så hvede. Resultatet 

kan igen blive prissvingninger, hvor udbud 

og efterspørgsel ikke spiller samme rolle som 

normalt. 

Uklar og uetisk handel 

I Danmark er 1,3 milliarder kroner investeret i 

strukturerede obligationer, som blandt andet 

baserer sig på fødevarepriser. 

Den type obligationer er en relativt ny opfindelse 

i Danmark. Jyske Bank introducerede for 

eksempel “Guldkorn” i 2006 – en struktureret 

obligation, der er afledt af fødevarepriserne 

for hvede, majs og sojabønner samt guld – og 

samme år udbød Nordea for første gang en 

struktureret obligation, som baserede sig på 

fødevarepriser for blandt andet hvede. 

Det er almindelige borgere – altså private 

husholdninger og lønmodtagere – der står for 

størsteparten af beløbet, nemlig 70 procent, 

svarende til omkring en milliard kroner. 

Danskerne får tilbudt værdipapirerne gennem 

bankerne, enten som særligt tilsendte 

investeringstilbud, eller fordi de har overladt 

formueplejen til banken. I mange tilfælde er 

det ikke gennemskueligt for almindelige mennesker, 

at der rent faktisk indgår fødevarer i 

investeringerne. Det kan være, fordi det ikke 

nævnes specifikt, der tales måske blot om 

”råvarer”, eller fordi det ganske simpelt ikke 

oplyses. 

I de tre store bankers informationsmateriale 

om strukturerede obligationer, som potentielle 

investorer kan orientere sig i før en investering, 

nævnes problemer med udsving i fødevarepriserne 

ikke. Informationsmaterialerne opridser 

de traditionelle udbuds- og efterspørgselsfaktorer 

såsom fejlslagen høst eller øget efterspørgsel 

i vækstøkonomier som for eksempel Kina samt 

opridser bankens forventninger til, hvordan 

sådanne faktorer vil skabe prisstigninger i obligationens 

løbetid. Men at fødevarespekulation 

Stigende oliepriser, der giver 

øgede udgifter i landbruget 

Stigende efterspørgsel på vegetabilske 

afgrøder til bioenergi 

Tørke og globale klimaændringer, 

der forringer produktionen 

Det sender priserne i vejret 

En lang række forhold påvirker prisen på fødevarer 

om DanWatch 

DanWatch er et uafhængigt non-profit medie- 

og researchcenter, der udfører undersøgende 

journalistik om virksomheders påvirkning 

af mennesker og miljø på globalt plan. 

DanWatch belyser, om virksomheder lever op 

til deres samfundsansvar i forbindelse med 

investeringer, indkøb, handel og produktion 

i udlandet. 

DanWatch's undersøgelse om bankernes 

involvering i fødevarespekulation er støttet 

af Danidas oplysningsbevilling. 


Vigende kornlagre 

Klodens befolkningstilvækst 

med øget efterspørgsel 

også påvirker 

priserne, 

nævnes ikke, viser en 

gennemgang af de tre største 

bankers materiale til kunderne. 

Sekretariatsleder Laust Gregersen fra organisationen 

Concord Danmark, som arbejder med 

fattigdomsbekæmpelse, mener, at bankerne 

svigter kunderne. 

”Det er i mine øjne uetisk, at forbrugerne ikke 

tilbydes et reelt valg, der giver dem mulighed 

for at fravælge finansielle produkter, som kan 

påvirke priserne på mad. Det allerførste skridt 

må være at skabe gennemsigtighed, så det bliver 

muligt for forbrugerne at tage stilling.” 

Øget efterspørgsel på grund af stigninger 

i vækstøkonomier som Kina og Indien 

Jagten på nye, store afkast 

Den stigende interesse for spekulation i 

råvarer tog til i forbindelse med de omfattende 

dereguleringer af finansmarkederne, der fandt 

sted i løbet af 1990’erne og fortsatte op gennem 

00’erne. 

I den periode indledte investorerne en heftig 

jagt efter nye markeder – ikke mindst efter først 

it-boblens brist i 2001 og senere boligboblen i 

2007 – og flyttede blandt andet spekulationen 

over i fødevarer, guld, olie og andre varer, hvor 

det var muligt at opnå store afkast på ganske 

kort tid. 

Fødevarekrisen i 2008 var et eksempel på en 

såkaldt fødevare-boble, hvor fødevarepriserne 

på verdensmarkedet steg kraftigt, samtidig med 

at investeringerne i fødevarer steg med tilsvarende 

styrke. Spekulationen i fødevare priser 

underinvestering i verdens 

fødevareproduktion 

Fødevarespekulationen 

Nedgang i landbrugsarealet 

globalt set 

dollarens fald 

eksportrestriktioner 

Hamstring på grund af frygt 

for stigende priser 

var med til at forstærke de 

voldsomme prisstigninger, der så blev efterfulgt 

af voldsomme prisfald. 

Problemet er, at selv om priserne på et tidspunkt 

falder igen, skal der kun ganske kort tids 

prisstigninger af denne voldsomme karakter til 

for at ramme og ruinere mange millioner fattige 

familier i blandt andet Afrika. Disse familier 

bruger procentvis langt mere af deres i forvejen 

sparsomme indkomst på mad end familier i den 

rige del af verden, og de har stort set intet at stå 

imod med, når priserne eksploderer. 

Op til 2008-krisen steg fødevarepriserne med 

83 procent mellem januar 2005 og juni 2008, og 

majspriserne blev næsten tredoblet, mens ris 

steg med 170 procent. Hvedepriserne gik i vejret 

med 127 procent. 

Ifølge FN’s særlige rådgiver for retten til 

mad, Olivier de Schutter, fik de stigende priser 

dengang endnu flere spekulanter til at investere 

i fødevarer, som så fik fødevarepriserne til at 

stige yderligere – og så fremdeles. 

Olivier de Schutter mener, at de finansielle 

markeder ”har fået deres helt eget liv” de senere 

år. Han er bekymret for, at alene den voldsomme 

mængde af transaktioner, som foretages i 

spekulationsøjemed, skader de virkelige markeder 

– altså de fysiske, dér hvor hvede, majs og 

ris rent faktisk bliver købt og solgt. 

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra 

Fødevareøkonomisk Institut på Københavns 

www 


Universitet peger på de klare tegn på sammenhæng, 

man har set de senere år. For eksempel 

den markante stigning i antallet af udestående 

futures- og optionskontrakter på råvaremarkedet 

i 2006, der blev fulgt af næsten samtidige 

prisstigninger på flere råvaremarkeder, herunder 

kornmarkedet: 

”Denne næsten parallelle stigning er en klar 

indikation på, at spekulation har været med til 

at presse kornpriserne op, og at den dermed er 

en af årsagerne til fødevarekrisen. Priser kan 

stige, alene fordi alle forventer stigende priser.” 

n 

Se hele undersøgelsen på: danwatch.dk

Af Peter Bengtsen · grafik: Ole Munk 

Spekulation i prisen presser prisen op 

Forventningerne til den fremtidige pris på en fødevare kan påvirke 

fødevarens reelle pris. Spotmarkedet og derivatmarkedet hænger sammen 

sPoTMaRkeDeT 

Her handles med fysiske 

produkter som hvede, ris, 

guld, olie mm. Der købes 

og sælges til den dagsaktuelle 

pris. 

DeRiVaTMaRkeDeT 

Her handles med værdipapirer 

som futures, 

optioner mm. Der laves 

aftaler om fremtidige 

handler til på forhånd 

aftalte priser. 

Finansiel ordbog 

Kilder: Forbrugerrådet, Finansrådet. 

a: Jeg tror, at hvedeprisen 

er steget til 

180 om et år. 

Derivat: Et finansielt instrument eller en aftale, 

hvis værdi afhænger af prisudviklingen på et 

underliggende aktiv som f.eks. aktier, renter, 

valuta eller råvarer. Eksempler på derivater er 

optioner, forwards og futures (terminsforretninger), 

hvor man indgår aftale om retten eller 

pligten til at købe eller sælge et underliggende 

aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris. 

100 

Den aktuelle hvedepris 

på spotmarkedet er 100. 

180 250 200–180 

= 20 

B: Jeg tror, at hvedeprisen 

er steget til 

250 om et år. 

futures: En aftale om at køb eller salg af et 

værdipapir til en fastsat pris på et fastsat fremtidigt 

tidspunkt. Det underliggende aktiv kan 

være f.eks. aktier, renter, valuta eller råvarer. 

Dette er i modsætning til en spothandel, dvs. en 

strakshandel med det underliggende aktiv. 

250–200 

= 50 

På derivatmarkedet aftaler de to, at B 

betaler 200 for hvede til A om et år. 

A skal til gengæld betale B den aktuelle 

pris, som hvede har på spotmarkedet 

om et år. 

A løber en langt større risiko 

end B ved denne aftale. 

For B vil højst skulle af med 

de 200, som han har lovet 

A, mens A risikerer, at den 

aktuelle pris på hvede om et 

år ligger langt over de 180, 

der var udgangspunktet for 

hans forventede gevinst. 

Og kommer hvedeprisen op 

over de 200, som han får fra 

B, går regnestykket i minus 

for A. 

a B a B 

a 

option: Retten til at købe et aktiv, f.eks. aktie 

eller råvare, til en bestemt pris på eller inden en 

bestemt dato uanset pris. 

Efter et halvt år er hvedeprisen 

steget til 160. 

a: Ups, jeg må hellere 

sikre mig mod tab i 

tilfælde af, at prisen 

på hvede kommer op 

over 200. 

A kan gå til C og købe en 

hvedefuture til 160. Så er 

A sikret 200-160=40, når 

året er omme. 

A kan købe hvede i den virkelige 

verden (spotmarkedet) 

til 160. Når aftalen med B 

udløber, kan A sælge hveden 

til den aktuelle dagspris og 

give pengene til B. 

Dermed skaber A efterspørgsel 

på hvede, selv om han egentlig 

blot var en finansiel aktør. Den 

øgede efterspørgsel får prisen 

på hvede til at stige. Andre 

personer kan blive interesserede 

i at investere i hvede, fordi de 

kan se, at priserne stiger. 


160 

A har nu to 

muligheder 

spothandel: Her-og-nu-handel (strakshandel) 

med de forskellige aktiver, f.eks. valuta, obligationer 

og aktier. 

C 

eller 

hVeDe 

struktureret obligation: Typisk en obligation 

som ikke giver rente, men hvor afkastet i stedet 

afhænger af udviklingen i værdien af en tilknyttet 

option. Værdien af optionen afhænger af 

udviklingen i et underliggende aktiv som f.eks. 

aktier, renter, valuta eller råvarer. For nogle 

strukturerede obligationer skal det investerede 

beløb tilbagebetales (dog uden renter), mens 

der for andre strukturerede obligationer er 

risiko for at tabe det investerede beløb helt eller 

delvist. 

føDeVaResPekULaTioN

Af erik Valeur · Foto Villads engel 

Banker ser ingen sammenhæng 

De tre største banker følger debatten om fødevarespekulation og prisstigninger, 

men oplyser ikke deres kunder om problematikken 

Ingen af Danmarks tre største banker fortæller 

deres kunder om en sammenhæng mellem 

spekulation i fødevarer og fødevarepriser. Enten 

fordi man endnu ikke er sikker på en sammenhæng, 

eller fordi man ikke opfatter det som et 

problem på lang sigt. 

Ifølge Thomas H. Kjærgaard, der er Head of 

SRI og Corporate Governance i Danske Bank, 

mangler der stadig entydige konklusioner på 

området: 

”Forskningen på området stritter lidt i 

forskellige retninger. At man kan finde korrelationer 

er ikke ensbetydende med, at der er 

kausalitet. Og det handler om bevisførelse.” 

Fortæller Danske Bank sine kunder, når de 

investerer i strukturerede obligationer, baseret 

på fødevarer, om en mulig sammenhæng? 

”Nej. Dette forhold er, som sagt, endnu ikke 

entydigt påvist. Vi følger med i de undersøgelser, 

der løbende foretages på området, og er 

klar til at tage bestik, når der engang foreligger 

en entydig konklusion.” 

Skaber effektive markeder 

I Jyske Bank er man i høj grad opmærksom 

på debatten om en eventuel sammenhæng 

mellem nye markedsdeltageres spekulation og 

stigninger i råvarepriser, oplyser afdelingsdirektør 

Henning Mortensen, Strategi og Investering, 

Jyske Bank. 

”De investeringer, som Jyske Banks kunder 

på Jyske Banks anbefaling eller i fuldmagtsforhold 

foretager i råvarer, er som udgangspunkt 

langsigtede. Vi ser råvarer som en interessant 

aktivklasse for investorer på linje med eksempelvis 

aktier og obligationer, fordi man opnår 

en bedre spredning af risikoen i sin portefølje, 

og fordi man i perioder kan opnå gode afkast.” 

Vil det sige, at disse kunder ikke bliver gjort 

bekendt med, hvilke værdipapirer, der bliver 

investeret i – før investeringen er foretaget? 

”For så vidt angår de institutionelle kunder, 

vi investerer i råvarer for, gælder det, at vi er 

indeksinvestorer – og altså investerer i brede 

råvareindeks. Vores fuldmagtskunder har udstukket 

rammerne for, hvad vi må investere i, og 

når vi holder os inden for disse rammer, ønsker 

kunden ikke at blive gjort bekendt med, hvilke 

indeks vi investerer i forud for investeringen.” 

”Der findes en anden gruppe af spekulanter, 

som er mere kortsigtede, trendbaserede mekaniske 

investorer, som kortsigtet kan påvirke 

prisdannelsen, men denne tilgang benytter 

Jyske Bank ikke,” siger Henning Mortensen og 

fortsætter: 

”Set som en samlet gruppe er udviklingslandene 

jo nettoeksportører af råvarer, derfor er 

stigende priser overordnet positivt for gruppen. 

Derfor er det overordnet nok mere fordelingspolitik, 

der skaber problemer i nogle af disse 

lande. Spekulation har været en del af det fysiske 

råvaremarked i århundreder og har netop 

været set som en del af skabelsen af effektive 

markeder. Skulle man forbyde spekulation i 

råvarer via futures, skal man generelt forbyde 

al form for spekulation, idet prisudvikling altid 

kan have uheldige konsekvenser for nogle. Dette 

vil dog medføre mindre effektive markeder og 

dermed mindre effektiv prisdannelse.” 

Afventer ny analyse 

”Nordea støtter de internationale standarder 

om virksomhedernes samfundsansvar. Og vi 

er opmærksomme på den igangværende debat 

og den seneste FN-rapport ”Price Formation in 

Finansialized Commodity Markets” fra juni,” 

oplyser pressechef i Nordea, Claus Christensen. 

”Vi er i gang med at analysere området og 

forventer at være klar med en konklusion senere 

i år. I øvrigt lancerer vi ikke nye produkter, 

mens denne analyse pågår.” 

Fortæller Nordea sine kunder om en sammenhæng 

mellem fødevarespekulation og prisstigninger 

på fødevarer? 

”Vi har hidtil ikke givet nogen generel information 

om fødevarespekulation, men vi har 

oplyst om Nordeas forventninger til prisudviklingen 

på råvarer, herunder fødevarer.” n 

Sådan skriver bankerne 

Uddrag fra Nordeas brochure ”Mf Bløde 

Råvarer 2013” om forventningen til gevinster 

på investeringer ”med lav risiko i råvarer fra 

landbrug”: 

“I 2010 fortsatte de pæne prisstigninger fra 

2009 på råvaremarkederne oven på dramatiske 

fald i 2008. Prisstigningerne kan henføres 

til øget efterspørgsel fra især Indien og Kina, 

der er længere fremme i den økonomiske 

cyklus end de fleste vestlige lande, der kun er 

på vej ud af den økonomiske krise. Specielt 

for ’bløde råvarer’ såsom sukker, hvede, majs, 

sojabønner, kaffe, kakao og bomuld, har pludselige 

fald i udbuddet været medvirkende til 

at presse råvarepriserne i vejret i 2010. Disse 

udbudsfald skyldes, at adskillige råvareproducerende 

lande har været ofre for naturkatastrofer 

i form af markbrande, tørke eller 

oversvømmelser med fejlslagen høst til følge. 

Da råvarelagerne derfor er forholdsvis lave, vil 

yderligere fejlslagen høst med stor sandsynlighed 

presse priserne endnu højere.” 

Uddrag fra Danske Banks faktaark ”Danske 

Bank Råvarer 2013” om forventninger til 

udbud og efterspørgsel på fødevarer: 

”Den finansielle krise har medført, at investeringer 

i produktionskapacitet for en række 

råvarer har ligget underdrejet. Dermed er der 

pt. et betydeligt efterslæb, for så vidt angår 

udvidelse eller blot opretholdelse af udbuddet 

for en række råvarer. 

Kombinationen af øget efterspørgsel og et 

vigende udbud af råvarer i en række sektorer 

vil formentligt få lagrene til at falde fremadrettet 

og dermed bevirke, at markederne strammer 

til. Dette vil alt andet lige være understøttende 

for priserne. I denne situation vil fokus 

formentlig i nogen grad flytte fra holdbarheden 

af det globale opsving til specifikke 

faktorer af betydning for de enkelte råvarer. 

Dette kan betyde højere grad af divergens i 

prisudviklingen inden for råvare-segmentet.” 

når brød er for dyrt 

Lucy Mutedi, skrædder og mor til fem 

”Vi har ikke råd til brød længere. Kun de mindste af 

børnene får stadig hvedeboller. Det er bedre for deres 

maver end kasava (en slags rodfrugt, red.), som vi 

andre nu spiser til morgenmad,” siger 48-årige Lucy, 

mens hun sætter Michael på et år ned på jordgulvet og 

dirigerer ham væk fra køkkenets glohede brændeovn. 

Lucy er i gang med frokosten og lægger ekstra 

kulstykker på ildstedet. Hun laver posho, en slags 

majsmos. ”Alle priserne på mad stiger. Prisen på brød 

og ris er fordoblet på et år. Det er svært at få råd til 

husleje og til børnenes skolegang, når maden bliver 

dyrere og dyrere,” siger Lucy, der bor alene med fire af 

sine fem børn samt to børnebørn på en bakkeskråning 

i udkanten af Kampala. 

De fleste af døgnets timer bruger hun ved sin slidte 

symaskine. Hun er skrædder og reparerer tøj for familier 

i lokalområdet. 

”Jeg blev skilt for seks år siden, og min eks-mand 

bidrager ikke med noget til børnene. Vi er lige flyttet 

hertil for at spare penge på huslejen,” fortæller Lucy. 



→

Sewanga Goodman, gadesælger og familiefar 

I et rum på tre gange tre meter sidder Sewanga 

Goodman med sin kone Angelina og deres tre børn 

og spiser morgenmad. Dette rum udgør hele familiens 

hus og rummer parrets ejendele: seng, sofa og 

kommode. Køkkengrejet står uden for i gården, for 

der er ikke plads til madlavning indenfor. 

”Vi får chapati til morgenmad. Efter vi har spist, 

går Sheeba i skole, og min kone passer de to små, 

Joshua og nyfødte Sebeko. Jeg går ud på gaden og 

sælger brød. På en normal dag tjener jeg 10.000 

shilling (22 kroner, red.), når alle mine udgifter er 

trukket fra. Det rækker ikke langt, for det er dyrt nu 

at købe mad på markedet,” siger 28-årige Sewanga 

Goodman. 

Han arbejder i den ludfattige Kitintale-slum i det 

sydlige Kampala, Ugandas hovedstad, og lever af at 

sælge chapati, en slags fladbrød. 

”Chapati er normalt for mange at spise til morgenmad. 

For et år siden solgte jeg en chapati for 300 

shilling, nu tager jeg 500 shilling (1 krone, red.). Det 

er næsten dobbelt pris. Men jeg tjener ikke mere på 

det end før, for melet koster meget mere,” fortæller 

Sewanga Goodman. 


Bageriet Bread and Cake Shop, Dewinton Road, 

Kampala, Uganda 

Antallet af kunder i The Bread and Cake Shop er 

ikke mange i betragtning af mylderet af forbipasserende 

udenfor på den travle Dewinton Road i 

Kampalas centrum. Ekspedienten er faldet i staver 

bag det tavse kasseapparat. 

Butikschef Ouma Gerald fortæller frustreret om 

forretningen: ”Vi har meget færre kunder end sidste 

år. De fattigste har ikke længere råd til at købe hos 

os, de køber kasava og lignende fattigmandskost på 

markedet i stedet for,” siger 30-årige Ouma Gerald. 

”For et år siden tjente vi ca. 2,2 millioner shilling 

om dagen. Nu tjener vi 1,5 millioner. Jeg har ikke 

været nødt til at fyre endnu, men det kan komme,” 

siger Ouma Gerald, der har fire medarbejdere til at 

hjælpe med brødsalget i butikken. 

The Bread and Cake Shop beskæftiger også 15 

ansatte på virksomhedens brødfabrik i et af byens 

industrikvarterer. Direktør Amin Gilani fortæller: 

”100 procent af hveden til vores brød er importeret, 

og hvedeprisen er steget meget de seneste år, så 

vi har været nødt til at hæve prisen på brød fra 1.200 

til 1.900 shilling.” 


Af Peter Bengtsen · Foto: Villads engel 

”Det var morgenmaden, vi afskaffede først” 

I Uganda har familierne ikke 

længere råd til at købe brød. 

Spekulation og tørke kan 

presse priserne på mad endnu 

højere op 

Brød er en udbredt spise i Uganda, 

især til morgenmad. På hovedstadens 

travle gader sælger flere 

hundrede gadesælgere chapati, 

en slags fladbrød, til sultne på vej 

til eller fra arbejde. Bagerier og butikker med 

forskellig slags brød fylder også godt op i butikslandskabet 

i det fattige afrikanske land med 

33 millioner mennesker. 

Men brød er blevet for dyrt for den fattigste 

del af befolkningen, og mange har erstattet den 

daglige bid brød med kasava, en rodfrugt, der 

betragtes som fattigmandskost. 

”Vi er hårdt ramt på madpriserne lige nu 

over hele landet. Priserne på hvede, majs og 

ris er steget meget de seneste år,” siger Charles 

Odongtho, journalist og samfundskommentator 

ved Uganda Radio Network. 

Uganda importerer hvert år for knap en milliard 

kroner fødevarer for at brødføde befolkningen. 

Ifølge kommissionær i Landbrugsministeriet, 

Okaasai Opolot, må Uganda købe mere 

end 90 procent af hveden til landets forbrug 

i udlandet. Sidste år blev det til 370.000 tons 

hvede. 

På verdensmarkedet er prisen på hvede steget 

med mere end 50 procent siden juli 2010, og i 

bagerierne og blandt gadesælgerne i hovedstaden 

Kampala er prisen på brød steget endnu 

mere. Et halvt kilo hvedebrød, som for to år 

siden kostede 1.200 shilling, er steget til 1.900 

shilling. 

”Vi har ikke fået mere end ét måltid om dagen 

i mange måneder,” siger Laptu, der sælger 

tomater. Derfor var han med til at protestere 

mod de høje priser på mad under forårets 

store demonstrationer i kampala. 

Men lønningerne er ikke steget i samme takt, 

og købekraften er forringet. 27-årige Laptu er tomatsælger. 

Han bor i et hus med kun et værelse 

i Kampalas største slumkvarter sammen med 

sin kone Florence og deres tre børn, som han 

forsørger med en timeløn på halvanden krone. 

”Vi har ikke fået mere end ét måltid om dagen 

i mange måneder. Da priserne begyndte at 

stige, var det morgenmaden, vi afskaffede først. 

Det er længe siden, vi har haft råd til brød,” 

siger Laptu. 

Valg mellem husleje og mad 

De stigende fødevarepriser rammer udviklingslandene 

dobbelt. Dels fordi familiernes købekraft 

er begrænset, dels fordi familierne bruger 

en større del af deres indkomst på mad, helt op 

til 80 procent mod cirka 10 procent herhjemme. 

”Når madpriserne stiger så drastisk, som vi 

ser det i Uganda og andre lande i det østlige 

Afrika, bliver familierne ramt ekstremt hårdt på 

pengepungen,” siger programkoordinator Rolf 

Hernø fra Care Danmark. 

Husleje og gebyrer for børns skolegang er to 

andre store udgifter i Uganda, som det er vanskeligt 

at spare på, men nogle prøver. 

30-årige Mary Kainza bor i Bungokho, en 

landsby i det østlige Uganda. Hun gemmer sig, 

når udlejeren kommer efter husleje, for ”så 

behøver mine to børn ikke gå sultne i seng,” 

som hun siger. 

Mary Kainza tjener to kroner for fire timers 

arbejde som daglejer på de omkringliggende 

majsmarker. Så længe udlejeren ikke finder 

hende, bruger hun alle pengene på rodfrugten 

kasava, som begge dagens måltider består af, 

og på sæbe til vask. 

Sulten rykker tæt på 

Endnu har tørken på Afrikas Horn ikke ramt de 

marker, Mary Kainza arbejder på, men kun 50 

kilometer længere mod nordøst har katastrofen 

sat sine spor i Bulambuli-distriktet. Her fik den 

ekstreme tørke sine første ofre, da Solombi 

Damascus og Abdullah Wanyera døde af sult i 

juli. Tusinder er ramt af akut fødevaremangel i 

området, hvor der er udtørrede majsmarker, så 

langt øjet rækker. 

”Normalt får vi masser af regn i april og maj, 

men vi har intet fået. Planterne bærer ingen 

majskolber. Vi kan se frem til et år uden mad. 

Næste høst er til august næste år, og bønderne 

har ingenting at leve af før da,” siger den lokale 

viceborgmester Paul Michael Kimamati. 

Ifølge FN står 1,2 millioner mennesker i det 

nordøstlige Uganda allerede nu med sulten for 

I foråret gik folk på gaden i Ugandas hovedstad for at protestere over de høje fødevarepriser, 

og i august strejkede lærerne, fordi deres lønninger ikke stiger i samme takt som 

priserne i landet. Også i andre dele af Østafrika reagerer befolkningerne med demonstrationer. 

Foto: geofrey Sseruyange 

døren. Ugandas Ministerium for Katastrofeberedskab 

har netop vurderet, at halvdelen 

af landet vil være ramt af fødevaremangel et 

godt stykke ind i 2012. 

”Tørken vil uden tvivl presse madpriserne 

yderligere i vejret over hele landet,” siger 

George Bogere fra den lokale researchorganisation 

Acode. 

Demonstrerer mod stigende priser 

For den spinkle tomatsælger Laptu blev 

de stigende madpriser for meget. Derfor 

deltog han i de omfattende demonstrationer 

i Uganda i foråret, de var en reaktion mod 

stigende priser på mad og brændstof. 

”Jeg ville reagere, vise min utilfredshed. 

Det hele er blevet for meget. Regeringen 

skal vide, at min familie ikke kan klare det 

længere,” siger Laptu med en harme, som 

han ikke prøver at skjule. 

Demonstrationerne spredte sig fra 

hovedstaden til byer over hele landet, hvor 

tusinder var på gaderne i april og maj 2011. 

Indtil videre har protesterne intet resultat 

givet, siger Laptu: 

”Vi har kun oplevet, at priserne fortsætter 

med at stige. Men jeg vil demonstrere igen, 

hvis det skal være. Nogen må gøre noget.” n 


høje kornpriser gør ondt 

Disse 39 lavindkomstlande i Afrika er 

afhængige af import af fødevarer for at 

brødføde deres befolkning. 


UGaNDa 

-

Af Marianne Troelsen Skou · Illustration: Ribergård & Munk 

Småpenge bliver til plastikkort 

Slip for pinkode og håndører. I fremtiden bliver det muligt at opbevare dine småpenge på 

et såkaldt kontaktløst kort, der blot skal holdes op foran en kortlæser, når du handler 

k 

øb en flaske vand, en pose lakridser 

eller en avis uden at rode forgæves 

rundt i lommerne efter småpenge. Om 

lidt over et år vil du kunne betale med 

et såkaldt kontaktløst kort, der blot 

skal holdes op til en kortlæser i butikken, som 

lyser grønt, når betalingen er gennemført. Uden 

kode bliver transaktionerne cirka tre sekunder 

hurtigere, hvilket får køen i supermarkedet eller 

hos bageren til at glide i et raskere tempo. 

Samfundsmæssigt er der også fordele ved de 

kontaktløse kort. 

”Vi vil gerne af med kontanterne i samfundet, 

fordi det er enormt omkostningstungt at 

håndtere kontanterne. Og personligt synes jeg 

ikke, at kontanter er særlig brugervenlige. De 

er besværlige at få fat i, og vi har dem aldrig på 

os,” siger Mette Grimm Munck, senior manager 

hos Emerging Payments i Nets Denmark, det 

tidligere PBS. 

Mette Grimm Munck arbejder for øjeblikket 

på at gøre det muligt at håndtere de kontaktløse 

betalingskort i Danmark. 

”Det er primært de såkaldte MasterCard Pay- 

Pass og Visa PayWave, som er ved at blive rullet 

ud rundt omkring i verden. Vi sørger for, at der 

er de systemer, der skal til, for at bankerne kan 

udstede kortene, og butikkerne kan tage imod 

dem,” forklarer Mette Grimm Munck. 

32 lande bruger kortet 

Allerede nu er der udstedt over 100 millioner 

kort i 37 lande, og blandt andet i Polen og England 

har både butikker og banker stor fokus på 

at kunne håndtere kontaktløse kort. Og Mette 

Grimm Munck forventer, at de kontaktløse kort 

tager et kæmpe spring ved OL i London næste 

år. Også i Frankrig er mange ældre mennesker 

glade for de kontaktløse kort, fordi de ikke skal 

huske pinkoder. 

”Mange ældre bliver stressede af at skulle huske 

pinkoder, i stedet hæver de kontanter og udsætter 

dermed sig selv for en risiko,” siger Mette 

Grimm Munck, der også fortæller, at teknologien 

henvender sig til den yngre målgruppe, 

fordi den kan overføres til mobiltelefoner, der 

har NFC-teknologi (Near Field Communication) 

som f.eks. Googles Nexus S telefon, der allerede 

findes på markedet. 

”Det kontaktløse kort kommer til at ligge 

på en chip i telefonen. Det kan f.eks. være nye 

generationer af simkortet eller et avanceret SDkort 

(hukommelseskort). Og det skal virke, selv 

om mobilen er slukket, så man ikke er afhængig 

af, om mobiltelefonen er opladet. Pengene bliver 

hævet med det samme på kortet og går ikke 

via telefonregningen,” fortæller Mette Grimm 

Munck. 

Loft over misbrug 

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun ved 

betaling med mindre beløb, der ikke skal 

indtastes pinkode. Det bliver for eksempel ved 

under 20 euro, eller hvad der svarer til cirka 150 

danske kroner, men beløbsgrænsen er endnu 

ikke fastlagt. Ved beløb over 150 kroner og hver 

tiende gang, der bliver hævet et beløb på under 

150 kroner, vil betalingsterminalen kræve en 

pinkode. 

”Hvis du taber dit kontaktløse kort, kan der 

maksimalt hæves, hvad der svarer til 20 euro. 

Det svarer til at have din pung på dig,” siger 

Mette Grimm Munck og tilføjer: ”Der findes 12 

millioner kort i England, og foreløbig er der officielt 

kun tre sager med misbrug.” 

Men ingen forbrugere behøver at miste 

penge, hvis de taber deres kontaktløse kort 

eller mobiltelefon. Marianne Mosbæk, der er 

kontorchef i Finansrådet, oplyser nemlig, at 

kontaktløse kort kommer ind under gældende 

lovgivning som også omfatter Dankortet. Det 

betyder, at forbrugeren ikke kommer til 

at hæfte ved misbrug, når der ikke er 

brugt pinkode. Forbrugeren kan 

gå til kortudsteder, f.eks. 

banken, og få pengene 

tilbage. Det kræver 

selvfølgelig, at 

forbrugeren straks 

underretter banken 

om, at kortet er blevet 

væk og i øvrigt ikke selv 

har handlet svigagtigt. 

”Hvis der derimod er brugt 

pinkode ved misbrug, kan banken 

kræve en selvrisiko på 1.100 

kroner og i særlige tilfælde 8.000 kr. 

hvis forbrugeren har handlet uforsvarligt,” 

siger Marianne Mosbæk. 

Ingen kontaktløse Dankort 

Helt konkret vil forbrugeren i fremtiden kunne 

vælge at få udstedt et separat kontaktløst kort 

eller få et kontaktløst kort som supplementskort 

til sit eksisterende kort, f.eks. et MasterCard. 

Forbrugeren kan også vælge at bestille et helt 

nyt MasterCard eller Visa Electron med teknologien 

indbygget i kortet. Det er op til bankerne, 

hvordan kortene skal udstedes. 

”Butikkerne skal have nye betalingsterminaler, 

men kortene kan også bruges med chip, 

magnetstribe og pinkode. Så kommer du ud i en 

butik, hvor de ikke har en kontaktløs terminal, 

kan du bare bruge chip eller magnetstribe, som 

vi kender det i dag,” fortæller Mette Grimm 

Munck. 

Du skal have et MasterCard eller Visa 

Electron, hvis du vil slippe for småpengene i 

lommen, for der er endnu ikke taget stilling til, 

om Dankortet bliver kontaktløst. 

”Da teknologien allerede er langt fremme 

hos kortselskaberne Visa og MasterCard, vil det 

være logisk at bruge korttyper og teknologier 

herfra. Det udelukker dog ikke, at Dankortet 

kan blive kontaktløst, men det er alt for tidligt 

at sige noget om på nuværende tidspunkt,” 

siger Mette Grimm Munck. 

Det undrer økonom Troels Holmberg i Forbrugerrådet: 

”Bankerne har forpligtet sig til ikke at lade 

Dankortet sakke bagud. Det er vigtigt, at Dankortet 

følger trit med de andre kort, fordi det 

er gratis for forbrugeren og billigt at håndtere 

for butikkerne. Det sikrer, at du kan betale med 

kort overalt og undgå, at priserne presses op i 

butikkerne på grund af dyre kortbetalinger.” 

Præcis hvad de nye kontaktløse kort kommer 

til at koste forbrugerne er endnu uvist. De ting 

er ifølge Peter Rørsgaard, underdirektør i Danske 

Bank, endnu ikke på plads. n 

’’ Personligt synes jeg 

ikke, at kontanter er 

særlig brugervenlige. 

de er besværlige at 

få fat i, og vi har dem 

aldrig på os. 

Mette grimm Munck, nets Danmark 

Forventningerne 

er, at de første 

danske banker er 

klar til at udstede 

de kontaktløse kort 

på den anden side af 2012. 

BeTaLiNGskoRT 


Kan I hjælpe mig… 

Har du et spørgsmål om penge, så send 

en mail til redaktionen og få svar på, 

hvad banker, realkredit institutioner og 

pensionsselskaber må over for deres kunder 

er vores obligationer sikre? 

Min mand og jeg har en del skibsobligationer, 

som udgør vores pensionsopsparing. Mit 

spørgsmål til jer er: Hvis USA ikke får forhøjet 

sit gældsloft, ender det ud i en finanskrise, som 

har betydning for hele verden. Kan det have 

indvirkning på vores obligationer? Er det bedre 

at sælge og have pengene stående i banken? 

Der er cirka to år, til vi går på pension. 

Kirsten Sørensen, København 

Kære Kirsten 

Historisk set har danske stats-, realkredit- og 

skibsobligationer været meget sikre. Så sikre, 

at Finanstilsynet har stemplet dem med det 

grønne risikomærke, som betyder, at risikoen 

for at miste pengene ”må betragtes som meget 

lille, hvis investeringen holdes til udløb”. Det 

afgørende er derfor, om I har tænkt jer at holde 

obligationerne til udløb. Eller om I får brug for 

pengene inden udløb. Indtil obligationerne udløber, 

kan kursen svinge op og ned som følge af 

finanskrise og den økonomiske udvikling i det 

hele taget. Der er dog ingen, der kan spå, om 

kursen i dag er bedre end kursen i morgen. Hvis 

I holder obligationerne til udløb, vil de typisk 

blive udbetalt til kurs 100. 

Troels Hauer Holmberg 

Træg overførsel fra 

Amagerbanken 

Da Amagerbanken krakkede, tog jeg øjeblikkelig 

initiativ til at flytte mine penge og 

investeringer til Arbejdernes Landsbank. Det 

varede over tre måneder, før mit firma og min 

private lønkonto blev overført, men dags dato 

mangler jeg stadig overførsel af min kapital- og 

ratepension. Det betyder jo, at jeg ikke kan tage 

et ordentligt møde med min nye bankrådgiver 

angående investeringer af frie midler. 

Ingen har kunnet forklare mig, hvorfor det 

skal tage så lang tid, og jeg ved, at min nye 

bank rykker jævnligt. Er det virkelig lovligt, og 

skal jeg bare affinde mig med det? 

Hanne Leth, København 

Kære Hanne 

Det virker umiddelbart uforståeligt og under al 

kritik, at det skulle tage så lang tid at overføre 

dit engagement. Der er ikke nogen lov for, 

præcis hvor hurtigt det skal gå, men hvis du 

mener, at den langsommelige behandling har 

påført dig et økonomisk tab, kan du klage til 

Pengeinstitutankenævnet. 


Farlige rejselande 

Hvis I laver opsamling på det faktuelle indhold i 

artiklen om rejseforsikring, herunder afbestillingsforsikring, 

synes jeg, at der skal medtages 

det forhold, at rejsen kan blive aflyst på basis 

af en udenrigsministeriel anbefaling om ikke at 

tage til det pågældende land. I disse tider kan 

man jo godt have bestilt en rejse i august 2010, 

hvor alt synes fred og ingen fare, men i april 

2011 ser situationen helt anderledes ud, in casu 

i Syrien. Det samme forhold kunne gøre sig gældende 

i mange andre (nordafrikanske) lande. 

Det bør i hvert fald tjekkes, om ens forsikring 

dækker denne situation. Vores gjorde ikke. 

Finn Lindhardt, Viborg 

Kære Finn 

Jeg er glad for, at du tager problemstillingen 

op. I vores undersøgelse har vi også vurderet 

de forskellige selskabers tilbud af hhv. redning, 

terror og evakuering mv., herunder også de 

selskaber, der tilbyder afbestillingsforsikringer. 

Det er korrekt, at der kan opstå problemer mht. 

rejser, der må aflyses på grund af en anbefaling 

fra Udenrigsministeriet - særligt fordi der er 

afbestillingsforsikringer og rejseforsikringer, 

der ikke dækker i disse tilfælde. Derfor er det 

vigtigt, at man læser sine betingelser grundigt 

igennem. 

De fleste afbestillingsforsikringer, der købes 

i tilknytning til en indboforsikring, dækker i 

tilfælde af overhængende fare for krig, terror 

med videre, samt hvis Udenrigsministeriet eller 

en lignende institution fraråder rejse til disse 

lande. 

BReVkasse 

Troels Hauer Holmberg, 

økonom i Forbrugerrådet, 

og Mads Mølgaard bräuner, 

jurist i Forbrugerrådet, har 

svaret på denne måneds 

spørgsmål. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at redigere og forkorte 

indlæg. Send dit spørgsmål til 

penge@fbr.dk 

Blandt de produkter, vi undersøgte i Tænk 

Penge nr. 10, dækker følgende selskaber via 

deres forsikring eller ved tilvalg af afbestilling 

inden rejsen og evakuering i de nævnte 

situationer: Tryg, Codan og IF ved afbestilling 

inden rejsen og evakuering samt IF, Travellink, 

Nordea og Sydbank i evakueringssituationen. 

Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvis man rejser 

med et dansk rejsebureau, skal rejsebureauet få 

arrangeret hjemtransport så hurtigt og betryggende 

som muligt uden yderligere omkostninger 

for den rejsende. 

Mads Mølgaard Braüner 

Skal banken dække mine tab? 

Jeg har netbank gennem Nordea. I morges, 

da jeg ville sælge aktier, fik jeg besked om, at 

netbank var gået ned. Det tog mig halvanden 

time at komme igennem til dem på telefonen, 

og de kunne heller ikke gøre noget før senere, 

da nettet var oppe at køre igen. Jeg forudser, at 

jeg kommer til at lide et økonomisk tab grundet 

deres tekniske problemer. 

Jeg føler, at jeg er gidsel, og det er bankens 

ansvar at holde mig skadesløs. 

Men jeg har ikke læst mine alenlange betingelser 

igennem, i den tro at jeg ikke får noget ud 

af det alligevel. 

Kim Hansen, Odense 

Kære Kim 

Jeg kan ikke give dig en håndfast vurdering 

af, om din bank er erstatningsansvarlig på 

baggrund af, hvad du har oplyst. En sådan afgørelse 

kan du få, hvis du klager til Pengeinstitutankenævnet 

og beskriver omstændighederne 

grundigt. Min umiddelbare vurdering er dog, 

at der skal mere til end et nedbrud i netbanken 

og en lang telefonkø, før banken bliver 

ansvarlig for aktiekursudviklingen. Ellers ville 

der formentlig ikke være nogle, der turde drive 

netbank i Danmark. Jeg forstår dog din frustration 

over ikke at kunne sælge på det tidspunkt, 

du ønskede. 



Foto: Scanpix 

kom i gang 

I 

dag har jeg mange penge – rigtig mange. Det er behageligt at kunne 

gøre nøjagtigt, som det passer mig. 

Men da jeg blev udlært i en forretning som 21-årig, var jeg fattig 

som en kirkerotte. Det var en ufattelig spændende tid, hvor hver 

en krone skulle vendes og drejes for at få økonomien til at hænge 

sammen. Jeg ville gerne videre med mit liv og videre end at være menig 

ekspedient, så derfor valgte jeg at spare op. 

Jeg fik udbetalt 1.830 kroner om måneden og besluttede, at 50 procent 

skulle sættes ind på en bankbog. Dengang var der banker, der præmierede 

unge for at spare op. Hvis jeg hver måned indsatte et beløb på min 

konto og viste banken, at jeg havde styr på økonomien, kunne jeg efter tre 

år låne det tredobbelte af det, jeg havde opsparet. På den måde kunne jeg 

fremskaffe penge til udbetaling til et lille hus og stifte familie. 

Der var ikke meget at rutte med i de tre år. 350 kroner til husleje, 200 kroner 

til mad og 400 kroner til alt andet som tøj, sko, afdrag på en gammel 

bil og lidt til benzin. Et tarveligt liv vil mange måske sige, men ikke for mig. 

Jeg arbejdede meget af tiden og tjente en ekstra skilling, så der også var 

lidt til fornøjelser med vennerne. Efter tre år var der cirka 35.000 kroner 

’’ 

kLUMMe 

efter tre år 

kunne jeg låne 

det tredobbelte 

af det, jeg havde 

opsparet. 

Lars Larsen er dygtig til at spare op. Det er den egenskab, der gjorde ham i stand til at starte Jysk 

Sengetøjslager, som i dag er en international koncern med butikker i 35 lande 

på kontoen, og jeg kunne låne cirka 100.000 kroner i banken. Så var jeg i 

gang og kunne købe hus og bygge om og fik efterhånden en pæn friværdi 

i huset, som jeg senere kunne gå i banken med og låne til at starte Jysk 

Sengetøjslager. 

Jeg tror desværre, der i dag er for få unge, der bruger min model, men 

jeg er sikker på, at alle kan lave en lignende aftale med banken i dag. 

Så kom nu i gang med at vise jeres vilje til at spare op; det kræver 

bankerne, før de vil låne jer penge til en opstart af jeres karriere, så vi om 

en generation har tusinder af nye JYSKe erhvervseventyr. 

Og nej – det var ikke tre kedelige år. Tværtimod husker jeg dem som 

nogle af mine bedste år med store og små udfordringer hver dag. n 

Lars Larsen åbnede sin første butik i 1979. I dag er JYSK en international 

koncern med cirka 1.800 butikker i 35 lande og 16.000 medarbejdere. Han 

ejer koncernen, der har en årlig omsætning på cirka 17,5 milliarder kroner. 

Lars Larsen er 63 år.


Siden sidst 

Danskerne kender stadig ikke forskel på det blå 

og det gule sundhedskort på trods af, at ændringerne 

blev indført for tre år siden 

Penge 

Magasin fra Forbrugerrådet · Juni 2011 nr. 10 kr. 50,00 SÅ FÅR DU BEDRE RÅD 

Betalingskort til børn 

Små børn er også forbrugere, 

mener bankerne 

Pension i benlås 

Arbejdsmarkedspensioner 

svære at skifte 

36 | Tænk Penge | 11-2011 

Vi tester 

tryghed på 

rejsen 

DEN BILLIGE 

LIGE SÅ GOD 

Læg ikke lånet om 

Konvertering af realkreditlån 

kan sjældent sjældent betale sig 

10-2011 | TÆNK PENGE | 1 

112296_Penge-1011.indd 1 16/06/11 11:27:30 

Som Tænk beskrev 

i sidste nummer, 

skal man 

holde tungen lige 

i munden, når det 

gælder reglerne 

for det gule og det 

blå sundhedskort. 

Ifølge Forsikringsoplysningen 

hos Forsikring & 

Pension har danskerne stadig ikke fået bedre 

styr på deres rettigheder, når de tager på ferie. 

Mange bliver for eksempel overraskede over, at 

det gule sundhedskort ikke dækker i et europæisk 

land som Kroatien. Også i Egypten og Tyrkiet 

tror mange turister, at de er forsikrede. 

”Problemet er stadig så stort, at nogle kommer 

i klemme rundt omkring,” siger konsulent 

hos Forsikringsoplysningen, Riccardo Krogh 

Pescatori, og fortæller om et ungt par, hvis 

manglende rejseforsikring kom til at koste dem 

mange penge: 

”Kvinden var gravid i ottende måned, og hun 

blev indlagt på et tyrkisk hospital, hvor hun 

fødte før tid. I Tyrkiet er man ikke dækket af 

det gule sundhedskort, men det vidste parret 

ikke, og de havde ingen ekstra rejseforsikring. 

Fødslen kom til at koste dem lidt over 200.000 

kroner.” 

Behov for mere oplysning 

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor 

mange der tager fejl af kortene eller tror, de er 

forsvarligt dækkede. Men det er et problem, 

som Vibeke Topp Rasmussen, nordisk operationel 

leder hos Falck Travelcare, kan genkende. 

Hun mener, at der generelt er brug for mere oplysning 

om det blå sundhedskort, så danskerne 

kan finde ud af at bruge det korrekt. 

”Hvis man spørger helt almindelige danskere, 

kender de typisk ikke forskel på det blå og gule 

sundhedskort,” siger Vibeke Topp Rasmussen. 

”Man skal huske, at hjemtransporten ikke er 

med i det gule sundhedskort. Og at man med 

det blå sundhedskort får de samme rettigheder 

som en borger i dét land, man besøger,” 

forklarer hun. 

Hos Gouda Rejseforsikring modtager de 

dagligt opkald fra folk, der har spørgsmål om 

rettigheder i forbindelse med rejseforsikringer, 

men her kan man ellers ikke genkende forvirringen 

omkring de to kort. 

Skal man på ferie til et ikke så typisk turistmål, 

er det en god ide at undersøge, hvordan 

man er dækket, inden man tager af sted. Man 

kan enten ringe til sit forsikringsselskab eller 

tjekke, om man har den rigtige forsikring på 

hjemmesiden rejseforsikringsmaaler.dk. 

”Her svarer man på tre simple spørgsmål. På 

den måde finder man hurtigt ud af, hvilken forsikring 

man har behov for,” fortæller Riccardo 

Krogh Pescatori. n 

www 

Læs mere om sundhedskort på tænk.dk/ 

rejsetema/forsikring-og-sygdom 

id-nr. 42713

DiN BaNk foRTieR saNDheDeN - Ribergård & Munk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?