You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- mit uheld<br />
Martin er 21 år, da han<br />
kører galt. Han bliver<br />
lam fra navlen og ned.<br />
Han skal have hjælp<br />
til at tisse, han prøver<br />
at bo på plejehjem og<br />
han er bundet til en kørestol.<br />
Alligevel er han<br />
optimistisk og bevarer<br />
troen på et godt liv.<br />
Op til mit uheld boede jeg på lufthavnen i<br />
Roskilde, hvor jeg læste til pilot. Jeg var 21<br />
år og havde lige mødt en sød pige tre uger<br />
forinden, så jeg var nyforelsket og havde<br />
slet ikke lyst til at tage til Jylland. Men det<br />
skulle jeg. Min søster havde fødselsdag, så<br />
jeg måtte derover i weekenden. Om lørdagen<br />
havde jeg været nordpå og var på vej<br />
hjem på motorvejen fra Aalborg. Der havde<br />
været snestorm i løbet <strong>af</strong> ugen, men<br />
vejen så fin ud. Da min far ringer og siger,<br />
at jeg skal passe på, fordi der er glat, svarer<br />
jeg: ”Termometeret viser fire grader far, her<br />
er ikke glat”. 20 minutter efter kører jeg<br />
galt.<br />
Kidnapning<br />
Jeg husker ikke selv samtalen med min far.<br />
De sidste 30 minutter op til ulykken er væk,<br />
og det næste jeg husker, er da jeg vågner<br />
op på sygehuset en uge senere. Jeg drømmer,<br />
at jeg er blevet kidnappet. Sygeplejersken<br />
siger til mig, at jeg er på sygehuset,<br />
fordi jeg er kørt galt. Hun spørger, om jeg<br />
kan huske, min far har været der,<br />
Jeg forsøger straks at forklare hende, at det<br />
ikke er min far, men en <strong>af</strong> kidnapperne, der<br />
er kommet efter mig. Det er bare svært<br />
ikke at kunne tale, fordi man ligger med<br />
respiratorslanger ned i halsen. De giver<br />
NR. 2 . 2006 2. ÅRGANG<br />
LÆS OGSÅ: MORGENBUSSEN - SIDE 8 • JULEGAVERÆS - BAGSIDEN • HORN OF PLENTY - SIDE 11<br />
mig i stedet et stykke papir og en grøn<br />
tusch. Jeg har stadig papiret og det eneste<br />
man kan læse er Mor, Far & McDonald´s.<br />
Læs mere på side 7<br />
DAN TURÉLL<br />
UDDANNELSE<br />
OPLEV VERDEN<br />
VIRKELIGE VERDEN
2 • NR. 2 2006<br />
Redaktion:<br />
Ansvarshavende:<br />
Pia Glud Munksgaard<br />
Linda Kristiansen, forebyggelseskonsulent,<br />
Vestsjællands Amts Misbrugscenter.<br />
Redaktionschef:<br />
Flemming Licht<br />
SKRIBENTER:<br />
<br />
Sats og lay-out:<br />
www.burchardt.as<br />
Annoncer:<br />
Burchardt Reklamebureau,<br />
Møllevangen 12,<br />
4220 Korsør, 58 37 05 50<br />
Administration:<br />
Linda Kristiansen, forebyggelseskonsulent<br />
Vestsjællands Amts Misbrugscenter<br />
Michelle<br />
Christensen<br />
SLAGELSE<br />
Mette<br />
Serup<br />
ROSKILDE<br />
Lærke<br />
Andersen<br />
ST. MERLØSE<br />
Nicoline<br />
Lehrskov<br />
FREDERIKSBERG<br />
Jon<br />
Jessen<br />
SLAGELSE<br />
Christian<br />
French<br />
Heidi<br />
Jensen<br />
SLAGELSE<br />
Martin<br />
Støvring<br />
ÅRHUS<br />
Udgiver:<br />
Forebyggelses<strong>af</strong>delingen, Vestsjællands Amts<br />
Misbrugscenter, Ingemannsvej 22, 4200 Slagelse.<br />
Tryk: Sjællandske Avistryk.<br />
Trykoplag: 30.000<br />
Tim<br />
Lund<br />
KØBENHAVN<br />
Vibeke Lund<br />
Skovshoved<br />
MEDIEGRAFIKER<br />
Burchardt, Korsør<br />
Distribution:<br />
Up2you udsendes gratis til alle unge under uddannelse i Vestsjællands<br />
Amt via gymnasier, erhvervsskoler og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner.<br />
Indlæg i denne avis udtrykker kun ophavsmændenes egne meninger og kan ikke<br />
tillægges Vestsjællands Amts Misbrugscenter. Spalterne er åbne for alle unge, der<br />
går på en ungdomsuddannelse, og som har noget på hjerte. Indlæg, der beskriver<br />
unges problemer, valgsituationer, glæder og sorger optages i det omfang, der er<br />
plads. Avisen har ikke noget bestemt politisk ståsted og har kun den holdning, at<br />
rusmidler bør omgås med omtanke.<br />
Ungdomsliv – hvad nu?<br />
Hvad betyder det at være ung i forhold til voksne,<br />
kærester, selvtillid, venner, drømme, medier, familie<br />
og rus?<br />
Eleverne på 10. klassecentret i Slagelse er blevet inviteret på konference og<br />
jeg er taget med. Vi er mange voksne, der til daglig beskæftiger os med<br />
unge og deres livsstil. Vi skal være gode eksempler. Vi skal være dem, der<br />
ved bedst. Vi skal være fornuftige rådgivere – men kan vi det? Ved vi i virkeligheden,<br />
hvad der rører sig hos de unge? ’Ja’, siger mange, ’vi har jo selv<br />
været der’. Men ting ændrer sig. Ungdommen ændrer sig, og familiemønstre,<br />
holdninger og forbrug ændrer sig. Derfor har to mænd, der hver dag<br />
beskæftiger sig med unge, besluttet sig for at fi nde ud <strong>af</strong>, hvad det vil sige<br />
at være ung.<br />
På konferencen skal 160 eksperter (eleverne) diskutere forskellige elementer<br />
i deres liv, fremlægge dem for de andre og debattere dem. Emnerne<br />
spænder bredt – alt fra medier til rus.<br />
Måske skal jeg starte med mine egne fordomme, inden jeg præsenterer<br />
resultaterne. Til daglig møder vi mange unge mennesker, men kun dem<br />
som har et eller andet problem. Derfor er vi nok lidt ´miljøskadede´ og anser<br />
unge som nogle, der er lettere forstyrrede. Vi ser ikke fl ertallet, der fungerer<br />
og ikke har større problemer, end de selv kan klare. Dem møder vi til<br />
gengæld på konferencen, hvor vi har en genial mulighed for at få fordomme<br />
fejet <strong>af</strong> vejen (eller bekræftet).<br />
Hvad siger de unge så? De siger, at voksne er vigtige og at regler er vigtige.<br />
De siger, at de er forkælede og at uddannelse er vejen frem. De siger alt det ,<br />
vi virkelig gerne vil høre. Som debatten udvikler sig, fi nder vi ud <strong>af</strong>, at regler<br />
ikke er vigtige for at vide, ”hertil og ikke længere”. For de har ingen problemer<br />
med at bryde reglerne. Nej, reglerne er vigtige, fordi de giver et signal<br />
om, at vi voksne er tilstede. Vi er der til at hive dem op, hvis de er faldet i. Vi<br />
bekymrer os om dem.<br />
Som forfatter <strong>af</strong> en klumme har jeg opdaget,<br />
at man har en ubehagelig forpligtelse til hele<br />
tiden at være morsom. Læsere <strong>af</strong> klummer har<br />
som regel en forventning om, at det, de skal til<br />
at læse, er ufattelig morsomt.<br />
Af Christian French<br />
Jamen kære læsere, sådan er det bare ikke altid. I denne klumme vil jeg beskæftige<br />
mig med ting, som er kedelige. Rigtig kedelige. Tag nu for eksempel<br />
bladselleri. Uinspirerende, intetsigende og med en smag, som kunne få en<br />
elefant til at brække sig. Man kan selvfølgelig skære den i små stykker, koge -,<br />
stege -, fl ambere - og lægge den i lage. Men den vil stadig have den der smag<br />
<strong>af</strong> BVDR! Mit råd: Forbyd denne Apium graveolens og lad den blive i middelhavsområdet.<br />
Latinsk vrøvl<br />
Middelhavsområdet leder mig videre til en anden, ufattelig kedelig ting; Latin.<br />
Jeg blev (da jeg startede i 1.g.) velsignet med dette fag. Vores lærer var en lille,<br />
skæv mand med pukkel på ryggen – en komplet opfyldelse <strong>af</strong> alle fordomme,<br />
jeg måtte have h<strong>af</strong>t om lærere inden for pågældende fag. Samtidig med at<br />
han underviste i latin, var han også en spøjs og underholdende type.<br />
Respekt og tryghed er også ord, der bliver nævnt fl ere gange. Hvordan får<br />
man alt det til at hænge sammen? Det kommer de unge selv med svaret<br />
på. Hvis de viser respekt for forældrene og anerkender, at vi voksne laver<br />
regler og grænser for de unges skyld, bliver det også nemmere at få lov til<br />
at påvirke disse regler og deltage i udviklingen <strong>af</strong> dem. Hvis de unge viser<br />
at de er modne nok til at forstå behovet for, at de voksne blander sig, så kan<br />
den voksne også se, at den unge er moden nok til at være medansvarlig for<br />
reglerne. Derved får reglerne nyt indhold, for den unge har selv været med<br />
til at lave rammerne.<br />
Konklusionen er, at de unge er fornuftige, ansvarlige og modne. I hvert fald<br />
nogle <strong>af</strong> dem. At vi voksne ikke skal være så nervøse, men tro på at de unge<br />
kommer, når der er behov. Så det er enormt vigtigt, at vi er der. Ikke bare<br />
med den løftede pegefi ngrer og ”hvad sagde jeg”, men at vi lytter og respekterer,<br />
at vi ikke ved 100%, hvad der sker i deres liv – selvom vi nok nogen<br />
gange gerne ville vide det.<br />
Linda<br />
Som da han noterede noget vigtig grammatik på tavlen og fyrede sin næve<br />
ind i samme med ordene: ”Dét, karle og piger, skal I huske!”. Min interesse for<br />
faget illustreres vist rimelig godt, da jeg ikke aner, hvad det var, han skrev på<br />
tavlen. Det var også denne lærde mand, der en dag siger til os, at ”alle de mennesker,<br />
som havde latin som modersmål, er døde”. Bingo, smarte! Netop derfor<br />
skal du holde op med at undervise i det – Omgående! (Det har regeringen<br />
så også sørget for med den nye gymnasiereform. 1-0 til de undertrykte gymnasieelever).<br />
Siden hen fi k vi en anden latinlærer, som også underviste os i<br />
tysk. Hun sagde at; for at forstå tysk grammatik, skulle vi kunne latinsk grammatik.<br />
Aha! Det vil så sige, at når jeg ikke kunne et hak latinsk grammatik ved<br />
udgangen <strong>af</strong> 1.g., var det en fejl, at jeg fi k topkarakter i tysk i 2.g?<br />
River Cola<br />
Noget ganske andet og endnu mere kedeligt er lavprisforretninger. Tag nu for<br />
eksempel Aldi. Man skulle tro, at butikskæden var et levn fra Sovjetunionen.<br />
Det er den ikke. Men derimod et førsteklasses kapitalistisk projekt. Der forefi ndes<br />
godt nok de typiske supermarkedsfaciliteter, såsom kølediske og den<br />
slags. Men de røde klinker på gulvet henleder ikke tankerne på et supermarked<br />
– nok nærmere entréen i et typehus fra 1980’erne. Når man kommer til<br />
kassen, får man øje på kassedamen; Kedelig i udseendet, kedelig i tøjet og<br />
kedeligt stemmeleje. Derefter kan man forlade Aldi og drikke sin halve liter<br />
River Cola, som smager - ja, kære læser, du ved besked. Vi boykottede Frankrig,<br />
fordi de sprang atombomber i Stillehavet. Kan vi ikke også boykotte Aldi<br />
– de har da for længst sprængt kedsomhedsskalaen?
3.g – og hvad så?<br />
Snart er målet nået. Studentereksamen kommer i hus efter tre års knoklen. Mulighederne<br />
for os nyudklækkede studenter er talrige og verden ligger for vores fødder. Vi kan<br />
vælge og vrage, næsten som vi vil. Men hvordan skal vi egentlig gribe al den frihed an?<br />
Af: Lærke Andersen<br />
Som 3.g’er er det ikke<br />
kun studenterhuen der<br />
rykker tættere på, som<br />
dagene går. Beslutningen<br />
om, hvad man vil<br />
bagefter, skal træffes.<br />
Det kan virke skræmmende.<br />
Hvad skal<br />
man dog blive? Læge,<br />
journalist, lærer eller<br />
noget helt fjerde. Mulighederne<br />
er mange,<br />
ja næsten for mange.<br />
Tanken om friheden<br />
efter 3.g kan virke helt<br />
uoverskuelig.<br />
Frihedens frustrationer<br />
Forleden sad jeg og kiggede i<br />
’Fremtidshæftet’. Hæftets formål er<br />
at hjælpe unge med at vælge uddannelse<br />
og job. Mit håb var, at<br />
det ville hjælpe mig til at blive<br />
mere <strong>af</strong>klaret omkring min fremtid.<br />
Som så mange andre gange var<br />
jeg blevet grebet <strong>af</strong> rædsel over<br />
ikke at vide, hvad jeg egentlig vil.<br />
Jeg slog straks op under ’Min<br />
Fremtid’ , overbevist om at det ville<br />
hjælpe. Men nej. Der står, at jeg bør<br />
kunne se mit job eller uddannelse<br />
fem eller fl ere år frem i tiden. Oven<br />
i hatten får jeg at vide, at konkurrencen<br />
er stor og at jeg skal gøre<br />
alt for at sikre, at jeg kan få et job<br />
senere hen. Her begynder frustrationen<br />
virkelig at vokse – for ærlig<br />
talt, så ved jeg ikke, hvilken uddannelse<br />
eller job jeg er interesseret i<br />
– og slet ikke om fem år! Det er ikke<br />
fordi, jeg ikke er målrettet, og jeg er<br />
sikker på, at jeg skal have en uddannelse,<br />
men hvilken? Skal næste<br />
stop være universitetet, en elevplads<br />
eller noget helt tredje? Jeg vil<br />
gerne have en uddannelse, hvor<br />
jeg glæder mig til hver dag, er tilfreds<br />
og får en rimelig løn. Men det<br />
er åbenbart ikke noget, man lige<br />
får. Det skal planlægges og så <strong>af</strong>hænger<br />
det <strong>af</strong> en hel del <strong>af</strong> dine<br />
resultater fra gymnasiet.<br />
Studievalg Sjælland som<br />
redning?<br />
Jeg lader mig dog ikke slå ud så<br />
hurtigt. I stedet ser jeg frem til, at<br />
Studievalg Sjælland kommer på<br />
gymnasiet. De ved helt sikkert,<br />
hvordan jeg skal tackle min usikkerhed.<br />
Vejlederen fra Studievalg<br />
Sjælland kommer også med en<br />
masse gode råd til klassen. Vi kan<br />
regne med en masse konkurrence<br />
på markedet. Gennemsnit og Afag<br />
vil betyde rigtig meget, og<br />
kvote 2 bliver kr<strong>af</strong>tigt reduceret.<br />
Det er nogle <strong>af</strong> de guldkorn, der<br />
bliver leveret. Jeg kan forstå, at det<br />
betyder rigtig meget for regeringen<br />
at få os hurtigt igennem ud-<br />
dannelsessystemet. Det virker<br />
skræmmende pludselig at skulle<br />
tage stilling til alle de ting velvidende<br />
om, at det vil få konsekvenser<br />
for resten <strong>af</strong> mit liv. Den tryghed,<br />
gymnasiet har givet, vil være et<br />
overstået kapitel.<br />
Et stensikkert valg!<br />
For mig er ét dog sikkert. Jeg vil<br />
tage et sabbatår. Jeg skal opleve<br />
verden – dét er det eneste, jeg er<br />
<strong>af</strong>klaret omkring. Verden kan opleves<br />
på mange måder – fra kassen i<br />
Netto, bag kameraet i Afrika eller<br />
på interrail i Europa. Mit mål med<br />
at tage et ekstra år skal være at opleve<br />
nogle andre kulturer end den<br />
danske. Det vil samtidig være rigtig<br />
spændende og udfordrende,<br />
hvis jeg kommer til at lære nogle<br />
nye mennesker at kende.<br />
Oplevelserne og erfaringerne håber<br />
jeg vil bringe mig tættere på,<br />
hvilken uddannelse jeg vil trives<br />
med. En del <strong>af</strong> året skal også bruges<br />
på at arbejde og tjene penge.<br />
Lidt erfaring om arbejdsmarkedet<br />
skader ikke, og turen skal jo fi nansieres.<br />
Jeg hælder mest til en rejse i<br />
forbindelse med et højskoleophold.<br />
Her vil jeg både opleve en<br />
anden kultur samtidig med, at jeg<br />
lærer en masse nye mennesker at<br />
kende. Bare tanken giver mig sus i<br />
maven. Men man kunne jo også<br />
tage på interrail – hvis altså man<br />
fandt den rigtige rejsemakker.<br />
Ny tid i vente<br />
Mulighederne er talrige, og jeg er<br />
sikker på, at man efter sådan et år<br />
vil være kommet bare en lille smule<br />
nærmere, hvad man vil fortsætte<br />
med. Penge til turen skal komme<br />
fra det job, jeg tager den resterende<br />
del <strong>af</strong> sabbatåret. Efter at have<br />
siddet på skolebænken siden jeg<br />
var seks, bliver det helt sikkert anderledes.<br />
Hver dag på gymnasiet<br />
har stået på lektielæsning, men<br />
også det fantastiske i at se sine<br />
venner hver dag. Begge dele vil<br />
blive ændret. Nu vil jeg mødes<br />
med mine venner på en anden<br />
måde og sikkert også få en masse<br />
nye. Det jeg især ser frem til at opleve,<br />
er en hverdag uden lektier.<br />
Det er faktisk dumt at sidde og<br />
være bekymret, selvom det hele<br />
virker noget frustrerende. Jeg giver<br />
mig selv lov til at nyde, at jeg trods<br />
alt er nået så langt. Huen venter<br />
lige om hjørnet, og med den følger<br />
der en masse muligheder. Imens<br />
kan regeringens ’Fremtidshæftet’<br />
og mine bedrevidende bekendte<br />
være glade over, at de ved, hvad de<br />
vil. Jeg har nemlig lavet min egen<br />
reviderede udgave <strong>af</strong> ’Fremtidshæftet’.<br />
Her er næste mål at få sat<br />
styr på det hele. Jeg starter med at<br />
få en tid hos min egen studievejleder.<br />
Her vil jeg høre lidt om hvilke<br />
muligheder der reelt er, og hvordan<br />
jeg egentlig griber det an.<br />
NR. 2 2006 • 3<br />
UDDANNELSE
4 • NR. 2 2006<br />
UDDANNELSE<br />
Jeg vil leve på de skrå brædder<br />
”Det er en følelse, som ikke er til at beskrive. Den følelse man har, når man bare ved, at det her er det rigtige”, fortæller skuespillerelev<br />
Julie Agnete om sin passion. At stå på de skrå brædder.<br />
Af : Nicoline Lehrskov<br />
Statens Teaterskole er<br />
en <strong>af</strong> de hårdeste uddannelser<br />
i <strong>Dan</strong>mark.<br />
Her skal både kendskab<br />
til branchen, teaterhistorien,<br />
teknikken, psyken<br />
og fysikken være i<br />
top, før man efter fire<br />
år kan kalde sig udlært<br />
skuespiller. Julie Agnete<br />
var en <strong>af</strong> de 8 heldige,<br />
der kom ind på skolen<br />
for to år siden. Dengang<br />
var hun kun 19 år,<br />
men hun vidste, hvad<br />
hun ville.<br />
Vejen til stjernerne<br />
Hun brugte sit talent og spillede<br />
sig ind igennem nåleøjet: ”Når jeg<br />
ser tilbage, er jeg overrasket over,<br />
at jeg var så <strong>af</strong>slappet og realistisk.<br />
Måske fordi jeg overhovedet ikke<br />
anede, hvad jeg gik ind til. Jeg havde<br />
bare en drivkr<strong>af</strong>t i mig, som jeg<br />
ikke kan forklare”, siger hun om<br />
den dag, hun var til optagelsesprøve<br />
på Statens Teaterskole. Dengang<br />
var hun alligevel overbevist<br />
om, at hun ikke ville komme ind i<br />
første forsøg. ”Jeg vidste, at jeg var<br />
meget ung og ufattelig grøn endnu.<br />
Og da jeg vidste, at jeg havde<br />
mange år endnu til at søge i, blev<br />
forløbet ikke nær så anspændt for<br />
mig. Selvfølgelig var der nerver og<br />
sommerfugle i maven, og for hver<br />
gang jeg gik videre til næste led i<br />
optagelsesforløbet, blev forhåbningerne<br />
større. Noget tid efter at<br />
prøverne sluttede, fik jeg et brev...”.<br />
Julie Agnete havde forberedt sig så<br />
meget på ikke at komme ind, at<br />
hun i første omgang læste brevet<br />
som et <strong>af</strong>slag. ”Men efter hundredvis<br />
<strong>af</strong> gennemlæsninger indså jeg,<br />
at jeg var blevet optaget. Det var<br />
meget surrealistisk. Jeg har siden<br />
fået fortalt <strong>af</strong> min familie, at jeg var<br />
i chok de første par dage, da jeg<br />
stort set var tavs...hvilket jeg aldrig<br />
er!” griner Julie. I dag er hun igennem<br />
halvdelen <strong>af</strong> den uddannelsen,<br />
der i sidste ende skal give<br />
hende det liv, hun ønsker – som<br />
anerkendt skuespiller på de store<br />
scener.<br />
Der skal være en nedtur<br />
før en optur<br />
Statens Teaterskole er hård, og<br />
selvom Julie lyser <strong>af</strong> livsglæde denne<br />
solskinsdag, har det langt fra<br />
været nemt at opnå drømmen. Der<br />
kan nemlig både være opture og<br />
nedture på teaterskolen. De fleste<br />
gennemgår kriser undervejs. Det<br />
er næsten uundgåelige som skuespillerelev,<br />
da hvert individs mentale<br />
og fysiske styrke bliver evalueret<br />
igen og igen, indtil alle eleverne<br />
er formet til at være klar til den<br />
hårde skuespillerverden: ”Det første<br />
år var meget hårdt for mig, mest<br />
fordi jeg gennemgik en stor men-<br />
tal forandring. Selvfølgelig er det<br />
krævende at starte et nyt sted med<br />
mange nye mennesker, men det<br />
var i højere grad svært for mig at<br />
lære mig selv at kende. Det krævede<br />
mange nedture. Jeg havde i<br />
kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> min unge alder naturligvis<br />
ikke meget med i rygsækken, og<br />
det gjorde det nemt for mig på det<br />
tidspunkt at få et sammenbrud.<br />
Jeg brugte det meste <strong>af</strong> året på at<br />
lære mig selv at kende, udfordre<br />
mine grænser og lægge gamle og<br />
dårlige vaner fra mig. Fagligt handler<br />
første år i høj grad om det basale<br />
kendskab til skuespillerfaget.<br />
Man arbejder med at blive bevidst<br />
om sig selv, både fagligt og personligt”.<br />
Da Julie kom tilbage efter<br />
sommerferien sidste år, fandt hun<br />
da også hurtigt ud <strong>af</strong>, at det første<br />
udfordrende år havde båret frugt.<br />
”Mit andet år var præget <strong>af</strong> mit nye<br />
overskud. Jeg oplevede en ro og<br />
en selvsikkerhed. Det gjorde, at jeg<br />
rent fagligt kunne udvikle mig hurtigt<br />
og effektivt. Da det nye hold <strong>af</strong><br />
1.-årselever startede, var det rart at<br />
opleve, at jeg rent faktisk kendte<br />
miljøet, kendte lærerne og kendte<br />
hverdagen. Selvfølgelig var der de<br />
små og store kampe, som alle har<br />
på denne uddannelse, men jeg<br />
havde ligesom fået en masse redskaber<br />
til bedre at kunne håndtere<br />
de hindringer, som måtte opstå”,<br />
siger hun.<br />
Julies møde med Det<br />
Kongelige Teater<br />
Julie Agnete har netop <strong>af</strong>sluttet sit<br />
andet år på Statens Teaterskole og<br />
fik lige før sommerferien praktikplads<br />
på Det Kongelige Teater, hvor<br />
hun startede i oktober. Her skal<br />
hun vise, hvad hun kan. Både det<br />
medfødte skuespillertalent og den<br />
skuespillerkunst, som skolen intensivt<br />
har lært hende de sidste to år,<br />
skal nu bevises i stykket ’Faust’ <strong>af</strong><br />
Goethe. ”Det er jo en rigtig klassiker,<br />
så det bliver meget spændende.<br />
Jeg glæder mig utrolig meget<br />
til selve forløbet. Jeg har længe higet<br />
efter at komme ud og opleve<br />
den ægte vare og anvende alle de<br />
redskaber, jeg har erhvervet mig<br />
på skolen de seneste to år, forhåbentlig.<br />
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde,<br />
at jeg ikke har nerver på. Men<br />
det er heldigvis de gode <strong>af</strong> dem,”<br />
smiler Julie Agnete.<br />
Et ægte skuespillerbarn<br />
Julie Agnete har altid elsket skuespil,<br />
og allerede som helt lille elskede<br />
hun at lave opvisninger for<br />
familien. ”Mine forældre har fortalt<br />
mig, at jeg allerede som helt lille<br />
gik rundt og fortalte, at jeg ville<br />
være skuespiller”, fortæller Julie<br />
Agnete, som også husker de mange<br />
hjemmelavede film, som hun<br />
lavede sammen med sin storebror<br />
og kusine. ”Vi havde det rigtig sjovt<br />
og improviserede meget, selvom<br />
vi havde <strong>af</strong>talt, hvad der skulle ske.<br />
Filmene bliver stadig taget frem<br />
som underholdning engang imellem,<br />
når der er familiekomsammen”,<br />
smiler Julie Agnete. Hun fortæller,<br />
at der er stor forskel fra<br />
barndomsårenes impulsive teater-<br />
teknik og den hårde – og nogle<br />
gange ubarmhjertige – teaterverden,<br />
hun i dag lever i.<br />
Skuespil er som farve på<br />
en palet<br />
Det er ikke bare det rene sjov og<br />
spas, men hårdt arbejde, der ligger<br />
bag fagets så ellers glamourøse facade.<br />
”Først og fremmest ser jeg<br />
skuespillerfaget som et håndværk.<br />
Jeg mener ikke, det er nok, at man<br />
har et talent. Teknikken er for mig<br />
mindst lige så vigtig. For at mestre<br />
skuespillerfaget er det nødvendigt<br />
at være alsidig og bevidst om, hvad<br />
man kan og ikke kan og så udvikle<br />
det. Det er i princippet ganske enkelt.<br />
Ligesom for alle andre fag<br />
gælder det om at få så mange farver<br />
på paletten som muligt,” forklarer<br />
Julie Agnete. Hun fik en smagsprøve<br />
på en ’ægte’ forestilling, da<br />
hun før sommerferien spillede den<br />
gæve, men også farverige Magdelone<br />
i stykket ’Henrik og Pernille’ <strong>af</strong><br />
Holberg. I slutningen <strong>af</strong> andet år<br />
skal skuespillereleverne spille en<br />
gæsteforestilling på Grønnegårdsteatret<br />
i København. ”Det er et stort<br />
privilegium, mener jeg, at vi får mulighed<br />
for at spille for et rigtigt<br />
publikum, hver dag i en længere<br />
periode i så smukke omgivelser.<br />
Det var og bliver en rigtig god oplevelse.<br />
Udover at vi var heldige<br />
med vejret, havde vi en meget<br />
dygtig instruktør, som i samarbejde<br />
med holdet formåede at skabe<br />
et fælles sprog. Der var mange elementer,<br />
som gjorde helheden rigtig<br />
god. Det var som et lille kick<br />
hver dag, når jeg havde været på.<br />
Man kan aldrig vide, hvordan publikum<br />
vil reagere, og derfor var det<br />
vigtigt for mig at stå ved mit materiale<br />
og tro på, at det holdt. Det var<br />
også fantastisk at få lov til at opleve<br />
min figur udvikle sig – selvfølgelig<br />
inden for rammen”, fortæller Julie<br />
Agnete.<br />
Drømmen om et hårdt liv<br />
Der har været opture og nedture<br />
for Julie Agnete, men begge dele<br />
har kun gjort hendes tro på, at den<br />
fremtid hun vælger, er den rigtige.<br />
Hun er ikke sikker på, hvilke roller<br />
man vil se hende i i fremtiden. ”Det<br />
er meget svært at sige, jeg vil jo ønske,<br />
at jeg får lov til at prøve så meget<br />
forskelligt som muligt. Åh nej,<br />
hvor er det svært... det vil tage mig<br />
timer at svare på... og så vil jeg sikkert<br />
skifte mening. Men jeg må da<br />
indrømme, at teatret altid har draget<br />
mig. At opleve kunsten blive<br />
skabt lige nu og her”, siger Julie.<br />
Hun ved godt, at skuespillerne er<br />
mange og rollerne få. ”Det er jo en<br />
svær branche med arbejdsløshed<br />
og ikke særlig høj løn, men jeg kan<br />
ikke gøre andet end at arbejde<br />
sindssygt hårdt og tro på, at det<br />
kan lade sig gøre. Jeg glæder mig i<br />
hvert fald til at komme ud i den<br />
store uudforskede verden...” <strong>af</strong>slutter<br />
Julie, inden hun skynder sig videre<br />
til prøve på Det Kongelige Teater.
Af: Lærke Andersen<br />
Bogen rummer mere end 1000 uddannelser,<br />
men den er overskuelig<br />
opbygget. Du får svar på, hvilke uddannelser<br />
der findes, hvilke optagelseskrav<br />
de enkelte uddannelser har<br />
og hvor lang tid, de tager. En bog,<br />
der inspirerer, og som du nemt kan<br />
guide sig igennem.<br />
Studievejledning<br />
Der er placeret syv Studievalg-Centre<br />
i <strong>Dan</strong>mark. Deres vejledere tilbyder<br />
individuel vejledning på<br />
gymnasierne. Det er også muligt at<br />
kontakte vejlederne på mobil og<br />
mail. Studievalg-Centrene arrangerer<br />
samtidig studie- og erhvervstræf<br />
og Uddannelseskaravanen. Hjælpen<br />
er ikke kun møntet på uddannelse,<br />
men også hvis du vil planlægge<br />
sabbat. På www.studievalg.<br />
dk kan du læse mere om mulighederne<br />
og de forskellige arrangementer.<br />
NR. 2 2006 • 5<br />
UDDANNELSE<br />
Hvis du ikke lige helt ved, hvad du vil efter gymnasiet, skal<br />
du ikke fortvivle. Du kan få inspiration flere steder fra.<br />
Up2you foreslår, at du kigger nærmere på: Hvad kan jeg<br />
blive 2006<br />
Uddannelsesguiden<br />
www.ug.dk er en guide til mere<br />
end 2000 uddannelser og jobs i<br />
<strong>Dan</strong>mark. Siden er som skabt både<br />
til dem, som ved hvad de vil, dem<br />
som ikke gør, og dem som tror de<br />
gør. Du finder præcis de uddannelser,<br />
der kan matche dig ud fra dine<br />
interesser og baggrund. Hvis du allerede<br />
ved, at du vil tage et sabbatår,<br />
kan du få inspiration her:<br />
Højskoleophold<br />
På www.hoejskolerne.dk kan du<br />
finde links til højskolerne i <strong>Dan</strong>mark.<br />
Du kan også finde oplysninger<br />
om ophold i udlandet. Alt vedrørende<br />
højskoler er samlet på én<br />
side, og det er ret genialt samtidig<br />
med, at det er sjovt og spændende.<br />
Interrail.<br />
Vil du opleve verden, kan du tage<br />
på interrail. På www.interrail.dk kan<br />
du selv planlægge din rejse, se priser<br />
og få svar på spørgsmål.
6 • NR. 2 2006<br />
UDDANNELSE<br />
På jagt efter passionen<br />
Jeg tænker tit: Hvad er min passion? Hvad er det, JEG drømmer om at lave? Hvad er det som jeg skal vågne op til hver morgen<br />
og GLÆDE mig til? Det jeg skal arbejde med hele dagen, og som, jeg føler, giver mig energi og overskud? Hvad er det, jeg virkelig<br />
brænder for? Hvad er det, jeg vil lave de næste mange år <strong>af</strong> mit liv?<br />
Af: Heidi Jensen<br />
Julen og de mørke tider nærmer<br />
sig. Det minder mig om, at nu skal<br />
jeg virkelig til at tage mig sammen.<br />
Der er et halvt år til, at jeg bliver student.<br />
Et halvt år til at alle forventer<br />
et selvsikkert og ambitiøst svar på<br />
det skræmmende spørgsmål:<br />
”Hvad skal du lave efter sommerferien?”.<br />
Men jeg ved det ikke. Jeg er<br />
18 år gammel, jeg er lige blevet<br />
’voksen’, og jeg har brugt stort set<br />
hele mit liv på at gå i skole. Der har<br />
hele mit liv været retningslinier for,<br />
hvad jeg skulle. Andre har planlagt<br />
det meste for én, og det er sjældent,<br />
at man har skulle træffe selv-<br />
stændige beslutninger.<br />
De gange det har været på tale, har<br />
der været forholdsvist få valgmuligheder<br />
– som f.eks. valget mellem<br />
10. klasse eller en ungdomsuddannelse,<br />
da man havde færdiggjort<br />
folkeskolen. Jeg tog 10. klasse, derefter<br />
skulle jeg videre på en ungdomsuddannelse,<br />
og her valgte<br />
jeg gymnasiet. Nu er jeg snart færdig<br />
med gymnasiet, og så er der<br />
ikke fl ere studievejledere, der har<br />
lagt retningslinier for mig mere. De<br />
siger alle, at jeg skal have en uddannelse,<br />
men hvordan skal jeg i<br />
en alder <strong>af</strong> 18 år vide, hvad jeg vil<br />
de næste mange år <strong>af</strong> mit liv?<br />
København vs. Aalborg<br />
Flere spørgsmål vælter ind. Hvor<br />
skal man studere? Aalborg, Odense,<br />
København eller et helt andet<br />
sted? Jeg vil i hvert fald gerne til en<br />
storby. Men er det ikke snart ved at<br />
være en kliche at rejse til København<br />
for at studere? Jeg har tænkt<br />
over Aalborg! Så spørger folk, hvad<br />
det er, der trækker en sjællænder til<br />
Jydeland? Jeg kan nævne fl ere<br />
ting: Jomfru Ane Gade, det at jyderne<br />
er et meget venligt og imødekommende<br />
folkefærd og udfordringen<br />
i at bo så langt fra det, som<br />
man er vant til. Men måske er det<br />
også for langt væk? Det er jo en<br />
stor omvæltning at fl ytte så langt<br />
væk, er jeg klar til det?<br />
Nyd det så længe det varer<br />
Lige nu nyder jeg bare den sidste<br />
tid, jeg har på gymnasiet. Nyder<br />
den sidste tid jeg kan tilbringe<br />
sammen med min klasse. Nyder<br />
den stemning, der fylder gymnasiet<br />
– de mange forskellige mennesker.<br />
Jeg ser frem til at blive student.<br />
Det man har kæmpet for siden første<br />
skoledag i 0. klasse. Jeg kan huske,<br />
hvordan stemningen var sidste<br />
år, da <strong>af</strong>gangseleverne begyndte<br />
at få huer på, og skolen blev fyldt <strong>af</strong><br />
smil, glæde og glade familier, der<br />
fejrede de nyudklækkede studenter.<br />
Man sad med en klump i halsen,<br />
nød de glade øjeblikke og<br />
tænkte, ”næste år er det mig, der<br />
står der med hue og en stolt familie<br />
omkring mig”. Nu er denne følelse<br />
erstattet <strong>af</strong> nervøsitet og lidt sorg.<br />
Jeg glæder mig selvfølgelig til at<br />
blive færdig, men det betyder også,<br />
“ Hvordan skal<br />
jeg i en alder<br />
<strong>af</strong> 18 år vide,<br />
hvad jeg vil<br />
de næste mange<br />
år <strong>af</strong> mit liv? “<br />
at jeg skal skilles fra min klasse. Jeg<br />
skal væk fra det gymnasium, jeg<br />
har brugt de sidste mange år på.<br />
Jeg skal sige farvel til de lærere,<br />
som jeg er kommet til at bryde mig<br />
rigtig godt om. Får jeg nogensinde<br />
sådan en god klasse med så dygtige<br />
lærere igen? Man kan kun gisne<br />
om, hvad fremtiden vil bringe. Jeg<br />
vil bare nyde den sidste tid og så<br />
tage udfordringerne, når de kommer.<br />
Leve i nuet og få det bedste<br />
ud <strong>af</strong> livet. Det skal jo heller ikke gå<br />
op i skole det hele.
Fortsat fra forsiden<br />
Læs resten <strong>af</strong> Martins skæbnesvangre historie.<br />
Selvom man er bundet til en kørestol,<br />
kan man stadig være morsom og<br />
fuld <strong>af</strong> livsmod. Vibeke Lund har givet sin<br />
ven frit spil og det er blevet til en gribende<br />
beretning.<br />
Af: Martin Støvring<br />
Fra navlen og ned<br />
Jeg bliver egentlig meget lettet, da<br />
det går op for mig, at jeg slet ikke er<br />
kidnappet. Da min far, to <strong>af</strong> mine<br />
venner fra pilotskolen og Heidi<br />
kommer ind til mig, bliver jeg bare<br />
så ubeskrivelig glad. Vennerne er<br />
taget helt fra Sjælland. Det skulle<br />
de da ikke have gjort, tænker jeg,<br />
og jeg havde slet ikke forventet at<br />
se Heidi. Jeg havde kun fortalt<br />
mine forældre kort om hende, dagen<br />
inden jeg kørte galt. Jeg kunne<br />
slet ikke forstå, hvordan hun havde<br />
fundet ud <strong>af</strong> det, og at hun overhovedet<br />
gad at se mig. Så dér ligger<br />
jeg og er meget glad, selvom jeg er<br />
lam fra navlen og ned.<br />
Hjælpeløs<br />
Jeg fi k at vide, at kroppen kan være<br />
i spinalchok op til otte uger efter<br />
ulykken. Det vil sige, at jeg faktisk<br />
pludselig ville kunne få førligheden<br />
tilbage. Det er svært at forklare,<br />
hvordan det er, men jeg kunne<br />
bare mærke, hvor ’dødt’ der var fra<br />
navlen og ned. Jeg troede ikke selv<br />
på, at det bare pludselig ville komme<br />
tilbage, men selvfølgelig håbede<br />
jeg da. Min skepsis var nok også<br />
lidt for at forberede mig på mit nye<br />
liv, og fordi jeg ikke rigtig turde<br />
håbe på, at det ville komme igen.<br />
Når man tænker sådan, har man<br />
intet at tabe, men alt at vinde. Jeg<br />
kunne ikke en pind selv i starten.<br />
Sygeplejerskerne kom og tissede<br />
for mig (med kateter), og hver 3.<br />
time kom to store fyre og vendte<br />
mig i sengen, for at jeg ikke skulle<br />
få liggesår. Jeg fi k så næsten altid<br />
selv lov at bestemme hvordan jeg<br />
ville ligge – på højre side, venstre<br />
side eller på ryggen... Jeg kan huske,<br />
at jeg bare glædede mig til at<br />
««« «<br />
komme ud fra sygehuset og køre<br />
rundt i en kørestol – at klare mig<br />
selv.<br />
Genoptræning<br />
Omkring en måned efter ulykken<br />
kom jeg til paraplegifunktionen i<br />
Viborg, som er et genoptræningscenter<br />
for rygmarvsskadede. Jeg<br />
havde slet ingen tegn på fremgang,<br />
så der var ikke noget at genoptræne,<br />
da jeg stadig var total<br />
lam under bruddet. Jeg var der for<br />
at lære at klare dagligdagen fra en<br />
kørestol. Jeg skulle lære at tage<br />
bad, tage tøj på og selvfølgelig at<br />
klare toiletbesøg selv. Ikke nok<br />
med at det skulle foregå med kateter<br />
nu, nej, det skulle også gøres på<br />
klokkeslæt, for jeg kunne ikke<br />
mærke, hvornår jeg skulle på toilettet.<br />
Det var jeg super god til at<br />
glemme i starten, men så fi k jeg jo<br />
bare lidt mere øvelse i at gå i bad<br />
og skifte tøj... Jeg var i Viborg i tre<br />
måneder.<br />
På plejehjem<br />
Da jeg var færdig i Viborg, blev jeg<br />
udskrevet til Roskilde, da det var<br />
dér, jeg havde bopæl på ulykketidspunktet.<br />
Roskilde Kommune<br />
havde ikke nået at fi nde en egnet<br />
bolig til mig, så jeg kom på plejehjem<br />
i Vor Frue, indtil de fandt en<br />
bolig. Jeg havde heldigvis erhvervet<br />
mig en handicapbil, som kunne<br />
køres med hænderne, så jeg var så<br />
lidt som muligt på plejehjemmet.<br />
Heidi havde fl yttet i lejlighed på 3.<br />
sal en uge efter, jeg kørte galt. Den<br />
mente hun bare, at jeg skulle se, så<br />
hun hev mig op på 3. et par gange.<br />
Det var nu meget dejligt at komme<br />
ud fra sygehuset. Efter en måned<br />
på plejehjemmet fi k jeg en bolig i<br />
Roskilde og nu skulle jeg prøve at<br />
klare mig selv. I starten tog det så<br />
lang tid bare at gøre mig klar om<br />
morgenen og handle ind, at der<br />
faktisk ikke rigtig var tid til andet.<br />
Der var selvfølgelig en masse ting,<br />
der skulle ordnes med kommunen,<br />
nu når jeg skulle til at have hjælp <strong>af</strong><br />
samfundet, så når der var købt ind,<br />
og jeg havde snakket i telefon med<br />
kommunen, orkede jeg bare ikke<br />
mere samme dag.<br />
Ren rutine<br />
Det hele blev dog meget hurtigt<br />
rutine og hverdag for mig, så jeg<br />
prøvede et par forskellige uddannelser<br />
i Roskilde, dog ikke nogle<br />
som var noget for mig, da det kom<br />
til stykket. Der gik ikke ret lang tid,<br />
før jeg ikke rigtig tænkte på, at jeg<br />
sad i kørestol. Nogle gange kunne<br />
jeg endda tænke: ”Hvordan var det<br />
nu, jeg gjorde det før?”. Dermed<br />
ikke sagt at det er super fedt at<br />
sidde i kørestol, og selvfølgelig går<br />
det op og ned – kørestol eller ej.<br />
I byen på hjul<br />
Jeg har altid været den meget generte<br />
type. Når jeg tog i byen, ville<br />
jeg helst gå rundt på diskotekerne<br />
uden at blive lagt mærke til, og sådan<br />
har jeg det stadig. Er jeg ude i<br />
byen om dagen, kan folk da godt<br />
kigge lidt, men det har jeg vænnet<br />
mig til, så det går mig slet ikke på<br />
mere. Det er værre, når jeg skal i<br />
byen om <strong>af</strong>tenen nu. For det første<br />
er det svært at tage på diskotek,<br />
uden at folk kigger. Jeg ved godt, at<br />
det ikke er for at være negative, at<br />
de gør det, men jeg bryder mig<br />
bare ikke om det. For det andet er<br />
det svært at fi nde et sted, hvor der<br />
ikke er trapper, så jeg kan komme<br />
rundt. Og hvis der endelig er et<br />
sted uden trapper, er det sjældent,<br />
at der er et handicap-wc. Og vi ved<br />
jo alle, at jo mere man hælder ned,<br />
jo oftere skal man på wc... Hvis der<br />
endelig er et sted uden trapper og<br />
NR. 2 2006 • 7<br />
VIRKELIGE VERDEN<br />
med handicap-wc, er det alligevel<br />
svært at komme rundt, når der er<br />
proppet med mennesker. Det er<br />
ikke altid let at lave en 65 cm. bred<br />
gang mellem fulde mennesker, når<br />
man skal rundt, og jeg er da vist<br />
også kommet til at køre nogle over<br />
tæerne. Ikke fordi folk bliver sure<br />
over det, det er bare ikke så sjovt.<br />
Tit siger de faktisk selv undskyld,<br />
fordi jeg kørte dem over tæerne.<br />
Jeg tror, det kan tælles på to hænder,<br />
hvor mange gange jeg har været<br />
i byen de sidste fem år. Da jeg<br />
endelig fi k taget mod til mig og<br />
kom i byen sidste gang, var det<br />
bare sådan en succesoplevelse. Jeg<br />
synes, det var mega sjovt, selvom<br />
det næsten var umulig at komme<br />
fra vores bord til baren eller wc’et.<br />
Folk er nu altid så fl inke i byen.<br />
Rygmarvsoperation<br />
Jeg er siden Roskilde fl yttet til Århus.<br />
Jeg er jo oprindeligt jyde og<br />
har hele min familie og næsten alle<br />
mine venner i Jylland. I juli 2006 var<br />
jeg i Portugal for at blive opereret i<br />
min rygmarv. Jeg fi k taget voksne<br />
stamceller fra min næse og opereret<br />
dem ind i min rygmarv. Det er<br />
stadig på forsøgsbasis, men næsten<br />
alle <strong>af</strong> de tidligere patienter<br />
har h<strong>af</strong>t en eller anden form for<br />
fremskridt. Ingen er kommet til at<br />
gå normalt <strong>af</strong> det, men bare et lille<br />
fremskridt ville også være godt,<br />
især hvis jeg fi k min blærefunktion<br />
tilbage. Det er nu ikke fordi, man<br />
ikke kan have et godt liv i en kørestol,<br />
men hvis chancen er der for at<br />
kunne gøre det hele lidt lettere<br />
igen på den ene eller anden måde,<br />
så ville det være dumt ikke at tage<br />
den. Det er i dag 3 1⁄2 måned siden,<br />
og jeg har allerede fået en lille<br />
smule følelse igen. Jeg er så småt<br />
begyndt at kunne kravle – og man<br />
skal jo som bekendt kravle, før man<br />
kan gå, bogstaveligt talt...
8 • NR. 2 2006<br />
Af: Jon Jessen<br />
VIRKELIGE VERDEN<br />
Når hulemanden, kinøjseren<br />
og pladsnasserne er en fast<br />
del <strong>af</strong> morgenturen<br />
Jeg låser cyklen, så den er klar til<br />
dagens hærværk. Tøffer over til<br />
vores to nye busskure. Lidt efter<br />
ser jeg to lygter med en hvid<br />
stribe i panden for enden <strong>af</strong><br />
bakken. Jeg finder min Mag-Lite,<br />
kaster et par blink i retningen <strong>af</strong><br />
lyset, og bussen standser.<br />
Onklen<br />
Lirens Onkel kommer ind i bussen<br />
cirka et minut og 25 sekunder senere.<br />
Med sit ”morgen, morgen” og et blik<br />
på den smukke unge blonde nonne,<br />
der sover, sætter han fingeren til næsen<br />
med et slaskende snøft.<br />
Hulemanden<br />
Hulemanden kommer ind i bussen<br />
50 meter længere oppe ad vejen.<br />
Brun læderjakke, brune sko, brune<br />
bukser, en guldring med brun<br />
knogle i, et gråt skæg under næsen<br />
der er brunt og en grøn fiskerhat.<br />
Hulemanden har, siden jeg startede<br />
på ruten, taget den almindelige<br />
bus, der kører 15 minutter efter<br />
’min’ pendlerbus. Det betyder, at<br />
han kommer til at vente 20 minutter<br />
ekstra på toget til København.<br />
For nylig startede han i pendlerbussen.<br />
Han bruger kun klippekort<br />
og har en skinger stemme.<br />
Kinøjseren<br />
På stationen stiller jeg mig i den<br />
hårde pendlerflok, det er gemmer<br />
sig bag kontrollørbygningen. Det<br />
er der, hvor pøblen ikke tror, at dø-<br />
rene åbner. Den stride strøm, hundekonen<br />
og stenen står der. De taler<br />
om hunde. Faresignalerne<br />
kommer efter fem minutters ventetid<br />
– Kinøjseren kommer. Kinøjseren<br />
er en ligbleg kineser med<br />
røde læber. Hun måler 180 og kan<br />
altid sk<strong>af</strong>fe sig en plads. NU skal der<br />
handles hurtigt, der satses! Hvor<br />
ender døren? Hvor langt væk er<br />
Kinøjseren? Dørene åbner, flokken<br />
pakker sig tæt sammen, kontrolløren<br />
bliver mast tilbage i toget og<br />
ind i sin hule.<br />
Pladsnasserne<br />
Arg, der er de! De satans pladsnassere<br />
fra den anden dør, der tror, at<br />
de kan få en plads i stillekupéen,<br />
møver sig ind! Alle prøver at blokere<br />
vejen for dem. Kinøjseren sidder<br />
der allerede. Hun bruger jo ikke<br />
døre. Hun har smækket sine bare,<br />
rynkede fødder op på sædet over<br />
for det sæde, jeg har udset mig!<br />
Lugten <strong>af</strong> mug breder sig omkring<br />
hende. Hun tager en tår vand <strong>af</strong> sin<br />
k<strong>af</strong>fepulverdåse. Jeg sætter mig<br />
uden min vinduesplads.<br />
5 kilo kød og 24 timer<br />
Jeg siger godmorgen til Anne<br />
Sofies far. Vi udveksler et par ord.<br />
Han har kørt ruten i 15 år. Han er<br />
benhård, en rigtig pendler. Om<br />
onsdagen har han 5 kilo kød med<br />
hjem fra fabrikken til hunden. Vi<br />
får 24timer <strong>af</strong> uddeleren Krølle og<br />
jeg venter på bussen.<br />
Tommetykke briller<br />
Vildmanden Otto står her også <strong>af</strong><br />
og til. Otto er to meter høj og vejer<br />
120 kilo. Han bærer en lille flødefarvet<br />
trøje, der en gang var hvid.<br />
Tilbud til unge fra 13 år som oplever<br />
- gener i forbindelse med brug <strong>af</strong> rusmidler?<br />
Hvis du er/har:<br />
Træt og uoplagt om morgen<br />
Svært ved at styre dit temperament<br />
Føler dig modløs og deprimeret<br />
Søvnproblemer<br />
Svært ved at koncentrere dig<br />
Humørsvingninger<br />
Ser eller hører ting, som du ved ikke er virkelige<br />
Problemer med skole eller arbejde<br />
Kriminel<br />
En tur med bussen om morgenen kan være<br />
helt speciel – tag bussen med Jon Jessen.<br />
Man kan se hans navle på grund <strong>af</strong><br />
den åbne cowboyjakke, og de røde<br />
bukser ender lidt over sokkerne<br />
med Simpsons. Otto smiler altid<br />
vildt og voldsomt. Hans karamelfarvede<br />
tænder står ud til alle sider<br />
og hilser velkommen til en ny dag.<br />
Hans tommetykke briller forstørrer<br />
hans enorme øjenbryn, hvilket giver<br />
en skrammende effekt fra den<br />
rigtige vinkel. Han lugter han lidt <strong>af</strong><br />
hest.<br />
Virginia-kebab<br />
Bussen kører op ad vejen. Den<br />
kommer forbi ”Virginia-kebab”, der<br />
har et flot foto <strong>af</strong> en dürumrulle.<br />
Jeg står <strong>af</strong> uden for en folkeskole. I<br />
busskuret sidder et ret så modbydeligt<br />
væsen, der råber sleske tyske<br />
ord. Væsenet har fedtet gråt tøj, der<br />
er købt i Bilka anno 1992. Det har<br />
en lille sort mavetaske hængende<br />
Kontakt ungeteamet i Slagelse som kan tilbyde:<br />
Individuelle samtaler og samtaleforløb - 13-18 år<br />
Perron 3, et forandringsprojekt over 8 -12 uger - 13-24år<br />
Kixet, ung til ung kontakt 13-24 år<br />
www.netstof.dk<br />
www.drugbuster.dk<br />
under maven. Og så ryger han cigar.<br />
Cigaren er så tyk som en lygtepæl<br />
og så lang som et babyben.<br />
Den er konstant rødglødende, og<br />
han ånder aldrig frisk luft ind i sine<br />
lunger. Vub vub vub, lyder det og<br />
selv 20 meter nede <strong>af</strong> gaden er<br />
stanken uudholdelig. Jeg sms’er<br />
straks mit morgenhumør ind til<br />
P3... Nul. Jeg drejer ind på min lærerplads<br />
sætter mit kort op til døren<br />
– ”klik”, siger det. Jeg åbner og<br />
hører stemmer. De siger godmorgen<br />
og lader en bemærkning om,<br />
at jeg skal huske frugtkurvene i<br />
dag, falde. Jeg smiler igen. Det skal<br />
jeg nok.
Onkel <strong>Dan</strong>ny ville i år være fyldt 60. Up2you stiller skarpt på forfatteren <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>.<br />
Af: Nicoline Lehrskov<br />
I dag elsker de unge storbylivet<br />
med alt, hvad det indebærer. Hvis<br />
man er født ude på landet, søger<br />
man ind til byen i weekenderne for<br />
at feste, og når tiden kommer til<br />
studierne, vinker mange farvel til<br />
det trygge barndomshjem og åbner<br />
i stedet flyttekasserne op på<br />
kollegier og små lejligheder rundt<br />
omkring i de større byer. Den samme<br />
længsel efter storbyen havde<br />
<strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>, da han som ung boede<br />
i arbejderkvarteret i Vangede, en<br />
forstad til København. Han elskede<br />
det pulserende liv inde i midtbyen,<br />
hvor han senere flyttede til og bosatte<br />
sig på Istedgade på Vesterbro.<br />
Et perfekt kvarter for <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>.<br />
Han elskede at følge livet i de små<br />
mørke gader i de sene nattetimer.<br />
Han skrev om alt det, der skete omkring<br />
ham, som alle andre ikke ville<br />
se. Han skrev om virkeligheden,<br />
om larmen, forfaldet og alle de<br />
skæve eksistenser, der hver dag og<br />
nat udspillede de historier, som<br />
han skildrede i sine digte. Han<br />
skrev om luderne, narkomanerne,<br />
de hjemløse, drankerne og de hvileløse.<br />
Han skrev om alting og ingenting.<br />
Anders And og sorte negle<br />
<strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> lyttede til jazz, <strong>af</strong>prøvede<br />
det syrede liv på stoffer og levede<br />
som buddhist. Hans yndlingssted<br />
var værtshuset ’Frederik d. 6’. Her<br />
tilbragte han det meste <strong>af</strong> sin tid,<br />
når han ikke vandrede rundt i gadebilledet<br />
eller skrev digte. Dette<br />
sted var også en del <strong>af</strong> det image,<br />
som medierne hjalp ham med at<br />
skabe. Han blev en myte blandt andet<br />
på grund <strong>af</strong> sine sortlakerede<br />
negle, lange sorte frakke og den<br />
storskyggede sorte hat.<br />
Hans store idol var Anders And –<br />
og så er stilen ligesom lagt<br />
<strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> var mystisk og anderledes.<br />
Det samme var hans digte. Der<br />
var ingen direkte personlige følelser,<br />
men alligevel var de fyldt <strong>af</strong><br />
dem. Han skildrede ikke sit privatliv<br />
i sine digte eller i medierne og for-<br />
blev derved en legende fyldt med<br />
mystik, da han døde i 1993.<br />
En plads til <strong>Turéll</strong><br />
I folkeskolen og gymnasiet bliver<br />
elev efter elev præsenteret for de<br />
fantastiske digte om hverdagens<br />
glemte realiteter. Men også andre<br />
steder i København bliver mindet<br />
om den karismatiske poet holdt i<br />
live. I år, hvor <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> ville have<br />
fyldt 60 år, hædres han i en bragende<br />
teatermusical med Lars Bom i<br />
hovedrollen som digteren. Dermed<br />
er <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> foreviget i litteraturhistorien<br />
og teaterhistorien.<br />
Men han er også en del <strong>af</strong> byen.<br />
Søndag den 19. marts 2006 blev<br />
han en del <strong>af</strong> København, da en del<br />
<strong>af</strong> Halmtorvet på Vesterbro tog<br />
navneforandring til Onkel <strong>Dan</strong>nys<br />
Plads. <strong>Digt</strong>eren er ikke glemt og<br />
det bør en poet med forkærlighed<br />
NR. 2 2006 • 9<br />
DAN TURÉLL<br />
<strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> – digteren med de sorte negle<br />
En digter født i 1946. Det lyder umiddelbart alt for kedeligt og gammeldags til nutidens unge, pulserende og flygtige<br />
generation. Men <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> er ikke et overstået kapitel eller en glemt gammeldags lyriker. Hans poesi er ikke kedelig<br />
og gammeldags, men kunne snildt have været skrevet den dag i dag. Det gør <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>s digte værd at læse for alle.<br />
<strong>Digt</strong> <strong>af</strong> <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>:<br />
Mest <strong>af</strong> alt holder jeg <strong>af</strong> hverdagen<br />
Jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Mest <strong>af</strong> alt holder jeg <strong>af</strong> hverdagen<br />
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt<br />
der alligevel ikke er helt så kendt<br />
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed<br />
fremmede ansigter<br />
Morgenkyssene<br />
Postens smæld i entréen<br />
K<strong>af</strong>felugten<br />
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter<br />
mælk, cigaretter, aviser -<br />
Jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Selv gennem alle dens irritationer<br />
Bussen der skramler udenfor på gaden<br />
Telefonen der u<strong>af</strong>ladelig forstyrrer det smukkeste,<br />
blankeste stillestående ingenting i mit akvarium<br />
Fuglene der pipper fra deres bur<br />
Den gamle nabo der ser forbi<br />
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man<br />
er kommet i gang<br />
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine<br />
faste krav om kød, kartofler, k<strong>af</strong>fe og kiks<br />
Den lille hurtige på den lokale når vil alle sammen mødes<br />
med indkøbsposer og tørrer sved <strong>af</strong> panderne -<br />
for storbyens skygger, sorte negle<br />
og gennemtænkte realistiske digte<br />
heller ikke.<br />
Jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Dagsordenen<br />
Også den biologiske<br />
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet<br />
Den obligatoriske barbermaskine<br />
De breve der skal skrives<br />
Huslejeopkrævningen<br />
Afstemningen <strong>af</strong> checkheftet<br />
Opvasken<br />
Erkendelsen <strong>af</strong> at være udgået for bleer eller tape -<br />
Jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera<br />
Det skal til med alle sine efterladte slagger<br />
Så meget usagt og tilnærmelsesvist vævende og<br />
hængende i luften bagefter<br />
Som en art psykiske tømmermænd<br />
Kun hverdagens morgenk<strong>af</strong>fe kan kurere -<br />
Fint nok med fester! Al plads for euforien!<br />
Lad de tusinde perler boble!<br />
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og<br />
hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så<br />
kendte samme udsigt<br />
Jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Jeg er vild med den<br />
Hold da helt ferie hvor jeg holder <strong>af</strong> hverdagen<br />
Jeg holder stinkende meget <strong>af</strong> hverdagen
10 • NR. 1 2006<br />
DAN TURÉLL <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>s liv i store træk:<br />
1946: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> kommer til verden den 19. marts.<br />
1963: Som 17-årig starter han med at skrive artikler for Gentofte-Bladet.<br />
1965: Han gifter sig med Kirsten Brandt.<br />
1966: Han debuterer som 20-årig med digtsamlingen ’Vibrationer’. ’Vibrationer’ bliver dog senere slettet fra værklisten.<br />
1968: Han er med i studenteroprøret, men er ikke engageret i den politiske del.<br />
1970 erne: Han indleder et samarbejde med P3 og danner bandet Sølvstjernerne.<br />
1973: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> og Kirsten Brandt bliver skilt.<br />
1974: Karma Cowboy’, som siges at være hans hovedværk, udkommer.<br />
1975: Forholdet til Inge Margrete Svendsen, bedre kendt som Chili, starter. Han får sit folkelige gennembrud med ’ Vangede<br />
Billeder’, som oprindeligt var en digtsamling, men som blev skrevet om til kortprosa.<br />
1977: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> bliver hædret med C<strong>af</strong>é <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> i Store Regnegade, København.<br />
1979: Datteren Lotus Maria bliver født.<br />
1980 erne: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> <strong>af</strong>prøver nye territorier og skriver de 12 krimier,’ Mord i’. Den første, ’Mord i Mørket’, blev senere filmatiseret.<br />
1982: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> gifter sig med Chili.<br />
1990 erne: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> udgiver to cd’er sammen med musikeren og produceren Halfdan E. Et <strong>af</strong> numrene, ’Jeg skulle have været<br />
taxachauffør’, blev et stort hit.<br />
1993: <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> dør <strong>af</strong> kræft den 15. oktober.<br />
MODERNE SVIMLENDE<br />
TEATERMUSICAL OM<br />
DAN TURÉLL<br />
Teater-musicalen Onkel <strong>Dan</strong>ny er en fantastisk skildring <strong>af</strong> poetens syrede liv. New Yorker-bandet Black<br />
Sounds og sangerinden Kendra Lohmann understreger med bragende smuk musik den fantastiske skildring<br />
<strong>af</strong> <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>s liv. Man føres gennem hans unge år, det vilde ungdoms- og voksenliv, venskab, syretrip<br />
og kærligheden til byen, Chili og ordene. Med dans, musik og rytme fremføres nogle <strong>af</strong> <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong>s bedste<br />
digte. Det er Lars Bom, der spiller <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> for fuld udblæsning. Dertil kommer et eksperimenterende smukt<br />
danse-skuespil fremført <strong>af</strong> seks unge dansere. En fantastisk oplevelse for både de ældre generationer, som<br />
husker <strong>Dan</strong> <strong>Turéll</strong> og for unge som gerne vil have en vild oplevelse både musikalsk, poetisk og skuespilmæssigt.<br />
Alt i alt en fantastisk og anbefalelsesværdig oplevelse.<br />
KLIK IND PÅ : www.onkeldanny.dk.<br />
Onkel <strong>Dan</strong>ny bliver spillet i Docken, (tæt ved Nordhavn Station) indtil den 26. november 2006. onsdag – søndag. Grupperabat på billetter og rabat på billetter til unge under 25 år.
Af Tim Lund<br />
The Horn of Plenty er et band, som<br />
ikke er bange for at skille sig ud fra<br />
mængden. De har siden deres begyndelse<br />
i 2002 lavet musik, som<br />
man normalt ikke vil kunne høre<br />
på P3 eller se på MTV. Genren er<br />
punk’abilly i den hårde stil. Hård<br />
rock med masser <strong>af</strong> attitude.<br />
Punk’abilly eller psychobilly, som<br />
genren læner sig op ad, er opstået<br />
ved at blande 1950’ernes rock’abilly<br />
med moderne punk. Det kan<br />
give et billede <strong>af</strong> folk, som danser<br />
twist’n’shout i jakkesæt med hanekam,<br />
piercinger og store tatoveringer.<br />
Det lyder måske kontrastfyldt,<br />
men det er dog ikke en helt forkert<br />
antagelse. Målgruppen er nemlig<br />
folk, der ønsker eksperimenterende<br />
musik. The Horn of Plenty laver<br />
musik for kendere og ikke for folk,<br />
som forventer radiovenligt pop-<br />
musik. Deres unikke karakteristik<br />
ses tydeligt, når man kigger på forsangerens<br />
store kontrabas samt<br />
den tilhørende jazzguitar, der er<br />
med til at præge deres specielle<br />
lyd. Brugen <strong>af</strong> jazzinstrumenter er<br />
vigtig for genren, og The Horn of<br />
Plenty er her ingen undtagelse. Det<br />
er en vild oplevelse, når de kaster<br />
sig selv og deres instrumenter<br />
rundt på scenen for fuld udblæsning.<br />
Stemningen er vild, men samtidig<br />
overraskende god.<br />
Mødet<br />
En kold fredag <strong>af</strong>ten i oktober finder<br />
jeg stedet, hvor vi skal mødes.<br />
Det er i deres øvelokale, som ligger<br />
i en skummel kælder i Holbæks<br />
gamle nedlagte kaserne. Allerede<br />
på vej ned ad trappen hører jeg lyden<br />
<strong>af</strong> deres karakteristiske musik.<br />
Da jeg kommer ned i øvelokalet, er<br />
det som om, at de slet ikke ser mig.<br />
De fortsætter ufortrødent, indtil<br />
nummeret er færdigt. Straks efter<br />
bliver jeg budt på en øl fra en kasse,<br />
som allerede er halvtom. Forsangeren,<br />
Kasper, fortæller mig om sin<br />
elskede kontrabas. ”Den er stor og<br />
klodset, men giver en helt unik lyd<br />
fra sig. Og så kan man stå oven på<br />
den og spille samtidig, hvis man<br />
altså er dygtig nok”, siger han. De to<br />
øvrige medlemmer <strong>af</strong> bandet hedder<br />
Allan og Micky. Allan spiller<br />
trommer, og Micky spiller guitar.<br />
Stemningen er god i øvelokalet.<br />
Hvordan opstod The<br />
Horn of Plenty?<br />
”Oprindeligt er mig og Kasper udbrydere<br />
fra et andet band, der hed<br />
Wrecking Dead. Vi startede med en<br />
anden guitarist, men han kunne<br />
ikke stå distancen”, siger Allan. ”Men<br />
så var det godt, at vi løb ind Micky.<br />
Udover at være en god guitarist<br />
forstår han også, hvordan man fyrer<br />
den <strong>af</strong> på scenen”, siger Kasper.<br />
Micky er født i Italien, men har boet<br />
en stor del <strong>af</strong> sit liv i Afrika. Hans<br />
mormor bor lidt uden for Holbæk,<br />
hvilket er grunden til, at han flyttede<br />
til <strong>Dan</strong>mark.<br />
Micky, har din blandede<br />
kulturelle opvækst h<strong>af</strong>t<br />
indflydelse på den musik,<br />
du hører og laver i dag?<br />
”Hvad fanden er det for et lortespørgsmål?<br />
Det har det sikkert.<br />
Jeg hører og laver det, jeg kan lide.<br />
Men jeg tvivler på, at jeg ville høre<br />
lortemusik, hvis jeg havde h<strong>af</strong>t<br />
en anden opvækst.”Nu er jeres<br />
musik jo ikke ligefrem poppet. Har<br />
I aldrig overvejet at lave musik i en<br />
mere lyttervenlig genre for at få<br />
flere til at høre det?<br />
”Hvorfor fanden skulle vi det? Vi laver<br />
ikke musik for at få folk til at<br />
høre det. Vi laver musik, som vi kan<br />
lide det”, svarer Micky. ”Det er jo<br />
ikke fedt at lave musik, som man ligeså<br />
godt kunne høre et andet<br />
sted. Der er jo heller ingen, der gider<br />
at høre noget, som de har hørt<br />
før”, tilføjer Kasper<br />
.<br />
Hvad nu hvis I kunne få en<br />
pladekontrakt ud <strong>af</strong> det?<br />
”Pladekontrakt eller ej. Det gør ingen<br />
forskel. Hvis man laver musik<br />
udelukkende for at få succes, kunne<br />
man ligeså godt hedde Nik og<br />
Jay eller Aqua”, siger Kasper. ”At lefle<br />
for pladeindustrien som en flok<br />
kommercielle tabere er ikke lige<br />
vores stil”, <strong>af</strong>slutter Micky.<br />
Enestående musik<br />
Meget kan man sige om medlem-<br />
NR. 1 2006 • 11<br />
THE HORN OF PLENTY<br />
The Horn of Plenty: Punk’abilly fra hjertet<br />
Midt i en tid, hvor en moderne popkultur er vokset frem med blandt andet hip hop og R’n’B, findes der mange mindre anerkendte<br />
genrer, som endnu ikke har fået fodfæste hos den brede befolkning. Up2you’s Tim Lund har mødt et band, som laver musik i en<br />
meget speciel genre – punk’abilly.<br />
merne i The Horn of Plenty, men<br />
kommercielle er de ikke. De laver<br />
musik, som de vil have det og for<br />
deres egen kunstneriske udfoldelse.<br />
At lave punk’abilly er deres personlige<br />
stil, og det vil der nok aldrig<br />
blive lavet om på. Det kunstneriske<br />
ligger netop i, at musikken er deres<br />
egen, og at ingen laver noget, der<br />
ligner. Det er nok derfor, at de har<br />
sådan en unik ustråling, når de er<br />
på scenen. Det kan i hvert fald anbefales<br />
at lytte nærmere til The<br />
Horn of Plenty. Her er nemlig en<br />
gruppe, der laver deres musik, som<br />
man ikke finder andre steder.<br />
Hvis du vil vide mere om The Horn<br />
of Plenty skal du klikke ind på myspace.com<br />
eller thehornofplenty.<br />
dk.<br />
Tim Lund har udarbejdet artikeln<br />
på baggrund <strong>af</strong> Vibeke Lunds<br />
kendskab til ham og bandet.
12 • NR. 2 2006<br />
Af Lærke Andersen<br />
OPLEV VERDEN<br />
Prag tur/retur<br />
Med sine 1,23 millioner indbyggere har Tjekkiets hovedstad,<br />
Prag, en meget varieret befolkningsgruppe. Måske er det en <strong>af</strong><br />
grundene til, at mentaliteten er så anderledes end i <strong>Dan</strong>mark.<br />
Byen byder på et væld <strong>af</strong> smukke gamle bygninger, overdådige<br />
bygningsværker og ikke mindst Det Gule Marked.<br />
Up2you’s Lærke tilbragte fem dage<br />
<strong>af</strong> sin efterårsferie i Prag. Konklusionen<br />
er klar: Byen er absolut et besøg<br />
værd. Prag er spændende,<br />
utrolig fl ot og byder på bygningsværker,<br />
som man ikke oplever i<br />
<strong>Dan</strong>mark. Er man til festlige byture,<br />
sightseeing eller shopping – Prag<br />
byder på det hele – og så er alt virkelig<br />
billigt. Befolkningen er generelt<br />
imødekommende, men mange<br />
taler hverken engelsk eller tysk, og<br />
det kan få dem til at virke <strong>af</strong>visende.<br />
Selv ved de mest besøgte turistområder<br />
taler kioskejerne ikke<br />
engelsk. Om de virkelig ikke kan, eller<br />
om de i virkeligheden bare ikke<br />
vil, er ikke til at sige. De ældre herrer<br />
er dog meget hjælpsomme til at<br />
guide med mimik og fagter, hvis<br />
man er faret vild.<br />
Ordnet tr<strong>af</strong>i kkaos<br />
Sporvognene i Prag er en oplevelse<br />
i sig selv. De kører parallelt med<br />
den kollektive tr<strong>af</strong>i k mellem to vejbaner.<br />
Når man først har luret systemet,<br />
er det nemt at bruge. Man<br />
kan nemt orientere sig, og man<br />
kan bare springe <strong>af</strong> og på, som<br />
man vil. Er man i bil, er det tilsyneladende<br />
nogle helt andre regler end<br />
i <strong>Dan</strong>mark, der gælder. Kan man<br />
ikke lige fi nde en parkeringsplads,<br />
sætter man bare havariblinket i<br />
gang og stiger ud <strong>af</strong> bilen. Uanset<br />
om det er på fortovet, i et fodgængerfelt<br />
eller på vejbanen. Og har<br />
man problemer med parallelparkering,<br />
skal man ikke have skrupler<br />
i Prag. Man skal bare mase sin bil<br />
ind mellem to parkerede biler –<br />
også selvom det betyder, at man<br />
kører ind i dem. Om disse regler er<br />
lovlige at praktisere er uvist, men<br />
det fungerer trods alt fi nt.<br />
John Lennon<br />
Prags overdådige bygningsværker<br />
må man simpelthen ikke gå glip <strong>af</strong>.<br />
Karlsbroen, Pragsborg og Skt. Nikolajkirken<br />
er bare et udpluk <strong>af</strong> de<br />
mest berømte. En tur gennem Josefov,<br />
det jødiske kvarter, er også et<br />
must. Disse seværdigheder er udprægede<br />
turistattraktioner, og derfor<br />
kan man også genkende det<br />
meste fra billeder og rejsebøger.<br />
Mindemuren til ære for John Lennon<br />
er derimod mindre besøgt,<br />
men ikke <strong>af</strong> den grund mindre interessant.<br />
Den er overfyldt med<br />
gr<strong>af</strong>fi ti, maling og ’peace and love’tegn,<br />
der sender tankerne tilbage i<br />
tiden.<br />
Glasspilleren<br />
Prag er levende om natten. Hele<br />
byen pulserer og selv i krogene er<br />
der liv. Er man ved Karlsbroen, vil<br />
man højst sandsynligt møde en<br />
gammel mand. Med sit pjuskede<br />
lange hår og en fi n hue, minder<br />
han om en lille trold. Men det skal<br />
man ikke tage fejl <strong>af</strong>. Bag hans pjuskede<br />
ydre gemmer der sig nemlig<br />
en sand kunstner – en glasspiller.<br />
Han sætter 50 krystalglas op, og<br />
stemmer dem ét efter ét. Herefter<br />
spiller han symfonier <strong>af</strong> Bach, mens<br />
publikum kaster penge i hans opsatte<br />
pengespand. I de små gader<br />
møder man liv overalt på de små<br />
pubber, i c<strong>af</strong>eerne og på spisestederne.<br />
På nogle steder spiller man<br />
international musik – et sikkert<br />
mødested for byens unge. Andre<br />
steder bliver der fyret op for tjekkiske<br />
melodier og her er det den ældre<br />
generation, der mødes over et<br />
par fadbamser. Det er her, man kan<br />
opleve den helt specielle stemning,<br />
der fi ndes blandt tjekkerne. Tjekkisk<br />
mad og stemning til tjekkiske<br />
priser er værd at opleve og så er<br />
det bestemt meget billigt.<br />
Det Gule Marked<br />
På Det Gule Marked kan man få alt<br />
fra grøntsager til falske Louis Vuitton-tasker.<br />
Markedet er bygget op<br />
omkring nogle gamle slagtehaller,<br />
der samtidig huser hovedparten <strong>af</strong><br />
Prags vietnamesiske indbyggere.<br />
Her kan man få alt. De fl este kopivarer<br />
er ulovlige, og derfor er de for<br />
det meste gemt væk, men udviser<br />
man interesse, bliver man straks<br />
trukket ind bag et forhæng, der<br />
skjuler en lille container. På Det<br />
Gule Marked kan man få næsten<br />
alt. Det er kutyme, at man prutter<br />
om priserne, og er man god, kan<br />
man komme ned på næsten halvdelen<br />
<strong>af</strong> deres pris, uden at sælgerne<br />
mister på det.
Af Michelle Christensen<br />
Jeg sidder i subwayen i den grønne<br />
linie på min vej mod den nordlige<br />
del <strong>af</strong> Manhatten. Vognen er fuld <strong>af</strong><br />
reklamer for plastiskkirurger, abortklinikker<br />
og Jamaica-rom. Her er<br />
halvt fyldt op. Rundt omkring mig<br />
sidder folk i deres egen verden.<br />
Nogle japanere med kamera om<br />
halsen står og kigger forvirret på<br />
kortet over subwayen. En gruppe<br />
højrøstede sorte fyre sidder i et<br />
hjørne. Overfor sidder en mexicansk<br />
småbørnsfamilie. Toget begynder<br />
at svinge gnistrende skarpt<br />
mod højre. Det standser ved 42.<br />
Street. Times Square. Jeg tænker<br />
på tidligere i dag. Mit første møde<br />
med avisen The Times blinkende<br />
nyhedstavle. Et sandt neon-mekka<br />
og samlingsstedet for byens største<br />
nytårsfest. Menneskemylder og<br />
neon. Det var indbegrebet <strong>af</strong> min<br />
forestilling <strong>af</strong> New York. Det var<br />
dog ikke lige min kop te.<br />
Turistens tilfl ugtssted<br />
Der var for mange mennesker på<br />
en gang, og trangen til at komme<br />
ud <strong>af</strong> turisternes tilfl ugtssted<br />
trængte sig hurtigt på. For en halv<br />
snes år siden var stedet utåleligt<br />
med kriminalitet og narkomaner,<br />
der begik røverier på åben gade.<br />
Nu er her renset ud, så selv Disney<br />
og børnefamilier holder til. På trods<br />
<strong>af</strong> min modstand mod trængslen<br />
og det kommercielle, er der ingen<br />
tvivl om, at Times Square giver dig<br />
følelsen <strong>af</strong>, at New York er ’the city<br />
that never sleeps’.<br />
The Bronx<br />
Da toget igen begynder at køre, er<br />
tre fyre steget på vognen. De stiller<br />
sig op i midtergangen med en omvendt<br />
hat i hånden og begynder at<br />
synge, mens de langsomt bevæger<br />
sig ned gennem toget. Det lyder<br />
bestemt ikke dårligt, men min nærighed<br />
kommer op i mig, da de<br />
passerer mig. Så jeg lukker øjnene i<br />
håb om, at de ikke vil lægge mærke<br />
til mig. Jeg åbner dem først igen,<br />
da vi så småt sniger os væk fra<br />
downtown Manhattan. Til røde<br />
murstenshuse med fl erkulturelle<br />
befolkninger. Til solnedgangen<br />
over Hudsonfl oden. Til venstreorienterede<br />
litterære c<strong>af</strong>éer. Til Woody<br />
Allens New York. Eksotisk for os.<br />
Hverdag i New York. Toget ruller<br />
ind i bydelen The Bronx, som er<br />
den eneste <strong>af</strong> de fem ’boroughs’ i<br />
New York, som har et ’The’ foran sig.<br />
Det er også den eneste, som ikke er<br />
en ø. The Bronx. Jeg stiger op ad<br />
trappen fra subwayen på 138. Street<br />
i Syd-bronx. Med en vis spænding<br />
i kroppen. Det første jeg ser,<br />
da jeg kommer op på gadeniveau,<br />
er en issælger. Jeg køber en vanil-<br />
lieis til en dollar (hurra for one-dollar-køb!)<br />
og begynder at se mig<br />
rundt.<br />
I love NY<br />
Jeg står udenfor ’B.J.’s Videobox’,<br />
som har fi lmen ’Rumble in the<br />
Bronx’ i udstillingsvinduet. I et konditori<br />
ved siden <strong>af</strong> sælger de<br />
cremekager, og fra en mexicansk<br />
restaurant på den anden siden <strong>af</strong><br />
gaden kommer der en mæt mand<br />
ud og klapper sig veltilfreds på maven.<br />
En gruppe unge strejfer forbi.<br />
De råber til hinanden på en blanding<br />
<strong>af</strong> engelsk og spansk. De fl este<br />
er mexicanere eller sorte. Jeg<br />
prøver ikke at se for turistagtig ud.<br />
NR. 2 2006 • 13<br />
OPLEV VERDEN<br />
I New York kan du feste hele natten og glemme alt omkring dig. New York får dig til at føle kampgejst og oprørstrang. Alle kender ’I<br />
love NY’-trøjen, men ingen ved, hvad det egentlig drejer sig om, før man selv har plantet sine fødder in the heart of the big apple.<br />
Men det virker som om, at ingen<br />
lægger mærke til mig. Det ville<br />
være forkert at sige, at Syd-Bronx i<br />
dag er blevet en blomstrende idyl.<br />
Selvom hyppigheden <strong>af</strong> mord og<br />
andre forbrydelser er gået ned, er<br />
der fortsat fl ere problemer her, end<br />
i andre dele <strong>af</strong> New York City. Men<br />
på trods <strong>af</strong> kriminaliteten og forbrydelserne<br />
er alle folk, jeg passerer,<br />
utrolig venlige og smilende. Jeg<br />
tager et dybt åndedrag og snuser<br />
luften ind, som prøver jeg at få alle<br />
mine sanseindtryk ind på en gang.<br />
Jeg puster ud og smiler igen til de<br />
forbipasserende. Kun en tanke fl yver<br />
gennem mig: I love NY.
14 • NR. 2 2006<br />
OPLEV VERDEN<br />
De hvide løgne er sjældent særlig velsete, men inden man får set sig om, kravler de ind over tungen og springer dernæst ud<br />
fra overlæben – “ Hov, sagde jeg det? ” Umiddelbart indrømmer man jo hverken over for sig selv eller andre, at det er en regulær<br />
løgn – nej, blot en fordrejning <strong>af</strong> sandheden. Alligevel sker det hyppigt både for mænd og kvinder, børn, unge og gamle<br />
Af : Mette Serup<br />
Problemet med hvide løgne er, at<br />
de bliver ret grumsede, når man<br />
lufter for mange <strong>af</strong> dem. En hyppig<br />
løgn for kvinder, heriblandt mig, er<br />
at benægte småspiseri: ”Jeg bryder<br />
mig faktisk ikke så meget om chokolade”,<br />
kan man finde på at udbryde,<br />
selvom man lige har gennemsnasket<br />
det meste <strong>af</strong> en Toms<br />
guldbarre med støsrte fornøjelse.<br />
Mænd derimod lægger gerne en,<br />
to, tre meter til deres overarmsomkreds.<br />
Det der med sandheden er<br />
bare ikke altid lige så nemt, som<br />
man umiddelbart kunne tro. Min<br />
bedstemors formanende ord om,<br />
at man gør sig selv en bjørnetjeneste<br />
ved at smålyve, virker simpelthen<br />
bare ikke helt overbevisende.<br />
Specielt ikke når jeg virkelig burde<br />
fortælle min storesøster, at det er<br />
min skyld at hælen på hendes yndlingsstiletter<br />
er knækket. Det er<br />
nemmere, at komme til at sige, at<br />
man faktisk aldrig har lånt de sko.<br />
Er min røv for stor?<br />
Jeg vil faktisk gerne argumentere<br />
ER STOFFERNE, HASHEN ELLER ALKOHOLEN<br />
BLEVET LIDT FOR DOMINERENDE I DIT LIV?<br />
ANONYM RÅDGIVNING VIA HJEMMESIDEN DRUGBUSTER.DK OG VIA TELEFON<br />
EN AFKLARENDE PERSONLIG SAMTALE - MULIGHED FOR AT VÆRE ANONYM I BEGYNDEL-<br />
SEN<br />
PERSONLIGE SAMTALEFORLØB<br />
12 - UGERS KURSER FOR DIG, DER GERNE VIL STOPPE MED AT RYGE HASH<br />
UNG TIL UNG<br />
for, at det i visse situationer er helt<br />
uacceptabelt ikke at lyve. Man kan<br />
betegne det som en <strong>af</strong> samfundets<br />
uskrevne pligter. Der er ikke tale<br />
om en løgn for ens egen skyld –<br />
men for andres. For eksempel når<br />
børnehaveveninden med store<br />
spørgende, brune øjne spurgte: ”Er<br />
min tegning ikke også grim?” og<br />
man svarede med den mest overbevisende<br />
stemme, man kunne<br />
finde: ”Neej, den er da smadderflot,<br />
den der kanin/hest-ting er da helt<br />
vildt sej”. Selv om det i virkeligheden<br />
mere lignede en papegøje...<br />
En anden situation, der kræver en<br />
hvid løgn er, når ens veninde – der<br />
måske lige har en tand for brede<br />
hofter – spørger, om hun får en for<br />
stor numse i sine ultra-smalle-slimfit-jeg-får-knapt-nok-blod-til-fødderne-comboybukser.<br />
I en sådan<br />
situation burde man sige sandheden,<br />
men i langt de fleste tilfælde<br />
er det bare nemmest at lufte en lille<br />
hvid løgn.<br />
Fødder<br />
Er der en ting, hvor mænd og kvinder<br />
er fælles om at lyve, er når det<br />
kommer til pladerne, fusserne eller<br />
fødderne. Både kvinder og mænd<br />
har et helt specielt og ømfindtligt<br />
forhold til deres fødder. Hvor<br />
mænd ønsker deres fødder både<br />
større og bredere, presser kvinder<br />
gerne en klumpfodet størrelse 41<br />
ned i en 38. ”Gud, hvor ser dine fødder<br />
små ud i det sko”, kan man ofte<br />
høre en pige sige, mens hendes<br />
veninde står og smiler og forsøger<br />
ikke at tænke på den smerte, som<br />
er foranlediget <strong>af</strong> de vabler, hun<br />
har på fødderne efter alt for små<br />
sko. Noget andet, de to køn har til<br />
fælles, er de hvide løgne om det<br />
andet køn. Jeg kender til en del<br />
fyre, som hellere end gerne ganger<br />
og plusser lidt til deres scoringsliste.<br />
Hvorimod kvinder gør brug <strong>af</strong><br />
helt andre matematiske træk, når<br />
det kommer til scoringer. De bruger<br />
i stedet minusser for ligesom at<br />
virke mere jomfruelige, end de i<br />
virkeligheden er.<br />
Fisens ejermand<br />
Der er også dem, som har stået<br />
med hovedet dinglende mellem<br />
benene for at fremprovokere snøftelyde,<br />
mens man har sin arbejdsgiver<br />
i telefonrøret: ”Jeg er blevet<br />
åh så syg. Jeg er virkelig ærgerlig,<br />
for jeg havde sådan glædet mig til<br />
at komme på arbejde i <strong>af</strong>ten”. (Som<br />
om den kære chef ikke udmærket<br />
ved, at man nok ikke er SÅ syg). Og<br />
så er der de ting, der aldrig har en<br />
ejermand. Hvem slog fisen? Det er i<br />
hvert fald ikke en selv! – Næh nej,<br />
fisens ejermand er altid ens sidemand.<br />
Og hvem vedkender sig de<br />
bussemænd, der er tørret fast til<br />
æselørerne i kemibøgerne?<br />
24 toast og en flad torsk<br />
Det kan jo blive en hel hobby at<br />
lyve – en dårlig vane – om man vil.<br />
Jeg mødte en gang en dreng, som<br />
glad og gerne fortalte historier om<br />
et måske lidt for livligt liv. Der var<br />
historien om de 24 toasts, som han<br />
bar i sin kuffert på vej til skole for at<br />
fortære hver og én blandt<br />
morgensure buspassagerer.<br />
Der var den lille anekdote<br />
om den specialfremstillede<br />
bøjle, som<br />
eftersigende skulle være<br />
blevet bestilt <strong>af</strong> hans lærer<br />
for at få ham til at<br />
klappe kaje. Og så<br />
var der det lille<br />
T : 58501033<br />
W : www.drugbuster.dk Ungeteamet v. Vestsjællands Amts Misbrugscenter<br />
opspind om hans kusine på<br />
sankthansbålet... Men der<br />
er også min fars skolekammerat,<br />
der med amager og<br />
halshug-fagter,<br />
havde lovet<br />
sin mor at<br />
k o m m e<br />
hjem med<br />
en fladfisk.<br />
Og da han fangede<br />
en småfed<br />
torsk, måtte han<br />
køre den stakkels<br />
torsk gennem en<br />
rulle for at kunne servere<br />
en flad fisk!<br />
Findes der røde<br />
løgne?<br />
Som bekendt<br />
repræsen-<br />
terer englen og djævlen<br />
vores samvittighed,<br />
og jeg tvivler ikke på,<br />
at englen på den<br />
højre skulder sommetider<br />
ser i gennem<br />
fingrene med<br />
de hvide løgne. Det<br />
krydser jeg i hvert<br />
fald fingre for. Men<br />
mon det også kaldes<br />
hvide løgne, når<br />
man lyver for sig<br />
selv? Og findes der<br />
løgne i andre farver?<br />
Måske er der er et<br />
helt farvespektrum<br />
<strong>af</strong> løgne,<br />
som vi stadig<br />
ikke har udforsket<br />
– hvem<br />
ved?
Af Mia Madsen & Kamilla Rye Sia Petersen<br />
Hashen påvirker mange ting i hverdagen. Blandt andet får du sværere ved at koncentrere dig, og det betyder,<br />
at du får svært ved at fungere i skolen eller på arbejdet. Et andet problem er hukommelsen, som<br />
bliver dårligere, når du ryger hash. Du får svært ved at huske <strong>af</strong>taler, lektier, ting, du har lavet og ting, du skal<br />
nå. Generelt vil du glemme ting, du får <strong>af</strong> vide, hurtigere.<br />
Energi og lyst<br />
Når du ryger hash, mister du en masse energi og lyst til at lave ting. Du vil hellere sidde derhjemme og<br />
ryge en joint, end at bruge tid med andre mennesker, som ikke ryger. Det eneste du har i tankerne er at<br />
ryge din hjerne væk og hygge dig med andre hashmisbrugere. Du kan gemme dig i en anden verden, når<br />
du er skæv. Du har ikke så meget lyst til at snakke med andre på gaden, når du er skæv, og du gemmer dig<br />
sikkert lidt bag en hue eller en kasket med høj musik i ørene.<br />
Forandring<br />
Hashen forandrer dig som person. De fl este bliver ligeglade med ALT. Har du det skidt, ryger du det bare<br />
væk og kommer ind i den der verden, hvor du bare er kold. Du vil sikkert bare hygge med vennerne og<br />
ryge noget mere for at glemme problemer eller noget dårligt, du har oplevet. Alt forsvinder i tågen.<br />
Som hashmisbruger<br />
Når du er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> hash, tænker du stort set kun på hash: Hvornår du kan komme til at ryge igen? Du<br />
føler, at alt forsvinder i tågen. Hvor skal du få fat i det henne? Har du råd til noget mere?<br />
Hvad kan hjælpe dig?<br />
NR. 2 2006 • 15<br />
OPLEV VERDEN<br />
Har du et hashproblem? Det største problem er ofte at anerkende sit misbrug. Hvis man ikke kan indse, at man har et<br />
hashmisbrug, kan man ikke arbejde med det. Det første og største skridt er derfor at anerkende sit problem og derefter<br />
at arbejde med det. Det kan ske på Perron 3, som ligger i Slagelse og som er et tilbud til alle unge mellem 13 og 24 år.<br />
På Perron 3 har du mulighed for at lægge hashen på hylden, hvis du selv ønsker det. Du kan blandt andet<br />
få akupunktur, som kan fjerne trangen til hash og få dig til at slappe <strong>af</strong>. Det foregår med små nåle i ørerne<br />
og <strong>af</strong>slappet musik. Der er også sport, og hvis du får et træningskort, kan du gå ned og træne, når du har<br />
lyst. Der er også hold, f.eks. boksetræning og spinning. Der er gruppesamtaler, hvor vi snakker sammen og<br />
hele tiden ser fremad. Vi unge hjælper hinanden med at give gode råd og diskutere frem og tilbage omkring<br />
forskellige ting. Du får også mulighed for at indspille en cd med andre. Du laver selv teksten, og<br />
melodien spiller vi alle sammen. På Perron 3 tager man også engang imellem ud og laver andre ting, som<br />
f.eks. bowling og biogr<strong>af</strong>ture.<br />
Få frihed til at gøre det, du har lyst til<br />
Er du 18-28 år, kan du med Check-in-pakken bl.a. få Visa/dankort og Netbank<br />
uden årsgebyr. Så har du frihed til at gøre, hvad du vil. Check-in-pakken sikrer dig<br />
en lang række fordele, bl.a. en høj rente på din lønkonto, gratis oprettelse <strong>af</strong> en<br />
kassekredit med lav rente og gratis Netbank. Du betaler heller ikke gebyr, når du<br />
hæver penge i vores pengeautomater eller veksler valuta hos os.<br />
Du kan tilmelde dig Check-in-pakken i filialen eller på vores hjemmeside.<br />
Gør det muligt
16 • NR. 2 2006<br />
BAGSIDEN<br />
Af: Vibeke Lund Skovshoved<br />
gaveidé til NØRDEN<br />
gaveidé til KÆRESTEN<br />
199.00<br />
www.gadgets.dk<br />
WWW.UP2YOU.DK - 2006/2007<br />
4 8 5 1 6 9<br />
3 1<br />
6 1<br />
7 5 8<br />
8 9 1 2 3 7 5<br />
2 9 6<br />
9 3<br />
7 4<br />
7 4 8 1 3 6<br />
USB-k<strong>af</strong>fekop-varmer<br />
Intet er som en dejlig kop varm k<strong>af</strong>fe/the/kakao.,når du sidder og hamrer på tastaturet foran din<br />
skærm. Men har du det også som så mange andre? Du bliver så bidt <strong>af</strong> det der sker på skærmen,<br />
at du glemmer den varme kop. Når du så endelig får lyst til en tår, er den KOLD. Det problem er<br />
løst. Med denne smarte dims kan du holde din kop varm time efter time. Stik USB- stikket i din PC,<br />
så sørger PC’en for strøm og k<strong>af</strong>fekopvarmeren klarer resten. Du behøver ikke specielle kopper/<br />
krus. Du bruger bare hvad du har. Mht. varmepladen skal du ikke frygte for brændvabler og lign.<br />
Pladen bliver “kun” 40-50 grader varm. Denne nye version er samtidig en 4 ports HUB, der giver<br />
dig mulighed for at tilslutte endnu flere k<strong>af</strong>fekopvarmere. Så kan du jo holde hele kontoret med<br />
varm k<strong>af</strong>fe.<br />
99.00<br />
www.gadgets.dk<br />
LØGNdetektor<br />
Nu er det slut med at give den<br />
lidt for meget gas til julefrokosten.<br />
Kæresten finder ud <strong>af</strong><br />
det med denne dims. Hun/<br />
han venter pænt i døren, inden<br />
du får lov at gå omkuld i<br />
den æske-lamme brandert og<br />
duft <strong>af</strong> grannåle.<br />
99.00<br />
www.gadgets.dk<br />
Nytårsfortsæt<br />
Denne gave er genial til den, der har<br />
trang til søde sager og lange fingre,<br />
specielt i juletiden. Denne krukke<br />
har timer og kan kun åbnes, når<br />
denne timer har talt ned. Ideen er<br />
god til både hankøn og hunkøn.<br />
59.00<br />
www.gadgets.dk<br />
Toilet-alarm<br />
Den er ikke til manden, men kvinden.<br />
Kvinder brokker sig tit over<br />
mænd, der aldrig slår brædtet ned<br />
,eller at mændene tisser lidt skævt.<br />
Det er der råd for med denne alam<br />
,som placeres under sædet og registrerer,<br />
når brædtet bliver slået op.<br />
Når manden slår brædtet op, siger<br />
en blid kvindestemme:<br />
” Excuse me sir!. Please try to urinate<br />
IN the toilet - NOT on the floor, and<br />
put the seat down when you are finished!<br />
”<br />
Ihh, den gode juletid. Juleklokkerne ringer og lommeulden skriger efter<br />
guld. Det er der råd for med denne guide til en billigere julegave.<br />
( nederst på siden)<br />
Jahh, som barn var folk glade, bare de fik en lille ækel tegning <strong>af</strong> et hus og<br />
noget, der skulle forestille ens familie. Men næææh nej, som om det er<br />
glemt. Fødselsdage og jul er slået sammen. Så at sige at gaverne er en del<br />
dyrere end fødselsdagsgaverne. Hmm, hvem er det lige, vi fejrer jule<strong>af</strong>ten?<br />
Var der en, der sagde Jesus ?<br />
Næææh nej, stor fejl. Det er vores store grådighed, vi fejrer. Jo større og<br />
dyere gaver, jo bedre. Men for hvem? Ikke den der har købt den, men<br />
minsanten modtageren. Man sidder der med en bitter smag <strong>af</strong> vandgrøden<br />
man skal leve for resten <strong>af</strong> måneden fordi man har købt sig fattig for<br />
at glæde andre. Man kan jo ligeså godt vænne sig til tanken og smagen <strong>af</strong><br />
vandgrød. Når man glædeligt tror, julen er ovre, så kommer den grimme<br />
overraskelse. Nytår. Endnu en start på en måned, man ved byder, på vandgrød<br />
endnu engang, da man lige skal have den hat, den kjole, de sko og<br />
det krudt.<br />
Så bliver det endelig fødselsdag, men der er frustrationen over perfektion<br />
og filøjerlighed ikke det samme. Specielt ikke jo ældre man bliver. Glæder<br />
løber ligesom <strong>af</strong>. Igen for at komme tilbage til det at være barn. Jahh, de<br />
tider var sku´ gode og de indbyrdes konkurrencer om, hvem der høstede<br />
flest julegaver. Jeg husker specielt den fedeste jule<strong>af</strong>ten, da min lillebror<br />
var godt og vel 1 år eller i kravlealderen ihvertfald. AK AK, de gode juleminder<br />
og familiehygge. Vi sidder og pakker gaver op - Jeg pakker min store<br />
gave op fra julemanden og til min skuffelse var det slet ikke noget, jeg<br />
ønskede mig, så jeg så nok lidt underlig ud. Så jeg var bare optaget <strong>af</strong> at se<br />
skuffet ud. I min forundren undrer det mig, at alle de ” voksne ” går og leder<br />
efter min lillebror. Men hva, jeg havde ligesom noget meget mere alvorligt<br />
at drøfte med julemanden, end at finde min lillebror.<br />
Ud <strong>af</strong> øjenkrogen, skuer jeg det store flotte juletræ, der pænt er skåret <strong>af</strong> i<br />
toppen, da det ikke kunne være i stuen og til dels en meget skæv julestjerne,<br />
der nærmest var groet til loftet. Lysene på træet var tændt og<br />
blændede mine små bambi-øjne. ( haha det skal man jo skrive, når det er<br />
om én selv) De voksne går stadig og leder efter min gnom <strong>af</strong> en lillebror<br />
og jeg var helt glemt i favnen <strong>af</strong> gaver. Da jeg var alene tilbage, rumsterer<br />
det vildt fra juletræet og troede100% på, at det var julemanden. Så jeg<br />
sidder dér helt stiv <strong>af</strong> skræk. Langsomt i slowmotion vælter det <strong>af</strong>skårede,<br />
maste juletræ lige ned ved siden <strong>af</strong> mig. Jeg var ved at gå i panik, da der jo<br />
var lys i træet. Men sjovt nok tænkte jeg, at jeg ikke ville røre mig ud <strong>af</strong><br />
flækken, da jeg vidste, at jeg ville få skældud hvis jeg gjorde noget. Men så<br />
så jeg en skikkelse stikke hovedet op fra træets mange stikkende grannåle.<br />
Det var min lillebror og der kunne jeg ikke lade vær ´ med at rulle rundt<br />
med tårevældet latter på gulvet , helt UDEN at tænke over konsekvenserne<br />
<strong>af</strong> at være storesøster. Latteren stoppede brat! De voksne nærmest<br />
blæser ind og få sekunder efter står jeg og får en skidebalde på min lillebrors<br />
vegne. Sådan er det jo at være den store. HMFFFFF. Det levede min<br />
lillebror satme godt <strong>af</strong>.<br />
For helvede ikke nu igen. endnu en gang en skidebalde for min lillebror.<br />
Hold kæft han skylder mig efterhånden. Men jeg kan huske de fede sneboldskampe.<br />
De snebolde jeg havde gemt i fryseren så min mor ikke<br />
kunne se dem og så senere på dagen kunne jeg kaste snebolde efter min<br />
lillebror. Haha man var vel led, men det var en god finte.<br />
P.s : Afslutningsvis skal det nævnes at lysene på juletræt, blev slukket i tide.<br />
83.00<br />
www.pixmania.com<br />
iPod Nano-armbånd<br />
Den er fed til løbeturene efter al<br />
den juleand og flæskesteg.