Zoomagasinet

nyt om dyr Af Nina Collatz Christensen
Eftertragtede papegøjer
I vinter modtog Zoo en hyacinthara-han fra Givskud Zoo, således har vi tre
af denne art. De tilhører gruppen af papegøjer, som fascinerer på mange måder.
Den dybe koboltblå farve er usandsynlig smuk, de gule partier i
hovedet skinner i stærk kontrast og gør fuglens udseende til et helt
kunstværk. Således kunne man indlede en beskrivelse af hver enkel
papegøjearts udseende. For de er fortryllende med deres variationer
af stærke farver og ikke til at overhøre med deres skræppende og
pludrende lyde.
De har altid fascineret mennesket og gør det stadig. Dette ses på
efterspørgslen af papegøjer på kæledyrsmarkedet. Ikke kun efter
de fangenskabsopdrættede, men også efter de værdifulde sjældne
og dermed truede arter, som skaffes ulovligt fra naturen. Mindst en
fjerdedel af alle papegøjearter er truet i naturen, og enkelte arter er
allerede uddøde. Flere hundredetusinde fugle indfanges og forsøges
smuglet og solgt hvert år! Mange af fuglene overlever ikke transporten,
da de stuves sammen på alt for lidt plads og skal holdes skjult
for toldere, når de fragtes over landegrænser.
Ny hyacinthara fra Givskud
Odense Zoo har i en lang årrække haft arapapegøjer. Hyacintaraen
bor i en voliere for sig selv, mens den lyserød ara deler voliere
sammen med den gulnakket amazonpapegøje. Man kan høre dem
på lang afstand. Ligesom i regnskoven laver de mange varierede
og høje lyde overfor artsfæller. Lydene fortæller, hvor de befi nder
sig i fl okken, eller kalder og lokker på deres mage.
I vinter modtog Zoo en han fra Givskud Zoo, således har vi tre
af denne art. Hannen fra Givskud er sat i en introduktions-voliere
inde i den store fuglevoliere tilhørende Oceanium. Det er håbet,
at det vil sætte gang i ynglestemningen, når de er mere end blot to
fugle i Zoo og kan høre hinanden. Trods ihærdige anstrengelser og
påfund fra dyrepasserne, er det endnu ikke lykkedes at få dem til
at yngle i Odense Zoo. I et tidligere Zoo-blad beskrev vi, hvordan
det blev forsøgt at få ynglestemningen i gang ved at afspille
aralyde på en båndoptager i deres stald. Det gav ganske vist en hel
del opmærksomhed fra fuglene, men ingen æg og unger.
Verdens største papegøje
Hyacintharaen er verdens største papegøje med en længde på op til
1 meter og en vægt på over 1½ kg.. Den er på CITES liste I, hvilket
betyder, at den er blandt de mest truede dyr i verden. Handel med
dem er kun tilladt imellem zoologiske haver og blandt private, som
er godkendte opdrættere.
15
Begrænset viden
Umiddelbart skulle man tro, at så populære fugle som papegøjer
var velundersøgte i naturen. Det er dog ikke tilfældet. Med få undtagelser
er det ikke lykkedes af fl ere årsager. De er svære at fange
– med mindre man er dyrehandler og ikke tager sig af, at en stor
procentdel tager skade af indfangningen. Hvis det endelig lykkes at
fange dem og mærke dem med ringe eller anden markering, pil ler
papegøjerne mærkningen af sig selv eller af hinanden! De er meget
svære at følge enten i tæt regnskov eller over de meget store områder,
de lever i. De er ligeledes godt gemt, når de sidder højt oppe
i krontaget, hvor de primært holder til. Så derfor fi ndes der ikke
mange oplysninger om deres naturlige levevis og det, man ved om
papegøjer, er hovedsageligt fra private eller fra zoologiske haver.
Papegøjer og primater
Om end papegøjer og aber ikke er beslægtede, udviser de
fl ere fællestræk, som må henhøre under en slags konvergens
(dvs. parallelle træk, som er opstået forskellige steder
i dyreriget). F.eks. bliver nogle papegøjer meget gamle
– helt op til 80 år! – dette gælder også for menneskeaber
(og mennesker!). De manipulerer på en avanceret måde
fødeemner, og de har et varieret sprog/kommunikation. De
har begge en lang udviklingstid fra nyudklækkede/nyfødte.
Farvesyn ses hos begge, hvilket har at gøre med deres fødevalg
af frugt, hvor det er vigtigt at kunne skelne forskellige
slags frugter, og hvorvidt de er modne eller ikke.
Men et sted adskiller de sig væsentligt fra hinanden.
Det er nemlig kun papegøjer, som er monogame dvs. de
danner par for livet. Netop hos papegøjer ses en usædvanlig
binding hele året, som gør, at de på mange måder kan
betragtes som én social enhed. Papegøjer er helt ligestillede
ved at have samme status i fl okken, da det ikke kun er hannen,
der udviser aggressiv adfærd. Dette er unikt blandt
fugle. De deles også om pasningen af æg og unger, hvilket
gør, at parret er helt afhængige af hinanden.
ZooMagasin_Forår_05.indd 15 09/03/05 8:55:11