FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM - DI Energi

FREMTIDENS 

AFFALDSSYSTEM 

FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 

Affaldsmængdernes udvikling over tid, 

behov for nye anlæg og anvendelsen af nye 

teknologier 

Direktør Niels Christian Holm, 

Rambøll Danmark A/S 

23. mar. 12

AFFALDSMÆNGDERNES 

UDVIKLING OVER TID, 

BEHOV FOR NYE ANLÆG, 

OG ANVENDELSEN AF NYE 

TEKNOLOGIER 

Nils Christian Holm - Rambøll Denmark

AFFALDSMÆNGDERNES 

UDVIKLING OVER TID 

BEHOV FOR NYE ANLÆG

AFFALD TIL FORBRÆNDING 

Orient. fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2011 

• Lavere økonomisk vækst 

• Vækst i affald afkobles delvist fra 

den økonomiske vækst fra 2030 

• Øget genanvendelse

ALDERSPROFIL FOR DE DANSKE 

FORBRÆNDINGSANLÆG 

Affald til forbrænding 

“Kapacitet”

EKSISTERENDE FORBRÆNDINGSANLÆG I DK 

STÅR I EN GOD UDGANGSPOSITION 

• Efter 20-25 år er mange anlæg i god udgangsposition: 

• Gælden er betalt 

• Anlæggene drives godt 

• Anlæggene kan fortsat have stor værdi 

• Alternativt kan selskaberne vælge at bygge nyt 

• Højere el-produktion 

• Energieffektivitet > 100% 

• Endnu bedre røggasrensning

FORBRÆNDINGSANLÆG OG 

NYE TEKNOLOGIER

VI LEVER I EN SPÆNDENDE TID….. 

• Nyt energiforlig 

• Vi har øget fokus på ressourcer 

• Nye teknologier 

• Hvad gør vi?

AFFALDETS ROLLE I DET FREMTIDIGE 

ENERGISYSTEM I DANMARK 

• Kul ud – vind ind 

• Biomasse og affald 

• Efterspørgsel efter bæredygtig biomasse 

• Affald vil blive en meget vigtig hjemlig energiressource 

• Fokus på at udnytte vores (egne) energiressourcer optimalt 

• Regler og inspiration fra Europa =>teknologier 

• Et område med hvor myterne trives er omkring organisk 

dagrenovation: Forbrænding eller bioforgasning?

FEM MYTER OM ENERGIUDNYTTELSE AF 

ORGANISK DAGRENOVATION 

• Myte 1: 

“Vådt affald brænder dårligt” 

• Faktum: 

Vådt affald sambrændes helt uproblematisk med andet affald på 

et affaldsforbrændingsanlæg



• Myte 2: 

“Man får da ikke noget energi ved at brænde vådt affald” 

• Faktum 

Jo man gør. Man kan faktisk opnå meget høje 

energivirkningsgrader for OD

MODERNE FORBRÆNDING AF 1 TON 

ORGANISK DAGRENOVATION(OD) MED 65% VAND 

1 ton OD 

(4,7 GJ LHV) 

Forbrænding 

1 ton OD 

Ovn og kedel 

Turbine 

Damp 

Brutto 

[GJ] 

1,2 GJ el 

2,9 GJ varme 

Røggas- 

kondensering 

Netto 

[GJ] 

2,5 GJ varme 

Netto 

virkningsgrad 

Electricitet 1,2 1,0 21 % 

Varme 5,4 5,4 115 % 

Total 6,6 6,4 135 % 

Marginalt egetforbrug ca. 65 kWh/t OA (lavt grundet lille røggasmængde)



• Myte 3: 

“Forbrænding af organisk dagrenovation giver lavere 

energieffektivitet end bioforgasning” 

• Faktum: 

Dette er ikke korrekt. I Danmark kan et affaldsforbrændings- 

anlæg producere 2-3 gange så meget energi som forgasning.

BIOFORGASNING AF 1 TON KILDESORTERET 

ORGANISK DAGRENOVATION (OD) MED 65% VAND 

Antaget omsætning af 30-50 % af affaldets kulstofindhold til biogas 

1 ton OA 

(4,7 GJ LHV) 

Bioreaktor 

Biogas 

1 ton OD 

0,3 GJ 

procesvarme 

1,9-3,2 GJ 

Biogas 

(55-90 Nm 3 CH 4) 

Brutto 

[GJ] 

Gasmotor 

0,8-1,5 GJ 

varme 

Netto 

[GJ] 

0,8-1,3 GJ el 

0,6-1,2 GJ 

varme 

Udstødskedel 

Netto 

v.grad 

Røggas- 

kondensering 

0,2-0,3 GJ varme 

Potentiale* 

net v.grad. 

Electricitet 0,8-1,3 0,7-1,2 14-25 % 31 % 

Varme 1,0-1,8 0,8-1,5 16-31 % 39 % 

Total 1,8-3,1 1,5-2,7 30-56 % 69 % 

* Max-omsætning i laboratorie (~60% kulstof i biogas) 

Vs 135% for forbrænding



• Myte 4: 

“Forbrænding af organisk dagrenovation (OD) er en dyr måde at 

udnytte denne ressource” 

• Faktum: 

Dette er ikke korrekt. Den samfundsøkonomiske pris for 

udnyttelse af OD i et moderne forbrændingsanlæg i Danmark er 

meget lav.



• Myte 5: 

“Forbrænding af organisk dagrenovation (OD) betyder at vi taber 

en stor mængde fosfor” 

• Faktum: 

Nej. OD indeholder kun en begrænset mængde fosfor 

Og er det rationelt i Danmark at udnytte denne fosforkilde?



• Samlet fosforpotentiale i DK er ca. 60.000 t/å 

• Organisk dagrenovation: ca. 1.000 t/å = 1,5% af potentialet 

• Danmark har et stort fosforoverskud og lægger fortsat til 

• Vi kunne principielt være selvforsynende i dag 

• Er OD baseret gødning et rationelt alternativ i stor skala?

MEN HVORDAN SKAL VI SÅ FORHOLDE OS? 

Vi skal vurdere vores muligheder med henblik på alle de 

faktorer, der betyder noget. 

Og så skal vi prioritere de teknologier og de tilgange til 

genanvendelse, der samlet set giver de bedste resultater. 

Med henblik på at etablere verdens objektivt bedste løsning, 

inkl. genanvendelse med høj ressourceværdi.

THANK YOU FOR YOUR ATTENTION 

Nils Christian Holm 

nch@ramboll.dk




Udviklingstendenser og muligheder set fra 6 

forskellige virksomheder 

23. mar. 12



23. mar. 12 

Udviklingstendenser og muligheder set fra 6 forskellige 

virksomheder: 

- Muligheder i indsamling og sorteringsleddet 

Salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S 

- Affaldsforbrændingens udviklingstendenser 

Marketing & Technology Director Ole Hedegaard Madsen, Babcock & 

Wilcox Vølund A/S 

- Håndteringen af røggasserne fra termiske løsninger 

Area Sales Manager Klaus Beldring, Haldor Topsøe A/S 

- Muligheder for central biologisk behandling 

General Manager of Regulatory Affairs Michael Persson, DONG Energy 

A/S 

- Udviklingstendenser inden for biogas og jordforbedring, 

Adm. Direktør Christian Bøggild Smed Christensen, Solum Gruppen 

A/S 

- Muligheder for at udvinde ressourcer fra aske 

Udviklingschef Ole Kristensen, Kommunekemi A/S 

21




-Muligheder i indsamling og sorteringsleddet 

Salgs- og marketingdirektør Jeanett 

Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S 

23. mar. 12

Udviklingstendenser og muligheder i 

indsamlings- og sorteringsleddet. 

….på 5 minutter… 

TEMA : Fremtidens affaldssystem 

DI 23. marts 2012 

v/ Jeanett Vikkelsøe 

© Marius Pedersen A/S

Marius Pedersen A/S – den korte version 

Herning 

Aalborg 

Horsens 

Århus 

Esbjerg 

Kolding 

Odense 

Ferritslev 

Sandholt-Lyndelse 

Rødekro 

Svendborg 

Svinninge 

Sakskøbing 

Rønne 

Ganløse 

Rødovre 

• Serviceydelser: rådgivning, containerudlejning, 

indsamling, forsortering, afsætning, rapportering mv 

• Kundegrupper: kommuner og erhverv 

• Servicerer ca. 40.000 erhvervsaffaldsproducenter 

- alle branchetyper, beliggende i alle kommuner 

• Ca. 550 indsamlingsbiler 

• 13 forsorteringsanlæg i DK. 

• Håndterer ca. 300.000 t/år affald til genanvendelse/ 

nyttiggørelse – mere end 100 varenumre. 

• Handel med affaldsressourcer, herunder ca. 800 

eksporttransporter pr. måned. 

© Marius Pedersen A/S 28-03-2012 

24

Hvor er potentialet for udsortering af flere ressourcer? 

• Erhverv: 

– Stort brændbart 

– Tørt småt brændbart 

– Organisk (småt brændbart) til bioforgasning 

– Returpapir og -plast 

• Husholdninger: 

– Organisk rest 

– Emballage plast og pap 

Central sortering – potentiale op til 40% 

© Marius Pedersen A/S 

Kildesortering 

Kildesortering og central eftersortering

Tendenser lige nu – forår 2012 

• Knaphed på brændbart affald. 

• Mange kommuner håndhæver deres anvisningsret af brændbart 

erhvervsaffald (ingen mulighed for central sortering – derved lavere grad af 

genanvendelse fra brændbart affald) 

• Erhvervsaffald med organisk indhold bliver til kommunalt brændbart affald i 

kommunale indsamlingsordninger. 

• Høje afregningspriser på affaldsressourcer på det europæisk marked. 

• Lave forbrændingspriser i det europæiske marked. 

• Europæisk fokus på plastemballage – etablering af sorteringsanlæg i 

udlandet. 

• Stigende ønske om Zero-Waste fra store virksomheder 

© Marius Pedersen A/S

Hvordan skabes rammerne for et ressourcemarked? 

MPs 7 anbefalinger: 

1. Pisk 

2. Gulerod 

3. Skabe adgang 

4. Central sortering 

5. Kildesortering 

6. Europæisk markedsplads 

7. Ensartet klassificering uden handelshindringer 


27

Hvordan skabes rammerne for et fremtidigt ressourcemarked? 

Set fra indsamlings- og sorteringsleddet. 

1. Pisk. Sæt politiske mål om genanvendelse og sikre tilsyn. 

2. Anvend differentierede afgifter som gulerod. 

• Fastholde (energi-)afgifter på affald og frihold genanvendelige ressourcer. 

• Giver økonomisk incitament for udsortering af genanvendelige ressourcer. 

3. Skab adgang til ressourcerne for innovative og investeringsvillige private 

selskaber 

• Ophæv anvisningsret for at skabe marked for sortering af genanvendelige 

affaldsressourcer fra brændbart affald i stordriftsskala. 

4. Potentialet for øget genanvendelse skal findes i central sortering. 

5. Kildesortering og centralsortering er ikke et enten-eller, men et både-og. 

6. Anerkend at affaldsressourcer er en handelsvare inden for markedspladsen i EU. 

• Gør transportforordningen til en medspiller – ikke en handelshindring. 

7. Ensartet klassificering af affald, fritagelsesprocedurer, etc. i kommunerne. 


28




- Affaldsforbrændingens udviklingstendenser 

Marketing & Technology Director Ole 

Hedegaard Madsen, Babcock & Wilcox 

Vølund A/S 

23. mar. 12

DI Energibranchen Fremtidens affaldssystem 

Ole Hedegaard Madsen 

Director, Technology & Marketing

Proprietary and Confidential 

Waste and Climate legislation in EU 

Waste frame directive 

Waste hierarchy 

2020 - 50 % recycling 

Landfill ban 

BREF document 

LCA principle 

Destruction of dangerous 

chemical components and species 

The four goals for 2020 

20 % greenhouse gas reduction 

20 % increase in the share of 

renewable in energy consumption 

Plastic will be made from biomass

Trends in Technology Development in Europe 

R&D Drivers 

• High Energy Efficiency = R1 > 0.65 ► EU energy recovery formula 

• Maximum use of energy content ► Maximum reduction of fossil fuel 

• From ashes to metals – Urban mining ► new markets 

Impact on Technology Development 

• Increase electrical efficiency ► Increase steam data 

• Higher metal recovery► New separation technologies 

• Fuel flexibility ► mass burn = no pretreatment or shredding 15 €/t 

• No interested in pyrolysis, gasification technology ► no net output! 

Proprietary and Confidential © 2008 Babcock & Wilcox Vølund A/S. All rights reserved. .32

Strategi = høj elektrisk virkningsgrad R1 > 0,65 

Forøge dampdata ► Indflydelse på: 

Kedel - trykparten 


• Stigende fordampningstemperatur = Inconel ® 

Damp - overheder 

• Styre indløbstemperaturen til overhedersektionen 

− Nye kedelrensesystemer 

• Kontrollere forbrændingen – stabile driftsforhold 

• CFD-designede kedler 

• Avancerede materialer 

• RESOX 

Steam temperature Steam preassure 

2000 400 C° 40 bar 

2005 425 C° 55 bar 

2010 440~450 C° 70~90 bar 

2015 480~525 C° 90~130 bar

Energiudnyttelse 

Energiudnyttelse i to trin (i en eller 

to skrubbersektioner) 

Direkte kondensering 

Forøget energiudnyttelse med ca. 20- 

25% ved kondensering med 

varmepumper 


Vestforbrænding 

absoroptionsvarmepumpe: 

Til fjernvarme

RESOX - svovlrecirkulation 

Værtsanlæg: 

Kemisk analyse af 

aflejrninger og frie 

partikler 

Indsprøjtning af 

H 2SO 4 gennem 6 

dyser 

1000-timers korrosionstest 

•Simuleret OH-rør ved 405 °C damptemperatur 

•Simuleret OH-rør ved ~500 °C damptemperatur 


Svovl 

HCl SO 2 

Kemisk analyse af 

aske

From ashes to metals – 

Bottom ash from waste to energy plants 

as a material resource 

Most slag processing plants don’t treat the 0‐6/10mm 

fraction 

0‐6/10mm fraction is 50% of the total slag 

Fine slag fractions contain a high level of heavy and precious metals 

Increase aluminum recovering 

Transfer the slag into a valuable product 


© 2008 Babcock & Wilcox Vølund A/S. All rights reserved. .36


Den næste generation af best available technology-standarder bliver 

præsenteret i det næste BREF-dokument i 2013+ 

Det reviderede BREF-dokument stiller nye og højere krav til 

affaldsenergianlæg i form af: 

Højere virkningsgrad 

Lavere emissionsniveau 

NextBAT ® er Skandinaviens svar på den næste generation af best 

available technology. 

NextBAT ®


Sammenfatning NextBAT




-Håndteringen af røggasserne fra termiske 

løsninger 

Area Sales Manager Klaus Beldring, Haldor 

Topsøe A/S 

23. mar. 12

Klavs Beldring 

NOx reduction from waste incinerators

What is NOx ? 

NOx is a common name for NO and NO 2 

For most combustion processes NOx is composed of 

approximately 95% NO and 5% NO 2 

Typically NOx emissions from stationary sources are 

corrected to dry fluegas and a reference oxygen content, 

for instance 11% O 2

Known technologies 

NOx is reduced by NH 3 

SNCR vs. SCR 

4 NO + 4 NH 3 + O 2 

6 NO 2 + 8 NH 3 

 

 

4 N 2 + 6 H 2 O 

7 N 2 + 12 H 2 

SNCR: < 60% NOx reduction, high NH 3 slip 

SCR: < 95 % NOx reduction, low NH 3 slip, 

< 99% Dioxin removal

Three alternative positions of the SCR 

1. After ESP with high SOx at 260- 

280°C 

2. Tail-end with permanent 

reheating of the flue gas to 

>220°C after a bag filter 

3. Tail-end at 190°C without 

reheating of the flue gas and with 

lime injection in the bag filter to 

remove SO 3 

APH 

APH 

APH BF 

190°C/374°F 

Lime 

ESP 

BF 

SCR 

260°C/500°F 

GGHX 

SCR 

190°C/374°F 

Heater 

SCR 

220°C/428°F

Topsøe’s DNX ® catalyst 

Elements and modules 

Flue gas 

NH 3

What are the costs? 

Society pays up to 50 DKK/kg NOx emitted 

NOx tax: 25 DKK/kg NOx emitted 

Turn key SCR plant: ~8 DKK/kg NOx (over 10 years)

Any questions?




- Muligheder for central biologisk behandling 

General Manager of Regulatory Affairs 

Michael Persson, DONG Energy A/S 

23. mar. 12

REnescience 

- central affaldsseparation 

ved 

hjælp af enzymer 

DI-Bioenergi - Fremtidens Affaldssystem, 23 marts 2012 

Michael Persson, Lead Regulatory Advisor, DONG Energy

REnescience sorterer affald i en biologiskorganisk 

del og en fast del 

 

49

REnescience giver højere udbytte af biogas- 

/genanvendelse af bionedbrydeligt affald 

Tostrengssystem ("sort", "grøn") 

Sort 

Restaffald 

(forbrænding) 

Rejekt, 

indeholder 

bioaffald 

CH 4 

Grøn 

Biogas 

Digestat 

50 

Etstrengssystem m. REnescience 

Biovæske 

Biogas 

Digestat 

Fast fraktion

REnescience og affaldsforbrænding i 

fremtidens ressource / energikredsløb

REnescience sammen med forbrænding kan 

give væsentlige ressource-, miljø- og 

energifordele 

Affaldsforbrænding 

alene 

52 

REnescience 

kombineret med 

forbrænding 

Energieffektivitet XXX XXX 

CO2 reduktion XXX XX(X) 

Fleksibel el-produktion X XXX 

VE-Andel i transportsektor X XX 

Recirkulering af fosfor - XXX 

Potentiale for genanvendelse X XXX




-Udviklingstendenser inden for biogas og 

jordforbedring 

Adm. Direktør Christian Bøggild Smed 

Christensen, Solum Gruppen A/S 

23. mar. 12

Dansk Industri Energibranchen 

Affaldsseminar 

23.03.2012 

54

Løsningen ligger lige for … 

• Vi har rigelig forbrændingskapacitet i Danmark. 

• Affaldsforbrænding er en vigtig del af den danske affaldsmodel 

• Det er ikke enten eller men ”både og” … Forbrænding og de intelligente teknologier 

• Den organiske fraktion af affaldet kan ikke brænde – indeholder 60-70% vand 

• … og indeholder en lang række ressourcer, som bør genanvendes. 

• Aikan er en kommerciel teknologi. 

• Har driftserfaring fra de seneste otte år. 

• Aikan kan håndtere affald som ikke nødvendigvis er kildesorteret. 

• Aikan kan producere en bæredygtig biogas (70% methan) og en lækker kompost til 

landbruget. 

• Aikan er en decentralt løsning, som ikke kræver massiv transport af affaldet. 

• Et Aikan anlæg til håndtering af 65,000 Tons organisk affald om året koster 150 mio 

KR. 

55

Aikan’s reference facility (Bio Vækst) 

For over 8 years, the 

Aikan Technology has 

been fully 

implemented and 

deployed at the Bio 

Vækst facility 

Location • Gislinge, Denmark (close to Holbæk – approx. 40 miles from CPH) 

Business Model 

Focus 

Historical 

development 

Ownership 

Annual Organic 

Processing 

Volume 

• Public Private Partnership 

• Maximize throughput (volume) and tip fee opportunity 

• Aikan has operational responsibility (and ownership) 

• 2003: Construction and commissioning 

• 2005: Build-out. Adding 5 additional modules 

• 2005: Started gas recovery 

• 2010: Installed own engine 

• 2010: Converted 2 of original 5 modules to full scale test modules 

• Solum A/S: 50% 

• Vestforbrænding: 33% 

• KARA/Noveren: 17% 

• 28.4k tonne 

• Feedstock sourced from 8 to 10 municipalities 

56




-Muligheder for at udvinde ressourcer fra 

aske 

Udviklingschef Ole Kristensen, 

Kommunekemi A/S 

23. mar. 12

Om Kommunekemi 

Kommunekemi a/s

Muligheder for at udvinde ressourcer 

fra askeprodukter 

ved 

Ole Kristensen 

Kommunekemi a/s

Askeprodukter som ressource 

Affaldsforbrænding 25 % askeprodukter 

Metaller 

Byggematerialer 

Halmfyring 5 % askeprodukter 

Kalium 

Cadmium 

Kød & benmel 30 % askeprodukter 

Fosfor 

Spildevandsslam 35 % askeprodukter 

Fosfor 

Tungmetaller 

Gylle (fast fraktion) 30 % askeprodukter 

Fosfor 

Tungmetaller

Produktion af kaliumklorid fra halmaske

Genanvendelse af fosfater fra aske 

Problemstilling 

Nødvendigt grundstof for næsten alle levende organismer 

Begrænsede tilgængelige mængder i verden 

Opløselighed – vand – citrat 

Forurening, tungmetaller 

Løsninger under udvikling på Kommunekemi: 

Kød & benmel – processen er stort set færdigudviklet og anlæg kan 

etableres når kundegrundlaget er på plads. 

Spildevandsslam – processen er under udvikling og 

produktionsanlæg til 30.000 t/år aske forventes idriftsat 2015. 

Gylle – Processen er under udvikling.

Barrierer og muligheder 

Kræver selvstændige forbrændingsanlæg 

Genanvendelse er dyrere end deponi 

Kræver store investeringer 

Genanvendelse af fosfor er blevet et internationalt fokusområde 

Fosfor er en begrænset ressource og priserne vil stige 

Anvendelse af biomasse til energiproduktion er et vækstområde

FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM - DI Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?