9. Afsluttende bemærkninger I betragtning <strong>af</strong> de enorme huller i vores viden om naturen i <strong>danske</strong> <strong>farvande</strong> er forvaltningen <strong>af</strong> havet <strong>og</strong> udpegningen <strong>af</strong> beskyttede havområder en ganske utaknemmelig opgave at stå over for. Som udgangspunkt er de eksisterende marine habitatområder alligevel en ganske fornuftig begyndelse på etableringen <strong>af</strong> et nationalt netværk <strong>af</strong> beskyttede havområder. Men det er <strong>og</strong>så kun en begyndelse, for der er en lang række punkter, som mangler at komme på plads, før vi kan stille os tilfredse, <strong>og</strong> før vi kan føle os bare n<strong>og</strong>enlunde sikre på, at Danmark har en række havområder, hvori naturen i praksis er beskyttet mod forringelse, <strong>og</strong> hvori den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed kan opretholdes <strong>og</strong> florere. Et meget vigtigt punkt er udarbejdelsen <strong>af</strong> forvaltningsplaner, de såkaldte Natura 2000 planer, som kan <strong>og</strong> bør udelukke alle aktiviteter i eller i nærheden <strong>af</strong> habitatområder, som kan have eller har en tilnærmelsesvis negativ effekt på naturen heri. Før dette sker, er der blot tale om havområder <strong>og</strong> ikke beskyttede havområder. Et andet vigtigt punkt er at sikre, at den økol<strong>og</strong>iske sammenhæng eller konnektivitet imellem habitatområderne sikres eller reetableres gennem naturgenopretning. Vores viden om de økol<strong>og</strong>iske sammenhænge mellem levestederne i havet er ringe, <strong>og</strong> det vil derfor kræve en gedigen forskningsindsats, før vi kan formode, at vi har et netværk <strong>af</strong> økol<strong>og</strong>isk sammenhængende <strong>og</strong> repræsentative beskyttede havområder <strong>og</strong> ikke blot en samling <strong>af</strong> individuelle, isolerede habitatområder. Vi bør i Danmark ikke fortolke Habitatdirektivet så slavisk <strong>og</strong> firkantet, som vi har gjort det hidtil ved udpegning <strong>af</strong> marine habitatområder. Direktivet har forpligtet <strong>og</strong> forpligter fortsat Danmark til at udpege en række bestemte naturtyper til Natura 2000 netværket. Men at beskytte et hus er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man beskytter beboerne. Dyr <strong>og</strong> planter har forskellige livsstrategier, spredningsmetoder, udbredelsesområder <strong>og</strong> mobiliteter. N<strong>og</strong>le dyr har f.eks. brug for én naturtype, når de er unge, en anden når de vokser op, en tredje når de skal formere sig <strong>og</strong> måske en helt fjerde senere i livet. Sådanne betragtninger <strong>og</strong> overvejelser skal gøres for at sikre, at naturen <strong>og</strong> ikke blot naturtypen er effektivt beskyttet. Der er således et presserende behov for, at vi i Danmark ved etablering <strong>af</strong> et dansk netværk <strong>af</strong> funktionelle, beskyttede havområder fremover handler på baggrund <strong>af</strong> erfaringer <strong>og</strong> videnskab frem for tilfældige dybdegrænser, minimumskrav fra EU <strong>og</strong> frygten for ekstraudgifter samt krav fra brugere om erstatning <strong>og</strong> kompensation. Vi skal ganske enkelt fjerne skyklapperne <strong>og</strong> genoverveje, hvad det er for resultater, vi ønsker <strong>og</strong> så gøre det, som skal til for at opnå disse resultater. Hvis vi vil beskytte <strong>havnaturen</strong> <strong>og</strong> den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed i <strong>danske</strong> <strong>farvande</strong> må vi indse, at der ikke længere er plads til halve løsninger. 74
Figur 47 Anbefalede <strong>og</strong> eksisterende beskyttede havområder i <strong>danske</strong> <strong>farvande</strong> (orange) (Kilde: AIS; AIS-SNS; SNS). 75