Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

9. Afsluttende bemærkninger
I betragtning af de enorme huller i vores viden om naturen i danske farvande er
forvaltningen af havet og udpegningen af beskyttede havområder en ganske
utaknemmelig opgave at stå over for. Som udgangspunkt er de eksisterende marine
habitatområder alligevel en ganske fornuftig begyndelse på etableringen af et nationalt
netværk af beskyttede havområder.
Men det er også kun en begyndelse, for der er en lang række punkter, som mangler at
komme på plads, før vi kan stille os tilfredse, og før vi kan føle os bare nogenlunde sikre
på, at Danmark har en række havområder, hvori naturen i praksis er beskyttet mod
forringelse, og hvori den biologiske mangfoldighed kan opretholdes og florere.
Et meget vigtigt punkt er udarbejdelsen af forvaltningsplaner, de såkaldte Natura 2000
planer, som kan og bør udelukke alle aktiviteter i eller i nærheden af habitatområder, som
kan have eller har en tilnærmelsesvis negativ effekt på naturen heri. Før dette sker, er der
blot tale om havområder og ikke beskyttede havområder.
Et andet vigtigt punkt er at sikre, at den økologiske sammenhæng eller konnektivitet
imellem habitatområderne sikres eller reetableres gennem naturgenopretning. Vores viden
om de økologiske sammenhænge mellem levestederne i havet er ringe, og det vil derfor
kræve en gedigen forskningsindsats, før vi kan formode, at vi har et netværk af økologisk
sammenhængende og repræsentative beskyttede havområder og ikke blot en samling af
individuelle, isolerede habitatområder.
Vi bør i Danmark ikke fortolke Habitatdirektivet så slavisk og firkantet, som vi har gjort
det hidtil ved udpegning af marine habitatområder. Direktivet har forpligtet og forpligter
fortsat Danmark til at udpege en række bestemte naturtyper til Natura 2000 netværket.
Men at beskytte et hus er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man beskytter
beboerne. Dyr og planter har forskellige livsstrategier, spredningsmetoder,
udbredelsesområder og mobiliteter. Nogle dyr har f.eks. brug for én naturtype, når de er
unge, en anden når de vokser op, en tredje når de skal formere sig og måske en helt fjerde
senere i livet. Sådanne betragtninger og overvejelser skal gøres for at sikre, at naturen og
ikke blot naturtypen er effektivt beskyttet. Der er således et presserende behov for, at vi i
Danmark ved etablering af et dansk netværk af funktionelle, beskyttede havområder
fremover handler på baggrund af erfaringer og videnskab frem for tilfældige
dybdegrænser, minimumskrav fra EU og frygten for ekstraudgifter samt krav fra brugere
om erstatning og kompensation.
Vi skal ganske enkelt fjerne skyklapperne og genoverveje, hvad det er for resultater, vi
ønsker og så gøre det, som skal til for at opnå disse resultater. Hvis vi vil beskytte
havnaturen og den biologiske mangfoldighed i danske farvande må vi indse, at der ikke
længere er plads til halve løsninger.
74