Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

8.5 Forvaltningsplaner: hvor skal vi begynde?
Når der i de kommende år skal udarbejdes forvaltningsplaner for de marine
habitatområder bør man i første omgang tage fat på de lokaliteter i de åbne dele af
Kattegat, som alene har status som habitatområder. Disse lokaliteter hører til de mest
artsrige i danske farvande, og er kun i ringe grad påvirket af landbaserede trusler. I
disse områder er det i høj grad fysiske påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som
udgør den største trussel, og det er netop aktiviteter som f.eks. fiskeri, som man har
størst mulighed for at regulere gennem forvaltningsplanerne. Det er ligeledes i de
åbne dele af Kattegat, at vi har den mest begrænsede viden om habitaternes og de
biologiske samfunds udbredelser, hvilket i høj grad er tilfældet i f.eks. det østlige
Kattegat. Det er således disse bål, som vi må slukke først.
Jvfr. anbefalingerne kan og bør flere af områderne lægges sammen og forvaltes som
større, sammenhængende økologiske enheder. Udover at styrke beskyttelsen af de
biologiske værdier i områderne er der sandsynligvis flere forvaltningsmæssige fordele
ved at have færre, men større beskyttede havområder:
• Der skal udarbejdes et markant mindre antal forvaltningsplaner.
• Der er flere muligheder for eventuelle zoneinddelinger i individuelle områder.
• Overholdelse og håndhævelse af regler og grænser simplificeres væsentligt.
Kvaliteten af de mere kystnære habitatområder er ofte mest påvirket af udledning af
næringssalte og anden forurening fra land. På trods af markante reduktioner i
afstrømningen af kvælstof og fosfor fra land, takket være vandmiljøplanerne, er
forbedringer i de marine områder få og små, og i de åbne havområder ses endnu ingen
ændringer. Eutrofiering og iltsvind præger fortsat dyre- og plantelivet i de indre
danske farvande negativt. Denne slags problemer kan af gode grunde ikke løses blot
ved oprettelse af beskyttede havområder, men rettere ved langsigtede, nationale
indsatser for en forbedret vandkvalitet i vores kystnære havområder. Danmark er,
grundet EUs Vandrammedirektiv, forpligtet til fremover at gøre en meget stor indsats
på at opnå en god økologisk tilstand i netop disse områder (se afsnit 5.2.6), og derfor
bør man i begyndelsen koncentrere sig om at udarbejde forvaltningsplaner for de
områder, som ikke er ”dækket” af hverken Vandrammedirektivet eller
Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det anbefales endvidere, at man fra begyndelsen udarbejder forvaltningsplaner for ét
repræsentativt område fra alle de forskellige regioner i indre danske farvande, som
f.eks. områder i Limfjorden, Smålandsfarvandet, Bøchers Grund og Klinteskov
kalkgrund samt et område ved Bornholm, som således kan fungere som flagskibe for
de øvrige habitatområder i regionen.
73