Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

More documents

Recommendations

Info

• Det anbefales, at der i det anbefalede område forbydes stenfiskeri og anden råstofindvinding samt aktiviteter, som forårsager fysisk påvirkning af habitaterne. Det anbefales endvidere at undersøge muligheder for genopretning af stenrevshabitaterne. 8.4.10 Nordvestsjællands kyst: Ebbeløkke Rev, stenforekomster ved Sjællands Odde og bunddyrssamfundene nord for Gilleleje: Ebbeløkke Rev er et eksisterende habitatområde ved Sjællands Odde på Nordsjællands kyst (se figur 43). Området er udpeget pga. stenrev med tæt stendække i alle dybdezoner og en meget frodig, flerlaget rødalgevegetation. Den anbefalede udvidelse af beskyttelsen er baseret på følgende: • Hvis man ser på bundtypekort over det generelle området i lyset af oplysninger om tæt stendække og veludviklede rev inden for habitatområdet, må man formode, at Ebbeløkke Rev har en væsentligt større udstrækning end de 140 ha, som udgøres af habitatområdet. Da revet er vurderet til at være både repræsentativt for det sydlige Kattegat og af en kvalitet, som gør det beskyttelsesværdigt, bør det beskyttede areal udvides. Hermed vil hele habitaten blive beskyttet, og der ydes således en beskyttelse for f.eks. fisk, som bevæger sig over større områder. Figur 43 Nordvestsjælland (Kort: GEUS (2000); AIS- • Sjællands Odde fortsætter ud i Kattegat som Sjællands Rev. Langs den sydvendte side af odden SNS). er der ligeledes lokaliseret stenforekomster (Helmig 1999). Det er ikke hensigtsmæssigt at inkludere disse stenrevsarealer i f.eks. habitatområdet Schulz Grund pga. den store sejlrute Rute T (se figur 8), som løber på langs op gennem området. Disse stenrev eller dele af dem bør derfor inkluderes i habitatområdet Sejerø Bugt og derved blive føjet til Sejerø Bugts udpegningsgrundlag. Der har været en omfattende indvinding af store sten gennem tiderne, bl.a. til byggeri af de mange havne og moler, som findes i Gilleleje og omegn, men der er åbenbart mange stenrev tilbage, for ifølge Frederiksborg Statsskovdistrikt (www.sns.dk) ligger amtets største stenrev langs den nordsjællandske kyst ud for Gilleleje. Disse kystnære rev er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv, og det generelle område tilhører de mere artsrige af de danske havområder, bl.a. for bløddyr (Mollusca) og ledorme (Annelida) (Josefson & Hansen 2004). Længere væk fra kysten findes ifølge C.G.Joh. Petersen (1918) en af Danmarks eneste forekomster af Haploops-samfund, hvor den rørdannende Haploops tangloppe findes i nogle gange meget store antal. 68 Figur 44 Nordsjælland /Gilleleje (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS; SNS). • Det anbefales at beskytte et trekantet område med base ved Nordsjællands kyst (se figur 44). Således får man hele gradienten fra kyst til åbent hav samt mange forskellige bundtyper og artsrige habitater med i en enkelt udpegning, hvor også dyr med større mobilitet kan leve uforstyrret mens de gennemgår et eller flere af deres livsstadier.
8.4.11 Bornholm- Adler Grund: Det anbefales at udpege et større beskyttet område ved Adler Grund sydvest for Bornholm, helt ude ved Danmarks grænse på søterritoriet (se Figur 45). Adler Grund er et af HELCOMs (Helsinkikonventionen) såkaldte Baltic Sea Protected Areas (BSPA), det eneste af 12 danske BSPA områder som ikke også er beskyttet som Natura 2000-område. Anbefalingen baseres på følgende: • Ifølge bundtypekort indeholder det anbefalede område hele fem forskellige bundtyper, hvoraf den hårde bund har den største udstrækning. Denne blanding af bundtyper inden for et beskyttet havområde øger sandsynligheden for, at man i ét område får beskyttet så mange repræsentative habitater og medfølgende dyre- og plantesamfund som muligt. • En stor del af området menes at indeholde stenrev som strækker sig over 2 sømil (næsten 4 km) (pers. komm., Stig Helmig, Skov- og Naturstyrelsen). Disse stenrev ligger på relativt lavt vand (fra ca. 5 meters dybde) og er repræsentative for stenrev i de åbne dele af den brakke Østersø. Denne del af Østersøen er i øvrigt kun repræsenteret ved nogle få og relativt små arealer. Figur 45 Adler Grund (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS; SNS). • Det hører med til anbefalingen at tilladelse til fortsat stenfiskeri i to delområder, hvoraf det ene er inden for det anbefalede område, øjeblikkeligt ophæves og at der undersøges muligheder for genopretning af tidligere indvundne stenrevshabitater. Endvidere bør enhver form for aktivitet, som fysisk påvirker området ophøre. • Adler Grund har status som et ”biologisk interessant område”, dvs. det er et af en række repræsentative områder, hvor bundforhold, dyreliv m.v. er undersøgt og beskrevet, således at områdernes referencestatus er kendt. Der ønskes derfor så lidt menneskelig indgriben i området som muligt. Områderne er udpeget af den daværende Fredningsstyrelse i 1985. 69
Page 1 and 2:
Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3:
Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7:
8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9:
1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11:
dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13:
Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15:
Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17:
3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75: 9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77: 10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79: Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81: Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83: RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84: RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?