Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
områdets <strong>status</strong> som overgangsområde for stenfiskeri ophøre øjeblikkeligt, <strong>og</strong><br />
det anbefales at undersøge muligheder for genopretning <strong>af</strong> stenrevshabitaterne.<br />
• Der findes egentlig både en Broen I <strong>og</strong> en Broen II i Storebælt <strong>og</strong> i nærheden<br />
findes <strong>og</strong>så Vengeance Grund. Broen I <strong>og</strong> II er ifølge Nielsen et al. (1994) to<br />
meget varierede stenrev med et højt stendække, hvilket giver basis for stor<br />
artsdiversitet <strong>og</strong> dækningsgrad. Et stort antal algearter er registreret både på<br />
Broen I <strong>og</strong> II, men der er <strong>og</strong>så en del arter, som kun er registreret fra enten<br />
Broen I eller Broen II (Nielsen et al. 1994). Det er således ikke hensigtsmæssigt<br />
kun at udpege Broen II som habitatområde, mens Broen I i sin tid sammen med<br />
Vengeance Grund er blevet udlagt som overgangsområde for stenfiskeri.<br />
Stenfiskeri i området bør ophøre øjeblikkeligt, <strong>og</strong> det anbefales at undersøge<br />
muligheder for genopretning <strong>af</strong> stenrevshabitaterne.<br />
• Ligesom israndslinierne i Smålands<strong>farvande</strong>t blev skabt i den seneste istid findes<br />
der <strong>og</strong>så i Storebælt flere israndslinier, som danner markante højdedrag på<br />
tværs. Det er bl.a. ved disse højdedrag, som kaldes et randmorænestrøg, at man<br />
finder groft grus <strong>og</strong> sten på havbunden (Nielsen et al. 1994). F.eks. ligger<br />
habitatområdet Ryggen i det nordlige Storebælt <strong>og</strong>så på en israndslinie. Det kan<br />
således ikke udelukkes, at der findes andre, evt. dybereliggende stenrev i<br />
Storebælt, som er beskyttelsesværdige.<br />
• Der er således (bl.a. ved indførelse <strong>af</strong> et forbud mod aktiviteter, som forårsager<br />
fysisk forstyrrelse <strong>af</strong> havbunden samt øjeblikkelig ophævelse <strong>af</strong><br />
overgangsområderne for stenfiskeri) mulighed for effektivt at beskytte et større,<br />
artsrigt havområde, som er repræsentativt <strong>og</strong> dækkende for flere forskellige<br />
bundtyper i både Storebælt <strong>og</strong> Smålands<strong>farvande</strong>t. Samtidigt vil man beskytte de<br />
vigtige habitater i området, som man endnu ikke har godt kendskab til.<br />
8.4.8 Sydlige Kattegat: Briseis Flak, Hastens Grund, Schulz Grund:<br />
Det anbefales at samle Briseis Flak, Hastens Grund<br />
<strong>og</strong> Schulz Grund i et større beskyttet havområde (se<br />
figur 40). Denne anbefaling er baseret på følgende:<br />
• Udover sand <strong>og</strong> sandet mudder findes der<br />
ifølge bundtypekort væsentlige<br />
forekomster <strong>af</strong> hårdbundsarealer i det<br />
generelle område. Disse forekomster kan<br />
formodes at bestå <strong>af</strong> stenrev, eftersom de<br />
tre udpegede habitatområder har stenrev<br />
66<br />
som udpegningsgrundlag.<br />
• De udpegede stenrev er repræsentative for<br />
hårdbundslokaliteter i det sydlige Kattegat.<br />
Ingen <strong>af</strong> disse udpegede stenrev er<br />
systematisk opmålte. Den manglende<br />
konkrete viden om revenes udstrækning<br />
bør føre til, at man på baggrund <strong>af</strong><br />
forsigtighedsprincippet udpeger større<br />
Figur 40 Sydlige Kattegat (Kort:<br />
GEUS (2000); AIS-SNS).<br />
arealer, så man så vidt muligt sikrer, at man får de respektive habitater med i<br />
deres helhed i det beskyttede område. F.eks. er Schulz Grund ikke systematisk<br />
opmålt, men man ved, at der i dybere områder findes tætte stenforekomster. Er<br />
kun dele <strong>af</strong> en større habitat inkluderet i et beskyttet område risikeres det, at man<br />
<strong>af</strong>skærer dele, som spiller en rolle i habitatens økol<strong>og</strong>iske funktion, som igen er<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> dybde, saltholdighed, lys, stenstørrelse osv.<br />
• På baggrund <strong>af</strong> de generelle havstrømme samt bundforhold (ifølge<br />
bundtypekort) formodes det, at der findes en økol<strong>og</strong>isk sammenhæng mellem de