Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

More documents

Recommendations

Info

undtype-kort er rev og boblerev inden for habitatområdets grænser omgivet af sand og sandet mudder. Revet er en attraktiv fiskeplads for både lyst- og erhvervsfiskere, og det er velkendt at fiskere disse dage er i stand til at trække trawl helt tæt op ad vrag og rev (Krog 1999). Blot nogle få gentagne forbi’ere med bundslæbende redskaber vil formentlig med tiden kunne forringe kvaliteten af de huledannende rev og deres funktion som levested for dyr og planter. • Der er forekomster af skalgrus i området, hvis udbredelse ikke er kendt. Skalgrus er en relativt sjælden bundtype i indre danske farvande, som har et højt indhold af knuste muslinge- og snegleskaller. 8.4.3 Stavns Fjord området (Stavns, Munkegrunde, Hatter Barn): Det anbefales, at habitatområderne Stavns Fjord, Munkegrunde og Hatter Barn samles i ét større habitatområde (se figur 35). Ved første øjekast kan det forekomme ganske ulogisk, at områderne ikke har været slået sammen fra starten, men ved nærmere undersøgelse viser der sig at være flere underliggende årsager. • Først og fremmest har selve Stavns Fjord været statsfredet siden 1999, hvilket medfører en større regulering af aktiviteterne i området og således formentligt også mange komplikationer ved en sammenlægning med områder, der Figur 35 Stavns Fjord området (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS). 62 ikke er fredet. • Bundtypekort viser, at der potentielt er væsentlige forekomster af hård bund i området og der er således også grundlag for udpegning af større områder omkring Stavns Fjord, end der idag er udpeget. Dette er dog ikke blevet gjort, men der har været udlagt overgangsområder ved Middelflak, som ligger tæt mellem habitatområderne Munkegrunde og Hatter Barn, hvor stenfiskeri og sand- og ralsugning kan fortsætte frem til 2006. Sådanne indvindingsområder hører ganske enkelt ikke hjemme blandt tre habitatområder, for hvilke stenrev indgår i udpegningsgrundlaget. Især Hatter Barn og Munkegrunde har et meget veludviklet dyreliv på deres udstrakte stenrev, hvor der også findes en veludviklet og artsrig algevegetation med mange brun- og rødalger. Selv om der i praksis ikke optages store mængder sten fra Middeflak, er der alligevel en reel risiko for, at den økologiske sammenhæng mellem stenrevshabitaterne allerede er blevet afbrudt. • Det generelle område ligger tæt op ad den største danske skibsfartsrute (Rute T), og der er i tidens løb også en del fartøjer, der er stødt på grund ved f.eks. Hatter Barn. Det er vigtigt, at denne slags uheld ikke sker, da der er en medfølgende risiko for f.eks. olieforurening, hvilket vil være til enorm skade for havnaturen, inkl. havfugle og de ca. 400 spættede sæler samt marsvin, som generelt holder til i området. En udvidelse af beskyttelsen vil give mere vægt til områdets status som beskyttet havområde, og det kan ikke udelukkes, at dette vil føre til, at søfarere vil udvise desto større forsigtighed ved sejlads i området. Det anbefales således, at hele Stavns Fjord området samles i ét område med et øjeblikkeligt stop for indvinding af råstoffer samt aktiviteter, der fysisk forstyrrer
levestederne i området. Det hører med til anbefalingen, at der undersøges muligheder for genopretning af tidligere indvundne stenrevshabitater i området. Administration, forvaltning samt overholdelse og håndhævelse af regler og grænser simplificeres væsentligt ved betragtning af området som ét stort beskyttet område frem for tre mindre. 8.4.4 Hjelm Bugt (Klinteskov Kalkgrund og Bøchers Grund): Den anbefalede udvidede beskyttelse inkluderer to habitatområder, som begge er udprægede hårdbundslokaliteter (se figur 36). Ved Møns Klint består havbunden hovedsageligt af kalk og større sten. Bøchers Grund er et af blot tre kendte huledannende stenrev. I begge områder findes en rig algevegetation. Udstrækningen af det anbefalede område er baseret på følgende: • Hjelm Bugt og de dertil hørende habitatområder er et af kun få udpegede områder, som er repræsentative for veludviklede hårdbundslokaliteter i den vestlige Østersø. • Området omkring Bøchers Grund er unikt, da der her er tale om huledannende stenrev. Ser man på bundtype-kort er hele det generelle område potentielt præget af hård Figur 36 Hjelm Bugt og Stevns (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS). bund. Området ud for Møns kyster er formentlig ikke grundigt kortlagt, og det kan således ikke udelukkes, at der forekommer huledannende stenrev andre steder i det generelle område. • Syd for Bøchers Grund er udlagt et område til stenfiskeri. Selv om der i praksis ikke optages mange sten bør tilladelse dertil ophæves øjeblikkeligt, og det anbefales, at der i det anbefalede område undersøges muligheder for genopretning af tidligere indvundne stenrevshabitater. Figur 37 Lillebælt (Kort: GEUS (2000); AIS-SNS). 8.4.5 Lillebælt & Snævringen: Man kan undre sig over, hvorfor det smalle sund Snævringen ikke er inkluderet i habitatområdet Lillebælt imens store, relativt ensartede, lavvandede områder er udpeget syd herfor (se figur 37). • Når de store vandmasser presses igennem Snævringen, skabes nogle havstrømme, der er så stærke, at de holder havbunden og skrænter relativt fri for løst materiale (Ulnits 2003; dykkerhjemmesider). Store arealer på bunden 63
Page 1 and 2:
Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3:
Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7:
8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9:
1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11:
dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69: • Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75: 9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77: 10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79: Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81: Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83: RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84: RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?