Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Der er en vis signalværdi forbundet med beskyttelsen af naturen. At begrænse aktiviteter
inden for et område signalerer, at der i området findes værdier, som er værd at værne om.
Ikke at opprioritere beskyttelsen af naturen signalerer ligegyldighed og at der her ikke er
noget, der er umagen værd. Det er et velkendt fænomen i storbyerne, at der sjældent
males graffiti på en flot og pletfri mur, men når der først er malet et sted, så varer det ikke
længe, før hele facaden er malet over.
Danmarks 7.300 km lange kystlinie er omgivet af havarealer svarende til over 100.000
km 2 . I betragtning af at vi inden for Danmarks grænser råder over så store havarealer, er
anbefalingerne således også baseret på, at vi i 2005 burde være i stand til at indse
nødvendigheden i at rette op på århundreders manglende forvaltning af marin natur, ved
at udpege og effektivt beskytte større og flere arealer end de (i mange tilfælde små)
”frimærker”, som idag er beskyttet i danske farvande.
Med EU Kommissionens generelle forbehold over for de marine habitatudpegninger (se
5.2.4) står døren stadig åben for i praksis at inkorporere ovenstående principper i det
danske netværk af marine habitatområder.
8.2 Antagelser vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
I 2009 skal forvaltningsplaner til områder udpeget på baggrund af EF-Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektiver være klar, de såkaldte Natura 2000-planer. I det følgende
antages det, at disse forvaltningsplaner vil sikre, at der for eksisterende habitatområder
sikres en reel og effektiv beskyttelse af arter og naturtyper mod enhver form for
påvirkning, som kan lede til en forringelse af disse. For at dette kan være overbevisende
og for at sikre, at habitatområderne også fungerer i praksis bør enhver form for aktivitet,
som kommer i fysisk berøring med de naturtyper, som danner grundlag for områdernes
udpegning og som potentielt kan forringe kvaliteten af disse naturtyper (f.eks. visse
former for fiskeri, råstofindvinding, anlægsarbejde, osv.) helt forbydes inden for
områdernes grænser. Dertil kommer, at der bør sigtes målrettet mod en genopretning af
de naturtyper, som i fortiden er blevet forringet, således at naturtyperne og arterne opnår
den gunstige bevaringsstatus, som efterstræbes i direktiverne. Dette kan og bør bl.a.
betyde reetablering af tidligere opfiskede sten og stenrev, hvis habitaternes indbyrdes og
individuelle økologiske sammenhænge menes at være blevet afbrudt.
8.3 Naturbeskyttelseslovens §51
Som nævnt kan Miljøministeren med §51 i Naturbeskyttelsesloven ”…ved
bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på søterritoriet og
fiskeriterritoriet…”. Denne § 51 har kun i relativt få tilfælde været anvendt til at frede
arealer i danske farvande. Ved udarbejdelsen af forvaltningsplaner for marine
habitatområder vil det sandsynligvis vise sig at være hensigtsmæssigt i flere tilfælde at
anvende muligheden for at statsfrede arealer på søterritoriet. Denne mulighed kan og bør
tages i brug i alle de tilfælde, hvor dette viser sig at være nødvendigt for at sikre den
biologiske mangfoldighed i de pågældende havområder.
59