Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

7.3 Fiskeri med bundslæbende redskaber
Anvendelsen af fiskeredskaber, som forårsager en fysisk forstyrrelse af naturtyperne på
havbunden, som f.eks. det tidligere nævnte bundtrawl med bobbinsgear, burde for længst
være forbudt i danske farvande. Denne type redskaber har gjort det muligt for fiskere at
fiske i områder som før var utilgængelige, eller som indebar en stor risiko for at miste sit
trawl på havbunden. Desuden er mange vrag, boble- og stenrev i eksempelvis Kattegat
idag indhyllede i mistede trawl og garn, hvilket igen udgør en risiko for, at disse tabte
garn og trawl ”fisker” videre i årevis på havbunden. De dyr og planter, som er fasthæftede
på det hårde substrat, er ofte meget skrøbelige organismer og kan meget nemt løsrives
eller ødelægges af et trawl, som trækkes hen over deres levesteder (Dahl 2005). De fleste
ville nok reagere ganske skarpt (og hurtigt) på en tilsvarende behandling på en eng med
blomstrende orkideer.
Strukturelt komplekse områder på havbunden har hidtil fungeret som naturlige beskyttede
områder, hvor fisk og andre organismer havde et helle, et refugium hvor naturen kunne
udvikle sig uforstyrret. Ved at indføre et forbud mod bundslæbende redskaber på
hårdbundsarealer vil disse områder være forbeholdt de fiskere, som benytter skånsomme
redskaber. Dette vil være til gavn både for naturen i havet og i det lange løb også for
fiskeriet.
Man kan derfor konstatere, at en forvaltning, der tillader denne form for fiskeri på stenrev
og andre hårdbundsarealer i danske farvande ganske enkelt er en anakronisme. Særligt
ubegribeligt er det, at fiskeri med bundslæbende redskaber tillades i habitatområderne,
som alle er udpeget alene pga. deres særligt beskyttelsesværdige habitater, arter samt
dyre- og plantesamfund.
På havbunden generelt og inden for de internationale beskyttelsesområder i særdeleshed
kræves det for en lang række aktiviteter og projekter, at der udføres en VVM-undersøgelse
(Vurdering af Virkninger på Miljøet) før disse aktiviteter overhovedet kan påbegyndes.
VVM-undersøgelserne har til formål at sikre, at aktiviter og projekter ikke har en negativ
påvirkning på havnaturen. Det anbefales hermed som minimum at disse krav om VVMundersøgelser
(eller de lignende strategiske miljøvurderinger (SMV)) gøres generelt
gældende for fiskeri med bundslæbende redskaber i danske farvande og særligt i de
internationale beskyttelsesområder.
7.4 Råstofindvinding
Først ved ændringen af Råstofloven i 1996 (LOV nr 484 af 12/06/1996) kom et retsmæssigt
stop for den frie ret til at hente sten (og andre råstoffer) overalt på det danske søterritorie
(Dahl et al. 2003). Taget i betragtning at Skovloven (hvis formål bl.a. var at bevare de
danske skove og medvirke til at forøge skovarealet) er fra 1805, må det siges, at det var
på høje tid.
De fleste sten, som bruges til anlægsarbejder i dag er sprængsten fra land, og der foregår
ikke længere ret meget stenfiskeri i danske farvande. Denne praksis bør trods sin ringe
udbredelse under alle omstændigheder ophøre øjeblikkeligt. I flere tilfælde er de af
myndighederne udpegede overgangsområder for stenfiskeri placeret klos op ad
habitatområder, som er udpeget pga. forekomsten af stenrev. Habitatområdet Lysegrund
har f.eks. form som et komma, da området udlagt til stenfiskeri ligger som en bred kile
ind i selve habitatområdet. Et andet område ligger helt tæt op ad habitatområdet
Munkegrunde ved Stavns Fjord. Et tredje, Venegrunde i Smålandsfarvandet, er i sig selv
56