Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

7. Diskussion
7.1 Hvilke områder er beskyttet i praksis?
Hvis vi betragter udpegningen af marine områder til Natura 2000 netværket som en
hensigtserklæring om, at der i disse områder også i praksis vil blive sikret en forvaltning,
der reelt beskytter naturtyper og arter mod forringelse, så må vi antage, at vi engang efter
2009 vil have mange flere beskyttede havområder i Danmark end vi har idag. I 2009 skal
forvaltningsplaner til områder udpeget på baggrund af EF-Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektiverne (Natura 2000-planer) nemlig være klar.
Til gengæld ser det sparsomt ud, hvis man ser på den nuværende situation, hvor vi reelt
set kun har to eksempler på havområder, for hvilke der både lovmæssigt og i praksis er
lavet drastiske forvaltningsmæssige tiltag, for at sikre den biologiske mangfoldighed
og/eller habitaterne. Disse to områder er reservaterne Hirsholmene ud for Frederikshavn
samt Agerø-området i Limfjorden.
Derudover findes en række mindre arealer på søterritoriet, som potentielt kan fungere
som reservater. Her er der tale om f.eks. fareområder og beskyttelseszoner omkring
kabler på havbunden, hvori det bl.a. er forbudt at fiske med bundskrabende redskaber.
Forbudene er ikke begrundede i hverken fiskeriforvaltning eller naturbeskyttelse, men
kan alligevel potentielt give ophav til havområder, som i praksis er beskyttede.
7.1.1 Hirsholmene
Hirsholmene (se figur 28) har været statsfredet siden 1995 med hjemmel i §51 af
Naturbeskyttelsesloven. Her har Miljø- og Energiministeriet (som det hed dengang)
undtagelsesvis benyttet §51 til at statsfrede arealer på søterritoriet, hvilket man også har
gjort ved bl.a. Hesselø, Stavns Fjord, og Saltholm. Det bemærkelsesværdige ved
Hirsholmene er, at der i bekendtgørelsen om
fredningen ganske udførligt henvises til netop
den marine natur i området og vigtigheden i at
sikre, at ”…flora og fauna kan udvikle sig
uden menneskellige indgreb, der varigt
påvirker det naturlige miljø…”, ved bl.a. at
”…beskytte de karakteristiske boblerev
bestående af kalkstensformationer med et rigt
plante- og dyreliv…”, ”… sikre området til
naturvidenskabelig forskning” og ”…sikre
opfyldelsen af Danmarks internationale
forpligtelser…”.
Figur 28 Reservatet Hirsholmene. Der er i
områderne A og B forbud mod opankring
samt fiskeri med bundskrabende redskaber
(Kort: Skov- og Naturstyrelsen).
For to begrænsede områder på søterritoriet
indholdende boblerev gælder det bl.a., at der
er forbud mod opankring og fiskeri med
bundskrabende redskaber (se Bilag I).
Herudover gælder det, at det er forbudt at
fjerne eller beskadige kalkstensformationer
eller dele deraf fra boblerev, at det er forbudt
at fjerne fastsiddende dyr og planter fra
boblerevene og havbunden, og at der i området ikke må ske råstofindvinding (BEK nr
560 af 29/06/1995). Man har oven i købet sørget for, at man i fremtiden kan forbyde
sportsdykning, hvis dette skulle vise sig at blive nødvendigt.
52