Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
koncentrationer <strong>af</strong> havfugle. Det lave vand i bugten er desuden et vigtigt opvækstområde<br />
for fisk.<br />
Tilsammen udgør området 63.478 ha <strong>og</strong> indeholder reservaterne Mariager Fjord, Aså-<br />
Gerå, Voerså-Stensnæs, Hals-Egense <strong>og</strong> Sødring. Fælles for reservaterne er at de er<br />
udpeget på grund <strong>af</strong> fugle, de er meget lavvandede med vader <strong>af</strong> sand <strong>og</strong> mudder, <strong>og</strong> at<br />
der i dem alle findes enge <strong>af</strong> åle- <strong>og</strong> især havgræs.<br />
Mariager Fjord reservatet består <strong>af</strong> fjordområdet øst for Hadsund. Der er generelt store<br />
forekomster <strong>af</strong> både havgræs <strong>og</strong> blåmuslinger i fjorden. Bundfaunaen er reguleret <strong>af</strong><br />
dybde <strong>og</strong> saltholdighed. Der er en stigende saltholdighedsgradient fra <strong>indre</strong>- til yderfjord.<br />
Den ydre del <strong>af</strong> fjorden er meget lavvandet, <strong>og</strong> der er vader mange steder. De mest<br />
almindelige dyrearter er slikkrebs, børsteorm (Pygospio sp.), <strong>og</strong> dyndsnegl, hvilket er<br />
almindeligt for meget lavvandede områder (Århus Amt 2000). Inderfjorden er dybere, <strong>og</strong><br />
da der samtidig er stort set permanent iltsvind under ca. 20 meters dybde er bundfaunaen<br />
her ikke særligt rig.<br />
Kilder:<br />
Nordjyllands Amt & Århus Amt (2004); Århus Amt (2000); Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen, Pilotprojekt Lille<br />
Vildmose-landskabsbeskrivelse (www.skov<strong>og</strong>natur.dk);<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen, Natura 2000-database<br />
10. Lysegrund er et<br />
1.635 ha stort<br />
habitatområde i det sydlige<br />
Kattegat. Området<br />
indeholder et stort<br />
lavvandet rev med en rig<br />
algevegetation, som er så<br />
langt fra kysten, at det er<br />
relativt upåvirket <strong>af</strong><br />
eutrofiering. I den nordlige<br />
del <strong>af</strong> området findes<br />
revet, som er en blotlagt<br />
erosionsflade, <strong>og</strong> det<br />
strækker sig fra 4 til 20 m<br />
Figur 20 Habitatområder i det sydlige Kattegat (Kilde: AIS, AIS-<br />
SNS).<br />
dybde. Der har været udlagt områder til indvinding <strong>af</strong> råstoffer i de sydvestlige dele <strong>af</strong><br />
Lysegrund, hvilket er forklaringen på habitatområdets mærkværdige omrids på kort.<br />
Kilder:<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen, Natura 2000-database; Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen (2003)<br />
11. Briseis Flak er et habitatområde på 748 ha, som indeholder Briseis Flak, der er en<br />
landløs sandgrund ca. 37 km nord for Sj. Odde med et m<strong>indre</strong>, men veludviklet stenrev.<br />
Revet er ikke blevet systematisk opmålt, men på baggrund <strong>af</strong> oversigtsopmåling med<br />
ekkolod <strong>og</strong> dykkerundersøgelser menes det at strække sig fra ca. 5 til 11 m dybde. Ved<br />
bunden forekommer enkelte større sten spredt på sandbunden. Ved revets top ved ca. 5 m<br />
er stenene både mere talrige <strong>og</strong> større med en diameter på 30-100 cm. Briseis Flak er<br />
sammen med Kim’s Ryg <strong>og</strong> Bøchers Grund, et <strong>af</strong> meget få, kendte rev i Danmark, som er<br />
huledannende. Revet har en veludviklet, flerlaget vegetation, med bl.a. større brunalger<br />
(skulpetang, fingertang, savtang).<br />
Kilder:<br />
Dahl et al. (2001); Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen, Natura 2000-database<br />
34