Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

More documents

Recommendations

Info

5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000. Direktivet har til formål at beskytte vandløb og søer, overgangsvande (f.eks. åmundinger), kystvande og grundvand mod yderligere forringelse samt beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og sikre vandforholdene i de økosystemer, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne (Wilhjelmudvalget 2001). Et gennemgående princip i direktivet er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes start til deres udløb i havet. Direktivet forpligter lande til inden for 15 år bl.a. at forbedre vandøkosystemernes tilstand således at man i alle vandområder opnår en bestemt ”økologisk tilstand” samt at opfylde alle krav og mål for beskyttede områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder). En bestemt ”økologisk tilstand” er udtryk for kvaliteten af vandøkosystemernes funktion og struktur og er defineret i Vandrammedirektivet som den tilstand, hvor værdier for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type vandområde udviser niveauer, som i varierende grad afviger fra, hvad der gælder under uberørte forhold. Der opereres med høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand (Wilhjelmudvalget 2001). Det overordnede mål er således, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand", hvilket svarer til en tilstand, som kun i en ringe grad afviger fra en oprindelig eller uberørt tilstand. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. Figur 16 Den røde linie angiver en skønnet basislinie plus 1 sømil (Kort baseret på kort fra Skov- og Naturstyrelsen i Nielsen et al. 2001. Se forbeholdene for kortet i Nielsen et al. 2001). Direktivet omfatter bl.a. kystnære farvande ud til 1 sømil udenfor basislinien (se figur 16), men de åbne havområder er også dækket ind mht. udledning af farlige stoffer, samt tilførsel af næringsstoffer og eutrofiering (Wilhjelmudvalget 2001). Flere af de marine fuglebeskyttelses- og habitatområder er således integreret i Vandrammedirektivet. 28
5.2.7 Helsinkikonventionen I 1974 tilsluttede Danmark sig sammen med seks andre lande omkring Østersøen en konvention, som omhandler alle former for forurening, der udledes i hele Østersøområdet. I 1992 underskrev samtlige Østersø-lande en ny konvention, som omhandlede havet, havbunden og hele Østersøens opland. I modsætning til f.eks. EF-direktiverne er Helsinkikonventionen en ”blød” konvention, dvs. den er blot moralsk forpligtende og altså ikke juridisk bindende. Helsinkikonventionens administration og forvaltning varetages af Helsinki Kommissionen (HELCOM). Hovedformålet ved Helsinkikonvention var og er stadig at reducere forurening i Østersøen, men højt prioriteret er også bevarelse og beskyttelse af biologisk mangfoldighed i havet. I denne forbindelse har HELCOM i 1994 udpeget 64 Baltic Sea Protected Areas (BSPA’s) (se figur 17). I Danmarks Figur 17 Baltic Sea Protected Areas i danske farvande (Kilde: www.helcom.fi). tilfælde er 11 ud af 12 udpegede BSPA’er samtidigt EF-Habitatområder. Kun Adler Grund syd for Bornholm er ikke beskyttet i anden sammenhæng. Ifølge HELCOM består Østersøens nordvestlige grænse af en linie fra Skagens Gren til Sverige samt en linie et sted i den østlige Limfjord. Dele af Skagerrak og Kattegat er ligeledes dækket af OSPAR Konventionen, som er en slags nordøstatlantisk pendant til HELCOM. 29
Page 1 and 2: Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3: Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7: 8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9: 1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 24 and 25: 5.1.2 Naturreservater Der findes i
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69: • Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75: 9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77: 10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79:
Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81:
Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83:
RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84:
RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?