Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

fuglebeskyttelsesområder og de forpligtelser, som følger med ratificeringen af Ramsarkonventionen
er mere eller mindre blevet duplikeret i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Således er direktivet blevet det vigtigste grundlag for beskyttelse af fugle i Danmark. Der
er i Danmark udpeget 113 fuglebeskytteslesområder, hvoraf 46 af områderne med marine
arealer ligger i undersøgelsesområdet, hvilket svarer til 823.000 ha marine arealer. De
fleste af disse er lavvandede havområder, hvor fugle bl.a. kan opholde sig og fouragere.
5.2.4 EF-Habitatdirektivet
EF-Habitatdirektivet fra 1992 forpligter EU-lande til at udpege naturområder (se figur 15)
med henblik på at bevare naturtyper samt vilde dyre- og plantearter (undtagen fugle), som
er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Direktivet indeholder bilag med
lister over de pågældende arter og naturtyper. Disse naturområder kaldes oftest
habitatområder.
Ifølge både
Fuglebeskyttelsesdirektivet og
Habitatdirektivet har medlemslande
pligt til at genoprette eller
opretholde en såkaldt ”gunstig
bevaringsstatus” for de naturtyper
og arter, som er nævnt i direktivet.
En gunstig bevaringsstatus betyder i
meget korte træk, at de i direktivet
nævnte arter/bestande samt
naturtyper er i en stabil, sund
tilstand/vækst/udbredelse, og at der
arbejdes for at arternes bestande og Figur 15 Marine Habitatområder (Kilde: AIS, AIS-SNS).
levesteder ikke på længere sigt
forringes. Efter bestemmelserne i f.eks. habitatdirektivets artikel 6 må der således ikke
ske væsentlige forringelser eller forstyrrelser i områderne for de arter og naturtyper, som
området er udpeget for. Medlemsstater skal også om nødvendigt genoprette naturtyper og
levesteder i habitatområderne.
De administrative og proceduremæssige krav til planlægningen for de internationale
naturbeskyttelsesområder fastsættes af Miljømålsloven, som blev vedtaget i 2003.
En medlemsstat kan dømmes ved EU-Domstolen for manglende udpegning af et område,
uanset at medlemsstaten påstår at være i god tro, dvs. ikke har været i besiddelse af
oplysninger om arters eller naturtypers tilstedeværelse (Nordisk Ministerråd 2004).
Beskyttelsen af et område indtræder, uanset om den formelle udpegning har fundet sted.
Dette betyder, at det for at vurdere om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser i
henhold til direktivet er af afgørende betydning, at udpegningen er foregået på det bedst
tænkelige oplyste grundlag. Dette vil i konkrete tilfælde kunne betyde, at en medlemsstat
må kortlægge større eller mindre områder grundig, for at leve op til sine forpligtelser
(Nordisk Ministerråd 2004).
Der er i Danmark udpeget habitatområder med havarealer svarende til knap 8.000 km 2 . I
selve undersøgelsesområdet er dette tal ca. 6.300 km 2 .
Pga. en række problemer bl.a. omkring de faglige definitioner på de marine naturtyper har
EU Kommissionen et generelt forbehold, som gælder alle marine habitatudpegninger. I
denne forbindelse er der nedsat en marin ekspertgruppe, hvor også WWF er
26