Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

More documents

Recommendations

Info

5.1.2 Naturreservater Der findes i alt 16 fredede havarealer i Danmark, hvoraf de 12 findes i undersøgelsesområdet, svarende til ca. 43.500 ha af søterritoriet (se figur 12). Disse områder betegnes naturreservater. Begrebet er ikke lovfæstet som sådan, men bruges alligevel når et større område fredes med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven (som før hed Naturfredningsloven). Miljøministeren kan med §51 i Naturbeskyttelsesloven (svarende til § 60 i Naturfredningsloven) ”…ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på søterritoriet og fiskeriterritoriet…”. Loven er her blevet udvidet til også at gælde i fiskeriterritoriet (ud til den eksklusive økonomiske zone), da flere internationale beskyttelsesområder findes i dette område. Det er ganske unikt, at man i Figur 12 Statsfredninger (Kilde: AIS, AIS- SNS). Danmark har valgt at udvide en lov om naturfredning til også at gælde i alle nationale havområder. Ifølge samme §51 kan der i forbindelse med en fredning på land ligeledes fredes ”…tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under fredningen”. En fredning på søterritoriet gennemføres for bl.a. at beskytte havnaturens dyr og planter samt deres levesteder og for at sikre naturvidenskabelige værdier. I flere tilfælde finder forskning sted i naturreservaterne, hvor man f.eks. har mulighed for at sammenligne et uforstyrret område med omkringliggende påvirkede områder, altså kan naturreservaterne fungere som naturvidenskabelige referenceområder. Et eksempel på dette er naturreservatet Agerø og Skibsted Fjord i Limfjorden (se afsnit 7.1.2), hvor brugen af bundslæbende fiskeredskaber har været forbudt siden slutningen af 1980’erne. Området kan nu bruges som reference for at blive klogere på effekterne af det bundskrabende muslingefiskeri på fjordbundens dyr og planter. 5.2 Internationale aftaler og beskyttelsesområder 5.2.1 Biodiversitetskonventionen Danmark er blandt de over 150 lande, som ved FN’s verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 underskrev og forpligtede sig til Biodiversitetskonventionen, eller konventionen for bevarelsen af biologisk mangfoldighed. Konventionen er bindende, men den er en bredt formuleret rammekonvention. Målet med konventionen er at bevare jordens rigdom af dyr og planter, deres genetiske variation og deres levesteder samt at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. I 1995 vedtog man det ikke-bindende Jakarta Mandat, som gennem generelle temaer og principper omhandler vigtigheden af bevaring og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i havet og kystområder. I 1998 blev man ved en partskonference enige om et flerårigt arbejdsprogram, der mere specifikt beskriver målene, hovedprincipperne og fremgangsmåden for at opnå bevarelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet via en integreret forvaltning af kyst- og 24
havområder (Wilhjelmudvalget 2001). Arbejdsprogrammet fokuserer bl.a. på integreret hav- og kystzoneforvaltning, bæredygtig udnyttelse og etableringen af marine og kystnære beskyttede områder. Programmet lægger endvidere bl.a. vægt på følgende: • At økosystemtilgangen og forsigtighedsprincippet skal fremmes i forbindelse med udnyttelsen af marine ressourcer • At der bør udarbejdes integrerede forvaltningsplaner for lokale, nationale og regionale områder • At der etableres nationale og regionale netværk af beskyttede områder • At der opnås en effektiv forvaltning af disse beskyttede områder • At der skal gennemføres undersøgelses- og overvågningsprogrammer om effekten af beskyttede områder på biodiversiteten samt udarbejdes kriterier for udpegning af beskyttede områder 5.2.2 Ramsarkonventionen I 1977 ratificerede Danmark Ramsarkonventionen, som er opkaldt efter den by i Iran, hvor konventionen i 1971 blev etableret. Den ikke-bindende konventionen omhandler udelukkende beskyttelse af vådområder, særligt pga. vådområders betydning for vandfugle. Konventionen er dog bredt formuleret, og den omfatter også bæredygtig udnyttelse samt fokus på den økologiske balance i forhold til såvel naturtyper som fugle og andre arter. Bl.a. er mange lavvandede kystområder vigtige gyde- og opvækstområder for fisk. Figur 13 Ramsar-områder (Kilde: AIS, AIS- SNS). Danmark har udpeget ialt 27 Ramsarområder svarende til 740.000 ha, hvoraf ca. 600.000 ha består af marine områder (se figur 13). I undersøgelsesområdet findes 21 Ramsar-områder, som sammenlagt indeholder knap 470.000 ha marine områder. 5.2.3 EF- Fuglebeskyttelsesdirektivet EF Fuglebeskyttelsesområder er områder, som er udpeget på baggrund af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 (se figur 14). Kort fortalt er det hensigten med direktivet, at det skal sikre beskyttelsen af alle vilde fuglearter i Europa gennem både streng artsbeskyttelse og sikring af fuglenes levesteder mod forringelse. Dette kan bl.a. indebære oprettelse af reservater i områderne samt genopretning af ødelagte levesteder. Figur 14 Marine Fuglebeskyttelsesområder (Kilde: AIS, AIS-SNS) Samtlige af Danmarks 27 Ramsar-områder er samtidig udpeget som 25
Page 1 and 2: Beskyttelse af havnaturen i indre d
Page 3: Forord Der er ikke nogen tvivl om,
Page 6 and 7: 8.4.6 Havet ud for det sydlige Lang
Page 8 and 9: 1.1 English Summary Inner Danish wa
Page 10 and 11: dybere vand en lagdeling, hvor det
Page 12 and 13: Stenrev Der vil i det følgende bli
Page 14 and 15: Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
Page 16 and 17: 3.3 Marine planter og dyrs afhængi
Page 18 and 19: 4. Det østlige Kattegat - et spæn
Page 20 and 21: Figur 9: 3D-kort over et udsnit af
Page 22 and 23: Sammenstillet med de øvrige inform
Page 26 and 27: fuglebeskyttelsesområder og de for
Page 28 and 29: 5.2.6 Vandrammedirektivet EU's Vand
Page 30 and 31: 6. EF-Habitatområder i undersøgel
Page 32 and 33: Stenrevet Per Nilen består af tæt
Page 34 and 35: koncentrationer af havfugle. Det la
Page 36 and 37: Figur 21 Habitatområder ved Djursl
Page 38 and 39: algevegetationen afspejler dette us
Page 40 and 41: 27. Odense Fjord har i sin helhed v
Page 42 and 43: I 2002 (og de fleste andre år) ble
Page 44 and 45: 42. Havet og Kysten mellem Karrebæ
Page 46 and 47: ak- eller ferskvand. Fjorden udløb
Page 48 and 49: Roskilde Fjord 56. Habitatområdet
Page 50 and 51: sidstnævnte er fredet som naturvid
Page 52 and 53: 7. Diskussion 7.1 Hvilke områder e
Page 54 and 55: disse kabler og rør, uanset om dis
Page 56 and 57: 7.3 Fiskeri med bundslæbende redsk
Page 58 and 59: 8. Marine habitatområder: anbefale
Page 60 and 61: 8.4 Anbefalede udpegninger: Figur 3
Page 62 and 63: undtype-kort er rev og boblerev ind
Page 64 and 65: estår af hårdt substrat, hvilket
Page 66 and 67: områdets status som overgangsområ
Page 68 and 69: • Det anbefales, at der i det anb
Page 70 and 71: 8.4.12 Det østlige Kattegat Dette
Page 72 and 73: 72 • Det er yderst vigtigt, at vi
Page 74 and 75:
9. Afsluttende bemærkninger I betr
Page 76 and 77:
10. Referencer 10.1 Litteratur Bioc
Page 78 and 79:
Vestsjællands Amt 1996. Tillæg 7,
Page 80 and 81:
Bilag I: Tabeller i Vidensbasen på
Page 82 and 83:
RAMSAR-områder i indre danske farv
Page 84:
RESERVATER (fortsat) Reservat Ager
show all

Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?