Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. Det østlige Kattegat – et spændende havområde<br />
Kattegat udgør den vigtigste overgangszone mellem Nordsøen <strong>og</strong> Østersøen (Matthews et<br />
al. 1999). Det meste <strong>af</strong> Kattegat er inden for Danmarks søterritorie et ganske lavvandet<br />
farvand med en gennemsnitsvanddybde på 23 m (Svansson 1984 i Matthews et al. 1999).<br />
D<strong>og</strong> findes der i <strong>danske</strong> <strong>farvande</strong> dybere områder i det nordlige <strong>og</strong> i særdeleshed det<br />
østlige Kattegat. I den østlige del <strong>af</strong> Kattegat findes dybe render, som i nord er i<br />
forbindelse med det dybe, saltholdige vand fra Skagerrak, <strong>og</strong> som bliver gradvist lavere<br />
efterhånden som de strækker sig i sydlig retning (se figur 7 <strong>og</strong> 9).<br />
Nordøst for Læsø<br />
begynder eksempelvis<br />
en over 80 meter dyb<br />
rende, som zigzag’er<br />
sin vej ca. 45 km i<br />
sydøstlig retning, <strong>og</strong><br />
som til forveksling<br />
ligner et flodleje.<br />
Som perler på en snor<br />
findes flere steder i<br />
rendens nordlige<br />
halvdel en række<br />
”huller”, hvor<strong>af</strong> de fire<br />
dybeste er mellem 134<br />
<strong>og</strong> 151 meters dybe,<br />
hvilket er temmeligt<br />
usædvanligt for <strong>danske</strong><br />
havområder. De<br />
omkringliggende<br />
områder er mange<br />
steder kun 20-40 m<br />
dybe (Matthews et al.<br />
1999), dvs. at der flere<br />
steder i renden<br />
forekommer meget<br />
stejle skråninger.<br />
Hullerne er opkaldt<br />
efter tyske<br />
forskningsfartøjer: fra<br />
nord til syd hedder de<br />
således ”Poseidon”-,<br />
”Alkor”-, ”Sagitta”- <strong>og</strong><br />
Figur 7: Dybdeforhold omkring Læsø- udtræk fra Farvandsvæsenets<br />
dybdedatabase (Kort: Farvandsvæsenet).<br />
”Littorina”-Tiefe. Alkor er det største <strong>af</strong> hullerne. Det er 3,5 km langt <strong>og</strong> 1 km bredt med<br />
en maksimaldybde på 134 m. Denne top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i <strong>og</strong> disse meget store dybder fremgår ingen<br />
steder tydeligt på søkort, men er beskrevet i detaljer <strong>af</strong> Ulrich (1983) <strong>og</strong> Ulrich & Eisele<br />
(1993) i (Matthews et al. 1999). Der findes d<strong>og</strong> i området flere ”toppe”, som <strong>og</strong>så kan ses<br />
på søkort (f.eks. Groves Flak). En <strong>af</strong> disse toppe er udpeget som EF-habitatområde<br />
(Kim’s Ryg).<br />
Hullerne blev opdaget ved et marinzool<strong>og</strong>isk t<strong>og</strong>t i 1982 <strong>og</strong> efterfølgende beskrevet <strong>af</strong><br />
Ulrich (1983), en forsker fra universitetet i Kiel, Tyskland. De tyske havforskere søgte<br />
dengang efter hullerne, da disse tilsyneladende er <strong>af</strong> meget stor betydning for udbredelsen<br />
<strong>af</strong> lyskrebsearten Meganyctiphanes norvegica, eller norsk krill. Matthews et al. (1999) <strong>og</strong><br />
18