Beskyttelse af havnaturen i indre danske farvande - status og ...

Figur 3 Marsvin (Phocoena phocoena)
druknet i fiskernes garn. Foto: © WWF-
Canon / Hannes STRAGER.
Alt i alt rummer stenrevene, på trods af deres
relativt ringe geografiske udbredelse en stor
andel af den samlede artsrigdom i danske
farvande (Dahl et al. 2004). Dette kombineret
med den hårde konkurrence om pladsen på
stenrevene kan lede én til en formodning om,
at det er den relativt sparsomme forekomst af
egnet hårdt substrat, der bl.a. er en
begrænsende faktor for udbredelsen af de dyr
og planter i danske farvande, som kræver hård
bund for at overleve.
Fiskeri på stenrev
Når fiskere trawler på hård bund i områder, hvor f.eks. stenrevenes strukturelle
kompleksitet ikke gør risikoen for at miste sit trawl alt for stor, bruges oftest bobbinsgear,
dvs. at trawlet forrest er forsynet med et tov eller en kæde med plastikkugler eller skiver.
Disse kugler gør, at trawlet simpelt hen kører over forhindringer når det slæbes hen over
en grov havbund. DMU (Dahl 2005) udlagde større rammer med simpelt måleudstyr på
flere stenrevslokaliteter ved flere dybder i habitatområdet Store Middelgrund i Kattegat
for at undersøge eventuelle fysiske forstyrrelser fra trawlfiskeriet. To af disse rammer
blev bøjet skæve og to rammer var blevet flyttet helt væk fra deres oprindelige positioner.
Dette kombineret med observationer af tydelige tegn på fysisk påvirkning af sten på
havbunden (bl.a. vendte sten) indikererede, at der havde været en betydelig fysisk
aktivitet på stenrevet, og at denne aktivitet havde haft en negativ effekt på stenrevet (Dahl
2005).
Stenfiskeri & råstofindvinding
I Danmark har vi altid haft tradition for at hente råstoffer til søs. Helt tilbage i 1585 blev
store dele af fundamentet til Kronborg Slot bygget af sten, som blev fisket op ved kysten
omkring Helsingør. Det er blevet skønnet (Dahl et al. 2003), at der de sidste 50 år er
blevet fjernet 40 km 2 blotlagt stenoverflade fra stenrev i danske farvande. Dette svarer til
hundredevis af værdifulde habitater. Disse sten blev hentet op med grab fra havbunden i
hovedsageligt 1950’erne og 1960’erne og blev især brugt som byggematerialer til f.eks.
havne og moler. Disse 40 km 2 er måske ikke meget set i lyset af, at der (meget forsigtigt)
skønnes at være 1.200 km 2 rev i danske farvande, men de opfiskede sten repræsenterer
habitater af en særligt høj kvalitet, idet disse rev hovedsageligt er hentet på dybder mindre
end 10m, hvor stentætheden var størst (Dolmer et al. 2002; Dahl et al. 2003), og hvor
lysmængderne giver de bedste livsbetingelser for algevegetationen. Især de huledannende
rev, hvor stenene er stablet oven på hinanden, var eftertragtede (Dolmer et al. 2002). Der
findes idag så vidt vides kun tre lokaliteter tilbage med huledannende rev (Herthas Flak,
Briseis Flak og Bøchers Grund).
Ved stenindvinding påvirkes naturkvaliteten på flere måder (Dahl et al. 2003). Først og
fremmest fjernes selve det hårde substrat, som er en livsbetingelse for mange dyr og
planter. Ved indvinding på vanddybder på under 10m går det særligt hårdt ud over
hårdbundsvegetationen. Fjernes store sten ændrer man på stabiliteten på rev samt deres
eksponering (Dahl et al. 2003). Ved stenindvinding på huledannende rev fjernes hulerne,
som er en vigtig biologisk niche (Dahl et al 2003; Dolmer et al. 2002). Hulerne har været
levested for taskekrabber og hummere, og det kan ikke udelukkes, at fjernelsen af de
14