og brobelægningsarbejder - Dansk Vejtidsskrift

Større krav til
uddannelse
ved fugtisolerings- og brobelægningsarbejder
Fugtisoleringen på broer forventes at kunne holde i mindst 40 år, hvis fugtisoleringen og den overliggende belægning er
korrekt udført og denne vedligeholdes tilstrækkeligt. For at indfri disse forventninger har der i de seneste år været øget
fokus på opnåelse af høj kvalitet af fugtisolerings- og belægningsarbejder. Alligevel optræder der alt for ofte fejl og mangler
i de arbejder, der bliver leveret. Artiklen vil pege på nogle af de områder, hvor det går galt, og på hvad der kan gøres for at
undgå disse fejl.
Tabel 1. Eksempler på fejl og mangler konstateret i forbindelse med udførelsen af fugtisolerings-
og belægningsarbejder i de sidste år.
22 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2008 MARTS
Vibeke Wegan, Vejdirektoratet
viw@vd.dk
Erik Stoklund Larsen, COWI
esl@cowi.dk
Indledning
Der kan være flere årsager til fejl ved fugtisolerings-
og brobelægningsarbejder, og
disse kan almindeligvis grupperes i følgende
kategorier:
1. Fejl i kravspecifikationer og udbudsmateriale
2. Anvendelse af forkerte materialer og
materialesammensætning
3. Udførelsesfejl.
Der vil i det efterfølgende blive fokuseret
på udførelsesfejl, og på hvad der kan gøres
for at minimere disse, da der i de seneste
år har været konstateret forholdsvis mange
fejl. I tabel 1 er angivet en kort liste med eksempler
over nogle af de konstaterede fejl.
Indledningsvis beskrives krav til materialer
og udførelse.
Kravspecifikationer og udbudsmateriale
Vejreglerne er efterhånden meget omfattende
og grundige for så vidt angår udførelsen
af fugtisolering og belægning.
Vejreglerne stiller krav om, at såfremt en
bro skal fugtisoleres, skal der vælges mellem
fem forskellige opbygninger, der er bestemt
ved mængden og typen af trafik på broen.
Den mest anvendte fugtisoleringsopbygning
er den såkaldte type IVa, der består
af en grunder, en 2 lags polymerbitumenpladeisolering,
drænlag af åben asfaltbeton
(ÅAB), beskyttelseslag af modificeret asfaltbeton
(ABM) samt slidlag af skærvemastiks
(SMA) eller af asfaltbeton (AB) på mindre

trafikerede veje. Til systemet anvendes desuden
elastisk fuge, dels langs kantbjælker og
dels ved klemskinneinddækning af fugtisoleringen.
Ved broens overgang til vejbelægningen
anvendes ved mindre bevægelser en
stenfyldt fuge.
Kravene til fugtisolering type IVa forskriver
anvendelse af typegodkendt grunder,
samt typegodkendt bund- og topmembran.
Elastisk fuge skal være CE-mærket og fugesystemet
funktionsafprøvet i henhold til udbudsforskrifterne.
Anvendes stenfyldt fuge,
skal dette system også være typegodkendt.
Til asfaltmaterialerne er der ligeledes krav
til sammensætning og udførelse, men ikke
til typegodkendelse.
En typegodkendelse består af en laboratoriedel
og en udførelsesdel. Det vil sige,
helt specifikke krav til materialet og dets kemiske
sammensætning samt endvidere krav
til materialets indbygning. Udførelsesdelen
beskriver således nøje, hvorledes produktet
skal påføres og anvendes.
Det kan være omkostningskrævende for
leverandørerne at opnå denne typegodkendelse
på deres produkter. Kortsigtet kan det
være dyrt set i lyset af et begrænset marked,
men langsigtet er udgiften ubetydelig, da
godkendelsen er gældende i 5 år, hvor der
opnås adgang til at byde på fugtisolerings-
og brobelægningsarbejder udbudt efter vejreglerne,
hvilket blandt andet Vejdirektoratet
gør. Erfaringer viser, at det er nødvendigt
med denne typegodkendelse for opnåelse af
den ønskede høje kvalitet.
Udførelsesfejl
Fejl optræder i forbindelse med grunding,
udlægning af membraner, udlægning af asfalt
samt udførelse af fuger. Efterfølgende
gives eksempler fra hver delproces.
Grunding
Almindeligvis lægges en epoxygrunder ud i
to lag, hvor første lag skal sandafstrøes samt
være hærdet og tørt, inden andet lag kommer
på.
Primært skal grunderen sikre en god
vedhæftning mellem membran og konstruktionsbeton.
Epoxygrunderen har dog
også til formål at forhindre vanddamp i at
danne sig på undersiden af membranen med
de velkendte dampbuler til følge i de varme
sommermåneder. I vejreglerne er kun stillet
krav til et lag grunder, men ofte kræves
grunderen udlagt i to lag (en forsegling), da
det herved sikres, at de mikroskopiske huller,
de såkaldte ”pin holes”, der kan opstå
i første lag grunder, lukkes ved påføringen
af det andet. Ved forsegling skal den totale
mængde epoxy være 800 g/m 2 , påført af to
gange med minimum 300 g/m 2 i første lag
og minimum 400 g/m 2 i andet lag.
Figur 1. Klæbesvigt mellem første og andet lag grunder formodentligt pga. kondenserende vand
på overfladen af første lag. Fugt er forsøgt fjernet ved opvarmning med gasflamme, hvilket ses
af de sorte områder.
Figur 2. Manglende varme ved påsvejsning af topmembranen uden brug af gasflammebatteri,
men ved brug af håndbrænder. Der har ikke været en tilstrækkelig bølge af smeltet bitumen.
Fugtforholdene på betonoverfladen og
omgivelserne er afgørende ved udlægning af
grunder. Det er derfor vigtigt nøje at følge
udbudsbetingelsernes og leverandørens udførelseskrav.
Epoxygrundere må ikke udlægges
under stigende temperatur af betonoverfladen,
det vil i praksis sige, at grunderen oftest
skal påføres i eftermiddagstimerne, men
der skal dog drages omhyggelig omsorg for,
at den grundede betonoverflade ikke får
dug eller anden form for fugt, før grunderen
er afhærdet. Af samme årsag kan der
forskrives og anvendes telt ved udførelsen af
epoxygrunding i kolde og fugtige perioder.
Det skal dog pointeres, at det er vigtigt nøje
at styre klimaet i teltet. Der skal holdes øje
med dugpunktstemperaturen i teltet, inden
arbejderne går i gang for at undgå kondensvand,
dels på beton overfladen men også på
indersiden af teltdugen. Dernæst skal der
fokuseres på, hvilken metode der anvendes
til at styre klimaet. Ofte er set anvendelsen
af en gasbrænder til at fjerne den sidste rest
af fugt på overfladen, men man skal huske
på, at ved afbrændingen af gas opstår ikke
ubetydelige mængder af vand, der kan kondensere
på de overflader, der skal grundes
(figur 1).
Der har været forsøgt anvendt akrylgrunder
på 2 broer i det tidlige forår 2006
uden anvendelse af den i typegodkendelsen
foreskrevne mellemstrygning, der har til
MARTS 2008 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 23

formål at beskytte acrylgrunderen mod den
kraftige varmepåvirkning ved påsvejsning af
membranerne. For at kompensere for den
manglende mellemstrygning, blev membranerne
påsvejst med lav svejsevarme. Dette
resulterede i manglende vedhæftning af
membranen og særdeles mange dampbuler.
Isoleringen på de 2 broer blev omgjort og
grunderen udskiftet til 2 lags epoxy.
Udlægning af membraner
Ved påsvejsning af membranerne bør der
anvendes et gasflammebatteri, som kan opvarme
hele bredden samtidigt, og opvarm-
Figur 3. Mangelfuld klæbning mellem bundmembran og grunder, der har resulteret i dampbuler
mellem grunder og bundmembran.
Figur 4. Mangelfuld påsvejsning af bundmembran opdaget ved tilsynets udførelse af afrivningsforsøg.
24 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2008 MARTS
ningen skal være så kraftig, at der dannes
en bølge af smeltet bitumen i samlingen
mellem bundmembranen og den grundede
betonoverflade eller mellem bund- og topmembran.
Det kan anbefales ved alle stop i
arbejdet – selv mindre stop – at kontrollere,
om bølgen af smeltet bitumen har forløbet
langs hele gasflammebatteriet. Bundmembranen
påsvejses oftest med gasflammebatteri,
men der er på flere bygværker konstateret,
at entreprenøren har anvend håndgasbrænder
til påsvejsning af topmembranen.
Herved er der risiko for, at hele bredden af
topmembranen ikke opvarmes tilstrækkeligt
til at opnå den krævede bølge af smeltet
bitumen, og herved opnås klæbesvigt (figur
2).
Dannelsen af dampbuler optræder oftest,
når der er mangelfuld klæbning mellem
bundmembran og grunder. Typisk er
der ikke udført tilstrækkelig opvarmning
af klæbemassen, og ved afrivningsforsøg ses
ofte fuldstændig ren grunder uden rester af
bitumen (figur 3). På flere bygværker er der
konstateret dampbuler mellem grunder og
bundmembran, der er så kraftige, at de er
slået igennem hele asfaltbelægningen. For
at undgå denne kedelige konsekvens, er
det vigtigt, at tilsyn og entreprenør udfører
afrivningsforsøg som løbende kontrol som
angivet i udbudsbetingelserne. Herved kan
problemet opdages, inden bygværket er taget
i brug (figur 4).
Klemskinner
Der anvendes overalt ved bitumenpladefugtisolering
klemskinneinddækning. Det har
på nogle broer været vanskeligt at overholde
de snævre tolerancer på betonmålene, hvilket
har resulteret i, at den ombukkede del
af klemskinnen ikke har kunnet nå ind i
betonnoten. Disse situationer er blevet omgjort,
og der er anvendt ændrede klemskinner
med skarpere og længere ombukning.
Det har ligeledes vist sig svært at få primet
og helt udfyldt betonnoten med hærdbar
fuge under montagen af klemskinnen.
På nye samt på eksisterende bygværker er
det set, af fugeudsparingen ikke har været
fyldt med fugemasse, da der bagtil var et
stort hulrum. Ved en kontrolophugning
til en klemskinneinddækning på et eksisterende
bygværk i drift, blev det konstateret,
at det uudfyldte hulrum bag klemskinnen
yderligere var meget fugtigt samt med
blankt vand. Vandet var yderligere trængt
ned mellem kantbjælkens skrå del og polymerbitumenpladerne,
hvilket også havde
medvirket til kraftig nedbrydning af kantbjælken.
Asfalt
Ved udførelse af asfaltlagene er det konstate-

et, at et eller flere lag er udlagt i forkert tykkelse.
Hvor tykkelserne er så store, at der er
risiko for instabilitet, er laget enten fjernet
(figur 5), eller der er fra entreprenørens side
giver forlænget garanti. I sjældne tilfælde, er
asfalten udlagt med utilstrækkelig komprimering,
hvilket ved mindre afvigelser har
resulteret i en forsegling af overfladen.
Stenfyldt fuge
Til dilatationsfuger med mindre bevægelser
kan benyttes en stenfyldte fuge. Fugen
opbygges i en udsparing i belægningen ved
lagvis udlægning af sten, udfyldning med
bitumenfugemasse samt komprimering.
Opbygning af en stenfyldt fuge kræver
håndværksmæssig snilde med stor opmærksomhed
på de indgående materialers egenskaber.
I enkelte tilfælde har fugemassen
været for kold, hvorved fugemassen ikke
har udfyldt hulrummene i stenskelettet og
dermed er fugen blevet utæt. I andre tilfælde
er det konstateret, at stenmaterialet har
været støvet (ikke vasket), hvorved fugemassen
ikke har kunnet befugte overfladen af
stenmaterialet, og fugen er igen blevet utæt
(figur 6).
Hvad kan der gøres for at undgå fejl i fugtisolerings-
og brobelægningsarbejder?
I de seneste år er der lagt stor energi i at udarbejde
vejregler med krav til materialer og
udførelse i form af Udbuds- og anlægsforskrifter
samt beskrivelse af systemet i form
af projekteringsregler. Endvidere er der udarbejdet
en tilsynshåndbog, der beskriver
aktiviteter, der skal sikre, at fugtisolerings-
og brobelægningsarbejder udføres korrekt
og optimalt i henhold til en entreprisekontrakt.
Dette søges opnået dels ved at udfylde
en række skemaer i forbindelse med planlægning
af entreprisen ved et formøde, dels
i forbindelse med entreprenørens løbende
egenkontrol og til sidst tilsynets efterkontrol.
Der er med andre ord lagt stor vægt
på at beskrive udførelsen og kontrollen af
arbejdet.
Der ses, som ovenfor beskrevet, dog stadig
mange fejl, så dette må skyldes, at den
der udfører arbejdet i praksis ikke har den
fornødne kendskab eller de fornødne færdigheder.
Det er vigtigt, at det udførende
mandskab på bygværket bliver delagtiggjort
i alle regler, og ikke mindst får færdighederne
til at udføre arbejdet efter disse regler.
Vejdirektoratet arbejder derfor på at
?b? b
udvikle et kursus vedrørende det praktiske
arbejde inden for fugtisolering og brobelægning
for at kunne stille uddannelsesmæssige
krav til det udførende personale. Gennemførelse
af kurset vil være et bevis for, at man
har den fornødne faglige baggrund til at
udføre det pågældende arbejde på lignende
vis, som der ved en række specialiserede
arbejdsopgaver inden for svejsning kræves
svejsecertifikat. Beviset vil herefter blive et
krav ved fremtidige arbejder for Vejdirektoratet.
<
Figur 5. Drænlag, ÅAB, udlagt på fugtisolering IVa fjernes manuelt efter en første fin fræsning,
da det er udlagt i et for tykt lag.
Figur 6. Ikke vaskede stenmateriale ved indbygning af den stenfyldte fuge resulterer i manglende
vedhæftning mellem stenmateriale og fugemasse og en utæt fuge.
MARTS 2008 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 25