Praktikstedsbeskrivelse - Dagtilbud-Aarhus

Praktikstedsbeskrivelse
Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog
skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1.
august 2007.
Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem
sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og
pædagoguddannelserne i VIA University College.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende
praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne
yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside.
Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.
1

Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn, nr.:
Adresse:
Postnr. og by:
Hoved tlf.nr.:
Lokal tlf.nr.:
Faxnummer
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Åbningstider:
Aldersgruppe for institutionens
brugere – sæt kun 1 kryds:
Hvilket
praktikuddannelsesområde
repræsenterer institutionen:
Skema til
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE
Børnehaven Nyskoven
Næringen 1
8240 Risskov
87138356
chnor@aarhus.dk
www.nyskoven.dagtilbud-aarhus.dk
Pæd. leder Christel Hofgaard Nørrelykke
6.30 – 17.00 (16.30 om fredagen)
Alle aldre
Børn og unge
Skolebørn
Småbørn
Unge
Voksne
Ældre
0-3 årige
3-6 årige X X
0-6 årige
Børn og unge X X
Mennesker med nedsat funktions evne
Mennesker med sociale problemer.
Dagophold X
X
2

Foranstaltningstype:
Institutionens ejerforhold – sæt
kun 1 kryds:
Hjemkommune:
Beskrivelse af praktikstedet i
søgeord:
(Fx Fysiske handicaps,
flygtninge, idræt/bevægelse…)
Døgnophold
Klubvirksomhed
Miljøarbejde m.v.
Kultur-/udviklingsprojekt
Rådg. /støtte og behandling
Andet
Regional
Kommunal X
Privat
Aarhus X
Børnehaven Nyskoven er en børnehave
normeret til 55 børn fra 3 – 6 år. Børnene
kommer fra forskellige sociale og kulturelle
baggrunde. Der er et varierende antal børn
som har særlige behov, og vi har 40% børn
med anden etnisk herkomst end dansk
(indvandrere og flygtninge).
Der er derfor et udvidet
forældresamarbejde, et samarbejde med
andre instanser og en særlig sproglig
indsats (§11)
Skema til
X
3

ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN
Institutionstype/
foranstaltning:
Antal børn / unge / voksne
Antal stuer / afdelinger
Ansatte:
(pædagogiske faggrupper, andre
faggrupper)
Praktikvejlederens
kvalifikationer:
Vejledernes navn(e)
Kontaktperson(er) for
praktikuddannelsen
Udfyldes af institutionen
Børnehaven Nyskoven er en afdeling af
Vejlby Dagtilbud
Institutionen er normeret til 55 børn i
alderen 2,11 – 6 år fordelt på 3 stuer.
Udfyldes af institutionen
6 pædagoger (inkl. pæd. leder)
2 medhjælpere
2 pædagog i projektstilling indtil 30.6.12
1 medhjælper i projektstilling indtil 30.6.12
Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal
hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer)
Karen Broe Jensen
Mai Bredal
Pædagoguddannelse: X
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på PD niveau
Praktikvejlederuddannelse
Med eksamen på kursist niveau
Praktikvejlederkursus X
X
(3 dages kursus)
2 af vores praktikvejledere har 3 dages
kursus men det er lang tid siden
Diplomuddannelse
Andet/ andre uddannelser:
X
Navne:
Sanne Eden: Sprogvejlederuddannelse
Navne:
Christel Hofgaard Nørrelykke
Pæd. leder
Mai Bredal Pædagog
Karen Bro Jensen Pædagog
X
4

Formål:
jf. lovgrundlag.
Karakteristik af
brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle
børne- / brugergruppe.
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens
foretrukne pædagogiske
metoder og begrundelser
herfor
Udfyldes af institutionen
Børnehaven Næringen arbejder i henhold til
dagtilbudsloven, som i §7 stk. 2 og 3
beskriver to primære opgaver:
At sørge for børnenes tryghed og
opfyldelse af basale behov
At understøtte børnenes læring og
udvikling.
Udfyldes af institutionen
Børnehaven Nyskoven er en del af Vejlby
dagtilbud, som består af 9 afdelinger.
Nyskoven er normeret til 55 børn fordelt på
3 grupper.
Den ene af grupperne er en indslusningsgruppe
for de 3 årige. Her er i snit 12-15
børn. De 2 andre grupper har i snit 18- 22
børn.
Nyskoven blev bygget i 1977 og ligger i et
socialt boligbyggeri. Vi modtager børn fra
dette område og fra villakvarterer omkring.
Børnegruppen repræsenterer forskellige
sociale og kulturelle grupper.
Vi har et skiftende antal børn i udsatte
positioner.
40% af børnene er af anden etnisk
baggrund end dansk.
Udfyldes af institutionen
Nyskovens læringssyn tager udgangspunkt i
at børn lærere på alle tidspunkter og i alle
situationer
Med baggrund i vores børnegruppe har vi
en relativt struktureret hverdag med fast
dags- og ugerytme. Om formiddagen er der
planlagte aktiviteter. Resten af tiden vælger
børnene selv deres aktiviteter og leg.
Vi arbejder med anerkendende relationer og
social inklusion.
Vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer
5

Tværprofessionelt:
samarbejde:
Faggrupper som institutionen
samarbejder med.
som vi har sat ind i en årsplan.
Fokusområder er fordelt over året. Vi
arbejder ikke med læreplaner hele tiden.
Leg og spontane indfald er stadigvæk
vigtige.
Vi bruger SMTTE modellen som
planlægnings og evalueringsmodel.
Vi arbejder med Status og Udviklingssamtaler
Sprogindsatsen:
Vores særlige indsats i år er sprog og
dialogisk læsning for alle børn.
Børn med dansk som andet end dansk
modtager derudover særlig sprogstøtte
(§11)
Dagtilbuddet med i et særligt projekt
”investering i børns fremtid”. Målet med
projektet er, at alle børn med dansk som
andet sprog skal opnå frit skolevalg. De
børn, som skal starte i skole, arbejder med
dialogisk læsning i læsegrupper.
Handleplaner for børn med særlige behov:
Efter omlægning af ”udsatte børn”midler og
H-midler er hele dagtilbuddet i gang med et
kompetenceudviklingsforløb om inklusion og
børn i udsatte positioner.
Udfyldes af institutionen
Vi samarbejder med
Socialcenter Nord, sagsbehandlere, familie -
behandlere,
Sundhedsplejerske
PPR psykolog og talepædagog,
Specialpædagogisk team.
Sprogkonsulent
Derudover har vi i skoledistriktet et tæt
samarbejde om overgangen fra
daginstitution til skole
6

Arbejdsforhold:
Forventes den studerende at
arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og
hvordan?
Øvrige oplysninger:
Udfyldes af institutionen
Den studerende vil aldrig være helt alene,
men vi forventer, at han/hun kan have
ansvaret for en mindre gruppe ifm
aktiviteter. Evt. tage på en tur alene med
en lille gruppe børn
Udfyldes af institutionen
Som noget nyt arbejder vi med Børn og
Unges elektroniske medie Børneintra.
Vi er stadigvæk nybegyndere, men arbejder
på sagen.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
1. Praktikperiode ”Den pædagogiske relation”
(1. semester)
Faglige Kompetencemål for 1.
praktikperiode jf. bilag 7:
Udfyldes af institutionen
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
7

Målet for 1. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige
pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende
relationer og støtte andres
evne til etablering af
relationer,
c) deltage i planlægning,
gennemførelse og evaluering
af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over
erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen praksis og
f) demonstrere personlig
indsigt om egne
relationsmæssige
forudsætninger og sociale
færdigheder.
Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder fælles for
de tre praktikperioder
jf. bilag 7:
Fælles for de tre praktikperioder:
a) Praktikstedets pædagogiske
og samfundsmæssige opgave
og funktion, mål og
pædagogiske praksis.
F.eks. Hvad er kendetegnende for
praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og
hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske
praksis?
b) Kulturelle og
Vi byder den studerende hjerteligt
velkommen.
Han/hun vil naturligt indgå i børnehavens
hverdag, har mulighed for at
eksperimentere, fordybe sig og afprøve
sin pædagogiske praksis.
Den studerende bliver en del af:
Samarbejdet i dagligdagen.
Møder
Den løbende pædagogiske debat.
Relationer til børnene.
Planlægning, og udførsel af aktiviteter,
Evaluering og refleksion.
Den studerende vil blive introduceret i
Nyskovens læreplaner og LUP.
Modtage støtte og sparring i forhold til
planlægning, opfølgning refleksion mm.
for at opnå de opstillede mål.
Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til
kompetencemålene i praktikinstitutionen?
Den studerende er på vej, når vi kan se,
at han/hun faktisk indgår aktivt i
ovenstående.
Udfyldes af institutionen
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
a) Vores opgave at sørge for børnenes
tryghed og opfyldelse af basale behov,
og at understøtte deres læring og
udvikling.
Nyskovens læringsforståelse tager
udgangspunkt i at børn lærer på alle
tidspunkter og i alle situationer. Vi
skaber derfor en hverdag, hvor læring
sker gennem spontane oplevelser og leg
samt ved at den voksne skaber
8

samfundsmæssige vilkårs
betydning for pædagogisk
praksis.
F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og
kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis?
Hvordan håndteres den stigende grad af
individualisering?
Hvordan finder I styrken i den stigende grad af
individualisering?
c) Praktikstedets målgruppe(r)
og dennes (disses) behov,
livskvalitet, udvikling og
læring.
F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med
målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring,
og hvordan kommer det konkret til udtryk i den
pædagogiske praksis?
d) Etik, værdier og
menneskesyn.
F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående
begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det
på den daglige pædagogiske praksis?
e) Deltagelse, systematisk
erfaringsopsamling og
refleksion med henblik på
dokumentation og udvikling
af pædagogisk praksis.
F.eks. Hvordan arbejder institutionen med
systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder
anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation,
praksisfortællinger.
situationer der giver børn mulighed for
læring – herunder læreplanstemaer.
b) Den studerende vil få kendskab til
den mangfoldighed af kulturer der er
repræsenteret i Nyskoven.
Vi har et udvidet sprogarbejde, og der
er særlig sprogstøtte til de børn der har
et andet modersmål end dansk.(§11)
Derudover er hele dagtilbuddet en del af
projekt ”investering i børns fremtid”
Målet er at alle børn med dansk som
andet sprog opnår frit skolevalg.
c) Den studerende få kendskab til:
Samarbejde omkring de børn, der har
særlige behov af forskellig karakter
Samarbejdet med forældre.
Samarbejdet med de instanser, som
skal støtte barnets udvikling samt
rådgive forældre og personale.
Vi samarbejder med psykologer og
specialpædagoger og sprogkonsulenter,
som vejleder os i en pædagogisk praksis
i.f.t. børn, som har særlige behov.
Vi samarbejder med talepædagog.
d) Nyskovens værdier er:
Troværdighed, respekt, engagement og
tryghed.
Vores vision for Børnehuset Næringen
er, at vi i tæt samarbejde med
forældrene støtter det enkelte barn i
tilegnelse og dannelse af almene
færdigheder. Målet er at styrke
børnenes udvikling, læring og selvværd
og at give dem en hverdag, der er
præget af dynamik, åbenhed, udfordring
og glæde ved at være her. Derfor er
vores mission at tilbyde børnene et
pasningstilbud med et kvalificeret
pædagogisk indhold, som fremmer
børnenes udvikling, trivsel og læring.
Når man arbejder med andre
menneskers børn og evt. griber ind i
9

Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 1.
praktikperiode,
jf. bilag 7:
1. praktikperiode: Den
pædagogiske relation:
a) Samspil og relationer mellem
deltagerne i den
pædagogiske proces.
F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med
samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes
der med bestemte forståelser og metoder?
b) Samspilsprocessers
betydning for den enkeltes
livskvalitet og udvikling,
herunder egen indflydelse på
og betydning for relationen.
F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet
mellem pædagog og bruger for brugergruppens
livskvalitet og udvikling?
c) Kommunikation, samspil og
konflikter i relationer.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med
kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er
der på konflikter, og hvilken betydning har det for
relationen og kommunikationen mellem pædagog og
bruger?
deres liv, vil der opstå etiske dilemmaer,
som kræver stillingtagen undervejs.
e) Den studerende vil som en naturlig
del af samarbejdet i Nyskoven deltage i
arbejdet med Status Udviklingssamtaler
læreplaner, herunder evaluering og
dokumentation. SMTTE model.
Udfyldes af institutionen
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores
praktikinstitution:
a) Vi arbejder med anerkendende
relationer og en inkluderende praksis.
Vi er opmærksomme på deres
læringsstile og deres nærmeste
udviklingszone.
Vi ønsker at skabe robuste børn med
selvværd og selvtillid.Vi har erfaret, at
glæde smitter og at vort fællesskab kan
danne ramme for mange gode
ressourcer.
b) Vi arbejder målrettet på at styrke det
enkelte barns relationer. Gennem
relationer til andre danner barnet et
billede af sig selv og den verden de er
en del af.
c) I Nyskoven har vi en meget blandet
børneflok. Der kan opstå uoverensstemmelser
og konflikter, som kræver
indgriben og vejledning fra de voksnes
side. Vi tilstræber at se barnet hvor det
er og anerkende dets intentioner, men
ikke nødvendigvis dets handlinger.
Vi søger at arbejde bevidst med normer
og adfærdsmønstre og værdier.
10

d) Magt og etik i relationer.
F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det
pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om
magt i relationen har institutionen, og hvordan
kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske
praksis?
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
d) Der er mange etiske udfordringer i
arbejdet med børn, som skal overvejes
og diskuteres.
Vi er opmærksomme på magtfordelingen
i relationen barn/voksen
Udfyldes af institutionen
Nyskoven er et dynamisk og meget
udfordrende sted.
Børnesammensætningen betyder, at den
studerende må være tydelig i sin rolle
over for børnene, kan bevare overblik
og ro i en turbulent hverdag.
Vi har et godt personalesamarbejde,
med respekt for den enkeltes
personlighed og særlige kompetencer.
Den studerende forventes at deltage i
alle vores møder, herunder aftenmøder.
Mødeplan og mødekalender aftales og
udleveres ved praktikkens start
Udfyldes af institutionen
1. Nyskovens Lokale Udviklingsplan.
(Der skal laves en ny for det nye
dagtilbud i efteråret)
2. Nyskovens læreplaner
Udfyldes af institutionen
Der er 1½ timers praktikvejledning om
ugen. Tidspunkt aftales med
praktikvejlederen.
Udfyldes af institutionen
Hvis der er bekymringer i praktikforløbet
som ikke kan løses lokalt i samarbejde
med praktikvejleder og pædleder, vil vi
kontakte seminariet.
11

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan
2. Praktikperiode ”Den pædagogiske institution”
(3. semester)
Faglige kompetencemål for 2.
praktikperiode, jf. bilag 7:
Målet for 2. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) indgå i og bidrage til
tilrettelæggelsen og
organiseringen af det daglige
pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og
forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre,
dokumentere og evaluere
pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle
pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig
etisk og kritisk reflekterende
til egen og praktikstedets
praksis.
Udfyldes af institutionen
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Vi vil give den studerende plads til at
bidrage i tilrettelæggelsen af det daglige
arbejde.
Den studerende deltager i:
a) Samarbejdet i dagligdagen, stue og
personalemøder.
b) Den løbende pædagogiske debat og i
dagtilbuddets kompetenceudviklingsforløb
omkring inklusion og børn i
udsatte positioner.
c) Planlægning, og udførsel af aktiviteter,
evaluering og refleksion med SMTTE
modellen som planlægningsmodel.
d) formidle og dokumentere pædagogisk
praksis på p-møde, og få sparring her.
e) Praktikvejlederen er bevidst om at
fremme refleksion hos den studerende
og give sparring.
12

Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 2.
praktikperiode, jf. bilag 7: (se
også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1).
2. praktikperiode: Den
pædagogiske institution:
a) Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution
og offentligt anliggende.
F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og
personalet, at institutionen er et offentligt anliggende,
og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i
institutionen?
b) Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling.
F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til
udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger
udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne?
c) Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de kulturelle
og samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og
samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan
påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske
praksis?
d) Praktikstedets organisation,
kultur og ledelse.
F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde
i institutionen?
Hvad kendetegner kulturen i institutionen?
Udfyldes af institutionen
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
Se fælles CKF for alle 3 praktikperioder
under praktikperiode 1
a) Ved at læse og reflektere over vores
lokale udviklingsplan og vores
læreplaner, vil den studerende få en
forståelse af vores samfundsmæssige
opgave og pædagogiske praksis
b) Dagtilbudslovens §7 stk 2 og 3
forskriver to primære opgaver:
at sørge for børnenes tryghed og
opfyldelse af basale behov.
at understøtte børnenes læring og
udvikling.
c) Den studerende vil få kendskab til
den mangfoldighed af kulturer der er
repræsenteret i Nyskoven.
Vi har et udvidet sprogarbejde, og der
er særlig sprogstøtte til de børn der har
dansk som andet sprog.(§11)
Den studerende får kendskab til
samarbejdet omkring de børn der har
særlige behov af forskellig karakter
Vi samarbejder med familierådgivere,
psykologer og specialpædagoger.
d) Nyskoven er en afdeling af Vejlby
dagtilbud. Der er i alt 9 afdelinger med
én dagtilbudsleder. Der er 8 pædagogiske
ledere, som sammen med dagtil-
13

Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen?
e) Internt og eksternt samarbejde.
F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i
institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for
brugergruppen?
Hvem samarbejdes der med eksternt?
Hvad kendetegner det eksterne samarbejde?
Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det
pædagogiske arbejde?
Magt og etik i den institutionelle
ramme.
F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen
mellem bruger og pædagogisk personale, at magten
foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske
overvejelser gøres i den forbindelse?
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
budslederen udgør et ledelsesteam. De
overordnede politiker udfærdiges i et
samarbejde mellem ledelesteamet,
dagtilbudsbestyrelsen og MED udvalget.
Den daglige ledelse tager udgangspunkt
i disse overordnede rammer, men der er
et stort lokalt råderum.
I praksis har vi for det pædagogiske
arbejde lavet en Årsplan indeholdende
de 6 læreplanstemaer.
Disse er udgangspunkt for fokusområder
i hele huset og på stuerne. Der er
fællesprojekter og stueprojekter.
Kulturen i institutionen:
Vi tilstræber et åbent og ærligt
samarbejde, og en respektfuld
omgangstone.
e) Vi samarbejder med sagsbehandlere,
familiebehandlere, sundhedsplejerske
Psykolog og talepædagog,
specialpædagogisk team.
Sprogkonsulent.
Derudover har vi i skoledistriktet et tæt
samarbejde om overgangen fra
daginstitution til skole
Når man arbejder med andre
menneskers børn og evt. griber ind i
deres liv, vil der opstå etiske dilemmaer,
som kræver stillingtagen undervejs.
Udfyldes af institutionen
Nyskoven er et dynamisk og meget
udfordrende sted.
Vi har et godt personalesamarbejde,
med respekt for den enkeltes
personlighed og særlig kompetence
Børnesammensætningen betyder, at den
studerende er tydelig i sin rolle over for
børnene, kan bevare overblik og ro i en
turbulent hverdag.
14

Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur:
Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
Den studerende forventes at deltage i
alle møder, herunder aftenmøder.
Mødeplan og mødekalender aftales og
udleveres ved praktikkens start
Udfyldes af institutionen
1.Nyskovens Lokale udviklingsplan. Der
skal laves en ny i efteråret, for det nye
dagtilbud
2. Nyskovens læreplaner
Udfyldes af institutionen
Der er 1½ timers praktikvejledning om
ugen. Tidspunkt aftales med
praktikvejlederen.
Udfyldes af institutionen
Hvis der er bekymringer i praktikforløbet
som ikke kan løses lokalt i samarbejde
med praktikvejleder og pæd. leder vil vi
kontakte seminariet.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en
uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8
i bekendtgørelsen.
Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs
og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3
praktikperioder.
De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når
praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende
skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3
praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der
medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.
Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
3. Praktikperiode ”Den pædagogiske profession” og ”Specialisering”
(6. semester)
15

Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af
nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver
institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en
specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF’er og have
den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.
Specialiseringsområder:
Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?
(Klik på firkanten og sæt x)
Børn og unge X
Mennesker med nedsat funktionsevne
Mennesker med sociale problemer
Linjefagsområder:
Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:
Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.
Sundhed, krop og bevægelse:2
Udtryk, musik og drama:1
Værksted, natur og teknik:3
(Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)
Faglige kompetencemål for 3.
praktikperiode jf. bilag 7:
Målet for 3. praktikperiode er, at
den studerende kan
a) beherske den pædagogiske
praksis og bidrage til
udvikling og fornyelse af den
pædagogiske profession,
b) yde en målrettet indsats i
forhold til en valgt
Udfyldes af institutionen
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Den studerende vil naturligt indgå i
børnehavens hverdag, og her få
mulighed for at udfolde de kompetencer
han/hun hidtil har erhvervet.
Planlægning, og udførsel af aktiviteter,
evaluering og refleksion.
b) Den studerende vil i samarbejde med
16

målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan
teoretisk og praktisk viden
om en målgruppe kan
kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed
generelt,
d) skabe viden gennem
deltagelse i, analyse af og
refleksion over praksis på
baggrund af
(videnskabs)teoretiske
forudsætninger og metodiske
færdigheder og
e) redegøre for egen
professionsidentitet og
forholde sig til professionens
handlegrundlag og udvikling.
Faglige kompetencemål for
specialiseringen jf. bilag 8:
Målet for specialiseringen er, at den
færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i
det specifikke arbejde med
brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede
pædagogiske mål ud fra en
forståelse af brugernes
perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over
pædagogiske tænkemåder og
handlemuligheder ud fra
teori, forskning og
praksisforståelser inden for
det valgte
specialiseringsområde og
d) udmønte
professionsforståelse og
professionsetik inden for det
valgte specialiseringsområde.
praktikvejleder udvælge et barn eller en
gruppe børn, som han/hun vil yde en
særlig indsats over for.
c) i samarbejde med praktikvejleder
d) Den studerende vil tilegne sig viden
om teoretiske forudsætninger og
metodiske færdigheder ved at deltage i,
planlægning, evaluering og refleksion af
praksis, samt læsning af læreplan, LUP
e) i samarbejde med praktikvejleder
Udfyldes af institutionen
Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende
kan arbejde med kompetencemålene?
Den studerende vil i vores daglige
praksis kunne arbejde med de faglige
kompetencemål.og sit praktikdokument.
Vi forventer at han/hun selv er
opsøgende og tager initiativer til egn
læring.
Den studerende skal inddrage og
forholde sig til relevant teori og søge
viden om 3 – 6 års området og øve sig
på at videreformidle denne viden.
Han/hun vil få sparring af husets
medarbejdere og praktikvejlederen.
17

Centrale Kundskabs- og
Færdighedsområder for 3.
praktikperiode, jf. bilag 7:
(se også de fælles CKF’er for alle 3
praktikperioder under
praktikperiode 1)
3. praktikperiode: Den
pædagogiske profession:
a) Professionens
arbejdsområder og
opgavefelt.
F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter
karakteriserer det pædagogiske arbejde i
institutionen?
b) Pædagogiske handleformer
og pædagogiske metoder.
F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer?
Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage
brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende
etc.
Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse,
dokumentation, supervision ,interview, livshistorie?
c) Professionens vidensformer,
faglige kernebegreber og
terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og
videnskabelige metoder.
F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for
institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling,
opdragelse etc.
Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden
om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk,
pædagogisk medicinsk etc.
Hvilke videnskabelige metoder anvendes?
Erfaringsbaseret viden, dokumentation,
evidensbasering, udviklingsarbejde etc.
d) Sammenhængen mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling.
Udfyldes af institutionen
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende
Centrale kundskabs- og færdighedsområder i
praktikinstitutionen:
Den studerende vil kunne arbejde med
børn i udsatte positioner.
Udfærdigelse af handleplaner.
Lære om inklusion og arbejdet med børn
i udsatte positioner.
Den studerende vil kunne arbejde med
sprogarbejdet i børnehaven.
Vi har 40 % børn med andet modersmål
end dansk.
Vi arbejder med sprogstøtte (§11) for
disse børn.
Der er et særligt projekt ”investering i
børns fremtid” for kommende skolebørn.
Målet er at børn med dansk som andet
sprog opnår frit skolevalg.
Der er mulighed for at forberede
forældresamtaler med baggrund i SUS
materialet. Evt. deltage i samtalen, hvis
forældrene tillader det.
18

F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske
og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med
den samfundsmæssige moderniseringsproces?
Centralisering/ decentralisering,?
Medbestemmelse, selvforvaltning?
Læreplaner/handleplaner?
e) Professionsbevidsthed og -
identitet.
F.eks.
Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og
– identitet i forhold til værdier og holdninger,
faglighed?
Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt?
f) Den pædagogiske
professions faglige bidrag til
løsning af tværprofessionelle
opgaver.
F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens
tværprofessionelle opgaver såvel generelt som
konkret?
Hvilke samarbejdspartnere?
Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde?
Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den
pædagogiske profession og andre professioner?
Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession
ind i et tværfagligt professionsarbejde?
Institutionen som praktiksted:
Er der særlige forhold på
institutionen, som den studerende
skal være opmærksom på?
Er der særlige møder, aktiviteter og
arrangementer, som den
studerende skal deltage i?
Andet:
Den studerendes arbejdsplan:
Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen
Udfyldes af institutionen
Nyskoven er et dynamisk og meget
udfordrende sted.
Børnesammensætningen betyder, at den
studerende må være tydelig i sin rolle
over for børnene, kan bevare overblik
og ro i en turbulent hverdag.
Vi har et godt personalesamarbejde,
med respekt for den enkeltes
personlighed og særlig kompetence
Den studerende forventes at deltage i
alle vores møder, herunder aftenmøder.
Mødeplan og mødekalender aftales og
udleveres ved praktikkens start
19

Organisering af
praktikvejledning:
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
Organisering af kontakt til
uddannelsesinstitution:
(herunder en kort beskrivelse af
hvordan institutionen forholder sig,
hvis der er bekymring / problemer i
praktikforløbet)
1.Nyskovens Lokale udviklingsplan. (Der
skal laves en ny i efteråret, for det nye
dagtilbud
2. Nyskovens læreplaner
Udfyldes af institutionen
Der er 1½ timers praktikvejledning om
ugen. Tidspunkt aftales med
praktikvejlederen.
Udfyldes af institutionen
Hvis der er bekymringer i praktikforløbet
som ikke kan løses lokalt i samarbejde
med praktikvejleder og pæd. leder vil vi
kontakte seminariet.
CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR
SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8
BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
BØRN OG UNGE:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn
ligger der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
Udfyldes af institutionen
Læringssynet i Børnehuset Næringen
tager udgangspunkt i, at børn lærer
på alle tidspunkter og i alle
situationer, samt at børn har
forskellige måder at lære på. Det
betyder, at læring både sker gennem
spontane oplevelser og leg, samt ved
at den voksne skaber eller
understøtter situationer, der giver
børnene mulighed for læring.
Vi ser læring som forandringsprocesser,
hvor børnene omformer og udvikler
den viden og forståelse, de har i
forvejen. Børns læring sker altså i
mødet mellem barnets egne medfødte
20

) Børn og unges livsbetingelser
og trivsel, herunder
omsorgssvigt og mobning, i
relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for
brugergruppen?
Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis?
c) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?
e) Børne- og ungekultur, leg og
aktiviteter.
F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og
ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den
pædagogiske praksis?
f) Brugerinddragelse og
rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning
af forældre og andre pårørende
samt fagpersoner.
F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne
og allerede tillærte forudsætninger og
de muligheder, som miljøet giver. På
denne måde bliver barnet en aktiv
deltager i og medskaber af sin egen
læring. Derfor er ethvert barns læringsproces
helt unik og enestående.
Vi har børn fra forskellige sociale og
kulturelle baggrunde. Der er forskel
på børnenes livsbetingelser,
opdragelse og deres ressourcer.
Dette præger livet i vores institution.
Vi arbejder med konflikter/mobning
mellem børn.
Vi arbejder med social inklusion.
Dagtilbuddet er i øjeblikket i et kompetenceudviklingsforløb
om inklusion
og børn i udsatte positioner.
Der er gode muligheder for at inddrage
og inkludere børn i alle grupper
og alderstrin. Vi arbejder med at
skabe et rummeligt og inkluderende
læringsmiljø, hvor vi skaber forståelse
for hinandens forskellighed
Vi har børn med mange forskellige
kulturelle baggrunde. Deres leg og
indbyrdes relationer bærer præg af
dette.
Vi dyrker traditioner og værdsætter
den børnekultur som overleveres
mellem børn.
Vi har et dagligt samarbejde med
forældrene via ”garderobesnak”
Derudover et årligt forældremøde.
En introduktionssamtale
En Status og Udviklingssamtale.
Ekstra forældresamtaler, hvis der er
21

samarbejde i relation til brugerinddragelse og
rettigheder?
g) Udsatte børn og unge samt
børn og unge med særlige
behov for pædagogisk støtte og
indsats.
F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige
behov?
Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet?
Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med
målgruppen?
h) Forebyggende arbejde og
interventionsformer.
F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med
målgruppens mangfoldighed?
Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der
med?
i) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for børn, unge
og deres pårørende.
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
j) Pædagogiske læreplaner og
sprogvurderinger i dagtilbud.
F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og
læreplaner?
behov.
Forældrerådmøder.
Bestyrelsemøder.
Andre faggrupper:
PPR
Socialcenter
Sundhedsplejerske
Skole
Vi vægter et inkluderende læringmiljø
for alle vores børn.
Vi søger vejledning gennem det konsultative
team (PPR) evt. specialpædagogisk
team og afholder netværksmøder,
hvor det enkelte barns behov
og problemstillinger afklares.
Vi laver individuelle handleplaner
Børnene skal opleve et miljø hvor der
er plads til alle.
Anerkendende relationer skal afspejle
at hvert barn er unikt og har kompetencer
som skal komme i spil i forhold
til andre børn.
Vi arbejder efter dagtilbudsloven
Vi arbejder efter de pædagogiske
læreplaner. Temaerne ligger naturligt
i hverdagens samvær og pædagogik.
Vi har udarbejdet en Årsplan hvor vi i
en periode har særlig fokus på de
enkelte læreplanstemaer. Disse
bruges også som afsæt til status og
udviklingssamtaler med forældrene.
Børnene får tilbudt sprogvurdering,
22

k) Skolestart og fritidsordning.
Overgang fra daginstitution til
skole.
F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en
institutionstype til en anden?
Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for
denne tilgang?
når de starter i børnehaven som 3årige.
Vi har en uddannet sprogvejleder,
som har ansvaret for sprogarbejdet i
børnehaven.
Nyskoven har et tæt samarbejde med
Vejlby Skole.
Vi har en førskolegruppe, som samles
én gang om ugen. Derudover har
gruppen 3 gange om året en uge på
skolen sammen med kommende
skolebørn fra dagtilbuddet.
Vi har overleveringssamtaler om de
børn, som har særlige behov.
23

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG
8
Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
MENNESKER MED NEDSAT
FUNKTIONSEVNE:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger
der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
b) Brugeres livsbetingelser og
trivsel i relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger
gruppen?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
c) Funktionsnedsættelse og
livsmuligheder.
F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos
brugergruppen?
Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
d) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
e) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?
Udfyldes af institutionen
24

f) Samarbejde med brugere,
pårørende og professionelle.
F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne
samarbejdsrelationer?
Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen?
g) Aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der
for brugergruppen?
h) Brugerinddragelse og
rettigheder.
F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og
rettigheder?
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund for dette?
i) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for
brugergruppen, herunder
centrale handicappolitiske
målsætninger.
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
j) Kompensationsmuligheder.
F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for
funktionsnedsættelsen?
Hvilke konkrete metoder anvendes?
k) Kommunikative processer og
alternative kommunikationsformer.
F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i
forhold til brugergruppen?
PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG
8
25

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale
kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:
MENNESKER MED SOCIALE
PROBLEMER:
a) Menneske-, lærings- og
udviklingssyn i relation til
konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger
der til grund for praksis?
Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder
og den daglige pædagogiske praksis)?
b) Brugeres livsbetingelser og
trivsel i relation til kulturelle,
institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger
gruppen?
Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?
c) Inklusion og eksklusion.
F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion
og eksklusion?
Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes
der?
d) Omsorg, magt og
relationsdannelse.
F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet
med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete
brugergruppe?
e) Opsøgende arbejde og
interventionsformer.
F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde?
Hvilke interventionsformer anvendes?
f) Aktiviteter og
udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
Udfyldes af institutionen
26

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der
for brugergruppen?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund til grund for disse?
g) Brugerinddragelse og
rettigheder.
F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og
rettigheder?
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til
grund for dette?
h) Love, konventioner og regler af
særlig betydning for
brugergruppen.
F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen
arbejder efter?
i) Misbrug og psykiske lidelser.
F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen?
Hvilke former for psykiske lidelser ses hos
brugergruppen?
Hvordan arbejdes der med brugergruppens
problemstillinger?
j) Truede familier, sorg og krise.
F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier?
Hvordan arbejdes der med sorg og krise?
Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske
praksis?
27