EN NY START - DPU
EN NY START - DPU
EN NY START - DPU
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
gier. Det spørgsmål der følger er, hvordan man håndterer denne metateoretiske indsigt<br />
til et operationaliseret plan, og til en specifik empiri. Det, som det tilbyder en forpligtel‐<br />
se på, er at de enkelte analyser (eller i nærværende afhandling, de enkelte eksperimen‐<br />
ter) må forholde sig til, er nøjagtig hvilken eller hvilke spatialitet(er), som det gør til<br />
den/de dominerende spatialitetsforståelser.<br />
’Suspense’<br />
Der er en række bevægelseslinier i hvad man måske kan identificere som “the spatial<br />
turn”. Jeg har nu givet argumenter for at omforme/afpassificere kontekst‐containeren,<br />
samtidig med at jeg har gjort opmærksom på ulempen ved dikotomien di‐<br />
skurs/materialitet, fluktuation/træghed. Jeg har antydet at de mange teoretiske tid‐<br />
rum overvejelser måske også i en vis forstand peger på aktuelt historisk ændrede virke‐<br />
lighedsbetingelser, og udpeget nogle karakteristikker af spatialitet via Massey og jeg<br />
har præsenteret en topologiforståelse.<br />
At fremhæve spatialitet fremhæver nogle konstitueringsfaktorer: Spatiali‐<br />
tet og spatielle metaforer spiller ind (i nogle situationer mere eller mindre kraftfuldt) i<br />
de processer, hvor subjekter konstitueres.<br />
Men hvordan kan man overhovedet forklare det mulige forhold, at spatia‐<br />
litet skulle have en betydning for eksempelvis elevers formning? Hvordan får man to<br />
meget ulige ‘entiteter’ til at ‘påvirke’ hinanden, og hvordan handler man denne påvirk‐<br />
ning af teoretisk? For at ovenstående skitseringer og problematiseringer ikke blot skal<br />
blive besværgelser, må der optegnes et (meta)teoretisk grundlag for at inddrage spatia‐<br />
litet og pædagogisk arkitektur 29 i analyser af subjektiveringsprocesser, og det vil foregå<br />
ved at trække ‘grundforholdet’ diskurs‐materialitet frem og kontekstualisere det til et<br />
spatialitetsperspektiv. Som efterfølgende kan få form, analysestrategisk, stadig med<br />
den betoning at åbne muligheden for at gribe, at/om hvordan det, diskurserne og sub‐<br />
jekterne ’bærer’, er betingelser for at det ’at bære’ er blevet noget andet?<br />
Først må jeg bede læseren om at hænge på lidt længere, førend jeg præ‐<br />
senterer hvad afhandlingen så stiller op med spatialitet (senere i dette kapitel og i næ‐<br />
ste kapitel). Først skal overvejelser over temporalitet præsenteres. Og herefter præsen‐<br />
teres et samlet bud på tid‐rum sammen med en præsentation af diskurs‐materialitet,<br />
gennem en introduktion til Karen Barads tænkning.<br />
Temporalitet<br />
29 Hvad der forstås ved ’pædagogisk arkitektur’ defineres i næste kapitel. Men kort beskrevet betoner<br />
begrebet analytiske blikke for de bygningsværk, som er anlagt med tanke og systematik for undervis‐<br />
ning, læring, udvikling.<br />
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 49
Change language