EN NY START - DPU

ede metaforer som) bestandighed, langvarighed, uforanderlighed. Desværre etablerer
eller genindskriver Larsen en velkendt arbejdsdeling mellem henholdsvis sprog/diskurs
og arkitektur/materialitet, idet dikotomien diskontinuitet – kontinuitet fastholdes, nu
blot med kontinuitet som fremhævet kvalitet. Dermed sker der, hvad man måske kan
finde som en, lidt uheldig entydighedsbestemmelse af såvel arkitektu‐
ren/materialiteten, som sproget eller diskurserne, og det begrænser en eventuel analy‐
se (se også Massey 1993; Crang & Thrift 2000; Smith & Katz 1993 for problematisering
af dikotomien), endskønt begrænsninger også er produktive.
Flere forskelle: time/space, space/place
Nu er der jo ingen grund til at bruge Larsen som ’prügelknabe’. Begrebsmæssig arbejds‐
fordeling og forskelsproduktion er en uomgængelig praksis, men det kalder på efter‐
tanke i forhold til de analytiske mulighedsbetingelser, som bliver effekterne af begrebs‐
afklaringerne (og måske kalder det også på at læse diskussionerne lidt i ’strakt arm’).
Lad os kaste et par blikke mere på arbejdsfordelingerne mellem begreberne space, pla‐
ce, time.
Time/space: ”In so much philosophy it is time which has been a source of excite‐
ment (in its life) or terror (in its passing). I want to argue [..] that space is equally
exhilarating and threatening. If time is open to a future of the new then space
cannot be equated with the closures and horizontalities of representa‐
tion.”(Massey 2005:59).
Space/place (rum/sted): ”Stedsbegrebet [place] er blevet tillagt en række implicit‐
te betydninger som alle indikerer forankring: stasis, rodfæstning, lukkethed og
passivitet, passiv væren. Rumbegrebet [space] er modsat associeret med foran‐
dring, og kobles til mobilitet, dynamik, ’becoming’. Modstillingen mellem rum og
sted er temmelig bastant hvorved de bliver antinomier.” (Winther 2006:154). 21
Læseren kan bemærke, at her sker radikale betydningsskift, når man stiller citaterne
sammen. Spatialitet skifter betydning, alt efter om det modstilles tid eller sted/place
(måske en banal derridask pointe 22 ). Masseys bud på at overkomme hvad hun finder
som en uattraktiv arbejdsfordeling mellem tid som fluks og bevægelse og space som
det modsatte, er, som hun fortsætter, sætningen efter ovenstående citat:
21 Se i øvrigt Winthers bog for interessante diskussioner og analytiske veje videre. Foruden hendes ud‐
foldelse af eget perspektiv på sted og rum, som også indebærer at indtænke krop (eksempelvis s. 153‐
160).
22 Derrida får en kort præsentation under tidsafsnittet.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 45