EN NY START - DPU

der dog, som tidligere antydet, en form for knaphed. Og nu vil jeg foregribe afhandlin‐
gens resultater en smule:
I skoleskiftet forventes elever at konstruere sig selv og deres egen nye start (deres
egen succes/forbedring), og det ind i en skolepraksis, som producerer elever gennem
hvad der umiddelbart lader til at kunne ses som flertydige og forskelligartede pædago‐
giske regimer. Der er et væld af elevformningsprocesser i gang gennem et flerfold af
pædagogiske praksisser – samtidig med at institutionen sætter sig som agent i ’den
nye start’ gennem at konstruere sig selv som en progressiv skole, som interesserer sig
for eleverne som mennesker, x‐skolen er den nye mulighed og den er på forkant med
fremtidens skole. Samtidig med, at det er op til det enkelte barn at realisere sig selv og
sin start her indenfor (husk Maren fra indledningskapitlet).
Børnene demonstrerer en umiddelbart aflæselig refleksivitet omkring
sociale kategorier og bevægelser mellem sociale kategorier. Der er en ekstrem op‐
mærksomhed på fortællingen, på at man tager vare på egen fortælling om sig i tid og
rum. Samtidig er her tale om nogle børn, som befinder sig i stadige bevægelser mellem
tilstedeværelsesformer – både som elever og som kammerater, i et uforudsigeligt uni‐
vers af tids‐intervaller og skift. I fysiske indramninger, der hele tiden betoner subjektiv
stillingtagen (hvor vil du sidde, hvorfor, med hvem, hvorfor).
Der er bevægelser og der er bindinger i bevægelser. Og analytisk/eksperimentelt gæl‐
der det altså om at gribe disse bevægelser og bindinger, som er kræfter i subjektive‐
ringen eller subjektivitets‐konstitueringerne. De teoretiske kategorier/tilgange, jeg
indtil nu har introduceret griber om de forandringer, den ’uro’, som subjektet skaber i
diskurserne. Men den næste eller den samtidige udfordring ligger i at se på, hvad det
er for en ro eller ’ordning’, der sættes i den uro, som det metateoretiske perspektiv
forudsætter? Det spørgsmål stiller jeg med den betoning, som jeg begyndte at antyde i
indledningen i mine overvejelser over Davies og Harré citatet (afhandlingens side 14):
Hvad hvis det, diskurserne og subjekterne ’bærer’, er betingelser for at det ’at bære’ er
blevet noget andet? Et spørgsmål, som altså foregriber indsigter fra eksperimenternes
outputs.
Børnene bevæger sig i tid og rum, men måske ændres også tid og rum
som konstitutive elementer. Og måske producerer det nye betingelser for subjektivitet
– som vi ikke kan få øje på, hvis vi angriber problemstillingen fra kategori og diskurs‐
planet alene. En ’ren’ Foucault‐tilgang er for ’overgribende’ eller ulokaliseret, universa‐
liserende. Og den tilgang, som jeg har udpeget som en socialpsykologisk tilgang, er på
én gang ulokaliseret og for lokaliseret. Min udfordring hér, er at undersøge selve lokali‐
seringen.
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 41