EN NY START - DPU

“Agency exceeds the power by which it is enabled. One might say that the pur‐
poses of power are not always the purposes of agency. To the extent that the lat‐
ter diverge from the former, agency is the assumption of a purpose unintended
by power, one that could not have been derived logically or historically, that op‐
erates in a relation of contingency and reversal to the power that makes it possi‐
ble, to which it nevertheless belongs. This is, as it were, the ambivalent scene of
agency, constrained by no teleological necessity.” (Butler 1997:15).
Det er stadig ikke et agency, hvor subjektet vrister sig ’fri’ af diskursiv konstituering –
men derimod agency i form af effekter af diskursiv konstituering hvor diskursen fornys
(”is renewed” Butler 1995b:135) – idet at netværket magt/diskurs er ”open to resigni‐
fication, redeployment, subversive citation from within, and interruption and inadver‐
tent convergences with other such networks.” (Butler 1995b:135).
Her er en mulig grundpræmis, eller, om man vil, en normativitet i dette forskningsfelt.
Interessen for ”forandringsspirer” (Kofoed og Staunæs 2007) og for at få øje på emer‐
gerende identiteter. Som altså rundes af socialpsykologi og et forskningsblik blandt
andet for køns‐ og etnicitetsskabelsesprocesser. Og som er rundet og informeret af, at
når man studerer hverdagslivsprocesser, er der mere og andet at få øje på, end hvad
de mere ’overordnede’ diskurshistorier byder ind med som fortælling på subjekt‐
skabelse/subjektivering. Forandringsspirer er at få øje på dér i det små, i de øjeblikke
hvor diskurser bøjer subjekter og subjekter bøjer diskurser. Subjektiveringsfiguren,
som den tages i anvendelse her, udfolder i den forstand et bud på agens. Samtidig er
der en opmærksomhed på hvordan forandringsspirer eksempelvis er momentane og
ofte hurtigt snappes og opsuges af det allerede dominerende, analyserne går også på
at fange dén dobbelthed og samtidighed af træghed og forandring, forskydning og
genetablering etc.
Der sker altså en toning af Foucaults tænkning dels gennem at man vægter opmærk‐
somheden hen på diskurseffekterne og dermed nødvendigvis må transformere noget
af Foucaults tænkning. Her opstår en betoning af agency, som måske indebærer, at der
er subjekformer, udstukket af Foucault, som falder udenfor forskningen, i den for‐
stand, at der ikke skelnes mellem ’objektivering’, ’subjektivering’, ’subjektivation’, der‐
imod bliver ’subjektivering/sprocesser’ overbegrebet for ’dobbeltbevægelsen’ som
sådan. I de konkrete studier følger man, hvordan subjekterne (altså; forstået som de
altid‐allerede‐subjektiverede størrelser) dels ’hverves’ til (McDermott 1993) – og glider
mellem forskellige subjektiveringstilbud. Og i blikket for disse dynamikker (hverv‐
ning/glidning) udvikles analysebegreber og innovative forklaringer/visninger af subjek‐
”En ny start” ‐ bevægelser i/gennem tid, rum, krop og sociale kategorier via begivenheden skoleskift 37