PARAGRAF DUMPET

PARAGRAF 

Månedsblad for Det Juridiske Institut ved Aarhus Universitet 

Månedens portræt 

Advokatfi rmaet 

Jonas Bruun 

Paragraf på ski 

Sol, sne og stive 

danskere 

DUMPET 


Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

ÅR 

Januar 2004 

Nu med 

JUS-blad 

40. årgang, Februar februar 2010

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Christoffer Nepper, red. 

Mette Aaberg, IT-red. 

Thomas J. Morild, sekretær 

Kim Højmark 

Rasmus Grønborg 

Thea Bytofte 

Anders W. Jacobsen 

Mai Buch 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Marie-Louise Christensen 

Signe Stolberg 

Trine Snerling 

Anne-Kathrine Salversen 

Randi Theill 

Lasse Lippert 

Louise Arens 

Mathilde Nyland 

Anne Møller 

Kristian Larsen 

Sofie Friis-Rødel 

Stine Askjær Rasmussen 

Mie Højgaard Frandsen 

Ida Aaby Daugaard 

Simon Pedersen 

Layout: Mette Aaberg, Kim Højmark, Sofie 

Friis-Rødel m.fl. 

Fotos: Paragraf 

Distribution: Thomas Morild, m.fl. 

Annonce: Christoffer Nepper 

Internet: Mette Aaberg 

Oplag: 1900 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra studerende, 

lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse, 

deadline@paragrafblad.dk. 

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte 

eller afvise indlæg som redaktionen modtager 

uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl 

samt evt. utilregnelighed eller begavelse, 

der måtte fremkomme i signerede indlæg 

deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte drift 

af bladet. 

Christoffer Nepper er alene ansvarlig for 

indholdet af Paragraf-siderne 

Forside: Gamle forsider 

Foto: Arkiv 

TEMA 

TEMA 

TEMA 


w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

- Hvornår var det nu, det var? 

Her kan du læse om: 

KUK: Still going strong ...................................................... 5 

Fokus: Paragraf gennem tiderne ...................................... 6 

Tilbageblik fra gamle redaktører ....................................... 8 

Gamle Paragraf-artikler....................................................... 10 

Juridisk Bogformidling - nu på Statskundskab............. .. 16 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek..............18 

JUS-siderne........................................................................... 3 

Den gode arbejdsstilling .................................................... 34 

Monster kagedag ................................................................ 42 

Dimission 2010 ................................................................... 44 

§-Klummen: Fordommen om juradåsen........................... 50 

Kalender............................................................................... 51 

Næste deadline: 

17. marts kl. 14:00 

www.paragrafblad.dk 

3

VI SØGER 

AMBITIØSE 

STUDENTER 

Vil du være en del af vores dygtige og velfungerende 

studenter-team på ca. 25 jurastuderende? 

Gennem dine arbejdsopgaver vil du opnå 

stor praktisk erfaring med juraen og få et 

godt indblik i livet på et af landets førende 

advokatkontorer. 

Du kommer f.eks. til at hjælpe vores jurister 

med at udarbejde notater, lave udkast 

til processkrifter, forberede retssager, informationssøgning, 

behandle inkassosager 

og møde i fogedretten samt andre udfordrende 

juridiske opgaver. 

Vi er ambitiøse og har travlt, men vi har 

også tid til at have det sjovt sammen. 

Vi tilstræber at imødekomme dine ønsker 

i forhold til, hvilken faggruppe du 

gerne vil placeres i. Du vil også senere 

kunne rokere til en anden faggruppe 

samt drøfte muligheden for en fuldmægtigstilling 

og dermed et specialestipendium. 

Du skal have afsluttet 2. årsprøve på jurastudiet 

og have et højt fagligt niveau. 

Send din ansøgning samt relevante bilag 

til HR-medarbejder Sanne Falkeborg via 

info@kammeradvokaten.dk hurtigst muligt 

og inden onsdag den 24. marts. 

Still going strong 

Efter flere måneder begravet i bøger vender vi nu tilbage til de kendte gule 

mure. Men selvom murene er de samme er der dog sket en forandring. 

Der har været en større omrokering i gang, og flere måneders byggerod 

har skabt en alternativ verden for os. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek 

blev åbnet, og vi må nu se, hvordan vi studerende tager imod 

den nye indretning. 

Paragraf kan i år fejre 40 års jubilæum. Vi har kigget dybt i de gamle analer, 

og har fundet frem til tidligere redaktører af Paragraf, som kunne fortælle 

nogle spændende historier om bladets udvikling. Paragraf ikke altid set ud 

som det gør i dag. Vi har undergået en stor udvikling de sidste 40 år, og 

fremstår i dag som et andet og mere moderne blad. Vi bestræber os hele 

tiden på at gøre Paragraf bedre og mere relevant. Det kræver dog, at vi 

har noget at skrive om. Paragrafs rolle består i at sikre kommunikation og 

information omkring jurastudiet og studielivet. Derfor er derfor essentielt, at 

de studerende ikke er en flok enspændere, som ikke tager socialt ansvar. 

Beslutninger om vores uddannelse og studiemiljø har betydning for os alle. 

Så kom op af stolen og vis lidt ansvar. Det bliver din hverdag fyldt med i 

livet som jurist. 

I vil nok give mig ret i, at vi har travlt med at passe vores studium og følge 

med i pensum. Mange vil helt sikkert sige, at de ikke har tid til foreningsarbejde, 

men hvis tidsmanglen kun er på grund pensum, vil jeg påstå det 

modsatte. Foreningslivet giver mig et større overskud, fordi jeg finder mig 

bedre til rette på campus og føler et tilhørsforhold efter jeg er blevet en del 

af foreningslivet. Jeg er kommet til at kende mennesker, som jeg ellers ikke 

ville, hvilket giver mig mulighed for at sparre med ældre studerende og på 

den måde få et fagligt og socialt udbytte. Det netværk man som studerende 

bygger, kan blive en stor hjælp i det efterfølgende liv på arbejdsmarkedet. 

Det er vigtigt, at vi deltager i fællesskabet og er med til at gøre studiet bedre 

for hinanden – men det kræver en arbejdsindsats. Jeg har været på Paragraf 

siden 2007, hvor jeg startede som ivrig førsteårsstuderende uden at kende 

en eneste. Jeg har ikke fortrudt mit valg! Det lyder måske en kende for kækt, 

men det kan kun anbefales at deltage i foreningslivet, og helst så tidligt som 

muligt. Jeg er nu redaktør for en meget produktiv forening, som har været 

en vigtig del af det juridiske studium i så mange år, og jeg er beæret over 

at være med til at præge det Paragraf, som føres ind i ’10’erne. 

Fokus ligger i denne udgave på Paragrafs sidste 40 år, hvor vi tager et tilbageblik 

på tiden som er gået. Men vi skal ikke glemme tiden som kommer. Der 

har der været en del ombygning på universitetet, som nu får en forklaring; 

blandt andet er bogformidlingen flyttet og det nye Samfundsvidenskabelige 

Bibliotek er åbnet. Jeg håber, du læser bladet. 

Vi ses på foreningsgangen! 

Redaktøren 

K 

U 

K

FOKUS 

Paragraf gennem tiderne 

I forbindelse med at Paragraf med dette nummer træder ind i bladets 40. 

årgang, sætter vi fokus på ”Paragraf” – et blad, der er gået fra at være et 

talerør for de politiske foreninger til det blad, vi kender i dag. 

Hvis du er god til hovedregning, er 

du nok allerede kommet frem til, at 

det var i 1970, det første nummer 

af Paragraf udkom. Det var en 

afløser for bladet Stud.Jur, der 

blev udgivet af Juristforbundet (forløberen 

til Djøf), og var et fælles 

blad for de jurastuderende både i 

København og her i Århus. Stud. 

Jur indeholdt både faglige artikler 

og foreningsnyt og var på den 

måde Juristforbundets blad for de 

studerende. Redaktionen var som 

nævnt fælles for København og 

Århus, og Juristforbundet betalte 

for trykningen af bladet. 

Ikke røde nok 

Forholdet mellem de to jurastudier 

blev dog ikke ved med at være lige 

godt, og dette endte med at blive 

enden på Stud.Jur. Hans Boserup, 

der har været redaktør på 

både Stud.Jur og Paragraf, havde 

følgende at fortælle om bruddet 

mellem Århus og København, der 

gjorde at Stud.Jur blev nedlagt 

og Paragraf i stedet blev oprettet: 

”Jurrådet i København opfattede 

sig selv som meget mere politisk 

modent og aktive end de opfattede 

Jurrådet i Århus, der mere var interesseret 

i at gøre undervisningen 

pædagogisk og eksamenskravene 

gennemskuelige. Københavnerne 

blev derfor mere og mere interesserede 

i at være revolutionære, og 

mindre og mindre interesserede i 

bladet – i Århus 

var vi simpelthen 

bare ikke 

røde nok.” 

”...det handlede i høj grad om de studerendes 

indflydelse.” 

Juristforbundet 

var ikke interesseret 

i at lave et 

studenterblad 

kun for Århus, 

og da bladet 

også var en 

dyr omgang at 

holde kørende, 

førte splittelsen 

mellem de to 

universiteter til, 

at bladet blev 

nedlagt. 

Paragraf og 

politik 

For at udfylde 

tomrummet efter 

at Stud.Jur’s 

nedlæggelse, 

og der derfor 

ikke længere 

eksisterede no- 

get studenterblad, lancerede Jurrådet 

i Århus i 1970 bladet Paragraf. 

Selvom de fleste medlemmer 

af Jurrådet, også var i Paragraf, 

var det dog ikke ”Jurrådets blad” 

på samme måde, som det var i 

København. 

Dette tidspunkt var samtidig en 

meget politisk periode. Allerede i 

1968 var studenteroprøret gået i 

gang, og det handlede i høj grad 

om de studerendes indflydelse. 

Det var et oprør mod det professorvælde 

og de udemokratiske 

vilkår, der havde hersket på universiteterne 

indtil da. Derudover blev 

ungdommens politiske bevidsthed 

også øget i perioden, blandt andet 

på grund af Vietnamkrigen. 

Flere studenter bag ungdomsoprøret 

fremsatte krav om, at halvdelen 

af alle pladser i alle råd og nævn 

skulle besættes af studerende. 

Efter længere tids oprør kom i 

1969 et udkast til en ny lov om 

studenternes indflydelse. Den nye 

styrelseslov trådte i kraft i 1970, 

hvilket betød at de studerende blev 

sikret pladser i ledende organer 

så som Studienævnet, Fagråd 

og Konsistorium. Specielt i Studienævnet 

havde de studerende 

stor indflydelse, og Paragraf var 

her et meget vigtigt organ til kommunikation 

mellem de studerende 

om forhold, der vedrørte studiet, 

og hvad de studerende havde 

mulighed for at ændre igennem 

de styrende organer. 

Paragraf i dag 

Præcis hvornår skiftet fra at være 

et udelukkende politisk blad til at 

være et mere journalistisk blad 

er sket, er usikkert. Det er dog 

en nærliggende tanke, at Para- 

graf blot har fulgt 

med udviklingen 

i tiden, og selvom 

de politiske 

foreninger, ligesom 

de andre 

foreninger på 

jura, stadig kan 

komme med indlæg 

til bladet, er 

det langt fra, der 

fokus ligger. Man 

kan måske hævde, 

at de studerende 

i dag ikke 

er så rebelske, 

som i tidligere 

tider, eller også 

er der er en generel 

tilfredshed 

med systemet 

som det er. 

Paragraf er i dag 

stadig underlagt 

Jurrådet, men har sine egne 

vedtægter. Dog ansætter Jurrådet 

blandt andet i samråd med 

den siddende redaktør, den nye 

redaktør, IT-redaktør og sekretær 

ved skifte. Herudover er Paragraf 

også økonomisk underlagt Jurrådet, 

men bestyrer dog selv sin 

økonomi. 

Da Paragraf blev til i 1970 havde 

bladet en redaktion af på ca. otte, 

hvoraf det kun var tre, der reelt 

set lavede noget, hvilket også 

betød at det ofte blev et meget 

personligt blad. I dag består redaktionen 

af ca. 25 studerende 

fra alle årgange på jura. Der er 

på redaktionen en (chef)redaktør, 

Paragraf i fakta 

en IT-redaktør og en sekretær, 

som forestår det ledelsesmæssige 

arbejde, og alle tre er ansat 

som studentermedhjælpere af 

Juridisk Institut. Redaktøren er 

hovedansvarlig for bladet, både 

redaktionelt/indholdsmæssigt og 

også økonomisk. IT-redaktøren er 

ansvarlig for bladets IT-systemer, 

deadline og layout. Sekretæren er 

underlagt redaktøren, og varetager 

almindeligt sekretærarbejde og 

andet forefaldende praktisk på redaktionen 

og er samtidigt sekretær 

for Jurrådet. 

I 1970 udkom bladet nogenlunde 

regelmæssigt, men dog afhængig 

af om redaktionen følte, at 

de havde noget på hjertet. I dag 

• I 1970 bliver Paragraf til, da Juristforbundet stopper 

udgivelsen af Stud.Jur. 

• Paragraf var i starten udelukkende et politisk blad brugt 

til at informere de studerende om, hvad der skete på jura, 

og hvordan de kunne få indflydelse. 

• Under Simon Eilrich, der var redaktør i slutningen af 

1980’erne, bliver bladet for første gang postomdelt. 

• Paragraf har i dag et oplag på 1900 og en redaktion 

bestående af ca. 25 studerende. 

Redaktionen anno 010. 

udkommer bladet otte gange om 

året, fire i hvert semester, og følger 

undervisningsåret. Bladet har et 

oplag på 1900. 

Da Paragraf startede, var det afhængigt 

af Jurrådet på den måde, 

at redaktionen lånte Jurrådets maskiner 

til at stencilere bladet. I dag 

har bladet en lang række annoncører, 

der blandt andet gør det muligt 

at give Paragraf det udseende det 

har, hvor et professionelt trykkeri 

trykker bladet, og Post Danmark 

distribuerer det. 

Fremtidens Paragraf 

Hvordan Paragraf kommer til at 

se ud i fremtiden er ikke til at vide. 

En ting er dog sikkert, og det er, 

at du kan være med til at forme 

fremtidens Paragraf. For at bladet 

kan blive ved med at være de 

jurastuderende ved Aarhus Universitets 

månedsblad kræver det, 

at nye kræfter vil være med til at 

fortsætte traditionen samt at forny 

bladet. Jeg vil således glæde mig 

til at følge udviklingen af Paragraf 

de næste 40 år. 

Randi Theill 

rt@paragrafblad.dk

Tilbageblik - Paragraf har opsøgt et par gamle redaktører og bedt dem 

mindes deres tid som formand for Juras bedste forening. 

At se tilbage 

Jeg blev indhentet af gode minder, da Christoffer Nepper bad mig skrive 

et indlæg i anledning af Paragrafs 40-års jubilæum. 

Perioden på Paragraf er integreret 

som en del af mit selvbillede. I 

rolige stunder falder tankerne tit 

tilbage på den tid. Jeg kan ikke 

undgå at føle en vis stolthed over, 

at Paragraf nu har overlevet i 40 

år, og at jeg har været en del af 

det livsforløb. 

Fokus på studiet 

Jeg begyndte som fotograf på 

Paragraf i marts 1994, og blev 

redaktør senere samme år. Min tid 

på Paragraf sluttede i juni 1997. Vi 

ville have, at Paragraf skulle være 

et seriøst blad på Jura. Bladet 

skulle på en sober og udfordrende 

måde fokusere på studiets indre 

liv - studenterpolitik og studierelevante 

problemstillinger. Et gensyn 

med de gamle numre viser en 

prioritering af reportager om det 

politiske liv, herunder om resultaterne, 

som studenterpolitikerne 

opnåede samt en debat i form af 

læserbreve. Man kan se en udvikling 

i omfanget af læserbreve 

efterhånden som det går op for 

folk, at debat- 

ten blev taget 

seriøst og fulgt 

op af bladets 

skribenter. 

Bladet skulle på en 

sober og udfordrende 

måde fokusere på 

studiets indre liv. 

Studierelevante 

problemstillinger 

blev primært belyst gennem 

portrætinterviews af undervisere 

og anmeldelser af kursusfag. 

Disse artikler gav af og til anledning 

til yderligere debat og 

opfølgende fokusartikler. Der var 

også plads til fest og ballade, 

hvor vi eksperimenterede med 

forskellige vinkler i den lettere 

underholdningsbranche. I praksis 

Gert Dyrn, 

redaktør på Paragraf 1994-199 . 

blev denne del af bladet overladt til 

særligt inte-resserede skribenter. 

Vi fik ikke mange indlæg fra folk 

uden for jurastudiet. Jeg kan se, 

at eksterne indlæg er prioriteret af 

det nuværende Paragraf. 

Ø k o n o m i o g 

reklamer 

Da jeg tiltrådte som 

redaktør var bladets 

økonomi og 

driftsmateriel i en 

elendig forfatning. 

Det var derfor vigtigt først at sikre 

bladets økonomi. Der blev foretaget 

en del lobbyarbejde for at sikre 

langsigtede bevillinger fra Jurrådet 

samt tilskud til nyt materiel. Det 

blev muligt at lege lidt med bladets 

opsætning. Fokus blev også rettet 

mod andre indtjeningshorisonter. 

Vi var vist den første redaktion, 

som seriøst begyndte at opdyrke 

reklamemarkedet. Støtteabonnementer 

og reklamepladsen 

voksede uden på nogen måde 

at tage overhånd. Vi prioriterede 

bevidst indhold frem for reklamer. 

Jeg er usikker på, om bladets 

aktuelle reklamepolitik var gået i 

vores tid. 

Den bedste tid 

Jeg husker min tid på Paragraf 

som den bedste del af min studietid. 

Paragraf bragte mig rundt 

i kanterne af studiet. Gennem 

portrætter af underviserne fik 

studiet tilført nogle skæve vinkler, 

som man ikke kunne få gennem 

undervisningen. Portrætserierne 

gjorde endvidere det administrative 

personale og studiets fysiske 

faciliteter nærværende. Dækningen 

af foreningslivet bragte mig 

godt rundt i det politiske og sociale 

liv på studiet. Bladets relativt markante 

profilering medførte, at vi 

fornemmede en vis indflydelse på 

studiet. Jeg fornemmede, at vores 

forsøg på at være seriøse blev 

taget seriøst af studiet. Det er jeg 

godt tilfreds med. 

Tillykke med de 40! 

www.dahllaw.dk 

Paragraf i farver 

Puh… Hvordan var det nu på Paragraf i min tid? Egentlig vil jeg hellere 

kalde det ”i vores tid”, for selv om det var mit kontrafej, der prydede KUK 

i hvert nummer, så var – og er – Paragraf en holdindsats. 

Jeg var så heldig at få lov at være 

redaktør for Paragraf fra november 

2004 til marts 2006. Mit første KUK 

havde jeg meget kækt valgt at give 

overskriften ”Magtskifte” – en lidt 

selvfed titel, som jeg godt i dag 

kan fortryde lidt. Men som alle tidligere 

og nuværende redaktører kan 

nikke genkendende til, så er KUK 

noget af det sidste, der bliver til inden 

deadline. Tilgiv derfor de ikke 

altid lige inspirerende indlæg. 

Paragraf for 5 år siden var præget 

af store forandringer: Kort tid 

forinden jeg blev redaktør, havde 

vi mistet vores tilskud fra Juridisk 

Institut, og dermed var den trygge 

og beskyttede tilværelse forbi – vi 

skulle til at arbejde seriøst med 

bladets økonomi. Lidt utraditionelt 

valgte vi at forøge bladets budget 

ud fra devisen: ”Man skal bruge 

penge for at tjene penge”. Bladets 

omslag var siden januar-nummeret 

2004 blevet trykt i farver, og det 

gamle blå A4-format, som ældre 

alumni kan huske, var død og 

borte. Nu tog vi springet fuldt ud og 

lancerede et blad helt i farver, og 

med et nyt (og cool!) layout i håb. 

Samtidig besluttede vi, i samråd 

med de kære festmarskaller i JUS, 

at lægge JUS-bladet sammen med 

Paragraf, som endnu et tiltag, der 

skulle styrke bladet. Samarbejdet 

var ikke gnidningsfrit i starten, 

men efterhånden fik vi det til at 

lykkedes, og efter en masse hårdt 

arbejde var det nye blad i februar 

2005 en realitet, og heldigvis lykkedes 

satsningen. 

Det, jeg dog husker mest tydeligt, 

var det sociale fællesskab. Vi 

havde en ufattelig god og velfungerende 

forening – nok lidt for meget, 

hvis man spørger de, der havde 

deres virke i andre foreninger på 

Foreningsgangen – men hos os 

skete der altid noget, og jeg har 

aldrig kedet mig på Paragraf. Så 

kære Paragraf: Tillykke med de 40, 

og tak for de mange 

gode oplevelser, 

du har 

g i v e t m i g 

og mange 

andre gennemårene. 

Anders Kluw 

FAGLIGHED 

PERSONLIGHED 

TILGÆNGELIGHED 

VI ER I DEN GRAD 

PÅ TVÆRS 

OG KUN ET 

OPKALD VÆK 

Ad vokat f ir ma

I anledning af at Paragraf runder de 40 år, har vi på redaktionen været en tur i gamle 

udgivelser. Det har budt på lidt af hvert, og her kan I få et indblik i, hvad Paragraf har 

bragt gennem tiderne... 

Artikel bragt i Paragraf, maj 1974 

Uddrag af artikel bragt i Paragraf, oktober 1993 

Findes der overhovedet båndoptagere længere??! 

Gode gamle Gorm... 

Artikel bragt i Paragraf, marts1989 

Der er vist sket meget med skituren siden da! 

10 11

Bragt i Paragraf, november 1992 

Lederen da den en af de første gange bar navnet KUK. 

Sur, gammel mand 

Bragt i Paragraf, september 2006 

Forleden sad jeg og læste i nogle 

gamle paragrafblade. Ikke ”gamle” 

som i fra sidste år, men rigtig 

gamle! ”Gamle” som i fra den tid 

hvor tidligere redaktør Sebastian 

Dorset stadig var med på redaktionen. 

Og her taler vi altså om 

blade fra meget gamle dage – helt 

tilbage fra 1994! Det er godt nok 

gammelt. I hvert fald hvis man som 

jeg rundt regnet var 10 år på det 

tidspunkt. 

Men gammelt er godt! Det er i 

hvert fald hvad jeg har fået ud af 

at tænde mit tv på tilfældige aftener 

omkring kl. 20. Hvad enten det er 

DR, TV2 eller andre dansksprogede 

tv-kanaler, så vrimler det 

med programmer 

om gamle 

ting! ”Genbrugsguld”, 

”Hvad er 

det værd” og 

et utal af andre 

koncepter, der 

stort set har det 

samme indhold. 

Her samles danskerne 

for i timevis 

at tale om hvor gode gamle 

ting er. Så det må jo være sandt: 

Gamle ting er gode! 

Noget andet er, at jeg så netop i relation 

til disse indretningsprogrammer 

må stille mig totalt uforstående 

overfor, hvorfor netop disse gamle 

ting er gode. Det kan undre, at 

de medvirkende - hvis hjem får 

en make-over ved hjælp af ting 

fra genbrugspladsen - kan holde 

masken, når det endelige resultat 

bliver afsløret for åben skærm. 

”Ja Ulla, vi har så udskiftet hele 

dit stuemøblement med 3 gamle 

ølkasser, en rusten cykel og et 

sofabord lavet af knust genbrugsglas.” 

Det typiske svar lyder noget 

i retning af: ”Ja, det er jeg godt nok 

glad for – det er da helt utroligt”. 

Hvad f..#!!%? Mit instinktive svar 

Vores sure gamle mand brokkede sig for første gang (offentligt). 

Ny klumme med brok og alt det løse. 

havde nok været noget i retning 

af: ”Kan I så få det lort ud i en fart. 

Hvad fanden havde I tænkt jer!? 

Tror I det er ”Midt om Natten”!? Jeg 

vil sku ikke have mit hjem indrettet 

med brosten og gammelt maling!!!” 

Men sådan et svar egner sig jo nok 

ikke til primetime tv, så derfor må 

vi trækkes med Ulla, der er evigt 

begejstret for sin stumtjener lavet 

af en gammel Nilfisk og nogle 

ridsede vandrør. 

Men selv om tv er fyldt med lalleglade 

gør-det-selv folk, så holder 

postulatet ”gammelt er godt” 

stadig i visse tilfælde. Efter min 

mening er de gamle Paragrafblade 

i hvert fald guld værd. Ikke deres 

falmede fotokopi-indbinding eller 

dårlige opsætning, men derimod 

indholdet! For i gamle dage havde 

folk holdninger. Og sjældent de 

samme! I et tilfældigt blad fra midten 

af 90´erne vil man kunne finde 

side op og side ned, med indlæg 

fra folk der skælder ud. Og jeg vil 

vove det postulat, at i vores tid, så 

sælger det at vise folk, der er sure 

og skælder hinanden ud. Tænk 

bare på mængden af reality-tv, 

hvis producere lever af at drive 

deltagerne til randen af vanvid for 

derefter at servere billederne af 

deltagernes ophedede konflikter til 

familien Danmarks aftenskaffe. 

Så derfor vil jeg brokke mig. Jeg 

vil være sur og skælde ud. For det 

sælger! Og hvis Paragrafbladene 

fra 1994 er gamle, så må det vel 

betyde, at jeg - 12 år senere - 

også er blevet gammel! Så nu er 

jeg både gammel og sur! Og vil 

brokke mig! 

Det første jeg vil brokke mig over 

er Kvindelige Jurister. En nystartet 

forening med formål at skabe netværk 

for kvindelige jurastuderende 

(læs: komme foran mændene i 

køen). Ikke nok med at der på 

et gennemsnitligt 1.årshold er 

2/3 kvinder, men nu har de også 

samlet sig i en forening med det 

definerede mål at skabe netværk 

uden om os mænd. Hvis denne 

udvikling fortsætter, vil der ikke gå 

længe inden vi vil se mange navneskift 

på foreningsgangen. Jeg 

forestiller mig 

straks navne 

som Moderate 

Mødre, Seriøse 

Søstre, KonservativeKvinder, 

Alternative 

Feminister og 

Mandekritisk 

Forum. 

Så som afslutning på denne klumme 

vil jeg blot sige en ting: Drenge 

- nu er det op på mærkerne! Vi 

skal ikke lade os overtrumfe af 

disse karrierekvinder forklædt som 

juradåser. Gucci-pigerne har smidt 

forklædningen og meldt rent ud. Så 

nu er det af med handskerne og 

ind i kampen! Og for guds skyld: 

brok jer!!! 

Følg med i næste nummer, hvor 

der vil være meget mere brok om 

blandt andet 7-kabale, Spørge 

Jørgener, bærbare computere og 

meget mere… 

Morten Stakroge 

ms@paragrafblad.dk 

1 13

40 

INVITATION 

I ANLEDNING AF 40 ÅRS JUBILÆUM FOR 


AFHOLDES DER 

RECEPTION 

I GAVLVÆRELSET 

BARTHOLINS ALLÉ BYGN. 1340 LOK. 425 

FREDAG DEN 12. MARTS 

KLOKKEN 14-16 

ØL VIN VAND TAPAS 

INTELLIGENTE 

MENNESKER KEDER 

SIG ALTID. 

Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt 

med den lille omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har 

din opmærksomhed, kan vi invitere dig til et knapt så kedeligt informationsmøde 

den 18. marts 2010. Klik ind på www.bruunhjejle.dk

1 

Juridisk Bogformidling 

– nu på Statskundskab 

I slutningen af 009 flyttede Juridisk Bogformidling fra Jura til 

Statskundskab. Paragraf aflagde derfor bogformidlingen et besøg for at 

se nærmere på de nye lokaler. Her fortalte den altid imødekommende 

og smilende leder, Trine Thougaard, hvilke forbedringer flytningen har 

medført. 

Tidligere lå Juridisk Bogformidling 

i små og mørke lokaler. Dette er 

ikke længere tilfældet. Skulle en 

ejendomsmægler beskrive de nye 

lokaler, ville ord som lækre lyse 

rum, god loftshøjde og fantastisk 

lysindfald blive brugt. Alt dette ville 

for én gangs skyld være rigtigt. 

Ændringer 

De nye og bedre faciliteter betyder, 

at bogformidlingens lager nu 

ligger i butikkens baglokale. ”Her 

kommer DJØF-butikken også til at 

ligge i september,” fortæller Trine. 

Dette betyder, at bogformidlingen 

og DJØF-butikken kommer til at 

ligge dør om dør. 

På spørgsmålet om hvorvidt der 

er ændret i varesortimentet efter 

flytningen, siger Trine: ”Vi har fået 

lidt flere papirvarer. I må gerne 

skrive, at folk endelig skal sige til, 

hvis de har forslag til andre varer 

eller idéer til forbedringer.” 

Udover at have udvidet sortimentet 

med papirvarer sælger Trine nu 

billetter til JUS-festerne. Disse 

sælges i hele butikkens åbningstid 

(kl. 9.00-15.30) i ugen op til festen: 

”Før kom de studerende for at 

hæve 50 kr. hos mig, og bagefter 

gik de over i billetkøen i kantinen. 

Nu kan billetten købes her med 

kontanter eller betalingskort, og 

folk slipper for at stå i kø.” 

Bogformidlingen har også fået 

plads til et bord ovre i et hjørne, 

hvor der står en hæfte-, hulle- og 

lamineringsmaskine. På Paragrafs 

spørgsmål, om det ikke er underligt 

at være boghandler og stille 

faciliteter til rådighed for samling 

af kopierede bøger, svarer Trine: 

”Jeg er her jo for at servicere de 

studerende.” 

Fondsadministratoren 

Udover at rose Juridisk Institut 

for at have skaffet de nye lokaler, 

fortæller Trine, at administratoren 

for Jurrådets Fond inden sommer 

tager kontoret i bogformidlingen i 

brug. Juridisk Bogformidling er ejet 

af den selvejende institution Jurrådets 

Fond. 

Trine, som er i gang med at sætte nye bøger på plads. 

Tidligere havde 

fondsadministratoren 

eget 

kontor på Juras 

foreningsgang, 

men da flere foreninger 

er uden 

kontor, rykker 

administrator 

Niels Nicolai 

Nordstrøm ned 

i bogformidlingen. 

Juridisk Bogformidling er flyttet! 

Vi holder nu til i bygning 1350, lokale 116 

Du er her 

§ 

Byg. 1340 

Administrationen 

Elevatoren 

Bibliotek 

Statskundskab 

Anders W. Jacobsen 

aj@paragrafblad.dk 

Byg. 1350 

Jura-gården 

Housewarming 

Døren mellem det nye cafébibliotek 

(læs: Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultetsbibliotek) og 

Statskundskab er nu blevet låst 

op. Det er derfor muligt at gå fra 

cafébiblioteket til bogformidlingen 

uden at skulle ud i frosten. 

Til foråret indvies bogformidlingen 

med en housewarming. ”Jeg vil 

prøve at få DJØF og Thomson 

Reuters til at give et bidrag til 

nogle kolde øl og lidt snacks,” 

slutter Trine. 

§ 

Indbinding der holder 

Juridisk Bogformidling 

Top 5 over alternativer til alternativer til straf 

1: Gøre ovne rene 

- alle, der har prøvet at flytte, ved, hvad jeg snakker om. 

2: Stå i kø 

- fx i ved indgangen til Roskilde Festival søndag formiddag. 

3: Statforfatningsret 

- behøver vel ingen forklaring. 

4: Sortere sokker 

- sindsygt svært, og der mangler altid nogen. 

5: Spice Girls – The Movie 

- extended version, masser af ekstramateriale. 

af Jakob Møldrup-Lakjer 

Sikker indbinding 

- undgå løse ender 

Juridisk Bogformidling tilbyder 

indbinding af opgave mv. (1-340 sider). 

Priser fra 15,- til 25,- kr. 

Røsfeld og Unibind tilbyder dig værktøjer til at indbinde alle dine 

dokumenter på en solid og professionel måde. Det er hurtigt og 

nemt, det tager kun få sekunder af din tid. 

Rekvirér evt. brochure eller få yderligere oplysninger på 7021 9900 

eller info@roesfeld.dk 

Røsfeld A/S Gåseagervej 4 8250 Egå Tlf.: 7021 9900 Fax: 7021 9921 E-mail: info@roesfeld.dk www.roesfeld.dk

1 

Da Juridisk Bibliotek blev til 

Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultetsbibliotek 

Fredag den 1 . februar 010 klokken 13.30-14.30, blev der 

afholdt åbningsreception for det nye Samfundsvidenskabelige 

Fakultetsbibliotek. 

De meget omtalte gruppepladser på 

biblioteket. 

Juridisk Biblio¬tek lukkede nemlig 

i januar 2009 og åbnede igen 

som en forvandlet sommerfugl 

den 8. februar for stude¬rende på 

Jura, Økonomi, Statskundskab 

og Psykologi. Adressen er dog 

stadigvæk den samme, nemlig: 

Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultetsbibliotek, Bartholins Allé 

9, Bygning 1351. Biblioteket er 

nu blevet indrettet med gruppearbejdspladser 

i stueetagen og har i 

det hele taget fået et område, hvor 

studerende kan mødes og arbejde 

sammen. Til selve den officielle 

åbningsreception var der dækket 

Det nye café-miljø. 

op med rigeligt hors d’oeuvre, 

vin, chokoladekage m.m. 

Der var rigtig mange fremmødte; 

både studerende, nysgerrige 

og inviterede gæster. Dekan 

Svend Hylleberg skulle holde 

tale, men først kom en velkomst 

af Susanne Krag. Hun fortalte, 

at universitetet kun havde ét år 

til ombygningerne. Selvom et år 

kan synes som lang tid, er det 

meget kort tid til bl.a. at sætte 

over 80.000 mikrochips i bl.a. 

økonomibøger og omrokere store 

dele af etagerne. Susanne Krag 

kunne endvidere afsløre, at der er 

planer om en yderligere udvidelse 

på de nøgne områder, hvor der 

nu er gårdplads bag biblioteket. 

Hun takkede også studentermedhjælperne, 

håndværkerne og de 

ansatte. Uden deres hjælp kunne 

ombygningen ikke være gået så 

hurtigt. To frivillige studentermedhjælpere, 

Agnete Stoffersen og 

Michael K. Nielsen, fortæller at det 

nye bibliotek er blevet meget mere 

brugervenligt, hvilket bl.a. skyldes, 

at der er blevet sat nye labels på 

bøgerne for at lette søgningen. 

Dekan Svend Hylleberg klippede 

kort efter velkomsten den 

røde snor over, og biblioteket var 

dermed officielt åbnet. Dekanen 

sagde i hans tale, at der er tale 

om en lykkelig fusion. Han tror, 

at der er skabt et bibliotek, som 

kan holde i mange år fremover. 

Ydermere sagde han, at det var på 

tide med en ændring, da de gamle 

biblioteker var for små, for gamle 

og pladsen var for dårligt udnyttet. 

”Bibliotekets rolle ændres så der 

også bliver plads til samarbejde og 

bred faglighed”, udtalte dekanen, 

som i slutningen af sin tale gav 

følgende besked til de studerende 

på Det Samfundsfaglige Fakultet: 

”studenter er meget mærkelige! 

De vil hele tiden have det bedste, 

og når man så giver det til dem, er 

de utilfredse”. Han mener, at de 

studerende er meget konservative 

og ”vanemennesker af første 

grad”, men med lidt tilvænning er 

han dog sikker på, at de nok skal 

blive glade for det. 

Dekan Svend Hyllebergs 

åbningstale. 

Eva Knudsen fra statskundskab er 

positiv omkring det nye bibliotek. 

”Jeg har allerede benyttet mig 

af de nye arbejdspladser. Det 

fungerede virkelig godt og larmen 

blev faktisk holdt på et minimum”. 

Angående læsesalen har hun dog 

ikke rigtig gjort sig nogen tanker; 

”tiden må vel vise, om der bliver 

pladsproblemer. Jeg har ikke 

selv benyttet mig af læsesalen 

endnu”. 

Ida Aaby Daugaard 

iad@paragrafblad.dk 

Høje ambitioner 

og en spændende 

hverdag 

Er du vores nye advokatfuldmægtig? 

Vi søger ambitiøse og dygtige advokatfuldmægtige, som brænder for juraen, 

og har et ønske om en fremtidig karriere som erhvervsadvokat. 

Som advokatfuldmægtig hos os vil du blive udfordret bl.a. på dit kendskab til 

erhvervsret, din juridiske metode, din evne til at præsentere og formidle juraen 

samt din evne til at levere præcis og anvendelig rådgivning. 

Hos Rønne & Lundgren har vi et højt ambitionsniveau. Vi er og ønsker at forblive 

blandt de bedste i branchen indenfor vores specialer. Det er vores målsætning 

at rekruttere de bedste kandidater. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde en 

spændende uddannelse, som i kombination med muligheden for at arbejde 

sammen med dygtige specialister sikrer vores yngre jurister en stejl læringskurve. 

Vi forventer, at du er nyuddannet cand.jur. eller har et par års relevant erhvervserfaring. 

Du har gode karakterer fra studiet og er ambitiøs og flittig. Kendskab til 

et specialområde er ikke en forudsætning. Vores fokus er at finde den dygtige 

jurist – så skal specialiseringen nok komme hen ad vejen, når dine grundlæggende 

færdigheder er på plads. 

Rønne & Lundgren 

Tuborg Havnevej 19 

DK-2900 Hellerup 

Copenhagen, Denmark 

Tel +45 3525 2535 

Fax +45 3525 2536 

E-mail info@rl.dk 

www.ronnelundgren.com 

Rønne & Lundgren rådgiver danske og udenlandske 

virksomheder, finansielle institutioner, private equity 

huse, organisationer, samt offentlige institutioner. 

Vi har til huse i et flot domicil i Tuborg Havn. 

Kontakt 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, 

er du meget velkommen til 

at kontakte HR-chef Anne Krabbe, 

telefon 3525 2969, akr@rl.dk

0 

Orientering om ombygning, renovering og 

rokader i bygningerne på Juridisk Institut! 

De fleste af jer har nok bemærket, at forholdene i lokalerne i bygning 

1340, 1343 og 1350 er lettere kaotiske i øjeblikket. Dette skyldes bl.a. 

følgende: 

Sammenlægningen af bibliotekerne 

under Det samfundsvidenskabelige 

Fakultet er nu gået 

ind i sin afsluttende fase, hvilket 

betyder at medarbejderne i det 

fremtidige fælles fakultetsbibliotek, 

der jo kommer fra henholdsvis jura, 

økonomi og statskundskab, er 

ved at flytte sammen på 0. etage i 

bygning 1340. 

Bogformidlingen, der indtil 1. 

december 2009 havde til huse på 

gangen i bygning 1340 er flyttet 

ud – og kan nu findes i nye og 

flotte lokaler på 0. etage i bygning 

1350. 

I bygning 1343, etage 1, bliver 

der i øjeblikket renoveret lofter 

og belysning, da denne etage fra 

1. marts 2010 skal huse sekretariatet 

for studieadministration under 

Det samfundsvidenskabelige 

Fakultet. 

Dog bibeholder Juridisk Institut ét 

lokale på gangen, da Procedureholdene 

beholder det ene af deres 

nuværende kontorer. 

Efter 1. marts vil det ikke være 

muligt at bruge gangen som gennemgang 

efter normal arbejdstid 

– med mindre man deltager i procedurekonkurrencen 

– og derfor 

har adgang til procedureholdenes 

kontor. 

Bygning 1343, etage 0, kommer i 

fremtiden til at huse det studentermødelokale, 

der indtil nu har været 

indrettet i bygning 1343, etage 1. 

Mødelokalet indrettes i løbet af 

februar/primo marts i lokale 188, 

0. etage i bygning 1343, hvor der 

i øjeblikket er ”stille pc-rum”. 

”Stille pc-rummet” nedlægges, 

da dette bruges meget lidt. Mødelokalet 

indrettes derfor på den 

måde, at lokalet dels kan bookes 

af studenterorganisationerne til arrangementer 

via en kalender uden 

på døren - og dels kan bruges af 

studerende som læserum/grupperum, 

hvor de får mulighed for at 

medbringe deres egne bærbare 

pc. 

Derudover har jurastuderende 

mulighed for at bruge lokale 179 og 

lokale 187 i bygning 1343 til gruppearbejde, 

læsegrupper og sociale 

aktiviteter. Disse lokaler skal ikke 

bookes – man kan blot benytte 

disse efter lyst og behov. 

I lokale 187 vil der endvidere igen 

blive opstillet en kaffeautomat, så 

det er muligt for de studerende 

at købe sig en kop kaffe, når de 

opholder sig i lokalerne i bygning 

1340. 

En del af de bogskabe, der i 

øjeblikket står i lokale 187 i bygning 

1343 vil blive flyttet til bygning 

1327, lokale 012, idet juras 

specialepladser her i starten af 

februar blev flyttet fra bygning 

1350, 6. etage til bygning 1327, 

lokale 012. 

Bygning 1350, etage 6, vil fra 1. 

marts 2010 huse sekretariatet 

for kommunikation under Det 

samfundsvidenskabelige Fakultet, 

hvorfor juras specialelæsepladser 

– som nævnt ovenfor - i starten af 

februar er blevet flyttet til bygning 

1327, lokale 012. 

Specialepladserne kan benyttes 

igen fra 8. februar 2010. Husk, at 

du kun kan benytte pladserne, hvis 

du har indleveret din specialekontrakt. 

Ønsker du adgang – og har 

du afleveret specialekontrakt - kan 

du bare henvende dig på Juridisk 

Ekspeditionskontor. 

De studerende, der havde adgang 

til specialerummet i bygning 1350, 

etage 6, vil også automatisk have 

adgang til pladserne i bygning 

1327, lokale 012. HUSK, at der 

ikke er tale om faste pladser :-) 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen 

til at henvende dig til 

Kirsten Jakobsen på kirsten@ 

jura.au.dk. 

Den fremtidige studieadministration under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

Tag på udlandspraktik i sommerferien 

Er du endnu ikke sikker på, hvad du skal lave i sommerferien 2010? Så læs mere her! Gennem ELSA’s 

praktikprogram STEP har du mulighed for at ansøge en lønnet praktikplads, der vil give dig praktisk erfaring, 

en mulighed for at træne dit fremmedsprog, et professionelt internationalt 

netværk og ikke mindst en oplevelse for livet! 

Hvad er STEP? 

STEP står for student Trainee Exchange Programme 

og er et internationalt praktikprogram. STEP giver 

dig mulighed for at arbejde med juraen i praksis og 

få spændende international juridisk erfaring. STEP 

er en del af ELSA, der består af 40 medlemslande i 

Europa. Formålet med STEP er at give jurastude- 

rende mulighed for at få erhvervsrelateret erfaring 

og en uvurderlig oplevelse. 

Hvorfor vælge praktik med STEP 

Et praktikjob i udlandet giver dig mulighed for at 

prøve juraen af i praksis, udvikle dine sprogkund- 

skaber og giver et plus på cv’et! 

"De sproglige og personlige erfaringer, 

der opnås gennem udlandspraktik, 

betragter vi 

som nyttige, erhvervsrelaterede 

kompetencer" - Anne Marie Sparre 

Avnsted, HR-chef Bech-Bruun 

Du kan vælge at tage på praktik i din sommerferie, 

så du kan få dine internationale drømme opfyldt 

uden at udskyde dit studie. Praktikopholdet er 

oftest af en varighed på 4-12 uger 

Et praktikjob gennem STEP er oftest lønnet, således 

at leveomkostningerne under opholdet kan dækkes. 

ELSA Aarhus hjælper dig med spørgsmål og 

praktiske forberedelser vedrørende din an- 

søgning og ophold. Når du tager af sted har 

den lokale ELSA gruppe i ankomstlandet 

fundet bolig til dig og modtager dig ved an- 

komst. 

Under hele opholdet kan du kontakte den lokale 

gruppe for spørgsmål og deltage i sociale arran- 

gementer. 

Hvem kan ansøge? 

Pladserne kan søges af alle ELSA’s medlemmer. 

Da der stilles en række faglige krav, er praktik- 

ken oftest relevant for studerende på 3. år eller 

kandidaten. Da praktikken foregår i udlandet er 

der naturligvis også visse sprogkrav, oftest 

engelsk og tysk. 

Svært at komme af sted? 

Det er ikke svært at komme af sted. Du skal blot 

skrive en motiveret ansøgning og udfylde et 

ansøgningsskema, og så er du næsten på vej 

mod udlandet. 

Interesseret? 

Er STEP måske noget for dig, og sidder du med 

ubesvarede spørgsmål, er du mere end velkommen 

til at henvende dig på ELSA’s kontor på 

foreningsgangen, klikke ind på vores hjemmeside 

www.elsa-aarhus.dk, eller sende en mail til 

step@elsa-aarhus.dk. Du kan også finde os på 

Facebook i gruppen: ”STEP - ELSA’s praktikprogram”, 

hvor du kan følge med i nye praktik 

opslag. 

Sådan ansøger du – Step by step! 

1. Vælg praktikplads 

Klik ind på listen over mulige praktikpladser 

(http://www.elsa.org/lawstudents/traineeships/availabletraineeships.html), for at se 

hvor du kan komme hen, samt detaljer om det enkelte job som længde, faglige krav, ansøgningsfrist 

mv. 

2. Skriv ansøgning 

Udform en god og velformuleret motiveret ansøgning på engelsk 

3. Ansøgningsskema 

På ELSA’s kontor udfyldes det formelle skema, vedrørende basisoplysninger om sproglige 

kvalifikationer, fag og uddannelsesmæssige baggrund 

4. Behandling af ansøgningen 

Alle ansøgninger behandles af den internationale ELSA gruppe i Bruxelles, hvor den 

bedste udvælges til jobbet. 

5. Du får besked af ELSA Aarhus om du har fået praktikpladsen 

1

heller 

VENDER DU ALDRIG 

RYGGEN TIL EN UDFORDRING? 

Kan du lide at være med, hvor tingene sker – og 

tørster du efter viden? Vil du arbejde i en virksomhed, 

hvor samarbejde, faglighed og specialisering 

er i højsædet? Så skal du blive advokatfuldmægtig 

hos os. 

Vi søger nye fuldmægtige til København og Århus 

til start 1. september og sommerfuldmægtige til 

København til august. 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med nogle 

af landets bedste og mest professionelle kolleger, 

som brænder for at levere værdiskabende juridiske 

løsninger og resultater til vores klienter. 

^ 

Vi arbejder for og med nogle af de største og mest 

interessante danske og udenlandske virksomheder. 

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der 

er fokus på dig og din udvikling, blandt andet gennem 

vores eget Academy. 

Udover ansvar og spændende opgaver støtter vi 

din internationale profil gennem udstationeringer, 

summer school og mulighed for studieorlov. 

Læs mere på www.bechbruun.com/karriere 

Nordisk Uge 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

18. årgang, nr. 75 - ferbuar 2010 

Good night and good luck 

3

4 

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Søren Sneftrup 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 

Årsfest 

Fotograf: Søren Malund 

Thomsen 

Midtersiderne: 

JUSfest og Årsfest 

Fotograf årsfest: 

Søren Malund Thomsen 

Billeder fra Nordisk Uge 

Hanne Christensen 

Juridisk Selskab 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Good night and 

good luck 

Februar er traditionelt set en meget travl måned i JUS-regi. Efter en lang, 

vintermørk eksamensperiode er JUS tilbage i gear og klar til at skyde 

endnu et semester i gang – og hvorfor ikke starte i 5. gear? I skrivende 

stund er vi i midten af programmet, men når du sidder med bladet i 

hånden, er vi ved vejs ende. 

Vi startede med Nordisk Uge i uge 6. Nordisk Uge er et samarbejde 

mellem foreningerne i Norden, og JUS arrangerer hvert år et fagligt og 

socialt møde for vore nordiske broderfolk. Det resulterer som regel i en 

rigtig god oplevelse, krydret med en smule upassende opførelse. Finner 

er traditionen tro svære at håndtere! 

Vi har også haft den første JUS-fest i 2010, nemlig Semesterstartsfesten 

feat. Bruun og Hjejle. Festen var særdeles velbesøgt, og der var 

rigtig godt gang i dansegulvet. Det var velsagtens godt hjulpet på vej 

af gæsterne fra Bruun & Hjejle, der sponserede gratis fadøl de første 

par timer. Endnu engang stort tak, og SKÅL FOR SKJULT REKLAME. 

Nordisk Uge og februar betyder også, at den traditionsrige JUS Årsfest 

løber af stablen. Igen i år var der lagt op til en aften i top med masser 

af boblevand, butterflys, flotte kjoler, lommelærker, lækker mad og vin, 

og ikke mindst hidsig jazz. Tak for en god fest! 

Vi er i JUS-bestyrelsen også meget spændte på, hvordan vores nyeste 

tiltag kommer til at fungere, nemlig Juridisk Jobmesse. Vi har inviteret 

15 virksomheder til at komme på besøg i Samfundsfaglig Kantine, hvor 

de studerende således har mulighed for at styrke deres faglige netværk 

og måske få nogle gode tips til jobsøgningen. I dagens økonomiske 

klima er det klart nødvendigt for de studerende at være mere proaktive 

ved jobsøgninger. 

Februar er også måneden, hvor der er generalforsamling i JUS. Det 

betyder også, at flere af bestyrelsesmedlemmerne bliver skiftet ud med 

nye, friske kræfter. Vi har pt. 11 opstillede til de 7 ledige pladser, hvilket 

betyder, at der skal gennemføres kampvalg på generalforsamlingen. 

Det ser vi meget frem til, ikke mindst hvilke løfter det kommer til at 

medføre. 

Generalforsamlingen betyder også, at undertegnede skal om på den 

betalende side af baren. Jeg har siddet tre år i bestyrelsen, og det må 

derfor også være på tide at få nogle nye idéer til arbejdets indflydelse. 

Det har været tre rigtig sjove, krævende, inspirerende, udfordrende og 

ikke mindst sociale år – og jeg har nydt hvert et sekund. (ja, måske 

bortset lige fra at rydde op efter festerne) 

Jeg vil derfor bruge det sidste afsnit i min sidst leder til at komme med 

et råd; engagementet i foreningslivet på jura er sgu’ det sjoveste, mest 

krævende, inspirerende, udfordrende og ikke mindst sociale på universitetet 

– og derfor er det også din tid værd. 

Søren Sneftrup 

Redaktør, Juridisk Selskab 

RIV-AF-Kalender for 

resten af JUS-året 

25. februar 

- JUS Generalforsamling. 

1. marts 

- JUS im Schnee drager til Østrig og vælter Bad Gastein. 

19. marts 

- JUS-fest fra kl. 21.00 – 02.00. Dørene lukker kl. 22.00. 

26. marts 

- Lang fredagsbar. 

Indgang fra kl. 15.00 – 02.00. Der er altid proppet, så kom tidligt 

hvis I vil have en siddeplads. 

29. marts 

- JUS drager mod New York. 

23. april 

- JUS-fest fra kl. 21.00 – 02.00. Dørene lukker kl. 22.00. 

29. april 

- Kapsejlads. 

Kom og hep på din yndlingsforening til årets absolut sjoveste, største 

(og gratis) event! (Husk AFTERPARTY!). 

Maj og juni 

- Eksamensperiode. 

25. juni 

- JUS sommerfest 

Benyt chancen til at få sagt ordentlig farvel til din læsegruppe 

til semestrets sidste fest. Indgang kl. 21.00 

– 02.00. Dørene lukker kl. 22.00

Semesterstartsfest 

Årsfest

JUS takker 

Sponsorer, hjælpere, værter og selvfølgelig vores nordiske gæster for en 

uforglemmelig Nordisk Uge! 

I den forbindelse vil vi gerne bruge lejligheden til at gøre opmærksom på de 

nordiske uger i resten af Norden. 

Formålet med Nordisk Uge er fagligt set en drøftelse af aktuelle juridiske problemstillinger 

inden for forskellige retsområder. 

Nordisk Uge har således hver sit tema, der har en rød tråd igennem alle de 

faglige besøg (og en enkelt udklædningsfest.) Temaet i Århus var det for tiden 

meget relevante emne: ”Gang Wars”, der både har relevans på såvel nationalt 

som internationalt plan. 

Socialt set er der imidlertid tale om en unik oplevelse, og det er en enestående 

mulighed for endelig at tæve svensken, straffe Norge eller bare drikke dig fuld 

med en finner. Næste sides collage burde give et godt indtryk af, hvad Nordisk 

Uge egentlig er. En oplevelse der med garanti medfører afhængighed! 

Det er samtidig både nemt og billigt at rejse med JUS i Norden. Har du lyst til 

at høre mere? Så kontakt International Sekretær – eller som altid: Kom op på 

kontoret i kontortiden. 

Kalender for Nordiske Uger: Nordisk 

Forårssemestret 

Uge 4 – Juristforeningen, Bergen (Norge) 

Uge 6 – Juridisk Selskab, Århus 

Uge 7-8 – Orator, Reykjavik (Island) 

Uge 11 – Lex, Turku (Finland) 

Uge 16 – Pykälä, Helsinki (Finland) 

Efterårssemestret 

Uge 39 – JuridiskaFöreningen, Uppsala (Sverige) 

Uge 40 – Codex, Helsinki (Finland) 

Uge 41 – Juristforeningen, Oslo (Norgo) 

Uge 43 – Artikla, Rovanierni (Finland) 

Uge 44 – Juridisk Diskussionsklub, København 

Uge 46 – Juridiska Föreningen, Göteborg (Sverige) 

Uge 48 Juridiska Föreningen, Stockholm (Sverige. 

Uge 

9

LETT er blandt Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private 

erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed 

et af Danmarks ældste advokatfirmaer. I dag er vi 350 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Århus og Kolding. 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

hVILKEn fREmTID 

VæLgER Du? 

Århus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Århus C 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

sE DInE fREmTIDsmuLIghEDER pÅ 

lettkarriere.dk 

Lett Advokatfirma 

lett.dk 

Søger du relevant studiejob? 

- så er ph.d.-graden i jura 

måske noget for dig? 

Vi afholder 

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen 

mandag d. 22. marts 2010 kl. 13.15 

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341 

Er du – eller bliver du – kandidat, 

eller er du studerende på kandidatuddannelsen? 

Er du blandt de allerbedste på din årgang? 

Vil du være ekspert på dit felt? 

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs? 

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse på 

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, hvis du samtidig gør din 

kandidatuddannelse færdig, eller – hvis du er kandidat – 3 år. 

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for: 

Kortere eller længerevarende udlandsophold. 

Undervisning, typisk på bacheloruddannelsen. 

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet. 

At skrive en afhandling på ca. 200-250 sider. 

Du kan også finde mere information på Juridisk Instituts hjemmeside, 

www.jura.au.dk/phd. 

Med venlig hilsen 

Susanne Karstoft 

Formand for ph.d.-udvalget

RUSSEKRETÆRER VED 

STUDIENÆVNET PÅ JURA 

Det juridiske Studienævn søger to russekretærer til planlægning af rusmodtagelsen 

2010. Der vil ved ansættelsen af russekretærerne, blive lagt vægt på at ansøgningen 

er parvis. 

Russekretærerne har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af rusintroduktionen 

2010. 

Russekretærernes arbejdsopgaver er i samarbejde med sekretariatet følgende: 

• Ansvarlig for redigering og opdatering af Ruspjecen. 

• Ansvarlig for tilrettelæggelse og afvikling af rusintroduktionen. 

• Ansvarlig for aftaler med eventuelle gæsteforelæsere til rusintroduktionen. 

• Ansvarlig for evaluering af rusintroduktionen. 

• Ansvarlig for genbestilling af hytter til næste semester. 

• Kontaktled mellem tutorer og studienævnssekretariatet. 

Der vil blive afholdt møder med sekretariatet med henblik på koordinering af den forestående 

rusintroduktion. Russekretærerne må påregne at skulle arbejde i juni måned med 

forberedelserne til rusintruduktionen. Fra medio august skal russekretærerne forestå 

udsendelse af velkomstpakke til de nye studerende. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studienævnssekretær Lisbeth Vasegaard 

Hansen, på tlf. 8942 1387. 

RUS-sekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som pt. er 136,81 kr. pr. time inkl. 

feriepenge. Omfanget af arbejdet forventes at blive ca. 300 timer i alt. (150 timer pr. 

person) i perioden april til oktober/november 2010. 

Ansøgning skal indeholde en oversigt over studiemæssig anciennitet og andre relevante 

oplysninger, der kan have interesse ved udvælgelsen af russekretærerne. Hvis der 

indgives en fælles ansøgning, skal det fremgå, om ansøgningen er betinget af fælles 

ansættelse. 

Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det juridiske Studienævn og skal 

være studienævnet i hænde senest tirsdag den 16. marts 2010 kl. 12.00. Samtaler 

vil finde sted i uge 12. 

KÆRE JURASTUDERENDE, 

KOM IKKE OM TYVE ÅR OG SIG, 

AT DU IKKE FIK CHANCEN. 

Vi søger sidste års jurastuderende, der har evnerne og 

viljen til at stræbe efter noget større. Hvis det er dig, så søg om at 

blive advokatfuldmægtig hos hr.jurist.job@bruunhjejle.dk

34 

Den gode arbejdsstilling 

Jurastudiet er plaget af mange timer på på kontorstolen, hvor pensum 

skal pløjes igennem. Det gælder i løbt af semestret, men også særligt i 

eksamensperioden. Paragraf har derfor spurgt fysioterapeutstuderende 

Janni Hou om arbejdsstillinger og remedier. 

En lang dag med næsen i Gomards 

”Obligationsret” kan få enhver jurastuderende 

til at klage over ondt i 

ryggen og hovedpine. Men sådan 

behøver det ikke at være. Ømheden 

kan nemlig skyldes en forkert 

læsestilling, og det er der heldigvis 

råd for at ændre. 

Der er visse ydre betingelser som 

kan hjælpe, men i bund og grund 

ligger ændringen i dig! 

Den dårlige arbejdsstilling. 

Denne stilling er karakteriseret 

af, at man ”hænger” i lænden, og 

dermed bliver hovedet skudt for 

langt fremad (billede 1). Derudover 

har mange en gammel kontorstol 

fra konfirmationstiden, der kun kan 

pumpes op og ned, og ellers ikke 

har andre indstillingsmuligheder. 

Dette hjælper ikke til at sidde 

optimalt. Kroppen kan holde til 

at sidde sådan i noget tid, men 

gør man det hver dag i længere 

Billede : den gode arbejdsstilling. 

tid, kan det medføre mange af 

nedenstående: 

Hovedpine, spændinger i nakke/ 

skulderområdet, slidgigt i den 

øverste del af rygsøjlen, korte 

muskler omkring nakken, hvilket 

forværrer den dårlige holdning, 

stort pres på disci, hvilket kan øge 

risikoen for at få en diskusprolaps 

og hævede ben. Endeligt giver 

den forkerte siddestilling et stort 

pres på bækkenbunden (også ved 

mænd!), hvorved den bliver slap, 

og kan give inkontinens og rejsningsproblemer 

senere i livet. 

Den gode arbejdsstilling. 

Angående stole og bordhøjde 

anbefales det, at stolesædet er 

3-5 cm. over knæhaseniveau, 

og hvor sædet er vippet 5-10 

grader fremad. Bordhøjden skal 

ca. svare til 3-5 cm over bøjede 

albuer, mens man sidder på stolen. 

For at hjælpe til en god hovedstil- 

ling kan det være en idé at sætte 

sine bøger på skrå, evt. vha. en 

skrivepult som man f.eks. har på 

læsesalen. Hermed bliver ikke kun 

din arbejdsstilling bedre, men det 

hjælper også dine øjne til at fokusere 

bedre. Mange vil foretrække, 

at synslinjen hælder 10 grader 

fremad/nedad. (billede 2) 

Belysning 

Belysningen er også vigtig, og 

lyset skal være kraftigt, men med 

en blød tone, så det ikke bliver 

reflekteret fra de hvide sider. Herudover 

skal skærmen ikke være 

gennemsigtig, da lyset så bliver 

spredt i rummet. Bliver det det, 

så kan det give hovedpine, da 

øjnene kniber sig sammen (du kan 

sammenligne det med at læse ved 

stranden). Derudover kan hovedpinen 

også skyldes et dårligt syn. 

Dette er ikke fordi man er ved at 

blive gammel, men skyldes, at øj- 

Billede 1: Den dårlige arbejdsstilling. 

Stol: 

Skrivepult: 

Lampe: 

Briller 

Motion/aktivitet 

nene vænner sig til at fokusere på 

de små bogstaver, hvilket forringer 

synet. Det kan derfor være en ide 

at anskaffe sig læsebriller. 

Aktivitet 

Du kan også gøre noget aktivt for 

at hjælpe din krop til at holde så 

lang tid som muligt. Det er vigtigt 

at sidde ret, så der er mindst mulig 

belastning på din rygsøjle. Du kan 

prøve et lille eksperiment – prøv 

at ”falde” sammen i ryggen, så du 

læner dig lidt forover imens du sidder 

ned. Prøv så at rette dig op, og 

stræk ryggen bagud så meget som 

mulig. Mærk forskellen. Prøv nu at 

slippe lidt af strækningen i ryggen, 

så du mærker, at det er behageligt 

at sidde ret. Dette er den korrekte 

holdning. Til at starte med kan det 

virke lidt hårdt at sidde sådan, men 

det er fordi dine muskler er vant 

til den anden stilling, hvor du 

er foroverbøjet, og mange 

stabiliserende muskler 

omkring ryg og mave 

er blevet slappe og skal 

trænes op igen. 

Træningsøvelser der 

hjælper på den gode holdning. 

Det er vigtigt at træne ryggens 

muskler, så de er stærke nok til 

at stabilisere og holde den rigtige 

holdning når man arbejder. 

Dette kan gøres ved rygøvelser 

(billede 3 og 4), som mange nok 

Den dyre løsning 

kender i forvejen. Her er 

det vigtigt at man kigger 

nedad, da man ellers får 

en potentielt skadende 

bøjning i nakken. Herudover 

er det vigtigt at 

træne transversus abdominis 

(en af de dybe 

muskler i maven, red), 

som har en sammensnørende 

effekt på maven, 

stabiliserer og giver en 

flot talje. Den trænes ved 

at ligge på ryggen, og så 

prøve at presse lænden 

ned mod underlaget. Du 

kan kontrollere , om det er den 

rigtige muskel ved at placere dine 

fingre mod midten fra det knoglefremspring, 

der kommer ved hoftekammen. 

Herefter prøver du at 

hoste, og det er den spænding 

som opstår der, hvor du 

har hænderne, som 

skal komme ved at 

presse lænden ned 

mod gulvet. Dette gøres 

tre gange ti gentagelser 

om dagen, og 

skulle gerne udvikles 

til, at du spænder den 

muskel gennem hele dagen, eller 

når du husker den, og ikke kun når 

du ligger ned og udfører øvelsen. 

Bækkenbunden er en vigtig muskel 

i vores hverdag, men desværre 

også en muskel som kan 

Gode råd og guide til den gode læseplads 

Vela latin 100, pris; 2799,00,- (købes på www. 

vela.dk) 

Læsestativ, pris; 580,- 

(købes på www.lysoglup.dk/product.asp?product=320) 

BL2 Bord sort/krom, pris; 3395,- 

(købes på www.lysmesteren.dk) 

Prisen på brillerne afhænger af synsproblem, 

stel og glas 

(se stel og glas på www.profiloptik.dk) 

Medlemskab i Fitnessworld, pris; 229,- pr. md. 

(startgebyr; 199,-) 

Billede 3 og 4: Rygøvelser 

være svær at forklare hvordan den 

skal trænes. På www.gynzone.dk 

kan du se og høre instruktion samt 

lære mere om bækkenbunden. 

Husk at skifte stilling 

Det er sådan med siddestillinger, 

at ingen stilling er god, hvis den 

bliver holdt i for lang tid. Derfor er 

det vigtigt at du varier din stilling, 

ved f.eks. at lægge dig på sengen, 

sætte dig i sofaen eller hop nogle 

gange for at få blodet tilbage til 

benene. 

Af Janni Hou 

Fysioterapeutstuderende 

Den billige løsning 

Skråpude, pris; 29,-/98,- 

(forhandler på www.jydsk-skum.dk) 

Lav den selv i din fars træværksted 

Antifoni lampe, pris; 179,- 

(købes på ikea.dk) 

Lup, pris; 85,- 

(købes på lysoglup.dk) 

Løb en tur i Risskoven 

35

Er du vores nye kollega? 

B AC H E L O R E R M E D A M B I T I O N E R S Ø G E S 

Hos Plesner får du kolleger, der ligesom dig arbejder 

målrettet på at blive blandt de dygtigste. 

Dit bidrag gør en forskel 

Du bliver tilknyttet et fast team og løser i samarbejde 

med landets førende jurister de problemstillinger, 

der opstår for vores klienter. Du 

får selvstændige opgaver med substans og bliver 

bakket op af erfarne kræfter, der engagerer sig 

i din udvikling. Det er et intenst uddannelsesforløb, 

der giver dig branchekendskab og for- 

A M E R I K A P L A D S 3 7 

2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø 

T L F . 3 3 1 2 1 1 3 3 

W W W . P L E S N E R . C O M 

bereder dig til rollen som juridisk og strategisk 

rådgiver for virksomheder i ind- og udland. 

Fleksibilitet 

Du arbejder i gennemsnit 15 timer om ugen. 

Det er vigtigt, at du fortsat klarer dig godt på 

studiet, og derfor har du indflydelse på at tilrettelægge 

din arbejdstid. 

Læs mere på www.plesner.com 

3 3

3 

Foreninger 

På ’Jura’ ved Aarhus Universitet alene har vi over 10 foreninger, hvor 

flere af os er medlemmer eller sidder i bestyrelserne. Men ved du hvilke 

rettigheder og pligter som følger med? Nu har du muligheden for at lære 

foreninger lidt bedre at kende. 

Ole Hasselbalch 

giver i 

Foreninger 

en guidet tur 

gennem de 

regler, som 

gælder for 

foreninger. 

B o g e n e r 

ikke særlig 

omfangsrig, 

og formatet 

minder nærmest 

om en 

r e j s e b o g , 

hvilket forekommer 

vellykket i forhold til 

indholdet. Med kun 144 sider 

er det er lykkedes forfatteren at 

give en overbevisende indføring 

i foreningers virksomhed, og foreningsledere 

har hermed fået en 

håndbog, som er lettilgængelig. 

Bogens kapitler tager fat på de enkeltdele 

af foreningslivet, som ofte 

giver anledning til tvivlsspørgsmål, 

eks. bestyrelsesarbejde og 

afholdelse af generalforsamling. 

Brugen af afsnitsoverskrifter og 

symboler i marginen gør bogen 

nemt tilgængelig og meget overskuelig, 

og den egner sig derfor 

godt til at have liggende i skuffen 

til hurtige opslag. Foreninger 

er skrevet til ’ikke-jurister’, men 

dens overskuelighed over et stort 

emne gør den brugbar for enhver, 

som er involveret i foreningslivet. 

Forfatteren Ole Hasselbalch er 

professor, dr.jur. i erhvervsret ved 

Handelshøjskolen i Aarhus, og har 

herudover forfattet en række bøger 

indenfor foreningsret, hvori man 

kan finde en mere dybdegående 

behandling emnet. 

Foreninger er fra Nyt Juridisk Forlag 

og kan erhverves via DJØF’s 

hjemmeside for 198,00 kr. 

Christoffer Nepper 

cn@paragrafblad.dk 

Lærebog om indkomstskat 

13. udgave af ”Lærebog om indkomstskat” fra forlaget DJØF er på gaden i en opdateret 

version efter Folketingets vedtagelse af Forårspakken .0. Glimrende som supplerende 

litteratur for studerende ved AU der har ”Skatteretten 1” som pensum. 

På Århus universitet undervises 

der i skatteret efter bogserien 

Skatteretten 1-4, udgivet af 

Thomson. Derfor er ”Lærebog 

om indkomstskat”, der udgives af 

DJØF, en overset udgivelse for 

mange studerende på AU og det 

er en skam. 

Bogen, der nu er udkommet i en 

13.udgave, er undergået væsentlige 

ændringer siden sidste udgivelse. 

Dette skyldes Folketingets 

vedtagelse af forårspakken 2.0., 

der på flere områder har ændret 

retstilstanden. Til trods for reformen, 

er grundtrækkene i bogen 

og den overordnede struktur 

bevaret. 

Bogen henvender sig både til undervisning 

af studerende ved universiteter/handelshøjskoler 

samt 

til brug for praktikere herunder advokater, 

revisorer, embedsmænd i 

skatteforvaltningen m.fl. 

Særligt har man forsøgt at lave 

et omfattende stikordsregister 

til praktikere, men dette er også 

yderst anvendeligt for studerende i 

relation til opgaveskrivning. Og her 

kan bogen være til hjælp også for 

studerende ved AU. Eksempelvis 

kunne enkelte svar, på den i sidste 

semester af Landskatteretten 

afholdte skatteproceskonkurrence, 

ikke findes i ”Skatteretten 1” imens 

svaret fremgik af ”Lærebog om 

indkomstskat”. På den måde er 

bogen glimrende supplerende litteratur 

for studerende ved AU, og 

i øvrigt klart anbefalelsesværdigt 

for andre praktikere. 

Derudover er ”Lærebog i indkomstskat” 

med sine 1349 sider 

(inkl. stikordsregister) næsten 

400 sider længere end pendanten 

”Skatteretten 1”. Hertil skal nævnes 

at bogen også kort behandler 

selskabsbeskatning, international 

skatteret, pensionsbeskatning, 

skatternes beregning (opkrævning 

samt strafferetlige 

sanktioner). Dette 

er i skatteretsserien 

fra Thomson 

flyttet over i henholdsvisSkatteretten 

2-4. 

Samlet er ”Lærebog 

i indkomstskat” 

en bog man 

som praktiker bør 

have stående på 

reolen eller inden 

for rækkevidde, særligt hvis man 

kun har tænkt sig at have én skatteretsbog. 

Meget velskreven og 

med et fyldestgørende stikordsregister 

samt logisk og overskuelig 

opdeling. Kapitlerne er fortløbende 

så henvisningerne i bogen er 

lettere at finde rundt i, end Skatteretten 

1-4. 

Lasse Lippert 

ll@paragrafblad.dk 

Paragraf 

Paragraf, der udgives af C. Nepper m.fl., spytter som vanligt et ny blad 

ud, hver gang man blinker, hvilket kan mærkes på kvaliteten. 

Sidste års sidste blad skilte sig på 

ingen måde ud fra de resterende, 

idet det journalistiske niveau stadig 

kan ligge på en lillefinger, og man 

undrer sig over, hvem der egentligt 

læser det. Et blad, som i den grad 

har potentiale 

til at nå de 

studerende, 

forfalder til lokumshumor, 

julemænd og 

opskrifter. Artiklerne, 

som 

kunne være 

skarpe og kritiske, 

bliver 

mest af alt en 

stille leflen for 

den, som har 

vist bladet 

nåde og indvilliget i at stille op til 

et interview. Dette gør Paragraf 

til et talerør uden selvstændig 

holdning. 

Man havde håbet, det blev bedre, 

da der kom ny handlekraftig redaktør 

tilbage i september 2009. 

Et friskt pust, en ny stil, et blad 

med kant. Men de få faste læsere, 

der måtte være tilbage, blev slemt 

skuffede. Kun tiden vil vise, om 

den nye redaktør vil have styrken 

til udfolde dette blads potentiale 

eller om han vil blive endnu en 

parentes i en (alt for) lang historie 

af ringe blade. 

Det eneste gode, der kan siges 

om Paragraf er, at det er gratis og 

bliver bragt til døren. Og heldigvis 

fylder det ikke mere, end at det 

nemt kan være i skraldespanden. 

Ønsker du selv at påvirke dit speciale og videreudvikle 

dine faglige kompetencer? 

Så bliv advokatfuldmægtig eller Stud. Jur hos os. 

Tag hånd om fremtiden - læs mere på kirklarsen.dk. 

På den anden side, er det også en 

sovepude for Paragrafs amatørredaktion, 

som derved har en fast 

skare af mere eller mindre frivillige 

abonnenter. Det eneste sted, det 

kan anbefales rent faktisk at kigge 

i bladet er på toilettet. Så hænger 

handlingerne ligesom sammen. 

Til sidst skal der dog også lyde lidt 

ros. På trods af et ringe indhold, 

en svigtende læserskare og en 

famlende redaktion er det stadig 

lykkedes at få bladet fyldt med 

sponsorer. Lad os håbe, de ikke 

læser denne. 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

Esbjerg . Herning . Skjern 

Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk

Når vi siger karrieremuligheder, 

så mener vi det 

”Da jeg begyndte her som 

yngste fuldmægtig for 7 år 

siden, havde jeg store 

forventninger – både til 

virksomheden, mig selv 

og jobbet. Det har jeg 

heldigvis stadig.” 

Søren Andersen 

Partner 

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen 

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os 

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror på engagement som en 

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål. 

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige 

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af 

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste 

fuldmægtig her på kontoret. 

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere 

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt på egne retssager 

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op 

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og 

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres 

højt. Så mail din ansøgning til jik@focus-advokater.dk. 

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til 

partner Jan I. Kristensen på 63142020. 

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk 

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokat rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura. 

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister. 

”Det er altid hyggeligt at bruge 

læsetiden på studiebladet i stedet 

for på de juridiske værker! 

Et studieblad giver et friskt pust 

i en læsefyldt hverdag. Et studieblad 

fungerer desuden som 

en informationskilde, idet man 

gennem kalenderen og diverse 

opslag finder dato og sted for 

kommende faglige og sociale 

arrangementer. 

Hvilken funktion / nytte har et studieblad? 

Lene Kolze, 3. årKrishna Vijayarankan, 2. år Karen Kiær Jakobsen, 5. år 

Jens Hartig Danielsen, Afdelingen 

for Offentlig Ret 

Et studieblad som Paragraf er 

nyttigt for Jura. Paragraf er med 

til at knytte de studerende og de 

universitetsansatte sammen. 

Som ansat på universitetet kan 

man læse om de studerendes 

gøren og laden – nogle gange 

med nogen undren – og de studerende 

kan få et indtryk af de 

ansatte bag katederet. Jura er 

heldig at have Paragraf som studenterblad, 

der gennem årene 

har løst sin opgave til UG. 

Et studieblad er først og fremmest 

en fantastisk overspringshandling! 

Jeg har tidligere læst 

i Aalborg, og her havde vi ikke 

et studieblad. Det kunne man 

godt savne, for et studieblad 

har mange funktioner. For det 

første er det hyggelig læsning! 

Desuden er det rart at finde ud 

af, at selv de mest anerkendte 

og ærefrygtindgydende professorer 

i bund og grund er helt 

almindelige mennesker! 

Jens Evald, Afdelingen for 

Retslære 

Et studieblad har og kan have 

flere forskellige funktioner – 

først og fremmest den funktion, 

de studerende selv tillægger 

et sådant blad. Den primære 

funktion for bladet er i dag orientering 

og reportage i forbindelse 

med diverse festligheder, mens 

bladet før i tiden var mere engageret 

og kritisk i forbindelse med 

juridiske spørgsmål. 

Jeg synes primært vores studieblad 

her på jura fungerer som 

en informationskilde. Diverse 

opslag og annoncer gør det 

muligt at holde sig opdateret på 

forskellige arrangementer i en 

travl hverdag. Det er desuden 

interessant at læse om andres 

holdninger på forskellige områder 

– hvilket jo for eksempel er 

tilfældet i Voxpop. 

Jørgen Albæk Jensen, Institutleder 

for Juridisk Institut 

Et studieblad er primært en kilde 

til information. Dette gælder 

både hvad angår faglige oplysninger, 

samt hvad angår oplysninger 

om kommende sociale 

arrangementer. Et studieblad 

når ud til en bred forsamling, 

og får således umiddelbart en 

debatskabende effekt. Tænk 

blot på hvilken stor debat de 

seneste af Paragrafs artikler 

vedrørende Det Nye Fakultetsbibliotek 

har skabt. 

Tekst og foto: Mie Højgaard Frandsen 

41

4 

Monster kagedag 

Alle der kiggede forbi Statsbiblioteket torsdag den 11. februar mellem 

11.00 og 13.30 var enten vidner til en surrealistisk oplevelse eller en del 

heraf. Her blev der budt velkommen til den årlige kagedag med hele 3 

forskellige kager stillet op på to langborde med rød dug og levende lys. 

Og hvilket syn! Det bugnede med 

lagkager, chokoladekager, småkager, 

kransekager, tærter, æblegrød, 

kokosmakroner, budding… 

Og når et fad var tomt, blev det 

bare skiftet ud med et nyt af personalet, 

der havde meget travlt. At 

arrangementet på opslagene blev 

kaldt ”Monster Kagedag på Stats” 

var ikke en overdrivelse. 

Et stk. middagstallerken med kaffe. 

Konceptet med kagedag på Statsbiblioteket, 

der nu kører på 11. 

år, er et tilløbsstykke, og kom 

man omkring klokken 12, var der 

kæmpe kø. For enden af køen 

kunne man købe en tallerken i tre 

forskellige størrelser; en ”lille”, en 

”frokost” eller ”middagstallerken” 

for henholdsvis 20, 40 eller 60 kr. 

Som udsendt for Paragraf valgte 

jeg, i sagens tjeneste, en middagstallerken, 

hvilket senere skulle vise 

sig at kunne tage pusten fra tre 

sultne mandlige studerende. Med 

tallerkenen i hånden blev man 

lukket ind til kagebordene, og her 

kunne man så vælge alt det kage, 

man havde lyst til. Og findes der en 

kunstart, der er svær at beherske, 

så er det begrænsningen i sådan 

en stund. 

Kage-amok 

Valgmulighederne var så mange, 

at det udelukkende var tallerkenens 

størrelse, der for de fleste 

satte en begrænsning for galskaben. 

Flere havde dog luret, at valgte 

man de lidt tungere kager, var 

det muligt at lægge andre ovenpå. 

Særligt de ansatte bibliotekarer på 

Statsbiblioteket var gode i denne 

disciplin – formentlig flere års træning. 

Imponerende kagehuse blev 

bygget på tallerkenerne, og det var 

som om hæmningerne forsvandt 

i et sukkerinferno, der fik folk til 

at gå i barndom. Folk gik amok i 

kage og lad det være sagt med det 

samme – det var god kage! Kan du 

lide kage, og har du ikke prøvet 

kagedag på Statsbiblioteket, så 

har du noget til gode. 

Kokkens kager 

Bag arrangementet står den daglige 

chefkok på Statsbiblioteket, 

René der har valgt at videreføre en 

tradition, der med hans egne ord er 

”skide sjov.” I år blev kagebordet 

det største nogensinde i Statsbibliotekets 

historie. Det har aldrig 

været større, og det bliver aldrig 

lige så stort, blev det proklameret 

dagen før åbningen. På daværende 

tidspunkt var planen, at der 

skulle serveres 79 forskellige ka- 

+ = 

Chefkokken René bærer kager ind. 

ger, men René var mødt tidligt, for 

slutresultatet var imponerende 83 

forskellige kager. På spørgsmålet 

om, hvor mange man forventede, 

der ville komme, var svaret kort: 

”Pænt mange.” René fortæller 

videre: ”Forleden, da jeg stod i kø 

i Netto, ringede mobiltelefonen hos 

fyren foran mig. Han svarede vedkommende 

i den anden ende, at 

det kunne han ikke torsdag, for der 

skulle han til den årlige kagedag på 

Statsbiblioteket, så det må blive 

en anden dag. Det er sjovt med 

sådan nogle situationer.” Efter at 

have solgt 800 kagetallerkner og 

bespist langt over 1.000 med kage 

er der kun et spørgsmål tilbage 

- bliver det lige så stort næste år? 

”Nej, men vi må jo se, det kan jo 

ikke helt udelukkes…” 

Lasse Lippert 

ll@paragrafblad.dk 

FC Jura Cup i samarbejde 

med Gorrissen Federspiel 

FC Jura fortsætter traditionen og inviterer til indendørs fodboldstævne 

sammen med Gorrissen Federspiel Advokatfirma. 

27. marts 2010 kl. 10.00 

i DGI-huset 

Arrangementet er både for jurister og jura-studerende, så der er 

mulighed for at tilmelde jeres eget hold på op til 6 spillere. 

Prisen er som sædvanlig 300 kr. og tilmelding sker efter først-tilmølle-princippet 

på 

fcjura@hotmail.com 

senest fredag d. 12. marts 2010

44 

Dimission 2010 

Taler, sang, afgivelse af et løfte, kransekage og champagne er recepten 

til en velafholdt dimission, og netop dette var, hvad der ventede de 

dimittender, som nu kan kalde sig cand.jur. 

Jurrådet havde igen inviteret til 

dimission, hvor Aulaen lagde rammer 

til festlighederne. 35 nydeligt 

klædte, snart tidligere studerende 

deltog i arrangementet, og havde i 

anledningen inviteret hen omkring 

hundrede gæster. Der blev budt 

velkommen ved Jurrådets nyvalgte 

formand Kristian Will Jørgensen, 

og programmet kunne herefter 

skydes i gang. 

Indledningsvist bød studieleder 

Anne-Dorte Bruun Nielsen formelt 

velkommen til dimittenderne og 

deres familier. Første punkt på 

dagsordenen var herefter fællessang. 

Desværre kunne Jurakorets 

fravær mærkes i kvaliteten heraf, 

og med Aulaens akustik rungede 

det, som i en gammel stenkirke, 

i takt med ”I sne står urt og busk 

i skjul”. 

Som ekstern taler havde Jurrådet 

inviteret Folketingsmedlem Line 

Barfod fra Enhedslisten. Hun blev 

færdig som cand.jur i 1992 og 

har arbejdet som advokat i en årrække 

derefter, og det var således 

en kompetent taler, som indtog 

talerstolen. Talen var i høj grad 

præget af ønsket om retfærdighed, 

og Line Barfod lagde ikke skjul på 

sin interesse i, at der skal være lige 

forhold for alle, også de økonomisk 

dårligere stillet. Hun opfordrede 

direkte de unge jurister til, at sætte 

en stor ære at holde retshjælpen i 

lokalsamfundene kørende. 

Jurister lover aldrig noget 

Det blev således tid til at juristløftet 

skulle underskrives. Det er en 

gammel tradition, som bærer en 

symbolsk værdi, om at juriststanden 

vil fremme ret og retfærdighed. 

Det må kunne betegnes som et 

kuriosum, at den første handling 

som uddannet cand.jur er at indgå 

et løfte, da juriststanden som regel 

ikke lover eller garanterer noget 

som helst. Ikke desto mindre underskrev 

samtlige 35 dimittender 

løftet, hver til stor applaus fra de 

tilhørende. 

Herefter stod dimittendtalen for 

skud, og æren som dimittendtaler 

tilfaldt i år Bo Damgaard Christensen, 

som mange nok kender fra AJ 

og det studenterpolitiske liv. Med 

tilfredshed i stemmen fortalte han 

en historie fra 1. år, hvor de fik 

tudet ørene fulde om dumpeprocenter. 

Nu kunne han konstatere, 

de var sluppet igennem nåleøjet. 

Eva Aaen Skovbo havde herefter 

fornøjelsen af at holde talen fra Juridisk 

Institut. Hun konstaterede for 

dimittenderne, som efter fem eller 

flere års hårdt arbejde på studiebænken, 

nu kan kalde sig cand.jur 

– en titel, som hverken kan købes 

eller sælges, som retsforfølgende 

kreditorer ikke foretage udlæg i 

Juristløftet, forordning af 10. februar 1736 

”§ 8: Efter Examen skal Examinatus med 

Haandrekning og stipulata manu forpligte sig for 

Examinatores, at han aldrig vil videndes vige fra 

Ret og Retfærdighed, mindre Raade nogen til a føre 

ufornødne Processer eller i andre Maader consulendo 

concurrere til nogen uretvis Sag eller Intention”. 

Dimittenden Bo Damgaard 

Christensen nyder et velfortjent glas 

champagne. 

og som man ikke kan miste i en 

bodeling. Dette er heldigvis en 

opmuntrende tanke. 

Jurrådets formand Kristian Will 

Jørgensen takkede herefter talerne 

og afrundede hermed den 

formelle og ceremonielle del af 

dimissionen med den sidste fællessang. 

Formanden inviterede 

endelig dimittenderne og gæsterne 

til den efterfølgende reception. 

Musik og hyggeligt samvær 

I vandrehallen diskede Jurrådet 

op med øl, vand, kransekage og 

champagne, som kunne nydes til 

tonerne fra en jazz-duo, som spillede 

baggrundsmusik. Der manglede 

absolut ikke noget, og der var 

tale om en velafholdt dimission, 

hvilket Paragraf med tilfredshed 

kunne konstatere. 

Christoffer Nepper 

cn@paragrafblad.dk 

R e t s k R i t i s k FoRu m 

a a R h u s u n i v e R s i t e t 

2 aRRangementeR i maRts 2010 

juRidisk auditoRium kl 16.15-18.00 

g l o b a l i s e R i n g e n 

o g da n s k R e t 

onsdag den 10. maRts 

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen fortæller om, hvordan globaliseringen 

påvirker dansk offentlig ret, især gennem EU- og menneske- 

retten. Efter oplægget overrækkes Kammeradvokatens bachelorlegat, og 

alle inviteres til receptionen i den anledning i Det Store Gavlværelse. 

k R i m i n e l l ava l d e R 

tiRsdag den 16. maRts 

Debat om regeringen og Dansk Folkepartis foreslag om at sænke den 

kriminelle lavalder. Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti 

og formand for Retsudvalget, diskuterer med John Hatting, formand for 

Kriminalforsorgsforeningen. Ordstyrer: Lektor Anette Storgaard.

Paragraf søger stadig nye medlemmer og for at fortsætte temaet med gamle 

artikler, kan I her nyde et opslag, der blev bragt i Paragraf, oktober 1993, hvor de 

faktuelle oplysninger dog er opdateret. 

Næste redaktionsmøde: 01.03.2010 kl. 16.15 

1343, lokale 391 

4 4

Paragrafrytteren går igen... 

og der 

betinges 

ikke 

vederlag 

for 

nogen 

af kre- 

P a r a g r a f r y t t e r e n Af 

P a r a g r a f r y t t e r e n Af 

Der er tale om overdragelse 

af tre simple fordringer (heraf 

to simple gældsbreve og en 

mundtlig 

fordring), og disse spørgsmål 

må løses efter GBL kap. 

III (henholdsvis direkte og 

analogt). 

Rrrghh... 

Pyh - Det var det... 

og så til den 

næste... 

A...n...d...e...r... 

Andrea? 

Hvis døden var ordblind.... 

Endnu en skriftlig eksamen...... 

Genoptryk 



Fordringerne udspringer 

af tre kreditkøb. 

Kreditaftaleloven får 

dog ingen indflydelse 

på resultatet. Christensen 

handler 

ikke som forbruger, 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 49

50 

Klummen 

Fordommen om juradåsen 

- Dåsefordommen lever i bedste velgående! 

Surprise! Som jurastuderende må man ofte lægge øre til en masse 

fordomme. Især i forbindelse med de kvindelige studiner gælder 

fordommen om, at jurapiger er nogle rigtige ’dåser’. 

En af mine venner, der er statskundskaber, 

fremfører denne 

dåsefordom hver eneste gang 

vi ses. For nylig bad jeg ham om, 

i klare og præcise vendinger, at 

definere en sådan dåse, og svaret 

kom prompte. En juradåse har 

høje hæle på hver dag, og har 

altid godt med ’maling’ i ansigtet. 

Umiddelbart betyder 

det vel bare, 

at kvindelige jurister 

generelt ser 

godt ud, men det 

er tydeligt, at de 

fleste af dem, der 

definerer os som 

værende ’dåser’, 

ikke mener det på 

en decideret positiv 

måde. 

J u r a d å s e r 

o g p o l e r e d e 

jurafyre 

I Nobelparken betegnes 

pigerne, 

der læser nordisk, 

efter sigende som 

humanisternes 

svar på juradåser. 

For et par måneder 

siden, da jeg cyklede hjemad 

forbi Nobelparken, så jeg et stort 

skilt, der inviterede til jurafest. Jeg 

stoppede op for at læse nærmere 

– for hvorfor i alverden skulle vi 

holde fest her ovre? Jeg fandt dog 

hurtigt ud af, at det var filosofi, der 

havde temafest. Udklædningen 

bestod i at ligne en juradåse på 

bedst mulige vis – eller, hvis man 

tilhørte den mandlige del af festdeltagerne, 

en poleret jurafyr. Måske 

holder fordommene et godt stykke 

hen ad vejen, men jeg har svært 

ved at se, hvorfor det ligefrem er 

sjovt at klæde sig ud som en jurist! 

Udklædning har aldrig behaget 

mig, men skulle jeg ende i en sådan 

situation, ville jeg foretrække 

noget lidt mere opsigtsvækkende 

end at klæde mig ud som studerende 

fra andre fakulteter. Der er i 

hvert fald ikke meget morskab i en 

Det kræver sin ’dåse’ at få fod på juraen. 

udklædning som fx keminørd eller 

kunsthistoriker. 

Med dåsen i byen 

Det er ikke kun i studiemiljøet, 

vi sættes i bås. Også i nattelivet 

er fordommene mange. Det er 

en kendsgerning, at noget af det 

første man spørger fremmede 

mennesker om er, hvad de læser. 

Fortæller man i byen, at man er 

jurastuderende, kan man være 

sikker på at blive imødekommet 

med de velkendte fordomme. Vi 

har naturligvis også selv fordomme 

om andre fag – men fortæller den 

nytilkomne fremmede, at han eller 

hun er frisør, håndværker eller 

humanist, begynder vi ikke pr. 

automatik at fremmane vores fordomme 

herom. Jeg har selv været 

udsat for en frisør, der konsekvent 

kaldte mine kindben for kindEben, 

men dette fik 

mig ikke prompte 

til at fordømme frisørfaget 

og disses 

studerende. 

Jurister har det 

sjovere 

Når alt kommer til 

alt, er jeg nu engang 

ganske godt 

tilfreds med at være 

en såkaldt juradåse. 

Fordomme er vel 

aldrig i orden, men 

på trods heraf er 

det ikke til at komme 

udenom, at vi alle 

har dem. Forskellen 

på jurister og 

for f.eks. filosofistuderende 

er således 

blot, at jurister ikke 

nødvendigvis behøver at hente 

morskab fra andre fakulteter på 

universitetet. Måske er kvindelige 

jurister nogle ’dåser’, og jurister 

i almindelighed tørre og grå. Men 

vi kan i det mindste finde ud af 

at more os uden at skulle finde 

inspirationen hertil gennem andre 

fakulteter! 

Mie H. Frandsen 

mhf@paragrafblad.dk 

Marts 

7 

6 

5 Mick Øgendahl i Mu- 

4 

I Got You On Tape på 

Voxhall kl. 20.00. 

3 

2 

1 

The Dreams i 

Musikhuset, 

kl. 21.00. 

sikhuset kl. 19.00 og 

21.30. 

Michael Falk og Poul 

Krebs i Musikhuset 

kl. 20.00. 

11 12 13 

14 

8 9 10 

Retskritisk Forum: 

debatarrangement i 

Juridisk Auditorium 

kl. 16.15-18.00. 

19 

20 21 

18 

17 

Paragraf: Deadline 

kl. 14:00. 

16 

Retskritisk Forum: 

debatarrangement i 

Juridisk Auditorium 

kl. 16.15-18.00. 

15 

JUS-fest. 

Informationsmøde 

hos Bruun & Hjejle, kl. 

16.00-18.00. 

27 

28 

26 

22 23 24 25 

GF-FC jura Cup 

i DGI-huset, 

kl 10.00-18.00. 

Lang fredagsbar 

- Samfundsvidenskabelig 

Kantine kl. 

15.00-00.00. 

25. + 26. Kammeradvokaten 

- seminar om 

personalejura i det 

offentlige. 

April 

1 2 3 4 

29 30 31 

Faste 

mødetider: 

JUS, alle dage kl. 12.15-12.45 

ELSA, alle dage kl. 12.15-13.00 på 

kontoret 

AJ, tirsdag kl. 16.15 på kontoret 

KJ, fredag kl. 14.15 i mødelokalet 

MJ, torsdag kl. 15.15 i mødelokalet 

SJ, fredag kl. 14.00 

Retskritisk Forum, 1. tirsdag hver måned 

kl. 16.15 

Kalenderpigen 

Indlæg sendes til vores 

kalenderpige Sofie på 

kalenderpigen@paragrafblad.dk 

Næste deadline er 

17. marts kl. 14:00 

Deadline for 

kalenderen er dog 

kl. 12.

AdvoJob 

Jobbørs for advokatbranchen 

Skal din Jobannonce vises her? 

Pris fra 2.500,- kr. 

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C 

Partner 

Advokat 

Advokatfuldmægtig 

Sekretær 

Administration 

Bogholderi 

IT-medarbejder 

Piccolo / piccoline 

Vikar 

Domstolene 

www.danskeadvokater.dk/advojob 

H.C. Andersens Boulevard 45 

5

PARAGRAF DUMPET

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?