Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

20
Retskritisk Forum deler gode råd ud
Retskritisk.Forum.har.udgivet.en.20.års.jubilæumsbog.med.gode.råd.
og løftede pegefingre til jurastuderende. Normalt er gode råd dyre, men
bogen.er.ganske.gratis.
En af dem, der leverer et godt råd
og en løftet pegefinger i Retskritisk
Forums 20 års jubilæumsbog er
lektor Sten
Schaumburg-Müller. Han skriver
Hold ud og vid,
at juraen bliver
vedkommende og
morsom efter studiet.
Ombudsmand.Hans.Gammeltoft-Hansen,
”Gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende”.
bl.a.: “For et års tid siden læste jeg
på www.studjur.dk en anmeldelse
af mit kursusfag for studerende
på både Statskundskab og Jura,
hvor kommentaren lød, at det var
ok, hvis man ellers kunne holde
ud at høre alt det ævl, de statskundskabsstuderende
lukkede
ud. Allerede i løbet af jurastudiet
kan det lykkes i hvert fald nogle
jurastuderende at manifestere
en totalt ukritisk holdning til både
sig selv og sit fag. Og det er ikke
godt. Kritik, derimod, er godt og
nødvendigt.”
Bidragene til jubilæumsbogen er
skrevet af tidligere oplægsholdere
i foreningen som for eksempel
advokat Merethe Stagetorn, professor
Gorm Toftegaard Nielsen,
højesteretsdommer Jens Peter
Christensen, departementschef
Claes Nilas, justitsminister Lene
Espersen, ombudsmand Hans
Gammeltoft-Hansen, kammeradvokat
Karsten Hagel-Sørensen,
partner i Bech-Bruun Lars Svenning
Andersen og jurastuderende
og politiker for Dansk Folkeparti
Morten Messerschmidt.
Bogen er gratis. Du kan få den ved
de kommende arrangementer eller
smutte en tur forbi foreningsgangen
ved Juridisk Auditorium og
banke på kontorets dør.
Jeff Jørgensen
jj@paragrafblad.dk
Køb – Dansk indenlandsk købsret
af. Joseph. Lookofsky. og.
Vibe.Ulfbeck.
J u r i s t - . o g . ø k o n o m i -
forbundets. Forlag,. 3..
udgave
Bogen er skrevet af Joseph Lookofsky
og Vibe Ulfbeck der begge
er professorer i formueret ved
Københavns Universitet.
Som titlen afslører, beskæftiger
bogen sig alene med den indenlandske
køberet, dvs. køb af
løsøre i henhold til købeloven.
Reglerne i den internationale
købelov CISG er dermed udeladt
i fremstillingen. Bogens primære
sigte er at fremstille reglerne for
civil- og handelskøb, men der er
dog i bogens sidste kapitel medtaget
en kortere beskrivelse af
forbrugerkøbsreglerne.
Der gives med bogen en indledende
indføring i de køberetlige regler
og i denne forbindelse nogle af de
mest almindelige obligationsretlige
principper. Man har desuden som
en hjælp til de studerende indsat
stikord i marginen på hver side,
så det gøres muligt hurtigt at finde
frem til de relevante passager.
Omvendt gives der ofte ikke nogen
dybere indføring i reglerne, men
primært en ret kortfattet beskrivelse
af retstilstanden.
Set i relation til Lærebog i dansk
og international køberet, der er
det nugældende pensum i faget
køberet på Aarhus Universitet,
indeholder bogen Køb en noget
dybere beskrivelse af købsinstitutionen,
den historiske forankring,
aftalernes indgåelse samt lovens
anvendelsesområde. Hvad angår
de dogmatiske regler, såsom parternes
ydelser og misligholdelsesreglerne,
er bogens gennemgang
dog ikke nær så detaljeret, som det
er tilfældet i den her på universitetet
anvendte lærebog.
Bogens relativt lave sideantal gør
den dog velegnet som supplement
til det almindelige pensum i faget
køberet på 1. år af bacheloruddannelsen
her på stedet, samt et godt
hjælpemiddel i forbindelse med
formueretseksamen på 3. år.
324 sider, Djøf-forlag, pris: 425 kr.,
medlemspris 340 kr.
Morten Stakroge
ms@paragrafblad.dk
Stolthed og Fordom
Tykke.bøger,.hundredvis.af.paragraffer,.overarbejde,.Grade-A.students,.
Gucci,.Armani,.Rolex,.-.hvad.går.man.ind.til.som.ny.jurastuderende?
Hvad synes I så om det? – lever
jurastudiet op til jeres forventninger?
Når man stiller et sådant
spørgsmål, tvinges man samtidigt
til at vende spørgsmålet; hvilke
forventninger havde man? Jeg
må indrømme, at jeg havde en del
fordomme om, hvad det vil sige
at læse jura, og når
jeg tænker efter, kan
jeg smågrine lidt af
det. For hvis man
summerer fordommene
op,
er resultatet jo
absurd.
Velkommen på
Jura
Efter 1½ semester
som jurastuderende
må jeg sande, at ikke
alt var som jeg havde
troet – heldigvis! Af et prestigefyldt
studie, som jura et eller
andet sted må siges at være,
kan man vente en række ting. De,
der vælger dette, må have et mål.
Og den umiddelbare indskydelse
er klar. Advokat, en indkomst i
den pæne ende af skalaen, og
folk som nikker anerkendende af
det, man har opnået, hvilket man
absolut ikke skal kimse af. Men
ser man på, hvem der vælger
denne uddannelse, kommer
de første fordomme snigende.
Vi har nok alle hørt det: Der er udbrudt
mærkevarekrig på jura. Den
eneste måde man falder godt ind
på studiet, og opnår social anerkendelse,
er ved at investere sine
få SU-kroner i mærkevarebeklædning.
Hvilket også er helt i orden,
hvis det ikke var for det ”faktum”,
at det driver ludfattige studerende
til prostitution i Odense! Til denne
fordom vil jeg nu sige, at problemet
ikke er helt så grelt, som det lyder.
Men jeg kommer også sjældent
på Fyn.
Nøglen til succes
For at føre det berømte karakterræs,
som jo efter sigende, er en
hævdvunden del af studiet, har
den gode stud.jur. et presset program.
Når man ikke går til forelæsning,
tilbringes dage og nætter på
læsesalen for at terpe paragraffer
i tykke lovbøger, med et mål for
øje, nemlig at blive
blandt de få
procent, som
består. Dumpeprocenterne
skal dog tages
med et gran
salt.
En kliché
om juristen,
s o m
jeg er
g l a d
for ikke
p a s s e r,
er at man
kan hele loven
udenad.
Jeg må nok indse,
at det ikke
vil lykkes for
mig i løbet af
de næste 4-5
år, at opnå den bedrift. En forventning
jeg havde til studiet, og
som jeg mente var realistisk, var
arbejdstiden. Mange mennesker
vil yde en enorm indsats for at
nå deres mål. Dette har jeg fuld
forståelse for, og årsagen til at vi
studerer, er selvfølgelig at bestå
eksamenerne. Vi har rigeligt at
se til som jurastuderende, og
især i eksamensperioderne, men
arbejdsbelastningen behøver ikke
være abnorm, og hvis man vil, kan
der findes tid til kæreste, foreningsliv,
fester og/eller job. Jura bugner
af tilbud, og tilbyder samtlige af de
ovenstående. Spørgsmålet er bare
at prioritere. Jeg må indrømme, at
jeg i hvert fald ikke har haft tid til
at kede mig.
En sur gammel mand
Forestillingerne om dem som interesserer
sig for jura, er mange.
Og nok især inspireret af advokatserier
i TV. Typisk en Ally McBeal
type, som partout skal have et sært
personlighedstræk, og som ved
ren juristeri kan sno dommer og
jury omkring sin lillefinger og opnå
det ønskede resultat. Dette leder
også hen til det sikre spørgsmål:
”skal du være forsvarer, anklager
eller dommer?”, som øjensynligt er
de eneste muligheder vi har efter 5
års hårdt arbejde. Når jeg tidligere
har tænkt på titlen jurist, ser jeg for
mig en sur gammel mand, som har
mistet al humor blandt paragrafferne,
og for at råde bod på dette,
skriver indlæg i fagbladet for at
brokke sig over livets uretfærdigheder.
Jeg har heldigvis fundet ud
af, at jurister ikke nødvendigvis er
nogen af førnævnte.
Fordommene vil altid findes, hvilket
også er acceptabelt, men som
så meget andet på jura, er de ofte
undtagelsen til reglen. I sidste
ende er cand.jur. i hvert fald en
titel, vi kan være stolte af.
Christoffer Nepper
cn@paragrafblad.dk
2