Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

4
Den Juridiske Stafet
Er der plads til kvinder i
advokatbranchen?
Advokat.Tomas.Haagen.Jensen.har.sendt.stafetten.videre.til.mig.med.
det.provokerende.spørgsmål.”Er.der.plads.til.kvinder.i.advokatbranchen”..
Når.han.tør.spørge,.er.det.nok.fordi.han.kender.svaret.
Kvinderne udgør ca. 25% af den
samlede advokatbranche, og
ifølge en undersøgelse som DJØF
lavede for nogle år siden, overvejede
70% af de kvinder, der er ansat
i advokatbran-chen, at forlade den.
Konklusionen på undersøgelsen
var, at der var en stor arbejdsbyrde
for-bundet med at være advokat
eller advokatfuldmægtig, og at
advokatbranchen var præget af
dårlig ledelse med en ufleksibel
tilgang til arbejdet.
Det er en hård dom over kvinders
vilkår og muligheder for at begå
sig i advokatbranchen, og spørgsmålet
er, om svaret er det samme
i dag, hvis der blev foretaget en
tilsvarende undersøgelse.
Svaret på spørgsmålet, om der er
plads til kvinder i advokatbranchen
ligger i hvert fald ligefor. Selvfølgelig
er der plads til kvinder. Og
advokatbranchen har brug for
engagerede og dygtige kvinder.
I DJØF Bladet kan man læse, at
der er kommet flere yngre mænd i
advokatbranchen, der vil have tid
til børn og familieliv. Der er også
flere yngre kvindelige advokater,
som ønsker at få børn
og karriere til at hænge sam-
men. Der er måske nogle
jurastuderende, der stiller
sig selv spørgsmålet, om
det overhovedet er muligt
at få et ordentligt familieliv,
være en god mor eller far og
et helt menneske, samtidig
med at man gør karriere som
advokat.
Det er udfordrende arbejde
for både kvinder og mænd
at være advokat. Men det
kan godt forenes i én og samme
person at være en omsorgsfuld
forælder, en god ægtefælle og en
ud-mærket advokat.
Her er ti råd:
1. Lyt og lær sproget og
formen
En god advokat skal opøve evnen
til at formidle komplicerede juridiske
problemstillinger i et klart,
præcist og direkte sprog. Man
skal bruge sine fuldmægtigår til
at lære af de (dygtige) advokater,
man møder undervejs. Det tager
tid at lære at skrive i et godt og
korrekt sprog.
De fleste advokater bruger deres
tid på at yde juridisk rådgivning til
klienter og/eller føre rets-sager for
dem. Det er to meget forskellige
discipliner. Når man yder juridisk
rådgivning til sine klienter, skal
man være kreativ og finde løsninger,
så klienten opnår (så godt
som) det ønske-de resultat (eller
noget, der er bedre). Når man fører
retssager, skal man være velargumente-ret
og skarp i juraen. Man
skal finde nogle gode kolleger, som
Kort om Mette Klingsten
man kan lade sig lede og inspi-rere
af i begge discipliner. Det tager tid
at blive en god advokat.
2. Læg en plan – professionelt
og privat
Man bør lægge en uddannelsesplan
for sig selv. Som fuldmægtig
er det vigtigt at få en bred
uddannelse. Når man har fået
indsigt i forskellige retsområder
og sagstyper, bør man vælge sig
et retsområde, som man specialiserer
sig i.
Jeg synes, at man skal vælge speciale
med hjertet. Mit eget speciale
er ansættelses- og arbejdsret.
Emnet matchede mine interesser,
og jeg synes også, at de mere strategiske
og personalepolitiske sider
i forbindelse med håndterin-gen
af medarbejdere var spændende.
Da jeg var blevet ”specialist” gav
jeg mig også til at skrive bøger om
ansættelsesretlige emner. Det var
været afgørende for min personlige
og fag-lige udvikling.
Planlægning og klar prioritering,
for at familien og man selv ikke
lider afsavn, er et ”must”. Man
Mette Klingsten er advokat og partner hos advokatfirmaet
Abel & Skovgård Larsen i København. Hun har undervist i
kursusfaget “Individuel Arbejdsret” på Københavns Universitet
siden 2002, og er undervejs blevet udnævnt til “årets
underviser” af de studeren-de. Mette Klingsten er forfatter til
“Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse”
(DJØF 2002) og “Den kommenterede masseafskedigelseslov”
(DJØF 2004). Mette Klingsten sidder i be-styrelsen for blandt
andet Ansættelsesadvokater samt Sjællands Symfoniorkester.
Mette Klingsten er kandidat fra Aarrhus Universitet fra 1993.
Mette.Klingsten.uddeler.ti.gode.råd
skal ikke have skrupler over at
udlicitere alt det praktiske arbejde.
Man kan blive rigtig frustreret, hvis
man ikke har planlagt tingene. Den
gode planlægning gør, at man får
tid til at gå en tur i svømmehallen
med hele familien, se en børnefilm
på DVD’en med ungerne, eller
at man når tur i teatret med sin
ægtefælle.
3. Få styr på logistikken
Man skal have styr på logistikken,
fordi det gør forskellen på succes
og fiasko. Det er en om-fattende
proces at opbygge den logistik, der
er nødvendig for at trives i et job
som advokat, hvis man også har
børn med skole, fritidsaktiviteter,
hund og hvad man ellers får samlet
sammen af aktiviteter. Til gengæld
så giver en ordentlig logistik overblik
og fysisk over¬skud. Man er
også nødt til at give sig selv tid til
afslapning og tid til ferie, så man
kan vende tilbage til sit arbejde
med ny energi og et friskt perspektiv
på tingene.
4. Snuden i sporet
Man skal være klar til at arbejde
for sagen og sætte sig nogle mål.
Der er ingenting, der er svært, når
bare man har prøvet det før. Når
man har erfaring, og har lært af de
tidligere sa-ger, så bliver man god.
Det gælder om at holde ”snuden i
sporet” og bevare fokus.
5. Positivitet
Det er godt til at se positivt på
tilværelsen og på sine muligheder.
Såfremt man også kan inspi-rere
andre til at gøre det samme, så
er man nået langt. Det gælder
om at motivere sig selv og det er
nemmere at gøre, hvis man ser på
tingene fra den positive vinkel.
6. Dan et netværk
Man skal bruge sit netværk. Hvis
man ikke har et netværk, så må
man sørge for at skaffe sig ét. Det
er en god idé at gøre sig synlig, så
andre får øje på én. Hvis man ellers
har noget for-nuftigt at sige, så
er det altid en god idé at sige noget
ved møder og på kurser. Det kan tit
vise sig at lønne sig, når der skal
uddeles spændende opgaver.
Mit eget netværk har ført til fagligt
og socialt fællesskab med andre
jurister i Beskæftigelses-ministeriet
og i arbejdsgiverorganisationer
samt andre advokater i forbindelse
med eksempel-vis undervisning.
De har været gode sparringspartnere
og afgørende for, at jeg
synes, at det er sjovt at arbejde
som advokat med speciale i ansættelsesret.
7. Vælg en vej – skab et image
Man skal brande sig selv, siger
marketingsguruer. Det er måske
så meget sagt, men jeg tror, at man
får succes som advokat, hvis man
synliggør sine færdigheder og sin
personlighed. Man skal lægge en
plan for sine professionelle mål,
så man bliver god til det, man gør.
Det indebæ-rer også, at de fleste
er nødt til at vælge noget fra.
Man kan ikke sidde passivt hen og
håbe på, at der er en klient, der får
øje på én. Hvis man vil være en
fremsynet erhvervsadvokat, så er
man nødt til at kommunikere, at
man kan gøre en forskel. Også
skal fagligheden selvfølgelig være
i orden.
8. Løb en tur
Løb en tur i nogle smukke omgivelser.
Det er bedre end at
shoppe og sidde på café. Det er
måske provokerende sagt, for jeg
kan også godt lide at shoppe og
sidde på café, men en god lang
løbetur hjælper, hvis man føler sig
stresset. Og ellers gælder det om
at komme i seng, hvis man føler
sig ”kørt over”. Man kan ikke løse
problemer, når man er træt.
9. No free lunch
”There ain’t no such thing as a free
lunch”. Man skal regne med, at
advokater vælges ud fra kompetencer,
og at det er den bedste på
prærien, der vinder, uanset køn.
De fleste kvinder ville nok også
have det skidt med at blive valgt,
alene fordi de er kvinder.
10. Vælg et godt advokatfirma
Når man står som nyuddannet
jurist, og har besluttet sig for at
starte karrieren som advokat-fuldmægtig,
så skal man finde sig et
ordentligt advokatfirma, hvor man
kan få en solid uddan-nelse.
Det gælder om at finde et firma,
hvor der er mulighed for faglig og
personlig udvikling, og hvor man
bliver stillet overfor udfordrende
opgaver. Det skal også helst være
et sted, hvor respekt, tillid og ansvar
præger det daglige arbejde,
og hvor etikken er i orden.
Det skal også helst være en arbejdsplads,
hvor der er et socialt
samvær og godt humør, og hvor
man kan føle sig engageret i livet
på kontoret.
Der er sket meget i advokatbranchen
i de seneste 5 år, og der er
masser af plads til jurister med
et godt hoved og praktiske færdigheder,
uanset køn. Jeg håber,
at mange flere unge kvinder (og
mænd) kommer “ind i kampen”.
Jeg videresender hermed Den
Juridiske Stafet til Sundhedsminister
Jakob Axel Nielsen, med
spørgsmålet: ”Hvilken gavn har
du af din uddannelse som advokat
på din nuværende post som
sundhedsminister?”
Af Mette Klingsten,
advokat og partner hos
Abel og Skovgård Larsen i
københavn
5