Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

PARAGRAF 

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

Jaguaren på Jura 

Månedens portræt 

Malene Lei Raben 

38. årgang, marts 2008 

JUS 

I n s i d e

Stud. Jur. 

GFK har et team af juridiske student er, 

som bistår vore advokater og fuldmægtige. 

Vi lægger vægt på, at 

studenterne har relevant og menings - 

fyldt arbejde. Arbejdstiderne tilpasses 

den enkelte, og der tages hensyn 

til eksamenslæsning. Har du gode 

faglige kvali kationer og masser af 

energi, så send os en ansøgning. 

Sommerfuldmægtig 

GFK har hver sommer et antal studerende 

ansat med henblik på i en 6 

ugers periode at afprøve jobbet som 

advokatfuldmægtig. Du skal være 

ca. et år fra kandidat eksamen og 

have gode karakterer for at blive 

ansat. Vore dygtige jurister vil følge 

dig gennem forløbet og sørge for et 

lærerigt ophold. Er du interesseret i 

ansættelse som sommerfuldmægtig, 

så send os din ansøgning. 

www.gfklaw.dk 

GFK er et af landets største 

advokat rmaer med afdelinger 

i København og Århus. 

Vi er en moderne og dynamisk 

virksomhed med en 

meget international pro l, 

som er en styrke såvel i 

rådgivningen af rmaets 

klienter som i uddannelsen 

af vore jurister. 

Du kan læse mere om 

sommerfuldmægtige, 

stud.jur.-jobbet og GFK’s 

fuldmægtiguddannelse på 

www.gfklaw.dk 

Alle ansøgninger skal 

sendes til job@gfklaw.dk 

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Mai Buch, red. 

Kim Højmark, IT-red. 

Thea Bytofte, sekretær 

Jeff Jørgensen 

Morten Stakroge 

Ane Clausen 

Lena Malmberg 

Rasmus Grønborg 

Christian Pedersen 

Anders W. Jacobsen 

Mette F. Kristiansen 

Trine Ji Holmgaard 

Marie Pedersen 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Line Jacobsen 

Andrea Banasik Ramsgaard 

Marie-Louise Christensen 

Mette Aaberg 

Kamilla Lyhr 

Tobias Grotkjær Nielsen 

Søren Møller Rasmussen 

Anne-Kathrine Salversen 

Christoffer Nepper 

Layout: Kim Højmark, Mai Buch, 


Fotos: Kim Højmark 

Distribution: Thea Bytofte, m.fl. 

Annonce: Mai Buch 

Internet: Kim Højmark 

Oplag: 2100 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra 

studerende, lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse, 

deadline@paragrafblad.dk 

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed 

eller begavelse, der måtte fremkomme 

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte 

drift af bladet. 

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet 

af Paragraf-siderne 

Forside: Jaguaren på jura 

Foto: Kim Højmark 

PARAGRAF 

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

- I n t e t o v e r, i n t e t v e d s i d e n a f ! 

Her kan du læse om: 

KUK: Alternativ jura ........................................................... 5 

Månedens portræt: Malene Lei Raben .............................. 6 

Houston - we´ve had a problem! ....................................... 10 

Jura? Er det ikke lidt kedeligt?.......................................... 13 

Den Juridiske Stafet: Mette Klingsten .............................. 14 

Jurist i forsvaret ................................................................. 17 

Stolthed og fordom....................... ..................................... 21 

JUS-siderne.......................................................................... .23 

Kim kom forbi: Jens Hartig Danielsen.............................. 32 

Guide til Juridisk Ekspeditionskontor .............................. 34 

Paragrafrytteren.................................................................. 36 

Paragrafs brevkasse .......................................................... 37 

“Drabssager - Det er der puls i!”....................................... 38 

Er det LETT i Kolding? ....................................................... 40 

Bibliotekets Jeanne DÁrc ................................................. 44 

En sur gammel mand: Analkløe?.......................................50 

Næste deadline: 

Onsdag d. 16. april kl.14. 

3

HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX 

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ 

PYK Vidererækkende perspektiv HW&OLH 

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK 

I orkanens øje 

AMMHJQIMPMMO 

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med 

mere end 100 jurister og omkring 210 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne 

i firmaet varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste 

advokat i civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter. 

Vi er lidt anderledes 

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma, 

og vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end 

1.000 hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest 

erfarne procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver 

pris: Ret skal være ret. 

Som advokat for det offentlige Danmark har vi juraen i fokus 

og kravene til faglighed og etik er høje. Til gengæld får vi tid 

til at fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald 

har samfundsmæssig betydning. 

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold, 

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, ind- 

køb af materiel til forsvaret, ansættelsesret eller miljøsager, er 

vi enige om, at det fælles produkt bliver bedre, end det vi hver 

især kunne have skabt. 

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes? 

Læs mere på www.kammeradv.dk 

Alternativ jura 

Ja, så er semesteret for alvor sparket i gang, og de små fugle er allerede 

begyndt at synge om en frygtet begivenhed – eksamen. Selv 

samme begivenhed leder tankerne hen på, hvad der skal ske, når der 

ikke er flere eksaminer tilbage - når de sidste besøg i gymnastiksalen 

eller ved de grønne duge er overstået, og specialet er skrevet, afleveret 

og bestået. 

Umiddelbart er der uden tvivl mange, der mener, at en cand.jur er 

ensbetydende med tre efterfølgende år hos et advokatfirma og derefter 

en bestalling, eller samme prøveperiode hos politiet efterfulgt af anklagergerningen. 

Men som vi sætter fokus på i dette nummer af Paragraf, kan juristuddannelsen 

bruges til at forfølge meget mere varierende karriereforløb, hvilket 

igen kan give blod på tanden til at prøve noget endnu mere alternativt. 

Det er fint at følge den traditionelle vej, hvis det er det man ønsker, men 

nogle gange kan det også betale sig at tænke ”outside the box” og gå 

- eller måske endda helt bane - sine egne veje. 

Som vaskeægte generalist besidder man mange og forskelligartede 

kompetencer og har mange ”tangenter at spille på”. Det er ærgeligt 

hvis man begrænser sig selv, fordi man kun tør tage den den sikre vej 

i stedet for at sænke paraderne, søge udfordringerne og gøre det man 

har allermest lyst til. 

I dette nummer af Paragraf har vi fokuseret på ovenstående og således 

talt med Malene Lei Raben, cand.jur. fra KU, herefter advokatfuldmægtig, 

advokat, tv-værtinde på forbrugermagasinet Boomerang og to gange 

administrerende direktør – først hos Blu Productions og nu hos spillestedet 

VEGA i København. 

I bladet forefindes ligeledes en anden artikel om ”alternativ jura”, hvor der 

fokuseres på hvorledes man kan anvende sin cand.jur. til eksempelvis 

at blive jurist i forsvaret. 

Derudover byder dette nummer af Paragraf på sæsonpremieren på vores 

nye realityserie ”Kim kom forbi”, samt naturligvis en fortsættelse af Paragrafs 

Brevkasse, som allerede fra day one var en rygende succes. 

God vind med læsningen - og mere mascara og mere ”Mads Fløe” til 

jer allesammen. 

Redaktøren 

K 

U 

K

Langt fra VEGA 

Paragraf. har. i. dette. månedens. portræt. talt. med. Malene. Lei. Raben,. 

administrerende.direktør.på.VEGA.i.København,.som.er.et.eksempel. 

på.en.cand.jur..som.har.valgt.at.anvende.sin.uddannelse.på.utraditionel. 

vis..Hovedpersonen.selv.er.dog.ikke.enig.og.anfægter.grænsen.mellem. 

traditionel.og.utraditionel.anvendelse.af.en.juraeksamen. 

Klokken er 12:59:43 da Paragraf 

løfter røret for at taste telefonnummeret. 

Præcis 13:00:00 går opkaldet 

igennem. Malene Lei Raben er 

ikke én man ringer for sent til. 

Vi er nådigt blevet presset ind i 

hendes i forvejen fuldt bookede 

kalender, for at interviewe hende 

omkring hendes ikke helt almindelige 

tur op af karrierestigen. Den 

lidt anspændte stemning på kontoret 

på foreningsgangen brydes dog 

hurtigt da Malene Lei Raben svarer 

i den anden ende, og lynhurtigt afslører 

at hun er langtfra utilnærme- 

lig, men snarere 

nede på 

j o r d e n o g 

imødekommende. 

”Jeg betaler mig fra alt - jeg 

kan bl.a. ikke hente mine 

børn, og det oplever jeg ikke 

selv som tilfredsstillende” 

Studietiden 

Malene Lei Rabens studietid var 

ikke plaget af hverken siddesår, 

søvnmangel eller skoledisciplin. 

Tværtimod kom vennerne og det 

sociale liv i første række, et valg 

hun så absolut ikke har fortrudt. 

Som hun selv udtrykker det: ”Det 

sociale element i min studietid 

var altafgørende for både succes 

og trivsel. Jeg var aldrig særligt 

disciplineret med at gå til timer.” 

Det sociale engagement viste sig 

at være en god investering for 

Malene, som stadig ofte ser sine 

studiekammerater og drager stor 

fordel heraf. 

Kapitlet erhvervserfaring 

Efter endt uddannelse fik Malene 

Lei Raben job som advokatfuldmægtig 

hos Kromann & Münter 

(senere Kromann Reumert, red.), 

en stilling hun dog kun besad i ca. 

et år. Arbejdet bestod blandt andet 

i at ”agere bøddel” i sager om almindelige 

menneskers investering 

i fejlslagne kommanditselskaber, 

et arbejde som Malene fandt dybt 

utilfredsstillende og uetisk, idet 

det ofte indebar at hun var medvirkende 

til at sætte folk fra hus 

og hjem. Retrospektivt var tiden 

hos Malenes første arbejdsgiver 

dog bestemt ikke uden gevinst. 

Der blev stillet store faglige krav til 

hende allerede fra første dag i et 

krævende job, og selvom beslutningerne 

nogle gange var svære 

at tage, har hun kunnet tage den 

høje faglige 

s t a n d a r d 

med sig i sit 

videre karriereforløb. 

Kromann & 

Münters sko 

passede med andre ord ikke Malene, 

så der måtte kappes en hæl 

og klippes en tå, før Malene fandt 

den rigtige, som sad på foden af 

Dansk Arbejdsgiverforening. Hér 

startede hun som fuldmægtig, 

og blev i alt i fire år. Arbejdet hos 

Dansk Arbejdsgiverforening var 

ifølge Malene meget mere tilfredsstillende, 

idet sagerne havde 

vidtrækkende principiel betydning, 

til trods for at de ofte kun omhandlede 

meget beskedne beløb. 

Arbejdsretten fængede Malene 

langt mere end fejlslagne kommanditselskaber, 

men alligevel 

skiftede hun til Nielsen & Nørager 

for en stilling som advokat. Denne 

opsagde hun dog allerede efter et 

halvt år, hvilket hun begrunder med 

følgende kommentar: ”Det at være 

advokat, på et almindeligt kontor, 

det er bare ikke mig. Det er fint 

for nogen, men jeg synes det er 

alt for ensomt at sidde på sit eget 

kontor og nørkle med sagerne. 

Jeg savnede meget at være en 

del af et fælles projekt hvor man 

skaber et eller andet, og jeg savnede 

også at træffe kommercielle 

beslutninger.” 

Derudover lægger Malene Lei Raben 

vægt på, at hun i sin korte tid 

som advokat blev pinefuldt bevidst 

om at advokater for mange er et 

nødvendigt onde, en kendsgerning 

som hun bestemt ikke brød 

sig om. 

Den knapt så traditionelle vej 

Efter at have indset at advokatbranchen 

ikke var noget for hende, 

var Malene med egne ord desperat 

for at finde noget nyt at beskæftige 

sig med. Hun måtte denne gang 

kigge indad og valget faldt på 

mediebranchen, en branche Malene 

ikke i forvejen havde noget i 

erfaring i, men via gå-på-mod og et 

opkald til en perifær kontakt fik hun 

foden indenfor. Således sagde hun 

i 2000 farvel til sit trygge job med 

en velbetalt fremtid til fordel for en 

3-måneders kontrakt som vært på 

TV2’s forbrugerprogram ”Boomerang”. 

Det var egentligt ikke rollen 

som vært der trak, men via dette 

job lærte hun branchen og arbejdsformen 

at kende indefra, og da 

programmet blev taget af efter et år 

havde hun de nødvendige kontakter 

og kompetencer til at blive en 

del af produktionsselskabet Blu, og 

herefter direktør for datterselskabet 

Blu Productions som overtog 

DR’s underholdningsafdeling. 

Herfra gik det stærkt og efter 5 år 

blev Malene Lei Raben headhuntet 

til stillingen som administrerende 

direktør hos VEGA. 

VEGA 

I sit nuværende job er Malene Lei 

Raben overordnet ansvarlig for 

dels at udstikke de overordnede 

retningslinjer, at lave strategi for 

fremtiden og at sikre at virksomheden 

drives økonomisk rentabelt 

og i overensstemmelse med de 

forskrifter, der er specificeret af 

fonden bagved. 

Selve juraen anvender Malene kun 

som værktøj i sit daglige arbejde, 

blandt andet i forbindelse med forhandlinger 

og kontraktsindgåelse. 

Det er altså mest afarter af aftaleret, 

som Malene benytter, og det 

var netop også obligationsretten 

som interesserede hende mest, 

mens hun læste. ”De kan kalde det 

entertainmentret, de kan kalde det 

1000 andre ting, men det er stadig 

aftaleret, som er byggestenen i det 

meste jura”, udtaler hun. 

Utraditionel jurist? 

Malene Lei Raben har været vidt 

omkring i sin karriere indtil nu, 

men vil alligevel ikke stemples 

som utraditionel jurist. ”Jeg bliver 

nogle gange benyttet lidt som et 

freakshow i forhold til jurister” siger 

hun, og følger op med at sige, at 

man lige så godt kunne anskue 

det på den måde, at der er langt 

flere anvendelsesmuligheder for 

juraen end dem man umiddelbart 

tror. Mange bliver måske også 

i de sikre stillinger, fordi de ikke 

har mod eller fantasi til at søge 

nye udfordringer. ”Jurister er jo 

så skide berøringsangste bare 

i forhold til det at skulle ringe til 

nogen man ikke kender”. Malene 

erkender at mange sikkert er godt 

tilfredse i deres advokatjobs, men 

mener samtidig, at der også er 

mange som ville blive gladere for 

at tage nogle chancer en gang i 

mellem. Det er lidt et kendetegn for 

standen, at man ikke er i stand til at 

tænke kreativt når det kommer til 

jobmuligheder, men ofte venter på, 

at der kommer et stillingsopslag i 

stedet for selv at skabe sin egen 

stilling i en spændende virksomhed 

eller organisation. 

Kvinden bag 

Ved siden af karrieren er Malene 

Lei Raben gift og har tre børn, og 

spurgt ind til, hvorledes hun formår 

at kombinere familie- og arbejdsliv 

svarer hun hudløst ærligt: ”Jeg betaler 

mig fra alt - jeg kan bl.a. ikke 

hente mine børn, og det oplever 

jeg ikke selv som tilfredsstillende. 

Jeg er ikke nogen rollemodel i den 

sammenhæng.” Malene erkender, 

at de valg man træffer har konsekvenser, 

og at kunsten derfor i 

stedet bliver at finde fred med de 

valg, man træffer. Ved siden af sin 

travle hverdag, forsøger Malene at 

få tid til at dyrke sine interesser, 

som omfatter havearbejde, tennis 

og opera. 

Man kan ikke blive andet end imponeret 

af Malenes gå-på-mod og 

chancetagende personlighed. 

Og her sidder vi – langt fra VEGA 

– og drømmer om selv engang 

at blive bare en lille smule selvstændige! 

Paragraf takker Malene 

Lei Raben mange gange for 

interviewet, og bringer hermed 

hendes opfordring videre til vores 

medstuderende: ”tænk lidt mindre 

dogmatisk, og meget mere selvstændigt. 

Man kan meget mere 

end man tror”. 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

Mai Buch 

mbu@paragrafblad.dk 

Malene.Lei.Raben..Fotograf:.Carsten.Lundager

Snart bachelor? 

Studievejledningen holder informationsmøde for studerende, der afslutter deres bacheloruddannelse ved 

sommereksamen 2008. 

På mødet vil der bl.a. blive orienteret om: 

Tirsdag d. 22. april 

Kl. 10:15 

I Juridisk Auditorium (lokale 275 i bygning 1343) 

• Eksamensforhold 

• Afmelding af eksamen 

• Særlige forhold i forbindelse med afslutningen af bacheloruddannelsen; 

• Kursusfagene 

• Tilmelding til kandidatuddannelsen 

• Anciennitet på kandidatuddannelsen 

• Muligheder for at tage kursusfag andre steder end på jura. 

Med venlig hilsen 

Inger, Jesper og Maja 

Studievejledningen 

Russekretærer søges 

Det juridiske Studienævn søger to RUS-sekretærer til RUS-introduktionen 2008. 

RUS-sekretærerne har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af RUS-introduktionen 

2008. 

RUS-sekretærernes arbejdsopgaver er i samarbejde med sekretariatet følgende: 

• Ansvarlig for redigering og opdatering af RUS-pjecen. 

• Ansvarlig for aftaler med eventuelle gæsteforelæsere til RUS-introduktionen. 

• Ansvarlig for evaluering af RUS-introduktionen. 

• Ansvarlig for genbestilling af hytter til næste semester. 

• Kontaktled mellem tutorer og studienævnssekretariatet. 

Der vil blive afholdt ét ugentligt møde med sekretariatet med henblik på koordinering af den forestående 

RUS-introduktion. Møderne vil blive afholdt i maj og juni måned og igen i august måned. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studienævnssekretær Lisbeth Vasegaard Hansen, på 

tlf. 8942 1387. 

RUS-sekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som pt. er 128,52 kr. pr. time inkl. feriepenge. 

Omfanget af arbejdet forventes at blive ca. 250 timer i alt. (125 timer pr. person) i perioden maj til oktober/november 

2008. 

Ansøgning skal indeholde en oversigt over studiemæssig anciennitet og andre relevante oplysninger, der 

kan have interesse ved udvælgelsen af RUS-sekretær. Hvis der indgives fælles ansøgning, skal det fremgå, 

om ansøgningen er betinget af fælles ansættelse. Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det 

juridiske Studienævn og skal være studienævnet i hænde senest tirsdag den 15. april 2008 kl. 12.00. 

Samtaler vil finde sted i uge 17.

0 

Houston - we´ve had 

a problem! 

Juridisk.Institut.har.en.gensidig.udvekslingsaftale.med.en.lawschool.i. 

Houston,.kaldet.South.Texas.College.of.Law..Juridisk.Institut.har.hvert. 

semester. 5. pladser. ved. South. Texas,. der. dog. desværre. ikke. i. dette. 

semester.er.fuldt.besat..I.efteråret.200 .valgte.jeg.at.tage.en.tur.over. 

Atlanten.for.at.udnytte.denne.mulighed.for.at.opleve.USA.indefra. 

I audiens ved repræsentanten 

for verdens mægtigste land 

USA er ikke et land man lige kan 

tage til – i hvert fald ikke for at 

studere. Siden den 11. september 

2001 er indrejsereglerne til landet 

blevet strammet meget. Det var 

således nødvendigt at udfylde ikke 

mindre end tre visumskemaer (fire 

hvis du er en mand) for at få fingrene 

i sit J-1 visum. Spørgsmålene 

var dog rimeligt traditionelle. Der 

var tale om de gamle klassikere 

Køreturen fra lufthavnen til vore Privat lawschool 

lejligheder er ca. 30 min. Men Lawschoolen hedder som tidligere 

hvilke 30 min – man har bogsta- nævnt South Texas College of 

velig talt den vildeste fornemmelse Law. Der er tale om en “ægte” 

af, at man er ankommet til en amerikansk privatskole. Studie- 

anden planet. Alt var bare så stort afgifterne er derfor også derefter 

– husene, menneskene, og især – ca. $ 10.000 pr. semester, hvilket 

bilerne. Alting var bare enormt. man vel også kan kalde en slags 

Jeg har aldrig i mit liv set så store penge – faktisk rigtig mange. Til 

pick-up trucks. Og jeg kan oplyse gengæld får de studerende også 

at big ikke nødvendigvis er beauti- al tænkelig service. Der er selvful, 

men det skal man ikke sige for følgelig privatparkering til skolens 

højt i Texas – da Texas’ trademark elever – privat vagteskorte til 

faktisk er ”BIG”. 

bilerne, et kæmpe bibliotek med 

al tænkelig teknik, trådløst internet 

3 svømmingpools, 1 hottub, 5 og support til IT. Endvidere bliver 

tennisbaner… 

der pyntet op til alle højtider i et 

Man skal selv finde et sted at bo sådant omfang, at man op til jul 

i Houston – det er ikke med i ord- kunne få den tanke at julemanden 

som: 1. Er du terrorist? 2. Har du fra København eller Billund som 

ningen. Heldigvis har der, siden havde kastet op på skolen. 

nogensinde frembragt eller forsøgt vi kender det med New York eller 

ordningen blev etableret i 1997, 

at fremskaffe radioaktivt materiale? Chicago. Den nemmeste (billig- 

været en fast tradition for, at alle Rule of the shotgun og alle de 

– altså som sagt forholdsvis alminste!) vej fra Århus er derfor, at flyve 

danskerne har boet det samme andre 

delige spørgsmål!&%?! Derudover fra Billund til Frankfurt og derfra 

sted. Lejlighederne kører derfor i Jeg studerede 3 fag derovre, 

skulle man selvfølgelig oplyse direkte til Houston – en flyvetur på 

ring, og bliver således overdraget Admiralty, Mediation og selvføl- 

sine dybeste hemmeligheder til ca. 13 timer – hvilket selvfølgelig 

fra hold til hold hvert semester: gelig – faget der er indbegrebet 

Big Brother. For lige at give an- ikke burde være noget problem 

Ordningen fungerer upåklageligt, af Texas: Oil and Gas. Som altid 

søgningsproceduren et ekstra pift for nogle århusianske jurastude- 

og det er nok også derfor den sta- når man starter et nyt sted, er der 

skulle dette ske under en personrende – vi er jo vant til at læse til 

dig er i gang. Det sted, vi bor, er et lige nogle ting, man i starten skal 

lig samtale på den amerikanske eksamen – men jeg skal dog være 

forholdsvist beskedent sted – der vænne sig til. Først og fremmest 

ambassade i København. Da jeg ærlig at indrømme, at stemningen 

er ”kun” 3 pools, heraf en på 25 skal man selvfølgelig lige vænne 

hverken har forbindelse til nogen har været bedre end den var efter 

meter, som konstant er 28 grader, sig til at læse fagengelsk. For det 

terrororgani- 12 timer på økonomiklassen ved 

en lækker hottub, der konstant er andet skal man vænne sig til at 

sation eller siden af en fedladen mand med 

60 grader samt 5 tennisbaner og systemet derovre er common law 

kendskab til, svedskjolder. Men pludselig var 

selvfølgelig et motionsrum. Alle – hvilket vil sige case law. Men når 

h v o r l e d e s Houston under os og stemnin- 

helt universelle og nødvendige de første opstartsvanskeligheder 

udvindingen gen og spændingsniveauet steg 

anordninger, og så koster det kun først er overstået, er det faktisk 

af radioak- gevaldigt. 

2100 kr. i husleje at bo der! Det kan ret fornøjeligt og meget anderletivemateria- 

man jo ikke brokke sig over. des at læse i Texas. Det faktum, 

ler fra sand- Varmt, varmere, varmest... 

at ret faktisk bliver skabt løbende 

sten præcis Men – lad det være sagt med 

af dommerne op igennem tiden, 

f o r e g å r , det samme – klimaet i Houston i 

modtog jeg august er ikke for danskere, sådan 

få dage ef- er det bare. Det er ikke bare varmt 

ter besøget – det er ulideligt varmt, ca. omkring 

på ambas- 40-45 grader. Faktisk ligger Texas 

saden mit på breddegrad med Sinaiørkenen 

visum med i Mellemøsten – texanerne joker 

posten. selv med, at hvis de fik valget, om 

de ville bo i Texas eller i Helvede, 

L o o k i t ’s så ville de vælge Helvede, for der 

Houston er fugtigheden i det mindste lav! I 

Houston er og med der er så mange advokater 

ikke ligefrem hernede bliver staten da også af 

en standard- mange ”alm. texanere” betragtet 

destination i 

danske luft- 

som Helvedes forgård! 

havne. Der Big is beautiful 

er således I lufthavnen blev vi hentet af Dean 

ikke nogen Wanda – hun er South Texas’ in- 

Ane.og.Rikke.i.New.York direkte fly ternationale koordinator. 

Så.godt.bor.man.i.Houston! 

medfører, at man får en historisk 

dimension med i forståelsen af 

det pågældende retsområde – et 

aspekt, som vi derhjemme, har en 

tendens til at glemme. Desuden får 

de amerikanske forfattere betaling 

delvist på basis af antallet af sider 

i bøgerne – ikke ligefrem noget 

der mindsker skrivelysten, fortællerglæden 

og ikke mindst antallet 

af illustrationer i bøgerne. 

Oil and Gas handler jo selvfølgelig 

om, hvorledes olieretten, i specielt 

Texas, har udviklet sig siden 

1860’erne. Det var forholdsvist 

interessant, fordi det var så forskelligt 

fra alt, hvad jeg tidligere har 

stødt på i dansk ret. Det skyldes 

hovedsageligt, at der er et helt 

andet og meget mere ekstremt 

ejendomsbegreb i Texas end i 

Danmark. I amerikansk olieret 

gælder det således, - som hovedregel 

– at ejeren af grunden har 

ejendomsretten til alt, hvad der 

ligger nede i jorden, såfremt det 

blot er beliggende indenfor hans 

matrikel – og selvfølgelig gælder 

dette alle råstoffer, der findes inden 

for matriklen helt ned til jordens 

midte – en markant forskel fra 

dansk ret, hvor staten som bekendt 

har forbeholdt sig retten til den 

danske undergrund. 

Vi har Mærsk! 

I Admiralty, også kaldt Søret, lærte 

vi om de forskellige regler, der 

gælder for maritime affærer, som 

erstatninger ved sammenstød 

mellem skibe eller tilskadekomne 

søfolk, panteretssystemet og meget 

andet. Til forskel fra Oil and 

Gas kiggede vi ud over Texas’ 

grænser, hvilket gjorde at faget 

føltes lidt mere relevant for os 

danskere end Oil and Gas. Især da 

vi læste en afgørelse der vedrørte 

Dampskibselskabet fra Svendborg 

fandt vi at faget var ret interessant 

og da Rederiet Mærsk også 

er ganske kendt og respekteret i 

USA, og ikke mindst Texas, steg 

fagets popularitet. 

Mediation – alternativ konfliktløsning 

Det sidste fag jeg fulgte på South 

Texas College var mediation – på 

dansk i folkemunde kaldet alternativ 

konfliktløsning. Et fag der -->

vist også i dag tilbydes på juridisk 

institut. I sin essens drejer faget 

sig om, at få to (eller flere) parter til 

at forliges ved et uformelt møde – 

bindeleddet mellem parterne er en 

neutral konfliktløser (mediatoren). 

Hele indholdet af mødet er fortroligt 

– således kan ingen af de ting, 

der er blevet diskuteret på mødet, 

tillægges bevismæssig betydning 

ved en evt. senere retssag, og 

mediatoren kan heller ikke indkaldes 

som vidne. Den undervisning, 

man modtager på South Texas, er 

forholdsvis teoretisk – man lærer 

visse teorier vedr. konfliktløsning 

samt diverse retoriske kneb for 

at formidle kontakten mellem parterne 

bedre. Mediatoren skal være 

neutral – dvs. han skal ikke vælge 

side eller komme med nogen 

dom eller afgørelse – det er alene 

parterne selv, der afgør, om de 

finder en løsning på tvisten – hvis 

ikke, er næste skridt som regel en 

retssag. Jeg fik muligheden for 

at overvære en del mediationer 

– og lige meget hvor skeptisk jeg 

var overfor processen, må jeg 

indrømme, at det virker! Faktisk 

En fremtid hos 

Kirk Larsen & Ascanius? 

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed, 

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange 

områder. 

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca. 

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister. 

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder 

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder. 

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har 

derfor stor mulighed for selv at påvirke dit specialeområde, ligesom vi 

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse. 

Interesseret? 

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende 

advokatfuldmægtig- og studenterjobs. 

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk 

Esbjerg . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk 2 

. Tlf. 70 22 66 60 

bliver fire ud af seks mediationer 

en succes, hvilket selvfølgelig 

tager meget af arbejdspresset fra 

domstolene. Når det er sagt, skal 

det retfærdigvis også nævnes, at 

adgangen til domstolene er meget 

mere åben end i Danmark, hvorfor 

mange af de sager, der bliver løst 

ved mediation, er småsager til 

under 10.000 kr. – sager som i 

Danmark ofte heller ikke når frem 

til retssystemet. 

At rejse er at leve 

Lærte jeg så noget af at være fem 

måneder i Texas? Jeg tror det 

faktisk. Jeg har i hvert fald lært at 

tænke mere kreativt, og jeg har 

fundet ud af, at juridiske konflikter 

faktisk godt kan løses ved brug 

af andre redskaber end lige paragraffer. 

Endvidere må man ikke 

glemme, at et halvt år i udlandet 

jo også kan og skal bruges til 

andet end at tilegne sig ny viden, 

nemlig til at se det land som man 

opholder sig i, hvilket der er rig 

mulighed for hvis man planlægger 

sit ophold godt. Afslutningsvis vil 

jeg opfordre alle til at benytte sig af 

denne unikke mulighed. Desværre 

har søgningen til Houston i det 

sidste år været faldende. Om dette 

skyldes ændringen vedrørende 

overførsel af fag (det er nu pligtigt 

at overføre 3 fag pr. semester i 

udlandet), kan jeg kun gisne om. 

Jeg vil dog opfordre alle til ikke at 

lade sig skræmme af dette krav. 

Arbejdsgiverne er fuldkommen 

ligeglade med hvor mange fag 

du har overført, de synes bare 

det er positivt at du har været i 

udlandet. Endvidere er der den 

fordel at du kan nøjes med syv 

kurser på juridisk institut i stedet 

for ti, og ”let’s face it”, det gør ikke 

den store forskel om du har haft 

7 eller 10 kurser på kandidaten, 

for løsningen på de problemer du 

senere hen skal løse, skal næsten 

altid findes i det, der ikke var pensum 

på kurset, og sidst men ikke 

mindst som H.C. Andersen sagde: 

”at rejse er at leve”, så skynd jer 

afsted! 

Ane Petrine Clausen 

ac@paragrafblad.dk 

www.kirklarsen.dk 

Jura? Er det ikke kedeligt? 

Som.jurastuderende.skal.man.lægge.øre.til.meget,.ikke.mindst.andres. 

fordomme.og.ideer.om.hvad.det.vil.sige.at.læse.jura,.og.jeg.tror.ikke.jeg. 

er.den.eneste.der.har.fået.kommentaren:.”Jura?.Er.det.ikke.kedeligt?” 

Typesituationen: familiefest 

Vi kender det alle. Man har lige 

gået runden til onkel Pouls 50 års 

fødselsdag og har endelig fået sat 

sig ved bord nr. 4 sammen med 

kusine Beate man ikke har set i 

15 år og hendes håndværkerkæreste 

Henrik. Almindelig small talk 

opstår, og man er næsten allerede 

i forsvarsposition, når man 

nærmest pinligt berørt siger, 

at man læser jura, fordi 

man allerede kender deres 

reaktion. Når man så for 

60.gang har forklaret/undskyldt 

at man faktisk ikke 

synes, det er kedeligt, bliver 

man tit mødt af andre tilsvarende 

spørgsmål. Jeg har 

selv oplevet ”skal I så kunne 

grundloven udenad?”, hvortil 

jeg jo måtte svare et 

forsigtigt ”ja”, men samtidig 

understrege at eksamen, 

der handler om grundloven 

faktisk rangerer som noget 

af det letteste, man bliver 

udsat for på jurastudiet. En 

anden klassiker, er ”Nå, så 

du skal være advokat?” (I 

mit tilfælde sagt med tyk 

jysk dialekt, hvilket indebærer 

et meget blødt ’d’ og 

et meget langt sidste ’a’) 

og jeg må indrømme, at 

jeg over de sidste år bare 

er begyndt at svare ja for at 

lukke samtalen, og forsøge 

at dreje den over på vejret 

og maden. Herefter går det 

ofte meget lettere og kl. 22.30 kan 

man således spise suppe, tage 

hjem, løsne slipset og glæde sig 

over, at der nu forhåbentligt er 

lang tid til, at det næste perifære 

familiemedlem fylder rundt. 

Et vidt favnende problem 

Men havde det bare været til familiefester 

den var gal, ville det alligevel 

ikke være så galt endda. Men 

problemet spænder langt videre. 

Man kan jo nærmest ikke fortælle 

nogen, hvad man laver uden at få 

samme reaktion. Andre universitetsstuderende 

er nærmest lige så 

forudindtagede som kusine Beate, 

og det kan godt undre. Selvom det 

de første par gange godt kan virke 

smigrende at få at vide ”at så må 

du være klog” eller ”nøøj, så må du 

læse 60 timer om ugen” så bliver 

det trættende i længden, og man 

undrer sig over, hvordan det kan 

gå så galt. Den pædagogiske løsning 

ville nok være at iværksætte 

en kampagne om, hvor fedt det 

er at læse jura, og bruge mere 

energi på at fortælle hvad man kan 

blive, når man er færdig. Men en 

sjovere løsning ville være at gå til 

modangreb! Vi jurister har i alt for 

lang tid siddet og lyttet til andres 

forudindtagede holdninger uden 

at tage til genmæle, men nu skal 

det være slut! 

”This day we fight!” 

Alle synes vi da sikkert også, at 

det de laver andre steder på universitet 

lyder kedeligt, 

ellers havde vi nok ikke 

valgt at læse lige netop 

jura. Så næste gang man 

en onsdag nat render på 

en pige på Buddy Holly, 

som siger hun læser molekylærbiologi 

så i stedet 

for at svare noget á la ”ej 

hvor spændende” så sig 

”Molekylærbiologi!? Det 

er da noget af det mest 

røvsyge jeg overhovedet 

kunne forestille mig at 

lave!! Hvordan fanden 

kan du tage dig sammen 

til at stå op om morgenen 

til sådan noget 

intetsigende pis?”. Eller 

endnu bedre: ”Og hvad 

er det du siger du laver 

kusine Beate? Frisør? 

Hold da kæft, jeg kunne 

da dårligt forestille mig 

et mere intetsigende og 

deprimerende arbejde. 

Det er vel omtrent lige 

så ensformigt som at 

Hertil.og.ikke.længere..Det.er.på.tide.vi.svarer.igen! korrekturlæse telefonbogen!” 

Nu ville nogen 

måske kalde mig højrøvet 

eller snobbet, men det er vel 

nogenlunde præcis den holdning 

andre indtager i forhold til os, så 

hvorfor ikke give dem tilbage af 

samme skuffe? Jeg siger: ”This 

day we fight!” 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

3

4 

Den Juridiske Stafet 

Er der plads til kvinder i 

advokatbranchen? 

Advokat.Tomas.Haagen.Jensen.har.sendt.stafetten.videre.til.mig.med. 

det.provokerende.spørgsmål.”Er.der.plads.til.kvinder.i.advokatbranchen”.. 

Når.han.tør.spørge,.er.det.nok.fordi.han.kender.svaret. 

Kvinderne udgør ca. 25% af den 

samlede advokatbranche, og 

ifølge en undersøgelse som DJØF 

lavede for nogle år siden, overvejede 

70% af de kvinder, der er ansat 

i advokatbran-chen, at forlade den. 

Konklusionen på undersøgelsen 

var, at der var en stor arbejdsbyrde 

for-bundet med at være advokat 

eller advokatfuldmægtig, og at 

advokatbranchen var præget af 

dårlig ledelse med en ufleksibel 

tilgang til arbejdet. 

Det er en hård dom over kvinders 

vilkår og muligheder for at begå 

sig i advokatbranchen, og spørgsmålet 

er, om svaret er det samme 

i dag, hvis der blev foretaget en 

tilsvarende undersøgelse. 

Svaret på spørgsmålet, om der er 

plads til kvinder i advokatbranchen 

ligger i hvert fald ligefor. Selvfølgelig 

er der plads til kvinder. Og 

advokatbranchen har brug for 

engagerede og dygtige kvinder. 

I DJØF Bladet kan man læse, at 

der er kommet flere yngre mænd i 

advokatbranchen, der vil have tid 

til børn og familieliv. Der er også 

flere yngre kvindelige advokater, 

som ønsker at få børn 

og karriere til at hænge sam- 

men. Der er måske nogle 

jurastuderende, der stiller 

sig selv spørgsmålet, om 

det overhovedet er muligt 

at få et ordentligt familieliv, 

være en god mor eller far og 

et helt menneske, samtidig 

med at man gør karriere som 

advokat. 

Det er udfordrende arbejde 

for både kvinder og mænd 

at være advokat. Men det 

kan godt forenes i én og samme 

person at være en omsorgsfuld 

forælder, en god ægtefælle og en 

ud-mærket advokat. 

Her er ti råd: 

1. Lyt og lær sproget og 

formen 

En god advokat skal opøve evnen 

til at formidle komplicerede juridiske 

problemstillinger i et klart, 

præcist og direkte sprog. Man 

skal bruge sine fuldmægtigår til 

at lære af de (dygtige) advokater, 

man møder undervejs. Det tager 

tid at lære at skrive i et godt og 

korrekt sprog. 

De fleste advokater bruger deres 

tid på at yde juridisk rådgivning til 

klienter og/eller føre rets-sager for 

dem. Det er to meget forskellige 

discipliner. Når man yder juridisk 

rådgivning til sine klienter, skal 

man være kreativ og finde løsninger, 

så klienten opnår (så godt 

som) det ønske-de resultat (eller 

noget, der er bedre). Når man fører 

retssager, skal man være velargumente-ret 

og skarp i juraen. Man 

skal finde nogle gode kolleger, som 

Kort om Mette Klingsten 

man kan lade sig lede og inspi-rere 

af i begge discipliner. Det tager tid 

at blive en god advokat. 

2. Læg en plan – professionelt 

og privat 

Man bør lægge en uddannelsesplan 

for sig selv. Som fuldmægtig 

er det vigtigt at få en bred 

uddannelse. Når man har fået 

indsigt i forskellige retsområder 

og sagstyper, bør man vælge sig 

et retsområde, som man specialiserer 

sig i. 

Jeg synes, at man skal vælge speciale 

med hjertet. Mit eget speciale 

er ansættelses- og arbejdsret. 

Emnet matchede mine interesser, 

og jeg synes også, at de mere strategiske 

og personalepolitiske sider 

i forbindelse med håndterin-gen 

af medarbejdere var spændende. 

Da jeg var blevet ”specialist” gav 

jeg mig også til at skrive bøger om 

ansættelsesretlige emner. Det var 

været afgørende for min personlige 

og fag-lige udvikling. 

Planlægning og klar prioritering, 

for at familien og man selv ikke 

lider afsavn, er et ”must”. Man 

Mette Klingsten er advokat og partner hos advokatfirmaet 

Abel & Skovgård Larsen i København. Hun har undervist i 

kursusfaget “Individuel Arbejdsret” på Københavns Universitet 

siden 2002, og er undervejs blevet udnævnt til “årets 

underviser” af de studeren-de. Mette Klingsten er forfatter til 

“Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse” 

(DJØF 2002) og “Den kommenterede masseafskedigelseslov” 

(DJØF 2004). Mette Klingsten sidder i be-styrelsen for blandt 

andet Ansættelsesadvokater samt Sjællands Symfoniorkester. 

Mette Klingsten er kandidat fra Aarrhus Universitet fra 1993. 

Mette.Klingsten.uddeler.ti.gode.råd 

skal ikke have skrupler over at 

udlicitere alt det praktiske arbejde. 

Man kan blive rigtig frustreret, hvis 

man ikke har planlagt tingene. Den 

gode planlægning gør, at man får 

tid til at gå en tur i svømmehallen 

med hele familien, se en børnefilm 

på DVD’en med ungerne, eller 

at man når tur i teatret med sin 

ægtefælle. 

3. Få styr på logistikken 

Man skal have styr på logistikken, 

fordi det gør forskellen på succes 

og fiasko. Det er en om-fattende 

proces at opbygge den logistik, der 

er nødvendig for at trives i et job 

som advokat, hvis man også har 

børn med skole, fritidsaktiviteter, 

hund og hvad man ellers får samlet 

sammen af aktiviteter. Til gengæld 

så giver en ordentlig logistik overblik 

og fysisk over¬skud. Man er 

også nødt til at give sig selv tid til 

afslapning og tid til ferie, så man 

kan vende tilbage til sit arbejde 

med ny energi og et friskt perspektiv 

på tingene. 

4. Snuden i sporet 

Man skal være klar til at arbejde 

for sagen og sætte sig nogle mål. 

Der er ingenting, der er svært, når 

bare man har prøvet det før. Når 

man har erfaring, og har lært af de 

tidligere sa-ger, så bliver man god. 

Det gælder om at holde ”snuden i 

sporet” og bevare fokus. 

5. Positivitet 

Det er godt til at se positivt på 

tilværelsen og på sine muligheder. 

Såfremt man også kan inspi-rere 

andre til at gøre det samme, så 

er man nået langt. Det gælder 

om at motivere sig selv og det er 

nemmere at gøre, hvis man ser på 

tingene fra den positive vinkel. 

6. Dan et netværk 

Man skal bruge sit netværk. Hvis 

man ikke har et netværk, så må 

man sørge for at skaffe sig ét. Det 

er en god idé at gøre sig synlig, så 

andre får øje på én. Hvis man ellers 

har noget for-nuftigt at sige, så 

er det altid en god idé at sige noget 

ved møder og på kurser. Det kan tit 

vise sig at lønne sig, når der skal 

uddeles spændende opgaver. 

Mit eget netværk har ført til fagligt 

og socialt fællesskab med andre 

jurister i Beskæftigelses-ministeriet 

og i arbejdsgiverorganisationer 

samt andre advokater i forbindelse 

med eksempel-vis undervisning. 

De har været gode sparringspartnere 

og afgørende for, at jeg 

synes, at det er sjovt at arbejde 

som advokat med speciale i ansættelsesret. 

7. Vælg en vej – skab et image 

Man skal brande sig selv, siger 

marketingsguruer. Det er måske 

så meget sagt, men jeg tror, at man 

får succes som advokat, hvis man 

synliggør sine færdigheder og sin 

personlighed. Man skal lægge en 

plan for sine professionelle mål, 

så man bliver god til det, man gør. 

Det indebæ-rer også, at de fleste 

er nødt til at vælge noget fra. 

Man kan ikke sidde passivt hen og 

håbe på, at der er en klient, der får 

øje på én. Hvis man vil være en 

fremsynet erhvervsadvokat, så er 

man nødt til at kommunikere, at 

man kan gøre en forskel. Også 

skal fagligheden selvfølgelig være 

i orden. 

8. Løb en tur 

Løb en tur i nogle smukke omgivelser. 

Det er bedre end at 

shoppe og sidde på café. Det er 

måske provokerende sagt, for jeg 

kan også godt lide at shoppe og 

sidde på café, men en god lang 

løbetur hjælper, hvis man føler sig 

stresset. Og ellers gælder det om 

at komme i seng, hvis man føler 

sig ”kørt over”. Man kan ikke løse 

problemer, når man er træt. 

9. No free lunch 

”There ain’t no such thing as a free 

lunch”. Man skal regne med, at 

advokater vælges ud fra kompetencer, 

og at det er den bedste på 

prærien, der vinder, uanset køn. 

De fleste kvinder ville nok også 

have det skidt med at blive valgt, 

alene fordi de er kvinder. 

10. Vælg et godt advokatfirma 

Når man står som nyuddannet 

jurist, og har besluttet sig for at 

starte karrieren som advokat-fuldmægtig, 

så skal man finde sig et 

ordentligt advokatfirma, hvor man 

kan få en solid uddan-nelse. 

Det gælder om at finde et firma, 

hvor der er mulighed for faglig og 

personlig udvikling, og hvor man 

bliver stillet overfor udfordrende 

opgaver. Det skal også helst være 

et sted, hvor respekt, tillid og ansvar 

præger det daglige arbejde, 

og hvor etikken er i orden. 

Det skal også helst være en arbejdsplads, 

hvor der er et socialt 

samvær og godt humør, og hvor 

man kan føle sig engageret i livet 

på kontoret. 

Der er sket meget i advokatbranchen 

i de seneste 5 år, og der er 

masser af plads til jurister med 

et godt hoved og praktiske færdigheder, 

uanset køn. Jeg håber, 

at mange flere unge kvinder (og 

mænd) kommer “ind i kampen”. 

Jeg videresender hermed Den 

Juridiske Stafet til Sundhedsminister 

Jakob Axel Nielsen, med 

spørgsmålet: ”Hvilken gavn har 

du af din uddannelse som advokat 

på din nuværende post som 

sundhedsminister?” 

Af Mette Klingsten, 

advokat og partner hos 

Abel og Skovgård Larsen i 

københavn 

5

HVAD BRÆNDER DU FOR? 

Hos Horten har du mulighed for at beskæftige dig med en lang række 

juridiske fagområder – blandt andet M&A, selskabsret, miljøret, 

offentlig ret, energiret, IPR, fast ejendom, ansættelsesret og forsikringsret. 

Du kan også specialisere dig inden for et bestemt område. Uanset 

hvilket speciale, du brænder for, kan vi tilbyde dig en udfordrende og 

lærerig fuldmægtigtid, hvor du indgår i et stærkt fagligt, inspirerende 

og uformelt arbejdsmiljø, og hvor der er stor fokus på din uddannelse til 

advokat. 

Læs mere om dine mange muligheder på horten.dk/karriere. 

Horten er blandt Danmarks førende full-service advokatfirmaer med en international profil. Vi rådgiver en lang række danske 

og internationale erhvervsvirksomheder, fonde, organisationer og foreninger samt kommuner, offentlige virksomheder og andre 

statslige organer. Den 24. oktober 2007 skiftede vi navn fra DLA Nordic. Firmaet blev grundlagt af Hans R. Horten og valg af 

firmanavn symboliserer, at vi med navneskiftet tager det bedste fra vores mangeårige historie og fortsætter den positive udvikling, 

som har bidraget til firmaets professionalisering, vækst og internationalisering. Vi er i dag 150 medarbejdere, heraf 75 jurister, der 

arbejder målrettet for vores klienter fra kontoret i København. Og vi ser frem til at byde velkommen til endnu flere ambitiøse og 

talentfulde kolleger, der sammen med os vil realisere vores planer for fortsat fremdrift de kommende år. 

Advokataktieselskabet Horten Ved Stranden 18, box 2034, 1012 København V - tlf. 7730 4050 - fax 7730 4077 - info@horten.dk - www.horten.dk 

Mangfoldighedsprojektet 

Demokratiet kommer i fare, hvis en stor gruppe af befolkningen bare kigger på fra 

sidelinien, mener advokat Steen Lassen. Derfor har han taget initiativ til Mangfoldighedsprojektet, 

der skal få flere nydanskere ind på jurastudiet. Hans håb er, at 

politimestre, dommere og professorer med tiden også kan have en anden etnisk baggrund 

end dansk. (”Samtale fremmer demokratiet”, af Pia Møller Advokaten nr. 5/06) 

Formålet med dette mangfoldighedsprojekt 

er at opfordre unge 

udlændinge, der går i gymnasiet, 

til at læse jura. Intentionen er at 

skabe større interesse for jurastudiet 

ved at vise, at jura er et 

internationalt fag, og at det kan 

lade sig gøre at få succes som 

jurist, selvom man har en anden 

baggrund end dansk. 

Jurister er placeret mange steder 

i det danske samfund og er derfor 

i høj grad med til at påvirke 

udviklingen. Mange borgere med 

udenlandsk baggrund er i kontakt 

med retsvæsnet, men meget få 

uddanner sig inden for området. 

Mangfoldighedsprojektet 2008 

Det skaber unødvendigt skel. 

Når flere kulturer er repræsenteret 

i den juridiske verden, skaber 

det ikke bare større synlighed og 

legitimitet, men det kan medvirke 

til at vise, at forskellighed og mangfoldighed 

er en fordel for alle dele 

af samfundet. 

Mangfoldighedsprojektet 2008 

besøgte i år Langkær Gymnasium 

i Århus og Københavns åbne 

Gymnasium i København. I år var 

det professor Ditlev Tamm, som 

vækkede elevernes interesse for 

love og paragrafferne. Konflikten 

mellem religion og lovgivning var 

temaet denne gang. 

Finansieret af Sportgoods Fonden. Planlagt i et samarbejde mellem 

fonden, Lassen Ricard, Københavns Åbne Gymnasium og 

Langkær Gymnasium. 

Underholdning med rapperne Per Vers og Ole Omkvæd. Foredrag 

af professor Ditlev Tamm. Arrangementer for elever, der overvejer 

at læse jura, hvor unge jurister med anden etnisk baggrund fortæller 

om jurastudiet. 

Essayopgave om emnet: Kan du forestille dig, at der opstod en 

konflikt i Danmark mellem lovgivning og religion, og hvordan vil 

du forholde dig, hvis kulturelle og/eller religiøse spørgsmål for dig 

strider mod samfundets lovgivning? 

Uddeling af legater til bl.a.: 

Otte vindere af essaykonkurrencen. 

Otte elever i 2.g. der har forbedret deres karakterer mest eller gennemgået 

den største faglige udvikling. 

To legater – et legat på Københavns åbne Gymnasium og et legat 

på Langkær Gymnasium og HF- på 25.000 kr. over fem år til en 

nydansk elev, der optages på jurastudiet. Pengene følges af faglig 

bistand fra Lassen Ricard. 

Mangfoldighedsprojektet begyndte 

den 21. april 2006 med et foredrag 

af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. 

I 2007 var det 

Højesteretspræsident Torben Melchior, 

som var foredragsholder på 

projektet. Projektet har været en 

stor succes. Fremmødet til arrangementerne 

har været overvældende, 

og de unge har haft mange 

spørgsmål om jura, demokrati, 

ytringsfrihed og religion. 

af Sona Margarjan 

Stud.jur. hos 

advokatfirmaet Lassen 

Ricard og formidler i 

Mangfoldighedsprojektet. 

Sportgoods-Fonden 

Stiftet af ægtefællerne Chr. 

Helmer Jørgensen og Inge 

Jørgensen. 

Først drev fonden virksomheden 

Sportgoods A/S, som stod 

bag import og salg af adidas 

i Danmark. Chr. Helmer Jørgensen, 

der selv som ung politimand 

kom i tysk koncentrationslejr, 

arbejdede efter krigen 

for et åbent, samarbejdende 

og demokratisk Europa. 

I 2001 blev virksomheden 

solgt, og fonden støtter i dag 

en række projekter, der skal 

fremme demokratiet og skabe 

et samfund, hvor alle skal 

have mulighed for at klare sig 

selv gennem uddannelse og 

arbejde. 

Læs mere på 

www.alleogen.dk

8 

Jurist i forsvaret 

Forsvaret beskæftiger en hel del jurister. De fleste arbejder inden for 

traditionelle.juradiscipliner..En.mindre.gruppe.er.rådgivere.for.de.militære. 

chefer..Dette.job.ligger.langt.fra.noget.man.har.lært.på.universitetet.og.til. 

tider.går.det.stærkt.–.rigtig.stærkt. 

Alle jurastuderende har prøvet 

det – under en samtale nævner 

man, hvad man læser, hvorefter 

modparten straks spørger: ”Skal 

du så være advokat?” Nogle svarer 

”ja” – andre siger: ”Nok ikke 

lige advokat, der er jo så mange 

muligheder for en jurist”. 

Og det er jo så sandt som det er 

sagt. En af mulighederne er at 

blive ansat i forsvaret. Her er en 

række jurister beskæftiget med 

at løse mange forskelligartede 

opgaver. 

Forsvarets Auditørkorps 

Den mest kendte er nok Forsvarets 

Auditørkorps (FAUK), som udgør 

den militære anklagemyndighed. 

FAUK tager sig af de såkaldte 

militære straffesager, hvor militærets 

ansatte bryder den militære 

straffelov eller civile love som den 

borgerlige straffelov og færdselsloven, 

når lovovertrædelserne finder 

sted inden for tjenesten. Det er 

også FAUK, der rejser ud til verdens 

brændpunkter og undersøger 

omstændig- 

hederneomkring ulykker, 

hvor danske 

soldater har 

været indblandet. 

For 

mere information 

se: 

www.forsvaret.dk/FAUK 

F u l d m æ g t i g i F o r s v a r s - 

ministeriet 

Forsvarsministeriet har en del juridiske 

fuldmægtige ansat. De løser 

en bred vifte af opgaver: Søværnet 

har f.eks. politimyndigheden i de 

danske farvande, som hører til 

blandt de mest trafikerede i verden. 

Når et gammelt rustent tankskib 

indregistreret på Bahamas støder 

på grund i Kattegat og lækker store 

mængder olie, er det en jurist ved 

Søværnets Operative Kommando, 

der opgør erstatningskravet og 

s a g s ø g e r 

”Når den danske hær vil 

sende en bataljon med 

køretøjer og udstyr til 

Afghanistan, ringer man 

ikke blot til 3 x 34” 

Dansk.boarding-hold.træner.landgang.på.Absalon 

rederiet. 

Et andet vigtigt 

område 

er transport. 

N å r d e n 

danske hær 

v i l s e n d e 

en bataljon 

med køretøjer og udstyr til Afghanistan, 

ringer man ikke blot til 3 x 34. 

Der er en masse aftaler, der skal 

indgås og juridiske spørgsmål at 

tage stilling til. Opgaver som disse 

løses af Forsvarsministeriets juridiske 

fuldmægtige, som også ved 

siden af de rent juridiske opgaver 

har en del almindeligesagsbehandling 

og administration at se til. 

Militær juridisk rådgiver 

En tredje gruppe af jurister i forsvaret 

er de militære 

juridiske rådgivere 

(MJUR). 

Deres hovedopgave 

er, at rådgive de militære 

chefer i juridiske 

spørgsmål. Der er 5 

fastansatte MJUR i 

fredstid. Derudover 

er der et større antal 

MJUR ansat på reservekontrakter 

med 

henblik på at blive 

udsendt med danske 

styrker til udlandet. 

På den måde undgår 

man at slide de 

fastansatte MJUR 

ned ved for hyppig 

udsendelse. For at 

høre nærmere om 

jobbet interviewede 

jeg MJUR Mathias 

Buch ved Søværnets 

Operative Kommando 

i Brabrand. I 

”krigssammenhæng” 

er han rådgiver for 

chefen for søværnets 

taktiske stab, 

flotilleadmiral Palle 

Cortes. 

Uddannelsen 

Grunduddannelsen 

til MJUR tager 4 uger 

og foregår på Forsvarsakademiet 

i København. 

Her uddannes 

man i almindelig 

folkeret, international 

menneskerettighedsbeskyttelse, 

krigens 

folkeret og juridiske 

spørgsmål i fredsstøttende 

operationer. 

Fredstid 

Hverdagen går med at undervise 

militært personel i krigens folkeret 

og bidrage til løsningen af juridiske 

spørgsmål i forbindelse med 

tjenesten. Søværnet (såvel som 

resten af forsvaret) finpudser sine 

evner ved at afholdelse en række 

øvelser. Her virker MJUR som rådgiver 

for chefen. Dette indebærer 

i sagens natur at man skal ud at 

sejle. Som sømand må man kunne 

virke som brandmand og kunne 

stoppe lækager i et synkende skib 

hvor vandet fosser ind ad huller i 

skroget ligesom i ”Das Boot”. 

Disse evner indlæres på et kursus 

med en række særdeles livagtige 

øvelser i Hvims, ved Ålbæk 

i Nordjylland. Udover øvelser 

og juridisk bistand svarer MJUR 

også på juridiske spørgsmål fra 

Militær.juridisk.rådgiver.Mathias.Buch 

De.2.danske.missilfartøjer.Glenten.og.Ravnen.i.Middelhavet.under.UNIFIL.missionen 

”Maritime Assistance Service” 

(MAS). MAS er døgnbemandet 

og varetager kommunikationen 

mellem kyststaten Danmark og 

skibe, der kommer i problemer i 

danske farvande. Således blev 

Mathias Buch en nat ringet op og 

en stemme i røret sagde: 

”Det er fra MAS – et 300 meter 

langt skib uden motorkraft driver 

ned gennem Storebælt, og ankeret 

pløjer henover bunden. Om lidt 

bliver gasforsyningen til Sjælland 

kappet over – hvad skal vi gøre?” 

Spørgsmål af denne karakter er 

lidt mere presserende end om 

Mads eller Hanne skal have bilen 

ved bodelingen efter skilsmissen. 

Heldigvis fik man gang i motorerne 

igen, og situationen blev reddet. 

Krigstid 

Danmark har en del styrker i udlandet. 

Mest kendt er 

nok hærens udsendte 

kontingent til Afghanistan, 

som også har en 

MJUR med. Søværnet 

er ligeledes engageret 

udenlands. 

Man har blandt andet 

deltaget i missionen 

UNIFIL (United Nations 

Interim Force in Lebanon) 

i Middelhavet, 

som har til formål at 

støtte den libanesiske 

regering i dens bestræbelser på 

at standse våbenleverancer til Hizbollah 

og andre væbnede grupper, 

ved at inspicere civile skibe på vej 

mod Libanons kyst. 

En anden mission, som Mathias 

Buch selv skal med på, er den 

såkaldte Task Force 150 i området 

mellem den Arabiske Golf 

og Afrikas Horn. Her skal danske 

skibe deltage i bekæmpelse af 

pirater samt bekæmpelse af illegal 

våbensmugling og terroristaktiviteter 

til søs. Her vil Matthias fra sin 

post på søværnets nye, store skib 

Absalon have til opgave blandt andet 

at tage stilling til hvordan man 

folkeretligt og menneskeretligt skal 

behandle tilfangetagne pirater. 

Uanset hvor man bliver MJUR, 

må der siges at være tale om et 

spændende og alsidigt arbejde. 

Så hvis du godt kunne tænke dig at 

blande Karnov med krigsskibe og 

kampvogne, skal du måske 

kigge efter i jobannoncerne, næste 

gang DJØF-bladet dumper ind ad 

brevsprækken. 

Nikolaj Grunnet 

ng@paragrafblad.dk 

9

20 

Retskritisk Forum deler gode råd ud 

Retskritisk.Forum.har.udgivet.en.20.års.jubilæumsbog.med.gode.råd. 

og løftede pegefingre til jurastuderende. Normalt er gode råd dyre, men 

bogen.er.ganske.gratis. 

En af dem, der leverer et godt råd 

og en løftet pegefinger i Retskritisk 

Forums 20 års jubilæumsbog er 

lektor Sten 

Schaumburg-Müller. Han skriver 

Hold ud og vid, 

at juraen bliver 

vedkommende og 

morsom efter studiet. 

Ombudsmand.Hans.Gammeltoft-Hansen, 

”Gode råd og løftede pegefingre til jurastuderende”. 

bl.a.: “For et års tid siden læste jeg 

på www.studjur.dk en anmeldelse 

af mit kursusfag for studerende 

på både Statskundskab og Jura, 

hvor kommentaren lød, at det var 

ok, hvis man ellers kunne holde 

ud at høre alt det ævl, de statskundskabsstuderende 

lukkede 

ud. Allerede i løbet af jurastudiet 

kan det lykkes i hvert fald nogle 

jurastuderende at manifestere 

en totalt ukritisk holdning til både 

sig selv og sit fag. Og det er ikke 

godt. Kritik, derimod, er godt og 

nødvendigt.” 

Bidragene til jubilæumsbogen er 

skrevet af tidligere oplægsholdere 

i foreningen som for eksempel 

advokat Merethe Stagetorn, professor 

Gorm Toftegaard Nielsen, 

højesteretsdommer Jens Peter 

Christensen, departementschef 

Claes Nilas, justitsminister Lene 

Espersen, ombudsmand Hans 

Gammeltoft-Hansen, kammeradvokat 

Karsten Hagel-Sørensen, 

partner i Bech-Bruun Lars Svenning 

Andersen og jurastuderende 

og politiker for Dansk Folkeparti 

Morten Messerschmidt. 

Bogen er gratis. Du kan få den ved 

de kommende arrangementer eller 

smutte en tur forbi foreningsgangen 

ved Juridisk Auditorium og 

banke på kontorets dør. 

Jeff Jørgensen 

jj@paragrafblad.dk 

Køb – Dansk indenlandsk købsret 

af. Joseph. Lookofsky. og. 

Vibe.Ulfbeck. 

J u r i s t - . o g . ø k o n o m i - 

forbundets. Forlag,. 3.. 

udgave 

Bogen er skrevet af Joseph Lookofsky 

og Vibe Ulfbeck der begge 

er professorer i formueret ved 

Københavns Universitet. 

Som titlen afslører, beskæftiger 

bogen sig alene med den indenlandske 

køberet, dvs. køb af 

løsøre i henhold til købeloven. 

Reglerne i den internationale 

købelov CISG er dermed udeladt 

i fremstillingen. Bogens primære 

sigte er at fremstille reglerne for 

civil- og handelskøb, men der er 

dog i bogens sidste kapitel medtaget 

en kortere beskrivelse af 

forbrugerkøbsreglerne. 

Der gives med bogen en indledende 

indføring i de køberetlige regler 

og i denne forbindelse nogle af de 

mest almindelige obligationsretlige 

principper. Man har desuden som 

en hjælp til de studerende indsat 

stikord i marginen på hver side, 

så det gøres muligt hurtigt at finde 

frem til de relevante passager. 

Omvendt gives der ofte ikke nogen 

dybere indføring i reglerne, men 

primært en ret kortfattet beskrivelse 

af retstilstanden. 

Set i relation til Lærebog i dansk 

og international køberet, der er 

det nugældende pensum i faget 

køberet på Aarhus Universitet, 

indeholder bogen Køb en noget 

dybere beskrivelse af købsinstitutionen, 

den historiske forankring, 

aftalernes indgåelse samt lovens 

anvendelsesområde. Hvad angår 

de dogmatiske regler, såsom parternes 

ydelser og misligholdelsesreglerne, 

er bogens gennemgang 

dog ikke nær så detaljeret, som det 

er tilfældet i den her på universitetet 

anvendte lærebog. 

Bogens relativt lave sideantal gør 

den dog velegnet som supplement 

til det almindelige pensum i faget 

køberet på 1. år af bacheloruddannelsen 

her på stedet, samt et godt 

hjælpemiddel i forbindelse med 

formueretseksamen på 3. år. 

324 sider, Djøf-forlag, pris: 425 kr., 

medlemspris 340 kr. 


ms@paragrafblad.dk 

Stolthed og Fordom 

Tykke.bøger,.hundredvis.af.paragraffer,.overarbejde,.Grade-A.students,. 

Gucci,.Armani,.Rolex,.-.hvad.går.man.ind.til.som.ny.jurastuderende? 

Hvad synes I så om det? – lever 

jurastudiet op til jeres forventninger? 

Når man stiller et sådant 

spørgsmål, tvinges man samtidigt 

til at vende spørgsmålet; hvilke 

forventninger havde man? Jeg 

må indrømme, at jeg havde en del 

fordomme om, hvad det vil sige 

at læse jura, og når 

jeg tænker efter, kan 

jeg smågrine lidt af 

det. For hvis man 

summerer fordommene 

op, 

er resultatet jo 

absurd. 

Velkommen på 

Jura 

Efter 1½ semester 

som jurastuderende 

må jeg sande, at ikke 

alt var som jeg havde 

troet – heldigvis! Af et prestigefyldt 

studie, som jura et eller 

andet sted må siges at være, 

kan man vente en række ting. De, 

der vælger dette, må have et mål. 

Og den umiddelbare indskydelse 

er klar. Advokat, en indkomst i 

den pæne ende af skalaen, og 

folk som nikker anerkendende af 

det, man har opnået, hvilket man 

absolut ikke skal kimse af. Men 

ser man på, hvem der vælger 

denne uddannelse, kommer 

de første fordomme snigende. 

Vi har nok alle hørt det: Der er udbrudt 

mærkevarekrig på jura. Den 

eneste måde man falder godt ind 

på studiet, og opnår social anerkendelse, 

er ved at investere sine 

få SU-kroner i mærkevarebeklædning. 

Hvilket også er helt i orden, 

hvis det ikke var for det ”faktum”, 

at det driver ludfattige studerende 

til prostitution i Odense! Til denne 

fordom vil jeg nu sige, at problemet 

ikke er helt så grelt, som det lyder. 

Men jeg kommer også sjældent 

på Fyn. 

Nøglen til succes 

For at føre det berømte karakterræs, 

som jo efter sigende, er en 

hævdvunden del af studiet, har 

den gode stud.jur. et presset program. 

Når man ikke går til forelæsning, 

tilbringes dage og nætter på 

læsesalen for at terpe paragraffer 

i tykke lovbøger, med et mål for 

øje, nemlig at blive 

blandt de få 

procent, som 

består. Dumpeprocenterne 

skal dog tages 

med et gran 

salt. 

En kliché 

om juristen, 

s o m 

jeg er 

g l a d 

for ikke 

p a s s e r, 

er at man 

kan hele loven 

udenad. 

Jeg må nok indse, 

at det ikke 

vil lykkes for 

mig i løbet af 

de næste 4-5 

år, at opnå den bedrift. En forventning 

jeg havde til studiet, og 

som jeg mente var realistisk, var 

arbejdstiden. Mange mennesker 

vil yde en enorm indsats for at 

nå deres mål. Dette har jeg fuld 

forståelse for, og årsagen til at vi 

studerer, er selvfølgelig at bestå 

eksamenerne. Vi har rigeligt at 

se til som jurastuderende, og 

især i eksamensperioderne, men 

arbejdsbelastningen behøver ikke 

være abnorm, og hvis man vil, kan 

der findes tid til kæreste, foreningsliv, 

fester og/eller job. Jura bugner 

af tilbud, og tilbyder samtlige af de 

ovenstående. Spørgsmålet er bare 

at prioritere. Jeg må indrømme, at 

jeg i hvert fald ikke har haft tid til 

at kede mig. 

En sur gammel mand 

Forestillingerne om dem som interesserer 

sig for jura, er mange. 

Og nok især inspireret af advokatserier 

i TV. Typisk en Ally McBeal 

type, som partout skal have et sært 

personlighedstræk, og som ved 

ren juristeri kan sno dommer og 

jury omkring sin lillefinger og opnå 

det ønskede resultat. Dette leder 

også hen til det sikre spørgsmål: 

”skal du være forsvarer, anklager 

eller dommer?”, som øjensynligt er 

de eneste muligheder vi har efter 5 

års hårdt arbejde. Når jeg tidligere 

har tænkt på titlen jurist, ser jeg for 

mig en sur gammel mand, som har 

mistet al humor blandt paragrafferne, 

og for at råde bod på dette, 

skriver indlæg i fagbladet for at 

brokke sig over livets uretfærdigheder. 

Jeg har heldigvis fundet ud 

af, at jurister ikke nødvendigvis er 

nogen af førnævnte. 

Fordommene vil altid findes, hvilket 

også er acceptabelt, men som 

så meget andet på jura, er de ofte 

undtagelsen til reglen. I sidste 

ende er cand.jur. i hvert fald en 

titel, vi kan være stolte af. 


cn@paragrafblad.dk 

2

Søger du relevant studiejob? 

- så er ph.d.-graden i jura 

måske noget for dig? 

Vi afholder 

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen 

mandag d. 14. april 2008 kl. 13.15 

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341 

Er du – eller bliver du – kandidat, 

eller er du studerende på kandidatuddannelsen? 

Er du blandt de allerbedste på din årgang? 

Vil du være ekspert på dit felt? 

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs? 

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse på 

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, og du tager den samtidig med, at 

du gør din kandidatuddannelse færdig – eller 3 år hvis du allerede er kandidat. 

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for: 

Kortere eller længerevarende udlandsophold. 

Undervisning, typisk på bacheloruddannelsen. 

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet. 

At skrive en afhandling på ca. 200-250 sider. 

Du kan også finde mere information på Juridisk Instituts hjemmeside, 

www.jura.au.dk/phd. 

Med venlig hilsen 

Susanne Karstoft 

Formand for ph.d.-udvalget 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

JUS im Schnee 

Københavnerturen 

16. årgang, nr. 61 - marts 2008 

23

24 

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Lars Hald 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 

JUS im Schnee 

Midtersiderne: 

Jus im Schnee 2008 

Juridisk Selskab 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Happy Hamster er alene ansvarlig 

for indholdet af JUSsiderne 

Formandens 

ord 

Så er endnu et år kommet og gået, 

og en ny formand er valgt til at gå 

i giganternes fodspor – og undertegnede 

vil her forsøge at skyde et 

nyt og fantastisk JUS-år i gang. 

Efter en veloverstået generalforsamling 

er bestyrelsen blevet 

suppleret af tre nye ansigter, og 

en gammel tøs er vendt tilbage 

til folden fra latino-country, med 

masser af dyriske salsarytmer til 

JUS-folket. Vi har fornøjelsen af 

at byde velkommen til Christina 

Delfs Legaard, Betinna Andersen 

og Justus Saurbrey Møller, 

som fremover byder op til dans 

bag baren. Justus er vores nye 

internationale sekretær – det vil 

sige, at det er ham, som I skal gå 

til, hvis I vil med JUS ud og drikke 

vodka i finske saunaer, se norske 

fjelde med myseost i hånden, se 

de svenske lyshårede flicker og 

pojker og ikke mindst islandske 

vulkaner. 

Det kommende semester byder på 

mange spændende tiltag fra JUS. 

Der bliver tur til New York, fantastiske 

fester, forventet besøg ved 

Statsfængslet Østjylland og selvfølgelig 

ikke mindst kapsejladsen, 

som vi allerede nu er gået i hård 

træningslejr til. Armstrækkere, 

svedekur og hård poweryoga – i år 

skyes ingen midler, guldhatten er 

på, og intet andet dur! Så sæt allerede 

nu kryds i kalenderen 30/4 og 

kom og støt din yndlingsforening, 

når vi viser juras sande ånd med 

paryk og hammer! 

Allerede nu har JUS været af sted 

på ski til Saalbach – Østrig, med 

fuld bestyrelse, 52 glade pisteryttere 

i alt, voldsom afterski, vilde 

styrt og høj solskin. En fantastisk 

tur, som vi allerede glæder os til 

at sætte på programmet igen til 

næste år, så husk JUS im Schnee 

næste gang du og dine kammerater 

overvejer nye skieventyr. 

Vi har tidligere fra mange medlemmer 

hørt, at I ikke har været 

tilfredse med vores hjemmeside. 

Og vi indrømmer, at vores hjemmeside 

har været sløv i optrækket 

og ikke været eliten værdig – det 

har mest mindet om noget fra 

det tidligere DDR. Men nu mine 

damer og herrer er den virkelig 

blevet pimpet op, og er, som de 

fleste sikkert ved, gået i luften. 

Billedfunktionen er blevet markant 

bedre, og designet er med bobler 

og høje glas. Vi opfordrer jer stadig 

til at finde vores gruppe på facebook, 

så vi let kan informere om 

kommende arrangementer. 

Til sidst vil jeg gerne, på den nye 

bestyrelses vegne, sige tak til de 

fire udtrådte medlemmer. Ikke at vi 

glæder os så specielt meget til at 

se jer Bacardi på den anden side af 

baren – men vi vil gerne sige tak for 

jeres indsats – socialt som fagligt. 

Så må vi bare håbe, at vi kan løfte 

arven – det er jeg nu sikker på, at 

vi kan, selvom det er en tung arv. 

Formanden er overbevist om, at 

medlemmerne går rigtig gode tider 

i møde med denne bestyrelse. 

Af 

Thomas Niemann 

Københavnerturen 

Har du set Idioterne, filmen af von Trier? Der er både idiot-udflugt, idiotsex 

og.en.idiot.der.får.hjælp.til.at.pisse.af.et.par.behjælpelige.rockere.. 

Har.du.været.på.Jus’.Københavnertur?.Der.er.både.... 

Tonen er slået an og beskrivelsen 

af de århusianske juristers eventyr 

udi det københavnske tager sin begyndelse. 

Gejsten var høj og natten 

knap nok skiftet ud med morgen, 

da Københavnerturen 2008 

blev indledt med morgenpilsner 

garneret med et enkelt rundstykke. 

At se folk an tager ikke lang tid, når 

alle er indstillet på fælles eventyr. 

Og det var juristerne. Nu skulle 

der opleves, læres, festes og mødes 

nye mennesker! Vor minibus 

ladet med jurister, pilsnere og høje 

hæle begav sig mod hovedstaden. 

Tempoet over forårslandet var adstadigt, 

men stemningen opløftet; 

som i en Olsen Banden-film - før 

det går galt. 

Velankommet til Kbh’s fashionable 

kvarter bag Hovedbanegården 

indlogerede juristerne sig på 

deres hotel og var klar til dagens 

program. Advokatfirmaet Horten 

fremlagde med brask og bram 

deres syn på, hvordan man bliver 

en god advokat, og hvorfor de er et 

fantastisk advokatfirma. Særligt interessant 

var det, at fuldmægtigen 

der holdt oplæg tilsyneladende 

aldrig havde ønsket at blive ad- 

vokat, men nu var bidt af en gal 

bestalling. Den ene studentermedhjælper 

havde vist nok haft samme 

udgangspunkt indtil hun blev ansat 

- men var nu ligeledes blevet bidt 

af samme bestallingstrang. 

Besøget hos Horten var naturligvis 

et vigtigt punkt på dagens program, 

men Københavnerturens omdrejningspunkt 

er afgjort det sociale 

samvær på tværs af årgangene 

mere end decideret forberedelse 

til en karriere som diplomat eller 

advokat endsige højesteretsdommer. 

Det ved JUS og derfor skulle 

aftenen naturligvis fortsættes med 

manér - på bar. Herefter blev det 

hele lidt fragmenteret; noget med 

noget øl, noget fest, en krans(?), 

noget med slagsange fra Olsen 

Banden kombineret med noget 

tysk schlager, hyggeligt samvær 

og i hvert fald noget stemning og 

godt drikkelag! Jeg mener også at 

have truffet noget forførerisk vixen. 

Jacqueline Boulanger var hendes 

navn. Efter at have charmeret den 

eksotiske Miss Boulanger blev jeg 

dog hevet ud af min virkelighed, 

da hun viste sig at være lavet af 

lamineret pap. Og hang på her- 

retoilettet. Herefter fortaber resten 

af aftenen sig i censurerede tåger, 

der givetvis findes i ucensureret 

udgave på facebook. 

Næste dags program bestod af 

besøg i Højesteret, Udenrigsministeriet 

samt hos advokatfirmaet 

Plesner. For de, der måtte være 

interesseret i at blive advokat, 

vil det være af interesse at vide, 

at også hos Plesner blev vi taget 

imod af to fuldmægtige, hvoraf den 

ene kunne berette, at hun forresten 

heller aldrig havde ønsket at blive 

advokat - men nu var bidt af en gal 

bestalling(!). Hvis man ikke vidste 

bedre, skulle man tro, at firmaerne 

koordinerede deres budskaber. Af 

andre ligheder mellem firmaerne 

blev der begge steder fokuseret på 

firmaernes uhøjtidelige omgangstone 

og at de søgte de bedste 

jurister. I lighed med Bech-Bruun, 

DELACOUR, Lett og de fleste 

andre store advokatfirmaer havde 

disse to firmaer uniformt tilpasset 

sig samme værdisæt... At være 

PR-mand for den danske advokatbranche 

- en loppetjans. 

Aftenen blev rundet af i selskab 

med de københavnske jurister 

i deres fredagsbar. DJ’s af høj 

standard, øl på JUS’ regning 

og en generelt fed fest. For mit 

vedkommende sluttede aftenen 

da jeg endnu engang stødte på 

Miss Boulanger - min nemesis. 

Jeg havde dog lært min lektie og 

valgte alternativet; at sove den 

saligt ud i favnen på en rendesten 

i Nansensgade. 

Tak for en fantastisk festlig, morsom, 

fredelig civiliseret, idiotisk 

københavnertur! 

Stefan aka Mr. Clark 

25

JUS im Schnee 

2008 

2 2

Øl, ski og hornmusik 

Solen.skinner.fra.en.skyfri.himmel..Det.er.mandag.middag,.i.juragården. 

venter.spændt.50.unge.mennesker.og.en.pensionist.med.datter.(tak.for.en. 

god.uge.Margarethe.)..Spændingen.brydes,.da.2.x.Keld.kommer.drønende. 

i.Højmarkbussen,.og.så.går.turen.til.Østrig.med.Jus.im.Schnee. 

Efter.en.fremragende.velkomst.fra.de.to.arrangører.stripperkongen.og. 

vor. allesammens. farmand. Lars. samt. skikongen.Andreas. uddeles. der. 

lykkeposer fra advokatfirmaet Horten, der meget generøst har givet 

tilskud.til.”der”.tur.. 

Dag 1 - Endelig på ski 

Efter 16 timer triller bussen ind i 

Saalbach, wo ist der Schnee? 

Sne var der ikke meget af nede i 

byen, men heldigvis boede vi langt 

oppe ad pisten på det fantastiske 

Berger Alm - uden tvivl hotellet, der 

satser på god ”kundeservice” og 

underholdning i topklasse. 

Efter uddeling af ski og støvler er 

alle klar til at bestige pisterne. Tolv 

forventningsfulde nybegyndere 

venter spændt på skiinstruktøren, 

der efter sigende skulle være en 

lækker latino. MEN en ikke-latino 

lignede flommefed dansker viser 

sig, og skiskolen kan begynde. 

Hen på eftermiddagen er alle 

efterhånden samlet i det dejlige 

solskin på hotellets terrasse, og 

happy hour udnyttes fuldt ud. Vi 

bestiller: ”Zwei mal Bier”, og den 

tykke tjener i lækre Lederhosen 

udbryder ”Zwei? Dann bekommen 

sie Vier?” Nok er vi ikke kendt for 

vores matematiske evner men efter 

fem dage, er den feset ind. 

Inden længe er bukser og enkelte 

par bokseshorts af til glæde for 

samtlige af hotellets gæster. Det 

skal understreges, at også tjeneren 

tog ved lære af die udskejelser 

des dumme Dänens, da die 40årige 

Renate senere på ugen gav 

de danske drenge kamp til stregen 

i disciplinen ”af med bukserne”. 

Jeden tag kl. 19.30 serveres der 

i hotellets hyggelige stuer tre 

kulinariske retter. Maden var en 

oplevelse – nogle dage bedre 

end andre. 

Herefter spillede Harry Vollgass 

– hotellets berømte discjokey - op 

til dans. Vores favorit var uden tvivl 

lassosangen ”Cowboy und Indianer” 

, som gav mulighed for at vise 

de forbudte trin – vi ses til næste 

JUS-fest, hvor også et nyt shot vil 

blive introduceret i baren – vi kan 

afsløre, at det omfatter rom i øjet 

og spark over skinnebenet med 

andre ord: ”An angry pirate.” 

Dag 2 – Onsdag 

Skademelding: one man down. 

De fleste stod tidligt op for at 

komme hurtigt ud på pisterne, eller; 

alt efter som man ser på det, 

hurtigt hjem til afterski og happy 

hour. Resten af onsdagen gik med 

druk, strip og fællessang. 

Dag 3 – Våde torsdag 

Opdatering: Davids ansigtskulør 

er nu gået fra rødorange til en 

svag lilla. 

Torsdag middag samles flokken 

på toppen af bjerget til en 

250.Flügel,.50.grosse.Bier 

velarrangeret 

picnic med ad 

libitum af vådt 

og tørt. Solen 

skinnede, og 

flere forsøgte 

sig med skihop 

arrangeret 

af de berygtede 

Thomsen 

brødre – dog 

viste dette tydeligt, 

at alkohol 

og ski ikke 

altid er en god 

kombination. 

Torsdag var 

våd på flere 

måder, og der 

skete ting og 

sager i drengenesbadekabine 

– og 

siden hvornår 

er det blevet 

nødvendigt at 

tage skitøjet, 

af inden man 

går i bad? 

Dag 4 – Fredag 

Skademeldning: three men down 

Den sidste aften sluttes med et 

brag. JUS giver 250 Flügel und 50 

grosse Bier, som kommer samlet 

på bordet, og livemusikken skaber 

en fantastisk stemning. Samme 

aften bekræftede Lars én gang 

for alle, at han fortjener titlen som 

stripperkonge – sangen die zwanzig 

centimeter kom på og showet 

indebar et gedekranie med fuldt 

udrustet gevir, som før uskyldigt 

hang på væggen. Der bliver danset, 

spillet tuba og deslige til den 

lyse morgen. 

Dag 5 – lørdag 

Dagen starter med, at vi konstaterer, 

at det regner - ikke det 

bedste skivejr - heldigvis kunne 

de skadede så komme afsted 

på snescooter. Pga. det dårlige 

vejr havde folk energi til at prøve 

det famøse jeden tag Hinterhag 

afterskisted og lyst til en gang 

Haaaalloooooo!!! Herefter et glædeligt 

gensyn med højmarkbussen 

og truckerbøsserøven Keld samt 

underlige Erik, der havde fået 

mange sjusser på turen til Østrig i 

selskab med dating.dk, der skulle 

forsøge at gøre os kunsten efter i 

Saalbach – det eneste dating.dk 

finder er et stort rygende hul der 

før var Berger Alm – vi smadrede 

det dér Østrig. 

Er du dum på ski, kan du li’ mænd 

med mascara og en enkelt fransk 

udseende Mads Fløe? Har du 

talent for at smide tøjet eller er du 

bare interesseret i godt samvær 

med en øl i hånden? Så kan vi 

varmt anbefale JUS im Schnee 

– en oplevelse vi kun håber på at 

glemme. 

En særlig tak til Horten for bl.a. at 

bidrage til det sociale liv på jura. 

På vegne af PG-Jurister 

(Anne, Helene og Anne 

Sofie) 

28 29 

Forfatterne!

KROMANN REUMERTS 

STIPENDIATORDNING 

Tag et relevant studiejob 

Er du opmærksom på at Kromann Reumert søger jurastuderende til 

vores stipendiatordning? 

Vi søger stipendiater primært med ansættelse pr. 1. september 2008. 

Der kan dog være mulighed for ansættelse på andre tidspunkter, så 

send din ansøgning allerede i dag. 

Læs mere på www.kromannreumert.com/karriere. 

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, 

Århus, London og Bruxelles. Vi er 500, hvoraf 275 er jurister. 

Forår og udendørs 

fodbold i luften 

Udendørs.sæsonen.nærmer.sig.med.hastige.skridt,.men.først.skal.en. 

af.årets.helt.store.begivenheder.GFK.FC.Jura.Cup.afvikles.lørdag.den. 

5..marts 

GFK FC Jura Cup: 

Vi har trænet indendørs hele 

vinteren og når dette nummer 

af Paragraf udkommer, er vores 

årlige stævne GKF FC Jura Cup 

forhåbentligt, som altid, veloverstået 

med en masse god fodbold, 

endnu bedre præmier og glade 

deltagere, så tak til jer og alle vores 

sponsorer. 

Udendørs sæsonen: 

Når det nu er forår er det også tid til 

at udendørs sæsonen går i gang. 

Vi har allerede nu arrangeret flere 

træningskampe, hvoraf den første 

meget uheldigt blev tabt 4-3 til et 

serie 4 hold. 

Desuden har vi lagt mærke til at 

alle de store hold hvert forår er 

af sted på en træningslejr under 

eksotiske himmelstrøg. Dette skal 

FC Jura jo selvfølgelig også så vi 

rykker en weekend til det varme 

og meget solrige Thy og spiller 

en træningskamp mod det lokale 

hold og får slukket tørsten i den 

lokale øl inden sæsonen rigtig 

går i gang. 

Vi skal også til at tilbage på græs, 

så udendørs træningen, forventer 

vi, starter onsdag d. 2. april. kl. 

17.00 på Møllevangsskolen (lige 

ved Handelshøjskolen). Dette vil 

være opstartsdagen for både herre 

HUSK NU: 

Tjek hjemmesiden fcjura.dk 

og dame holdet og som altid er nye 

spillere, både til herre og dame holdet, 

være mere end velkommen til 

at komme og træne med og snuse 

lidt til stemningen. For yderligere 

info om dette kan i løbende følge 

med på vores hjemmeside www. 

fcjura.dk. 

På bestyrelsens vegne 

Søren Sandvad 

Formand, FC Jura 

3

Jaguaren på Jura 

På.en.af.årets.første.solrige.forårsdage.kom.Kim.forbi.professor,.dr.jur.. 

Jens.Hartig.Danielsens.kontor.til.en.snak.om.Jaguarer,.familieliv.og.fritid.. 

Læs.videre.og.få.et.indtryk.af.personen.bag.professor-titlen. 

Jens Hartig Danielsen er 

født og opvokset i Jylland, 

og mens hans jævnaldrende 

efter gymnasiet 

fór rundt i verden, forblev 

Danmark Jens’ udgangspunkt; 

han brugte nogle 

år i flyvevåbnet inden han 

startede på jurastudiet 

– naturligvis på Aarhus 

Universitet. 

Det skulle vise sig at være 

et klogt valg for Jens, for 

ikke nok med at han fik 

en juridisk kandidatgrad; 

på læsesalen mødte han 

Lene, der senere skulle 

blive hans hustru og mor 

til deres to børn, Signe og 

Anders. 

Familiefar 

Familien bor i dag i Åbyhøj, og da 

alle skal ud af døren om morgenen 

står der havregryn med mælk og 

sukker på Jens Hartig Danielsens 

morgenbord. Det er hurtigt, nemt 

og ganske sundt og så giver det 

god energi til den daglige cykeltur, 

som Jens tager ind til Aarhus 

Universitet. 

Jens Hartig Danielsen er en moderne 

far, der tager aktivt del i 

sine børns liv. Udover at køre 

børnene til og fra fritidsaktiviteter 

– i sin Jaguar fra 1969 – er professoren 

spejderleder for den lokale 

ulveflok. 

En anglofil tendens 

Selvom Århus danner rammen om 

familiens liv, og har gjort det i det 

meste af Jens Hartig Danielsens 

liv, så er Jens tiltrukket af det 

engelske. Det var London parret 

søgte til, da de ønskede at læse 

et år i udlandet – hvor de begge 

erhvervede en LL.M (Master of 

Laws) – men også i valget af bil 

slår Jens’ anglofile tilbøjelighed 

igennem! 

Efter flere forgæves forsøg lykkedes 

det nemlig Jens Hartig 

Danielsen at erhverve en Jaguar 

XJ 6 Serie 1 fra 1969 – i sin tid 

nummer 25 fra fabrikken. Forinden 

var han blevet medlem af Jaguar 

Club of Denmark, og erhvervelsen 

fuldendte hobbyen. 

Jaguarklubben er en fritidsinteresse 

Jens sætter stor pris på, idet 

han udover at møde mennesker 

Jens.Hartig.Danielsen.foran.sin.Jaguar.fra. 9 9 

med vidt forskellig baggrund, får 

mulighed for at skifte jakkesættet 

ud med kedeldragt og slå den 

juridiske tænkemåde fra for en 

stund. Og med en bil på 39 år er 

der ingen fare for, at der ikke er 

vedligeholdelsesarbejde, for som 

Jens Hartig Danielsen udtrykte 

det, så er ”sådan en dame på 39 

jo lidt løs i ophænget”. 

En sejler 

Selvom Jens Hartig Danielsen 

(endnu) ikke har fået overbevist 

sin familie om kvaliteterne ved at 

have egen sejlbåd, nyder Jens 

at sejle. Konkurrencemomentet i 

kapsejlads tiltaler ham ikke, men 

derimod det at opleve nye steder 

og at være på havet. Sidste sommer 

lejede familien derfor en 39 

COPSØ A/S 

Tjeklisten 

Acceleration eller søndagsbilist? 

Øl eller vin? 

Hund eller kat? Nej tak 

Brunette eller blondine? 

Papir eller PC? 

Kirkebryllup eller papirløst forhold? 

fods sejlbåd og sejlede ved Tyrkiets 

sydlige middelhavskyst. 

Doktor jura 

Jens Hartig Danielsen har siden 

han i 1994 blev cand.jur. ikke 

hvilet på laurbærrene. Efter sin 

kandidateksamen nåede han at 

arbejde hos et advokatfirma som 

advokatfuldmægtig, inden turen 

gik til England. Efter hjemkomsten 

var det meningen, at han skulle 

have fortsat i advokatbranchen, 

men advokatmiljøet trak ikke rigtig, 

hvorfor Jens Hartig Danielsen 

søgte til Aarhus Universitet for at 

skrive en ph.d.-afhandling. Efter 

den veloverståede ph.d. havde 

Jens imidlertid ikke fået nok af at 

skrive og han besluttede sig derfor 

for – med støtte fra sin hustru – at 

erhverve doktorgraden. Dette lykkedes 

i 2005. 

At forene en doktordisputats med 

familieliv og små børn er ikke 

nemt. Jens og Lene havde derfor 

talt konsekvenserne af en krævende 

doktordisputats igennem, 

inden han gik i gang. På denne 

måde var begge klar over, hvad 

den anden part krævede og hvad 

der måtte ofres i de hårde perioder. 

Jens prioriterede at være hjemme 

hos børnene så meget som muligt. 

Dette betød til gengæld, at efter 

børnene var lagt i seng, kunne 

man på Jura se lys på Jens’ kontor 

til langt ud på aftenen. Men netop 

fordi Jens Hartig Danielsen og 

hans hustru begge var – og er 

– ambitiøse jurister, var det vigtigt 

for parret at være åbne omkring 

deres mål og drømme, således 

at tingene ikke kun foregik på den 

enes præmisser. Kommunikationen 

og den gode planlægning 

må have været et nøgleord, for 

mens Jens Hartig Danielsen har 

oplevet mange af sine venner fra 

juramiljøet ende i skilsmisse, er 

Jens og Lene Hartig Danielsen i 

dag i stand til at forene to fuldtidsstillinger 

og samtidig have tid til et 

velfungerende familieliv. 

Kim Højmark 

kh@paragrafblad.dk 

Thea Bytofte 

tb@paragrafblad.dk 

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som 

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af 

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i 

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens! 

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen på tværs 

af kontorerne. 

« 

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk 

Kig også på www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL! 

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN 

hver dag er ny! 

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem 

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af 

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister 

inden for alle juridiske arbejdsområder. 

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

”’Brimming with talent’ employment boutique 

Norrbom Vinding Law Firm, member of Ius 

Laboris, is accepted by peers and clients alike 

as the’unquestionable leader’ and ‘right at the 

cutting edge’” 

Sådan skrev European Legal 500 om Norrbom Vinding 

i 2007-udgaven Læs mere om os på www.norrbomvinding.com 

Norrbom Vinding er et specialistfirma inden for 

arbejds- og ansættelsesret, som rådgiver såvel 

danske som udenlandske virksomheder samt 

offentlige arbejdsgivere i alle forhold inden for HR 

Vi står for 

Sammenhold, teamspirit og musketérånd i en branche, 

der normalt er kendetegnet ved indbyrdes konkurrence og 

stærk individualisme 

Omsorg, sammenhæng og kvalitet i arbejdslivet (med 

fokus på det hele menneske) i en branche kendetegnet ved 

lange arbejdstider 

Respekt og interesse for alle niveauer i organisationen i en 

branche, der traditionelt opfattes som værende meget 

hierarkisk 

Høj moral, etik og stolthed i en branche, der ofte opfattes 

modsat 

Interessante og stærke personligheder til at sætte ansigter 

på historierne 

34 

Vi har altid brug for talentfulde jurister 

Har du et højt fagligt niveau, er du et engageret og entusiastisk 

menneske, og har du lyst il at prøve dit talent som fuldmægtig i 

et advokatfirma, så send en ansøgning til: 

Norrbom Vinding 

Attention: Mariann Norrbom 

Amerikakaj 

Dampfærgevej 26 

2100 København Ø 

– eller på info@norrbomvinding.com 

Har du brug for flere oplysninger så ring på telefon 35 25 39 40 

– du kan spørge efter Mariann Norrbom eller Inge Aas. 

Guide til Juridisk 

Ekspeditionskontor og 

administrationen i 1340 

De fleste kender Ekspeditionskontoret – om ikke andet så fordi vi trods alt 

alle sammen har afleveret opgaver der på et tidspunkt. Man kan komme 

ind med de fleste spørgsmål og blive peget i den rigtige retning. Men 

hvad.kan.de.egentlig.hjælpe.dig.med.på.stedet? 

Inger Tolstrup sidder, som de fleste 

nok ved, bag skranken inde på 

selve ekspeditionskontoret, hvor 

man også afleverer og afhenter 

opgaver. Det er der, at posten 

gerne går ind og ud af Juridisk 

Institut – både den interne og den 

eksterne. 

Inger tager som én af sine hovedopgaver 

imod specialer og sørger 

for, at de kommer de rigtige steder 

hen. Det er også her, man skal 

hen, hvis man skal have adgang 

til det specialelokale, der er stillet 

til rådighed for de specialestuderende, 

og lån af bøger fra Juridisk 

bibliotek. Her kan man også få 

udleveret diverse blanketter, som 

dog også kan skaffes inde fra instituttets 

hjemmeside. Inger tager 

sig herudover af eksamenslisterne 

på kandidatdelen, hvor man kan 

komme ned og skrive sig på listen 

hos hende. Hun koordinerer også 

klargøringen af eksamenslokaler 

til de mundtlige eksamener på 

overbygningen med hjælp fra de 

timeansatte afløsere nede fra 

Ekspeditionskontoret. 

I de følgende kontorer sidder Line 

Riggelsen, der tager sig af kandidatdelen 

og meritoverførsel samt 

dispensationsansøgninger, og Ane 

Mette Tønder, der også tager sig 

af dispensationsansøgninger samt 

meritoverførsel og er back-up for 

Inger på mundtlig eksamen på 

kandidaten. Tina Kristensen tager 

sig af regnskabet og lokalereserveringer 

til undervisningen. De 

er desuden alle sekretærer for 

Studienævnet. 

På den anden side af gangen 

er der selvfølgelig studievejledningen, 

som ikke har så frygtelig 

meget at gøre med Ekspeditionskontoret, 

men som dog arbejder 

tæt sammen med Studienævnssekretærerne. 

Herudover er der 

Marianne Vonsild, som tager sig 

af deltidsuddannelsen generelt. 

Kirsten Jakobsen tager sig generelt 

set af den økonomiske 

administration og personaleadministrationen 

og er formand for 

Jurrådets Fond. 

Skal man have aktiveret sit studiekort, 

så er det altså betjentkontoret, 

man skal henvende sig 

til. Og selvom det er træls, fordi 

de sjældent er der, så er der bare 

ikke noget at gøre ved det, da det 

ikke er Ekspeditionskontorets eller 

administrationens afdeling. 

Det skal siges, at der også sidder 

sekretærer på de forskellige 

afdelinger, der tager sig af det 

administrative. Hvis man skal finde 

ud af, hvor en underviser (som ikke 

sidder ved sin telefon) befinder sig, 

er det ofte en bedre idé at spørge 

sekretærerne på afdelingerne end 

nede på Ekspeditionskontoret. 

Anne-Kathrine Salversen 

ak@paragrafblad.dk 

35

P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg 

Så kan du fan’me tegne den, Jesus... 

Jeg har ingen ideer... 

??? 

Hvad hulen er det, 

du har gjort ved mit 

kontor? 

Kære Brevkasse 

Paragrafs brevkasse 

Jeg er sindssygt stresset! Læser på tredje år (eller det 

vil sige, er faktisk på femte år grundet de dumme førsteårsprøver... 

ja, og så lige forvaltningsretten) og skal nu i 

gang med at læse op til den store formueretseksamen. Nu 

er det bare lige sådan, at jeg har aftalt med nogle veninder 

at tage en uge til Sunny Beach i Bulgarien i starten af maj. 

Jeg vil bare helt vildt gerne af sted, men ved ikke om det 

er klogt sådan lige op til eksamen! Bør jeg udskyde min 

eksamen, for har jo allerede købt billet! 

Kærlig hilsen 

Partytøzen *SS* 

Kære Mai Buch 

Først og fremmest må vi sige, at hvis du virkelig ikke er 

gået i gang med eksamenslæsningen endnu, og ikke som 

absolut minimum er nået 3000 sider ned på din læseliste, 

ja så er det ALT for sent at komme i gang. Det er jo direkte 

useriøst at læse til eksamen på den måde! Alle ved jo, 

at for at kunne være oprigtigt velforberedt til den store 

formueretseksamen, så kræver det at du som minimum 

har været pensum igennem 3 gange, inklusive pensum 

fra første år, kan citere den ’lille grønne’ tinglysningsbog i 

søvne og til et blændende 12-tal differentiere mellem TL § 

1 og § 27. Hvis ikke ender du jo bare med en 7’er, og som 

fastslået i sidste Paragraf-blad, så er en 7’er på bachelordelen, 

og især i formueret, mildest talt elendigt! 

Ja, så hvis vi var dig, ville vi uden tvivl udskyde eksamen 

og tage på en uges slammer-ferie i det farverige Bulgarien. 

Her er oddsene for ”succes” trods alt noget bedre. 

De bedste ønsker om en fugtig ferie 

3 3 

Paragraf 

- we aim to please 

Kære brevkasse 

Jeg er en 25-årig lettere overvægtig jurastuderende, som 

har et stort problem, jeg håber I kan hjælpe med. Hver 

gang jeg får nye damebekendtskaber ender jeg altid med 

at blive deres ven i stedet for deres kæreste. Jeg er meget 

fortvivlet over dette, da det er sket så mange gange, 

at jeg begynder at fornemme et mønster. Så brevkasse 

– hvordan holder jeg op med at ende som borgmester 

af Venneby? 

Mvh hilsen 

Den fortvivlede 

Kære Hans Henrik Nielsen 

Dit problem stikker dybere end som så. For det første skal 

du holde op med at opføre dig som en pige i alt hvad du 

laver. Hvis du bliver ved med interesseret at spørge til, 

hvor pigerne har købt deres ellers så fyldige mascara, 

så kommer kærestepotentialerne ikke ligefrem væltende. 

Og så burde du måske have vejret vinden når selv Ole 

Henriksen kommer og beder om råd til hvordan, man 

bliver mere feminin. Det er på tide du tager dig sammen, 

skifter piña coladaen ud med en dåseøl og holder op med 

at barbere dig under armene. 

Held og lykke, 

Brevkasseredaktionen 

Hans – nu har vi i dette nummer valgt at svare på 1 ud af 

de 14 mails du har sendt. Hold venligst op med at spamme 

os. Vi er ligeglade med dit udslæt, nej, vi kommer ikke til 

din fødselsdag, og JA – det du nævner i din sidste mail 

ER mærkeligt. Hold op med det! 

Dette er endnu engang blot et udpluk af de mange breve vi her på redaktionen har modtaget 

og som vi har vurderet vil være af stor interesse for vores læserskare. Brevkasseredaktionen 

sidder klar med fyldepennen og venter på lige netop DIT brev. Så - fat pennen og 

skriv til brevkassen@paragrafblad.dk

”Drabssager – 

Det er der puls i” 

Kvindelige.Jurister.inviterede.en.aften.i.februar.til.networking.og.foredrag. 

om,.hvorfor.kvinder.i.høj.grad.fravælger.erhvervet.som.forsvarsadvokat,. 

og.hvem.ville.være.bedre.til.at.belyse.dette.emne.end.Danmarks.nok. 

mest.kendte.af.slagsen;.Merethe.Stagetorn.. 

Merethe Stagetorns medsøstre 

Mange har set Merethe Stagetorn 

i fjernsynet, hvor hun har udtalt 

sig som forsvarer for så forskellige 

folk som Klaus Riskær Pedersen, 

Tvind-fondens stiftere og diverse 

rockere, så det var med store forventninger, 

at Paragrafs udsendte, 

sammen med en hel del kvindelige 

jurister og jurastuderende, mødte 

op i KPMG-huset midt i Århus for 

at møde Merethe Stagetorn in person. 

Merethe Stagetorn havde heldigvis 

også glædet sig til at møde 

alle os, for som hun selv udtrykte 

det, har hun et begrænset åremål 

tilbage af sin karriere, og hun vil 

derfor utrolig gerne give flammen 

videre til sine unge medsøstre. 

Hvordan stabler man sådan en 

karriere på benene? 

Mange håbefulde og ambitiøse 

jurastuderende spørger måske sig 

selv, hvad der skal til for skabe en 

karriere som Merethe Stagetorns. 

Merethe Stagetorn startede dog 

ikke på jura, for at blive en af landets 

mest succesrige advokater. 

Hun startede derimod fordi kvinder 

i hendes tid skulle have en uddannelse 

for at skaffe en god mand og 

for at have noget at falde tilbage 

på, hvis det førstnævnte ikke fungerede. 

For Merethe Stagetorn 

lykkedes det at finde en god mand, 

og efter endt jurastudie og tid som 

fuldmægtig, blev hun således 

mere eller mindre hjemmegående 

husmor. Først da hendes børn var 

forholdsvis store, startede hun sit 

advokatfirma op, og herfra gik det 

stærkt. Hun startede advokatfirmaet 

op mere eller mindre fra den 

ene dag til den anden ved at sætte 

et skilt på døren, og da hun fik et 

beneficium fra Justitsministeriet, 

som mere eller mindre svarer til, at 

man bliver beskikket forsvarer, tog 

hendes juridiske karriere for alvor 

fart. Resten af historien kender de 

fleste, og lige siden har der nærmest 

stået klienter i kø i Merethe 

Stagetorns advokatfirma. Merethe 

Stagetorns karrierevej har dermed 

ikke været, som man måske ville 

forvente, og ifølge hende selv kan 

man da heller ikke planlægge en 

karriere som hendes. Hun påpeger 

selv, at hun har været heldig, men 

det har nok også krævet en del 

hårdt arbejde og faglig dygtighed 

at nå dertil hvor hun er i dag. 

Moralske skrupler? 

Merethe Stagetorn virker som 

en meget nydelig dame, og man 

skulle ikke umiddelbart tro, at her 

er tale om en kvinde, der tilbringer 

størstedelen af sine vågne timer 

med kriminelle. Det er imidlertid 

nøjagtigt, hvad hun gør. Hun forsvarer 

folk fra alle samfundslag 

og der er, som hun selv siger det, 

”ofte tale om usle mennesker med 

dårlig opvækst, svag karakter, 

dårlig uddannelse osv.”, hvis liv 

adskiller sig meget fra hendes 

eget liv. Merethe Stagetorn har 

imidlertid ingen moralske skrupler 

over at forsvare disse mennesker, 

uanset hvilken form for forbrydelse 

de har begået, for hun mener, at de 

anklagede har lige så meget krav 

på at blive behandlet med respekt 

som alle andre mennesker, og de 

har dermed også krav på hjælp. 

Til det klassiske spørgsmål om 

hvordan hun dog kan forsvare 

mordere, pædofile osv. svarer 

hun, at det jo ikke er handlingen 

hun forsvarer, men derimod de 

omstændigheder, der har ført til 

det. Merethe Stagetorn har derfor 

aldrig afvist at være forsvarer i en 

sag fordi den var for grov – tanken 

har ikke engang strejfet hende, 

og angående drabssager udtaler 

hun endda, med fare for at lyde 

en smule barbarisk, at ”det er der 

puls i”. For hende er bevisførelsen 

i disse sager utrolig spændende, 

og hun sammenligner det med at 

læse en god krimi, og hun prøver 

altid at sætte sig meget grundigt 

ind i den. 

Der er ingen adgang for forsvarere 

til selv at efterforske i en sag, 

men Merethe Stagetorn plejer at 

tage ud på gerningsstedet før hun 

skal i retten, for bedre at kunne 

forestille sig, hvad der er sket. Du 

kan således have været heldig 

at møde Merethe Stagetorn på 

en snusket pizzabar på Frederiksbjerg, 

hvor hun sad og spiste 

en slice og kiggede ud af vinduet 

– ikke lige sådan man forestiller 

sig, at Merethe Stagetorn normalt 

indtager de fleste af sine måltider. 

Hun skulle imidlertid forsvare en 

mand i retten næste morgen, som 

havde skudt en anden mand foran 

pizzabaren, og ville have helt styr 

på detaljerne på gerningsstedet 

inden. Efter 

disse udtalelser 

er der 

vist ingen 

tvivl om, at Merethe Stagetorn er 

en meget stærk og professionel 

kvinde, der ikke har moralske 

skrupler ved at forsvare folk, der 

har begået de forfærdelige forbrydelser 

der findes. 

Arbejdsmængden 

Undervejs i dette spændende 

foredrag om Merethe Stagetorns 

liv og karriere, glemmer man helt, 

at temaet for denne aften ikke er 

hverken mordere eller rige forretningsmænd, 

der er kommet 

på kant med loven, men derimod 

spørgsmålet om, hvorfor kvinder 

fravælger hvervet som forsvarsadvokat, 

og i stedet søger ind til 

politiet som anklager. Merethe 

Stagetorn får det hele til at lyde 

så spændende, at mange i salen, 

inkl. Paragrafs udsendte, 

helt glemmer, 

at der også må være 

dårlige sider ved at 

være en succesfuld 

stjerneadvokat. Merethe 

Stagetorn er 

imidlertid tilfreds med 

sit job og den store 

arbejdsmængde, der 

betyder, at hun ofte 

er at finde på kontoret 

både lørdag og søndag, 

hvilket ikke generer 

hende. Derudover 

fortæller hun, at 

man hele tiden er på 

som forsvarsadvokat, 

og det gælder om at 

have et godt ry inden 

for branchen, så folk 

føler, at man står til 

rådighed hele tiden. 

Netop denne faktor 

passer ikke altid godt 

sammen med et familieliv, 

og som Merethe 

Stagetorn udtrykker 

det, kan man ikke 

så godt sige til en 

Merethe.Stagetorn drabsmand, at man 

vil kigge på sagen om nogen dage, 

da man lige skal have handlet ind 

og hentet børnene i børnehaven. 

Selvom Merethe Stagetorn ikke 

selv har haft de store problemer 

med at få 

karrieren og 

familielivet 

til at hænge 

sammen, eftersom hun selv var 

hjemmegående, da hendes børn 

var små, kan hun sagtens se problemerne. 

Hun bebrejder blandt 

andet den prioritering, der er i 

mange familier, hvor mandens 

karriere er vigtigere end kvindens, 

og giver i den forbindelse, i ægte 

kvindekamps-stil, et råd videre 

til sine unge medsøstre; ”opdrag 

jeres ægtefæller – slå igennem 

i første hug”. Derudover foreslår 

hun, at man får børn, mens man 

læser, da studiet er mere fleksibelt 

end et job i en advokatvirksomhed 

og at man betaler sig til hjælp i 

hjemmet, så man kan bruge sin 

tid på familien i stedet for på rengøring 

osv. Disse råd er hermed 

givet videre til nutidens kvindelige 

jurastuderende! 

”opdrag jeres ægtefæller 

– slå igennem i første hug” 

Networking 

Udover foredraget med Merethe 

Stagetorn var formålet med 

aftenen i Kvindelige Juristers 

selskab også at ”netværke” og 

skabe kontakter. Der var således 

både før og under arrangementet 

i pausen, mulighed for at tale 

med de andre fremmødte, og der 

var endda indlagt tid til en gang 

”speeddating” til sidst. Der blev i 

det hele taget lagt stor vægt på 

vigtigheden af at have et netværk, 

og også for Merethe Stagetorn er 

et netværk vigtigt. Ifølge hende 

er der to dimensioner af at have 

et netværk. Et netværk kan fordre 

personlig udvikling, samtidig 

med at det altid er praktisk lige at 

kende en, der kan hjælpe én. Én 

som ville være rigtig god at kende, 

hvis man nogensinde kom på kant 

med loven, er helt sikkert Merethe 

Stagetorn. 

Signe Stolberg 

ss@paragrafblad.dk 

38 39

Er det LETT i Kolding? 

Jeg.er.for.nylig.startet.som.stud.jur..i.Kolding.hos.LETT,.der.er.Danmarks. 

fjerde største advokatfirma. I denne artikel kan læses, hvordan det har 

været.at.starte.i.et.af.de.forjættede.advokat-stud.jur..jobs.. 

For sent til samtalen! 

Når man nu skal have fat i et af 

de der fancy stud.jur. jobs, som 

alle snakker om, så kræver det jo 

en god ansøgning og en samtale, 

hvor det hele spiller. Jeg søgte 

job hos LETT efter en annonce 

i Paragraf-bladet og får da også 

tilbudt en samtale i Kolding. For 

at give mig selv de allerbedste 

muligheder for at få jobbet vælger 

jeg så at komme for sent!!! Allerede 

der i toget tænker jeg, at 

min chance reelt er forspildt. Til 

selve samtalen får jeg dog hurtigt 

peget på DSB, som jo altid er en 

plausibel syndebuk. Samtalen går 

mod min forventning overraskende 

godt. Partneren, der er til stede, er 

åbenlyst mere interesseret i mine 

fodboldevner. Med kommentarer 

som ”jeg kan spille alle pladser”, 

og ”folk kalder mig for torschütze”, 

får jeg vendt nederlag til sejr og får 

tilbudt jobbet på stedet. 

Opstart 

Efter på mirakuløs vis at have fået 

fingre i en stilling som trainee hos 

LETT i Kolding, er det jo på tide 

rent faktisk også at begynde med 

arbejdet. Her blev jeg inviteret til 

intro-arrangement både i København 

og Kolding. Det går så ud 

på, at man giver hånd til ca. 300 

mennesker, man aldrig vil kunne 

g e n k e n d e 

alligevel og 

spiser hors 

dóeuvres. 

Ud over det 

vises man 

rundt i de labyrintagtige gange, 

som store advokatfirmaer som 

hovedregel skal bestå af. Det hele 

virkede meget uoverskueligt. Dog 

fik jeg også i anledning af introdagene 

mulighed for at møde de 

andre nyansatte trainee’s, hvilket 

gav mig nogle personer, jeg kunne 

støtte mig op af. Det var jo lige nyt 

for os alle sammen. 

Selvom der i intro-dagene var en 

del undervisning, så er hovedreglen, 

at når man begynder arbejdet, 

er det learning by doing. Her 

troede jeg så, at man lavede en 

masse opgaver, og hvor man var 

forkert på den, fik man en ordentlig 

skideballe. Sådan har det dog vist 

sig ikke at være. Stemningen på 

kontoret er overraskende god, og 

det virker til, at alle er indforståede 

med, at man altså ikke lige er su- 

”Når man begynder 

arbejdet, er det learning by 

doing” 

Søren.arbejder.på.en.ny.spændende.sag 

permand fra 

dag et. 

På min andenarbejdsdag 

fik jeg 

så en noget overraskende opgave. 

Lav en procedure over denne 

sag! Min umiddelbare tanke var: 

Hvad er en procedure? Det er her 

man skal passe på med sin Ally 

McBeal baserede viden. Da jeg 

kom hjem efter at have svedt over 

den opgave en hel dag og havde 

afleveret det, som jeg vil beskrive 

som en pose lort, var jeg fuldstændig 

udkørt. Men det er sådanne 

situationer man lærer rigtig meget 

af, og næste gang går det forhåbentlig 

bedre. Forhåbentlig! 

Dagligdag 

Efter at have været på arbejde et 

par gange falder spændingsniveauet 

kraftigt. I starten gik hele 

ugen og al den mentale energi 

med at tænke på arbejdet. Nu er 

jeg meget mere afslappet, da jeg 

er mere sikker på, hvad jeg går ind 

til næste gang, jeg skal til Kolding. 

Dog er det mere reglen end undtagelsen, 

at der kommer en opgave, 

man aldrig før har fået indenfor et 

felt i juraen, man ikke kender til. 

Men dette bliver selvfølgelig lettere 

med tiden. Dog føles hver gang 

man er på arbejde som en eksamen, 

da man selv stiller høje krav 

til sine udarbejdede notater. 

Fordele og ulemper 

Der er fordele og ulemper ved 

sådan et stud.jur. job. Lad os starte 

med ulemperne. For det første er 

mit stud.jur. job i Kolding. Så fra 

jeg forlader min lejlighed, til jeg 

er på min arbejdsplads, går der 2 

timer. Dvs. 4 timers transport for at 

arbejde mine 9 timer på kontoret. 

Det er en lang dag! Heldigvis arbejder 

jeg kun en gang om ugen, og 

jeg får mine transportomkostninger 

refunderet. 

Når man er 

studerende i Århus, kan det være 

nødvendigt med lidt transporttid for 

at lande et stud.jur. job. 

Ud over transporttiden er der selvfølgelig 

det store spørgsmål om 

tid til studiet. Man vil gerne have 

CV-værdien af et erhvervsrelateret 

job, men vil ikke have, at det går 

ud over karaktererne. Samtidig vil 

man nødig skære i sin kostbare 

fritid. Der er ingen tvivl om, at man 

skal lære at blive bedre til at prioritere 

sin tid. Når man først er endt 

på arbejdsmarkedet og bliver rigtig 

presset, er dette essentielt. 

LETT har valgt at profilere sig 

ved at være 

et advokatkontor, 

hvor 

man får nogle 

seriøse 

fordele ved at være ansat, også 

selvom man kun er trainee. Her 

tænker jeg især på den udleverede 

bærbar og erhvervsmobil. Det er 

dyre sager, og passede mig godt, 

da jeg lige 

havde fået 

stjålet min 

egen bærbar. Ud over det bliver 

hele kontoret også inviteret ud på 

rejser… med løn. Næste tur går til 

Barcelona i april. 

Inden jeg blev ansat var alle også 

på skiferie. Som en bonus får man 

40.000 kr., hvis man senere bliver 

ansat som advokatfuldmægtig. 

”Jeg kan spille alle pladser” 

Af de lidt mere spidsfindige ting fik 

jeg en dag en boks med 500 stk. 

visitkort. Min første tanke var nice! 

Min næste tanke var, hvem jeg 

Søren Møller 

sm@paragrafblad.dk 

5 grunde til Villy Søvndals forskellige holdningsskift: 

1) Da Villy pga. det kolde vejr har været forkølet det meste af vinteren, agter han nu at købe sin Rover tilbage 

for derved at bidrage til den globale opvarmning med manér. I den forbindelse udtaler han: ”Global opvarmning er 

måske ikke nogen dårlig idé. Dertil kan jeg tilføje, at isbjørnen jo også bare er noget Nordisk Film-propaganda”. 

2) Efter at Villy har fået nye briller har han pludseligt fundet ud af, at Muhammed-tegningerne i virkeligheden ikke 

er så ”stupide og ondskabsfulde”, som de så ud for ham med et syn på + 20. 

3) Villy mener, at det nu er tid til at gøre op med SF’s kritiske holdning til kapitalisme. Det sker ud fra det ikkepopulistiske 

rationale, at alle har ret til et fedt køkken, finansieret af ulands-støtten. Hvad skal de alligevel med et nyt 

køkken i Afrika, når de alligevel ikke har mad eller rent vand? 

4) Villy lader sin vrede gå ud over alle muslimer, fordi han for 4. gang i træk - uden held - har forsøgt at forklare 

sit lokale pizzeria, at han ikke kan lide chili/hvidløg på sin mad. 

5) Villy er bare blevet træt af, at være ven med Margrethe Vestager. 

”Lav en procedure over 

denne sag!?!” 

af Mathias Risom Kristensen og Christian Pedersen 

dog skal give dem til. Jeg kunne 

jo give dem til mine forretnings- 

forbindelser. 

Problemet 

var bare, at 

mine forældre 

ikke vidste, 

hvad de skulle bruge dem til. 

Konklusion 

At starte hos LETT har alt i alt 

været en positiv oplevelse. Det 

er selvfølgelig hårdt arbejde, men 

det er også spændende, fx når 

man leder efter det argument, der 

kan vende sagen til vores fordel. 

Starten er præget af usikkerhed og 

en følelse af, at man kan ingenting 

kan. Men det ryster man af sig, 

efterhånden som man kommer 

ordentligt ind i arbejdet. 

40 4

Hvad.synes.du.om.muligheden.for.administrativ.udvisning.i.relation.til. 

sagen.om.mordplanerne.på.Kurt.Westergaard? 

Michael Hansen Jensen, professor, 

dr.jur., Offentlig Ret 

Begrænsning af adgangen til 

domstolsprøvelse efter udlændingeloven 

til udvisning af 

udlændinge, som anses for 

en fare for statens sikkerhed, 

er ikke grundlovsstridig. Ordningen 

er begrundet i effektiv 

forebyggelse af fare for statens 

sikkerhed mv., men det er værd 

at overveje, om disse hensyn 

kan varetages ligeså godt i en 

særlig lovbestemt ordning, hvor 

grundlaget for udvisningen – farevurderingen 

– kan efterprøves, 

f.eks. af en særlig udpeget 

dommer i et lukket forum, som 

sikrer den nødvendige hemmeligholdelse 

i sådanne sager. 

Hans Helge Beck Thomsen, 

professor, ph.d., Privat Ret: 

Der foretages daglig en masse 

administrative afgørelser, der 

har væsentlig betydning for ikke 

blot ikke-danske statsborgeres 

men også danske statsborgeres 

tilværelse. Spørgsmålet er ikke 

kun retspolitisk, men i ligeså høj 

grad sikkerhedspolitisk. Der er 

derfor ingen grund til at tillægge 

en række forsvarsadvokaters 

politiske og erhvervsbetonede 

udsagn nævneværdig betydning 

ved vurderingen af retsgrundlaget 

for administrativ udvisning. 

Det gør jeg som anført også 

navnlig med en sikkerhedspolitisk 

begrundelse. 

Jørgen Dalberg-Larsen, 

professor, dr.jur., Afdelingen 

Jeg ville bestemt foretrække, 

at domstolene fik mulighed for 

at tage stilling til administrativ 

udvisning i denne henseende. 

Det vil betyde en øget garanti 

for, at udvisningen er sket i forsvarlige 

former og på et forsvarligt 

grundlag. Og det skulle nok 

kunne lade sig gøre i den ene 

eller anden form. 

Tekst og foto: Line Jacobsen 

og Andrea Banasik 

MJ arrangerer overbliksundervisning 

Der. vil. igen. i. år. være. gratis. overbliksundervisning,. der. 

gerne.skulle.bidrage.til,.at.du.kommer.sikkert.igennem. .. 

års.prøverne. 

To jurister fra Kammeradvokaten vil give overblik i formueret. 

Der arbejdes på at finde en dygtig jurist til familie-/ arveret. 

Information om tid og sted følger. 

Er du ambitiøs og målrettet 

– kan Plesner blive din fremtidige 

arbejdsplads. 

Vi søger løbende advokatfuldmægtige. 

Læs mere på www.plesner.com 

43

Bibliotekets Jeanne d’Arc 

Paragraf.genoptager.i.dette.nummer.serien.om.”folkene.bag.jura”.-. 

Gitte.Kolstrup.har.i.2½.år.været.leder.af.Juridisk.Bibliotek..Læs.i.denne. 

artikel.om.et.bibliotek,.der.forsøger.at.lægge.den.gamle,.konservative.arv. 

bag.sig.og.gå.den.elektroniske.fremtid.i.møde.med.et.smil. 

Gitte Kolstrup 

Inden den 51-årige biblioteksleder 

kom til Jura, var hun leder af Statsbibliotekets 

magasiner. Et job, 

der umiddelbart lyder støvet og 

kedeligt, men som ifølge Gitte var 

rigtig spændende. Derudover har 

hun arbejdet med produktions- og 

indkøbsplanlægning i det private 

erhvervsliv. 

Privat er hun 

gift og har fire 

udeboende 

sønner. 

J u r i d i s k 

Bibliotek 

Biblioteket er 

et præsensb 

i b l i o t e k , 

hvilket betyder, 

at udlån 

af materiale 

ikke er mul 

i g t . F r a 

gammel tid 

har kun ansatte 

på Jura 

været undtaget 

herfra. 

Indenfor de 

sidste par år 

har specialestuderende dog også 

fået lov at låne. Udover Gitte er to 

jurister og en bibliotekar fastansat 

sammen med seks studentermedhjælpere. 

Dette betyder, ifølge 

Gitte, at der er rig mulighed for at få 

hjælp og vejledning: ”Vi er her for 

brugernes skyld og ikke omvendt. 

Hold jer ikke tilbage med at spørge 

efter hjælp.” 

Den konservative arv 

Bare navnet Juridisk Bibliotek 

sammenholdt med Juras traditionsbundne 

udenadslære vækker 

tanker om et konservativt miljø. 

Dette vil Gitte hverken be- eller 

afkræfte, men hun siger dog, at 

det er svært at få gennemført 

ændringer: ”Tingene skal helst 

være, som de altid har været. Det 

nytter bare ikke noget, da tingene 

ændrer sig.” 

Eksempelvis er det først i år, det 

herrens år 2008, at biblioteket har 

fået et elektronisk udlånssystem. 

Indtil nu er alle udlån blevet skrevet 

ned manuelt på papir: ”Jeg har bøger, 

der har været udlånt i over 10 

år til forskning. De er aldrig blevet 

hjemkaldt, fordi det hele har kørt 

manuelt.” Med det nye system vil 

bøgerne automatisk blive hjemkaldt 

efter en måned, medmindre 

der er lavet en specialaftale. Målet 

hermed er, at materialet skal kunne 

findes på hylderne til glæde for 

brugerne. 

For at realisere det elektroniske 

udlån er samtlige bøger og tidsskrifter 

ved at blive microchippet. 

Samtidig er tyveridetektorerne ved 

udgangsdørene skiftet fra magnetisme 

til radiobølger, så de er klar til 

at køre på det nye system. 

Fremtiden 

I forlængelse af artiklen ”Ro på 

læsesalen, tak” i sidste nummer 

af Paragraf nævner Gitte, at biblioteket 

fortsat skal arbejde på 

at forbedre studiemiljøet. Dette 

kunne eksempelvis være ved at 

etablere gruppearbejdspladser 

på læsesalen i stueetagen og 

dermed give mere ro på de øvrige 

læsesalspladser. 

Derudover er det hendes mål at 

a r r a n g e r e 

småkurser 

i informationssøgning, 

så interesserede 

kan 

lære at søge 

i online-databaserne, 

der alle er 

forskelligt 

opbyggede. 

Samtidig går 

biblioteket 

og venter på 

instituttets 

nye hjemmesidesystem, 

så det 

bliver muligt 

i fremtiden 

at opdatere 

hjemmesiden. 

Gitte.Kolstrup.sammen.med.et.af.de.billeder,.der.skaber.liv.og.glæde.på.biblioteket 

Gittes tre gode råd 

For det første opfordres de studerende 

til endelig at spørge efter 

hjælp: ”Det er jo det, vi er her for”. 

Derudover modtager Gitte gerne 

ændringsforslag eller andre gode 

idéer til biblioteket. For det tredje 

opfordrer Gitte de studerende til at 

bruge bogvognene ved påpladssætning, 

så alt materiale kommer 

rigtigt på plads: ”Gør det nemt for 

jer selv, så gør I det nemt for os.” 

Anders W. Jacobsen 

aj@paragrafblad.dk 

Jagt – en helt ny form for 

networking! 

Mange. jurister. har. i. tidernes. løb. fået.job. (bl.a.). fordi. de. på. deres. CV. 

kunne.skrive.”jæger”.-.man.har.sågar.hørt.om.nyuddannede.kandidater,. 

som.under.jobsamtalen.ikke.blev.spurgt.til.meget.andet.end.sæsonens. 

jagtbytte! 

Så meget desto mere er der grund til at blive medlem af Juridisk Jagtselskab (JJS). JJS er en jagtforening for 

jurastuderende og juridiske kandidater fra Aarhus Universitet. Vi afholder i april et introarrangement for alle 

interesserede - nye såvel som gamle medlemmer, hvor vi vil fortælle lidt om foreningen og kommende arrangementer, 

ligesom du vil få muligheden for at møde andre jægere eller bare se om JJS er noget for dig. 

I JJS hygger vi os med vores fælles interesse - jagt. Det er ingen betingelse at man skal have jagttegn, at man 

skal kunne plaffe lerduer på stribe eller at man partout skal gå i camouflagetøj. Der er jægere og jagtinteresserede 

på alle niveauer, og vi kan godt afsløre, at ja, jagt er fremtidens mondæne sport! Hvert år løser godt 

160.000 jægere jagttegn, så der er pæne odds for at din kommende chef er en af dem! 

Derfor opfordrer vi alle jagtinteresserede på Juridisk Institut til at blive en del af JJS. Du får dermed det bedste 

grundlag for at møde andre ligesindede jurastuderende, networke med færdiguddannede jurister og ikke 

mindst selvfølgelig at komme med ud på jagt! 

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev ved at skrive til jjs@jjs.dk og dermed få besked direkte om vores arrangementer 

– tjek også vores hjemmeside www.jjs.dk. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte 

bestyrelsen, f.eks. hvis du brænder for at finde ud af, hvad ”bukkefeber” egentlig er! 

Vi byder alle jagtinteresserede velkommen i JJS! 

Med venlig hilsen – bestyrelsen: 

Mads, Helle, Rikke og Pia 

Arveret 

Af.Irene.Nørgaard,.Jurist-.og. 

Økonomforbundets. Forlag,. 

5..Udgave 

Arveret, 5. udgave 2008, anvendes 

som pensum i faget arveret på 

1. år af den juridiske bacheloruddannelse 

på Aarhus Universitet. 

Bogen gennemgås på såvel forelæsning 

som holdundervisning, 

hvor det arveretlige pensum er 

i nær tilknytning til pensum i 

faget familieret. Herudover kan 

bogen benyttes til valgfri fag på 

overbygningen, og også af praktikere, 

særlig advokater, dommere, 

forsikringsjurister og jurister i den 

finansielle sektor mv. 

5. udgave er opbygget på samme 

måde som 4. udgave, men er 

baseret på den nye arvelov og de 

nye pensions- og forsikringsret- 

tigheder, som trådte i kraft d. 1. 

januar 2008. Bogen er således en 

grundig indføring i de nye arveretlige 

regler og et indblik i reglerne 

i 1964-loven, som endnu er gældende 

ved bl.a. dødsfald og uskiftet 

bo etableret før 1. januar 2008. 

Af mere væsentlige ændringer i 

forbindelse med den nye arvelov 

kan nævnes et større hensyn til 

længstlevende ægtefælle, som 

nu arver halvdelen af afdødes bo 

som legal arv. Derudover er loven 

yderligere liberaliseret ved bl.a. at 

testationskompetencen er forhøjet 

til ¾ af boet, når afdøde efterlader 

sig livsarvinger, samt en udvidelse 

af den kvalitative testation. 

Bogen omhandler hovedsageligt 

de basale materielle arveretlige 

regler, hvorimod de mere specielle 

regler om bl.a. fondslovgivning og 

regler af mere administrativ art 

kun er kort omtalt. En nærmere 

behandling heraf må derfor findes 

i speciallitteraturen. 

Anmeldelse 

Bogen er indbundet og på 384 

sider, og kan erhverves for 650 kr. 

på forlagets hjemmeside eller som 

DJØF medlem til 520 kr. 


cn@paragrafblad.dk 

44 45

4 

Ny ”Chefen for det hele” 

Så fik MJ en ny kvindelig formand – Med en ideologi bestående af 

interaktion,. innovation. og. in. solidum,. så. er. der. kun. én. vej,. og. det. er. 

frem.... 

Lad mig starte med at sige tak til 

mine foreningsfæller, som førte 

mig til formandsposten. Derudover 

vil jeg også takke MJ’s forværende 

formand Marie Guldberg for hendes 

indsats i det forgange år. Jeg 

skal videreforvalte posten i bedste 

henseende – for MJ og frem for alt 

for de studerende. Når det så er 

sagt - let’s talk business…! 

De jurastuderendes Robin 

Hood 

Jeg tror godt, jeg tør tale på alle 

foreningsmedlemmers vegne, 

når jeg siger, at det er givende 

at have foden inden for på foreningsgangen. 

Fælles for os alle 

er, at vi frivilligt arbejder for de 

jurastuderendes krav og tarv. På 

overfladen ses det sociale samvær 

– på tværs af såvel foreninger som 

årgange – og underliggende har 

hver enkelt forening hvert deres 

mantra, som gavner studietiden 

på Jura. Her skal alene omtales 

MJ’s anliggender, omend andre 

foreninger kan have tilsvarende 

og/eller perifere moraliteter. 

MJ’s mantra er at gøre studiet 

bedre for den enkelte studerende. 

Vi kæmper for at gøre studieforholdende 

tidssvarende, så ingen 

kommer i klemme i forhistoriske 

regler. Vores 

m æ r k e s a g e r 

består bl.a. i 

undervisningensudbydelse 

og formidling, 

u d - 

bydelse af fag, eksamensforhold, 

pensum til de enkelte fag o.l. Vi 

respekterer og værdsætter hver 

enkel underviser og professor, 

men vi ytrer os, når de studerende 

af den ene eller anden grund kommer 

i klemme – vi kæmper således 

selv, hvor vi ved, det som udgangspunkt 

ikke nytter, eksempelvis 

hvor professorerne har immunitet 

og derved ikke er modtagelige for 

kritik. Dette er vores pligt, som de 

studerende talerør. 

Ønskerne om forbedrede, opdaterede 

tilstande effektueres via MJ’s 

repræsentanter i Jurrådet, Jurrådets 

fond, Studienævnet, Fællesrådet 

og i DJØF-studerende. Repræsentanterne 

vælges af MJ og 

posterne gives til de medlemmer, 

der har lyst til at gøre en indsats 

på det pågældende område. Der 

er således ikke tale om tildeling af 

poster efter anciennitet – I såvel 

MJ’s styrelse som i de forskellige 

Råd og Nævn sidder i dag i alt fire 

repræsentanter, som er andetårsstuderende. 

Og de gør det med 

bravour! Alle medlemmer i MJ har 

således mulighed for indflydelse 

på jura-studiet. 

Det store overblik 

Udover forbedringstiltag er 

MJ’s største mærkesag den 

årlige afholdte manuduktion. 

Arrangementet viser sig år efter 

år at være en bragende 

succes for de 1. års 

studerende. Dog er 

materialet, der gennemgås, 

af en sådan 

relevans, at også 3. års 

studerende viser sig i salen. 

Overbliksundervisningen består 

af en maratongennemgang af de 

to signifikante 1. års fag og har 

til formål at give de studerende 

en kort og klar gennemgang af 

pensum samt en gennemgang 

af opgaveteknik med henblik på 

de forestående eksamener. Qua 

disse succeserfaringer afholder 

MJ naturligvis også manuduktion 

i år, anno 2008. I år har to jurister 

fra Kammeradvokaten æren af at 

formidle overblikket i formueret, og 

vi arbejder pro tempore på at finde 

en dygtig jurist til familie-/arveret. 

MJ finansierer arrangementet, 

således at det er gratis for de 

studerende. Nærmere information 

om tid og sted følger. 

Nye roller 

Mit første foretagende som formand 

var at se til, at posterne til 

de medlemmer, der ved dette års 

generalforsamling, blev valgt ind 

i styrelsen, blev fordelt. Generalforsamlingen 

havde, ud over 

formanden, valgt Lotte Lindeloff, 

Pernille Damsgaard Jensen, Christian 

Schlüter og Dan Andersen 

til at sidde i styrelsen. Vi fordelte 

sammen posterne således, at 

Lotte er arrangementsansvarlig og 

næstformand, Pernille viderefører 

kassérer- og sekretærposten, 

Christian fortsætter som web-ansvarlig 

og Dan forvalter valg- og 

pr.posten. Et stærkt team, som 

jeg ikke et sekund tvivler på, bliver 

gode ”hærførere”. Når jeg anvender 

citationstegn, er det fordi, at 

styrelsens rolle i MJ som helhed 

ikke lader sig væsentlig adskille 

fra de øvrige medlemmers roller. 

Styrelsen er alene til for at sikre, 

at tingene bliver gennemført, og 

at der forefindes en ansvarlig bag 

alle projekter. Qua dette ansvar 

anses styrelsesmedlemmerne 

for ved postens tiltræden at have 

indgået en stiltiende aftale med 

MJ om deres tilstedeværelse ved 

de ugentlige møder. Ellers er det 

overordnet set helt op til de øvrige 

medlemmer, hvor meget tid og 

energi, de vil lægge i MJ. Og her 

vil jeg gerne benytte lejligheden 

til at takke især tre af vores ”nye” 

medlemmer for en ualmindelig 

flot indsats det sidste halve år; 

Anne Christine Brønnum, Kamilla 

Enevoldsen og Iben Jacobsen. De 

her piger har med et solidt fremmøde, 

et initiativrigt engagement 

og med masser af gåpåmod vist 

deres loyalitet lige siden deres 

indmeldelse ved studiestart 2007. 

Således sidder Anne Christine nu 

allerede som repræsentant i Jurrådet, 

Kamilla i DJØF-studerende 

og Iben i Jurrådets Fond. Flot 

indsats, piger! 

Nye tiltag 

Helt i det små, vil I nu igen kunne 

se MJ-sommerfuglen rundt omkring 

på jura. Den har i mange år 

været MJ’s talisman, men er ikke 

kommet til sin ret i de sidste par 

år. Det er der ændret på nu. Og 

hvad er der egentlig med den sommerfugl? 

Der er ikke rigtig nogen, 

der ved, hvor længe, den har fulgt 

MJ, men vi ved, den symboliserer 

evnen til forvandling. Den virker 

som katalysator i transformationer. 

Ægget bliver til en larve i en puppe 

og herfra til en sommerfugl. Symbolikkens 

verden sammenligner 

1. fase med en ide eller et ønske, 

som er opstået. I 2. fase undersøges 

mulighederne for, om idéen er 

realistisk, og i 3. fase manifesteres 

og realiseres den. 

Også helt i det små anskaffes der 

et disco-anlæg og et nyt fjernsyn 

og opslagstavlen skal i år, som 

noget nyt, op at hænge på væggen 

(!). 

Ud over småtingsafdelingen skal 

MJ revidere nogle af sine arrangementer. 

Dette er for det første nødvendigt, 

eftersom vi ikke længere 

kan aflægge vores årlige visit hos 

Ceres. Nok er vi på det rene med, 

at de studerende udelukkende 

tilmeldte sig Ceres-/byret-arrangementet 

på grund af besøget i 

byretten, og at smagsprøverne hos 

Ceres efterfølgende nærmest blev 

tvunget i dem (til tider via tragt), 

men når det nu var en tradition, 

er det ærgerligt alligevel. Vi arbejder 

således på en løsning, der 

tilnærmelsesvis kan fylde Ceresbesøget 

i slutningen af september 

ud. Har du et forslag, så skriv til 

moderatejurister@hotmail.com. 

Endvidere har blandt andre MJ 

de sidste par år måttet sande, 

at det er svært at få udenbys-arrangementer 

op at køre i forårssemestret. 

Det er det for det første, 

fordi arrangementerne ligger efter 

ski-turen (godt arrangement JUS 

– har jeg hørt), og for det andet 

fordi, det er et ultrakort semester, 

og de fleste studerende allerede 

er begyndt at gå i små-panik. Jeg 

kan derfor allerede nu løfte sløret 

for, at MJ-turen næste forår går til 

Århus. Programmet er endnu på 

tankestadium, og jeg kan derfor 

ikke afsløre for meget endnu, men 

det bliver underholdende. 

Vigtigst er, at MJ indtil videre har 

udarbejdet 2 nye forslag til gavn 

for de studerende, som indgives til 

Studienævnet i dette semester. Et 

yderligere forslag er på trapperne 

og forventes klar til august. Nærmere 

detaljer afsløres naturligvis 

så snart, det kan lade sig gøre. 

Jeg glæder mig meget til at komme 

i gang og sammen med mine foreningsfæller 

arbejde for ovenstående 

mærkesager. Det er vigtigt 

for jura, at der sidder folk, som arbejder 

frivilligt for, at alt på studiet 

står rigtigt til. Du er altid velkommen 

til at være med. Der er møde 

hver torsdag klokken 17.15 på 

MJ’s kontor på foreningsgangen i 

bygning 1343. Vi glæder os til at se 

både gamle og nye ansigter. 

af Gitte Andersen, formand 

for Moderate Jurister 

Årets Underviser 2008 

For 11. gang skal de studerende kåre Årets Underviser. 

Afstemningen finder sted i uge 14. Mandag d. 31. marts kl. 9 – Fredag d. 4. april kl. 12. 

Stemmeseddeler vil være at finde ved stemmeurnerne. 

Traditionen tro belønnes den bedste begrundelse med et gavekort til Bogformidlingen på kr. 500. 

Receptionen, hvor alle har mulighed for at hædre vinderen, finder sted i det store gavlværelse fredag d. 11. 

april kl. 14, hvor Jurrådet vil byde på forfriskninger. 

4

Alternative Jurister 

48 

Præsenterer: 

Juristens Arbejdsområde 

d. 17. april kl. 14.15 

i ”tvillingeauditoriet” 1324/011 

Vi har inviteret 3 jurister, der har afsluttet deres juridiske embedseksamen. De 

vil hver især holde et oplæg om deres arbejdsplads samt deres erfaringer med at 

komme fra studieliv til arbejdsliv. 

I år kan du høre om livet som: 

Advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert 

- v. Tyge Rasmussen 

Jurist ved Ombudsmanden 

- v. Rikke Kofoed Nielsen 

Politifuldmægtig ved PET 

- v. Stig Fleischerd 

Der vil være øl og sodavand til de fremmødte. 

Arrangementet afholdes 

med støtte fra DJØF 

INVITATION TIL STUDIEBESØG HOS LETT! 

LETT inviterer til studiebesøg på vores 

kontor i Århus onsdag den 16. april kl. 16. 

Kom til en fagligt inspirerende eftermiddag 

og besøg os i vores nye domicil ved 

Rådhusgården, Vester Allé 4. 

Vi tilbyder dig et indblik i vores 

karrieremuligheder som studerende, 

advokatfuldmægtig og advokat, og du 

vil få mulighed for at møde en række 

medarbejdere fra kontoret. 

I forbindelse med arrangementet vil vi 

servere en let anretning. 

Du bedes tilmelde dig til Pia Søgaard 

på pas@lett.dk og oplyse om navn, 

studietrin og kontaktoplysninger. 

Tilmeldingsfrist:11. april 2008 kl. 12. 

Vi glæder os til at møde dig! 

LETT er blandt Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til det private 

erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er 

dermed et af Danmarks ældste advokatkontorer. I dag er vi over 350 medarbejdere, heraf 165 advokater og 

advokatfuldmægtige fordelt på kontorer i København, Århus og Kolding. Læs mere om os på: www.lett.dk 

Lett Advokatfirma 

www.lett.dk 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 77 00 00 

Fax +45 33 77 00 01 

Århus 

Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Århus C 

Tlf. +45 86 12 86 00 

Fax +45 86 12 86 56 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 75 50 40 00 

Fax +45 75 54 10 50

50 

Analkløe? 

Der.er.noget.rivende.galt.i.dit.tv!.Og.nej,.det.er.ikke.kun.Varm.på.is,.TV2. 

News´.nyhedshelikopter.og.Remee..Ikke.engang.i.reklameblokkene.kan. 

man.nu.være.fri.for.alverdens.ubehageligheder. 

Forestil dig, at du en aften sidder i 

din stue efter en lang dag begravet 

i bøgerne. Du har måske gjort lidt 

ekstra ud af aftensmaden og skal 

nu nyde et veltilberedt måltid, 

mens 19-nyhederne opdaterer dig 

på den aktuelle verdenssituation. 

Lige inden du får selskab af de 

porcelænsfine studieværter, 

skal endnu en reklameblok 

dog rulle over skærmen. 

Og det er her filmen knækker. 

I bogstavelig forstand. I 

bedste Fightclub-stil har man 

nemlig imellem de almindelige 

reklamer klippet noget 

ind, der bestemt aldrig burde 

have været vist på mit tv! 

Nogensinde! Overhovedet! 

Spottet begynder egentlig 

uskyldigt nok, med en pænere 

moden dame, der går 

rundt i en solbeskinnet park. 

Man forventer nok umiddelbart 

en speaker, der vil 

fortælle om ratepension og 

om at sikre det gode liv også 

i fremtiden. Men pludselig 

får man slynget en sætning 

i hovedet, som man ikke i 

sin vildeste fantasi kunne 

have forberedt sig på: ”50 % 

af alle danskere har dagligt 

gener som følge af analkløe”. 

Jamen tak for den oplysning! Nu 

har jeg da endnu mere lyst til at 

sætte tænderne i min velstegte 

bøf med tilhørende bagekartoffel 

og creme fraiche-dressing. Hvad 

f…. sker der for dét? Ikke nok 

med at reklamer som regel er totalt 

idéforladte og febrilsk forsøger at 

redde deres indhold med latterlige 

slagord som ”Det´ en OMér” (der 

af uransagelige årsager er blevet 

en så fast del af det danske sprog, 

at man vel snart forventer Dansk 

Sprognævns optagelse af udtrykket 

i retskrivningsordbogen?). Nej, 

nu bringer reklameproducenterne 

os også detaljerede beskrivelser 

af alverdens klamme sygdomme. 

Lige midt i maden! Og uden nogen 

form for advarsel. I alle øvrige programmer 

skal studieværterne ellers 

nok sørge for gentagne gange 

at advare mod stærke scener, blot 

der skal vises klip af sultne afrika- 

nere eller tsunamiramte områder. 

Men hvis jeg skal have gamle menneskers 

anale problemer serveret 

på et sølvfad, så ser man ingen 

grund til lige at give mig en heads 

up først. Man forventer vel nærmest, 

at Jason fra Terkel i Knibe 

straks efter ringer på døren, bare 

for at råbe ”i dit fjææs Biiaaitch”. 

Så tak for det TV2! 

Endnu mere skræmmende er, at 

det tilsyneladende er en tendens, 

der er stærkt voksende. Har man 

blot åbnet for sit tv en enkelt gang 

eller to inden for de sidste par må- 

neder, vil man ikke være gået glip 

af disse evergreens: Klamydiareklamen, 

der på 10 sekunder kan 

tage enhver gnist ud af et parforhold; 

Hygiejnebindet der kan skjule 

ildelugtende udflåd; Pillen mod 

akut eksplosiv diarré (hvor den 

kvindelige hovedperson få timer 

senere ses i en biograf, med 

sine fingre dybt begravede i 

venindens popcorn – nice!) 

og ikke mindst neglesvamp 

reklamen (som jeg allerede 

gruer for at løbe ind i på mit 

nye HD tv). 

Og det er skam ikke kun reklamerne. 

Over hele sendepladen 

er der sket et skred 

i retningen af konceptet ”jo 

klammere, jo bedre”. I flere 

år har vi nu været hjemsøgt 

af Lægens Bord og den 

klamme, slimede vært Peter 

Qvortrup Geisling (der godt 

nok for nyligt er blevet skiftet 

ud, dog kun for at blive flyttet 

over til fedmeprogrammet 

”Ha det godt”, hvor han 

stadig belærer os om, hvor 

klam kroppen kan være). 

Helt ærligt, hvor meget har 

jeg lige lyst til at vide om 

gamle mænds prostatakræft 

eller folks underlige rødmende 

udslæt på inderlåret!? ARGH! 

Så kære DR og TV2. Vil I ikke 

godt holde op med at have akut 

væmmelse og opkastningsfornemmelser 

som en del af jeres servicepakke 

og bare vise programmer 

med almindelige mennesker, der 

ikke har alle mulige klamme sygdomme? 

Tak… 


ms@paragrafblad.dk 

Marts 

Tirsdag den 25.03.2007: 

JUS: New York-tur til den 3. april 

Fredag den 28.03.2008: 

JUS: Fredagsbar kl. 15-18 

Mandag d. 31.03.2008-fredag d. 

04.04.2008: 

Afstemning til årets underviser 

April 

Fredag den 04.04.2008: 

Fakultetsfest 


Fredag den 11.04.2008: 

JUS: Fredagsbar kl. 15-18 med lodtrækning 

til kapsejlads 

Jurrådet: Reception i det store gavlværelse 

for årets underviser 

Faste mødetider: 

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13 

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45 

AJ, tirsdage kl. 16.15 på kontoret 

MJ, torsdage kl. 17.15 i mødelokalet 

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet 

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret 

RETSKRITISK, 1. onsdag i hver 

måned kl. 16.15 

Kalenderen 

Lørdag den 12.04.2008: 

Foreningsgangen: Tour de Gang 

Torsdag den 17.04.2008: 

AJ: ”Juristens arbejdsområde” kl. 

14.15 i 1324/011 (tvillingeauditoriet). 

Gratis øl og vand 

Fredag den 18.04.2008: 


Indlæg sendes til vores 

kalenderpige Marie på 

kalenderpigen@paragrafblad.dk 

Onsdag den 23.04.2008: 

JUS: Billetsalg til JUS-fest starter 

i kantinen kl. 12 

Fredag den 25.04.2008: 

JUS: JUS-fest kl. 21.00-02.00 

Kalenderpigen sender glade tanker 

fra New York! 

Paragraf: Deadline til næste Paragrafblad 

er den 16. april 2008 

kl. 14:00. Indlæg kan sendes til: 

deadline@paragrafblad.dk 

Kalenderpigen 

5

AdvoJob 

Jobbørs for advokatbranchen 

Priser fra 2.300 kr. + moms 

for en stillingsannonce 

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C 

Partner 

Advokat 

Advokatfuldmægtig 

Sekretær 

Vikarservice 

Administration 

Bogholderi 

IT-medarbejder 

Piccolo / piccoline 

Domstolene 

www.advoJob.dk 

Advokaternes Serviceselskab A/S 

Kronprinsessegade 52 

28 • 1306 København K • 70203212 • service@advokatnet.dk

Månedens portræt Malene Lei Raben Jaguaren på Jura - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?