Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

Samfundsfag 8 

GYLDENDAL 

Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg 


GYLDENDAL

INDHOLD 

Individ og 

fællesskab 

At blive den, man er 6 

Opgave: 

værdier i hverdagens fællesskaber 16 

Spørgsmål til kapitlet 17 

Identitet, roller og køn 18 

Opgave: 

Kønsroller og identitet 26 


Kultur og fællesskaber 28 

Opgave: 

portræt af en kultur 38 


Livsstil og livsformer 40 

Opgave: 

Livsstil: valg og værdier 50 


MetODe: 

Interview 52 

Spørgsmål i samfundsfag: 

globaliserings hjulet 54 

globaliseringshjulet 56 

2 | Indhold 

Demokrati i 

Danmark 

Demokratiske beslutninger 58 

Opgave: 

Fra ide til færdig lov 70 


At deltage i demokratiet 72 

Opgave: 

Hvordan vil jeg deltage i demokratiet 84 


Retsstat og retssikkerhed 86 

Opgave: 

Rettigheder og pligter 98 


Medierne i demokratiet 100 

Opgave: 

Klæd en politker på 110 


MetODe: 

Informationssøgning på nettet 112 

globaliseringshjulet 114

Forbrug og 

arbejde 

Unges og familiers forbrug 116 

Opgave: 

Dig og det økonomiske kredsløb 126 


Økonomien og det frie marked 128 

Opgave: 

Begreber på stribe 138 


Forbrug med holdning 140 

Opgave: 

Registrer bæredygtighed i hverdagen 150 


Arbejde og uddannelse 152 

Opgave: 

Begreb om begreberne 162 


MetODe: 

Feltundersøgelse 164 


Politik og 

værdier 

' 

Politiske ideologier 168 

Opgave: 

Opfind din egen ideologi 180 


Højrefløj og venstrefløj 182 

Opgave: 

Magtspil 190 


Hvem skal have hvad? 192 

Opgave: 

Hvem skal betale hvad? 200 


Holdninger og værdier i politik 202 

Opgave: 

Hvilke værdier er vigtige? 212 


MetODe: 

Spørgeskemaundersøgelse 214 


RegISteR 217 

BOgeNS ILLuStRatIONeR 

Og aRtIKLeR 220 

Indhold | 3

Individ og 

fællesskab 

at blive den, man er 6 

Identitet, roller og køn 18 

Kultur og fællesskaber 28 

Livsstil og livsformer 40

6 | Individ og fællesskab 

FagLIge BegReBeR 

» arv og miljø 

» socialisering 

» primær socialisering 

» sekundær socialisering 

at blive den, 

man er 

» dobbeltsocialisering 

» kernefamilie 

» forhandler-børn 

» familietyper 

SocIALISeRIng I FAMILIen 

Når et menneske bliver født, er det hjælpeløst. Det 

kan ikke spise selv, det kan ikke tale, og det kan ikke 

gå. Et voksent menneske derimod kan klare sig i 

samfundet, det har et sprog og kan kommunikere 

sine ønsker, behov og holdninger til andre. Noget af 

udviklingen fra barn til voksen er biologisk betinget. 

Vi vokser, og vores krop udvikler sig til at kunne mere 

og mere. Andre ting lærer vi af omgivelserne, fx at 

tale et sprog, anvende en mobiltelefon, køre på cykel 

osv. Men hvad er egentlig medfødt, og hvad er et resultat 

af omgivelserne, når vi udvikler os fra barn til 

voksen? 

Der har været mange forskellige syn på barnet 

gennem tiden. Nogle så barnet som en ”tom tavle” 

(en ”tabula rasa”), der skulle skrives på. De mente 

ikke, at barnet havde nogen medfødte egenskaber, 

men at det fik sine særlige egenskaber gennem omgivelserne. 

Andre mente derimod, at barnet havde en masse 

medfødte egenskaber, som man skulle lade det 

udfolde. Filosoffen Platon, der levede for mere end

2000 år siden, mente, at de vigtigste ideer var medfødte, 

og at en lærers opgave var at være ”fødselshjælper” 

på de ideer, vi alle har i os. I romantikken 

(1800-1870) opfattede man barnet som mere uskyldigt 

og ægte end de voksne. 

I dag er der stadig forskellige opfattelser af, hvad 

der er medfødt, og hvad børn skal lære af omgivelserne. 

Men vi ved, at børn har brug for at blive stimulerede. 

De skal tales med og leges med for at udvikle 

sig til at blive normale, velfungerende mennesker. 

Men hvad, der er ”normalt”, er meget forskelligt fra 

familie til familie og fra samfund til samfund. 

I nogle familier er det vigtigt at gøre, som far siger. 

I andre familier er det vigtigere, at børnene har deres 

egne meninger og holdninger. I nogle samfund 

opdrages børn til at respektere familien og Gud – i 

andre samfund er den enkeltes frihed vigtigst. 

Den familie, vi vokser op i, påvirker os altså til at 

blive den person, vi er. Men vi har også nogle medfødte 

egenskaber, som har indflydelse på, hvilken 

person vi vokser op til at blive. 

ARv og MILjØ 

Der er stadig uenighed om, hvor meget et menneske 

bliver påvirket af arv, og hvor meget det påvirkes af 

miljø. 

Med arv menes alle de biologiske egenskaber, 

man har fået fra sine forældre gennem generne. 

Nogle egenskaber er direkte arvelige, fx brune øje og 

krøller. I andre tilfælde spiller generne sammen med 

andre faktorer, fx kan man have en bestemt genetisk 

variation, som øger risikoen for at udvikle en særlig 

sygdom. Men selv om to mennesker har det samme 

gen, udvikler den ene måske sygdommen, mens den 

anden ikke gør, og det skyldes miljøets påvirkning. 

Miljø er alle de påvirkninger, vi får udefra – lige 

fra de venner, vi omgås, den mad, vi spiser, til den 

opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op. 

Når det kommer til forskellen mellem kønnene, er 

der stor uenighed om, hvor meget arv og miljø spiller 

ind. Biologisk er piger og drenge forskellige, men 

når de opfører sig forskelligt, er det så noget, de er 

født med, eller skyldes det, at piger bliver opdraget 

til at være piger og drenge til at være drenge ud fra 

de forventninger, vi har om kønnene i samfundet? 

Påvirkninger fra 

barn til voksen 

SPÆD 

ForælDrE 

KAMMErAtEr 

MEDIEr 

voKSen 

Individ og fællesskab | 7

SOcIaLISeRINg 

Socialisering er den proces, hvor 

barnet – gennem kontakt med 

andre mennesker – gradvist 

bliver et selvbevidst og vidende 

menneske, der kan klare sig i et 

samfund. 


oPDRAgeLSe og DobbeLtSocIALISeRIng 

Socialisering er alle de påvirkninger, der er årsag til, 

at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt 

samfund. En person, der er socialiseret i et samfund, 

kan bruge den viden, der er i samfundet, fx sproget 

og forskellige teknologier. Personen kan også forholde 

sig til de værdier, der har betydning i samfundet. 

opdragelsen – dvs. forældrenes påvirkning – er en 

vigtig del af barnets socialisering. Men i det moderne 

vestlige samfund socialiseres man også mange 

andre steder: Gennem de venner, man omgås, ens 

fritidsinteresser, de film, man ser, og gennem computerspil, 

bøger, tv-programmer osv. 

Indtil det blev mere almindeligt, at børn kom i institutioner, 

fra de var helt små, skelnede man skarpt 

mellem primær og sekundær socialisering. 

• Primær socialisering: Den socialisering, som foregår i 

familien, fra barnet er 0-6 år. 

• Sekundær socialisering: Når barnet kommer i skole, 

bliver det en del af en gruppe jævnaldrende børn. 

Her bliver barnet især påvirket af kammeraterne. 

I dag kommer børn i vuggestue og børnehave tidligere 

end før i tiden, hvor moren traditionelt blev 

hjemme og passede barnet i længere tid. Når børn 

allerede kommer i vuggestue, fra de er seks-ni måneder 

gamle, foregår den primære og sekundære 

socialisering samtidig. Man kan derfor tale om dobbeltsocialisering. 

DAGINStItutIoN FAMIlIEN 

Dobbeltsocialisering

FAMILIen genneM tIDen 

Forestillingen om, hvad en ”rigtig familie“ er, har 

ændret sig gennem tiden. 

For et par hundrede år siden bestod familien ofte 

af flere generationer, som boede sammen og arbejdede 

sammen. I dag er det ikke unormalt, at ens forældre 

er blevet skilt og har fundet nye kærester, så 

man har to hjem og to familier. 

Landbrugssamfundet 

For 200 år siden boede de fleste mennesker i Danmark 

på landet. ofte boede flere generationer sammen, 

både børn, forældre og bedsteforældre. og man 

levede tæt på andre dele af familien som onkler, tanter, 

fætre og kusiner. Alle var afhængige af, at man 

udfyldte de roller og opgaver, man havde i familien. 

Kvinderne sørgede for husholdningen, mændene 

passede dyrene og arbejdede i marken, børnene gik i 

skole og hjalp til derhjemme. 

Skolen måtte sørge for, at børnene havde mulighed 

for at hjælpe til derhjemme. Børnene fik fx fri fra 

skole, når der skulle høstes kartofler – dengang hed 

efterårsferien derfor ”kartoffelferien“. 

Det var almindeligt, at man gik ud af skolen i 12- 

13-års-alderen, så man kunne komme ud at tjene. 

Industrisamfundet 

under industrialiseringen (ca. 1850-1914) blev der 

opfundet mange nye landbrugsmaskiner, og behovet 

for menneskelig arbejdskraft på gårdene blev derfor 

mindre. til gengæld var der stort behov for arbejdere 

på de mange nye fabrikker, der skød op i byområderne. 

Derfor flyttede mange mennesker fra landet 

ind til byerne for at arbejde på fabrikkerne. 

Indvandringen til byerne betød en ændring i familieformerne. 

Nu blev det almindeligt, at det kun var 

forældre og børn, der boede sammen, og kernefamilien 

med far, mor og børn blev betragtet som idealet. 

velfærdssamfundet 

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, begyndte levestandarden 

at stige. Det blev muligt for mange almindeligt 

lønnede familier at flytte i hus og måske endda 

få en bil. ”Villa, Volvo og vovse” blev idealet for 

mange mennesker. 

Dansk familie i marken i første halvdel 

af 1900-tallet. De høster ved håndkraft, 

og alle generationer tager del i arbejdet. 


Valgplakat for Socialdemokratiet fra 1960. 

aNtaL SKILSMISSeR I 

DaNMaRK 

I 1901 blev 376 par skilt. 

I 2009 var der 14.940 skilsmisser. 

KvINDeR I aRBejDe 

I 1950 var 47 % af kvinderne i 

alderen 15-69 år på arbejds- 

markedet. 

I 2005 var tallet 74 %. 

Danmarks Statistik 


1950’erne var kernefamiliens storhedstid. 

Kvinderne gik oftest hjemme, 

mens manden gik på arbejde. 

Kvinderne var derfor afhængige af 

mandens indtægt og kunne ikke 

bare flytte fra manden, hvis hun var 

utilfreds. Samtidig mente de fleste, 

at det var moralsk forkert at blive 

skilt, og derfor var der langt færre 

skilsmisser i 1950’erne end i dag. 

Kvinder i arbejde 

I slutningen af 1960’erne og starten 

af 1970’erne skete der store forandringer 

i familien. En vigtig årsag 

var p-pillen, som kom til Danmark i 

1966. Nu kunne man dyrke sex uden 

at risikere, at kvinden blev gravid. 

Samtidig opstod der mange nye 

arbejdspladser i industrien, og det 

betød, at flere kvinder kom ud på 

arbejdsmarkedet og blev langt mere 

uafhængige af mændene, end de 

havde været tidligere. 

For familien betød det, at man 

var nødt til at få børnene passet 

uden for hjemmet. Børnehaver og 

senere også vuggestuer blev den 

almindelige løsning på at få børnene 

passet. 

Familien i dag 

I dag vokser mange børn stadig op i en kernefamilie 

med mor, far og børn. Men også mange andre familieformer 

er blevet almindelige. Mange børn oplever, at 

deres forældre bliver skilt, og at de bor halvdelen af tiden 

hos deres mor og den anden halvdel af tiden hos 

deres far. Hvis forældrene gifter sig med nye partnere, 

kommer børnene til at leve i sammenbragte familier. 

Nogle børn vokser op med kun én forælder, mens 

andre vokser op i store familier, hvor man er mange 

søskende – og måske også har andre familiemedlemmer 

tæt på. Det ses bl.a. i familier, hvor forældrene 

kommer fra andre lande med et andet syn på, hvad 

en ”almindelig familie“ er.

ØRn og bIoLogI 

Biologisk set er det naturligt, at en mand og en kvinde 

får børn sammen og danner en familie. Men som 

beskrevet, har familier været organiseret på mange 

forskellige måder gennem historien. Det er altså i 

højere grad samfundet end biologien, der bestemmer, 

hvad en ”almindelig familie“ er. 

P-pillen gjorde det muligt at dyrke sex uden at få 

børn. I de senere år har teknologien gjort det muligt 

at få børn uden at dyrke sex – fx gennem kunstig 

befrugtning. Det har blandt andet gjort det lettere for 

enlige kvinder og lesbiske par at stifte familie. 

Adoption og brugen af ”rugemødre“ er andre 

måder at få børn på uden selv at være de biologiske 

forældre. 

vÆRDIeR I FAMILIen 

Selv om familier kan se meget forskellige ud, vokser 

de fleste børn op i en familie. opdragelsen i familien 

er en del af socialiseringen, som har stor betydning 

for, hvordan barnet udvikler sig. Men opdragelse kan 

være meget forskellig alt efter forældrenes sociale 

forhold (økonomi og arbejde), deres holdninger og 

værdier. 

I en stor undersøgelse skulle en gruppe mødre 

vælge tre egenskaber, som de fandt vigtige at opmuntre 

deres børn til hjemmefra. De kunne vælge 

mellem syv egenskaber: selvstændighed, tolerance, 

fantasi, velopdragen optræden, sparsommelighed, 

ansvarsfølelse, lydighed. 

83 % af mødrene var enige om, at selvstændighed 

var en meget vigtig egenskab. Men undersøgelsen 

viste også, at mødrenes uddannelse havde betydning 

for, hvad de fandt vigtigt i børneopdragelsen. Knap 

halvdelen af de forældre, der havde en lang videregående 

uddannelse, mente, at fantasi var en vigtig 

værdi. Blandt de mødre, som ikke havde nogen erhvervsuddannelse, 

valgte kun 10 % fantasi som en af 

de tre vigtigste værdier. 

KILDe 

StORFaMILIeN 

Der er masser af fordele ved at 

være en stor familie. Der er altid 

nogen hjemme, og ungerne er gode 

til at lege på kryds og tværs og 

hjælpe hinanden, selv om aldersspredningen 

er temmelig stor. Så 

det er ikke ret belastende for mig 

og min mand at have så mange 

børn. Desuden er vi heldige at have 

så mange bedsteforældre, som 

gerne vil passe ungerne. Børnene 

betragter hinanden som søskende, 

selv om de ind imellem spørger, 

om de egentlig er rigtige søskende 

eller halvsøskende eller hvordan. 

udtalelse fra en artikel i Berlingske 

tidende i 2010, hvor en mor fortæller 

om livet i en sammenbragt familie med 

fem børn i alt. 

KILDe 

HOMOSeKSueLLe 

FORæLDRepaR 

Erik og jeg havde længe gerne 

villet have børn. Da vi ikke kunne 

adoptere, søgte vi efter en kvinde 

eller et par, der ville have barnet 

med os. Iben skrev til os, og så 

mødtes vi med hende og Pernille. 

Vi talte længe om det og mødtes 

også med andre homoseksuelle 

fædre, der havde fået børn på 

den måde. Vi fire har nogle fælles 

værdier, og vi svinger godt sammen, 

og i dag er jeg rigtig glad for, 

at vores familie er, som den er. 

udtalelse fra en artikel i Berlingske 

tidende i 2010, hvor en homoseksuel 

far fortæller, hvordan han og hans 

mand har fået børn med et lesbisk par. 



FAMILIetyPeR 

De fleste børn og voksne dyrker mange forskellige 

aktiviteter i deres fritid. Nogle går til fodbold eller 

dans, mens andre ser meget fjernsyn eller spiller 

computer. Der er stor forskel på, hvordan familier organiserer 

deres hverdag ud fra de mange forskellige 

aktiviteter, som familiens medlemmer går til. I nogle 

familier arbejder man sammen og laver mange aftaler, 

så alle ved, hvad hinanden laver. I andre familier 

er man mere overladt til sig selv. 

Man kan dele familier op i fire typer ud fra, hvor 

meget vægt de lægger på det enkelte familiemedlem 

– altså individet – og hvor meget vægt der bliver lagt 

på fællesskabet. 

• team-familien lægger både vægt på individet og 

fællesskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden, 

så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter. 

Men man lægger også stor vægt på at lave 

ting sammen. 

• Svingdørsfamilien fokuserer på individet, men 

ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med 

deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et 

sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør 

og siger ”hej“ og ”farvel“ til hinanden. 

• Socialt akvarium betegner den familie, hvor man 

hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet. 

Det kan godt være, at man bruger meget tid i 

hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles 

om det, man laver. 

• Den patriarkalske familie lægger vægt på det 

traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en 

stærk familie, og det er ofte faren – patriarken – 

der er familiens overhoved.

SKAL bØRn SeS og HØReS? 

I vor tid anses den patriarkalske familie for en ”gammeldags” 

eller traditionel familie, hvor børnenes 

rolle er meget anderledes end i mange familier i dag. 

For 50 år siden mente man, at ”børn skal ses, men 

ikke høres.“ Børnene skulle altså opføre sig ordentligt 

og respektere de voksne, som dengang var familiens 

centrum. I dag er det meget almindeligt, at forældre 

lytter til børnenes synspunkter, og at børnene 

er med til at træffe beslutninger i familien. Mange 

forældre mener, at det er mere demokratisk, at børn 

og voksne i en familie er ligeværdige. 

Nogle psykologer taler om, at børn er blevet 

forhandler-børn, som er vant til at blive taget med 

i alle beslutninger. De er også vant til at forhandle 

med deres forældre: ”Hvis jeg tager af bordet, må 

jeg så blive oppe, til filmen er slut?“ Problemet med 

forhandler-børn er, at de kan have svært ved at indgå 

i fællesskaber, hvor man skal tage hensyn til andre, 

fx i skolen. 

Et andet problem i moderne familier er, at nogle 

forældre overbeskytter deres børn. En dansk psykolog 

omtaler nutidens børn som curling-børn, hvor 

forældrene – ligesom i curlingsporten – fejer alle 

forhindringer væk fra børnenes vej. ulempen er, at 

børn ikke lærer at løse problemer selv og ikke lærer, 

at livet også kan byde på modstand og problemer. 

Forældrene kan også risikere at ende som serviceforældre. 

Her er familien en slags servicestation, 

hvor barnet blot skal have tanket energi til de vigtige 

aktiviteter, der foregår uden for familien. I længden 

bliver en del forældre trætte af at servicere deres 

børn, og i mange familier har man da også hørt 

forældre gøre deres børn opmærksomme på, at det 

altså ikke er et hotel, de bor på. 

SocIALISeRIng I InStItUtIoneR 

Børn i Danmark tilbringer som sagt en stor del af deres 

barndom i institutioner – først i daginstitutioner 

som vuggestue og børnehave og senere i skolen. Institutionerne 

spiller en vigtig rolle i socialiseringen, 

for her lærer børn noget andet, end de gør i familien. 

I institutionen har børnene et andet forhold til de 

voksne. De voksne er professionelle, og det er deres 

job at passe børnene og behandle alle børn lige godt. 

procent 

KILDe 

11-åRIgeS MeDBeSteMMeLSe 

veD BeSLutNINgeR I FaMILIeN 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sengetid før 

skoledag 

tid til lektier 

tøj i skole 

Fritidsaktiviteter 

tid til fjernsyn, 

video og dvd 

tid til 

mobiltelefon 

Barnet Forældre Sammen 

SFI – Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd 2008 

Individ og fællesskab | 13 

Samvær med 

kammerater 

Komme hjem 

tidspunkt


For forældre derimod er deres egne børn noget helt 

særligt, som de giver al den kærlighed og opmærksomhed, 

de har overskud til. 

Man kunne mene, at det var skidt for børnene 

at være i institutioner, og at de hellere skulle være 

hjemme hos deres forældre. Men undersøgelser 

viser, at det faktisk kan være godt for børn at være 

i institution. Her lærer de nemlig at kunne omgås 

mange andre børn og at kunne være sammen med 

andre på mange forskellige måder. På den måde 

bliver barnet godt forberedt til at leve i det moderne 

samfund, hvor man netop skal kunne skifte mellem 

mange forskellige situationer meget hurtigt. Fx skal 

en almindelig 8.-klasses elev ofte kunne skifte mellem 

skole, familie, fritidsarbejde, fritidsinteresser og 

vennekreds på en enkelt dag.

SocIALISeRIng I gRUPPen 

På nogle områder har kammerater og institutioner 

mere indflydelse på ens socialisering, end familien har. 

Et eksempel er det sprog, man taler. Børn af immigranter, 

flygtninge eller indvandrere påvirkes ofte mere 

af deres kammeraters sprog end af forældrenes. Det 

samme gælder, hvis man flytter fra Jylland til Sjælland, 

når man er meget lille. Så vil man ikke tale med 

jysk accent, selv om ens forældre gør det. 

Vi indgår alle i mange forskellige grupper, som er 

med til at påvirke og socialisere os. Det kan fx være 

den gruppe mennesker, man dyrker en sport sammen 

med. og der er forskel på, hvilke værdier man 

bliver påvirket af, alt efter om man går til ishockey, 

golf, fodbold, ballet eller ridning. 

og selv hvis man ikke går til noget i sin fritid, 

bliver man stadig påvirket på forskellige måder alt 

efter, hvem man er sammen med, og hvad man laver. 

MeDIeR SocIALISeReR ogSå 

Alle de indtryk, vi møder gennem vores opvækst, er 

med til at socialisere os. 

også medier spiller en vigtig rolle. Mange børn i 

dag bruger meget tid på fjernsyn, computer og andre 

medier. Nogle mener, at det er skadeligt for børn at 

bruge for meget tid foran fjernsynet eller computeren, 

og på et tidspunkt talte man bekymret om tv'et 

som ”en elektronisk barnepige”. Andre mener, at det 

er harmløs underholdning og en god kilde til viden. 

Der er ingen tvivl om, at medierne påvirker vores 

værdier gennem opvæksten, når vi kan spejle vores 

liv i tv-programmer – lige fra børne-tv til komedieserier 

og reality-programmer. Men det er svært at 

sige, hvilken virkning det har. Nogle forskere mener, 

at unge i dag, som er vokset op med tv, internet og 

mobiltelefon, er gode til at bruge medierne aktivt, fx 

ved at diskutere de forskellige personers liv i deres 

yndlingsserie. Andre mener, at det ville være bedre, 

hvis man var mere sammen Irl – in real life. 

Det samme gælder computerspil. På den ene side 

lærer man at bruge ny teknologi, og man kan kommunikere 

med mange og samle viden fra hele verden. På 

den anden side kan man risikere at blive en bleg asocial 

nørd, der ikke laver andet end at pløkke fjender i 

World of Warcraft, eller hvad ens favoritspil nu hedder. 


Individuelt 

Opgave MeD FOKuS på 

» refleksion 

» argumentation 

> tegn et cirkeldiagram over, hvordan et 

døgn i din hverdag ser ud. Brug kopiark 1. 

Indtegn, hvor meget tid du bruger på søvn, 

skole, venner, arbejde, familie og fritidsaktiviteter. 

> Skriv ud for cirklen, hvilke værdier og 

normer, du mener, gælder i de forskellige 

fællesskaber, du indgår i. En værdi i skolen 

kunne fx være at være aktiv, tage hensyn 

osv. I familien kunne det være spisning i 

fællesskab eller deltage i de daglige pligter. 

På arbejdet kan det være at møde til tiden. 


» analyse 

» fortolkning 

værdier i hverdagens 

fællesskaber 

Søvn 

8 timer 

Skole 

7 timer 

Arbejde 

2,5 timer 

Venner 

2,5 timer 

Familie 

2 timer 

Fritids- 

aktiviteter 

2 timer 

overvej følgende spørgsmål, og noter dine 

svar: 

> Hvilke fællesskaber, mener du, påvirker 

dig mest i forhold til værdier og normer? 

> Har du oplevet at være i fællesskaber, hvor 

du blev overrasket over de normer og værdier, 

der gjaldt? og har du oplevet, at du er 

gået på kompromis med dine egne normer 

og værdier? 

Fælles 

> Hvornår er det i orden at gå på kompromis 

med sine værdier? Hvornår er det vigtigt 

at holde fast? 

> Hvad sker der, hvis man ikke indretter sig 

efter fællesskabets normer?

SPØRgSMåL tIL KAPItLet 

> Hvordan har socialiseringen forandret 

sig gennem tiden? 

> Hvilke årsager er der til forandringerne? 

> Giv eksempler på, hvilke værdier, du 

mener, barnet får i hhv. familien og daginstitutioner. 

> Hvilke værdier udtrykker valgplakaten 

fra 1960, s. 10? 

> Hvordan ville reaktionen være, hvis 

valgplakaten blev brugt i en valgkamp i 

dagens Danmark? 

> Forklar udviklingen i antal skilsmisser, 

s. 10. 

> Se på de syv egenskaber, som mødre 

kunne vælge imellem i undersøgelsen 

beskrevet på s. 11. Hvilke tre egenskaber, 

mener du, det er vigtigst at opmuntre 

børn til hjemmefra? 

> Beskriv familietyperne fra kilderne Storfamilien 

og Homoseksuelle forældrepar, 

s. 11. 

> Hvilke positive og negative konsekvenser 

kan det have for børn at vokse op i en 

familietype, som ikke er kernefamilien? 

> Hvorfor har det betydning, hvilken type 

familie man vokser op i? 

> Hvilken familietype, beskrevet på s. 12, 

passer på din familie? 

> Hvad, mener du, er vigtigst at lægge 

vægt på i familien – individet eller fællesskabet? 

> Hvilken funktion har familien? 

> Hvilke beslutninger viser diagrammet 

11-åriges medbestemmelse ved beslutninger 

i familien på s. 13, at flest og færrest 

11-årige har medbestemmelse i? 

> Hvilken type beslutninger mener du, 

at børn skal have medbestemmelse i? 

Hvilke beslutninger i familien skal børn 

ikke have medbestemmelse i? 

> Hvilke typer medier bruger du i din 

hverdag? 

> Hvordan mener du, at medierne påvirker 

dig? Du kan tage udgangspunkt i selve 

mediet eller i et særligt spil, tv-program, 

hjemmeside m.m. 




» identitet 

» traditionelt samfund 

» moderne samfund 

» senmoderne samfund 

Identitet, 

roller og køn 

» frontstage/backstage 

» kønsroller 

» ligestilling 

» feminisme 

vIS MIg, HveM DU eR 

Hvis man kigger rundt i en skoleklasse, vil man sikkert 

kunne se, at der sidder mange forskellige ”typer”. 

Især unge mennesker bruger deres udseende, 

hårmode og tøjstil til at vise, hvem de er, og udtrykker 

deres identitet gennem deres stil. 

Det er noget relativt nyt, at det enkelte menneske 

skal skabe sin egen identitet. tidligere var ens identitet 

bestemt af, hvor man var født, og hvem ens forældre 

var. Forskellige befolkningsgrupper var skabt til forskellige 

placeringer i samfundet, og det skulle man 

ikke lave om på, for det var naturen – eller Guds – orden. 

Hvis ens far var greve, blev man automatisk selv 

adelig, og hvis man var født ind i en fattig familie, var 

det næsten umuligt at få en bedre position i samfundet. 

IDentItet genneM tIDen 

Frem til 1700-tallet forandrede samfundet sig ikke så 

hurtigt, og det betød, at det enkelte menneskes liv 

var baseret på traditioner og religion. Når man skulle 

finde ud af, hvordan man skulle leve sit familieliv,

og hvordan forholdet mellem mand, kone og børn 

skulle være, måtte man spørge nogen, der kendte 

traditionen, fx de ældre generationer eller præsten. 

Fra 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet 

blev tankerne om, at mennesket var skabt til en fast 

placering i samfundet, erstattet af et nyt syn på mennesket 

som et frit væsen. Man bevægede sig fra et 

traditionelt samfund over i et moderne samfund. 

I det moderne samfund er man ikke skabt til en 

bestemt plads, alt efter hvilken familie man bliver 

født ind i. Det er den enkelte person, som er i centrum, 

og det forventes, at man selv tager stilling til, 

hvordan man vil leve sit liv, og hvilke værdier man 

vil leve efter. 

Der er masser af religiøse mennesker i verden, 

som bruger troen som en rettesnor for, hvordan de 

lever deres liv. Men det er netop den enkelte og ikke 

samfundet, som bestemmer, om religionen skal være 

anvisning på, hvordan livet skal leves. 

Frihed og lykke 

overgangen fra det traditionelle til det moderne 

samfund begyndte under oplysningstiden i Europa i 

1700-tallet. 

oplysningstiden var præget af fornuft og videnskab. 

Man begyndte at tage afstand fra de strenge 

religiøse regler, der tidligere havde sat rammerne for 

livet, og man gik væk fra opfattelsen af, at man var 

født til en særlig plads i samfundet. I stedet formulerede 

man idealet om det enkelte individs frihed. 

Samfundet blev dog ikke ændret fra den ene dag til 

den anden. Den franske filosof rousseau skrev i 1762: 

”Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker”. 

Men de nye tanker begyndte at vinde frem – også 

i lovgivningen. I Den amerikanske uafhængighedserklæring 

fra 1776 står der, at alle mennesker er født 

frie og lige, og at alle har retten til ”liv, frihed og at 

søge efter lykke.” 

Det nye ideal, som begyndte i oplysningstiden, 

betød altså, at det nu var op til den enkelte i frihed at 

søge sin egen lykke. 

Mit liv, mine valg 

Industrialiseringen startede, groft sagt, med opfindelsen 

af dampmaskinen i England i 1700-tallet. I 

Danmark tog industrialiseringen fart fra ca. 1840. 

KILDe 

jeg eR RappeR, Og 

jeg SKIFteR FaNDMe 

aLDRIg StIL 

Frisure: om morgenen tager jeg 

lidt vand i hånden og så bare gennem 

håret med den. Der er også 

en lille smule gele i. Min frisure 

er ikke rigtig full armycut, for jeg 

vil ikke ligne en kriminel type, og 

den frisure har de altid. Armycut 

er sådan en frisure, der siger ’gå 

væk, ellers får du kuglen’. 

t-shirt: Den er Pelle Pelle. Det 

er et meget kendt hiphopmærke. 

Det er lidt blandet med min tøjstil, 

fordi jeg er ikke sådan helt 

hiphoptype, men heller ikke den 

stramme type. Jeg er sådan lidt 

midtimellem. Det er det, man kalder 

araberstil. Ghetto to ghetto. 

Perkerstilen, hvis jeg skal sige det 

lige ud. Hvis jeg var hiphopper, 

ville t-shirten gå helt til håndleddene. 

Men det ser dumt ud til 

mig. 

Shorts: Det er også Pelle Pelle. 

Jeg købte dem for et par måneder 

siden i en hiphopbutik, der hedder 

Drop Dead . Jeg går i løst tøj, 

fordi jeg føler mig godt tilpas i 

det. Man kan gå ordentligt. 

Sko: Det er Nike Airmax. De er 

bare hiphopagtige og fede. 

tekst fjernet pga. manglende tilladelse 

17-årige Ahmad fortæller om sin stil 

i en artikelserie i Politiken i 2010, der 

satte fokus på unge mellem 15 og 25 år. 


I 1913 installerede bilfabrikken Ford 

verdens første samlebånd. Det gjorde 

produktionen endnu mere effektiv. 


under industrialiseringen fik den enkelte person 

mulighed for at bevæge sig i samfundet. Førhen 

flyttede man sjældent særlig langt væk fra det sted, 

man var født, og en stor del af Danmarks befolkning 

boede på landet. Men nu gjorde industrialiseringen 

det nødvendigt at flytte efter arbejdspladser på de 

nye fabrikker, der skød op, og som ofte lå i byerne. 

Vandringen fra land til by medvirkede til, at mange 

af de faste traditioner, man havde levet sit liv efter, 

mistede deres betydning. 

Efter 2. verdenskrig (1939-1945) begyndte serviceerhverv 

at fylde mere end selve industrien og 

produktionen af varer. Serviceerhverv er virksomheder, 

der ikke producerer fysiske ting som fx biler og 

køleskabe, men i stedet sælger en service, fx frisører, 

advokater og konsulentvirksomheder. 

I 1970’erne begyndte man at tale om det senmoderne 

samfund. Ideen om, at det enkelte individ har 

frihed til at søge sin egen lykke, føres videre sammen 

med en tro på videnskab og fornuft som kilder til 

viden – frem for at leve efter traditionerne. 

Samtidig fører teknologien og videnskaben nye 

problemer med sig som forurening og truende miljøkatastrofer. 

På den ene side stoler man på videnskaben 

og spørger eksperter til råds om alt fra børneopdragelse 

til sund kost, men samtidig er man blevet 

skeptisk over for videnskaben og forholder sig kritisk 

til, hvad eksperterne siger. Hvordan man vælger at 

leve sit liv, bliver altså endnu mere op til den enkelte 

i det senmoderne samfund. 

RoLLeR og IDentItet 

Ifølge den amerikanske sociolog Erving Goffman 

(1922-1982) spiller individet forskellige roller alt efter, 

om man er et sted, hvor der er andre mennesker, 

eller om man er alene. Goffman sammenligner individet 

med en skuespiller, som enten er på scenen 

(frontstage) eller bag scenen (backstage). 

På scenen spiller skuespilleren en rolle, og på 

samme måde påtager vi mennesker os bestemte roller, 

når vi er sammen med andre mennesker. 

Hvis man er ansat i en butik, ved man, at man skal 

hilse pænt på kunderne, når de kommer ind ad døren. 

også når man er i skole, eller sammen med sine 

venner, er man på scenen og spiller bestemte roller.

Men når man sidder alene hjemme på sit værelse, 

er man backstage. Man behøver ikke at spille en 

rolle, fx være den sjove kammerat, den høflige ekspedient 

eller den sociale klassekammerat. Backstage 

kan man lade op og slappe af uden at være ”på”. 

Vi opfører os altså forskelligt, når vi er sammen 

med familien, i skole, i sportsklubben osv. Men er det 

muligt at være ”sig selv” samtidig med, at man spiller 

en rolle? 

Nogle socialpsykologer mener, at alle har en 

kerne-identitet. Dvs. at selv om vi spiller forskellige 

roller på de forskellige scener, vi bevæger os på, så 

er der en kerne af os, som forbliver den samme i alle 

disse situationer. 

Andre mener, at identitet hele tiden udvikler sig 

og forandrer sig i forhold til andre. Så når man taler 

høfligt til kunden i butikken om dagen, men om aftenen 

fortæller sine venner om kunden og måske gør 

grin med ham, så er begge måder at handle på en del 

af ens måde at være på. Man vælger bare at handle 

forskelligt i forskellige situationer og i forhold til de 

forskellige mennesker, man er sammen med. 

IDeNtItet 

Identisk betyder, at noget er det 

samme. Ens personlige identitet 

betyder, at man er den samme 

i alle situationer. Ens identitet 

svarer på spørgsmålet: ”Hvem 

er jeg?” Identitet kan både være 

ens egen oplevelse af, hvem man 

er, og den kan være påvirket af 

andres opfattelse af, hvem man 

er. Derfor er ens identitet ofte 

også påvirket af, hvilken gruppe 

man tilhører. Mange oplever, at 

deres identitet er tæt forbundet til 

fx deres arbejde, sprog, religion, 

politiske overbevisning og 

fritidsinteresser. 


Kønsrollerne er tydelige at se i 

legetøjskataloger. Men er de medfødte 

eller en del af socialiseringen? 


KØn og KØnSRoLLeR 

Er der forskel på drenge og piger, mænd og kvinder? 

umiddelbart kan det lyde som et mærkeligt 

spørgsmål, for selvfølgelig er der forskel. Men hvis vi 

begynder at diskutere vores meninger om hvad, der 

er maskulint, og hvad der er feminint, vil det sikkert 

hurtigt vise sig, at der – ud over de fysiske forskelle 

på kønnene – er stor uenighed om, hvor forskellige 

mænd og kvinder egentlig er. 

Er piger bedre til at sidde stille end drenge? og er 

drenge bedre til at spille fodbold end piger? Når der 

er bestemte forventninger til kønnene, kaldes det for 

kønsroller. 

Vi er tilbøjelige til at opfatte mange af disse kønsroller 

som ”naturlige”, men som regel er de i højere 

grad bestemt af samfundet end af vores biologi. Vil 

drenge helst lege med legetøjsgeværer og piger med 

dukker, eller er det vores måde at opdrage piger og 

drenge forskelligt på, som gør, at de vælger forskelligt 

legetøj? 

Kvinder fik først stemmeret til Folketinget i Danmark 

i 1915. Før da var det ikke kvindens rolle at 

deltage i politik. I mange samfund rundt om i verden 

i dag er det stadig sådan, at det især er mænd, som 

deltager i politik. Men i dag, hvor det er tydeligt, at 

kvindelige politikere er lige så dygtige som mandlige, 

kan vi se, at der ikke er noget naturligt ved, at 

kvinder skulle deltage mindre i politik end mænd. I 

takt med at samfundet forandrer sig, ændrer synet 

på kønnene – og dermed kønsrollerne – sig også. 

For knap 2000 år siden sagde Paulus ifølge Bibelen, 

at ”manden er kvindens hoved”. Ifølge citatet 

bør manden bestemme, fordi han er klogere end 

kvinden, og det var en helt almindelig opfattelse i 

den tids patriarkalske (mandsdominerede) samfund. 

I nyere tid har vi også set eksempler på, hvordan 

kvinder ikke har de samme politiske rettigheder som 

mænd. I Afghanistan under taleban (1996-2001) 

havde kvinder ikke stemmeret, og piger måtte ikke 

gå i skole.

Køn og socialisering 

Nogle mener, at de egenskaber, der bliver anset for 

maskuline og feminine, grundlægges i barndommen 

gennem opdragelse og andre påvirkninger fra samfundet, 

fx medierne. 

I 1970’erne gik mange ind for en ”kønsneutral” opdragelse, 

som ikke gjorde forskel på drenge og piger. 

I dag er det meget anderledes. Det ser man tydeligt, 

hvis man går ind i en børnehave og ser forskellene 

på pigers og drenges tøj. og hvis man slår op i et legetøjskatalog, 

kan man se, hvordan der er drenge på 

siderne med racerbiler og action-figurer, mens der er 

piger på siderne med dukker og My little Pony. 

På den anden side gør piger i dag mange ting, 

som tidligere kun var for drenge. og drengene kan 

udfolde sig inden for områder, som tidligere blev 

anset for kvindeområder. Pigerne kan spille fodbold, 

løbe maraton og være forsangere i rockbands, og 

drengene kan blive mesterkokke, pædagoger og 

modedesignere. Så måske vil der i fremtiden være 

mindre forskel på de roller, kvinder og mænd kan 

udfylde? 

LIgeStILLIng 

Når man taler om traditionelle kønsroller, er det 

maskuline ofte forbundet med at være stærk, handlekraftig 

og aggressiv, mens kvinder fremstilles som 

bløde, kærlige og følelsesladede. Manden er forsørgeren, 

som skal ud at arbejde, mens kvinden bliver 

hjemme og passer børnene. De traditionelle kønsroller 

svarer sjovt nok til idealbilledet af kernefamilien 

fra 1950’erne (se valgplakaten s. 10). 

Ligestilling betyder, at mænd og kvinder skal være 

stillet lige – dvs. at de skal have de samme muligheder 

og rettigheder, og at de forventninger, der er til 

kvinder og mænd, skal være de samme. Nogle mener, 

at der sagtens kan være ligestilling, selvom man 

vælger at leve efter de traditionelle kønsroller, andre 

mener, at de er undertrykkende – især for kvinder. 

Feminister er en betegnelse for dem, der kæmper 

for kvinders rettigheder. De mener, at kvinder har 

haft dårligere vilkår end mænd gennem historien, og 

at der mangler meget, før vi har ligestilling i samfundet. 

FRItIDSaKtIvIteteR 

FORDeLt eFteR KøN 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

procent 11-åRIge BøRNS 

15 

10 

5 

0 

Fodbold 

Håndbold 

gymnastik 

Spejder 

Musik 

Svømning 

Badminton 

KILDe 

Ridning 

Dans 

Drenge piger 

Klubber 

SFI – Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd 2008 

Individ og fællesskab | 23 

Sang 

Kampsport

Hvert år i august går den farverige 

Pride Parade gennem de københavnske 

gader. Her fejrer homo-, bi- og 

transseksuelle deres seksualitet. 


normalt at være anderledes 

Måske er opdelingen i kvinder og mænd simpelt hen 

for enkel? Hvad nu hvis vi helt selv kunne bestemme, 

hvordan vi ville leve, og hvad der var normalt? 

Queer-teorien opstod som et oprør mod de almindelige 

måder at tænke køn og roller på. Den går 

grundlæggende ud på, at bare fordi størstedelen af 

befolkningen lever på én måde, behøver det ikke 

nødvendigvis at være den bedste måde at leve på. 

Homoseksuelle, transseksuelle og andre seksuelle 

minoriteter lever ofte med kønsroller, som flertallet 

betragter som anderledes. tilhængerne af queerteorien 

mener, at flertallet bør lære af minoriteten og 

lade være med at mene, at én bestemt måde at leve 

på er bedre end andre.

KØn I UDDAnneLSeSSySteMet 

I uddannelsessystemet er der forskel på, hvor godt 

piger og drenge klarer sig. I dag går langt flere piger 

end drenge i gymnasiet, og der er også flere piger 

end drenge, der læser videre på universitetet og 

andre videregående uddannelser. 

Det er en enorm forandring i forhold til for bare 

hundrede år siden, hvor uddannelse var forbeholdt 

mænd, mens kvinderne traditionelt tog sig af hjemmet 

og familien. 

I 2010 blev 4019 kvinder optaget på Københavns 

universitet og 2521 mænd. I gymnasierne var der 

64.612 kvinder og 52.319 mænd i 2008. 

Man kan undre sig over, hvorfor flere piger end 

drenge tager gymnasiale og videregående uddannelser 

i dag. Er det, fordi drenge klarer sig dårligere i 

skolen end piger? Kun til dels. 

I 2009 lå karaktergennemsnittet i faget dansk ved 

folkeskolens afgangsprøver på 6,1 for pigerne og 5,2 

for drengene. Men i matematik lå drengene på 7,4, 

mens pigerne lå på 7,0. Pigernes samlede karakterer 

er altså bedre end drengenes, og de klarer sig generelt 

bedre end drengene, men i matematik er drengene 

gennemsnitligt bedre end pigerne. 

Det kan blive et problem i fremtiden, hvis flere 

mænd end kvinder ender med ikke at have kvalifikationer 

til at kunne få et arbejde. 

undervisningsministeriet har lavet en model over, 

hvilken uddannelse det er sandsynligt, at elever, som 

gik ud af folkeskolen i 2008, vil have om 25 år. Her 

kan man se, at 28 % af drengene ikke forventes at 

have en kompetencegivende uddannelse, imens det 

kun gælder for 19 % af pigerne. 

tallene viser altså, at piger generelt klarer sig 

bedre i uddannelsessystemet, men de forklarer ikke 

hvorfor. 

Mange mener, at det skyldes, at skolen passer 

bedre til piger. De er ofte bedre til at sidde stille og 

læse og lytte, hvorimod drenge har mere brug for at 

bevæge sig og bruge kroppen. Nogle mener, at grunden 

kan være, at der er mange flere kvindelige end 

mandlige lærere, og at drengene derfor har svært 

ved at identificere sig med læreren. 

procent 

KILDe 

pIgeR Og DReNgeS FORveNteDe 

uDDaNNeLSeSNIveau 25 åR 

eFteR aFSLutNINg aF 9. KLaSSe 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

38 

33 

Drenge piger 

videregående uddannelse 

erhvervsfaglig uddannelse 

uden kompetencer 

uNI*C Statistik & Analyse 2008 

55 

26 

26 

28 19 


Individuelt 

> udfyld nedenstående vennebog. 

Brug kopiark 2. 

Fælles 


» beskrivelse 

» refleksion 

» analyse 

Kønsroller og identitet 

> Gå rundt i klassen og læs jeres besvarelse 

op for hinanden. Gå herefter videre til 

den næste ledige klassekammerat. Det er 

vigtigt, at I hører både piger og drenges 

besvarelser. 

Navn: 

Yndlingsfarve: 

Favoritsport: 

livret: 

I fritiden kan jeg bedst lide: 

Mit bedste fag i skolen: 


> Diskuter i klassen, om der var forskelle på 

pigernes og drengenes besvarelser. 

> Hvad betyder samfundets kønsroller for 

udviklingen af vores identitet? 

> Hvad sker der, hvis man bryder med 

kønsrollerne? 

Yndlingsmusik: 

Den bedste film jeg har set: 

Mit største idol: 

Sådan vil jeg helst klæde mig: 

Det vil jeg gerne være:


> læs kilden Jeg er rapper, og jeg skifter 

fandme aldrig stil, s. 19. Hvordan definerer 

Ahmad sin identitet i forhold til, 

hvordan ens identitet blev dannet før i 

tiden? 

> Hvilke forskellige roller spiller du i dit 

liv? 

> Giv eksempler på, hvordan rollerne adskiller 

sig fra hinanden. 

> Hvad sker der, hvis man ikke skifter rolle 

og altid er på den samme måde? 

> Er der en kerne-identitet, som forbliver 

den samme i alle de forskellige roller, du 

spiller? 

> Hvordan er kønnene fremstillet i legetøjsreklamerne 

s. 22? 

> Hvordan ville det virke, hvis man byttede 

rundt på drenge og piger i de viste 

legetøjsreklamer? 

> Har reklamer indflydelse på vores opfattelse 

af køn, eller er det samfundets 

kønsroller, der påvirker reklamerne? 

> Er det arv eller miljø, der har størst indvirkning 

på forskellen mellem kønnene? 

> lav en top 5 over piger og drenges foretrukne 

fritidsaktiviteter ud fra søjlediagrammet, 

s. 23. 

> Er der noget, der overrasker dig i diagrammet, 

eller er piger og drenges valg 

af fritidsaktiviteter, som du forventede 

det? 

> Hvorfor er der forskel på, hvad piger og 

drenge laver i deres fritid? 

> Beskriv, hvad queer-teorien går ud på. 

> Er der en måde at leve på, som er bedre 

end andre? 

> Hvordan kan man skabe accept i samfundet 

af andre måder at leve på og anderledes 

kønsroller? 

> Beskriv udviklingen i piger og drenges 

uddannelsesniveau ifølge kilden Piger og 

drenges forventede uddannelsesniveau 

25 år efter afslutning af 9. klasse, s. 25. 

> Hvad kan være forklaringen på den udvikling? 

> Hvilke problemer kan det give i samfundet, 

hvis udviklingen i drenge og pigers 

uddannelsesniveau går den vej? 




» ungdomskultur 

» subkultur 

» national kultur 

» multikulturelt samfund 

» stereotyper 

Kultur og 

fællesskaber 

» dynamisk kulturbegreb 

» statisk kulturbegreb 

» integration 

» minoritet 

» majoritet 

KULtUR eR MAnge tIng 

De værdier, man har, og den måde, man vælger at 

leve livet på, opstår ikke ud af den blå luft. om man 

tager cowboybukser eller kjole på, går med nittearmbånd 

eller med tørklæde, er noget, man vælger i 

forhold til den kultur, man lever i. 

Kultur er et begreb, der bruges på mange forskellige 

måder. Det kan betegne områder som kunst, 

mode og musik. Men man kan også bruge begrebet 

bredere til at betegne de vaner og særlige måder at 

udtrykke sig på, der er i et samfund. ud fra denne 

brede betydning af begrebet, er det altså også kultur, 

når man samles omkring fjernsynet eller spiller computerspil, 

når man mødes til fester og måske danser 

på en bestemt måde. 

Man kan se kulturen som noget, der er særligt for 

et helt land – så taler man om nationale kulturer, fx 

dansk kultur eller tyrkisk kultur. Men hvis man ser 

på kulturer hos mindre grupper, kan man støde på 

subkulturer, ungdomskulturer eller minoritetskulturer.

en ny ALDeRSgRUPPe bLIveR tIL 

I begyndelsen af 2000-tallet opstod en helt ny 

ungdomsgruppe. Indtil da havde man opdelt menneskers 

opvækst i: barn, teenager, voksen. Men nu 

begyndte de 10-13-årige at opføre sig mere som teenagere 

end som børn. De ville selv definere deres stil, 

og der blev designet kultur- og forbrugsprodukter 

direkte til aldersgruppen, fx High School Musicalfilmene 

og Hannah Montana. 

Den nye ungdomsgruppe fik betegnelsen tweens, 

fordi de er mellem (between) barn og teenager. Det 

er dog ikke første gang, at der er opstået en ny aldersgruppe. 

Betegnelsen teenagere om aldersgruppen 

13-18-årige er faktisk ikke mere end 60 år gammel. 

UngDoM FØR og nU 

op til 1950’erne var det normalt, at unge mennesker 

levede på samme måde, som deres forældre gjorde, 

og overtog forældrenes livsstil og værdier. I slutningen 

af 1950’erne ændrede det hele sig, og en helt ny 

ungdomskultur voksede frem. 


Teenager på sit værelse i 1957 omgivet 

af Elvis Presley-billeder. 

SuBKuLtuR 

En subkultur er en gruppe – oftest 

unge mennesker – der definerer 

sig selv med en bestemt smag 

og bestemte værdier. Nogle subkulturer 

har et omfattende sæt af 

værdier, mens andre er mere begrænsede 

til tøj- eller musikstil. 

I 1980’erne og 1990’erne var 

subkulturer ofte stammelignende 

grupper, der holdt tæt sammen. 

Men i de senere år ser det ud til, at 

man lettere kan bevæge sig ind og 

ud af forskellige subkulturer. 

Subkulturer ser ofte sig selv 

som et alternativ og en modstand 

til mainstreamkulturen (massekulturen). 


rock and roll opstod som musikgenre, og ungdommen 

elskede det, mens forældrene sjældent forstod 

eller kunne lide musikken. Man begyndte at tale om 

en ny aldersgruppe, som lå mellem barn og voksen. 

Aldersgruppen fik navnet teenagere. 

I Danmark voksede ungdomskulturen særligt i 

1960’erne med det såkaldte ungdomsoprør. og i slutningen 

af 1960’erne blev ungdommen opfattet som 

en særlig periode i livet med sine egne livsstile. 

I 1970’erne begyndte ungdomskulturen for alvor 

at blive opdelt i flere forskellige underkulturer. Man 

kunne ikke længere tale om en fælles ungdomskultur, 

i stedet opstod en masse subkulturer som fx 

hippier, diskere og rockere, og senere i årtiet opstod 

punk-bevægelsen. 

SUbKULtUReR bLAnDt UngDoMSKULtURen 

I starten af 1980’erne brød hiphop og rap-musikken 

for alvor igennem som ungdomskultur, og både musik 

og tøjstil er en vigtig del af bevægelsen. 

Elektronisk musik og techno blev stort i 1990’erne. 

På samme tid opstod grunge-bølgen i Seattle i uSA, 

og de unge trak i skovmandsskjorter og slidte jeans 

og lyttede til alternative rockbands som Nirvana og 

Pearl Jam. 

I 2000-tallet blev antallet af forskellige ungdomssubkulturer 

langt større og mere uoverskueligt. 

overordnet kan man dog inddele dem i fire grupper: 

• Punk, goth og emo har alle rødder i 1970’ernes 

punk-mode med læder, nitter og sikkerhedsnåle 

forskellige steder. 

• Hiphop og gangsta udspringer af hiphop-musik, 

rap, graffiti og gangster-stilen. Her dyrkes den 

overdrevne stil med store guldkæder og ”blingbling”. 

• Hippie og flipper er inspireret af 1970’ernes hippier, 

hvor en hel mode opstod som protest imod 

materialismen og forældregenerationens livsstil, 

som man anså for kedelig og ensartet. 

• Poptøs/popdreng, fashion og new rave er for 

dem, der kan lide popmusik, fest og farver i mere 

eller mindre ekstrem grad.

Det er dog svært at sætte helt faste betegnelser på 

grupperne af ungdomskulturer, for de forandrer sig 

hele tiden. Der kan også være en fare for, at man 

kommer til at ”putte folk i kasser”. De fleste, som bliver 

placeret i en af de nævnte grupper, vil nok sige: 

”Jamen, jeg er ikke bare sådan. Jeg vælger selv.” 

gRUPPeR, noRMeR og FoRDoMMe 

Vi bliver alle sammen påvirket af de grupper, vi indgår 

i. Hvis man er flere, som interesserer sig for fodbold, 

er det nemmere at dyrke interessen sammen, 

end hvis man skulle gøre det alene. På den måde er 

gruppen med til at forstærke ens interesse. De færreste 

kan leve uden at have nogen at dele deres interesser 

med, så derfor er det på mange måder positivt at 

være en del af en gruppe. 

Men gruppens påvirkning kan også være negativ, 

hvis man bliver presset til at gøre noget, man egentlig 

mener, er forkert. Eller hvis gruppen har fordomme 

eller fjendskab over for andre grupper. 

Robbers cave-eksperimentet 

I 1950’erne gennemførte man et berømt forsøg, som 

kaldes ”robbers Cave-eksperimentet”. 22 drenge fra 

5. klasse blev sendt på en sommerlejr. De blev inddelt 

i to grupper. De skulle samarbejde i deres egen 

gruppe uden at have noget med den anden gruppe 

drenge at gøre. Der opstod et fællesskab og nogle 

normer og regler inden for gruppen. 

Senere blev de to grupper sat til at konkurrere mod 

hinanden. og det viste sig, at børnene meget hurtigt 

blev aggressive og udviklede negative holdninger 

over for den anden gruppe. 

Forskerne konkluderede, at hvis man sætter en 

tilfældigt udvalgt gruppe sammen og får dem til at 

konkurrere med en anden gruppe, opstår der nemt et 

fjendtligt forhold mellem de to grupper, selv om de 

ikke har valgt deres gruppe selv. 

I reality tv-programmer som fx ”robinson” og ”Paradise 

Hotel” ses det tydeligt, hvordan man påtager 

sig bestemte værdier og holdninger, når man bliver 

placeret i en bestemt gruppe. Deltagerne er ofte villige 

til at handle egoistisk og lyve, fordi det er en ”del 

af spillet”, og man vinder kun, hvis man målrettet 

tænker på sig selv. 

KILDe 

uNgDOMSKuLtuReR 

Generelt for alle ungdomskulturer 

handler det om at udstille sig og 

få opmærksomhed. Det kan være 

gennem sin stil, som man ser det 

med for eksempel gothere og newravere, 

gennem sine holdninger, 

som det er tilfældet med punkere 

og hippier, eller som emo’erne 

gennem sine følelser. 

udtalelse i Børsen i 2008 af Katrine riis 

Andersen, der er chef for Dist Danmark, 

som rådgiver virksomheder i, hvordan 

man kommunikerer med unge. 

SuBKuLtuReR 

Hvor man tidligere var meget fasttømret 

i sin subkultur, så har teenagerne 

i dag slet intet problem 

med at springe mellem flere af de 

forskellige kulturer. Måske også 

fordi de minder mere om hinanden 

end tidligere. I hverdagen ses 

det ifølge Dist Danmark ofte, at 

man dyrker en eller to stilarter – 

afhængig af humør – mens man i 

weekenden kan finde på at skifte 

stil, hvis man f.eks. skal til koncert. 

Børsen 2008 

KILDe 



os og de andre 

robbers Cave-eksperimentet viser, hvordan vi som 

mennesker let udvikler fordomme og stereotype opfattelser 

af mennesker, der tilhører andre grupper 

end vores egen. En fordom betyder, at man har en 

forudfattet mening om en anden gruppe mennesker, 

uden at have en god grund til det. Det er fx en fordom, 

at alle finner går med kniv, at tyskere er meget 

disciplinerede, og at afrikanere er fulde af livsglæde 

og gode til musik. 

På samme måde betyder en stereotyp opfattelse, 

at man mener, at alle mennesker, som tilhører en 

bestemt gruppe, har bestemte egenskaber, fx at 

kvinder er bedre til at gøre rent end mænd, eller at 

fodbolddrenge ikke ryger cigaretter. 

Hvis man har stereotype opfattelser af etniske, 

religiøse eller nationale grupper, er der ikke langt til 

racisme. racisme er, når man mener, at en etnisk eller 

religiøs gruppe er bedre end andre. 

Der findes mange eksempler på, hvordan grupper 

opbygger deres egne normer og udvikler fjendtlige 

forhold til andre grupper. Blandt nogle fodboldfans 

kan man se, hvordan fangrupper udvikler mere eller 

mindre fjendtlige holdninger over for tilhængere 

af andre fodboldklubber. For det meste foregår det

imelig fredeligt, og man nøjes med at synge og råbe 

efter modstanderne. Men nogle gange opstår der 

voldelige sammenstød. Nogle grupper af såkaldte 

hooligans bruger mere tid på at slås og lave hærværk 

end at følge fodboldkampene. 

nAtIonAL KULtUR 

Kultur kan både være knyttet til en bestemt livsfase 

– som fx ungdomskulturer – eller den kan være tilknyttet 

en bestemt livsstil, som det er tilfældet med 

subkulturer. Men kultur kan også hænge sammen 

med ens nationalitet eller etniske baggrund, som når 

man taler om ”dansk kultur” eller ”tyrkisk kultur”. 

Findes der en dansk kultur? 

Der er mange ting, man måske anser som særligt for 

dansk kultur. Det kan være H.C. Andersens eventyr, 

traditioner omkring jul eller den måde, man fejrer 

fødselsdage på. 

Men hvis man undersøger traditionerne nærmere, 

vil man se, at mange af de ting, der opfattes som 

”særligt danske”, har rødder i andre lande og har 

udviklet sig gennem årene. Juletræet kom fra tyskland, 

kristendommen kom fra Mellemøsten, og H.C. 

Andersen hentede inspiration til flere af sine fortællinger 

i andre landes folkeeventyr. 

Nogle forskere taler om, at national kultur er et 

”forestillet fællesskab”, fordi det består af forskellige 

forestillinger, som man sætter sammen til en ide om 

et fællesskab. 


MINORItet Og 

MajORItet 

Da der er flest etniske danskere i 

Danmark, kalder man dem for en 

majoritet (flertallet). 

Borgere med anden etnisk 

oprindelse end dansk, kaldes for 

minoriteter, fordi de udgør et mindretal 

af befolkningen. 

Men der er flere forskellige minoritetsgrupper 

i Danmark. Derfor 

siger man, at der er én majoritet 

og flere minoritetsgrupper. 


et MULtIKULtUReLt DAnMARK 

De seneste år har Danmark udviklet sig i retning 

mod at blive et flerkulturelt eller multikulturelt samfund. 

Det skyldes bl.a. indvandringen til Danmark, 

som har ført nye etniske befolkningsgrupper med 

sig og dermed også nye kulturelle tendenser. 

Når et samfund er multikulturelt, består det ikke 

kun af en enkelt national kultur, fx ”den danske kultur”, 

men derimod af mange forskellige kulturer. 

I Danmark er der ca. 200.000 borgere med indvandrerbaggrund, 

dvs. at de selv eller deres forældre er 

indvandret til Danmark. Man siger, at denne gruppe 

borgere har ”anden etnisk oprindelse end dansk”. Da 

denne gruppe kun udgør en lille gruppe af den samlede 

befolkning, kalder man dem for etniske minoriteter. 

Kan kultur forandre sig? 

Men hvad sker der, når et samfund forandrer sig og 

bliver flerkulturelt? Det kommer an på, hvilket syn 

man har på kultur. Hvis man ser kulturer som noget, 

der forandrer sig og fornyes, er man tilhænger 

af et dynamisk kulturbegreb. Hvis man derimod ser 

kulturer som noget fast og uforanderligt, har man et 

statisk kulturbegreb. 

Hvis man er tilhænger af et statisk kulturbegreb, 

vil man forsøge at holde fast i de traditioner, man 

mener, er ”rigtigt danske“ eller ”rigtigt tyrkiske“. 

Man vil mene, at fx dansk kultur er den samme gennem 

historien, og at det er vigtigt at bevare de ting, 

der er særlige for den danske kultur. ofte ser man 

kulturelle påvirkninger udefra som en trussel mod 

sin egen kultur. 

ud fra et dynamisk kulturbegreb kan kulturen 

tilføres nye ting, som er med til at udvikle og forny 

den. Falaffel, rapmusik og halloweenfester kan med 

tiden blive en del af det, man opfatter som dansk 

kultur, selv om de alle er startet som kulturelle påvirkninger 

udefra. På den måde bliver fx dansk kultur 

ikke betragtet som en fast størrelse, men derimod 

som noget, der udvikler sig, og som alle de, der bor i 

Danmark, er med til at udvikle.

KULtUR og etnISK bAggRUnD 

Hvis man har indvandrerbaggrund, kan man vælge 

at forholde sig på forskellige måder til den kultur, 

man har med sig fra sin etniske baggrund og til majoritetskulturen 

i det land, man bor i. 

• Man kan vælge at prøve at leve med en ”ren” identitet, 

hvor man enten er helt ”dansk” eller fx helt 

”tyrkisk”. 

• En anden mulighed er at blande kulturerne i det, 

der kaldes en kreolsk eller hybrid kultur. Så tager 

man så at sige det, man godt kan lide fra begge 

kulturer og skaber sin egen blanding. 

• En sidste mulighed er en bindestregsidentitet, 

hvor man opfatter sig som fx dansk-tyrkisk – altså 

både dansk og tyrkisk. Men man skifter mellem de 

to identiteter. Fx har man en dansk identitet, når 

man er i skole, og en tyrkisk identitet, når man er 

hjemme hos sine forældre. 


KILDe 

MeLLeM tO KuLtuReR 

Da Majgan kom til Danmark, følte 

hun, at hun var landet på en fremmed 

planet. Fem år senere befandt 

hun sig selv splittet i en alvorlig 

identitetskrise og tog derfor tørklædet 

på. 

”I skolen havde jeg det godt med 

mine kammerater, og jeg havde 

haft nogle rigtigt sjove år, mens 

jeg gik i ottende og niende. Men 

i tiende klasse blev alt pludselig 

kaos,” fortæller hun, mens ansigtsudtrykket 

forandrer sig fra latter 

til alvor. 

”På det tidspunkt begyndte 

mine danske kammerater at drikke, 

gå til fester og have kærester, 

og det interesserede mig ikke.” 

Majgan begyndte at tænke 

meget over, hvilke signaler hun 

udsendte. 

”Pludselig begyndte jeg at spekulere 

på, om jeg var blevet for 

dansk. Jeg blev bange for at glemme 

min nationalitet, min kultur, 

mine traditioner og min religion. 

Når man bor et sted, som jeg 

gør, hvor der er mange afghanere, 

så er det vigtigt, at man tilpasser 

sig. Jeg kom både blandt afghanere 

og danskere, og jeg følte hele 

tiden, at jeg skulle skifte facade 

og identitet. Det var meget krævende.” 


Jydske Vestkysten 2010 


Flerkulturelles valgmuligheder 

Alle unge står over for et valg om, hvordan de skal 

vælge at leve deres liv. Man foretager sine valg ud 

fra, hvordan man ønsker at få sit liv til at hænge sammen. 

og det skal også være på en måde, der giver en 

eller anden form for anerkendelse fra omgivelserne. 

Hvis man har en flerkulturel baggrund, er der 

endnu flere spørgsmål og muligheder, der melder 

sig, når man lever i et samfund, hvor ens plads ikke 

er givet på forhånd. 

Forskere har opstillet forskellige muligheder, som 

unge med anden etnisk baggrund kan inddeles i ud 

fra de fremtidsvalg, de foretager: 

• Uddannelsesstrategien: uddannelse bruges som 

et middel til at komme videre i samfundet. Det 

kan også være en måde at blive fri af forældrenes 

krav om, hvordan man skal leve livet, hvis forældrene 

har en mere traditionel forestilling om familiemønstre, 

og hvordan man skal leve sit liv som 

pige eller som dreng. 

• Den kollektive strategi: Her søger man sammen 

med andre, der har en lignende baggrund. Man 

skaber et fællesskab og en identitet, hvor man 

gensidigt anerkender hinanden og søger anerkendelse 

fra samfundet. 

• Den religiøse strategi: Her vælger man at fokusere 

på religion som en vigtig del af ens identitet. 

• Den traditionelle strategi: Man søger tilbage til 

de kulturelle rødder, man har fra sine forældre, og 

forsøger at skabe en ny traditionel identitet. Denne 

strategi kan minde om den religiøse strategi, 

hvor man går tilbage til religionen – ofte islam – 

og prøver at finde en mere ren identitet her. ofte 

er det i modstrid med forældrene, der måske nok 

er muslimer, men ikke stærkt religiøse. 

• Den kriminelle strategi: Hvis man ikke føler, at 

man hører til nogen steder, vælger man måske at 

søge anerkendelse og succes i et kriminelt fællesskab. 

Føler man ikke, at der en mulighed for at få 

et almindeligt job, kan det være fristende at tjene 

hurtige penge ved kriminalitet.

IntegRAtIon AF MInoRIteteR og 

MAjoRItet 

Kultur og identitet hænger altså tæt sammen. Derfor 

handler kultur også om integration. Hvordan ønsker 

vi, at forholdet skal være mellem det, der traditionelt 

har været anset for dansk kultur, og det, som indvandrere 

bringer med sig? Hvordan mener vi i det hele 

taget, at forholdet mellem ”gammeldanskere” og ”nydanskere” 

skal være? 

Man kan have forskellige syn på, hvordan nye befolkningsgrupper 

skal integreres i det samfund, de 

kommer til: 

• Assimilation betyder, at indvandrere fuldstændigt 

skal overtage majoritetskulturens måde at leve på. 

Indvandrere skal med andre ord blive 100 % danske. 

• Segregation betyder adskillelse og går ud på, at 

man både fysisk og kulturelt lever adskilt, fx i det, 

der med et lidt negativt ord kaldes ghettoer. 

• Pluralistisk integration går ud på, at majoritets- 

og minoritetskulturer lever sammen side om side, 

og at begge kulturer forandres til en vis grad. Et 

eksempel kan være, hvis en folkeskole, hvor der 

går mange muslimske elever, vælger at fejre Eidfesterne. 

Under Apartheid-styret i Sydafrika 

1948-1994 var der total adskillelse 

mellem den hvide og den sorte del af 

befolkningen – også kaldet segregation. 

Her ses en bænk, som kun må benyttes 

af hvide mennesker.


» interview 

portræt af en kultur 

Punk 

Goth 

Emo 

hiPhoP 

GanGsta 

hiPPiE 

FliPPEr 

PoPtøs 

PoPdrEnG 

hooliGan 

FodboldFan 

minoritEt 

majoritEt 


grupper 

> Vælg en kultur, som I vil fordybe jer i. I kan 

vælge mellem dem, der er opstillet til venstre, 

eller I kan vælge frit. 

Brug metoden Interview. 

undersøg kulturens særlige kendetegn gennem 

min. ét af følgende tre interviews: 

> lav et interview med en ekspert på området. 

> lav et interview med en eller flere, der har 

en holdning til kulturen. 

> lav et interview med en, som har erfaring 

med kulturen. 

Brug metode-kopiark 1, 2 og 3 i arbejdet 

med interview. 

> Forbered en fremlæggelse, som beskriver 

kulturen ud fra jeres interviews. 

> overvej, om I vil bruge lyd, billeder, levende 

billeder, multimedier, plancher eller 

andet, når I fremlægger de data, I har indsamlet. 

Fælles 

> Præsenter for hinanden. Fortæl også hvilken 

slags kultur, der er tale om. Er det en 

national kultur, en minoritetskultur, en 

subkultur, eller noget helt andet?


> Se på inddelingen i ungdoms-subkulturer, 

s. 30. Er der nogle subkulturer, som 

du mener mangler i inddelingen? 

> Passer du selv ind i en af dem? 

> Forklar med dine egne ord, hvad der bliver 

sagt om begreberne subkulturer og 

ungdomskulturer i kilderne s. 31. 

> Er du enig eller uenig? 

> Hvilken funktion har fjendebilleder for 

fællesskaber? 

> Giv eksempler i samfundet eller fra din 

dagligdag, hvor fællesskaber opbygger 

fjendebilleder eller har holdningen ”os 

og de andre”. 

> Hvilke grupper i samfundet er der fordomme 

om? 

> Hvorfor opstår fordomme? 

> Hvordan har den danske kultur ændret 

sig gennem tiden? 

> Hvad opfatter du som dansk kultur? 

> Hvad tror du, vi vil betegne som dansk 

kultur om 50 år? 

> Beskriv, hvad det er for problemer, Majgan 

støder ind i, i kilden Mellem to kulturer, 

s. 36. 

> Hvad vælger hun at gøre? 

> Hvis du skulle give hende et råd til, hvordan 

hun skulle tackle situationen, hvad 

ville du så råde hende til? 

> Forestil dig, at du og din familie skulle 

bosætte jer i udlandet. Hvilke af strategierne 

på s. 35 ville du vælge? 

> Er der forskel på, hvilken strategi du ville 

vælge afhængigt af, hvilken kultur du 

flyttede til? 

> Hvilken form for integration, som beskrevet 

på s. 37, mener du, er bedst for 

det danske samfund? 

> Hvilke fordele og ulemper er der ved de 

forskellige integrationsformer? 

> Hvad mener du, at der skal til for at opnå 

en god integration? 

> Hvordan kan du selv spille en rolle i, at 

integrationen i Danmark lykkes? 


Livsstil og 

livsformer 

Karl Marx (1818-1883) 



» lønarbejderlivsform 

» selvstændig livsform 

» karrierelivsform 

» kvindelivsform 

» livsstil 

» segmenter 

» Minerva-modellen 

» materialistisk 

» idealistisk 

» behovspyramiden 

ARbejDe eR MeRe enD oveRLeveLSe 

For nogle er arbejde noget, der skal overstås, for at 

man kan få lov til at holde fri. For andre er arbejdet 

det vigtigste i livet. Professionelle fodboldspillere 

kan gøre deres fritidsinteresse til et velbetalt job, 

samtidig med at de bliver dyrket som idoler. også direktører 

for store virksomheder og andre, der har succes 

i deres arbejde, har høj status i dagens samfund. 

Men arbejdet spiller også en rolle for vores overlevelse 

og for muligheden for at holde fri og fylde livet 

med ting, som vi godt kan lide at lave. 

Ifølge den tyske samfundsteoretiker Karl Marx 

(1818-1883) er arbejde det, som adskiller mennesket 

fra dyrene. Dyr bygger huler, søger føde og sætter 

unger i verden, så deres art kan overleve. Mennesket 

må også arbejde for at overleve, men samtidig giver 

arbejdet mulighed for at kunne lave andre ting, som 

ikke har betydning for overlevelsen. Når vi tjener 

penge og bruger dem på modetøj og store biler, eller 

når vi bygger kirker, moskeer og sportshaller, er det 

eksempler på, at mennesker laver noget ud over det, 

der er strengt nødvendigt for at overleve.

FoRSKeLLIge HoLDnIngeR tIL ARbejDe 

Men hvordan forholder vi os til arbejdet i dag? 

Nogle elsker at arbejde, mens andre helst vil undgå 

det. For nogle mennesker ligger næsten hele deres 

identitet i arbejdet – man er direktør eller lærer 

eller læge, eller hvad de nu er, langt mere end man 

er thomas, som godt kan lide at spille tennis og se 

actionfilm. Arbejdet er det, de brænder for, det er 

ikke bare et job, der skaffer penge til at leve for. 

For andre er arbejdet noget, der skal overstås, for 

at de kan få tid og penge til det, de laver i deres fritid. 

ud fra en metode, man kalder livsforms-analysen, 

kan man inddele folk i forskellige grupper alt efter, 

hvordan deres arbejdssituation er, om de fx er ansatte 

eller selvstændige, og hvordan de forholder sig 

til at arbejde. 

Lønarbejderlivsformen 

De fleste mennesker i vestlige samfund er ansatte 

– dvs. at der er en virksomhed, der betaler dem løn 

for at udføre et bestemt stykke arbejde. Størstedelen 

af befolkningen er lønmodtagere, men det er ikke 

alle, som har lønarbejderlivsformens indstilling til 

arbejdet. 

lønarbejderlivsformen er især knyttet til den klassiske 

industriarbejder, som fabriksarbejderen eller 

en person, som er ansat til fx at gøre rent i et stort 

firma. Industriarbejderen skal ikke træffe særligt 

mange valg i løbet af dagen. Arbejdsopgaverne er 

bestemt af andre, og de er i høj grad standardiserede. 

Hvis man gør rent for et stort firma som ISS, 

eller hvis man laver burgere for McDonald’s, er alle 

arbejdsopgaver beskrevet i en manual, hvor det præcist 

står anført, hvordan et toilet skal vaskes, eller 

hvor længe en bøf skal steges. Som medarbejder er 

man ansat til at arbejde i et bestemt antal timer, og 

man får løn for de timer, man arbejder – uanset hvad 

man laver. 

En person med lønarbejderlivsformen vil betragte 

arbejdet som noget, der skal overstås, så man kan 

holde fri og gøre det, man virkelig har lyst til. 

Arbejdet ses som et middel til at nå målet: fritid. I 

lønarbejderlivsformen er friheden netop den frie tid, 

hvor man selv kan bestemme. 

FuLD tID 

En normal arbejdsuge i 

Danmark er 37 timer. 


KILDe 

DeN SeLvStæNDIge FRISøR 

Jeg blev selvstændig, fordi jeg var 

et sted, hvor arbejdet blev for meget 

et samlebånd. Tingene blev gjort 

anderledes, end jeg ville. Til sidst 

blev det bare for meget. Der var 

ingen personlighed, det hele handlede 

om penge. Derfor endte det 

med, at jeg tænkte: ”Hvis jeg skal 

bestemme selv, så kræver det, at jeg 

bliver selvstændig.“ 

Og det er fantastisk at være selvstændig. 

Jeg arbejder mere som 

selvstændig, men det tænker jeg 

ikke over, fordi det er mit eget. Det 

gode ved at være selvstændig er, at 

man kan opbygge sin virksomhed 

lige præcis, som man gerne vil have 

det. 

Det kan selvfølgelig godt være 

hårdt at være selvstændig frisør i 

perioder, hvor der ikke er mange 

kunder. Jeg har ingen ansatte i min 

salon, så når der ikke er kunder, er 

der stilhed. Så kan der godt komme 

en tanke som: ”Åh nej, hvad nu med 

finanskrisen,“ eller ”Kommer kunderne 

ikke, fordi de ikke kan lide 

mig osv.“ Men næste dag, når telefonen 

kimer, og arbejdet flyder, så er 

tanken forsvundet igen. 

30-årige Christina, som har sin egen 

frisørsalon 


Den selvstændige livsform 

Hvis man har en bagerbutik, er selvstændig landmand 

eller frisør, kan man ikke bare holde fri, når 

man har været på arbejde i otte timer. For mange 

selvstændige glider arbejde og fritid over i hinanden. 

Det ses måske mest tydeligt for landmanden, 

som bor på sin gård. Han vil typisk bruge det, som 

andre ville kalde fritid, til at passe gården, fx male 

vinduer eller lave andre forbedringer. 

For den selvstændige består friheden i, at man kan 

bestemme selv. Man er sin egen chef og tjener sine 

egne penge (man får altså ikke udbetalt løn af en 

arbejdsgiver på samme måde som i lønarbejder- og 

karrierelivsformen). I den selvstændige livsform er 

arbejdet ikke midlet til at nå målet: fritid. Arbejde og 

fritid smelter sammen, og man kan ikke sige, at det 

ene er vigtigere end det andet. 

Iværksætteren, der starter en ny virksomhed, er et 

godt eksempel på den selvstændige livsform. Den 

danske it-iværksætter Janus Friis, der var med til 

at starte internettjenesten Skype, er et bevis på, at 

det ikke kun handler om at tjene penge. I 2005 blev 

Skype solgt for 16 mia. kr. Selv om Janus Friis nemt 

kunne have levet fedt resten af sit liv for de penge, 

han havde tjent på Skype, fortsatte han med at udtænke 

nye ideer og var senere med til at starte en 

betalingstjeneste for musik på internettet. 

Karrierelivsformen 

Mange karrieremennesker er ikke selvstændige. Det 

gælder fx direktører og andre ledere, der er ansatte i 

et firma, som de ikke selv ejer. Inden for karrierelivsformen 

er man meget optaget af sit arbejde. Arbejdet 

er en kilde til tilfredsstillelse og personlig udvikling. 

Man har ikke som mål at undgå at arbejde. ofte vil 

man bruge sin fritid til at dygtiggøre sig professionelt 

– fx ved at læse om nye udviklinger inden for sit 

fagområde eller ved at videreuddanne sig. Fritiden 

bliver således et middel til at opnå et endnu bedre 

arbejdsliv. Man kan også have en fritidsinteresse, 

som kan bruges aktivt til at pleje sine arbejdskontakter 

og sit netværk, fx golf eller jagt. 

Inden for karrierelivsformen er man typisk ikke 

ansat til at arbejde et bestemt antal timer om ugen, 

som det er tilfældet med lønarbejderen. Karriere-

mennesket er oftest ansat til at løse en bestemt 

opgave og må bruge den tid på arbejdet, som det er 

nødvendigt – hvilket oftest betyder mere end 37 timer 

om ugen. 

I karrierelivsformen er det ikke noget problem at 

være til rådighed for arbejdspladsen næsten døgnet 

rundt. Man tjekker mails i weekenden, tager et 

arbejdsopkald, selv om man er gået fra kontoret, og 

man åbner gerne computeren for at arbejde videre, 

når børnene er lagt i seng om aftenen. 

Karrierelivsformens ideal om at realisere sig selv 

gennem arbejdet ser ud til at brede sig. Mange steder 

i samfundet bliver det betragtet som noget positivt 

at gå meget op i sit arbejde og være til rådighed 

hele tiden. Det kan være godt for virksomhederne, 

for de får bedre arbejdskraft. Men det kan også give 

stress, hvis man ikke kan skelne mellem arbejde og 

fritid. og det kan give problemer i familien, for måske 

er børnene ikke så glade for, at far og mor sidder 

og svarer på arbejdsmails ved middagsbordet. 

SÆRLIge KvInDeLIvSFoRMeR 

I den oprindelige livsformsanalyse, der blev lavet i 

1980’erne, er der også to særlige kvindelivsformer. 

Det hænger sammen med, at det før i tiden oftere 

var mænd, man forbandt med den selvstændige livsform 

og karrierelivsformen. 

• baglandskvinden hører sammen med karrierelivsformen. 

Hun står bag den succesfulde karrieremand 

og sørger for, at hjemmet fungerer, at huset 

er rent og præsentabelt, og at mandens skjorter er 

nystrøgne, når han skal til møde med sine forretningsforbindelser. 

Baglandskvinden er en nødvendighed 

for mandens karriere. 

I dag er baglandskvinden nok noget mere sjælden, 

da flere kvinder har karriere, og da karrieremænd 

ofte danner par med karrierekvinder. 

• Den medhjælpende hustru hører sammen med 

den selvstændige livsform. Hun hjælper til i mandens 

virksomhed, fx med regnskaber, eller hjælper 

til på gården. Men også her er rollerne mellem 

mænd og kvinder nok blevet mere lige de senere 

år. 

Man kan se udviklingen i kvindelivsformer 

i de amerikanske præsidentfamilier. 

George Bush’s hustru, Barbara, var den 

typiske baglandskvinde. George Bush var 

præsident 1989-1993. 

Barack Obamas hustru, Michelle, er 

derimod karrierekvinden, som havde et højt 

betalt job som vicedirektør på et sygehus i 

Chicago. Barack Obama blev indsat som 

præsident i 2008. 


KILDe 

aRBejDSStyRKeN FORDeLt 

eFteR SeLvStæNDIge, 

tOpLeDeRe Og 

LøNMODtageRe 

Selvstændige 

topledere 

77 % 

Lønmodtagere på højeste niveau 

Lønmodtagere på mellemste og laveste niveau 

Danmarks statistik 2010 


7 % 

3 % 

13 % 

HvAD SIgeR LIvSFoRMeRne oM oS? 

livsformer ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer 

sig. Mange af dem, der er ansatte i industriproduktionen 

og traditionelt kunne placeres i lønarbejderlivsformen, 

skal i dag tage beslutninger og arbejder 

måske sammen i team, hvor man er ansvarlig for 

at løse en opgave i fællesskab. 

Mange karrieremennesker i dag insisterer på at 

have et liv med tid til familie og fritid, selv om de 

har et travlt karrierejob. og mange selvstændige vil 

også have ferie og holde fri som andre mennesker. 

Men opdelingen i livsformerne kan stadig bruges 

til at se på, hvordan vi betragter arbejde og fritid. 

Går skolelæreren hjem og lukker bogen, så snart 

hendes otte timers arbejdsdag er overstået, eller sidder 

hun om aftenen og fordyber sig i elevopgaver og 

pædagogisk litteratur? 

Vil eleverne helst have lektierne overstået, så man 

kan spille fodbold, guitar eller Nintendo? Fordyber 

man sig i skolearbejdet, fordi man synes, at det er 

spændende, og fordi man senere i livet gerne vil have 

en karriere? Eller er man mere interesseret i at få et 

arbejde og tjene nogle hurtige penge? og hvordan 

forholder forældrene sig til skolearbejde – måske er 

der en sammenhæng mellem deres holdning til deres 

eget arbejde, og hvordan de opfatter skolearbejdet? 

LIvSStIL og SegMenteR 

ungdomskulturer og subkulturelle grupper bruger 

deres forbrug og tøjstil til at vise, hvem de er. Men 

det samme gør resten af befolkningen i samfundet. 

I tv-programmer som ”Kender du typen” skal livsstilseksperter 

gætte sig til, hvilken type person de 

besøger, ud fra personens boligindretning, maden i 

køleskabet, bøgerne på reolen og tøjet i klædeskabet. 

Hvis køleskabet kun indeholder sushi og champagne, 

kan man gætte sig til, at her bor en single med 

et godt job i en kreativ branche. og hvis man møder 

en mand i et dyrt jakkesæt og med en skinnende ny 

firehjulstrækker, vil man hurtigt kunne danne sig et 

billede af, hvordan han bor, og hvad hans politiske 

værdier er. 

Livsstilen afspejler sig i forbruget. og på den 

måde kan man dele befolkningen op i grupper på 

baggrund af deres livsstil.

eklamebureauer og tv-stationer benytter sig i høj 

grad af segmenter, når de skal markedsføre produkter. 

Et segment er en afgrænset gruppe forbrugere, 

der har bestemte egenskaber tilfælles. Når man ser 

ungdomsprogrammer på tV3, kan man se, at de 

reklamer, der ligger omkring programmet også henvender 

sig til unge. På den måde målretter kanalen 

sine reklamer til et bestemt segment. Hvis man skal 

reklamere for en læskedrik, som er beregnet til unge, 

er det bedre at lægge reklamen i en blok efter ”Paradise 

Hotel“ end efter et familieprogram på tV 2, fordi 

man når ud til flere unge seere. 

Skoreklame bragt i 

modemagasinet 

Costume 2010. 


Minerva-modellen 

Materialistisk 


bLå 

Moderne materialistisk 

Diskret magt 

Klassisk elegance 

vIoLet 

traditionel materialistisk 

Ydre status 

Frit erhvervsliv 

HvILKen bIL eR DU? 

Hvis du var en bil, hvilken ville du så være? En hurtig 

Ferrari eller en gammel renault? Spørgsmålet er 

måske skørt, men ideen er god nok. Bilmærker og 

andre varemærker (brands) har nogle egenskaber, 

der minder om os selv, fordi vores forbrug er med til 

at udtrykke, hvem vi er. 

Hvis man gerne vil opfattes som hurtig og smart, 

køber man den nyeste mobiltelefon med den mest 

avancerede teknik, for ”den er lige mig”. Hvis man 

derimod vil signalere miljøvenlighed, køber man en 

gammel Christiania-cykel, så man kan transportere 

sine økologiske grøntsager hjem fra supermarkedet 

uden at forurene. 

Den danske sociolog Henrik Dahl (1960-) har opstillet 

en model, som han kalder Minerva-modellen. 

Her inddeler han befolkningen i fire segmenter. Modellen 

viser, hvordan folks forbrug og livsstil hænger 

sammen med deres grundlæggende værdier og 

holdninger. 

Moderne 

gRå 

traditionel 

gRØn 

Moderne idealistisk 

Frisind 

Aktiv miljøbevidsthed 

RoSA 

traditionel idealistisk 

tradition 

Nøjsomhed 

Idealistisk

• Det bLå SegMent er moderne og materialistisk. 

Værdierne er fx politisk indflydelse og dominans. 

Man er ikke bange for resultater. I dette segment 

finder man mange veluddannede og velhavende 

mennesker inden for det, man kalder liberale erhverv: 

fx selvstændige og ledere – især i det private 

erhvervsliv. Forbruget er præget af, at man har råd 

til at købe dyre varer. Man er ikke bange for at vise, 

at man køber dyrt, men det er også vigtigt at signalere 

elegance og god smag. Arkitekt-tegnede designermøbler 

er attraktive. En bil må gerne være flot, 

men diskret elegance er også godt. 

• Det gRØnne SegMent går op i værdier som lighed, 

miljø og kulturel liberalisme – det vil sige frisind 

og plads til forskellighed. Her finder man mange 

mennesker med højere uddannelser. Mange af dem 

er offentligt ansatte, fx lærere på forskellige niveauer. 

I dette segment er man mere idealistisk og ikke så 

optaget af at have mange materielle goder. Forbruget 

og livsstilen bærer præg af, at man er miljøbevist og 

ikke praler med store, flotte, dyre ting. Fx kan holdningen 

til store biler være direkte negativ, fordi de 

sviner miljøet, og fordi de udtrykker individualisme. 

• Det vIoLette SegMent går op i forbrug og 

materialisme ligesom det blå segment, men har 

en mere traditionel livsindstilling. Værdierne er 

det frie erhvervsliv og det selvstændige initiativ, 

men den violette gruppe er mere konservativ og 

ikke så glad for forandringer. Forbruget minder en 

del om forbruget inden for det blå segment. Men 

forskellen er, at det violette segment gerne køber 

ting, der ”ser ud af noget”. En bil, der er stor og 

skinner, er godt, og man foretrækker mærkevarer, 

hvor man kan se, hvor dyre de er. 

• Det RoSA SegMent er idealister med en traditionel 

livsindstilling. Inden for dette segment 

er der et ønske om at bevare nogle ting i samfundet 

– men man ønsker det nok mere af nød end af 

lyst. Der er mange, der er uden job, og som ikke 

har særlig meget uddannelse. Derfor er man også 

mere usikker på forandringer. Fordi man ikke har 

så mange penge, er forbruget begrænset, og man 

går efter billige varer, som er praktiske, og hvor 

man ”får noget for pengene”. 

• Det gRå SegMent, er den del af befolkningen, 

der ikke passer helt ind i nogen af segmenterne. 


KILDe 

FaMILIe- Og aRBejDSLIv 

I 2017 

Den teknologiske udvikling vil 

betyde, at arbejdet ikke længere 

nødvendigvis er bundet til tid og 

sted, hvilket giver flere muligheder 

for den enkelte til at indrette 

sit liv, så det passer bedst muligt 

til livssituationen. Måske var industrisamfundets 

afgrænsning mellem 

arbejds- og familieliv blot en 

parentes i historien? 

Frem mod 2017 vil flere og flere 

holde op med at tænke livet i dikotomier 

(todeling) og i stedet se 

arbejde, fritid og familieliv som 

noget, der hænger sammen og 

ikke kan adskilles. Mandens rolle i 

familien vil være meget tydeligere 

end i 2006, og han vil også kæmpe 

for forholdet til børnene, barsel, 

forældremyndighed og retten til 

nedsat arbejdstid. 

Instituttet for Fremtidsforskning 2006 

KILDe 

Få KvINDeR vIL aRBejDe eN tIMe MeRe OM ugeN, 

SeLv OM DaNMaRK SNaRt vIL MaNgLe aRBejDSKRaFt 

Hvis vi arbejder 12 minutter 

mere om dagen, sådan som S 

og SF har foreslået det med 

deres "Fair løsning", vil det løse 

mange af fremtidens problemer. 

Men den løsning nyder ikke 

overvældende opbakning 

blandt landets offentligt ansatte, 

skriver Politiken tirsdag. 

Specielt de kvindelige pædagoger 

og sygeplejersker har 


FReMtIDenS SegMenteR og LIvSFoRMeR 

Minerva-modellen blev lavet i 1990’erne og er altså 

ikke helt ny. Meget har forandret sig siden da, og 

spørgsmålet er, om man i fremtiden kan dele forbrugerne 

op i segmenter på den måde. Måske bliver alle 

så individualiserede, at segmenterne bliver så små, 

at de ikke giver mening. 

til gengæld bliver markedsføringsvirksomheder 

endnu mere effektive til at lave segmenter bl.a. 

gennem internettet – som når Google kan målrette 

reklamer til brugerne efter de søgeord, de indtaster 

– så det kan være værd at være opmærksom på, hvilket 

segment man mon tilhører. 

På samme måde er livsforms-analysens stramme 

opdeling i arbejde og fritid måske noget, der også vil 

blive mere opløst i fremtiden. Eller måske vil der opstå 

nye måder at kombinere arbejde og fritidsliv på 

og nye værdier, når det gælder livsformer. 

I Italien, der ellers er kendt for at have meget traditionelle 

kønsroller, har der i flere år været en organisation 

af hjemmegående husfædre. og i Danmark 

skrev en forfatter i 2010 et forsvar for, at kvinder skal 

have lov til at gå hjemme og passe deres børn. 

Så i fremtiden kan det gå flere veje. Nogle vender 

måske tilbage til tidligere tiders kønsroller – måske 

endda vendt på hovedet som hos de italienske 

”husfædre”. Andre finder måske helt nye måder at 

finde balancen mellem arbejde, fritid og familieliv. 

ikke lyst til at rokke ved arbejdstiden, 

viser en ny undersøgelse, 

gennemført af Anvendt KommunalForskning 

(AKF). 

Kun 26 procent af de kvindelige 

pædagoger siger således 

ja til mere arbejde. Og det overrasker 

ikke Lisbeth Pedersen, 

afdelingsleder på forskningscentret 

for velfærd (SFI): "Kvinderne 

er glade for den tid, de 


har nu, og det er der to grunde 

til. For det første er de mere 

knyttet til familien og hjemmet 

end mændene. For det andet 

er de generelt lavere lønnet og 

mindre optaget af karrieren, 

hvilket gør mere arbejde mindre 

attraktivt," forklarer hun til Politiken. 

Epn.dk (Erhverv på nettet) 2010

Selv- 

realiserings- 

behov 

Præstations-behov 

Sociale behov 

Sikkerhedsbehov 

Fysiske behov 

Maslows behovspyramide 

FoRbRUg og beHov 

Hvad har man egentlig brug for? Der er mange forskellige 

måder at beskrive menneskers behov på, og 

det opleves også forskelligt af den enkelte. Nogle 

kan ikke leve uden deres Gucci-taske, og andre er 

lige så glade for en hjemmesyet mulepose. 

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow 

(1908-1970) stillede de menneskelige behov op i et 

hierarki med fem trin. I bunden er de kropslige, fysiologiske 

behov, som er helt grundlæggende: behovet 

for mad, drikke, søvn, sex, bevægelse osv. 

På det næste trin er de sikkerhedsmæssige behov, der 

handler om tryghed, beskyttelse, fravær af angst osv. 

ovenover befinder sig de sociale behov, fx behovet 

for fællesskab, kærlighed, ømhed, kontakt osv. 

På det fjerde trin er de behov, der handler om andres 

anerkendelse og respekt. og øverst oppe på det 

femte trin er behovet for selv-aktualisering eller selvrealisering, 

der indeholder skabertrang og lyst til at 

eksperimentere. 

Selv om det virker meget fornuftigt at stille behovene 

op som et hierarki, hvor de grundlæggende 

behov skal tilfredsstilles først, er der mange, der 

kritiserer teorien, fordi de mener, at bl.a. de sociale 

behov er lige så vigtige som de fysiologiske behov. 

Når vi taler om forbrug, kan det være værd at spekulere 

på, om man bruger sit forbrug til at tilfredsstille 

de øverste behov, eller om ens forbrug dækker 

de fysiologiske behov. 


Individuelt 


» analyse 

» anvendelse af model 

Livsstil: valg og værdier 

> lav en collage med ord og billeder, hvor du 

beskriver din livsstil og dine forestillinger 

om fremtiden. 

Find billeder eller ord, der viser noget om: 

· Hvilket transportmiddel du foretrækker: 

Den store bil, den lille, den miljøvenlige, 

den familieorienterede, den, der ser ud af 

noget, cyklen, offentlig transport osv. 

· Hvilket tøj du vælger: Genbrug, modetøj, 

det billige, det dyre, mærkevarer osv. 

· Hvilken uddannelse du ønsker at tage: Ingen 

(ufaglært), en kort (fx social- og sundhedshjælper, 

bygningskonstruktør eller 

ejendomsmægler), en mellemlang (fx lærer 

eller pædagog, journalist, sygeplejerske) 

eller en lang videregående uddannelse 

(universitetet – fx læge, jurist, ingeniør, 

cand.mag.). 

· Hvilket job du ønsker at få, og i hvilken 

branche det skal være – offentlig eller privat. 

· Hvilke møbler du vil indrette dit hjem med: 

Design, loppemarkedsfund, pris- eller miljøvenligt. 


· Hvilke værdier der er vigtige for dig: 

Fællesskab 

Individuel frihed 

lighed 

Miljøorientering 

Frisind 

Plads til forskellighed 

Politisk indflydelse 

Magt 

grupper 

> Brug jeres collager til at placere jer selv i ét 

af de fire segmenter i Minerva-modellen. 

Fælles 

> tegn Minerva-modellen på tavlen, og skriv 

jeres navn i det segment, I har placeret jer i. 

> udregn den procentvise fordeling. Er der 

overvægt i nogle segmenter? Diskuter, 

hvilke årsager, der kan være til det. 

> Passer jeres forældre eller bedsteforældre 

ind i modellens beskrivelse af de fire segmenter?


> Hvad betyder arbejde for det enkelte 

menneskes liv? 

> Hvilke forskellige mål kan man have 

med sit arbejde? 

> Hvad er forskellen på begreberne lønmodtager 

og lønarbejderlivsformen? 

> Hvilke begrundelser giver Christina for, 

at hun valgte den selvstændige livsform 

i kilden Den selvstændige frisør, s. 42? 

> Hvilke ulemper kan der være ved at 

være selvstændig? 

> Hvilke fordele og ulemper kan du se ved 

karrierelivsformen? 

> Hvilken af de tre livsformer beskriver 

bedst din holdning til skolearbejde? 

> Hvilken af de tre livsformer ville passe 

dig bedst i dit fremtidige arbejdsliv? 

> Hvorfor er det en god ide at målrette sin 

reklame til forskellige segmenter? 

> Giv et bud på, hvem reklamen på s. 45 

henvender sig til – og hvem den ikke 

henvender sig til. 

> Hvad er det for en livsstil, reklamen giver 

udtryk for? 

> Hvor ville du vælge at bringe reklamen 

for at nå flest muligt fra segmentet? 

> I Minerva-modellen på s. 46 kan man se, 

at værdier og forbrug hænger sammen. 

Hvorfor er det sådan? 

> Hvordan udnytter reklamer, at der er 

denne forbindelse mellem værdier og 

forbrug? 

> Forklar hovedindholdet i kilden Få kvinder 

vil arbejde en time mere om ugen, selv 

om Danmark snart vil mangle arbejdskraft, 

s. 48. 

> Hvordan ser fremtiden ud ifølge kilden 

Familie og arbejdsliv i 2017, s. 48? 

> Hvordan mener du, at den perfekte balance 

mellem arbejdsliv og familieliv 

burde være? 

> Mener du, at du får dækket alle fem niveauer 

i Maslovs behovspyramide? 

> Kender du til eksempler rundt om i verden, 

hvor mennesker ikke får dækket alle 

niveauer på Maslovs behovspyramide? 

> Kan man få dækket nogle af de andre 

trin i behovspyramiden, selv om de 

grundlæggende fysiske behov eller sikkerhedsbehov 

ikke er dækket? 


Interview er en metode, som 

anvendes, når man har brug for 

viden, som man ikke kan læse 

sig til i bøger eller artikler. Med 

interviewet kan man indsamle 

sine egne data. 

Man kan interviewe personer 

for at få fakta om et emne, 

som man måske ikke kan læse 

sig til i bøger – fx hvis man 

spørger en forsker om resultaterne 

af hans undersøgelse af, 

hvilke konsekvenser det har 

for børn at vokse op i fattigdom. 

Interviewet kan også give 

viden om personlige erfaringer 

– fx med at være en del af 

subkulturen emo eller erfaringer 

med at være sygeplejerske 

på en travl afdeling. 

Man kan også sætte forskellige 

folks holdninger op over 

for hinanden ved at interviewe 

personer, som har forskellige 

holdninger til en sag. Man kan 

fx spørge en landmand og en 

dyreaktivist om deres opfattelse 

af dyrevelfærd, eller man 

kan spørge en kritiker af og 

en fortaler for sociale medier, 

hvorfor de mener, som de gør. 

Man kan altså bruge interview 

som metode til at indsamle 

viden om henholdsvis; 

fakta, erfaringer og holdninger. 

52 | Metode 

MetODe 

InteRvIew 

InteRvIewetS 

tRe FoRMåL 

• Fakta – når man har brug for 

ny eller aktuel baggrundsviden 

om et emne. 

• erfaringer – når man har 

brug for den personlige vinkel 

på et emne. Her går man 

bag om statistikker og ekspertviden 

og spørger almindelige 

mennesker om deres 

billede af virkeligheden. Man 

kan også gå tæt på en person 

og få en personlig historie. 

• Holdninger – når man har 

brug for at sætte forskellige 

holdninger op over for hinanden 

og belyse et emne fra 

flere vinkler. 

Interviewet er en kvalitativ 

metode. I den kvalitative 

metode er fokus på, hvad 

den enkelte person siger – 

ikke hvor mange der siger 

det (som det fx er tilfældet 

i en spørgeskemaundersøgelse). 

HvILKen SLAgS KILDe 

SKAL MAn InteRvIewe? 

Når man har besluttet sig for, 

om formålet med interviewet 

er at indsamle fakta, erfaringer 

eller holdninger, skal man 

finde ud af, hvem der bedst 

kan besvare spørgsmålene. 

til hver slags interview (fakta, 

erfaringer, holdninger) hører 

én særlig type kilde. 

1. ekspertkilden (Fakta) 

Når man ønsker baggrundsviden 

og fakta – ud over det man 

selv kan læse sig til – spørger 

man en ekspert. Kilden kaldes 

for en ekspertkilde. En ekspert 

kan være en forsker eller en 

person, som har arbejdet inden 

for et område i mange år. En 

forsker kan levere viden, som 

er efterprøvet – dvs. viden, der 

er indsamlet på baggrund af 

videnskabelige undersøgelser. 

Selv om eksperters viden bør 

være objektiv – dvs. ikke er 

farvet af deres holdninger – 

kan eksperter være uenige og 

have forskellige holdninger. 

Man skal derfor forholde sig 

kritisk til den viden, man kan 

få fra eksperter. Før man spørger 

en ekspert, skal man have 

undersøgt, hvad der er skrevet 

om emnet, så man er godt forberedt. 

Eksperter kunne være 

en psykolog, en læge eller en 

økonom.

2. erfaringskilden 

(erfaringer) 

Ønsker man at beskrive en 

oplevelse af en situation, spørger 

man til folks personlige 

erfaring på et område. Kilden 

kalder man for en erfaringskilde, 

fordi kilden udtaler sig 

på baggrund af sine egne erfaringer. 

Erfaringskilden kunne 

fx være et ungt menneske, som 

har valgt at flytte hjemmefra 

meget tidligt, og derfor kan 

fortælle om sine personlige 

erfaringer med, hvordan det 

er at skulle klare sig selv. Erfaringskilden 

kan også være 

en, som har været ude for en 

oplevelse, fx været øjenvidne 

til en ildebrand, og som fortæller 

om, hvordan han eller hun 

oplevede det. 

3. Holdnings- eller 

partskilden (Holdninger) 

Hvis man gerne vil høre flere 

forskellige personers eller organisationers 

holdninger til en 

sag, spørger man flere kilder 

med hver deres holdning eller 

interesse i sagen. ofte vil man 

finde frem til personer, som 

er uenige med hinanden eller 

har forskellige synspunkter på 

sagen. Hvis man arbejder med 

emnet dyrevelfærd, kunne 

man fx vælge en politiker, som 

arbejder for dyrevelfærd, en 

aktivist, som mener, at nogle 

landmænd mishandler dyrene, 

og en landmand, som mener, 

at dyrene har et værdigt liv. 

Kilderne har alle en holdning 

til emnet og vil gerne 

argumentere for deres syn på 

sagen. Derfor kalder man dem 

for holdnings- eller partskilder. 

Det er vigtigt, at man bruger 

den rette kilde til at finde 

svar på sine spørgsmål, og at 

man fx ikke bruger en holdnings- 

eller erfaringskilde 

som en ekspertkilde. Hvis ens 

formål er at afdække fakta om 

dyrevelfærd, bør man ikke 

spørge en dyreaktivist eller en 

landmand. Her må man spørge 

en ekspert, fx en forsker, som 

har lavet undersøgelser om 

dyrevelfærd. Det er altså meget 

vigtigt at stille de rigtige 

spørgsmål til de rigtige mennesker. 

InteRvIewetS 

tRe FASeR 

Det er et stort arbejde at lave 

og bruge interviews. Det er 

både vigtigt at forberede sig 

grundigt på selve interviewet, 

at styre interviewet undervejs 

i samtalen og efterfølgende at 

bruge de data, man får gennem 

interviewet. 

Man kan inddele interviewet 

i tre faser, som har 

hver sine fokuspunkter. Brug 

metode-kopiark 1, 2 og 3 til at 

forberede hver af de tre faser. 

Metode | 53

SpøRgSMåL I SaMFuNDSFag 

gLobALISeRIngSHjULet 

Det er ikke altid lige let at se, 

hvordan politiske beslutninger 

i Eu eller en krig i en fjern del 

af verden har indflydelse på 

ens egen hverdag. ligesom det 

kan være svært at se, hvordan 

de varer, man køber i supermarkedet, 

eller ens køb af tøj 

og mobiltelefon kan have betydning 

ude i verden. Men det 

har det! 

I en globaliseret verden 

hænger beslutninger og begivenheder 

tæt sammen på tværs 

af landegrænser. Konflikter 

eller indkøb i én del af verden 

kan altså have indflydelse på 

menneskers hverdag i en helt 

anden del af verden – enten 

her og nu eller mange år frem i 

tiden. 

Globaliseringshjulet er en 

arbejdsmetode, hvor I sætter 

nogle af de emner i perspektiv, 

som I har læst om i de foregående 

fire kapitler. I får samlet 

op på den viden, I har tilegnet 

jer, og I kommer til at diskutere 

indholdet på tre forskellige 

niveauer: verden, Danmark og 

jer selv. Globaliseringshjulet 

gør det tydeligt, hvordan I selv 

spiller en rolle i den globale 

verden og i Danmark, og hvordan 

beslutninger og begivenheder 

i Danmark og verden 

har indflydelse på jeres egen 

hverdag. 

Arbejdsmetoden kan også 

være med til at sætte fokus på 

nogle af de rettigheder eller 

levevilkår, som vi måske tager 

54 | Globaliseringshjulet 

for givet i det danske 

samfund, men som 

ikke nødvendigvis er 

en selvfølge i andre 

dele af verden – fx 

demokrati, retten til 

skolegang og til frit at 

kunne sige, hvad man 

mener. 

På s. 56 er bogens første 

globaliseringshjul. I hjulet er 

der allerede formuleret nogle 

spørgsmål, som I skal diskutere. 

Spørgsmålene retter sig 

imod indholdet i de forrige 

fire kapitler. Men det er også 

meningen, at I selv skal formulere 

spørgsmål til stoffet, 

og placere dem i den ring, som 

spørgsmålene tager udgangspunkt 

i. Bagefter skal I diskutere 

hinandens spørgsmål og 

besvare dem ud fra den viden, 

I har fået gennem læsningen 

af kapitlerne. I kan ”zoome” 

spørgsmålene ind og ud og 

tage stilling til, hvordan de 

er relevante i de andre ringe i 

Globaliseringshjulet. 

At StILLe SPØRgSMåL 

I SAMFUnDSFAg 

En vigtig del af samfundsfag 

er at forholde sig til og stille 

spørgsmål til det stof, man 

læser. Den problemorienterede 

arbejdsmetode er kernen i det 

samfundsfaglige arbejde. 

Hvis ingen forholdt sig 

kritisk eller stillede spørgsmål 

til den måde, samfundet er 

indrettet på, ville samfundet 

Hvordan er 

kønsroller 

forskellige rundt 

omkring i 

verden? 

Hvad kan man 

sige er typisk 

dansk kultur? 

Hvad er kommet 

udefra og 

blevet en del af 

dansk kultur? 

Hvordan er 

min kultur? 

Verden 

Danmark 

Mig 

Hvordan 

påvirker 

kønsrollerne 

samfundet? 

Hvilken 

betydning har 

kønsrollerne 

for mig? 

Hvilke 

kulturelle 

strømninger 

er globale? 

ikke forandre sig eller udvikle 

sig særlig meget. Når man arbejder 

problemorienteret, betyder 

det, at man lægger mærke 

til den verden, der omgiver en, 

stiller spørgsmål, forholder sig 

kritisk og holder fast i det, man 

ikke forstår eller undrer sig 

over. Det handler også om at 

komme med bud på løsninger 

eller handlemuligheder. 

Man skelner mellem fire forskellige 

niveauer af spørgsmål. 

Man kan se niveauerne som en 

måde at grave dybere ned i stoffet. 

Første niveau handler om at 

finde fakta og afklare sin viden, 

mens fjerde niveau går ud på at 

overveje, hvordan man selv og 

hvordan andre kan handle for at 

løse et problem. Der er sjældent 

ét rigtigt eller forkert svar – det 

handler om selv at tage stilling 

ud fra den viden, man har. 

Når I stiller spørgsmål i 

samfundsfag, skal I sørge for at 

bruge de forskellige niveauer 

af spørgsmål, så I kommer i 

dybden med stoffet.

De FIRe nIveAUeR AF SPØRgSMåL eR: 

1. videns- og dataspørgsmål – finde fakta og afklare sin viden 

2. Forklarings- og forståelsesspørgsmål – at forklare og forstå problemstillinger 

3. Holdnings- og vurderingsspørgsmål – at tage stilling til og vurdere problemstillinger 

4. Handlespørgsmål – at overveje, hvilke handlingsmuligheder der er i forhold til at 

løse problemstillingen 

NIveau 1 

videns- og 

dataspørgsmål 

NIveau 2 

Forklarings- og 

forståelses- 

spørgsmål 

NIveau 3 

Holdnings- og 

vurderings- 

spørgsmål 

NIveau 4 

Handle- og 

løsnings- 

spørgsmål 

Mål eksempel Spørgeord 

At finde fakta og opbygge 

basisviden 

At finde forklaringer 

og forstå sammenhænge 

At undersøge og tage 

stilling til forskellige 

holdninger og vurderinger 

af en problematik 

At kunne perspektiverer 

og komme med 

bud på handlinger og 

løsninger på et problem 

Hvilke forskellige 

familietyper findes i 

Danmark? 

Hvornår startede industrialiseringen? 

Hvorfor er der forskel 

på hvilke forventninger, 

der er til drenge 

og piger? 

Hvordan og hvorfor 

ændrer familieformer 

sig gennem tiderne? 

Hvad mener forskellige 

eksperter om, hvad 

der sker med ens identitet, 

når man indgår i 

en subkultur? 

Hvordan mener jeg 

selv, jeg er påvirket af 

de kulturer, jeg er en 

del af? 

Hvad bør samfundet 

gøre for at sikre ligestilling 

mellem kønnene? 

Hvad kan jeg selv gøre 

for at sikre ligestilling 

mellem kønnene? 

Hvad er …? 

Hvem er …? 

Hvor er …? 

Hvor mange …? 

Hvornår …? 

Hvorfor …? 

Hvordan …? 

Hvad er sammenhængen 

mellem …? 

Hvad mener …? 

Er det godt eller skidt at …? 

Hvad er problemet med …? 

Hvad kan jeg gøre for at …? 

Hvad kan der gøres politisk 

i Danmark for at …? 

Hvad skal der gøres globalt 

for at …? 

Globaliseringshjulet | 55


Individ og fællesskab 

Hvilke 

kulturelle 

strømninger 

er globale? 


Hvad kan man 

sige er typisk 

dansk kultur? 

Hvad er kommet 

udefra og 

blevet en del af 

dansk kultur? 

Hvem oplever 

jeg som ”os” 

og ”de andre” i 

min hverdag? 

Hvordan er 

min kultur? 

Verden 

Danmark 

Mig 

Hvilke ”os” 

og ”de andre”opdelinger 

kan 

man støde på i 

Danmark? 

Hvilken 

betydning har 

kønsrollerne 

for mig? 

Hvordan 

påvirker 

kønsrollerne 

samfundet? 

Hvordan er 

kønsroller 

forskellige rundt 

omkring i 

verden? 

Mig Danmark Verden 

Hvordan kan 

man se, at 

opdelinger i ”os” 

og ”de andre” 

har betydning i 

verden?

Demokrati 

i Danmark 

Demokratiske beslutninger 58 

at deltage i demokratiet 72 

Retsstat og retssikkerhed 86 

Medierne i demokratiet 100

Demokratiske 

beslutninger 

DeMOKRatI 

Demokrati betyder folkestyre. 

ordet kommer fra græsk: demos 

betyder folk, og kratos betyder 

magt eller styre. 

Demokratiet opstod i 500-tallet 

f.v.t. i de græske bystater, og 

grundtanken var, at alle havde 

lige ret og pligt til at styre byen. 

De politiske beslutninger foregik 

ved, at borgerne mødte personligt 

op i folkeforsamlingen. Efter at 

have diskuteret i forsamlingen 

blev beslutningerne truffet ved 

flertalsafgørelser gennem håndsoprækning. 

Kvinder og slaver 

kunne ikke deltage i afstemningerne 

58 | Demokrati i Danmark 


» demokrati 

» flertalsbeslutning 

» samtaledemokrati 

» direkte demokrati 

» repræsentativt 

d emokrati 

» parlamentarisme 

» den demokratiske 

styringskæde 

» Folketinget 

» regeringen 

» forvaltning 

HvAD eR DeMoKRAtI? 

Der er mange forskellige opfattelser af, hvad demokrati 

er, og hvordan man træffer demokratiske beslutninger. 

Vi kan tage følgende eksempel: En klasse 

skal på lejrtur. Valget står mellem Bornholm og Berlin. 

Hvis klassen vælger Bornholm, kan de komme 

af sted for ca. 1.200 kr. pr. elev. Hvis de skal til Berlin, 

koster det ca. 2.500 kr. De 22 elever i klassen er uenige. 

ti vil helst til Berlin, seks vil helst til Bornholm, 

og seks elever er ligeglade. 

Hvad skal de vælge, og hvordan skal de tage 

beslutningen, hvis den skal være demokratisk? 

En dreng i klassen, Peter, mener, at de skal lave en 

hemmelig afstemning, hvor alle stemmer på, hvor 

de helst vil hen. Dét forslag, der får flest stemmer, 

har vundet. En pige i klassen, Sarah, mener, at det 

er en uretfærdig måde at tage beslutningen på. 

Hun foreslår i stedet, at de skal blive ved med at 

diskutere, til de har fundet frem til en løsning, som 

alle er enige om.

er demokrati demokratisk? 

Både Peters og Sarahs forslag er demokratiske, men 

de er eksempler på to forskellige opfattelser af demokrati. 

Nogle mener som Peter, at demokrati først og 

fremmest betyder, at det er flertallet, der bestemmer – 

at flertalsbeslutninger er demokratiske. Andre går ind 

for samtaledemokrati og mener som Sarah, at demokratiet 

handler om at tale sig frem til enighed. 

Hvis man mener, at flertalsbeslutninger er den 

mest demokratiske form, går man ind for, at de fleste 

beslutninger tages ved en afstemning. Hvis man 

går ind for samtaledemokratiet, mener man, at det 

er muligt i fællesskab at tale sig frem til en løsning, 

som tager hensyn til alles holdninger og interesser. 

Begge demokratiopfattelser har dog også deres 

svagheder. Det største problem med flertalsbeslutninger 

er at sikre sig, at der også bliver taget hensyn 

til mindretallet: Hvordan undgår man, at en lille 

gruppe, som er uenige med flertallet, hele tiden 

bliver undertrykt af den større gruppe? Hvis der 

fx er tolv piger og otte drenge i en klasse, kan man 

risikere, at pigerne rotter sig sammen og sørger for, 

at drengenes forslag altid bliver nedstemt. Er det 

demokratisk? 

Problemet med samtaledemokratiet er, at man 

ikke altid kan blive enige, selv om man forsøger at 

tale sig frem til en fælles løsning. og hvad gør man 

så? 

En løsning er at kombinere de to demokratiopfattelser, 

så man taler sammen, indtil alle holdninger 

er hørt, og så holder man en afstemning. Det er den 

måde, det foregår på i det danske folketing: Først er 

der en debat i folketingssalen, og herefter stemmer 

man. 

vold, magt og ret 

I eksemplet med klassen er der ro og orden undervejs 

i beslutningsprocessen. Man begynder ikke at 

slås om, hvor man skal tage hen på lejrtur. Eleverne 

lever i et demokrati og må derfor følge reglerne for, 

hvordan man løser en konflikt demokratisk. 

Hvis der ikke er nogle regler eller love i samfundet, 

bliver det ofte de stærkeste, som bestemmer. og 

hvis der ikke er nogen, der kontrollerer, at samfundets 

regler bliver overholdt, kan vold blive en måde 

at få magten på eller at vise sin magt på. 

Demokrati i Danmark | 59

I 2003 invaderede USA og dets 

allierede Irak og afsatte den irakiske 

diktator Saddam Hussein med magt. 

En amerikansk soldat ser til, mens 

en bronzestatue af Saddam Hussein 

bliver revet ned. 


I 2003 truede uSA Saddam Hussein (Iraks præsident 

og diktator 1979-2003) med, at hvis FN’s våbeninspektører 

ikke måtte undersøge landet, ville uSA 

angribe Irak – de frygtede, at Irak var i gang med 

at udvikle masseødelæggelsesvåben som fx atombomben. 

Det førte til Irak-krigen, hvor uSA og dets 

allierede – bl.a. Danmark – sendte soldater til Irak og 

afsatte Saddam Hussein. I første omgang forsøgte 

uSA og de vestlige lande at løse konflikten fredeligt 

via FN, men da det ikke lykkedes, brugte uSA militær 

magt til at vælte Saddam Hussein. 

FoLKeStyRe I DAnMARK 

Danmark er et demokrati. Det vil sige, at det er folket 

eller borgerne, som styrer landet. I Danmark er 

det bl.a. gratis at gå i skole og blive behandlet på 

hospitalet. udgifterne bliver dækket af de skatter og 

afgifter, som alle borgere og virksomheder betaler 

til staten. Hvor høj skatten skal være, bestemmes af 

love, der vedtages af Folketinget. 

Men når det er politikerne i Folketinget, der beslutter 

lovene, hvad betyder det så, at vi har folke-

styre i Danmark? For at forstå dette må vi se på to 

forskellige former for demokrati: direkte demokrati 

og repræsentativt demokrati. 

DIReKte DeMoKRAtI 

Hvis alle borgere deltager direkte i at træffe beslutninger, 

kalder man det direkte demokrati. I Danmark 

anvender vi direkte demokrati ved folkeafstemninger, 

hvor alle stemmeberettigede borgere stemmer 

om et lovforslag. 

Grundloven beskriver fem situationer, hvor der 

skal anvendes direkte demokrati – dvs. hvor der skal 

afholdes folkeafstemning: 

• Når min. en tredjedel af Folketingets medlemmer 

ønsker, at befolkningen skal høres om et lovforslag. 

• Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed) 

• Ved ændring af valgretsalderen 

• Ved ændring af Grundloven 

• Ved visse internationale traktater (aftaler) 

Fra 1916 til 2010 har danske stemmeberettigede skullet 

tage stilling til 17 spørgsmål ved folkeafstemninger. 

Den første i 1916 handlede om salget af de Vestindiske 

øer til uSA. I 1972 skulle borgerne stemme 

ja eller nej til, om Danmark skulle blive medlem af 

EF (i dag Eu). I 2009 var der folkeafstemning om en 

ændring af tronfølgeloven. Borgerne skulle beslutte, 

om piger og drenge i kongehuset skulle have lige ret 

til at arve den danske trone. 

Fordele og ulemper ved direkte demokrati 

Det kunne se ud til, at direkte demokrati er langt 

mere demokratisk end at have en lille gruppe politikere 

til at sidde og bestemme på vegne af resten af 

befolkningen. Men der er også ulemper ved direkte 

demokrati. 

For det første er det besværligt, hvis alle borgere 

hele tiden skal tage stilling til en masse lovforslag. Så 

skal alle bruge en stor del af deres fritid på at sætte 

sig ind i de forskellige emner, som lovforslaget handler 

om, og de skal bruge tid på at gå ned og stemme. 

Det kunne selvfølgelig gøres lettere, hvis man lavede 

afstemninger hjemme fra computeren, men gider 

folk overhovedet tage stilling til alle de svære ting? 

og er vælgerne overhovedet fornuftige nok? 

KILDe 

FORSLag OM æNDRINg aF 

tRONFøLgeLOveN 

Resumé: Formålet med loven er at 

skabe ligestilling mellem mænd 

og kvinder i relation til arvefølgen 

til tronen. Den fortrinsret, 

som den gældende tronfølgelov 

giver mandlige arveberettigede, 

finder regeringen utidssvarende. 

Samtidig ændres en række bestemmelser 

i tronfølgeloven, således 

at der i fremtiden henvises 

til kongen eller den regerende 

dronning. 

tronfølgeloven har grundlovsrang, 

hvorfor de foreslåede 

ændringer af tronfølgeloven 

skal vedtages efter proceduren i 

grundlovens § 88. 

(…) Herefter skal loven inden et 

halvt år vedtages ved en folkeafstemning, 

hvor et flertal af de vælgere, 

der deltager i afstemningen, 

stemmer for forslaget, og hvor 

dette flertal udgør mindst 40 pct. 

af de stemmeberettigede. 

Fremsat d. 4. oktober 2005 af Statsministeriet 

ved statsminister Anders Fogh 

rasmussen. 

ft.dk 


Repræsentativt demokrati 

FolKEt 

FolKEtINGEt 

Folket vælger repræsentanter til 

Folketinget. Folketinget vedtager de 

love, som gælder for folket. 


Måske ville vi få dårligere løsninger, hvis det var 

folket, der bestemte? 

Ved direkte demokrati kan der også være et 

problem med at beskytte mindretal i befolkningen 

– fx religiøse, etniske eller seksuelle mindretal. I 

Schweiz anvender man direkte demokrati ved flere 

lovændringer, så den schweiziske befolkning har 

stor indflydelse på landets lovgivning. I 2009 afholdt 

man en folkeafstemning i Schweiz, som vedtog 

et forbud mod muslimske minareter. Nogle har 

set det som et eksempel på, at folkeafstemninger 

kan give resultater, der ikke tager hensyn til mindretallene. 

RePRÆSentAtIvt DeMoKRAtI 

På de fleste skoler er der et elevråd, som hver klasse 

vælger repræsentanter til. Elevrådet er et eksempel 

på det repræsentative demokrati. Hvis der var direkte 

demokrati på skolen, skulle alle elever afgive 

deres stemme, hver gang noget skulle vedtages. 

Men det kan være besværligt at have alle med på 

råd ved alle beslutninger. For at gøre beslutningsprocessen 

lettere sender alle klasser derfor hver 

deres repræsentanter, som deltager i elevrådsmøderne. 

repræsentanterne informerer efterfølgende 

klassen om, hvad der foregår til møderne. 

I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Når 

borgerne i Danmark stemmer til folketingsvalget, 

vælger de således nogle repræsentanter, der skal 

sidde i Folketinget og vedtage de love, som skal 

gælde i det danske samfund. 

Det repræsentative demokrati i Danmark består 

altså af to dele: folket og Folketinget. 

• Folket er alle landets stemmeberettigede borgere. 

De stemmer på de politikere, de ønsker skal 

være deres repræsentanter i Folketinget. 

• Folketinget vedtager landets love, og lovene påvirker 

borgerne. Hvis borgerne er utilfredse, må 

de vælge nye politikere, når der er folketingsvalg. 

Dette er grundlaget i folkestyret.

Folketingsvalg i Danmark. 


Hver gang en ny regering bliver 

præsenteret for offentligheden foregår 

det foran Amalienborg Slot, hvor 

dronningen bor. Fotoet til venstre 

viser Jens Otto Krag-regeringen i 

1971. I fotoet til højre ses Lars Løkke 

Rasmussen med sin regering i 2010. 


FoLKetIngSvALg og RegeRIngeR 

Ved et folketingsvalg stemmer man enten på et parti, 

eller man stemmer personligt på en politiker. De 

179 politikere, der får flest stemmer, bliver medlemmer 

af Folketinget (MF). Folketinget vælges for højst 

fire år ad gangen. De er borgernes repræsentanter 

og skal altså repræsentere borgernes synspunkter og 

interesser. 

Men en politiker skal ikke nødvendigvis stemme 

efter, hvad borgerne mener. Når politikerne er valgt, 

er de ifølge Grundlovens § 56 ”… ene bundet ved 

deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af 

deres vælgere.“ 

Regering og Folketing 

Regeringen dannes efter folketingsvalget. De partier, 

der tilsammen har fået flertal i Folketinget, udpeger 

en statsminister. Statsministeren vælger herefter sin 

regering, som består af et antal ministre, og statsministeren 

er regeringens øverste leder. 

De fleste ved, at Danmark har en statsminister. 

Men hvilke andre ministerposter er der? Antallet af 

ministre afhænger bl.a. af, hvor mange ministerier 

der er. Nogle gange oprettes der nye ministerier – fx 

oprettede man i 2007 som noget nyt et klimaministerium. 

Andre gange nedlægges et ministerium eller

liver lagt sammen med et andet. Nogle ministerier 

ændres der aldrig ved, fx Statsministeriet, udenrigsministeriet 

og Finansministeriet. 

Ministrenes opgave er at være chefer for ministerierne. 

De skal bl.a. sørge for, at de love, som Folketinget 

vedtager, bliver ført ud i livet. 

PARLAMentARISMe 

I Danmark har vi parlamentarisme. Det betyder at 

parlamentet – altså Folketinget – kan afsætte regeringen. 

Parlamentarismen blev indført i Danmark i 

1901. 

Systemet i Danmark kaldes negativ parlamentarisme. 

Det vil sige, at regeringen ikke må have et 

flertal af Folketingets 179 medlemmer imod sig. Der 

skal altså 90 mandater (pladser) til for at have flertal 

i Folketinget og dermed have regeringsmagten. 

Det er meget svært for et parti at opnå flertal i 

Folketinget helt alene. Derfor er det normalt, at flere 

partier må arbejde sammen for at få de nødvendige 

90 mandater. Partierne aftaler som regel inden folketingsvalget, 

hvilke partier de vil gå sammen med 

for at få flertal, og hvem de vil pege på som statsminister. 

Nogle partier accepterer at være støttepartier 

– dvs. at de støtter en regering uden selv at få ministerposter. 

til gengæld må regeringen love, at de vil 

arbejde for støttepartiets politik i deres regeringsperiode. 

Da partiet Venstre, med Anders Fogh rasmussen 

som statsminister, dannede regering i 2001, gjorde 

de det sammen med De Konservative. Dansk Folkeparti 

støttede regeringen uden dog selv at få nogen 

ministerposter i regeringen. Men partiet var regeringens 

parlamentariske grundlag – altså grunden til, at 

regeringen havde flertal i Folketinget. Derfor måtte 

regeringen også love at arbejde for at gennemføre 

dele af Dansk Folkepartis politik. 

Hvis et flertal i Folketinget er imod regeringen, 

kan de opstille en mistillidsdagsorden. Så skal regeringen 

og statsministeren gå af, og der skal udskrives 

folketingsvalg. 

MINDRetaLS- Og 

FLeRtaLSRegeRINg 

I Danmark er det oftest 

mindretalsregeringer, som har 

regeringsmagten. Det vil sige, 

at regeringen ikke har flertal i 

Folketinget. Den er i mindretal 

og er enten støttet af et enkelt 

støtteparti eller af skiftende 

partier. 

Hvis de partier, som sidder 

i regeringen, selv har flertal – 

altså har mindst 90 mandater 

i Folketinget – uden hjælp fra 

støttepartier, kalder man det en 

flertalsregering. 

Sidste gang, der var en 

flertalsregering i Danmark, var i 

1993-1994, hvor Socialdemokratiet 

dannede regering med partierne 

Centrum-Demokraterne, Det 

radikale Venstre og Kristeligt 

Folkeparti. 


IDeFASe 

Nogen bliver opmærksom på et 

problem, der skal løses 

 

FoRbeReDeLSeSFASe 

Et eller flere medlemmer af 

Folketinget 

fremsætter et lovforslag 

En minister nedsætter en 

arbejdsgruppe af embedsmænd. 

Regeringen fremsætter 

et lovforslag 

1. behandling i Folketinget 

Udvalgsbehandling 



Forslaget 

vedtages 

 

beSLUtnIngSFASe 

 

 

IMPLeMenteRIng 

Ministeriet eller andre 

ansvarlige sørger for, at loven 

bliver ført ud i livet 


Forslaget 

forkastes 

LovgIvnIngSPRoceSSen 

Folketingets vigtigste opgave er at vedtage love. 

Ethvert medlem af Folketinget kan fremsætte et lovforslag, 

og alle forslag skal behandles tre gange i Folketinget. 

På den måde er der tid til at komme med 

ændringsforslag på baggrund af anbefalinger fra 

eksperter på området, de parter, der er blevet hørt, 

samt debatten i folketingssalen og i medierne. 

Selve loven bliver vedtaget ved en flertalsafgørelse 

– altså en afstemning blandt folketingsmedlemmerne. 

Men i de tre behandlinger af lovforslaget 

inden da er der også blevet brugt samtaledemokrati. 

Det sker bl.a., når lovforslaget kommer i udvalg (se 

afsnittet Beslutningsfasen, s. 67). 

Hvis lovforslaget skal vedtages og derved blive til 

en gældende lov, som befolkningen skal følge, skal 

flertallet af Folketinget – altså mindst 90 af de 179 

medlemmer – stemme for lovforslaget. 

Hvad lovgives der om? 

En lovgivning begynder med, at nogen har en ide 

til en ny lov. Det er ofte en allerede eksisterende lov, 

som skal ændres. Det kunne være, at man ville ændre 

straffen for at tale i mobiltelefon under bilkørsel. 

Men det kan også være helt nye områder, man vil 

lovgive inden for – som i eksemplet fra Schweiz, hvor 

man stemte om et forbud mod minareter. 

FRA IDe tIL FÆRDIg Lov 

I modellen til venstre ses de forskellige faser, et lovforslag 

skal igennem, før den bliver en færdig lov. 

Idefase 

Der skal først være nogen, der bliver opmærksom på 

et problem og får den ide, at det kan løses med lovgivning. 

Det kan være en sag, som er oppe i medierne 

– fx at unge drikker for meget alkohol eller ryger for 

meget. Men hvordan løser man problemet? Nogle mener 

måske, at det skal være forbudt at sælge cigaretter 

til unge under 18 år, mens andre mener, at det skal 

være helt forbudt at ryge, hvis man er under 18. 

I idefasen har det stor betydning, hvem der udtaler 

sig og dermed ”sætter dagsordenen“, og hvordan der 

bliver talt om problemet i medierne

Forberedelsesfase 

Når en politiker har taget en sag op, bliver der nedsat 

en arbejdsgruppe, som forbereder lovforslaget. 

Arbejdsgruppen består som regel af embedsmænd 

fra ministerierne. Mens de arbejder med lovforslaget, 

kan det være, at de tager kontakt til forskellige eksperter 

og interesseorganisationer for at høre deres 

mening om sagen. 

Alle lovforslag bliver sendt til høring, hvor interesseorganisationer 

og andre kan udtale sig. Når det 

drejer sig om salg af cigaretter til unge, kan man fx 

spørge butikker, der sælger cigaretter, tobaksfirmaer 

og Kræftens Bekæmpelse. Alle disse parter har forskellige 

holdninger og interesser i forhold til lovgivningen. 

Butikkerne synes måske, det er besværligt at 

skulle kontrollere kundernes alder og ønsker ikke at 

miste penge på salget af cigaretter. tobaksfirmaerne 

ønsker heller ikke at miste indtægt, men de ønsker 

på den anden side at bevare et positivt image. Kræftens 

Bekæmpelse ønsker, at rygning begrænses så 

meget som muligt. 

beslutningsfase 

Når lovforslaget er udformet, fremsætter ministeren 

lovforslaget til 1. behandling i Folketinget. Her kan 

ordførerne fra de forskellige partier kommentere det. 

Efterfølgende bliver lovforslaget diskuteret i et af 

Folketingets udvalg. I udvalgene sidder ordførere for 

alle Folketingets partier. lovforslaget om salg af cigaretter 

bliver behandlet i Sundhedsudvalget. udvalget 

kan formulere ændringsforslag til lovforslaget, 

før det går tilbage til 2. behandling i folketingssalen. 

Efter 3. behandling sættes lovforslaget til afstemning 

blandt Folketingets medlemmer. Hvis et flertal 

stemmer for, bliver lovforslaget vedtaget. Hvis der 

ikke er flertal for forslaget i Folketinget, forkastes 

det. 

Implementering 

Hvis et lovforslag vedtages, bliver det en lov, som 

alle borgere skal følge – den skal med andre ord implementeres 

i samfundet. loven om salg af tobaksvarer 

er dog et godt eksempel på, at det kan være 

svært at kontrollere, om loven bliver overholdt – i 

hvert fald sælger nogle butikker stadig tobaksvarer 

til unge under 18. 


KILDe 

LOvgIvNINgSpROceSSeN: LOv OM SaLg aF tOBaKSpRODuKteR 

IDeFaSe 

NuL cIgaRetteR tIL uNge 

uNDeR 18 

Aldersgrænsen for at kunne 

købe tobak skal op, mener regeringen. 

Og forslaget ser ud til 

at kunne samle flertal i Folketinget. 

Langt de fleste storrygere begynder 

som helt unge, og især 

pigerne begynder at ryge i en 

tidlig alder. Derfor vil politikerne 

hæve aldersgrænsen for at 

kunne købe cigaretter og andre 

tobaksvarer fra de nuværende 

16 år til 18 år. 

”Vi ved, at det har en meget 

stor betydning for senere helbredsproblemer, 

hvor tidligt 

man begynder at ryge. Så ja, det 

agter jeg at komme med lovforslag 

om“, siger sundhedsminister 

Jakob Axel Nielsen. 

tobaksindustri bakker op 

Sundhedsministeren fremlægger 

lovforslaget i løbet af foråret, 

og både Dansk Folkeparti, 

De Radikale, Venstre og Socialdemokraterne 

har de seneste 

måneder udtalt sig positivt over 

for forslaget. 

Også tobaksindustrien bakker 

op om forslaget, siger direktør i 

Skandinavisk Tobakskompagni, 

Niels Frederiksen. ”Vi koncentrerer 

os om voksne rygere og 

ønsker ikke, at børn skal ryge,“ 

siger han. 

dr.dk, januar 2008 


BeSLutNINg 

FORBuDt FOR uNge uNDeR 

18 at KøBe cIgaRetteR 

Fra 1. september er det ulovligt 

at sælge tobaksvarer til unge 

under 18 år. De unge må heller 

ikke slæbe cigaretter med hjem 

fra rejser i EU. 

Det skal ikke være let for 

unge mennesker at tillægge 

sig den elendige vane, det er at 

ryge. Derfor er det fra mandag 

helt forbudt at sælge cigaretter 

og andre tobaksvarer til unge 

under 18 år. 

Sådan lyder meldingen fra 

minister for sundhed og forebyggelse 

Jakob Axel Nielsen 

(K), der med den nye lov ønsker 

at udskyde de unges debut som 

rygere. 

”Forskningen viser, at jo yngre 

debutalder, desto større risiko 

for, at man blive afhængig af 

tobak. Samtidig ved vi, at langt 

de fleste dagligrygere begynder, 

før de fylder 17 år. Ved at hæve 

aldersgrænsen får vi altså fat i 

en gruppe, der er i risiko for at 

hænge fast ved tobakken.“ 


ErhvervsBladet.dk, august 2008 

IMpLeMeNteRINg – 

LyKKeS Det at FøRe 

LOveN uD I LIvet? 

Let FOR uNge at KøBe 

cIgaRetteR 

Butiksejerne i Albertslund sælger 

cigaretter uden at tjekke 

alderen på de unge, som køber 

cigaretterne. 

I marts og april lancerede 

sundhedsplejen, kommunelægen 

og SSP-koordinatoren i 

Albertslund en kampagne for 

at få de unge til at ryge mindre. 

Man hængte skilte op i butikkerne, 

som forklarer, at man 

først må købe tobak, når man er 

18 år gammel, skriver Albertslundposten. 

Nu har man lavet et tjek, og 

kun i to af butikkerne blev de 

to 16-årige testpersoner spurgt 

om identifikation. Et nedslående 

resultat, siger SSP-koordinator 

Mikkel Nielsen: ”Jeg var temmelig 

overrasket over, at det 

var så voldsomt. Jeg havde på 

forhånd forudset, at der ville 

være en håndfuld steder, hvor 

vi havde et problem, og hvor vi 

har en udfordring. Men jeg var 

overrasket over, at det var så 

omfangsrigt og nemt at få fat i 

cigaretter.“ 

dr.dk, juni 2009

Den DeMoKRAtISKe StyRIngSKÆDe 

Det repræsentative demokrati i Danmark består som 

tidligere nævnt af folket og Folketinget. Det er den 

måde, demokratiet bliver ”styret“ på – og derfor kalder 

man det den demokratiske styringskæde. 

Men også regeringen og forvaltningen er med til 

at styre samfundet. Når der bliver vedtaget en lov 

som fx forbud mod salg af cigaretter til unge under 

18 år, skal der også være nogen til at sørge for, at loven 

bliver overholdt af borgerne. 

regeringen skal sørge for, at de love, som Folketinget 

vedtager, bliver gennemført i det danske samfund. 

Forvaltningen er alle dem, som rent faktisk fører 

lovene ud i livet. Forvaltningen er de personer, der 

er ansat i ministerierne (centralforvaltningen). Men 

det er også alle dem, som er ansat i ”det offentlige“ 

– altså i staten eller kommunen. Det er bl.a. læger, 

hjemmehjælpere, pædagoger, skolelærere osv. Alle 

ansatte i forvaltningen skal sørge for at forvalte lovgivningen. 

Når Folketinget vedtager en lov om, at 

der skal være flere prøver i folkeskolen, er det lærernes 

opgave at sørge for, at prøverne bliver gennemført. 

FolKEtINGEt 

FolKEt rEGErINGEN 

ForVAltNINGEN 

Den demokratiske styringskæde 


grupper 


» informationssøgning 


» debat 

Fra ide til færdig lov 

Vælg enten opgave A eller B 

A. 

> Vælg en af de tre ideer til en lovændring. 

> lav en lovændring. Følg fremgangmåden 

for forberedelsesfasen og beslutningsprocessen 

som beskrevet på s. 71. 

Brug metoden Informationssøgning på nettet, 

når I skal søge viden om området. 

> Fremlæg lovændringen for klassen. 


b. 

> Find selv på en ide til en lov eller en lovændring. 

I kan finde de eksisterende love på 

www.retsinfo.dk og her tjekke, om I skal 

lave en helt ny lov eller blot udfærdige en 

lovændring. Hvis I selv finder på en ide, skal 

I følge idefasen (se s. 66) og gøre jer klart, 

hvad det er for et problem, I ønsker at løse. 

Dernæst følger i forberedelsesfasen og beslutningsfasen 

på s. 71. Brug metoden Informationssøgning 

på nettet, når I skal søge 

viden om området. 

eKSISteRenDe Lov IDe tIL ÆnDRIng 

beKenDtgØReLSe AF Lov oM vALg tIL FoLKetInget 

Kapitel 1, § 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, 

er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre 

vedkommende er under værgemål med fratagelse 

af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. 

(Folketingsvalgloven, Indenrigs- og socialministeriet) 

beKenDtgØReLSe AF StRAFFeLoven 

Kapitel 24, § 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes 

med fængsel indtil 8 år. 

(Straffeloven, Justitsministeriet) 

beKenDtgØReLSe AF vÆRnePLIgtSLoven 

Kapitel 1, § 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt. 

(Værnepligtsloven, Forsvarsministeriet) 

Valgretsalderen 

sættes ned til 16 år. 

Den seksuelle lavalder 

sættes ned til 

14 år. 

Der skal være værnepligt 

for kvinder 

på lige vilkår med 

mænd.

FReMgAngSMåDe 

Forberedelsesfase 

· Brainstorm over argumenter for lovændringen. 

Indsaml viden om stoffet gennem artikler 

og andre relevante kanaler. 

overvej hvilke organisationer, eksperter og 

lignende en politiker ville sende forslaget 

til høring hos. Brug deres hjemmesider og 

find argumenter. Brug metoden Informationssøgning 

på nettet i arbejdet med at indsamle 

viden. 

· Skriv et resume af formålet med lovforslaget, 

hvor I begrunder ændringen.Hent 

inspiration i kilden Forslag om ændring af 

tronfølgeloven s. 61. 

· Formuler tre gode grunde til at ændre loven, 

som I kan bruge i jeres argumentation 

under beslutningsprocessen. 


> Diskuter, om der er tilfælde, hvor det 

er acceptabelt at anvende militær magt 

som et middel for at opnå politiske resultater. 

Skriv argumenter for og imod. 

> Hvorfor tror I, at noget af det første, der 

skete i Irak efter invasionen i 2003, var 

nedrivningen af Saddam Hussein-statuer? 

Se foto s. 60. 

> Hvilke fordele og ulemper er der ved 

direkte og repræsentativt demokrati? 

> Giv eksempler på nogle emner, du mener, 

egner sig bedst til at blive afgjort i 

Folketinget og hvilke, der bør afgøres 

ved folkeafstemning. 

> Hvilke grunde bliver der givet til, at tronfølgeloven 

bør ændres i kilden Forslag 

om ændring af tronfølgeloven s. 61. 

Beslutningsproces 

· En repræsentant fra hver gruppe fremlægger 

ændringsforslaget. 

Fremlæggelsen skal indeholde en oplæsning 

af resumeet af lovændringen samt de 

tre argumenter for ændringen. Fremlæggelsen 

må højst vare to minutter. 

· Diskussion i klassen (parlamentet) om ændringsforslaget. 

· Eventuel ændring i forslaget, hvis gruppen 

vurderer, at det er nødvendigt på baggrund 

af diskussionen. 

· Forslaget sættes til afstemning. 

> Hvorfor afgiver man sin stemme bag et 

forhæng ved folketingsvalg og folkeafstemninger? 

Se foto s. 63. 

> Beskriv fotoene af de to regeringer s. 64. 

> Hvilket indtryk får du af udviklingen i de 

danske regeringer? 

> Hvorfor sætter man lovforslag til høring? 

> Hvorfor skal et lovforslag behandles tre 

gange i Folketinget? 

> Beskriv forløbet i Lov om salg af tobaksprodukter 

i kilderne s. 68. 

> Fungerer loven ifølge kilderne? 

> Hvad sker der, når en lov ikke efterleves? 




» region 

» kommune 

» deltagerdemokrati 

» brugerindflydelse 

» græsrodsbevægelser 

at deltage i 

demokratiet 

» interesseorganisationer 

» lobbyisme 

» høring 

» opinion 

» civil ulydighed 

DeLtAgeLSeSFoRMeR 

Den mest direkte måde at deltage i demokratiet på 

er at stemme til valg – især folketingsvalg, hvor alle 

statsborgere over 18 år har mulighed for at være med 

til at udpege den lovgivende forsamling – dvs. Folketinget. 

Selv om landets love har stor indflydelse på den 

enkelte borgers hverdag, kan Folketinget virke langt 

væk, og det kan føles, som om det er svært at få sin 

holdning igennem til de politikere, der styrer landet. 

Men der er også mange andre måder at deltage i 

demokratiet på og dermed påvirke den politik, der 

bliver ført. og det kan gøres på forskellige niveauer. 

Man kan deltage i beslutninger ved at melde sig 

ind i et parti eller blive aktiv i lokalpolitik. Man kan 

melde sig ind i en interesseorganisation, stille op til 

elevrådet på sin skole eller bestyrelsen i sin lokale 

idrætsforening. Man kan også skrive læserbreve, demonstrere 

eller oprette grupper på internettet, hvor 

man kæmper for en sag. Når man deltager direkte 

i beslutningerne, kalder man det for deltagerdemokrati.

RegIoneR og KoMMUneR 

Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. 

Kommunen styres af en kommunalbestyrelse – også 

kaldet byrådet – der består af valgte lokalpolitikere. 

Det er byrådet, der beslutter, om der fx skal bygges 

eller nedlægges skoler, og hvordan kommunens penge 

skal bruges. under sig har kommunalbestyrelsen 

et antal udvalg, der spiller en stor rolle, når det skal 

vedtages, hvad man skal gøre inden for forskellige 

kommunale områder. 

Kommunalbestyrelsens medlemmer er ikke fuldtidspolitikere. 

De fleste af dem har et almindeligt 

arbejde ved siden af. Borgmestre bliver dog lønnet 

for at arbejde fuld tid. 

Borgmesteren er kommunalbestyrelsens øverste 

leder. Store kommuner som København, Aarhus, Aalborg, 

Frederiksberg og odense har en lidt anderledes 

styreform, fordi de enten har flere borgmestre, eller 

har en borgmester og flere såkaldte rådmænd, der er 

fuldtidspolitikere med bestemte ansvarsområder. 

For eksempel har Københavns kommune en overborgmester 

og seks andre borgmestre med hver 

deres ansvarsområde: bl.a. en børne- og ungdomsborgmester, 

en beskæftigelses- og integrationsborgmester 

og en sundheds- og omsorgsborgmester. 

Siden 19. oktober 2001 har der hver 

dag året rundt stået en fredsvagt foran 

Christiansborg. Fredsvagterne ønsker 

at få politikernes opmærksomhed og 

vise deres modstand mod Danmarks 

deltagelse i krige. 

Demokati i Danmark | 73

egion Syddanmark 

region Nordjylland 

De offentlige opgaver i Danmark er fordelt mellem 

staten, regionerne og kommunerne. 

Staten har det overordnede 

ansvar for at 

styre landet. under staten 

hører ministerierne og 

styrelser som fx Skov- og 

Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen. 

Statens opgaver 

er bl.a. at fastsætte 

mål for folkeskolen, sørge 

for militæret og at bygge 

veje og broer. 

De fem regioner i Danmark 

styres af regionsråd. 

Hvert fjerde år er der valg 

til regionsrådet. regionerne 

er bl.a. ansvarlige 

for at drive sygehuse 

og specialinstitutioner 

for børn og unge med 

fysiske- og psykiske problemer 

og for at udvikle 

regionen inden for fx turisme 

og kollektiv trafik. 

region Midtjylland 

De 98 kommuner står 

for de opgaver, der ligger 

tættest på den enkelte 

borger. De har bl.a. ansvaret 

for at drive skoler, 

vuggestuer, børnehaver 

og ældrepleje. De skal 

også stå for udviklingen 

af det lokale erhvervsliv, 

sportshaller og vedligeholdelse 

af de kommunale 

veje. 

region Hovedstaden 

region Sjælland 

region Hovedstaden

KoMMUneRneS oPgAveR 

De forskellige udvalg under kommunalbestyrelsen 

har forskellige ansvarsområder. De fleste kommuner 

har et: 

• Økonomiudvalg, der beskæftiger sig med kommunens 

økonomi overordnet. 

• teknisk udvalg, der fx tager sig af kommunens 

veje og byplanlægning. 

• Kultur- og fritidsudvalg, der tager sig af kommunens 

kultur- og fritidstilbud. 

• Socialudvalg, der tager sig af sociale ydelser, fx 

kontanthjælp og aktivering af arbejdsløse. 

• børn og unge-udvalg, der tager sig af vuggestuer, 

børnehaver, skoler og andre tilbud til børn og 

unge. 

En af kommunens store opgaver er at administrere 

udbetalinger af sociale ydelser, bl.a. kontanthjælp til 

arbejdsløse og pension til pensionister. Hvor store 

de sociale ydelser skal være, er fastlagt i lovgivningen, 

så kommunen kan fx ikke selv beslutte at sætte 

kontanthjælpen ned. Men når det drejer sig om 

service – hvor meget personale der skal være på plejehjemmene, 

eller hvor mange skoler der skal være 

– må kommunerne selv bestemme. 

Rige og fattige kommuner 

Kommunerne opkræver også en del af den skat, borgerne 

betaler – en såkaldt kommuneskat, som ligger 

ud over den skat, man betaler direkte til staten. Kommunerne 

fastsætter selv deres skatteprocent, og der 

er stor forskel på kommuneskatten i forskellige kommuner. 

I 2009 betalte man 22,1 % i kommunalskat i 

Gentofte Kommune, mens man betalte 27,4 % i langeland 

Kommune. Staten sætter dog visse rammer 

for, hvor høj den samlede skatteprocent må være. 

Kommunerne får størstedelen af deres indtægter 

gennem skatten. Men de får også penge ind gennem 

den service, som borgerne i kommunen benytter sig 

af, fx når forældre betaler for en vuggestueplads. En 

kommunes udgifter er bl.a. drift af skoler, plejehjem 

vuggestuer samt sociale ydelser som kontanthjælp 

og pension. 

Kommunernes økonomi er meget forskellig, alt 

efter hvor høj indtægt borgerne i kommunen har, 

og dermed hvor meget kommunalskat de betaler. 


KILDe 

SLOgaNS FRa paRtIeR Og 

LOKaLe LISteR 

Nihilistisk Folkeparti: Det hele er 

alligevel ligegyldigt – spild din 

stemme på os! 

velfærdslisten: Gratis at køre 

med bus og metro i København. 

Flere og bedre cykelforhold. Flere 

og billigere lejeboliger. 

pærepartiet: Den lokale politik 

trænger til lidt mere poesi, og det 

vil partiet gøre ved at opsætte 

korte digte i gadebilledet. 

Demokratisk Fællesskab: Vil arbejde 

for en bedre integration. 

christiania Listen: Bevar Christiania 

som byens grønne åndehul. 

Socialdemokratiet: respekt for 

københavnerne. 

SF: Det ku' være så godt. 

Dansk Folkeparti: Stem dansk – 

også lokalt. 

Kommunalvalget i København i 2009 


Forskellene i kommunernes indkomst udlignes ved, 

at de ”rige” kommuner betaler penge til de ”fattige” 

kommuner. 

et eksempel: skoleområdet 

Selv om vi har én folkeskole i Danmark, og alle skoler 

er underlagt Folkeskoleloven, er der forskel på, 

hvordan kommunerne vælger at løse opgaven. Der 

er fx stor forskel på, hvor mange penge de bruger på 

skolerne. I 2009 brugte kommunerne i gennemsnit 

58.686 kr. per skoleelev. Syddjurs Kommune, der har 

den ”billigste” folkeskole, brugte 43.760 kr., mens 

Høje-taastrup brugte flest penge pr. elev – 85.457 kr. 

Der er også forskel på, hvordan kommuner løser 

forskellige udfordringer. Nogle kommuner har skoler, 

hvor der næsten kun går børn med indvandrerbaggrund. 

Så kan det være svært for dem at lære dansk, 

hvis de heller ikke taler dansk derhjemme. I Aarhus 

og i Albertslund har man derfor forsøgt at placere 

nogle af de børn, som ikke taler så godt dansk, på 

andre skoler i kommunen, hvor de kommer til at gå i 

klasse med flere børn, der taler dansk hjemmefra. I andre 

kommuner mener man, at det er en dårlig løsning 

– men det er op til kommunerne selv at bestemme. 

KoMMUnALvALg 

Valg til kommunalbestyrelsen minder på mange 

måder om valg til Folketinget. Politikerne stiller op 

for partier, og kommunens borgere stemmer ved 

et kommunalvalg hvert fjerde år. Der er dog visse 

forskelle: Det er mere almindeligt, at politikere i lokalpolitik 

skifter parti, og der er også mange lokale 

lister, som ikke er repræsenteret i Folketinget. 

En lokalliste består af en række borgere, der er 

gået sammen om at stille op til kommunalvalget. lokallisterne 

er ikke tilknyttet et særligt politisk parti, 

og deres liste har ofte fokus på en særlig interesse 

for en lokal sag, fx lukningen af den lokale folkeskole. 

Borgmesterens rolle i en by kan minde lidt om 

statsministerens. Der er dog en vigtig forskel: Når 

borgmesteren er udpeget, kan han ikke væltes i løbet 

af den fireårige periode, han er valgt for. Der kan 

heller ikke udskrives nyvalg i perioden. Derfor er det 

meget vigtigt, hvem der bliver borgmester, og der er 

ofte hård kamp om magten. Det er flertallet i kom-

munalbestyrelsen, der vælger, hvem der skal være 

borgmester. 

Selv om kommunerne har stor indflydelse på borgernes 

hverdag, er interessen for at stemme til kommunalvalg 

lavere end ved folketingsvalg. Især er der 

typisk lav valgdeltagelse blandt de yngre vælgere. 

AnDRe MåDeR At PåvIRKe På 

I kommunerne er det forholdsvis let at komme i kontakt 

med lokalpolitikerne. De bor jo i nærheden, og 

man kan hurtigt finde deres telefonnumre og mailadresser 

på kommunens hjemmeside. Derfor får politikerne 

tit henvendelser fra borgerne. Det kan fx være 

en skolebestyrelse, der ønsker penge til at renovere 

skolens bygninger for, eller det kan være en pårørende, 

som ønsker, at maden på plejehjemmene skal 

være bedre. Men det er sjældent, at man får noget 

igennem, når man henvender sig som enkeltperson. 

Derfor kan man forsøge at skabe opmærksomhed 

om sin sag ved at gå flere borgere sammen og vise 

sin utilfredshed, fx ved at demonstrere. På den måde 

kan man forsøge at overbevise politikerne om, at de 

må gøre noget ved problemet. I kommunerne handler 

borgernes utilfredshed ofte om nedskæringer, fx 

hvis man ikke mener, at der er pædagoger nok, eller 

når skoler er truet af lukning. 

Men spørgsmålet er, om det er demokratisk, hvis 

politikerne giver efter for demonstrationer. Politikerne 

skal jo føre en politik, der tilgodeser alle kommunens 

borgere – ikke kun dem, som demonstrerer. 

Nogle grupper i befolkningen er bedre til at udtrykke 

deres holdninger end andre. Man ser fx oftere forældre 

til børn demonstrere mod nedskæringer i børnehaverne, 

end man ser ældre mennesker demonstrere 

mod nedskæringer på plejehjemmene. Det kan skyldes, 

at forældrene har lettere ved at demonstrere end 

de ældre. De lokale medier, fx lokalavis, 

lokalradio og lokal-tv, kan også bruges til at 

sætte en sag på dagsordenen. Hvis en sag 

bliver taget op af de lokale medier, kan politikerne 

blive tvunget til at udtale sig om den, og 

så kan der komme en debat i gang. Man kan 

også selv skrive et læserbrev og på den måde 

skabe opmærksomhed om en sag. 


KILDe 

356 uNDeRSKRIFteR 

MOD uNgeSKOLe 

Man skulle vel egentlig tro, at 

det kunne være sejt nok med 

en skole, der kun er for de store. 

Men sådan ser eleverne i 8.b på 

Hunderupskolen i Odense ikke 

på det. De vil ikke have en ungeskole, 

som er for 7. klasse og opefter. 

De er faktisk så meget imod, 

at de på få dage har samlet 356 

underskrifter på deres egen skole, 

Vestre Skole og Åløkkeskolen. 

(…) 


I undervisningen har eleverne 

fra 8.b lært en masse om, hvordan 

demokratiet er skruet sammen. 

I stedet for at strejke eller 

demonstrere valgte de underskriftsindsamlingen, 

der i praksis 

kommer til at fungere som et 

høringssvar på linje med alle de 

andre, rådmand Stina Willumsen 

har fået. Og det var da også lige 

præcis, hvad rådmanden fortalte, 

da hun tog imod elever og underskrifter. 

”De ryger ned i kassen med 

alle de andre høringssvar, som 

de andre politikere får at se, når 

skoleplanen skal forhandles på 

plads,” fortalte Stina Willumsen. 

Og så tog eleverne tilbage til 

skolen igen efter at have givet 

deres bidrag til den demokratiske 

proces. 

Fyens Stiftstidende 2010 

brugerindflydelse 

Man kan også påvirke beslutninger i ens lokalsamfund 

ved at melde sig ind i bestyrelser de steder, 

man bruger – altså melde sig ind i bestyrelsen i børnehaven, 

hvor ens barn går, eller i fodboldklubbens 

bestyrelse, der hvor man selv spiller fodbold. Så kan 

man være med til at deltage i de beslutninger, der 

har betydning for institutionen eller foreningen. 

Alle landets folkeskoler har en skolebestyrelse. 

Her sidder fem-syv ”brugere“ – dvs. forældre til elever 

på skolen. Elever og lærere har to repræsentanter 

hver. Skolens ledelse deltager også i skolebestyrelsesmøder.

Ideen med brugerbestyrelser er, at det er mere 

demokratisk, når brugerne er med til at træffe beslutningerne. 

Men ulempen kan også være, at man 

kommer til at se sig selv mere som bruger end som 

borger – dvs. at man fx som forælder er mest interesseret 

i, at ens egen skole får penge til nye lokaler og 

forbedring af skolegården, uanset om pengene så 

går fra andre skoler i kommunen. 

græsrodsbevægelser og 

interesseorganisationer 

Der findes utallige grupper, som kæmper for et særligt 

område eller for en særlig sag, og som arbejder 

for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet af 

politikerne. Det kan være lokale sager om bedre 

idrætsanlæg i kommunen. Andre grupper arbejder 

på nationalt plan, som fx Danmarks Naturfredningsforening. 

Mens andre grupper arbejder for internationale 

områder, som Human rights Watch, der kæmper 

for, at menneskerettighederne bliver overholdt 

verden over. 

Man skelner mellem: 

• Græsrodsbevægelser 

• Enkeltsagsbevægelser 

• Kortvarige organisationer 

• Interesseorganisationer 

Græsrodsorganisationen Greenpeace 

protesterede i marts 2010 foran 

fødevareproducenten Nestlés lokale 

hovedkvarter i Jakarta, Indonesien. 

Greenpeace demonstrerede imod Nestlés 

brug af palmeolie, som ødelægger 

regnskovsområder med truede dyrearter 

som orangutanger. 


Fagforbundet FOA – Fag og Arbejde – har 

mange kvindelige medlemmer, fordi de 

repræsenterer typiske ”kvindefag” som 

fx social- og sundhedshjælpere. Med 

annoncekampagnen ”Rigtige mennesker“ 

ønskede FOA at sætte fokus på ligeløn. 

Ifølge FOA viser undersøgelser nemlig, at 

de, der arbejder med maskiner og teknik – 

typisk ”mandefag” – får mere i løn end dem, 

der arbejder med omsorg og pleje. 


• græsrodsbevægelser er mere eller mindre fast 

organiserede grupper eller organisationer, der har 

mange medlemmer – også kaldet ”græsrødder” – 

og som arbejder for en bredere sag, fx Greenpeace, 

der arbejder med miljøspørgsmål på mange forskellige 

områder. 

• enkeltsagsbevægelser er organiseret omkring en 

mere specifik sag, fx Kræftens Bekæmpelse, der 

ikke beskæftiger sig med sundhed generelt, men 

kun med sygdommen kræft. Kræftens Bekæmpelse 

skaber bl.a. opmærksomhed omkring deres 

sag ved store landsindsamlinger. De indsamlede 

penge bruges til kræftforskning. 

• Kortvarige organisationer er ofte også enkeltsagsbevægelser, 

der opstår omkring en konkret 

sag. Da en gruppe afviste asylansøgere forsamlede 

sig i Brorsons Kirke i 2009 for at undgå at blive 

sendt tilbage til Irak, opstod bevægelsen kirkeasyl. 

dk til støtte for dem. Men da asylansøgerne blev 

udvist, ophørte aktiviteterne. 

• Interesseorganisationer betegner især store 

organisationer som fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, 

der arbejder for at varetage deres 

medlemmers interesser. Disse organisationer har 

stor indflydelse i samfundet. De kan i nogle tilfælde 

påvirke politikerne direkte, men de kan også 

forsøge at påvirke borgernes holdninger til forskellige 

sager, fx ved at lave annoncekampagner. 

• Protestgrupper på sociale medier lægger 

op til en ny form for aktion, hvor man reagerer 

på en konkret sag i en meget kort periode. Med 

internettet og mobiltelefoner kan man hurtigt 

organisere folk i netværk. Der har været flere 

eksempler på spontane demonstrationer, hvor 

mange mennesker mødte op for at vise deres 

modstand mod fx grove overfald og knivstikkeri. 

På medier som Facebook er det almindeligt, at der 

bliver dannet grupper, som man kan melde sig ind 

i for at protestere mod ting, som sker i samfundet. 

HvoRDAn PåvIRKeR MAn? 

Interesseorganisationer eller græsrodsbevægelser 

kan forsøge at påvirke alle led i den demokratiske 

styringskæde (se s. 69) for at få de beslutninger 

igennem, de arbejder for. Nogle gange forsøger de

at påvirke politikerne direkte. Andre gange arbejder 

de for at få befolkningens opbakning og ad den vej 

lægge pres på politikerne. Endelig laver nogle bevægelser 

aktioner – somme tider ulovlige – for at skabe 

opmærksomhed om et problem. 

Lobbyisme 

Når interesseorganisationer forsøger at påvirke de 

politiske beslutninger ved at henvende sig direkte 

til politikerne, kalder man det lobbyarbejde. Nogle 

organisationer har endda lobbyister ansat, som arbejder 

fuld tid på at påvirke politikerne. Der skal 

nemlig gode argumenter til. Dem kan organisationerne 

levere ved fx at lave deres egne undersøgelser 

og rapporter. 

lobbyisme kan være et problem for demokratiet, 

hvis organisationerne giver politikere gaver og 

rejser, som måske er med til at påvirke de politiske 

beslutninger, de træffer. I 2010 blev en kommunaldirektør 

fritstillet fra sit arbejde, fordi han havde modtaget 

en god middag og billetter til en Madonnakoncert 

af en leverandør – kort før han skulle tage 

beslutning om en ordre til 34 mio. kr. 

På den måde kan lobbyisme komme til at ligne korruption. 

Korruption er, når nogen giver penge eller 

gaver for at påvirke beslutningstagere som fx politikere. 

I Danmark er direkte korruption ikke så udbredt, 

og der er strenge regler for, hvilke gaver man må 

modtage, hvis man er politiker eller offentligt ansat. 

Høring 

I forberedelsesfasen af et lovforslag har organisationer 

og enkeltpersoner forskellige muligheder for at 

påvirke lovgivningen, når lovforslaget bliver sendt til 

høring. (se s. 67). Her har organisationer mulighed for 

at udtale sig om lovforslaget, og deres kommentarer 

bliver diskuteret af det udvalg i Folketinget, som arbejder 

med lovforslaget. 

I marts 2010 modtog regeringen mere end 100 

siders høringssvar fra organisationer, råd, forbund 

og foreninger. Næsten alle var enige om, at et forslag 

om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år 

var en dårlig ide. De mange skarpe høringssvar gav 

genlyd i pressen. Alligevel blev forslaget vedtaget 

og trådte i kraft d. 1. juli 2010. 

Høringssvar kan altså også blive omtalt i medierne 

og på den måde påvirke borgernes holdninger. 

DRøje Hug tIL 

SæNKNINg aF DeN 

KRIMINeLLe LavaLDeR 

Flere unge risikerer at blive fastholdt 

i langvarig kriminalitet. 

unge på 14 år, der frivilligt går i 

seng med hinanden, vil fremover 

kunne straffes for det. og fængselsvæsnet 

vil skulle indrette 

fysiklokaler og andre nødvendige 

skolefaciliteter for overhovedet at 

kunne overholde den lovkrævede 

undervisningspligt, hvis børn ned 

til 14 år havner bag tremmer. 

Sådan lyder bare nogle af de 

mange indvendinger mod regeringens 

forslag om at sænke den 

kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. 

Det fremgår af de mange høringssvar, 

som Justitsministeriet nu 

har modtaget. 

Alle fra fængselsinspektører, 

fængselsbetjente og forsvarsadvokater 

til Danmarks rigsadvokat 

og dommere er imod forslaget. 

Vestre landsret og Den Danske 

Dommerforening foreslår ligefrem, 

at regeringen overvejer det 

endnu en gang. 

dr.dk 

KILDe 


I 1950’ernes USA var de forreste sæder 

i busserne i mange byer i sydstaterne 

forbeholdt hvide. Sorte skulle sætte 

sig bagerst i bussen og rejse sig op for 

hvide mennesker, hvis der ikke var flere 

siddepladser. Raceadskillelsen var bestemt 

ved lov. Men i 1955 udviste syersken Rosa 

Parks civil ulydighed, da hun nægtede 

at give sin plads til en hvid mand. Hun 

blev arresteret, men var med til at starte 

borgerrettighedsbevægelsen, der i sidste 

ende førte til lige rettigheder for sorte og 

hvide i USA. 

82 | Demokati i Danmark 

Den offentlige mening 

ud over at påvirke politikerne direkte gennem lobbyisme, 

kan organisationer også forsøge at påvirke 

borgernes opfattelse af en sag. Opinion er et andet 

ord for borgernes holdning, og det måler man gennem 

meningsmålinger – også kaldet opinionsundersøgelser. 

Nogle gange laver organisationer selv opinionsundersøgelser 

for at vise, at borgerne har en bestemt 

holdning, for på den måde at påvirke politikernes 

beslutninger. 

cIvIL ULyDIgHeD – HvoR gåR gRÆnSen? 

I 1930, da Indien var en britisk koloni, var det forbudt 

for inderne at producere salt, samtidig med at 

engelske firmaer tjente store penge på at lave salt. 

Den indiske politiker Mahatma Gandhi gik i 23 dage 

til kysten sammen med sine tilhængere for at lave 

en håndfuld salt. På den måde ville han vise, hvor 

urimelig loven var. Gandhi blev anholdt, men hans 

protester var en vigtig del af Indiens vej til at blive 

et selvstændigt land. 

Gandhis måde at protestere på er blevet verdenskendt 

på grund af to vigtige principper: 

• civil ulydighed: hvilket betyder, at man som borger 

bryder loven, hvis den er urimelig. Med sin 

ulydighed over for samfundets lovgivning viser 

man, at man opfatter loven som moralsk forkert 

og ser sig forpligtiget til at bryde den. 

• Ikke-voldelige protester: Selv om Gandhi og 

hans tilhængere fik tæv af politiet og blev skudt 

på, brugte de på intet tidspunkt selv vold til at forsvare 

sig. 

Gandhis måde at protestere på har inspireret andre 

rundt om i verden, som har kæmpet for en sag. 

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at bryde love, 

som, man mener, er urimelige, hvis de er vedtaget 

demokratisk. Grundlaget for et demokratisk samfund 

er jo netop, at vi overholder de love, vi har været 

med til at vedtage, ellers ville det hurtigt ende 

i anarki. På den anden side vil de fleste nok være 

enige i, at Gandhi handlede retfærdigt, da han insisterede 

på retten til at producere salt i sit eget land.

voLD og PoLItIK 

Som udgangspunkt er det ulovligt at bruge vold 

for at opnå politiske mål i et demokratisk samfund. 

Alligevel har vold spillet en betydelig rolle i demokratiets 

udvikling, fx under Den Franske revolution 

i 1789, hvor hundredvis af kongelige og adelige blev 

halshugget under afskaffelsen af enevælden og vejen 

mod folkestyre. 

også i dag findes der personer og grupper, som 

mener, at det er rimeligt at bruge vold for at nå deres 

mål. De mest ekstreme er terrorister, der har sprængt 

bygninger i luften eller har dræbt uskyldige mennesker 

for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. 

I 2004 sprang fire bomber i et tog i Madrid i Spanien 

og dræbte 191 mennesker. I london i 2005 udløste 

selvmordsbombere deres sprængstof i metroen og i 

en bybus midt i myldretiden – 52 mennesker omkom. 

I Danmark har de såkaldte autonome brugt vold 

som politisk middel – dog uden at gå efter at slå 

mennesker ihjel. I protest mod nedlæggelsen af ungdomshuset 

på Nørrebro i København i 2007 brændte 

de biler af, smadrede butikker og var i kamp mod 

politiet. En undersøgelse fra 2009 peger på, at brugen 

af vold for at opnå politiske mål faktisk virker, 

og at det er lettere at få indflydelse, når man bruger 

ulovlige metoder. Hvis man ser på mediernes dækning 

af demonstrationer, er det da også tydeligt, at 

voldelige konfrontationer får mere opmærksomhed 

end fredelige, lovlige demonstrationer. 

I 2003 blev daværende statsminister 

Anders Fogh Rasmussen angrebet med 

rød maling af aktivister fra ”Globale 

Rødder“ på Christiansborg. Aktivisterne 

begrundede deres aktion med, at 

regeringen støttede krigen i Irak. 



» refleksion 


DeLtAgeLSe I Det PoLItISKe SySteM 

• Stemme til kommunal-, regional- eller 

folketingsvalg 

• Stille op til kommunal-, regional- eller 

folketingsvalg 

• Medlem af et parti 

DeLtAgeLSe genneM 

oRgAnISAtIoneR 

• Interesseorganisationer 

• Græsrodsbevægelser 

• Enkeltsagsbevægelser 

• Kortvarige grupper 

InDIvIDUeL DeLtAgeLSe 

• Kontakte lokalpressen eller skrive 

læserbreve 

• oprette protest- eller støttegrupper 

på internettet 

• Civil ulydighed 

InteReSSeoRgAnISAtIoneRS og 

AnDRe gRUPPeRS MULIgHeDeR 

• lobbyisme 

• Høringssvar 

• Demonstrationer 


» diskussion 

» vurdering 

Hvordan vil jeg deltage 

i demokratiet? 

Individuelt 

> Skriv, hvilke fordele og ulemper, der er ved 

hver af deltagelsesformerne til venstre. 

Benyt kopiark 3. 

> Prioriter deltagelsesformerne ud fra, hvad 

du mener, er den bedste måde at deltage i 

demokratiet på. Nr. 1 er den, du synes bedst 

om, nr. 13 er den, du synes mindst om. 

> Noter, hvorfor du har prioriteret, som du 

har. 

grupper 

> Fremlæg jeres prioriteringer for hinanden i 

gruppen. 

> Diskuter jer frem til en fælles 1.-, 2.- og 

3.-prioritet. Benyt kopiark 4. 

> Skriv i fællesskab en kort begrundelse for 

hver af de tre topprioriteringer, hvor I argumenterer 

for, hvorfor det er den bedste 

måde at deltage i demokratiet på. 

Fælles 

> Fremlæg jeres gruppeprioritering for hinanden 

og diskuter i klassen.


> tror du, at aktioner som fredsvagten på 

Christiansborg Slotsplads, s. 73, har nogen 

effekt? 

> Er det godt eller skidt, at kommunerne 

selv afgør, hvor meget de vil opkræve i 

brugerbetaling hos borgerne, eller hvor 

høj en kommunalskat, borgerne skal betale? 

> Hvad mener du om, at de rige kommuner 

betaler penge til de fattige kommuner? 

> Hvad er forskellen på lokallisternes slogans 

og de slogans, som de tre store partier 

SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet 

har formuleret til deres valgkamp 

i kilden Slogans fra partier og lokale 

lister s. 76? 

> Hvilke årsager kan der være til, at en del 

lokale lister med fokus på enkeltsager 

stiller op til kommunalvalg? 

> Hvorfor tror du, at færre borgere stemmer 

til kommunalvalg end til folketingsvalg? 

> Kilden 356 underskrifter mod ungeskole 

s. 78 fortæller om elever, der har indsamlet 

underskrifter i protest mod en ungeskole. 

Hvad kunne eleverne ellers have 

gjort? 

> Hvad tror du, der ville virke bedst i dette 

tilfælde? 

> Hvorfor kan befolkningens mening være 

med til at påvirke politikeres beslutninger? 

> Hvem har indsendt høringssvar til lovforslaget 

om at sænke den kriminelle 

lavalder i kilden Drøje hug til sænkning 

af den kriminelle lavalder, s. 81? 

> Formuler dit eget høringssvar med argumenter 

for eller imod sænkningen af den 

kriminelle lavalder. 

> Mener du, at det er i orden at udvise civil 

ulydighed, hvis man mener, at en lov er 

urimelig? 

> Mener du, at det er i orden at anvende 

vold for at nå sit politiske mål? 

> Hvorfor virkede Gandhis og rosa Parks’ 

ikke-voldelige protester så stærkt? 

> Mener du, at det er mere i orden at 

hælde maling på nogen end at banke 

nogen? 

> Kan man sætte en etisk grænse for, hvor 

langt man kan gå i kampen for sit politiske 

mål? 




» retsstat 

» retssikkerhed 

» Grundloven 

» Magtens tredeling 

» konstitutionelt monarki 

Retsstat og 

retssikkerhed 

» frihedsrettigheder 

» voldsmonopol 

» grundlovsforhør 

» varetægtsfængsling 

» lømmelpakken 

KontRoL MeD MAgten 

Når nogen har magt over andre, kan faren være, at de 

misbruger deres magt. Derfor er det nødvendigt at 

kunne kontrollere magthaverne. I Danmark er magthaverne 

ministrene og regeringen, men også personer, 

som er ansat i det offentlige – fx politifolk, sagsbehandlere 

og hjemmehjælpere – har en form for magt. 

I en retsstat er staten – dvs. regeringen og forvaltningen 

– reguleret af lovene. og hvis borgere eller 

myndigheder ikke overholder landets love, kan de 

blive straffet. Hvis militæret eller bevæbnede bander 

overtager gaderne, hvis politiet er korrupt, eller hvis 

regeringen putter statens penge i deres egen lomme, 

er der ikke tale om en retsstat. 

Magtens tredeling 

Indtil midten af 1800-tallet var enevælde den dominerende 

styreform i de fleste europæiske lande. Det 

vil sige, at al magt lå hos kongen. Det var op til kongen 

at bestemme, hvem han ville have som rådgivere, 

hvilke love der skulle gælde i landet, og hvordan 

forbrydere skulle straffes.

Allerede i 1700-tallet gjorde den franske filosof 

Montesquieu sig tanker om, hvordan man kunne 

dele magten for på den måde at kunne kontrollere 

magthaverne og undgå magtmisbrug. Han udtænkte 

Magtens tredeling, hvor magten er delt mellem den 

lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. 

Danmarks opdeling af statsmagten bygger på Montesquieus 

tredeling: 

• Den lovgivende magt er Folketinget, som laver og 

vedtager landets love. Alle skal følge landets love 

– både befolkningen og magthaverne. 

• Den udøvende magt er regeringen, som skal 

sørge for, at lovene bliver implementeret i samfundet. 

regeringen har ansvaret for politiet og 

forvaltningen, som er de embedsmænd, der helt 

konkret skal føre lovene ud i livet. Den udøvende 

magt kontrolleres af domstolene og Folketinget. 

Derfor kan man føre en sag ved domstolene, hvis 

forvaltning eller politi ikke behandler en, som 

loven kræver det. 

• Den dømmende magt er domstolene. Domstolene 

er underlagt Folketingets lovgivning – de må altså 

kun dømme efter det, der står i loven. Højesteret 

kan dog også dømme, at en lovgivning er ulovlig, 

hvis den strider imod Grundloven. 

DØMMENDE MAGt 

DoMStolENE 

loVGIVENDE MAGt 

FolKEtINGEt 

uDØVENDE MAGt 

rEGErINGEN oG 

ForVAltNINGEN 

Montesquieu (1689-1755) 

Magtens tredeling 


DeN DaNSKe RIgSRet 

Den danske rigsret består af 

15 højesteretsdommere og 15 

lægmænd, som Folketinget 

udpeger. lægmænd er personer, 

som ikke er uddannet til det 

område, de bliver bedt om at 

forholde sig til. 

En minister kan stilles for 

en rigsret, hvis han har forbrudt 

sig mod sit ansvar som minister, 

og hvis et flertal i Folketinget 

beslutter sig for at rejse en 

rigsretssag. Kun fem gange har 

Folketinget rejst en rigsretssag 

mod en minister. 


Kontrol med ministrene 

Hvis borgerne ikke overholder landets love i en retsstat, 

kan de blive straffet. også ministre kan stilles 

for retten og dømmes, hvis de ikke følger loven, eller 

hvis de misbruger deres magt. Det sker sjældent, 

men i 1987 blev en minister stillet for retten i den 

såkaldte ”tamilsag“. En række tamilske flygtninge 

fra Sri lanka havde fået asyl i Danmark, men selv 

om de havde ret til familiesammenføring, kunne de 

ikke få deres familie hertil. Daværende justitsminister 

Erik Ninn-Hansen havde nemlig sørget for, at 

embedsmændene standsede eller ”nedprioriterede” 

tamilernes ansøgninger. Erik Ninn-Hansen blev stillet 

for en særlig domstol, den såkaldte Rigsret, og i 

1995 blev han idømt fire måneders betinget fængsel. 

gRUnDLoven 

tredelingen af magten er skrevet ind i Danmarks 

Riges Grundlov. I Grundlovens § 3 står det beskrevet 

således: ”Den lovgivende magt er hos kongen og 

Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos 

kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” 

Det ligger i ordet, at Grundloven indeholder de 

grundlæggende love – den kaldes også en forfatning. 

En forfatning står over alle andre love. Folketinget 

kan altså ikke vedtage en lov, som strider imod det, 

der står i Grundloven. 

Grundloven beskriver, hvordan al lovgivning i 

Danmark skal laves, og hvordan magten skal deles 

og kontrolleres. Den beskriver altså, hvordan demokratiet 

fungerer. Men det er vigtigt at forstå, at nogle 

ting i Grundloven ikke skal tages helt bogstaveligt – 

fx når der står, at den udøvende magt er hos kongen.

Det kan virke lidt mærkeligt, at kongen er nævnt 

så meget, for i virkeligheden er det regeringen, som 

har den udøvende magt. Årsagen er, at Danmark 

både er et demokrati, men også et monarki – det vil 

sige et kongerige. Men det er et kongerige, hvor regenten 

ikke har nogen politisk magt – det kaldes for 

konstitutionelt monarki. Dronning Margrethe skal 

underskrive alle de love, som Folketinget vedtager. 

Men hvis hun en dag nægter at underskrive, fordi 

hun er uenig i loven, ville Folketinget afsætte hende 

som regent. 

Danmark fik sin første demokratiske grundlov i 

1849, og den fejres hvert år på Grundlovsdag den 5. 

juni. Demokratiet dengang var dog ret begrænset. 

Det var kun mænd over 30 med egen husstand, som 

havde stemmeret, og de udgjorde kun 14 % af befolkningen. 

Kvinder fik først stemmeret i 1915. 

Politiske rettigheder i grundloven 

Grundloven beskriver, hvilke grundlæggende frihedsrettigheder 

alle borgere i Danmark har. De vigtigste 

rettigheder er: 

• Ytringsfrihed 

• religionsfrihed 

• Forsamlings- og foreningsfrihed 

Maleri af den grundlovsgivende 

forsamling. Da Grundloven blev 

vedtaget d. 5. juni 1849, blev Danmark 

et demokrati. Dengang var det dog kun 

mænd over 30 med en vis formue, som 

kunne stemme. De syv F’er havde ikke 

stemmeret: fruentimmere (kvinder), 

folkehold (tjenestefolk), forbrydere, 

fjolser, fallenter (personer, der er gået 

fallit), fremmede og fattige. 

Malet af Constantin Hansen i 1864. 


ytRIngSFRIHeD 

ReLIgIonSFRIHeD 

FoRSAMLIngS- og 

FoRenIngSFRIHeD 

grundlovens § 77 

Enhver er berettiget til på tryk, 

i skrift og tale at offentliggøre 

sine tanker, dog under ansvar 

for domstolene. Censur og andre 

forebyggende forholdsregler 

kan ingensinde på ny indføres. 


Borgerne har ret til at forene sig i samfund 

for at dyrke Gud på den måde, der stemmer 

med deres overbevisning, dog at intet læres 

eller foretages, som strider mod sædeligheden 

eller den offentlige orden. 


Stk. 1. 

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse 

at danne foreninger i ethvert lovligt 

øjemed. 


Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse 

at samle sig ubevæbnede. Offentlige 

forsamlinger har politiet ret til at overvære. 

Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, 

når der af dem kan befrygtes fare for 

den offentlige fred. 


ytringsfrihed handler om, at man har ret til at sige, hvad 

man mener og tænker. Hvis man ikke må det, er der tale om 

censur – altså at magthaverne bestemmer, hvad befolkningen 

må mene og sige. Ytringsfriheden er nødvendig for den demokratiske 

debat, så alle kan komme med deres synspunkter 

i en sag. Der er dog to begrænsninger af ytringsfriheden: 

1. Injurielovgivningen, der betyder, at man ikke må sige noget 

forkert om andre, hvis det er skadeligt for dem. Man må fx 

ikke kalde nogen en svindler eller en morder, hvis de ikke er 

blevet dømt ved en domstol. 

2. ”Racismeparagraffen”, der går ud på, at man ikke må sige 

noget racistisk offentligt. 

Religionsfrihed handler om, at man selv må vælge 

sin religion og har lov til at dyrke sin religion 

i fred. Staten må ikke blande sig i, hvilke ritualer 

man dyrker med sin religion. Folkekirken har en 

særlig status. I Grundlovens § 4 står der, at folkekirken 

skal støttes af staten. 

Forsamlings- og foreningsfrihed betyder, at man 

har lov til at forsamle sig i en politisk demonstration, 

og at man har lov til at organisere sig i foreninger. 

Man må dog ikke stifte en forening, som ”søger 

at nå deres mål ved vold“. Forsamlinger kan 

forbydes, hvis der er fare for den offentlige fred.

Aarhus blev i marts 2010 

udnævnt til friby, som kan 

huse forfulgte forfattere fra 

steder i verden, hvor der ikke er 

ytringsfrihed. 

Den første fribyforfatter 

er Tendai Frank Tagaria fra 

Zimbabwe: ”Jeg er utroligt 

glad og lettet over at få lov 

til at komme til Aarhus. Uden 

ytringsfriheden har man intet, 

og det er derfor en ære at få 

lov at bo i en by, der hylder 

ytringsfriheden,” sagde Tagaria, 

da han ankom. 

Er man medlem af et anerkendt 

trossamfund, kan man blive 

gift med samme gyldighed 

som i folkekirken. Anerkendte 

trossamfund kan også 

oprette begravelsespladser. 

Økonomiske bidrag til 

trossamfundet kan trækkes fra 

i skat. 

Her døbes medlemmer af 

Jehovas Vidner. I modsætning 

til folkekirkens dåb, kommer 

hele personen under vand i 

dåbsritualet. 

Gymnasieelever demonstrerer 

imod, at der kommer mere end 

28 elever i hver klasse. 

Forenings- og forsamlingsfriheden 

giver alle ret til at demonstrere, 

så længe demonstrationen 

er anmeldt til politiet, og så 

længe politiet vurderer, at det er 

forsvarligt. 


KILDe 

”KLOKKeN eR …” 

”Klokken er …” det er den besked, 

politiet giver dig, hvis du bliver 

anholdt! Vi håber ikke, at det sker 

for dig, men vores erfaring viser, at 

man risikerer at blive anholdt, hvis 

man kommer for tæt på uroligheder 

– som fx demonstrationer, der 

udvikler sig voldeligt. Erfaringer 

viser også, at det ofte er helt unge 

mennesker, som bliver anholdt. 

Det kan med andre ord få nogle 

ganske alvorlige konsekvenser, 

hvis du befinder dig tæt på et 

område, hvor politiet arbejder. Vi 

opfordrer dig til at vise hensyn, 

give politiet arbejdsro og til, at 

du holder dig væk fra steder, hvor 

der kan opstå uroligheder. 

Bagsidetekst på postkort fra 

politiet 2009 


PoLItIet I RetSStAten 

Retssikkerheden er helt grundlæggende i en retsstat. 

Det betyder, at borgerne er beskyttet mod overgreb 

fra staten. Man kan fx ikke blive tilbageholdt af politiet 

uden grund eller blive sat i fængsel uden en 

retssag. Alle er lige for loven, hvilket vil sige, at alle 

er sikret en retfærdig og lige behandling. 

Hvis man bliver anholdt af politiet, har man som 

borger nogle rettigheder, man skal kende til. Vi kender 

det fra amerikanske film: Når nogen anholdes, 

får de ”læst deres rettigheder“ og får at vide, at de 

har ret til ikke at udtale sig. I Danmark foregår det 

lidt anderledes, men princippet er det samme. 

Da der var klimatopmøde i København i 2009, delte 

politiet postkort ud i 9. klasser på københavnske 

skoler. På den ene side stod: ”Klokken er …“ og på 

den anden side en advarsel mod at komme for tæt 

på eventuelle uroligheder, da man kunne risikere at 

blive anholdt. Når man bliver anholdt, er det vigtigt 

at få at vide, hvad klokken er, for så ved man, at man 

inden for 24 timer skal stilles for en dommer.

Politiets voldsmonopol 

Politiet har en meget direkte magt over for borgerne. 

Hvis en politibetjent siger, at man skal holde ind til 

siden, når man kører på cykel, skal man gøre det. 

Hvis de siger, at man skal flytte sig fra gaden, skal 

man gøre det. 

Hvis det er nødvendigt, har politiet lov til at bruge 

fysisk magt – lige fra håndjern, knippel og vandkanon 

til pistol. Man siger, at staten har et voldsmonopol 

– dvs. at de har ret til at anvende vold mod borgerne 

som de eneste i samfundet. Men når politiet 

anvender fysisk magt, skal det stadig ske inden for 

lovens grænser, og politifolk kan derfor også blive 

dømt for vold, hvis de misbruger deres ret til at anvende 

vold. 

I 2007 var der voldsomme uroligheder ved rydningen 

af ungdomshuset i København. En 17-årig dreng, 

som ikke havde noget med ungdomshuset at gøre, 

blev anholdt af politiet. Efterfølgende anklagede han 

politifolkene for vold. De blev dømt i byretten, men 

bagefter frikendte landsretten dem. Sagen er et eksempel 

på, hvordan domstolene kontrollerer politiets 

arbejde. 

Politi og demonstrationer 

Den 18. maj 1993, efter en folkeafstemning om 

Edinburg-aftalen, der handlede om Danmarks 

forhold til Eu, opstod der voldsomme uroligheder 

på Nørrebro i København. Demonstranterne kastede 

med brosten mod politiet, og politiet affyrede for 

første gang i fredstid pistolskud mod demonstranter 

– i alt 113 skud blev affyret. 

Som tidligere nævnt sikrer Grundloven borgerne 

forsamlingsfrihed. Men nogle gange er politiet nødt 

til at gribe ind – fx hvis demonstrationer udvikler sig 

voldeligt. Der har mange gange været sammenstød 

mellem politi og demonstranter. 

Politiet skal sørge for, at demonstrationer ikke 

udvikler sig til uroligheder, men de må ikke anholde 

borgere, som deltager i en lovlig demonstration. En 

undtagelse er, når en større forsamling laver uro, 

og man ikke umiddelbart kan se, hvem der er uromagere, 

og hvem der demonstrerer fredeligt. I retsplejeloven 

§ 755 stk. 3 står der: ”Finder opløb sted, 

hvorunder der øves eller trues med vold på person 

eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget, 


KILDe 

MaSSeaNHOLDeLSeR 

SKaL FOR RetteN 

Domstolene skal nu for første 

gang tage stilling til, hvor 

grænsen går for politiets brug 

af de såkaldte præventive frihedsberøvelser. 

Det sker i kølvandet 

på de 1.300 anholdelser 

af demonstranter og aktivister, 

som politiet har foretaget de 

seneste tre døgn under klimauroligheder 

i København. 


resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, 

og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, 

kan politiet anholde enhver, der er til stede, 

og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.” 

Lømmelpakken 

under klimatopmødet i København i 2009 blev formuleringen 

i retsplejeloven udvidet med den såkaldte 

Lømmelpakke. Den blev indført, fordi man ville give 

politiet mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der var 

optræk til uroligheder. Med lømmelpakken kunne 

politiet frihedsberøve – dvs. tilbageholde – personer, 

som de vurderede kunne give ”anledning til fare for 

betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare 

Stribevis af de personer, der 

blev anholdt lørdag, er parat 

til at få prøvet lovligheden af 

politiets indgreb mod dem ved 

retten. En af dem er 19-årige 

rasmus fra Aalborg: ”Jeg håber, 

at det kan komme frem i 

lyset, at politiet har brugt urimelige 

metoder i en fredelig 

demonstration.“ 

Justitsminister Brian Mikkelsen 

(K) ser frem til rets- 


sagerne: ”Det viser styrken i 

vores system, at folk netop kan 

gå rettens vej,“ siger han. 

også den øverste ansvarlige 

for politiets indsats, politidirektør 

Johan reimann, Københavns 

Politi, byder retssager 

velkomne: ”Folk skal naturligvis 

benytte deres ret, hvis de 

føler sig krænket.“ 

Politiken 2009

for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.“ 

tilbageholdelsen skulle være så skånsom og kortvarig 

som muligt, og den måtte højst vare 12 timer. 

lovgivningen i lømmelpakken giver politiet mulighed 

for at tilbageholde personer, selv om de ikke 

har gjort noget ulovligt. Det stiller store krav til, at 

politiet kan forvalte loven fornuftigt. I forbindelse 

med klimatopmødet blev det diskuteret, om det var 

rimeligt, at politiet havde ladet demonstranter sidde 

på den kolde asfalt i timevis. 

vARetÆgtSFÆngSLIng 

I en retsstat må politiet altså ikke anholde eller tilbageholde 

folk uden grund. Men politiet har ret til 

at anholde en borger, hvis de mistænker ham for at 

have gjort noget ulovligt, som han kan straffes for. 

Hvis den anholdte skal tilbageholdes i længere tid 

end 24 timer, skal borgeren stilles for en dommer i 

et såkaldt grundlovsforhør. under et grundlovsforhør 

tager dommeren stilling til, om politiet skal løslade 

den anholdte, eller om han (96 % af de indsatte i 

danske fængsler er mænd) skal varetægtsfængsles. 

Dommeren kan beslutte at varetægtsfængsle, hvis 

han vurderer, at der er fare for, at den sigtede enten 

vil flygte, begå ny kriminalitet eller vil vanskeliggøre 

politiets efterforskning. 

En varetægtsfængsling må højst vare fire uger. 

Herefter skal man stilles for en dommer igen, som 

skal vurdere, om varetægtsfængslingen skal forlænges. 

Hvis den sigtede ender med at blive anklaget og 

dømt, trækkes varetægtsfængslingen fra den endelige 

straf. 

Dommeren kan også bestemme, at den sigtede 

skal varetægtsfængsles i isolation, hvor han slet 

ikke må have kontakt med andre. Det kan være, hvis 

politiet mener, at den sigtede vil forsøge at påvirke 

vidner eller få nogen til at skjule spor i sagen. 

Varetægtsfængsling er meget omdiskuteret, fordi 

man fængsler nogen, der endnu ikke er blevet dømt 

for at have brudt loven. Varetægtsfængsling i isolation 

kan være særligt belastende. I 1994 sad en 

tidligere olympisk svømmer varetægtsfængslet i 17 

måneder, heraf 11 måneder i isolation, før han blev 

frikendt for anklager om kokainsmugling. Han fik en 

erstatning på 1.3 mio. kr. pga. den psykiske belastning, 

isolationsfængslingen udsatte ham for. 


BORgeRNeS SyN 

på StRaF 

Meningsmålinger viser ofte, at 

almindelige mennesker generelt 

ønsker, at der skal gives strengere 

straffe. 

Men når de kender til flere 

detaljer i en konkret sag, ønsker 

de til gengæld en mildere straf. 

Det kan skyldes, at man er mere 

tilbøjelig til at ville have strengere 

straffe, når man ikke kender 

detaljer som fx den anklagedes 

baggrund, og hvad der gik forud 

for forbrydelsen. 


DoMStoLene I DAnMARK 

Domstolene i Danmark er delt op i tre niveauer: 

byretten, landsretten og Højesteret. Det er der to 

grunde til. For det første er det mest praktisk, hvis 

de fleste sager kan afgøres lokalt. For det andet kan 

man få efterprøvet en afgørelse ved flere domstole, 

hvis man mener, at man er blevet forkert dømt første 

gang. 

Næsten alle sager starter i byretten. Der er 24 byretskredse 

i Danmark og altså 24 byretsdomstole. Når 

en sag skal for retten, er der en eller flere personer, der 

har anklaget nogen. Den anklagede kan både være en 

enkelt person, men det kan også være en virksomhed. 

Den anklagede har ret til at have en advokat, som 

hjælper med at tale den anklagedes sag. 

Den grundlæggende ide med en rettergang er, at 

den skal være så retfærdig som mulig. Ved en retssag 

er der derfor altid en anklager og en forsvarer. 

Anklagerens opgave er at fremlægge så stærk en 

sag som muligt imod den anklagede og føre beviser 

for, at den anklagede har overtrådt loven. Men anklagemyndigheden 

skal også være objektiv og fremlægge 

beviser, der er til fordel for den anklagede. 

Det er politiet, der samler beviserne og fremlægger 

sagen sammen med anklagemyndigheden. Forsvarerens 

opgave er at tale den anklagedes sag og sikre, 

at han ikke bliver dømt for noget, han ikke har gjort. 

I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er 

bevist. 

Man kan måske undre sig over, hvorfor man skal 

forsvare folk, som har begået grusomme forbrydelser, 

eller som ikke selv har respekt for loven. Men i 

en retsstat er det meget vigtigt, at alle anklagede får 

det bedst mulige forsvar, så man sikrer, at ingen bliver 

dømt og fængslet for noget, de ikke har gjort. 

En retssag afgøres af en eller flere dommere. De 

er jurister og er uddannet til at vurdere, hvilken straf 

der skal gives, så den stemmer overens med lovgivningen. 

Ved nogle retssager er almindelige borgere også 

med til at dømme i sagen. De kaldes lægdommere 

eller nævninge. Grunden til, at man har almindelige 

borgere med, er, at straffene ikke skal ligge alt for 

langt fra almindelige menneskers opfattelse af, hvad 

der er en rimelig straf. Men de skal selvfølgelig dømme 

inden for lovens rammer.

Højesteret 

Højesteret er den øverste domstol. Domme fra landsretten 

kan ankes til Højesteret, men kun hvis sagen 

har særlig principiel betydning – fx hvis der er usikkerhed 

om, hvilken straf der skal dømmes for en 

særlig type forbrydelse. 

I Højesteret foregår det lidt anderledes end i 

lands- og byretten, fordi der ikke afhøres vidner. Højesteret 

tager heller ikke stilling til, om den dømte er 

skyldig – dvs. hvis man er blevet dømt skyldig ved 

landsretten, kan man ikke blive frifundet ved Højesteret, 

men man kan blive idømt en mildere eller en 

strengere straf. 

De sager, der kommer til Højesteret, er principielle, 

men det er ikke kun store sager, der behandles. I 

2010 fik sangerinden lina rafn fra gruppen Infernal 

sin sag i Højesteret, som slog fast, at hun ikke kunne 

trække udgifter til sit scenetøj fra i skat. 

FoRvALtnIngenS MAgt 

Det er dog ikke kun politi og domstole, som har 

magt over borgerne. også personer, som arbejder i 

forvaltningen har en magt, som de skal administrere 

inden for lovens rammer, men de har ikke ret til at 

anvende fysisk magt, som politiet har. 

Hvis man fx bliver så syg, at man ikke længere 

kan arbejde, kan man i nogle tilfælde få førtidspension. 

Det er en sagsbehandler i kommunen, der har 

magten til at afgøre, om man opfylder betingelserne 

for at få førtidspension. Det afgør sagsbehandleren 

ved at fortolke og forvalte den lovgivning, der er om 

førtidspension, som er vedtaget af Folketinget. 

Da det er sagsbehandlerne, som forvalter loven 

over for den enkelte borger, har de magt i forhold 

til borgeren. og derfor er det vigtigt, at deres magt 

kan kontrolleres. Man kan klage over en afgørelse 

fra en sagsbehandler, hvis man ikke mener, at den 

er korrekt ifølge loven. I første omgang vil man nok 

gå direkte til kommunen, hvor sagsbehandleren er 

ansat, men man kan også klage til Ankestyrelsen. 

Hvis man ikke får ret ved Ankestyrelsen, kan man gå 

til Folketingets ombudsmand eller til domstolene. I 

sidste ende kan en sag gå helt til Højesteret. 

Højesteret 


grupper 

> I grupper a tre skal I nu lave en ”cirkelskrivning“. 

> I tager tre stykker hvidt papir og skriver 

henholdsvis: Ytringsfrihed, religionsfrihed 

og Forenings- og forsamlingsfrihed som 

overskrift. Hver person i gruppen får ét 

stykke papir med én overskrift. Skriv nu 

løs i to minutter om, hvad du tænker på, 

når du læser overskriften. Når de to minutter 

er gået, sender I papiret videre til den 

næste i gruppen, som læser, hvad der står 

på papiret, og skriver videre. Det kan være 

tanker, der opstår, på baggrund af det, der 

er skrevet. Det kan være spørgsmål eller 

kommentarer eller helt nye tanker, men 

som har forbindelse til emnet. 

Cirkelskrivningen er slut, når man sidder 

med det første papir i hånden igen. 

> læs de tre papirer op for hinanden. 

grupper 


» refleksion 

» præsentation 

> Find billed- og teksteksempler på de tre 

frihedsrettigheder. 

> lav en planche til klassen, som illustrerer 

frihedsrettighederne med udvalgte illustrationer, 

fotos eller tegninger. 


» debat 


Rettigheder og pligter 

Fælles 

> Præsenter planchen for resten af klassen. 

grupper 

> undersøg, hvilke rettigheder Grundloven 

ellers sikrer ud over de tre nævnte frihedsrettigheder. 

> undersøg, hvilke pligter borgeren har 

ifølge Grundloven, kapitel IV og VIII. Anvend 

Grundloven i trykt udgave eller www. 

grundloven.dk. 

> lav en tilføjelse til jeres planche, hvor I skriver 

eksempler på andre rettigheder end de 

tre frihedsrettigheder samt eksempler på 

pligter. 

> overvej også, hvilke andre pligter man har 

i Danmark end dem, der er skrevet ned i 

Grundloven. 

Fælles 

> I Australien har borgerne pligt til at stemme 

ved parlamentsvalg, i Danmark har vi 

ret til at stemme. Kunne man forestille sig, 

at man indførte stemmepligt i Danmark? 

> Hvad kan ideen være med at indføre pligt 

til at stemme?


> Beskriv Magtens tredeling. 

> Hvorfor er det nødvendigt at kontrollere 

dem, som har magten i samfundet? 

> Hvad kan der ske, hvis magthaverne ikke 

bliver kontrolleret? 

> Beskriv den grundlovsgivende forsamling 

på maleriet s. 89. 

> Er der en sammenhæng mellem magthaverne 

på maleriet og de mennesker, som 

fik stemmeret på det tidspunkt? 

> Hvad er forskellen på rigsforsamlingen 

fra 1849 og Folketingets medlemmer i 

dag? 

> Ville rigsforsamlingen fra 1849 kunne 

repræsentere det danske folk i dag? 

> Hvad er budskabet på det postkort på s. 

92, politiet delte ud forud for klimatopmødet 

i København i 2009? 

> Hvordan stemmer lømmelpakken overens 

med principperne om borgerens 

retssikkerhed? 

> Hvad kan være grunden til, at politikerne 

indførte lømmelpakken i forbindelse 

med klimatopmødet? 

> Hvad mener du om ændringen? 

> redegør for indholdet i kilden Masseanholdelser 

skal for retten, s. 94. 

> Hvad siger demonstranterne? Hvad 

siger Justitsministeren og politidirektøren? 

> Hvordan viser kilden, at Danmark er en 

retsstat? 

> Hvorfor er domstolene i Danmark opdelt 

i tre niveauer: byretten, landsretten og 

Højesteret? 

> Hvad er grunden til, at man har almindelige 

borger med som nævninge/lægdommere 

i nogle retssager? 




» massemedier 

» den 4. statsmagt 

» den politiske dagsorden 

» kritisk journalistik 

Medierne i 

demokratiet 

» nyhedskriterier 

» priming 

» framing 

» politisk spin 

MeDIeRneS RoLLe I DeMoKRAtIet 

I et demokratisk samfund er det vigtigt, at vi kan 

udveksle viden og ideer og få oplysninger om, hvad 

der sker i samfundet. For at kunne deltage i demokratiet 

er det nødvendigt, at samfundets borgere er 

informerede om, hvilke beslutninger der bliver truffet 

af politikere og andre magthavere. ligesom politikerne 

selvfølgelig også skal vide, hvad der foregår 

rundt om i samfundet for at kunne tage beslutninger 

og lave love. Derfor spiller medierne en meget vigtig 

rolle i demokratiet. 

Som nævnt på s. 87 om magtens tredeling, er det 

vigtigt, at der er kontrol med dem, der har magten, 

for at undgå, at de misbruger den. Derfor følger medierne 

politikernes arbejde tæt og undersøger bl.a., 

om de nu også gør det, de har sagt, de vil gøre. 

Gennem medierne får vi altså information om, 

hvad der foregår i samfundet og i verden omkring 

os. Vi har også mulighed for selv at komme til orde, 

hvis der er noget, vi synes er vigtigt for offentligheden 

at vide, fx ved at fortælle historien til en journalist. 

Hvis vi er utilfredse med noget, kan vi bruge

medierne: Vi kan skrive en blog eller en kommentar 

til en artikel på nettet, eller vi kan skrive et læserbrev 

til avisen. 

MASSeMeDIeR og MASSeKoMMUnIKAtIon 

Ved massemedier forstås medier, der når ud til et 

meget stort antal mennesker på én gang. Der findes 

mange forskellige slags massemedier. De trykte 

massemedier er bl.a. aviser, magasiner, ugeblade og 

trykte reklamer. De traditionelle elektroniske massemedier 

er tv og radio. 

De trykte aviser var de første egentlige massemedier, 

men særligt da tv’et kom frem og blev udbredt 

i slutningen af 1960’erne, kunne man for første gang 

tale om ét medie, der på én gang nåede næsten hele 

befolkningen. 

Indtil 1988 var der kun én tv-kanal i Danmark – 

Danmarks radio. og man kunne være sikker på, at 

næsten hele befolkningen var opmærksom, hvis en 

nyhed blev formidlet i tV Avisen. 

I dag er der mange tv-kanaler at vælge imellem 

og rig mulighed for at orientere sig via internettet 

døgnet rundt. En enkelt tv-kanal kan derfor ikke på 

samme måde som tidligere sætte dagsordenen i 

samfundet. Alligevel er nyhedsudsendelserne på de 

to største tv-kanaler, Dr1 og tV 2 vigtige, fordi de 

bliver set af et stort antal seere. 

Massemediernes påvirkning 

Når man skal analysere, hvordan medier virker, kan 

man anvende en kommunikationsmodel. Hermed 

kan man se, hvem der er afsender af hvilket budskab 

til hvilken modtager og gennem hvilket medie. 

afsender → budskab → medie → modtager 

Der findes forskellige bud på, hvordan medierne 

virker på modtageren. Ifølge ”kanyle-teorien”, kan 

medierne ses som en kanyle, der sprøjter viden – eller 

propaganda – direkte ind i de passive modtagere. 

Medie → modtager 

Kritikere af kanyleteorien mener, at modtagerens 

holdning til en sag ikke kun er afhængig af medier- 

uDvIKLINgeN I avISeRNeS 

OpLag 1998-2008 

Dagligt oplag 

i tusinde 

KILDe 

1998 2008 

b.t. 134 84 

berlingske 

tidende 

157 113 

Politiken 150 110 

Urban 

(gratisavis) 

Danmarks Statistik 2009 

- 208 


Internettet i demokratiet 

Med internettet bliver det muligt 

for mange flere at deltage i 

udvekslingen af informationer og 

holdninger. 


trADItIoNEllE 

MEDIEr 

nes fremstilling, men også afhænger af modtagerens 

omgangskreds. Her påvirker medierne stadig modtageren, 

men modtagerne – især i grupper – påvirker i 

lige så høj grad, hvordan nyheder bliver modtaget. 

Medie → modtager → flere modtagere 

På nettet kan alle massekommunikere 

Internettet og de mange forskellige tv-kanaler gør 

det sværere at opstille enkle modeller for, hvordan 

medierne fungerer. På nettet kan man være både 

afsender og modtager af information. Via Youtube, 

Facebook, blog og mail kan man på få minutter kommunikere 

et budskab ud til mange mennesker. På 

den måde er det blevet meget nemmere at sprede 

informationer, end det var med de traditionelle massemedier 

– tænk bare på, hvor mange journalister, 

redaktører, trykkeriarbejdere og avisbude, der skal til 

for at få en papiravis ud til læserne. 

PolItIKErE 

INtErNEttEt 

INtErESSEorGANISAtIoNEr 

BorGErE

En enkelt borger, eller en gruppe borgere kan 

pludselig påvirke politiske beslutninger, hvis de kan 

skabe stor interesse for en sag på nettet. Det var fx 

en blogger, der første gang satte spørgsmålstegn 

ved forretningsmanden Stein Bagger, der senere viste 

sig at være en svindler, og som i 2009 blev idømt 

syv års fængsel for bedrageri. 

Men politikerne kan også bruge de sociale medier 

til at kommunikere direkte med deres vælgere. Da 

Barack obama blev valgt til præsident i uSA i 2008, 

var det bl.a., fordi han kommunikerede direkte med 

sine vælgere via internettet, og fordi hans støtter 

brugte nettet til at organisere sig og samle penge 

ind. også danske politikere anvender i stigende grad 

internettet til at kommunikere med vælgerne. 

KRItISK joURnALIStIK 

Mediernes vigtigste rolle i et demokrati er at give borgerne 

information om, hvad der foregår i samfundet 

– særligt i det politiske liv. uden medierne ville det 

være meget svært for borgerne at få viden om, hvilke 

lovforslag der bliver behandlet på Christiansborg, og 

hvilke holdninger politikerne har til forskellige sager. 

Derfor har alle de store danske dagblade samt tv-stationerne 

Dr og tV 2 journalister placeret på Christiansborg 

til at dække de daglige politiske nyheder. 

Men medierne skal ikke kun fortælle borgerne, 

hvad der sker i samfundet og i verden. De skal 

også forholde sig kritisk til det, politikerne siger. 

Den enkelte politiker vil jo gerne have sin politik 

beskrevet så positivt som muligt af medierne, men 

det er vigtigt, at journalisten forsøger at se både de 

positive og de negative sider af en sag. Derfor skal 

medierne drive kritisk journalistik. At være kritisk 

betyder ikke, at man hele tiden skal kritisere, men 

at man skal tage stilling til og vurdere de udtalelser, 

andre kommer med. og journalisten skal turde stille 

kritiske spørgsmål, selv til magtfulde personer i samfundet 

som fx statsministeren eller en direktør for en 

stor virksomhed. 

pROceNtDeL aF BeFOLKNINgeN, 

SOM eR på FaceBOOK eLLeR aNDRe 

SOcIaLe NetvæRK 

Alder Procent 

16-19 år 86 % 

20-39 år 66 % 

40-59 år 32 % 

60-74 år 10 % 

I alt i befolkningen 42 % 


KILDe 

Pressen følger politikernes arbejde tæt. 

Her ses De Konservatives Lene Espersen 

med pressen i hælene. 



Den 4. StAtSMAgt 

ud over at kommunikere er mediernes opgave også 

at kontrollere magthaverne i samfundet. Medierne 

bliver ofte omtalt som den 4. statsmagt. Det betyder, 

at de skal holde øje med, hvad politikere og andre 

magthavere foretager sig. Hvis medierne opdager, 

at nogen misbruger deres magt eller begår ulovligheder, 

bør de offentliggøre historien. Flere politikere 

har måttet gå af, efter medierne afslørede misbrug af 

deres magt eller midler. Mange journalister ser det 

som deres fornemste opgave at lave denne form for 

”afslørende journalistik“. 

Peter Brixtofte var en meget populær 

borgmester i Farum i Nordsjælland fra 

1985. Men i 2002 afslørede journalister 

fra avisen B.t., hvordan Peter Brixtofte 

havde brugt kommunens penge på 

dyre middage og dyr vin. Peter Brixtofte 

måtte forlade sin post som borgmester, 

og han blev anklaget for at have 

misbrugt kommunens penge. 

Nogle gange kan medierne dog 

gå for langt i deres jagt på den gode 

historie og på at være først med de 

seneste nyheder, og det kan føre 

til, at medierne ”dømmer” nogen, 

som ikke er dømt ved domstolene. 

Hvis man først er blevet hængt ud 

på avisernes forside, kan det være 

svært at slippe af med rygtet igen. I 

forbindelse med en mordsag i 2010 

blev en mand bragt til afhøring hos 

politiet. Ekstra Bladet bragte et foto 

af manden på forsiden af avisen og 

skrev hans fulde navn i artiklen. 

Det viste sig senere, at manden var 

uskyldig. 

HveM SÆtteR DAgSoRDenen? 

Medierne spiller en stor rolle, når der bliver lavet 

love – især er medierne vigtige i den indledende 

fase, hvor man diskuterer, om der overhovedet skal 

lovgives om en bestemt sag. 

Når Folketinget vedtager en lov, er det ofte, fordi 

der er et problem, som skal løses. loven er således

en konkret vejledning til, hvordan man løser problemet. 

Men for at der overhovedet opstilles et lovforslag, 

skal politikerne synes, at der er et problem, der 

skal gøres noget ved. Problemet skal på den politiske 

dagsorden. 

Det virker måske mærkeligt, men politiske problemer 

eksisterer kun, hvis de bliver opfattet som 

et problem. Hvis der fx er 10 % arbejdsløse, er det et 

problem, hvis man mener, at det er dårligt for økonomien, 

at mange går arbejdsløse. Men hvis man mener, 

at arbejdsløshed skaber kreativitet og frihed til 

at udfolde sig, kan det være, at man ikke opfatter det 

som et problem. 

Når et politisk parti ønsker at få befolkningen 

til at opfatte noget som et problem, bruger man en 

strategi, der på engelsk kaldes priming, hvilket betyder, 

at man ”gøder jorden” for en bestemt opfattelse. 

Hvis partiet gerne vil have, at der skal strammere 

straffe til unge, som begår vold, kan de blive ved 

med at tale om vold blandt unge, så der skabes opmærksomhed 

på sagen i befolkningen og i medierne. 

Hvis man kan få mange mennesker til at opfatte 

sagen som et vigtigt problem, der må gøres noget 

ved, kan det i sidste ende føre til, at der kan tages en 

politisk beslutning om emnet. 

Politikerne kan også have interesse i at fremstille 

en sag på en bestemt måde – altså at se sagen fra en 

bestemt vinkel. Når politikere eller interesseorganisationer 

prøver at fokusere på en bestemt vinkel, 

taler man med et engelsk udtryk om framing, dvs. 

at man ser sagen inden for nogle bestemte rammer, 

eller opfatter sagen på en bestemt måde. 

Da danske skoleelever i 2000 klarede sig forholdsvist 

dårligt i PISA-undersøgelsen (en international 

undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, 

matematik og naturfag) var ”jorden gødet” for at opfatte 

det som et problem (priming). Men årsagen til 

problemet kan anskues fra forskellige vinkler 

(framing). undervisningsministeren mener måske, 

at årsagen skal findes i, at lærerne arbejder for lidt 

for de penge, de får. lærerne og deres fagforening, 

Danmarks lærerforening, mener måske, at det skyldes, 

at skolerne har for dårlige resurser. 

Der er altså tale om en kamp – ikke bare om at få 

et problem på dagsordenen, men også om hvordan 

problemet skal opfattes og løses. 

gOD pReSSeSKIK 

I demokratiet er mediernes opgave 

at offentliggøre nyheder, så befolkningen 

kan følge med i, hvad der 

sker i samfundet og i verden. Men 

samtidig skal de holde sig inden 

for lovens rammer. De må fx ikke 

uretmæssigt krænke personers ry 

og omdømme eller krænke privatlivets 

fred. 

Medieansvarsloven indeholder 

vejledende regler for god presseskik. 

Her står bl.a.: 

• Det er massemediernes opgave at 

bringe korrekt og hurtig information. 

Så langt det er muligt, bør 

det kontrolleres, om de oplysninger, 

der gives, er korrekte. 

• Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, 

i særdeleshed når 

disses udsagn kan være farvet af 

personlig interesse eller skadevoldende 

hensigt. 

• Oplysninger, som kan være 

skadelige, krænkende eller virke 

agtelsesforringende for nogen, 

skal efterprøves i særlig grad, 

inden de bringes, først og fremmest 

ved forelæggelse for den 

pågældende. 

Medieansvarsloven 

KILDe 


Under valgkampen til Folketinget i 

2005 besøgte Socialdemokraternes 

statsministerkandidat Mogens Lykketoft 

en børnehave sammen med Sveriges 

statsminister Göran Persson. Pressen 

var mødt talstærkt op til denne photoopportunity. 


Politisk spin 

Spin er et fænomen, der har fået meget opmærksomhed 

de seneste år. Kort sagt er spin en måde at 

kontrollere, hvordan medier omtaler sager på – altså 

en måde at få vinklet en historie i medierne, så den 

kommer til at fremstå, som man gerne vil have det. 

Særligt politikere bruger spin til at komme til at 

fremstå så positivt som muligt i medierne og til at få 

deres budskab igennem. 

Mange politikere har derfor en kommunikationsrådgiver 

– en såkaldt spin-doktor. Spin-doktorer rådgiver 

politikerne om, hvordan de skal udtale sig til 

pressen – hvordan de skal svare, hvad de skal huske 

at sige, og hvad de helst skal prøve at tale sig udenom. 

Men de rådgiver også politikerne om, hvordan 

de skal virke som personer, når de møder pressen. 

For eksempel om de skal smile noget mere, hvad for 

noget tøj det er en god ide at have på, hvis de skal 

tiltrække en bestemt gruppe vælgere, eller hvor det 

er smart at lade sig ”se”. 

I en valgkamp er det en god ide, at politikerne stiller 

op til gode ”photo-opportunities” – det vil sige at 

vise sig på steder og med mennesker, som de gerne 

vil forbindes med. Men det kan også give bagslag. 

Ved folketingsvalget i 2005 stillede socialdemokra-

ten Mogens lykketoft op som statsministerkandidat. 

Han havde ry for ikke at være så god til at tale med 

”almindelige” mennesker. Da han under valglampen 

skulle besøge en børnehave sammen med den svenske 

statsminister, havde lykketofts rådgiver lavet en 

aftale med tV 2 om at sende direkte fra børnehavens 

legeplads. Efter kun ti minutter måtte lykketoft derfor 

forlade den svenske statsminister og børnene på 

stuen for at blive interviewet ”live” til tV 2-nyhederne. 

Men teknikken kiksede, og lykketoft kom ikke i 

Nyhederne. Han blev vred og skældte ud, og da det 

alt sammen blev optaget på kamera, gik ideen om at 

fremstille ham mere folkelig i vasken. 

Da den engelske premierminister Gordon Brown 

under valgkampen i 2010 skulle ud at tale med ”almindelige” 

mennesker, begik han en fejl, som man 

mener, havde stor betydning for, at han ikke blev 

genvalgt. En ældre vælger udtrykte sin bekymring 

over indvandrere. Da Brown satte sig ind i sin ministerbil, 

kaldte han hende for en ”snæversynet kvinde”. 

Problemet var bare, at der ikke var slukket for 

hans mikrofon, så kommentaren slap ud til pressen, 

vælgerne og resten af offentligheden. 

Brugen af kommunikationsrådgivere kan både være 

godt og skidt for demokratiet. Det kan være en god 

ting, fordi rådgiverne kan hjælpe politikere til at kommunikere 

deres budskaber klarere, så vælgerne bedre 

kan tage stilling til de forskellige politikeres holdning. 

Det kan også være en fordel, at politikerne bliver 

bedre til at forstå, hvordan medierne fungerer, så de 

ikke bliver manipulerede af medierne. På den anden 

side kan det være et problem, hvis kommunikationsrådgiveren 

kommer til at stå som et ”skjold” mellem 

politikere og vælgere, så politikerne ikke siger, hvad 

de egentlig mener, men hele tiden prøver på at kommunikere 

på en måde, der kan øge deres popularitet. 

nyHeDSKRIteRIeR 

Hver dag sker der mange begivenheder i Danmark 

og i verden. Men der er ikke plads til alle historierne 

på avisernes forsider eller i nyhederne på tv, og derfor 

er det nødvendigt at vælge de vigtigste ud. Når 

journalister og redaktører skal vurdere, om en historie 

skal bringes, tager de ofte udgangspunkt i de fem 

nyhedskriterier. 


Den danske FN-medarbejder Jens Tranum 

Kristensen lå begravet i ruinerne i fem 

døgn efter jordskælvet i Haiti i 2010. Da 

han blev reddet ud i live, gik billederne af 

ham verden rundt. Også de danske medier 

dækkede historien tæt. 


De FeM nyHeDSKRIteRIeR 

• Aktualitet: Det skal være noget, der foregår nu og 

her – ellers er det ikke en nyhed. Dette nyhedskriterium 

bliver udfordret af de nye elektroniske medier, 

der kan levere nyheder så hurtigt, at aviserne 

ikke kan nå at skrive om nyheden og trykke den, 

før nyheden er ”forældet”. 

• væsentlighed: Nyheden skal have betydning for 

en stor del af befolkningen, derfor sorterer journalister 

nyheder efter, hvor væsentlige de er. Den 

nyhed, som er væsentlig for mange læsere eller 

seere, har størst mulighed for at komme med i avisen 

eller i tv. 

• Identifikation: læseren eller seeren skal kunne 

identificere sig med nyheden. Hvis danskere er 

involveret i en katastrofe i fjerne lande, er det en 

større nyhed, end hvis det ”kun” går ud over lokalbefolkningen. 

tsunamien i Det Indiske ocean i 

2004 fik stor opmærksomhed i de danske medier, 

bl.a. fordi der var mange danskere på ferie i thailand, 

da det skete. 

• Sensation: Nyheden skal indeholde noget usædvanligt 

og uventet. Inden for journalistikken siger 

man, at ”en hund, der bider en mand, er ikke en 

nyhed; men en mand, der bider en hund, dét er en 

nyhed.” 

• Konflikt: Historien skal gerne indeholde en konflikt, 

fx en uenighed eller modstridende interesser. 

Det kan være politikere fra forskellige partier, som 

er uenige om en sag. Man bliver jo ikke inviteret 

til at deltage i et debatprogram i tv, hvis man er 

enig med alle de andre.

Reality-stjerner på forsiden 

Nyhedskriterierne afgør dog ikke alene, hvilke historier 

medierne bringer. I de senere år har man 

kunnet se, hvordan fx reality-programmer skaber 

nyheder, der kommer på nyhedsmediernes hjemmesider 

eller på forsiden af formiddagsbladene Ekstra 

Bladet og B.t. Nyhederne handler om deltagerne 

i tv-programmer som fx ”Paradise Hotel” og ”X- 

Factor”. 

Programmerne har mange seere, som finder det 

spændende at læse om deltagerne, og derfor kan 

historierne sælge aviser. Men nyhederne har ikke 

nogen betydning for demokratiet, og nogle gange 

kan det endda resultere i, at vigtige begivenheder, 

der har samfundsmæssig relevans, ikke får så stor 

dækning. 

MeDIeRne I en 

gLobALISeRet veRDen 

tv’ets udbredelse i 1960’erne var for alvor med til at 

bringe virkeligheden fra hele verden ind i almindelige 

menneskers dagligstue. 

Vietnam-krigen, som uSA udkæmpede indtil 1975, 

var den første krig, hvor man kunne se tv-billeder 

af krigens ofre, og det førte til voldsomme protester 

imod krigen – både i uSA og Europa. I dag er vi vant 

til, at begivenheder over hele kloden øjeblikkeligt 

kan transmitteres direkte på tv-skærmen eller computeren. 

Internettet har gjort det endnu sværere for magthavere 

at kontrollere befolkningens adgang til information. 

Et land som Kina forsøger dog stadig at 

censurere internettet, så borgerne ikke har adgang 

til alle oplysninger. 

I andre tilfælde forsøger regeringer at kontrollere, 

hvad der bliver lagt ud på nettet, men det lykkes ikke 

altid. I efteråret 2009 kunne hele verden følge med 

i, hvordan iranere demonstrerede mod præstestyret 

i Iran. Demonstranter og aktivister uploadede nemlig 

beskeder og billeder på twitter og Youtube, og 

folk uden for Iran støttede demonstranterne ved fx 

at skifte deres indstillinger på twitter, så det så ud, 

som om de befandt sig i Irans hovedstad teheran. På 

den måde blev det sværere for magthaverne at finde 

og straffe demonstranterne. 


grupper 


» analyse 


I skal nu være medierådgivere for en ny, ung 

politiker, hvis vælgere primært består af de 

helt unge. Brug kopiark 5. 

> Find på tre gode mærkesager, som I synes, 

at politikeren skal profilere sig på. Find 

gode argumenter, som politikeren kan 

anvende. og gerne korte sound-bites (på 

maks. 30 sekunder), der kan bruges til at 

ramme målgruppen. 

> Beslut jer for, gennem hvilke medier mærkesagerne 

og politikeren skal profileres. 

Brug kopiark 6 som inspiration. 

> Beskriv politikerens tøjstil. Klæd én fra 

gruppen ud som politikeren og tag et foto, 

som I sender elektronisk til jeres lærer. 

> Skriv tre gode photo-opportunities ned, 

hvor I gerne vil have, at jeres politiker skal 

ses. 

> Skriv fem regler for, hvordan politikeren 

skal opføre sig i medierne. 

> Saml jeres medierådgivning i en planche, 

en power point eller lignende. 



» handling 

Klæd en politiker på 

Fælles 

> Præsenter jeres strategi og politiker for 

resten af klassen. Argumenter for de valg, 

I har foretaget undervejs som medierådgivere. 

> Diskuter: Er det vigtigt, hvordan en politiker 

tager sig ud i medierne? 

Hvorfor/Hvorfor ikke? 

grupper 

> I modtager nu dagens avis med en historie 

om jeres politiker. Kom med et udspil til, 

hvordan I vil håndtere pressen som medierådgivere 

for jeres politiker.


> Hvilken funktion har aviser for demokratiet? 

> Beskriv udviklingen i avisernes oplagstal 

i kilden Udviklingen i avisernes oplag 

1998-2008, s. 101. 

> Hvad kan være grunden til, at avisernes 

oplagstal falder? 

> Hvilken betydning har internettet for 

demokratiet? Forklar med udgangspunkt 

i modellen på s. 102. 

> Hvilken betydning kan sociale medier 

som Facebook, Youtube og twitter have 

for demokratiet? 

> Hvad kan politikere opnå ved at kommunikere 

direkte med borgerne over de 

sociale medier? 

> Aflæs, hvor mange procent der er tilknyttet 

sociale netværk i kilden Procentdel 

af befolkningen, som er på Facebook eller 

andre sociale netværk, s. 103. 

> Kan det have nogen betydning for demokratiet, 

hvor stor en procentdel af 

aldersgrupperne, der er tilknyttet sociale 

netværk? 

> Hvorfor kalder man medierne den 4. 

statsmagt? 

> Hvor meget magt har medierne egentlig? 

> Genfortæl, hvad god presseskik går ud 

på i kilden God presseskik, s. 105. 

> Hvad kan man risikere, hvis journalisterne 

ikke overholder reglerne for god 

presseskik? 

> Hvilke fordele og ulemper er der ved, 

at politikere har kommunikationsrådgivere? 

> Kig i en avis fra ugens løb. Se på forsidehistorierne 

og vurder, hvor mange af 

nyhedskriterierne historierne lever op til. 

udvælg også et par artikler inde i avisen 

og vurder dem i forhold til nyhedskriterierne. 

Burde der rykkes rundt på artiklerne, 

så nogle af avisens andre artikler 

blev rykket op som forsidehistorier? 

> Hvilke konsekvenser har det for samfundet, 

hvis borgerne kun interesserer sig 

for sensationelle nyheder og nyheder, 

der omhandler reality-programmer? 


At søge og finde informationer 

og viden spiller en vigtig rolle 

i arbejdet med samfundsfaglige 

emner. Mange af de spørgsmål, 

man ønsker at finde svar 

på i samfundsfag, kan man 

ikke finde ved bare at slå op i 

en enkelt bog, og der er sjældent 

et enkelt rigtigt svar. ofte 

er man nødt til at indsamle informationer 

mange forskellige 

steder fra og herudfra komme 

med sit eget bud på en besvarelse 

af spørgsmålet. Informationssøgning 

er en metode, der 

kræver systematik, bevidsthed 

og kritisk sans. 

nettet SoM SØgeSteD 

Nettet er et oplagt sted at 

søge informationer. Her kan 

man finde mange forskellige 

informationstyper: holdninger, 

statistik, artikler, kampagnevideoer 

osv. 

Mængden af information på 

nettet er enorm, og det stiller 

store krav til søgeren af information. 

Man skal både kunne 

finde den rette kilde, men man 

er også nødt til at vurdere kritisk 

og bagefter anvende den 

rigtigt. Alle brugere af internettet 

har også mulighed for at 

være afsendere af information, 

fx ved at lave hjemmesider 

eller lægge forskellige data ud. 

Det er forholdsvist let at få en 

hjemmeside til at se professio- 

112 | Metode 

MetODe 

InFoRMAtIonSSØgnIng På nettet 

nel og troværdig ud, og derfor 

kan det være svært at gennemskue, 

hvor troværdig kilden er. 

Man kan lære nogle enkle 

principper for informationssøgning, 

som gør arbejdet hurtigere 

og mere målrettet. 

3 vIgtIge tRIn tIL 

InFoRMAtIonSSØgnIng 

På nettet: 

1. afdæk din viden, før du 

søger 

2. Indkreds søgeord og 

søgesteder 

3. vurder kilderne 

1. Afdæk din viden 

Det er vigtigt at gøre sig klart, 

hvad man ved om et emne, før 

man begynder at søge. Når 

man har afdækket, hvad man 

allerede ved, bliver man mere 

opmærksom på, hvad man ikke 

ved, og derfor bør søge viden 

om. 

Det er en god ide at starte 

med at lave et mindmap. Her 

bliver det tydeligt, hvilken viden 

man allerede har om emnet, 

men også hvor man har ”huller” 

i sin viden og derfor skal søge 

efter mere information. 

Mindmap bruges både, 

inden man begynder sin informationssøgning, 

men også 

senere i processen, når man 

skal indkredse sine søgesteder. 

Så gem mindmappet. 

Hvis man arbejder i grupper, 

er det en fordel, at hvert 

gruppemedlem laver hvert sit 

mindmap. Bagefter sammenligner 

man alle mindmaps og 

laver et fælles. På den måde 

udnytter man, at hvert gruppemedlem 

tilfører viden, forståelse 

og spørgsmål til gruppens 

fælles afdækning af emnet. 

Fremgangsmåde: 

• Skriv emnet midt på papiret – 

brug gerne et A3-papir, så der 

er meget plads. 

• Sæt uret til ti minutter. 

• Skriv alt, hvad du ved om emnet 

– også viden, du kan være 

usikker på, om er rigtig. Skriv 

også spørgsmål, som opstår, 

under mindmapskrivningen. 

2. Søgeord og søgesteder 

Når man har fået overblik over 

sin viden og de områder, man 

gerne vil vide mere om, skal 

man indkredse søgeord og 

søgesteder. Her bruger man 

mindmappet som udgangspunkt. 

Søgeordene finder man ved 

at understrege vigtige ord 

i mindmappet. Hvis man fx 

har skrevet et spørgsmål som: 

”Hvorfor er det kun mænd, der 

indkaldes til værnepligt? Det 

er jo kønsdiskrimination.” Så

er søgeordene: Værnepligt og 

kønsdiskrimination. 

Find synonymer eller ord 

og begreber, som ligger tæt op 

ad søgeordene. tænk også i, 

hvordan man kan kombinere 

søgeordene, så man finder frem 

til brugbar information. Fx kan 

man skrive soldater og køn i 

samme søgning for at lede efter 

kilder, når man vil finde viden 

om værnepligten i forhold til 

kønnene. Forskellige søgeord 

og kombinationer giver flere 

hits, så jo flere søgeord, des 

bedre er chancen for at finde 

materiale, man kan bruge. 

Søgestederne finder man 

ved at notere steder, personer, 

organisationer osv., hvor det 

ville give god mening at finde 

information om emnet. På den 

måde kan du starte din søgning 

direkte på egnede websites i 

stedet for kun at lave generelle 

søgninger på søgemaskinerne. 

Hvis man leder efter forskellige 

holdninger til værnepligt og 

køn, ville det være en god ide 

at søge på forsvarets hjemmeside, 

hos politiske partier eller 

foreninger, som repræsenterer 

værnepligtige. 

Det kunne også være, at 

man havde brug for at finde 

information fra eksperter eller 

ville høre folks personlige 

erfaringer. Her er det sværere 

at vide, hvor man skal søge 

henne, og derfor laver man en 

kædesøgning. 

Kædesøgning er en søgning 

i kæder, hvor man bruger sine 

søgeresultater til at søge videre 

og finde ny information om 

emnet. Den ene søgning fører 

således videre til den næste. 

Når man har fundet et søgeresultat, 

man mener at kunne 

bruge, skimmer man for nye 

informationer – fx navne på 

eksperter, organisationer eller 

artikler. Herefter laver man en 

ny søgning på de ord, man har 

fundet i sin første søgning. 

3. vurdering af kilder 

Når man søger information på 

nettet, er noget af det vigtigste 

at kunne vurdere det materiale, 

man finder. Det er helt 

afgørende, at man finder ud af, 

hvem afsenderen er, og hvad 

afsenderen vil. 

På officielle hjemmesider 

er afsenderen tydelig. Men 

indholdet på officielle hjemmesider 

kan sagtens indeholde 

holdninger, som det er godt 

at være opmærksom på. På et 

ministeriums hjemmeside ligger 

både statistikker, forskeres 

rapporter, aktuelle artikler, 

som er skrevet af ministeriets 

kommunikationsmedarbejdere 

samt ministerens udlægning 

af sager, der har været oppe 

i Folketinget. Her finder man 

altså både fakta, undersøgelser 

og holdninger. Men man skal 

være opmærksom på, at det, 

der ligger på siden, er udvalgt 

i forhold til den politik, som 

ministeriet står for. 

Man kan finde information 

om både fakta, holdning og 

erfaring på nettet. En god hovedregel 

er dog, at man aldrig 

skal bruge materiale fra en 

hjemmeside, man ikke kan finde 

afsenderen på. For så er man 

ikke i stand til at vurdere, hvad 

afsenderens intentioner er. 

Brug metode-kopiark 4 som 

hjælp til at vurdere kilderne. 

vURDeRIng AF AFSenDeR 

og MAteRIALe 

Man bør stille sig selv følgende 

spørgsmål, når man 

skal vurdere en kilde, som 

man har fundet på nettet: 

• Er materialet fundet på en 

officiel eller en personlig 

hjemmeside? 

• Hvem er afsenderen af 

materialet? 

• Hvad giver afsenderen 

udtryk for? Holdning, 

viden eller erfaring? 

• Har afsenderen forstand 

på det, han skriver om? 

• Hvordan kan materialet 

bruges til at besvare ens 

spørgsmål? 

Metode | 113


Demokrati i Danmark 

Giv eksempler 

på andre 

styreformer 

og udgaver af 

demokrati i 

verden 


Hvordan kan 

man se 

demokratiet i 

det danske 

samfund? 

Hvem har magt 

over mig, og 

har jeg magt 

over andre? 

Hvordan oplever 

jeg demokratiet 

i min hverdag? 

Verden 

Danmark 

Mig 

Hvem har 

mest magt i 

Danmark? 

Hvilke medier 

bruger jeg og 

hvordan? 

Hvordan 

påvirker 

medierne 

det danske 

samfund? 


Hvem har 

magt i verden? 

Hvilken 

betydning har 

medierne i en 

globaliseret 

verden?

Forbrug og 

arbejde 

unges og familiers forbrug 116 

økonomien og det frie marked 128 

Forbrug med holdning 140 

arbejde og uddannelse 152

unges og 

familiers forbrug 

SuBSISteNSgRuNDLag 

Hvis der ikke var et marked, 

hvor vi kunne købe og sælge 

varer, ville vi være nødt til selv at 

producere alt det, vi skulle leve af. 

Så skulle hver familie have et lille 

stykke land og dyrke deres egne 

fødevarer og holde får, så man 

kunne få uld til tøj. 

Hvis man kun dyrker til 

sit eget forbrug kaldes det 

subsistenslandbrug, og det er 

stadig almindeligt i nogle ulande. 

116 | Forbrug og arbejde 


» forbrugersamfund 

» det globaliserede marked 

» det økonomiske kredsløb 

» husholdningen 

» moms 

» produkt-placering 

FoRbRUgeRSAMFUnDet 

Hvad har du købt inden for den seneste uge? De færreste 

mennesker kan gå særligt mange dage uden 

at bruge penge. Vi lever i et forbrugersamfund, hvor 

det at bruge penge på varer er en naturlig del af 

vores hverdag og helt grundlæggende for at tilfredsstille 

vores behov og ønsker. I det moderne samfund 

producerer hvert menneske ikke selv sin mad, syr sit 

tøj og bygger sit hus. Som oftest køber vi os til mad, 

tøj og andre forbrugsgoder. 

Men vi køber ikke kun varer, som er nødvendige 

for, at vi kan overleve. Forbruget afspejler i høj grad 

også, hvad man opfatter som et godt liv, og hvad 

man godt kan lide. Er man til nye mobiltelefoner og 

andre gadgets, er man vild med at købe ny musik 

og koncertbilletter, eller elsker man det sidste nye 

modetøj? 

Forbruget afhænger også af, hvad man har råd 

til. Nogle oplever, at de er nødt til at gå efter de billigste 

varer for at få pengene til at slå til. Selv om 

der er store forskelle på, hvor mange penge man har 

til forbrug, er det alligevel de færreste mennesker i

Danmark, som kun lige har råd til at købe det nødvendige 

til livets opretholdelse. 

For samfundet er forbruget vigtigt, fordi det er 

med til at ”holde hjulene i gang”. Når vi forbruger, er 

der behov for virksomheder, som producerer varer, 

og de skaber arbejdspladser. Når vi tjener penge, betaler 

vi skat, så staten får indtægter, som kan betale 

den offentlige sektors udgifter. 

ReKLAMeR og MARKeDSFØRIng 

Både for børn og voksne gælder spørgsmålet: Hvem 

bestemmer egentlig vores forbrug? Har man et fuldstændigt 

frit valg som forbruger, eller er man socialiseret 

gennem bl.a. medier og venner til at have 

bestemte ønsker og behov? 

Det kommer først og fremmest an på, hvordan 

man ser på mennesket. ud fra en liberal opfattelse 

vil man mene, at individet altid er frit til selv at 

vælge og dermed også til selv at bestemme sit forbrug. 

ud fra en socialistisk opfattelse vil man mene, 

at samfundet – herunder reklamer – har stor ind- 

I store indkøbscentre, som her på 

Fisketorvet i København, kan man købe 

næsten alle typer af forbrugsvarer. 

Forbrug og arbejde | 117

Fodboldspilleren David Beckham har 

sammen med sin kone Victoria Beckham 

udgivet en duftserie i eget navn. 


flydelse på individets forbrug. Man kan tydeligt se 

de to opfattelser i de politiske partiers holdning til 

reklamer. De socialistiske venstrefløjspartier ønsker 

ofte at begrænse reklamer, hvorimod de liberalistiske 

højrefløjspartier ønsker at overlade det til det 

frie marked. 

traditionelle reklamer med en tydelig afsender 

og et tydeligt produkt fylder meget i vores hverdag. 

På gader og ved busstoppesteder hænger store reklameplakater, 

vi ser reklamer på internettet og i tv, 

og farverige kataloger med alt fra hakket oksekød 

til legetøj og smykker bliver sendt til os med posten. 

og det er svært ikke at komme til at savle en lille 

smule, når saftige burgere toner frem i tv-reklamens 

vægtløse æstetik, selv om man godt ved, at de ikke 

er så lækre og flotte i virkeligheden som på skærmen. 

Produkt-placering 

En anden måde at nå ud til forbrugerne på med sine 

reklamer er ved hjælp af produkt-placering, hvor 

man placerer sit produkt i en film eller en tv-serie. 

Der er intet tilfældigt ved, at Spiderman hopper ned 

på en Carlsberg-lastbil i Spiderman-filmen, at Bruce 

Wayne i Batman-filmen ”the dark Knight” har et 

B&o-stereoanlæg, eller at Eminem pludselig drikker 

tuborg i en musikvideo. I James Bond-film er 

produkt-placeringen så åbenlys, at den kan minde 

om en lang reklamefilm for de designer-ure og dyre 

biler, som agenten omgiver sig med. 

Produkt-placering er en mere indirekte måde at 

reklamere på, som gør, at forbrugeren ikke er så 

opmærksom på, at der bliver reklameret og måske 

derfor heller ikke er så skeptisk over for budskabet. 

En anden form for produkt-placering er, når virksomheder 

forærer rock- eller sportsstjerner gaver i 

form af tøj, mobiltelefoner og tasker, som de forhåbentlig 

vil bruge, når de er ude i offentligheden. 

omvendt kan sports- og rockstjerner også tjene 

penge ved at skabe deres eget brand og sælge 

forskellige produkter. Popstjerner som Christina 

Aguilera, Britney Spears og usher har deres egne 

parfumemærker. Skuespilleren Sienna Miller har sit 

eget tøjmærke, og modellen Elle Macpherson har sin 

egen undertøjslinje.

tweenS og teenAgeRe SoM 

FoRbRUgeRgRUPPe 

Børn og unge fylder meget som forbrugere i de vestlige 

samfund. Siden 1960’erne, hvor aldersgruppen 

teenagere blev ”opfundet”, har de 13-17-årige været 

en vigtig forbrugergruppe. og i starten af 2000-tallet 

begyndte virksomhederne at fokusere på de 

9-12-årige – de såkaldte tweens – som en købestærk 

gruppe med et særligt forbrugsmønster. I 2007 blev 

det anslået, at tweens på verdensplan forbrugte for 

300 mia. dollars. 

Disney-filmene “High School Musical” ramte plet 

hos tween-pigerne. Filmene om de glade, syngende 

unge henvender sig til den aldersgruppe, som er for 

gammel til de traditionelle børneprodukter og for 

ung til voksenfilm. Filmene gav Disney-koncernen et 

bragende overskud i 2007, da de solgte billetter for 

1.3 mia. kroner verden over. 

Tween-fans i London venter på at få et 

glimt af deres idoler fra High School 

Musical. 


KILDe 

tOp 5 OveR 

teeNageReS FORBRug 

Piger 13-17 år 

1. Make up/tilbehør 

2. Fornøjelser 

3. tøj/sko 

4. Snacks/drinks 

5. Bøger/blade 

Drenge 13-17 år 

1. Snacks/drinks 

2. Fornøjelser 

3. Musik/film/spil 

4. tøj/sko 

5. rejser/ferier (13-14-årige) 

Alkohol/tobak (15-17-årige) 

Synovate for Nordea 2009 


tween-agenter 

Meget tyder dog på, at især teenagere og tweens er 

gode til at aflure de traditionelle reklamer, og det 

tvinger marketingfolk til at opfinde nye måder at 

reklamere til målgruppen på. 

En særligt udspekuleret måde at nå ud til de unge 

forbrugere er gennem deres venner. Et amerikansk 

firma har specialiseret sig i at nå tweens og teenagere 

ved at hyre nogle af de mest populære og 

toneangivende piger som ”agenter”. Disse agenter 

modtager en kasse med produkter, der endnu ikke 

er sat i produktion. Agenten skal nu afprøve produkterne 

sammen med sine veninder, og hvis pigerne 

kan lide produkterne, bliver de sat i produktion og 

markedsført over hele landet. 

I Danmark er der regler for, at man ikke må bruge 

børn og unge direkte i markedsføring, fx ved at få 

udvalgte børn og unge til at reklamere for et produkt 

over for deres venner. Alligevel har der været sager, 

hvor rejsebureauer, der arrangerer skiferier for unge, 

har givet gratis rejser til dem, der kunne få en hel 

flok af deres kammerater med på en rejse. Der findes 

også diskoteker, der bruger unge som promotorer, 

som de hyrer til at reklamere for diskotekets fester. 

Pointen er, at hvis man kan påvirke de unge gennem 

én, som er en del af målgruppen, kommer man lettere 

igennem med sit budskab. 

teenAge-ØKonoMI 

De 13-17-årige – altså teenagerne – er en vigtig og 

købestærk gruppe forbrugere. Mange teenagere får 

lommepenge, og en stor del af dem har også et fritidsjob, 

hvor de tjener deres egne penge. 

I en undersøgelse fra 2009 kan man se, hvor mange 

lommepenge danske teenagere fik. I gennemsnit 

fik en teenager 440 kr. om måneden. Men tallene 

viser også, at pigerne generelt fik flere lommepenge 

end drengene. De 15-17-årige fik højere lommepenge 

end de 13-14-årige. teenagere på landet fik i gennemsnit 

405 kr. om måneden, hvilket lå under gennemsnittet. 

Ca. 30 % af pigerne og næsten 40 % af 

drengene fik ikke lommepenge.

13-17-åRIgeS LOMMepeNge 

Drenge 419 kr 

piger 460 kr. 

gennemsnit 440 kr. 

0 100 200 300 400 500 600 

Kroner 

Hvis man ud over lommepenge regner de penge 

med, som teenagerne selv tjener, får man et højere 

beløb. 

13-17-åRIgeS geNNeMSNItLIge 

SaMLeDe INDKOMSt 

13 år 538 kr 

14 år 660 kr. 

15 år 884 kr. 

16 år 1.274 kr. 

17 år 1.787 kr. 

0 500 1000 1500 2000 

Kroner 

teenageres forbrug 

Der er også forskel på drenge og pigers forbrug. I 

tabellen på s. 120 kan man se, hvad piger og drenge 

i alderen 13-17 siger, at de bruger penge på. Man kan 

dog ikke se, hvor stor en del af deres samlede indtægt 

de bruger på de forskellige produkter. 

Man kan jo sagtens bruge flest penge på snacks 

og drinks og samtidig sætte en del penge ind på en 

opsparingskonto hver måned. Nogen skal selv betale 

for tøj, mobiltelefon og fritidsinteresser, mens andre 

får disse udgifter dækket af forældrene. Men tabellen 

viser tydeligt, at teenagernes forbrug ikke drejer 

sig om livsnødvendige produkter, men derimod om 

luksusvarer. 





bØRn DeFIneReR FAMILIenS FoRbRUg 

I familien får børn større og større indflydelse på, 

hvordan forældrene bruger deres indtægter. Børn 

påvirker blandt andet forældrene ved at plage om det 

ene og det andet. Det påvirker forbruget så meget, at 

marketingfolk taler om pester-power (plage-magten). 

Det er dog meget forskelligt, hvordan forældre 

forholder sig til børnenes indflydelse på familiens 

forbrug. Man skelner mellem fire typer af familier: 

• De restriktive familier: Forældrene laver regler 

for børnenes brug af penge, og hvor meget tid de 

må bruge foran computeren. 

• De ligeglade familier: Forældrene mener, at børnene 

selv skal finde ud af at styre deres tid og forbrug. 

• De afvisende familier: Er kritiske over for forbrugersamfundet 

og vil ikke have, at deres børn deltager 

i forbrugsræset. 

• De forhandlingsorienterede familier: Her laver 

man aftaler om forbruget i familien, og børnene er 

også med til at bestemme. I Danmark er der flest 

af denne type familier. 

FAMILIenS FoRbRUg 

I Det ØKonoMISKe KReDSLØb 

De penge, man køber varer og forbruger for, indgår 

i et økonomisk kredsløb, som omfatter både statens 

(det offentliges) og virksomheders økonomi. I det 

økonomiske kredsløb kaldes det enkelte menneskes 

eller en families private forbrug for husholdningen. 

Hvis man går ind i en butik og køber en ny mobiltelefon 

til 1000 kr., er 25 % af prisen moms. Moms 

er en afgift, som man betaler på alle varer – lige fra 

en pose æbler i supermarkedet til en klipning hos 

frisøren. Når man køber mobiltelefonen, går 250 kr. 

altså direkte til statskassen. resten af pengene går 

til butikken, som skal dække udgifter som fx husleje 

og løn til de ansatte. lønnen går således tilbage til 

husholdningerne i det økonomiske kredsløb. 

Butikkens overskud er altså den pris, som kunden 

har betalt for varen – minus de 25 % moms og minus 

den indkøbspris, butikken har betalt for varen hos 

leverandøren – når man har trukket løn, husleje og 

andre udgifter fra. Derfor er det meget almindeligt, at 

prisen på en vare i butikken er dobbelt så høj som den 

indkøbspris, butikken har betalt hos leverandøren.

HuSHolDNINGEr 

vAReKØb 

LØn 

InDKoMStoveRFØRSLeR/LØn 

SKAtteR og AFgIFteR 

ButIKKEr oG 

VIrKSoMHEDEr 

Store supermarkeder kan ofte sælge varerne billigere 

end små butikker, fordi de kan få lavere priser 

hos leverandørerne ved at købe større partier varer 

hjem ad gangen og har mindre udgifter til løn til de 

ansatte. På samme måde kan internetbaserede butikker 

sælge varer billigere end almindelige butikker, 

fordi de ikke har så mange omkostninger til løn og 

husleje. 

Husholdningernes betydning for 

samfundsøkonomien 

Husholdningernes forbrug har stor betydning for 

samfundets økonomi: 

• I 2010 fik staten omkring 170 mia. kr. i indtægt fra 

momsen – det er flere penge, end staten får ind 

gennem den skat, folk betaler af deres løn. Det 

er altså godt for statskassen, når der forbruges 

meget. Hvis forbrugerne i stedet vælger at sætte 

pengene i banken, mister staten indtægter. 

• For virksomhederne betyder husholdningernes 

forbrug, at de tjener penge og dermed kan overleve. 

Det skaber arbejdspladser, hvilket igen betyder 

løn til husholdninger, der igen kan forbruge. 


Det økonomiske kredsløb 

oFFENtlIG SEKtor 

StAtEN 

vAReKØb og eRHveRvSStØtte 


BuDgettet 

Et budget er en oversigt over de 

forventede indtægter og udgifter, 

man har. 


Hvad bruger familierne pengene til? 

I midten af 1970’erne blev den største andel af danske 

husstandes indkomst brugt på mad, drikkevarer 

og tobak. I dag er boligen den største udgift på familiernes 

budget. Den næststørste post på budgettet er 

transport, og på tredjepladsen ligger fødevarer. 

Denne udvikling kan tyde på, at befolkningen er 

blevet så velhavende, at de ikke behøver at bruge 

størstedelen af deres indkomst på det mest nødvendige 

som fx fødevarer. Derfor har de fået råd til at 

bruge flere penge på boligen. 

omvendt kan tallene også betyde, at boliger er 

blevet dyrere, og at man derfor ikke har råd til at 

bruge så stor en del af sin indtægt på mad. 

Procent af hele forbruget 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

uDgIFteR på BOLIg Og MaD 

Føde-, drikkevarer 

og tobak 

FORBRug pR. HuSStaND 2005-2007 

Indkomst og udgifter tusinde kr. 

Husstandsindkomst 525.500 kr. 

Skatter 160.000 kr. 

Forbrug 295.300 kr. 

opsparing m.m. 69.200 kr. 

Forbrugsandele Procent 

Bolig 27,1 % 

transport 18,5 % 

Føde- og drikkevarer og tobak 13,6 % 

Fritid, underholdning m.m. 13,3 % 

Beklædning og fodtøj 5,1 % 

Andet forbrug 21,1 % 


Boligbenyttelse, 

opvarmning og el 

1975 1985 1995 2008 

Statistikbanken 2010

Det gLobALISeReDe MARKeD 

Det spiller naturligvis en rolle, hvilken type varer 

forbrugerne køber – især om varen er produceret i 

Danmark eller importeret fra udlandet. 

Hvis man køber en iPod, der er lavet i Kina, er det 

begrænset, hvor mange arbejdspladser det skaber i 

Danmark. Hvis man derimod køber en vare, som er 

produceret i Danmark, skaber det flere danske arbejdspladser. 

I dag, hvor markedet og produktionen er globaliseret, 

kan det ofte være svært at vide, om varen er 

importeret eller dansk produceret. En kasse lego, 

som er et dansk mærke, kan indeholde dele, der er lavet 

i ungarn, tjekkiet, Kina og Danmark, og som så 

samles og sendes af sted fra hovedkontoret i Billund. 

og hvis man splitter et B&o-fjernsyn ad, vil man se, 

at det ikke er mange af delene, der er fremstillet i 

Danmark. 

En stor del af vores dagligvarer, fx madvarer, er 

produceret i Danmark. Men her støder man også på 

flere og flere importerede varer. æbler fra Argentina, 

vindruer fra Sydafrika og frosne jordbær fra Kina er 

blandt de produkter, man kan finde i et almindeligt 

supermarked. 

Importen er summen af alle de varer, der kommer 

til Danmark fra udlandet. Det er kun en del af importen, 

der er til privat forbrug. Mange af de varer, som 

importeres, skal bruges i industrien – det kan fx være 

reservedele til maskiner, der fremstilles i Danmark, 

eller råvarer som aluminium til cola-dåser. 

Mange danske virksomheder flytter deres 

produktion til udlandet, hvor der er lavere 

lønninger. Her ses produktionen af et dansk 

skomærke på en fabrik i Kina. 


Individuelt 

> Hvor mange penge har du til rådighed? 

Noter, hvad du får i lommepenge, hvis du 

får det, og hvad du tjener, hvis du har et 

fritidsjob. 

> Angiv, hvad dit gennemsnitlige forbrug er 

på en måned, og hvor meget du sparer op. 

> Hvad bruger du penge på? lav en liste og 

derefter en top 5. 

Fælles 


» forståelse og anvendelse af statistik 

» undersøgelse 

> lav en samlet statistik over klassens indkomst 

og lommepenge. Det gør I ved at 

lægge jeres forskellige tal sammen og udregne 

et gennemsnit. 

> Sammenlign med statistikkerne på s. 121. 

> Hvad kan eventuelle forskelle mellem klassens 

forbrug og det forbrug, statistikkerne 

angiver, forklares med? 

> lav også klassens top 5 over forbrug. 

> lav også en top 5 for henholdsvis pigers 

og drenges forbrug. 

> Er der forskel på klassens fælles top 5 og 

på de kønsopdelte top 5-lister? 

> Sammenlign jeres top 5 med tabellen s. 

120. 

126 | Forbug og arbejde 

» analyse 

» diskussion 

Dig og det økonomiske kredsløb 

Fælles 

> Diskuter, hvilken betydning unge har i det 

økonomiske kredsløb. 

> Hvis I pludselig mistede jeres fritidsjob 

eller ikke længere fik lommepenge, hvad 

ville I så skære væk i jeres forbrug? 

> Hvad ville det betyde for jeres liv? 

> Hvem i det økonomiske kredsløb ville det 

have betydning for, hvis alle teenagere mistede 

deres indkomst og holdt op med at 

forbruge?


> Hvad betyder reklamer for den enkeltes 

forbrug? 

> Er det en opgave for samfundet at sætte 

grænser for, hvordan og for hvad virksomheder 

må reklamere? 

> Hvilke problematikker kan der være i, at 

virksomheder målretter reklamer mod 

børn og unge? 

> Hvad mener du om, at virksomheder 

bruger tween-agenter til at teste deres 

produkter? 

> Hvad bruger piger og drenge penge på 

ifølge top 5-listen på s. 120? 

> Hvad kan være årsagen til forskellen på 

kønnenes forbrug? 

> Forestil dig et barn, som får 100 kr. i lommepenge. 

Hvordan vil barnet bruge de 

100 kr. i hver af de forskellige familietyper, 

der er beskrevet på s. 122. 

> Hvilken rolle spiller forbrugerens varekøb 

i det økonomiske kredsløb, s. 123? 

> Beskriv udviklingen i husstandenes forbrug 

1975-2008 ud fra søjlediagrammet 

Udgifter på bolig og mad, s. 124. 

> regn ud, hvor mange procent af husstandens 

indkomst der bliver brugt på forbrug 

ud fra kilden Forbrug pr. husstand 

2005-2007, s. 124. 

> Kig på forbrugsandelene. Er der nogle af 

procenterne, som overrasker dig – som 

du troede var større eller mindre? 

Forbug og arbejde | 127

økonomien og 

det frie marked 



» markedsøkonomi 

» udbud og efterspørgsel 

» fri konkurrence 

» monopol 

» substitution 

» eksternaliteter 

» planøkonomi 

» blandingsøkonomi 

MARKeDSØKonoMIen 

Hvorfor koster et par jeans af et bestemt mærke 1100 

kr., mens et andet par, som dine forældre måske ikke 

engang kan skelne fra det første, koster 300 kr.? Hvorfor 

kan man købe fem frosne kyllinger for 100 kr., 

mens én økologisk kylling koster 120 kr.? og hvordan 

kan det være, at cafeer kan tage 35 kr. for en kop kaffe, 

og kiosker kan sælge en halv liter vand for 15 kr., selv 

om man kan drikke vand gratis fra vandhanen? 

Det enkle svar er, at Danmark er en markedsøkonomi, 

og vi er alle handlende på markedet. Markedet 

er alle de steder, hvor der købes og sælges varer og 

tjenesteydelser, og hvor man bruger penge som betalingsmiddel. 

I en markedsøkonomi koster varerne den pris, som 

forbrugerne er villige til at betale. Hvis der ikke var nogen 

kunder, som vil give 1100 kr. for et par mærkevarejeans, 

ville prisen blive sat ned. og hvis kiosken ikke 

kan sælge en kildevand for 15 kr., må de enten sælge 

den billigere eller helt stoppe med at sælge vand. 

En markedsøkonomi er styret af markedsmekanismen. 

Det betyder, at prisen på en vare afhænger

af udbud og efterspørgsel. Det er forbrugerne, som 

efterspørger varer. og det er producenterne, der 

producerer varerne og udbyder dem til salg. På det 

perfekte marked er producenter og forbrugere enige 

om varens pris, og begge parter er tilfredse. 

Hvor stort er behovet for varen? 

Men hvad er med til at bestemme, hvor meget forbrugerne 

vil betale for en vare? Først og fremmest 

afhænger det af forbrugerens budget – altså hvor 

mange penge forbrugeren har til rådighed. Men 

det afhænger også af, hvor stor glæde eller nytte 

man har af produktet. og nytten afhænger af flere 

ting, som er forskellige for forskellige typer af varer. 

For de fleste varer gælder det, at der er grænser 

for, hvor mange af den samme slags vare man kan 

forbruge – altså hvor mange man har behov for. Hvis 

man har ét par bukser, er det fint. Det er også godt 

at have tre par bukser. Men hvis man har 50 par bukser, 

har man ikke meget fornøjelse af at købe par nr. 

51. Derfor skal prisen være meget lav, hvis man skal 

Ved udsalg sætter butikker priserne 

ned, så flere vil købe varerne. 


uDBuD Og 

eFteRSpøRgSeL 

I det frie marked bestemmes 

prisen på en vare af udbud og 

efterspørgsel. 

Hvis der er et stort udbud af en 

vare, vil prisen falde. Hvis der er 

et lille udbud, vil prisen stige. 

Hvis efterspørgslen stiger, 

vil prisen også stige, og hvis 

efterspørgslen falder, vil prisen 

også falde. 

Fra 2006 til 2008 steg prisen på 

olie fra 60 uS dollars til over 120 

uS dollars pr. tønde på grund af 

den øgede efterspørgsel – særligt 

på grund af den økonomiske 

vækst i Kina. 


købe endnu et par bukser – fordi ens nytte af det sidste 

par er langt mindre end ved det første par. 

Økonomer kalder det for den faldende grænsenytte, 

hvilket går ud på, at jo flere styk man køber af en 

vare, des mindre nytte har man af de efterfølgende, 

man køber. Derfor vil prisen, som forbrugeren er villig 

til at betale, være faldende. 

Den faldende grænsenytte kan man illustrere i følgende 

eksempel: Peter er en ung mand, som synes, at 

det er vældig rart at drikke varm kakao på en cafe om 

vinteren. Selv om prisen er høj, fx 50 kr., vil han gerne 

købe én kop i løbet af en vinter. Hvis prisen var lavere, 

ville han være villig til at købe flere kopper. 

Prisen på kakao 

Prisen på kakao 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 2 4 6 8 10 12 14 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

eFteRSpøRgSeL I FORHOLD tIL pRIS 

Hvis prisen på kakao er 50 kr., efterspørges kun én kop. 

Hvis prisen derimod er 10 kr., efterspørges seks kopper osv. 

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger 

Hvis det bliver meget moderne at drikke kakao, vil 

Peter måske drikke flere kopper, selv om prisen er 

højere, og efterspørgselskurven vil ændre sig. 

NåR eFteRSpøRgSLeN øgeS 

Hvis efterspørgslen øges, vil kurven blive forskudt til højre. 

0 

0 2 4 6 8 10 12 14 

Antal kopper, som forbrugeren efterspørger

Det vigtigste på efterspørgselssiden af markedsmekanismen 

er altså, at forbrugerne efterspørger varer 

til en pris, der svarer til den nytte, de har af den, og 

at nytten aftager med mængden. Man er altså villig 

til at betale mere for det første eksemplar af en vare, 

end man er for de efterfølgende. 

KAn vARen eRStAtteS eLLeR ej? 

Der er nogle varer, hvor efterspørgslen ikke afhænger 

særlig meget af prisen. Det er de varer, hvor 

forbrugeren efterspørger en bestemt mængde. Hvis 

man skal bruge benzin for at kunne køre på arbejde i 

sin bil, vil man ikke købe mindre benzin, fordi prisen 

stiger. og hvis man spiser rugbrød til frokost hver 

dag, vil man heller ikke købe mange flere pakker ad 

gangen, selv om det er på tilbud. 

Andre mere luksusprægede varer, kan man blive 

fristet til at købe, hvis de lige skulle være billige. 

Den pris, som forbrugeren er villig til at betale 

for en vare, afhænger også af, om der er andre varer, 

man kan købe i stedet for – det kaldes for substitution. 

Substitution betyder, at man erstatter noget med 

noget andet. Fx kan man erstatte en dyr vare med en 

billigere. Hvis kakao bliver meget dyrt, kan det være, 

man vælger at købe te i stedet for. og hvis prisen på 

oksekød stiger, vil mange forbrugere i stedet vælge 

at købe svinekød eller kylling. 

UDbUD og LIgevÆgtSPRIS 

For producenterne af varer i en markedsøkonomi 

gælder det, at de ønsker at tjene så mange penge 

som muligt. Hvis prisen på en kop kakao er 50 kr., 

vil udbyderne gerne sælge mange kopper. Men hvis 

de kun kan sælge en kop kakao for to kr., vil de sandsynligvis 

slet ikke ønske at sælge. Virksomhederne 

skal have dækket deres omkostninger til produktionen 

af en vare, og de skal også kunne tjene penge på 

at sælge den. Hvis fortjenesten er for lille, kan det 

ikke betale sig for virksomheden at udbyde varen. 

De olieproducerende lande i verden 

har stor magt, fordi alle verdens 

lande er afhængige af olie. Derfor kan 

olielandene også kræve høje priser. 

Olie er et af de produkter, som verden 

arbejder for at finde substitutioner til. 



Pris 

Pris 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

pRODuceNteNS INteReSSe I at 

uDByDe eN vaRe I FORHOLD tIL pRISeN 

Jo højere pris producenten kan få for sin vare, jo mere vil 

han ønske at udbyde varen. 

0 

0 2 4 6 8 10 12 14 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Antal kopper, som producenten vil udbyde 

LIgevægtSpRIS 

Hvis markedet fungerer, vil producenter og forbrugere kunne 

mødes om en ligevægtspris, hvor markedet er i balance. 

Efterspørgselskurve udbudskurve 

Ligevægtsprisen er 

6 kopper kakao 

til 10 kr. 

0 

0 2 4 6 8 10 12 14 

Antal kopper 

FRI KonKURRence På Det FRIe MARKeD 

For at komme frem til en ligevægtspris er det nødvendigt, 

at der er fri konkurrence. 

På udbudssiden – altså for producenterne – betyder 

det, at nye firmaer let kan komme ind på markedet 

og sælge en vare. Producenterne vil konkurrere 

om at producere og sælge en vare så billigt og effektivt 

som muligt, for hvis der er nogen, som kan 

sælge samme vare billigere, vil de få en stor del af 

markedet. 

For forbrugeren betyder den frie konkurrence, at 

man selv kan vælge, hvordan man vil bruge sine 

penge så effektivt som muligt for at få tilfredsstillet 

sine behov og købe præcis de varer, man efterspørger. 

Fordi forbrugeren selv bestemmer, hvordan hendes 

penge skal bruges, får hun mest ”nytte” for sine penge.

For at det frie marked skal virke for forbrugerne, er 

det nødvendigt, at de kan sammenligne pris og kvalitet 

på forskellige varer og hos forskellige leverandører 

(butikker). Her er internettet næsten det perfekte marked, 

fordi man lynhurtigt kan sammenligne prisen 

på en vare hos forskellige forhandlere og således kan 

købe sin vare der, hvor den er billigst. På nettet kan 

man også læse andre forbrugeres vurdering af produktet 

og nogle gange også ekspertanmeldelser. 

ulempen ved handel på internettet er, at de små 

butikker i mindre byer forsvinder, fordi mange mennesker 

handler direkte på nettet. 

Ideelt set sørger det frie marked altså for, at varer 

produceres bedst og billigst muligt. Det giver forbrugeren 

mulighed for selv at vælge, hvad hun vil købe 

for sine penge, og det giver forbrugeren de bedste 

betingelser for at få tilfredsstillet sine ønsker og behov. 

MonoPoL 

Det modsatte af fri konkurrence er monopol, hvor 

der kun er ét firma, som sælger en vare. Hvis et firma 

har monopol, kan det sætte priserne højt, fordi der 

ikke er nogen konkurrenter til at presse prisen ned. 

Det kan betyde, at forbrugerne kommer til at betale 

høje priser for en vare. 

Et eksempel på næsten-monopol er, når virksomheder 

inden for en branche går sammen og aftaler, 

hvad prisen på et produkt eller en bestemt ydelse 

skal være. Det kalder man karteldannelse, og det er 

ulovligt. 

Det er Konkurrencestyrelsen, der skal holde øje 

med, at der ikke opstår ulovlige monopoler. 

I Danmark var der tidligere et monopol på telefoni. 

Der var kun én udbyder i hver region, og derfor 

var der ingen konkurrence blandt flere udbydere om, 

hvem der kunne tilbyde billigst telefoni til kunderne. 

Nogle virksomheder forsøger at bevare en form 

for monopol ved at kontrollere, hvem der sælger 

deres produkter – det kan være producenter af mærkevarer, 

der ikke ønsker, at deres varer bliver solgt 

til lavere priser i store varehuse som Føtex og Bilka. 

Men det er ulovligt, hvis en producent forlanger, at 

deres varer skal sælges til en bestemt pris i butikkerne. 


Hvis man sætter momsen ned på frugt 

og grønt, kan det måske øge forbruget af 

de sunde fødevarer. 


En måde for producenter at kontrollere, hvordan 

deres produkt bliver solgt og til hvilken pris, er ved 

at have deres egne butikker. Det er fx meget almindeligt, 

at tøjbutikker kun forhandler ét mærke, og så må 

forbrugeren gå fra butik til butik i stedet for at sammenligne 

forskellige mærker i den samme tøjbutik. 

URetFÆRDIgHeD I Det FRIe MARKeD 

Der er dog visse problemer med det frie marked. 

Hvis man ikke har penge til de varer, man ønsker at 

købe, så kan man ikke få del i goderne. Det er måske 

ikke så livsnødvendigt, hvis man ikke lige har råd til 

at købe den nyeste fladskærm, men det kan være et 

problem, hvis man ikke har råd til at købe madvarer. 

og priserne på varer i supermarkedet er de samme 

for de fattige som for de rige. Derfor er der også 

nogle politikere, der har foreslået, at der skulle være 

lavere moms på økologiske- eller sunde fødevarer, så 

borgerne – især dem, der ikke har så mange penge – 

har råd til at købe flere sunde varer. 

Et andet problem er, at markedet ikke automatisk 

beskytter forbrugerne. Virksomheder er først og fremmest 

interesserede i at sælge deres varer. Derfor har 

de ikke nødvendigvis interesse i at sikre forbrugerne 

mod fx usunde tilsætningsstoffer. Der er flere eksempler 

på, at industrien ikke har villet fjerne tilsætningsstoffer, 

før de blev forbudt. Derfor er det nødvendigt, 

at der fastsættes regler for industrien, og reglerne skal 

kontrolleres. 

I den danske velfærdsstat er der en del ydelser, 

som ikke er overladt til det frie marked – fx lægebehandling 

og uddannelse. Det skal nemlig ikke være 

sådan, at man kun kan blive behandlet af en læge 

eller tage en uddannelse, hvis man har penge. 

FoRbRUgetS KonSeKvenSeR 

Nogle mener, at det er problematisk, at vi har et 

samfund, der i stigende grad handler om forbrug. 

Forbruget skaber miljømæssige problemer som fx 

forurening og klimaforandringer. og de naturlige 

resurser som olie, mineraler og landbrugsjord, er 

begrænsede. 

Vi bliver stadig flere mennesker på Jorden, og 

mange lande, som tidligere var fattige, er ved at vok-

se ud af fattigdommen. Det betyder, at befolkningen 

i de lande også gerne vil have del i forbrugsgoder 

som køleskabe, biler og computere, og det skaber 

øget forbrug i verden. 

Man kan også kritisere markedsmekanismerne 

for ikke at tage højde for den forurening, industrien 

forårsager. Prisen på en vare fastsættes ud fra forbrugernes 

ønsker og ud fra virksomhedernes direkte 

omkostninger (udgifter). Men der er mange omkostninger, 

som ikke er regnet ind i prisen. Hvis en fabrik 

udleder spildevand, som forurener en å og dræber 

fiskene, hvis en landmand opdyrker nyt land og 

ødelægger levesteder for dyr, eller hvis arbejderne 

på en fabrik bliver syge, fordi de skal arbejde hårdt 

i belastende stillinger eller bliver udsat for giftige 

stoffer, så er det ikke regnet med i prisen – med mindre 

virksomheden bliver pålagt at betale for det. 

Den slags omkostninger kalder økonomer for 

eksternaliteter – altså de bivirkninger ved produktionen, 

som markedet ikke tager højde for. Nogle gange 

forsøger man at indregne eksternaliteterne, fx ved at 

lægge ”grønne afgifter“ på strøm. Så kan de penge, 

der kommer fra afgiften bruges til at rette op på nogle 

af de skader, produktionen forårsager på naturen. 

Motorvej i Beijing i Kina. Når 

velstanden i Kina øges, stiger 

efterspørgslen på forbrugsgoder 

som fx biler. 


Trabanten blev produceret i 

Østtyskland fra 1957 til 1991. 

KvOte 

En kvote er en begrænsning 

af den mængde, man fx må 

producere, importere eller fange. 


PLAnØKonoMI 

– nåR StAten beSteMMeR PRoDUKtIonen 

I stedet for at lade de frie markedskræfter bestemme, 

kan man styre produktionen politisk ved at lade staten 

bestemme, hvad virksomhederne skal producere. 

Det kaldes for planøkonomi, fordi staten lægger planer 

for, hvad der skal produceres. Det kan virke som 

en god ide at lade staten bestemme, for så kan de 

sørge for, at der bliver produceret det, som borgerne 

har behov for. 

I Sovjetunionen og Østeuropa under kommunismen 

forsøgte man at gennemføre en planøkonomi. 

Varerne skulle produceres og fordeles sådan, at alle 

borgere fik, hvad de havde brug for til at få dækket 

deres behov. Det viste sig dog at fungere dårligt, bl.a. 

fordi det er svært for en stat at styre produktionen 

og at forudse borgernes behov og ønsker. I det 

tidligere Østtyskland producerede man fx kun 

ét bilmærke – en trabant. Den var meget primitiv 

sammenlignet med vesttyske bilmærker 

på den tid, og man skulle endda stå på venteliste 

i flere år, hvis man ville have en bil. 

bLAnDIngSØKonoMI 

I de fleste vestlige lande i dag er der ikke en fuldstændig 

fri markedsøkonomi. Staten beskytter 

forbrugerne igennem lovgivning, fx ved at forbyde 

forskellige tilsætningsstoffer i madvarer. 

Der er også områder, hvor produktionen er reguleret, 

så det ikke kun er markedet, der bestemmer, 

hvor meget der produceres af en vare. I Eu-landene 

er der fx blevet fastsat kvoter for, hvor meget mælk de 

europæiske landmænd må producere. Formålet er at 

begrænse udbuddet og dermed holde prisen oppe, så 

landmændene kan få en ordentlig pris for deres mælk. 

Inden for fiskeriområdet har man indført fiskekvoter. 

Det er strenge regler for, hvor meget fiskere 

må fange af en bestemt art, fx torsk. Formålet er at 

undgå, at fiskebestanden bliver udryddet pga. overfiskeri, 

så der til sidst slet ikke er nogen torsk tilbage i 

området. 

Begge eksempler viser, hvordan man også i markedsøkonomier 

regulerer markedet. Derfor kan man 

ikke længere tale om et frit marked, men derimod 

om en blandingsøkonomi, hvor udgangspunktet er

et frit marked, men hvor det samtidig er reguleret på 

mange forskellige måder. 

I Danmark er sundhedsområdet holdt næsten uden 

for markedsmekanismerne. Hvis man har brækket 

benet eller skal opereres for blindtarmsbetændelse, 

kommer man på hospitalet uden at skulle betale for 

det. I de senere år er der dog kommet flere og flere 

privathospitaler, hvor man betaler penge for at blive 

behandlet og dermed slipper for at stå på venteliste 

for at blive behandlet på det offentlige hospital. 

På Frederiksberg i København er der endda oprettet 

en privat skadestue, hvor man er sikret at blive 

behandlet hurtigere end på en offentlig skadestue. 

Måske vil denne udvikling fortsætte, så det frie marked 

breder sig til områder, der indtil nu har været offentlige. 

Regulering gennem afgifter 

Når staten lægger afgifter på bestemte varer, er det 

en måde at forsøge at styre forbruget uden at fjerne 

markedsmekanismen helt. typisk er der høje afgifter 

på usunde varer som fx tobaksprodukter og alkohol, 

men også på varer, hvor produktionen forurener meget 

– det kalder man ”grønne afgifter”. 

En af grundene til, at man lægger afgifter på fx cigaretter 

og andre tobaksvarer, er, at de er sundhedsskadelige. 

og varer, der skader sundheden, betyder flere 

udgifter til hospitalerne. Hvis der ikke var afgifter på 

cigaretter, ville markedsprisen på en pakke være 9,31 

kr. Med afgifter og moms er prisen ca. 39 kr. Afgifterne 

skulle gerne have den effekt, at efterspørgslen på cigaretter 

bliver mindre, og at der bliver røget mindre. 

For at undgå overfiskning er fiskeriet 

reguleret med kvoter på mange 

fiskearter. 


Fælles 

Gruppedannelse. I skal nu danne grupper, 

hvor I sørger for, at alle grupper er så godt 

repræsenteret som muligt på følgende områder: 

• Kreativitet: En der er god til at tegne, lave 

collager eller visualisere fortællinger gennem 

et computerprogram. 

• Faglighed: En der er god til at forstå de faglige 

begreber i bogens tekster. 

• opfindsomhed: En der er god til at skabe 

fortællinger og finde på ideer. 

Hver gruppe trækker et af de ti begreber. 

grupper 


» begrebsafklaring 

» visuel formidling 

Begreber på stribe 

lav en ”stribe”, der illustrerer gruppens begreb. 

Målet med striben er, at den skal kunne 

forklare begrebet for resten af klassen. 

1. Hvert gruppemedlem skriver i fem minutter 

sin forklaring på begrebet. 

2. læs forklaringerne op for hinanden og lav 

en fælles forklaring. 


det frie marked blandingsøkonomi 

planøkonomi monopol karteldannelse 

udbud og efterspørgsel substitution 

fri konkurrence eksternaliteter kvoter 

3. Brug fem minutter hver til at finde på 

ideer til, hvordan begrebet kan forklares 

gennem en historie. 

4. udvælg en af historierne i gruppen, og 

beskriv i korte træk handlingsforløbet. 

5. Inddel historien i fire til seks scener og lav 

en skitse over den. 

6. lav jeres endelige stribe. 

reglerne for formen er enkle: 

• Striben skal være på fire til seks kasser. 

• Der må bruges ord og billeder. 

• Den skal kunne være på et A4-papir i liggende 

format. 

• Stribens æstetiske udtryk er op til jer. I kan 

vælge at tegne den, lave den som en collage, 

tage fotografier eller bruge et billedbehandlingsprogram. 

Fælles 

udgiv klassens samlede striber i et hæfte.


> Forklar, hvad der kan have indflydelse på 

udbud og efterspørgsel. 

> Hvad kan ændre på efterspørgslen? 

> Forklar begrebet fri konkurrence. 

> Hvilke konsekvenser har det for forbrugerne, 

hvis en virksomhed har monopol 

på en vare? 

> Hvilke uretfærdigheder kan der være i 

det frie marked? 

> Er det samfundets ansvar, at alle har råd 

til at købe sunde råvarer? 

> Hvad kan samfundets interesse være i, 

at alle får råd til at købe frugt og grønt 

osv.? 

> Hvornår kan det være nødvendigt eller i 

orden, at staten regulerer markedet? 

> Kunne man fx forestille sig, at den danske 

stat bestemte, at danskere kun måtte 

køre i el-biler? 

> Hvordan vil det påvirke samfundet og 

borgerne, hvis det frie marked overtager 

områder inden for sundhed og uddannelse? 


Forbrug med 

holdning 

KILDe 

MaDaM SKRaLD OM at 

”SKRaLDe” 

Jeg skralder, fordi jeg synes, det er 

sjovt, og jeg får et lille kick ud af de 

ting, jeg finder gratis. Det er ikke en 

livsstil for mig eller noget, jeg gør 

pga. pengemangel. Men jeg kan 

til stadighed undres over, hvad og 

hvor meget der rent faktisk bliver 

smidt ud. 

Blogindlæg fra 2010 på gratismad.com 

af en bruger, der kalder sig "Madam 

Skrald". På hjemmesiden udveksler 

skraldere erfaringer og giver hinanden 

tips og god råd om at skralde. 



» bæredygtighed 

» selvforsyning 

» miljømærkning 

» grønne afgifter 

» politisk forbruger 

» fairtrade 

oPRØR MoD FoRbRUgeRSAMFUnDet 

I landsbyen Vester Skerninge på Sydfyn har en 

gruppe mennesker lavet en lille, selvforsynende økologisk 

landsby. At de er selvforsynende betyder, at 

de forsøger selv at producere de varer, de behøver. 

Der findes mange af den slags eksperimenter rundt 

omkring. 

I 2010 var tv-programmet ”Bonderøven” et stort 

hit på tv og kørte over skærmen i den bedste sendetid. 

udsendelsen følger en ung familie, der prøver 

at leve et mere enkelt liv, hvor de også i høj grad 

er selvforsynende. Men det er ikke muligt at gøre 

sig fuldkommen uafhængig af butikkerne. Som 

hovedpersonen Frank siger: ”Jeg kan jo kun være 

selvforsynende i kraft af, at min kæreste gider gå i 

Kvickly.” 

også i større byer findes grupper, der forsøger at 

gøre op med forbrugersamfundet. En særlig gruppe 

er de såkaldte ”skraldere”, der indsamler madvarer, 

som supermarkeder og restauranter ellers har kasseret.

ÆReDygtIgHeD 

Vores forbrug i Danmark har betydning for miljøet 

– både her i landet og i de lande, hvor varerne produceres. 

Forbruget har også betydning for de mennesker, 

der arbejder med at producere varerne. Derfor 

er det værd at tænke over, hvilke konsekvenser ens 

eget forbrug har, både for miljøet og for andre end 

en selv. 

Når man skal vurdere, hvordan vores forbrug af 

varer påvirker miljøet, taler man ofte om bæredygtighed. 

Bæredygtig produktion betyder, at varer 

skal produceres på en måde, så man kan blive ved 

at producere dem på samme måde i fremtiden. Hvis 

man fanger så mange fisk, at en art uddør, kan man 

ikke fortsætte med at fiske efter dem – og det er ikke 

bæredygtigt. Men hvis man fanger så tilpas mange, 

at bestanden af fisk kan forny sig hele tiden, så er 

fangsten bæredygtig. 

Som mennesker er vi i sidste ende afhængige af 

naturen. Selvom de fleste af os køber maden mere 

eller mindre færdiglavet i supermarkedet og ikke 

selv høster vores kartofler eller malker en ko for at 

Fotoet viser maveindholdet hos døde 

fugleunger på øen Midway, som er 

et af verdens mest afsidesliggende 

naturreservater ude midt i Stillehavet 

– mere end 3000 km fra nærmeste 

kontinent. Fugleungerne er blevet fodret 

med plastikaffald, som deres forældre har 

samlet til dem i den tro, at det er mad. 

Fotoet indgår i en serie taget af fotografen 

Chris Jordan i 2009. 


BæReDygtIg 

uDvIKLINg 

”Vores fælles fremtid” er en 

FN-rapport fra 1987, der beskriver 

nogle af de miljøproblemer, som 

produktion og forbrug skaber. 

Det var den daværende norske 

statsminister, Gro Harlem 

Brundtland, som stod bag 

rapporten, derfor kalder man den 

også for ”Brundtland-rapporten“. 

rapporten nævnte som en af 

de første begrebet bæredygtig 

udvikling og definerer det således: 

”En bæredygtig udvikling er 

en udvikling, som opfylder 

de nuværende behov uden at 

bringe fremtidige generationers 

muligheder for at opfylde deres 

behov i fare.” 

Vores fælles fremtid 1987 


få mælk, så kommer melet til grovbollen og kødet til 

bøffen i burgeren fra et landbrug et eller andet sted 

på kloden. 

For lidt over 200 år siden var de danske skove 

næsten udryddet, fordi man brugte træ til alt fra 

brænde og redskaber til bygninger og skibe. og man 

fældede træerne uden at sørge for at forny skovene. 

I 1805 vedtog kong Christian 7. ”Fredsskovforordningen”, 

der bl.a. betød, at skovejere ikke måtte fælde 

skov uden at plante nye træer. I dag – over 200 år 

senere – har de nye træer vokset sig store, men den 

teknologiske udvikling har gjort, at man ikke behøver 

træet som resurse til at bygge skibe. 

Alternativ energi 

I disse år er et af de helt store emner vores afhængighed 

af olie og andre såkaldte fossile brændstoffer. 

Fossile brændstoffer er rester af plankton og dyr, der 

levede for over 50 millioner år siden, og de kan ikke 

genskabes. Derfor er det en resurse, der ikke kan fornyes, 

når den først er brugt op. Det betyder altså, at 

det ikke er bæredygtigt at satse på at blive ved med 

at bruge olie til opvarmning af huse og til produktion 

af benzin. 

Forskerne er uenige om, hvor lang tid vi endnu 

har olie tilbage til, men der er ingen tvivl om, at det 

ikke er nogen særlig lang periode. Et bud er, at der 

med det nuværende forbrug vil være olie til ca. 40 år. 

Et andet problem er, at afbrændingen af de fossile 

brændstoffer udleder Co2, der er medvirkende til 

klimaforandringer, som påvirker hele kloden. 

Der er bred enighed om, at vi er nødt til at gøre 

noget for at opnå et mere bæredygtigt energiforbrug, 

men der er forskellige holdninger til, hvad der skal 

gøres. Vi kan skære ned på energiforbruget, men 

det vil føre til et fald i vores materielle levestandard. 

Mange synes, at det er en dårlig og urealistisk ide at 

droppe flyrejserne og lade være med at bruge bilen. 

Vi kan også satse på, at nye opfindelser inden 

for videnskaben kan give en løsning på fremtidens 

energiproblem. Nye biler bruger i dag meget mindre 

energi, end bilerne gjorde i 1950’erne. og hvis man 

kan lave el-biler og producere miljøvenlig strøm, kan 

man undgå bilernes forurenende Co2-udslip. 

Vi kan også begynde at tænke meget mere i alternative 

energikilder som fx vind-, sol- og vandenergi,

som ikke forårsager Co2-udslip. også atomkraft har 

den fordel, at det ikke udleder Co2, men til gengæld 

producerer det farligt affald, som er svært at opbevare 

sikkert. 

Den bÆReDygtIge FoRbRUgeR 

Som forbruger kan man også selv gøre noget for 

at leve mere bæredygtigt. Det kræver bare, at man 

ændrer mange små ting i sin hverdag, så man tager 

hensyn til de resurser, man bruger. Man kan købe 

varer, der er produceret tæt på, hvor man bor, så miljøet 

ikke bliver belastet med unødvendig transport. 

Man kan fx købe danske æbler i stedet for sydamerikanske 

ananas. Man kan også købe varer, der ikke 

kræver så meget energi at fremstille. Der findes også 

masser af energibesparende elpærer, mobiltelefoner, 

køleskabe osv. I det hele taget kan man prøve at forbruge 

mindre og genbruge mere. 

Men hvis man skal være en gennemført bæredygtig 

forbruger, kræver det, at man nogle gange træffer 

valg, som ikke er så behagelige. En ferie i et sommerhus 

ved Vesterhavet forurener jo noget mindre end 

en rejse til thailand. Men det er ikke alle, der ville 

fravælge thailandsrejsen bare for at tage hensyn til 

miljøet. 


Ifølge Fødevareministeriet var 12,6 % af de 

grøntsager, der blev solgt i 2009, økologiske. 


Miljømærkning 

I de seneste år er der kommet forskellige mærkningsordninger, 

så forbrugerne kan vælge det mest 

miljøvenlige alternativ blandt varer som fx rengøringsmidler 

elektronik og tøj. 

Blandt miljømærkningerne er det nordiske svanemærke 

og det europæiske blomstermærke. En 

ulempe er, at producenten skal betale for at sætte 

miljømærkning på deres varer. Det er altså kun de 

producenter, der lever op til miljøkravene, og som 

selv vælger at betale for det, der kan få mærket. 

Økologi 

Hvis man går en tur rundt i supermarkedet, kan man 

finde masser af varer, som er Ø-mærkede. Det viser 

forbrugeren, at varen er produceret økologisk, og 

man finder især mange Ø-mærkede landbrugsvarer. 

I økologisk landbrugsproduktion må man bl.a. ikke

anvende sprøjtemidler (pesticider), og der må ikke 

tilsættes kunstige farve- og smagsstoffer til produktet. 

Der er også strengere krav til dyrevelfærd, fx for 

økologiske grise og høns. 

Nogle økologiske varer er meget dyrere end ikkeøkologiske 

varer, fx koster en økologisk kylling ofte 

tre gange så meget som en ikke-økologisk kylling. 

til gengæld er økologisk mælk kun få kroner dyrere 

end ikke-økologisk mælk. 

Der kan være flere forskellige årsager til, at forbrugere 

køber økologisk. Nogle gør det for deres egen 

skyld – fordi de mener, at det er sundere at spise 

mad uden pesticidrester og tilsætningsstoffer. Andre 

mener, at økologiske madvarer smager bedre. og så 

er der dem, som køber økologisk, fordi de gerne vil 

være med til, at landbruget bliver mere bæredygtigt. 

Forbrugervalg eller lovgivning? 

Spørgsmålet er, om bæredygtigt forbrug skal være 

op til den enkelte forbruger, eller om staten skal lave 

love, der er med til at fremme bæredygtig udvikling. 

Hvis man mener, at det er nødvendigt at gøre 

Danmarks landbrugsproduktion økologisk, for at 

det skal være bæredygtigt, er det ikke nok, at forbrugerne 

har muligheden for at vælge økologiske varer. 

På mælkeområdet, hvor økologien er slået godt igennem, 

er det stadig kun hver tredje solgte liter mælk, 

som er økologisk. 

Hvis man ønsker, at alle forbrugere vælger et miljøvenligt 

produkt, kan det derfor være nødvendigt 

at lovgive. Fx har Eu lavet en lov om, at alle Eulandene 

skal erstatte glødepærer med de mere energivenlige 

elspare-pærer. Det skulle ifølge Eu spare 

atmosfæren for 15 mio. ton Co2 årligt. 

Staten kan også ændre forbrugernes adfærd ved 

at lægge afgifter på varer, der forurener – de såkaldte 

grønne afgifter. Der er grønne afgifter på benzin 

og olie, men også på varer som engangsservice og 

bæreposer. På den måde forbyder man ikke en vare, 

men gør det attraktivt at finde et alternativ eller at 

bruge mindre af den. En ulempe ved grønne afgifter 

kan være, hvis staten begynder at se afgifterne som 

en indtægtskilde og dermed ikke gør noget for helt 

at standse brugen af den type forurenende produkter. 

gRøNNe aFgIFteR 

I Danmark er de grønne afgifter 

inddelt i tre kategorier: 

• energiafgifter: afgift på fx 

benzin og elektricitetsforbrug. 

• transportafgifter: afgift på fx 

biler. 

• Miljøafgifter: afgift på fx 

emballage og på udledning af 

spildevand. 

eu’S FORBuD MOD 

gLøDepæReR 

• 2009: Alle matterede glødepærer 

og klare glødepærer på 100 watt 

og derover forbydes 

• 2010: Klare glødepærer på 80 watt 

forbydes 

• 2011: Klare glødepærer på 60 watt 

forbydes 

• 2012: Alle glødepærer forbydes 

Europa-Kommissionen regner med, 

at de nye regler om at udfase glødepæren 

vil spare EU for omkring 

40 terawatt-timer el hvert år, hvilket 

svarer til forbruget i 11 millioner 

europæiske husholdninger. Samtidig 

spares atmosfæren for ca. 15 

millioner ton CO2 årligt. 

Europa-Parlamentet 2009 

KILDe 



bØRneSLAveR og boRgeRKRIg 

I 1950 var de fleste af de produkter, danskerne købte, 

fremstillet i Danmark. radioer, skjorter og telefoner 

blev fremstillet på danske fabrikker. I dag taler man 

om, at produktionen er globaliseret. Det betyder, at 

næsten alle varer – især de højteknologiske, som mobiltelefoner 

og computere – indeholder dele, som er 

fremstillet i udlandet. 

Den globaliserede produktion gør det svært at 

gennemskue, hvilke konsekvenser ens forbrug har 

i andre dele af verden. Når vi køber chokolade eller 

kakao, ved vi ikke, om kakaobønnerne er blevet 

høstet af børnearbejdere, der arbejder under slavelignende 

forhold i forskellige lande i Afrika. også produktionen 

af mobiltelefoner har globale konsekvenser. 

De fleste mobiltelefoner indeholder metallet 

kobolt, der graves ud af miner i Congo. Arbejdsforholdene 

for minearbejderne er forfærdelige, og samtidig 

er indtægterne for kobolt med til at finansiere 

en blodig borgerkrig i landet. 

også på mere ”almindelige“ arbejdspladser, som 

systuer og fabrikker kan der være problemer med 

arbejdernes rettigheder og menneskerettigheder i det 

hele taget. Når vi kan købe elektronik og tøj så billigt, 

som vi kan, er det fordi produktionen foregår i lande 

som Kina og Indien, hvor store dele af befolkningen 

arbejder for ekstremt lave lønninger sammenlignet 

med danske forhold. De lave lønninger er i sig selv 

ikke dårligt – i Kina har det betydet, at millioner af 

mennesker har fået arbejde og dermed er kommet 

ud af den ekstreme fattigdom. Men mon ikke, en del 

danske forbrugere ville betale lidt ekstra for en vare, 

hvis de kunne være sikre på, at der ikke blev brugt 

børnearbejdere, at arbejderne fik en rimelig løn og 

ikke blev syge af at arbejde med giftige stoffer? 

FIRMAeRS SocIALe AnSvAR 

Mange danske firmaer har en politik om at udvise 

social ansvarlighed, når de producerer deres varer. 

På engelsk kaldes det Corporate Social Responsibility 

(CSr), og det betyder, at virksomheden tager 

ansvar for arbejdernes vilkår – også på de fabrikker i 

andre lande, der leverer råvarer til produktionen. 

Men selv om en virksomhed udviser CSr, vil den 

stadig vælge at købe varerne der, hvor de er billigst,

så længe de forhandles lovligt. Den internationale 

arbejdsorganisation Ilo, der hører under FN, arbejder 

for, at der skal være internationale regler, der 

gælder for arbejderes rettigheder overalt i verden. 

Det vil betyde, at en virksomhed ikke kan flytte produktionen 

til et andet land, hvor forholdene for arbejderne 

er dårligere, fx hvad angår beskyttelse imod 

farlige stoffer. Men indtil videre er det op til landene 

selv at lovgive på det område. 

To drenge arbejder ved en mine i den 

Demokratiske Republik Congo. 


KILDe 

FaIRtRaDe-ORDNINgeNS FeM pRINcIppeR FOR FaIRtRaDe 

FeM pRINcIppeR 

1. producenterne klædes på 

til at agere på markedet 

Fairtrade-ordningen forsøger 

bl.a. gennem uddannelse, 

støtte og vidensdeling at hjælpe 

småbønder fra u-lande til at 

kunne handle med deres varer 

på verdensmarkedet. 

2. økonomisk sikkerhedsnet 

– minimumspris til bønderne 

Fairtrade-ordningen sikrer en 

minimumspris til bønderne, så 

de er dækket økonomisk ind, 

hvis verdensmarkedspriserne 

skulle falde. 


en fairtrade-løsning 

Et forsøg på at løse problemet med dårlige forhold 

for arbejdere, især i udviklingslande, er at sørge for, 

at der sker en retfærdig handel – også kaldet fairtrade 

– i stedet for en fri handel som på det frie marked. 

Ideen med fairtrade er at sikre, at fx bønder i udviklingslande 

får en rimelig mindstebetaling for deres 

varer, og at arbejdere i det hele taget bliver behandlet 

ordentligt og får en rimelig løn. 

I Danmark arbejder to organisationer med fairtrade. 

Den ene er ”Fairtrade Danmark”, der har sin 

egen import af fairtrade-varer, bl.a. kaffe, tallerkener 

og hængekøjer, og som har egne butikker rundt 

omkring i Danmark. Den anden er ”Fairtrade Mærket 

Danmark”, som er en mærkningsordning, lidt 

ligesom det økologiske Ø-mærke. Fairtrade-mærket 

bekræfter, at produkterne er produceret ud fra fairtrade-principper. 

Kritikere af fairtrade mener, at der kan være risiko 

for, at der skabes et ”beskyttet” marked, hvor principperne 

om fri konkurrence sættes ud af drift, og priserne 

derfor bliver unaturligt høje. 

3. Investeringer i sociale 

projekter og bedre produktionsforhold 

– bonus til bønderne 

og arbejderne 

Når fairtrade-varer bliver solgt, 

får producenterne udbetalt en 

bonus. Bonussen skal bruges 

til fx uddannelse, nyt produktionsudstyr 

eller mikrolån og 

bestemmes af bønderne og arbejderne 

selv. 

4. Bedre arbejdsforhold 

skridt for skridt 

Når en plantage kommer med 

i fairtrade-ordningen, skal den 

opfylde nogle krav til arbejds- 

miljøet fra starten, mens andre 

ting bringes på plads i løbet af 

en årrække. Arbejdsforhold på 

plantagerne kan nemlig ikke 

ændres fra den ene dag til den 

anden. 

5. Miljøet skånes så vidt muligt 

Fairtrade er ikke lig med økologi. 

Hvis man stillede krav til, at alle 

varer skulle være økologiske, ville 

man udelukke en del af verdens 

fattigste bønder, da de ikke har 

råd til den økologiske omlægning. 

De fem principper er beskrevet 

ud fra fairtrade-maerket.dk

Den PoLItISKe FoRbRUgeRS MAgt 

Mange mener, at den politiske forbruger kan have 

stor magt over for virksomhederne – i hvert fald 

hvis forbrugerne handler i fællesskab. Som politisk 

forbruger forsøger man at sende et signal til virksomheder 

og politikere med sine valg af varer. Der 

findes mange eksempler, hvor forbrugere har valgt 

at boykotte – dvs. undlade at købe varer fra en bestemt 

virksomhed eller et bestemt land – for at vise 

deres utilfredshed med landets eller virksomhedens 

handlinger. 

I midten af 1990’erne boykottede mange danskere 

fransk vin i protest mod Frankrigs atomprøvesprængninger 

på nogle øer i Stillehavet. I 2006 

boykottede forbrugere i Mellemøsten, især i Saudi 

Arabien, produkter fra den danske mejerivirksomhed 

Arla i protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. 

Ifølge Arla førte boykotten til et tab 

på 400 mio. kr. 

På en måde kan man sige, at man som forbruger 

har mere magt, end man har som vælger. Hvis man 

mener, at arbejdsforholdene for de ansatte på Nikes 

skofabrikker i Indonesien eller Kina er for dårlige, 

kan man sjældent få de danske politikere til at gøre 

særlig meget ved det. og endnu sværere er det som 

dansk forbruger at få Kina til at gøre noget ved arbejdsforholdene. 

Men hvis forbrugerne boykotter ud 

fra politiske og etiske overvejelser, bliver virksomhederne 

nødt til at lytte, for i sidste ende er det pengene, 

der bestemmer. og det er forbrugerne, der har 

pengene. 

En af de mest kendte verdensomspændende boykot-kampagner 

fandt sted i slutningen af 1970’erne 

og 1980’erne. I protest mod Sydafrikas daværende racistiske 

apartheidstyre boykottede både enkeltpersoner, 

virksomheder og lande varer fra det afrikanske 

land. Selv FN boykottede Sydafrika, hvilket er usædvanligt, 

da der skal meget til, for at FN vil isolere en 

medlemsstat. 

I 2006 blev mejerivirksomheden Arla 

udsat for en massiv boykot i hele Mellemøsten 

som følge af tegninge-krisen, 

hvor profeten Muhammed var gengivet 

i tolv tegninger i Jyllands-Posten. I 

supermarkeder var Arla-varer enten 

fjernet eller som her i Saudi-Arabien 

markeret med gule boykot-sedler, så det 

var tydeligt for forbrugerne, at varerne 

var danske. 


Fælles 

undersøg bæredygtighed gennem feltundersøgelse 

ud fra jeres observationer af virkeligheden. 

> lav en fælles liste over steder, det kunne 

være interessant at observere for ved selvsyn 

at få større indblik i bæredygtigt forbrug. 

Det kunne være en registrering af, hvor 

mange økologiske varer, der bliver taget 

ned fra hylderne i grøntafdelingen en torsdag 

eftermiddag i det lokale supermarked. 

Hvor mange madvarer i husholdningens 

køleskab, der er økologiske, eller hvilke 

lande tøjet i jeres klædeskab er produceret i. 

grupper 


» feltundersøgelse 

» bearbejdelse af data 

» præsentation af indsamlet data 

Registrer bæredygtighed 

i hverdagen 

> udvælg et sted, I ønsker at observere, og 

brainstorm over, hvad det er, I vil observere. 

> lav et registreringsskema. Brug metoden 

Feltundersøgelse. 

Når I har udført registreringen, bearbejder 

I jeres data. 


Fælles 

> Fremlæg jeres data fra feltundersøgelserne, 

og diskuter, hvordan vores forbrug og livsstil 

spiller sammen med bæredygtighed. 

HUSK! 

Når I tager kontakt til virksomheden eller det 

sted, hvor I vil observere, skal I præsentere 

jer selv med navn og skole og præsentere formålet 

med observationen. I kan forberede en 

kort præsentation af projektet ud fra de overvejelser, 

I har gjort jer under punktet ”Hvad 

er målet med feltundersøgelsen?“ i metoden 

Feltundersøgelse.


> Hvad er årsagen til at ”skralde” ifølge 

kilden Madam Skrald om at ”skralde”, 

s. 140? 

> Kunne du forestille dig at ”skralde”? 

> Hvordan hænger vores forbrug sammen 

med påvirkninger af miljøet? 

> Hvilke ting ville du kunne undvære, hvis 

du skulle leve som en bæredygtig forbruger? 

> Hvilke goder ville du ikke give afkald på 

som bæredygtig forbruger? 

> Hvad går Eu’s forbud mod glødepærer 

ud på i kilden s. 145? 

> Hvilken effekt regner Eu med, at forbuddet 

vil have? 

> Er det lovgivning eller forbrugeren, der 

bedst kan styre forbruget i en bæredygtig 

retning? 

> Hvad er ulemperne og fordelene ved, at 

produktion på mange områder er blevet 

globaliseret? 

> Hvad er ideen bag fairtrade ifølge kilden 

Fem principper for fairtrade, s. 148? 

> Mener du, at fairtrade er en god løsning 

på det frie markeds problemer? 

> Hvad er en boykot, og hvilken virkning 

kan den have? 

> Hvilken indflydelse har du selv gennem 

dit forbrug? 


arbejde og 

uddannelse 



» service- og videnssamfund 

» arbejdsstyrken 

» arbejdsløshed 

» skat 

» sort arbejde 

» out-sourcing 

ARbejDSMARKeDet 

For at kunne tjene penge til at forbruge er man nødt 

til at arbejde, medmindre man modtager økonomisk 

ydelse fra det offentlige, eller er så rig, at man kan 

leve af sin formue – og det er der trods alt kun ganske 

få personer i Danmark, der kan. Arbejdet har en 

økonomisk betydning – for den enkelte og for samfundet. 

Det danske arbejdsmarked har over de sidste 

par hundreder år forandret sig meget. I landbrugssamfundet 

(indtil midten af 1800-tallet) arbejdede 

de fleste mennesker med landbrug. I industrisamfundet 

(fra midten af 1800-tallet til midten af 1900tallet) 

var flest mennesker beskæftiget i industriproduktion. 

Danmark i dag kaldes et service- eller 

videnssamfund, fordi de fleste arbejder inden for 

serviceerhverv, som fx butikker og sundhedssektoren, 

eller inden for erhverv, der arbejder med viden 

og informationer, fx forskning og kommunikation.

BeSKæFtIgeLSe I eRHveRvSgRuppeR 

41,3 

6,7 % 

1948 2007 

23 % 

29 % 

28,4 % 

Diagrammet viser udviklingen i erhverv 1948-2007. Serviceerhvervene 

(private og offentlige tjenesteydelser) er vokset, mens landbrug og industri 

er gået tilbage. 

ARbejDSPLADSeR FLytteS tIL UDLAnDet 

Nogle af årsagerne til, at færre i dag arbejder i industri- 

og landbrugsproduktion, er, at udviklingen af 

teknologi og maskiner har gjort produktionen meget 

mere effektiv. Der skal bruges mindre arbejdskraft til 

at producere den samme mængde varer. 

Samtidig er en stor del af produktionen blevet 

flyttet til andre lande, hvor lønningerne er lavere og 

arbejdskraften derfor er billigere. Det kalder man 

out-sourcing, hvilket betyder, at en udenlandsk virksomhed 

overtager dele af produktionen af et produkt. 

Det resulterer i, at man flytter arbejdspladser til 

udlandet, som tidligere lå i Danmark. 

tekstilindustrien er et eksempel på, hvordan 

virksomheder har out-sourcet. tidligere blev tøjet 

produceret af syersker i Danmark. Siden 1970’erne 

er selve produktionen af tøjet flyttet til andre lande, 

hvor lønningerne er meget lavere, såsom Indien og 

Bangladesh. Men det betyder ikke, at den danske 

tekstilindustri er nedlagt. Der findes stadig tre store 

danske tekstilvirksomheder, som sælger deres mærker 

– ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. 

Godt nok er selve produktionen flyttet til udlandet, 

men design, udvikling, logistik og markedsføring 

foregår stadig i Danmark. De job, der kræver viden, 

er altså blevet i Danmark, mens de job, der kræver 

3 % 

47,8 % 

20,7 % 

primære erhverv 

(landbrug, fiskeri mv.) 

Sekundære erhverv 

(industri, byggeri mv.) 

private tjenester 

(butikker, transport, banker m.v.) 

Offentlige tjenester 

(undervisning, sygepleje m.v.) 

DaNSKe 

teKStILvIRKSOMHeDeR 

Og DeReS BRaNDS 

Ic companys: Cottonfield, 

Matinique, tiger, Inwear, 

Jackpot, Peak Performance 

Bestseller: Jack & Jones, Vero 

Moda 

BtX group: Blend, Dranella, 

Fransa 

Forbrug og arbejde | 153 

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008

KILDe 

LIvSINDKOMSt eFteR SKat 


Mio. 

kr. 

ufaglærte 9,4 

Erhvervsuddannelse 10,8 

Korte videregående uddannelser 12,2 

Mellemlange videregående 

uddannelser 

12,9 

lange videregående uddannelser 18,4 


mere fysisk arbejde og mindre uddannelse, fx syning 

af tøj, er blevet flyttet til udlandet. 

Det ville være nemt, hvis Danmark kunne blive 

ved med at bevare de videnstunge job i Danmark 

og så outsource det manuelle arbejde, fordi vi har 

et højt uddannelsesniveau. Men så let er det ikke. I 

fremtiden vil lande som Kina og Indien også konkurrere 

på højtuddannet arbejdskraft, og det betyder, 

at man som dansk ingeniør eller designer skal kunne 

konkurrere på et globalt marked. Alle lande satser 

i dag på uddannelse for at kunne markere sig i den 

globale konkurrence. 

KAn UDDAnneLSe betALe SIg? 

Forskellige uddannelser giver forskellige jobmuligheder. 

I dag er det de færreste jobs, der ikke kræver 

nogen uddannelse overhovedet. Men der findes stadig 

job, hvor man bliver oplært på arbejdspladsen, fx 

rengøringsassistent eller postbud. 

Andre job er højt specialiserede og kræver en helt 

bestemt uddannelse, fx læge, ingeniør og advokat. 

Man kan sige, at jo mere specialiseret et job er, jo 

højere uddannelsesniveau kræves der. 

I uddannelsessystemet skelner man mellem: 

• erhvervsuddannelser, fx slagter, frisør, social- og 

sundhedshjælper. 

• Korte videregående uddannelser, fx politibetjent, 

tandtekniker, datamatiker. 

• Mellemlange videregående uddannelser, fx 

pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør. 

• Længerevarende videregående uddannelser, 

fx jurist, læge, gymnasielærer. 

Ens uddannelse kan altså have stor indflydelse på, 

hvor meget man tjener gennem sit liv. Hvis man går 

direkte ud af folkeskolen og får sig et arbejde, kan 

det godt være, at man i starten tjener flere penge end 

en, der vælger at studere. Men på længere sigt får 

man generelt en højere løn, hvis man har en uddannelse. 

og i de fleste tilfælde er en længere uddannelse 

økonomisk set bedre end en kort. En læge kan 

se frem til at tjene 24 mio. kr. i løbet af et liv, og en 

pædagog kan se frem til at tjene 11 mio. kr. 

Hvis man kun tænker på pengene, skal man også 

overveje, i hvilken retning man skal uddanne sig.

En kunstnerisk uddannelse giver ikke lige så stor 

gevinst som en uddannelse inden for økonomi, jura 

eller medicin. 

ARbejDSLØSHeD 

Man er arbejdsløs, når man gerne vil arbejde, men 

ikke har et arbejde. Arbejdsløshed er et økonomisk 

problem for samfundet, men det kan også være et 

stort problem for det enkelte individ. Hvis man mister 

sit job, har man færre penge til rådighed at leve 

for. og for mange er jobbet også en vigtig del af 

deres identitet, og derfor kan det ramme mennesker 

hårdt, hvis de bliver arbejdsløse. 

Når man regner ud, hvor mange arbejdsløse (også 

kaldet ledige) der er i Danmark, gør man det på baggrund 

af, hvor stor en procentdel af arbejdsstyrken 

der ikke har et job. Et ledighedstal på 7 % betyder 

altså, at 7 % af arbejdsstyrken står uden arbejde. 

Arbejdsstyrken er alle de personer mellem 16 og 

64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der 

er mange, som står uden for arbejdsstyrken – enten 

fordi de er på førtidspension, efterløn eller er studerende. 

Andre er uden for arbejdsstyrken, fordi de har 

valgt fx at være hjemmegående. 

I Danmark har vi en høj erhvervsfrekvens, dvs. at 

en stor del af de 16-64-årige enten er i arbejde eller 

prøver at få et arbejde. 

årsager til arbejdsløshed 

ledighedstallet afspejler, hvordan det går i økonomien. 

Når det går godt, er ledigheden lav. Når det går 

skidt, er ledigheden høj. ledigheden når aldrig helt 

ned på nul. Det skyldes, at der er forskellige årsager 

til arbejdsløshed. 

I 1960’erne voksede økonomien – især på grund af 

den teknologiske udvikling – og arbejdsløsheden var 

lav. I starten af 1970’erne kom oliekrisen, og det blev 

starten på en lang periode med skiftende kriser og høj 

ledighed. Fra starten af 2000-tallet var der økonomisk 

vækst i hele verden, bl.a. på grund af den øgede globalisering 

og samhandel med Kina. Men i 2008 kom 

finanskrisen, som afbrød det økonomiske opsving. 

Den del af arbejdsløsheden, der skyldes udsving i 

økonomien, kaldes for konjunkturarbejdsløshed. Men 

selv når økonomien er på sit højeste, er der ledige. 

aRBejDSStyRKeN I 

pROceNt 

aF BeFOLKNINgeN 

1950 2007 

Mænd 95,4 % 77,4 % 

Kvinder 46,9 % 70,8 % 

I alt 70,8 % 74,2 % 

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008 

KILDe 


Da Københavns Rådhus i 2007 afholdt 

Danmarks største jobbørs, dukkede 

omkring 4.000 jobsøgende op. 


I Danmark er der sjældent færre end 100.000 ledige. 

Dette antal afhænger ikke af konjunkturerne 

– altså om økonomien går godt eller skidt – men har 

andre årsager, og det kalder man strukturledighed. 

Årsagerne til strukturledighed kan fx være, at de 

ledige ikke har de uddannelser, der skal til for at 

besætte et bestemt job. Hvis der mangler en læge i 

Herning, hjælper det ikke, at der er en arbejdsløs murer 

i samme by. og modsat kan en ledig læge heller 

ikke tage arbejde som murer. Det kan også være, at 

den ledige bor langt fra det sted, hvor der er et job at 

få. og selv om man måske gerne vil flytte for at få et 

arbejde, er det ikke sikkert, at familien vil med, eller 

at ens ægtefælle kan få et job det nye sted, man flytter 

hen.

procent 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

LeDIgHeD I pROceNt aF aRBejDSStyRKeN 

1947 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2008 2009 2010 

Danmarks Statistik 

gider folk overhovedet arbejde? 

En anden grund til arbejdsløshed er, hvis folk ikke 

vil tage det arbejde, der er. Måske synes de ikke, at 

jobbet er attraktivt nok. Eller måske kan det simpelthen 

ikke betale sig at arbejde. Hvis de økonomiske 

ydelser, man kan få som arbejdsløs – fx dagpenge eller 

kontanthjælp – er tilstrækkeligt høje, og hvis man 

har fået nedsat sin betaling til børnenes daginstitutioner, 

fordi man er ledig, kan det være, at der ikke er 

nogen særlig stor økonomisk gevinst ved at arbejde. 

Dette var et af argumenterne for, at Folketinget 

i 2003 vedtog et ”kontanthjælps-loft“, der satte en 

grænse for, hvor meget en familie må modtage i kontanthjælp 

og andre ydelser. På den måde ville man 

sørge for, at det ikke kan betale sig at være ledig og 

dermed presse flere til at søge arbejde. 

år 



ARbejDSLØSHeDSPoLItIK 

Arbejdsløshed er et problem for samfundets økonomi, 

fordi det giver flere udgifter og færre indtægter. Arbejdsløse 

betaler mindre i skat og modtager økonomiske 

ydelser fra det offentlige. Enhver regering vil 

derfor være interesseret i at bringe arbejdsløsheden 

ned, men det er forskelligt, hvordan de mener, at det 

bør gøres. Grundlæggende kan man skelne mellem en 

stramnings-strategi og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 

• Stramnings-strategien er mest populær på den 

politiske højrefløj. Den går ud på, at det skal kunne 

betale sig at arbejde, og at det ikke nødvendigvis 

skal være behageligt at være arbejdsløs. Hvis man 

sætter de økonomiske ydelser til de arbejdsløse lavt, 

vil de være mere interesserede i at arbejde. og reglerne 

skal strammes for, hvad man skal gøre for at 

vise, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

• Den aktive arbejdsmarkedspolitik går ud på at 

opkvalificere arbejdsløse – altså sørge for, at de 

bliver bedre kvalificerede til at tage de job, der 

er. Det gør man fx ved at give arbejdsløse gode 

muligheder for efter- og videreuddannelse. Venstrefløjen 

vil typisk være tilhænger af den aktive 

strategi og mene, at arbejdsløse også har ret til et 

godt liv. Derfor er det ikke nødvendigvis negativt, 

at ydelserne til arbejdsløse er høje. 

HvAD SKeR DeR, nåR MAn eR ARbejDSLØS? 

Det er ikke sådan, at alle automatisk kan få penge, hvis 

de ikke arbejder. Hvis man fx står uden for arbejdsmarkedet, 

fordi man har valgt at være hjemmegående, 

og senere beslutter sig for, at man gerne vil have et 

job, kan man ikke få penge fra staten med det samme, 

selv om man er blevet en del af arbejdsstyrken. 

Der findes to slags ydelser til arbejdsløse: 

• Dagpenge er den højeste ydelse. For at kunne få 

dagpenge, skal man være medlem af en a-kasse 

(arbejdsløshedskasse), som er en slags forsikring 

imod arbejdsløshed. Hvis man er tilmeldt en akasse, 

betaler man et ret højt kontingent hver 

måned – også når man har et job. For at få udbetalt 

dagpenge skal man have haft arbejde i mindst 52 

uger inden for de sidste tre år. Man kan højst få 

dagpenge i to år.

• Kontanthjælp betales af det offentlige. For at 

kunne få kontanthjælp skal man have haft arbejde, 

eller have været udsat for en hændelse, der gør, at 

man ikke kan forsørge sig selv. Kontanthjælpen er 

lavere end dagpengene, og der er strengere krav 

om, at man skal tage imod aktiveringstilbud og 

evt. jobtilbud uanset hvad. 

SKAt I DAnMARK 

Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne 

betaler mest i skat. Skatten bruges til at udligne 

forskellen i borgernes indkomst, så der ikke er så 

stor forskel mellem rig og fattig. Men skatten bruges 

også til at finansiere velfærdssamfundet, så borgerne 

kan få børnecheck, Su, folkepension, kontanthjælp 

osv., når de har behov for det. Skatten betaler også 

for den offentlige service, fx sygehuse, folkeskoler, 

vuggestuer, motorveje og biblioteker. 

Derfor spiller den offentlige sektor også en større 

rolle i det økonomiske kredsløb end i de fleste andre 

lande. 

HuSHolDNINGEr 

vAReKØb 

LØn 



ButIKKEr oG 

VIrKSoMHEDEr 


Det økonomiske kredsløb 


StAtEN 

vAReKØb og eRvHeRvSStØtte 


Annoncekampagne 

fra SKAT, som sætter 

fokus på sort arbejde. 


SoRt ARbejDe 

Mange mener, at skatten i Danmark er meget høj. 

Der foregår da også en del sort arbejde i Danmark – 

dvs. at man arbejder uden at betale skat af de penge, 

man får for arbejdet. Det kan være en kok, der laver 

mad til en fest uden at betale moms og indkomstskat, 

håndværkeren, der laver en mindre reparation 

”uden regning”, eller den unge pige, som gør rent 

hos en familie uden at betale skat af sin løn.

Sort arbejde er forbudt, fordi staten mister indtægten 

fra indkomstskat og moms. Samtidig er det konkurrenceforvridende, 

da håndværkeren, der arbejder 

sort, kan udføre arbejdet billigere, end håndværkeren, 

der betaler skat, som man skal. 

Sort arbejde er tilsyneladende en af de forbrydelser, 

som danskerne ser mildt på. En undersøgelse fra 2010 

viste, at over 50 % havde fået udført sort arbejde, og at 

knap 30 % er villige til at købe sort arbejde. Ifølge tallene 

er 80 % af den danske befolkning altså indstillet 

på at bryde loven, når det kommer til sort arbejde. 

Der er dog forskel på danskernes holdninger til 

sort arbejde. Den type af sort arbejde, der minder om 

”vennetjenester”, accepteres mere end det arbejde, 

som fx professionelle håndværkere udfører. 

Man kunne måske tro, at det var den fattige del af 

befolkningen, der køber sort arbejde, fordi de ikke 

har råd til andet, men det er ikke tilfældet. tværtimod 

er det de mest velstillede i samfundet, der oftest 

benytter sig af sort arbejde. Den mest almindelige 

form for sort arbejde er håndværkerydelser som forbedringer 

til huset. 

Det er svært at vurdere, hvor meget det sorte arbejde 

koster samfundet. Men et bud er, at staten går 

glip af skatteindtægter for 2,4 mia. kr. 

Andre mener, at sort arbejde faktisk er en gevinst 

for Danmark, fordi det betyder, at arbejde, der ellers 

ikke ville blive udført, bliver gjort. 

Procent 

50 

45 

40 

35 

30 

0 

aNDeL, DeR HaR BetaLt KONtaNt FOR SORt aRBejDe. 

OpDeLt på HuSStaNDeNS BRuttOINDKOMSt 2010 

0- 200.000 400.000 600.000 800.000 Over 

199.999 299.999 599.999 799.999 999.999 1 mio. 

Kroner 

Forbrug og arbejde | 161 

rockwool Fondens Forskningsenhed 2010

grupper 


» begrebsafklaring 

» begrebsforklaring 

» kommunikation 

Begreb om begreberne 

> På fem minutter stiller I så mange gode 

spørgsmål til kapitlets tekst som muligt. 

Det skal være spørgsmål, som kan besvares 

ud fra teksten. Fx ”Hvad er outsourcing?“ 

eller ”Hvilke konsekvenser har sort arbejde?“ 

> læs alle gruppens spørgsmål igennem. udvælg 

de bedste, og omformuler dem, hvis 

der er behov for det. 

> Skriv spørgsmålene på blanke stykker papir. 

Der skal kun stå ét spørgsmål på hvert 

stykke papir. 

> Byt ark med en anden gruppe, så I nu sidder 

med en bunke nye spørgsmål foran jer 

og en bunke med blanke stykker papir. 

> læs ét spørgsmål op ad gangen og svar på 

spørgsmålet i gruppen. Skriv svaret ned på 

et nyt stykke papir. 

Når I har besvaret alle spørgsmålene, lægger 

I spørgsmål og svar sammen to og to, og afleverer 

dem til læreren. læreren udvælger nu 

spørgsmål, så der kun er en version af hvert 

spørgsmål/svar, selv om flere grupper måske 

har stillet nogle af de samme spørgsmål. 


Fælles 

Hver elev får ét ark, hvor der enten står et 

spørgsmål eller et svar på. 

> Når læreren siger ”nu”, forsøger alle at finde 

den makker, som har enten spørgsmålet 

eller svaret, der passer til ens eget. 

> Når læreren siger ”nu“, går alle rundt mellem 

hinanden og bytter papirer. 

> Når læreren siger ”nu” igen, finder man sin 

nye makker. 

> Sådan kan man fortsætte, indtil alle har 

været igennem de fleste spørgsmål og svar. 

> læreren kan også bytte spørgsmål og svar 

ud undervejs, hvis I har flere spørgsmål/ 

svar, end der er elever i klassen.


> Beskriv udviklingen i erhverv ud fra 

cirkeldiagrammerne Beskæftigelse i erhvervsgrupper, 

s. 153. 

> Hvad kan forklare denne udvikling? 

> Hvor meget tjener en person med lang 

videregående uddannelse gennem livet 

i forhold til en ufaglært, ifølge tabellen 

Livsindkomst efter skat, s. 154? 

> Beskriv udviklingen i arbejdsstyrken ud 

fra tabellen på s. 155. 

> Hvilke årsager kan der være til den udvikling? 

> Hvilke årsager kan der være til arbejdsløshed? 

> Hvilke konsekvenser kan arbejdsløshed 

have for den enkelte? 

> Hvad betyder det for samfundet, hvis 

arbejdsløsheden er høj? 

> Hvorfor indførte Folketinget i 2003 et 

loft for kontanthjælpen? 

> Hvad, mener du, virker, hvis man vil 

sænke arbejdsløsheden? En stramningsstrategi 

eller en aktiv arbejdsmarkedspolitik? 

> Hvad er budskabet i annoncekampagnen 

fra SKAt, s. 160? 

> Hvad er din egen holdning til sort arbejde? 

> Er der noget sort arbejde, som er mere i 

orden end andet? 

> Aflæs kilden Andel, der har betalt kontant 

for sort arbejde, s. 161. 

> Hvad kan være en forklaring på, at det 

er de mennesker, der tjener mest, som 

oftest benytter sig af sort arbejde? 


FeLtUnDeRSØgeLSe 

Når man laver en feltundersøgelse, 

observerer man ”i felten” 

og danner sig på den måde et 

billede af virkeligheden. I stedet 

for at spørge folk, som man 

gør med metoderne spørgeskema 

og interview, ser man selv 

efter og noterer det, man observerer. 

Man observerer der, hvor 

tingene sker, og man har et mål 

med sin observation. 

Hvis man vil undersøge, 

om fodgængere overholder 

færdselsloven, kan man stille 

sig ved en forgængerovergang 

og registrere, hvor mange der 

går over for rødt. Hvis man vil 

vide, hvor længe børn er i daginstitution, 

kan man besøge 

en børnehave og registrere, 

hvornår forældrene afleverer 

og henter deres børn. 

observation betyder iagttagelse. 

Når man observerer 

i samfundsfag, iagttager 

man folks handlinger. 

observation er en metode 

til at indsamle viden om 

folks faktiske adfærd – altså 

det, de gør. Deres faktiske 

adfærd kan nemlig være 

meget forskellig fra deres 

intenderede adfærd – altså 

det, de gerne ville gøre, og 

det, de fortæller om sig selv. 

I en observation registrerer 

man det, folk gør, og ikke 

det, de gerne ville gøre. 

164 | Metode 

MetODe 


SKjULt eLLeR åben 

obSeRvAtIon 

Når man observerer, kan man 

gøre det skjult eller åbent. 

Hvis man observerer åbent, 

risikerer man, at folk ikke gør, 

som de plejer. For når man 

ved, at man bliver observeret, 

vil man ofte ændre adfærd. Fx 

vil man måske lade være med 

at gå over for rødt, fordi man 

ved, at nogen observerer ens 

handling. 

Hvis man observerer skjult, 

er der størst chance for, at man 

oplever folks faktiske adfærd, og 

at observationen dermed giver 

et sandfærdigt billede af virkeligheden. 

til gengæld kan man 

diskutere, om det er ok at observere 

folk, uden at de ved det. 

Når man bruger resultaterne 

af sine feltundersøgelser, 

bør man derfor vurdere dem 

ud fra, om selve observationen 

kan have haft indflydelse på, 

hvordan de observerede folk 

har opført sig. 

HvAD eR MåLet MeD 

FeLtUnDeRSØgeLSen? 

Inden man begynder på sin 

feltundersøgelse, skal man 

overveje: 

• Hvad man vil undersøge 

med observationen 

• Hvem man vil observere 

• Hvor observationen skal 

foregå 

• Hvor lang tid man vil 

observere 

og så skal man gøre sig klart, 

hvorfor man vil bruge observation 

som metode til sin undersøgelse, 

hvorfor det netop er den 

person eller den gruppe mennesker, 

man vil observere, og hvorfor 

det lige skal være det sted. 

RegIStReRIngSSKeMA 

Før man begynder på selve 

feltundersøgelsen, laver man et 

registreringsskema, som man 

skal udfylde, når man er på 

observationsstedet. registreringsskemaet 

hjælper med at 

holde fokus, så man kigger efter 

netop dét, der er målet med 

feltundersøgelsen. registreringsskemaet 

bruger man til at 

bearbejde sine observationer 

bagefter. 

Et registreringsskema kan 

laves på mange forskellige måder. 

Måden afhænger af målet 

med observationen. 

Når man laver sit registreringsskema, 

er det vigtigt: 

• At gøre sig målet med 

observationen klart: Hvor 

mange skal man observere, 

og hvad kigger man efter? 

• At gøre skemaet enkelt, så 

det er nemt at foretage sine 

registreringer under observationen. 

• At formulere spørgsmålene, 

så de kan besvares med: et 

antal, et ”ja” eller et ”nej”.

FAKtA FReM FoR 

FoRtoLKnIng 

Det svære ved at lave en 

feltundersøgelse er at observere 

uden at vurdere. Man 

skal derfor begrænse observationen 

til noget, man kan 

tælle uden at skulle vurdere 

samtidig. Fx ”Hvor mange 

går over for rødt?“ i stedet 

for ”Hvor mange ser ud til at 

have travlt?” 

beARbejDnIng AF 

obSeRvAtIoneRne 

Når man er færdig med at observere, 

skal observationerne 

skrives sammen. Det kunne 

eKSeMPeL På et RegIStReRIngSSKeMA 

Sted: Fodgængerfeltet i Havnegade, randers 

Fokus: Adfærd i trafikken 

Dato: 29. oktober 

tidsrum: 8.00-9.00 

fx være et uddrag som følgende: 

”Ved fodgængerovergangen 

i Havnegade i randers 

gik 78 mennesker over gaden 

i tidsrummet 8.00-9.00 onsdag 

morgen d. 29. oktober. 

25 af dem gik over for rødt. 

19 gik over gaden uden for 

fodgængerfeltet. Af de 19, der 

gik over gaden uden for fodgængerfeltet, 

fulgtes 3 med 

børn. 39 gik over for grønt 

lys. Desuden kørte 5 cyklister 

over fodgængerfeltet på cykel.” 

Herefter overvejer man, om 

observationerne fører til, at 

man vil gennemføre interviews 

med udvalgte personer, eller 

om man vil udføre observatio- 

Hvor mange passerer i alt fodgængerfeltet? ______ 

Hvor mange går over for grønt? ______ 

Hvor mange går over for rødt? ______ 

Hvor mange af dem, der går over for rødt, 

følges med børn? ______ 

Hvor mange cykler over? ______ 

Hvor mange gik over gaden uden 

for fodgængerfeltet? ______ 

ner et andet sted, så man kan 

sammenligne. 

Man kan også sammenligne 

sine observationer med 

baggrundsstof, statistik, interviews 

eller anden viden i 

sammenhæng med emnet. Fx 

kunne man sammenligne sin 

observation fra fodgængerfeltet 

med tidligere udførte 

statistikker, hvis man vil undersøge, 

om folk er blevet 

bedre eller dårligere til at 

overholde færdselsloven. Eller 

man kunne sammenligne med 

undersøgelser, der fortæller 

noget om, hvordan børn får 

gode trafikvaner og se, om det 

har betydning, hvordan forældrene 

opfører sig i trafikken. 

egne noteR: 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

_____________________________ 

Metode | 165


Forbrug og arbejde 

Hvad betyder 

uddannelse for 

et lands udvikling? 

Hvilken 

betydning har 

forbrug for mit 

liv? 


Hvilken betydning 

har det 

for samfundet, 

at befolkningen 

uddanner sig? 

Hvad betyder 

uddannelse for 

mig og min 

fremtid? 

Verden 

Danmark 

Mig 

Hvad betyder 

forbruget for 

det danske 

samfund? 

Hvilken rolle 

spiller jeg som 

forbruger i en 

globaliseret verden? 

Hvad er Danmarks 

rolle i 

en globaliseret 

økonomi? 

Hvordan påvirker 

den globaliserede 

økonomi 

verdens lande? 


Hvordan 

påvirker vores 

forbrug verden?

politik og 

værdier 

politiske ideologier 168 

Højrefløj og venstrefløj 182 

Hvem skal have hvad? 192 

Holdninger og værdier i politik 202 

Demokrati i Danmark| 167

politiske 

ideologier 

168 | Politik og værdier 


» politisk ideologi 

» liberalisme 

» privat ejendomsret 

» socialliberalisme 

» socialisme 

» konservatisme 

FoRSKeLLe MeLLeM RIg og FAttIg 

Politik handler om, hvordan samfundet skal indrettes, 

hvem der skal være med til at bestemme, og 

hvem der får hvad. 

rundt om i verdens lande er det meget forskelligt, 

hvor stor forskel der er mellem rig og fattig, og hvordan 

pengene i samfundet er fordelt. Verdens rigeste 

mand, Carlos Slim, er mexicaner. I Mexico lever mere 

end 15 mio. mennesker i absolut fattigdom – hvilket 

vil sige, at de lever for under to dollars om dagen. 

I Danmark er velstanden fordelt anderledes. Danmarks 

rigeste mand, Mærsk McKinney-Møller, er så 

rig, at han har foræret København og Danmark et 

operahus til over to mia. kr. I 2008 blev hans formue 

anslået til at være omkring 180 mia. kr. En gennemsnitlig 

familie med to børn har ca. 422.000 kr. til 

rådighed om året. og samtidig voksede 59.000 børn 

op i relativ fattigdom i Danmark i 2009. 

offentligt eller privat? 

Danmark er et af de lande, hvor man betaler mest i 

skat. til gengæld kan alle børn gå gratis i skole, alle

kan blive behandlet på hospitalet, videreuddannelser 

er gratis, og der er Su til alle studerende. 

I nogle lande skal man tegne en forsikring, så man 

har råd til at blive behandlet på et sygehus. Flere af de 

ydelser, der er offentlige i Danmark, er private i andre 

lande. I uSA må forældre fx spare op eller tage lån, for 

at deres børn kan gå på college. og børnepasning er 

så dyrt, at mange vælger at blive hjemmegående og 

passe børnene, når de er små, i stedet for at arbejde. 

Der er altså mange forskellige holdninger til, hvordan 

man mener, at et samfund skal indrettes. Skal 

man betale meget eller lidt i skat? Er det bedst med et 

privat eller et offentligt sundhedssystem? Er det urimeligt 

eller retfærdigt, at nogen er rigere end andre? 

De politiske ideologier kan ses som et forsøg på at 

give sammenhængende svar på alle disse spørgsmål. 

De politikere og politiske partier, som til daglig bestemmer 

reglerne for, hvordan samfundet skal indrettes, 

er påvirket af de ideologier, de tilhører. 

KRIgen MeLLeM IDeoLogIeR 

Fra 2. verdenskrig sluttede i 1945 og helt frem til 

1989, var verden præget af den kolde krig, hvor to 

blokke af lande stod skarpt over for hinanden. I østblokken 

stod de kommunistiske lande: Sovjetunionen, 

Østeuropa, Kina, Cuba samt en del lande i den 

3. verden. I vestblokken stod de kapitalistiske lande 

med uSA og Vesteuropa i spidsen. 

Det var en kamp om magten i verden, men det var 

også en ideologisk kamp mellem den liberale kapitalisme 

og kommunismen. Konflikten var så voldsom, 

at det under Cuba-krisen i 1962 nær havde ført til en 

atomkrig, der kunne have dræbt millioner af mennesker. 

Heldigvis kom det ikke så vidt, og krigen 

forblev en ”kold krig”. 

Da Berlinmuren faldt i 1989, brød de kommunistiske 

styrer i Østeuropa sammen. Kapitalismen og Vesten 

havde således vundet kampen mellem ideologierne. 

Mange mente, at vi ikke længere havde brug 

for ideologier, for nu ville alle lande blive liberale, 

kapitalistiske demokratier. Sådan gik det ikke helt, 

for i dag lever forskellige ideologier stadig i bedste 

velgående. Men hvad bruges de til i dag? For at finde 

svaret må man undersøge, hvad de forskellige ideologier 

står for, og se på deres historie. 

HvaD eR eN 

pOLItISK IDeOLOgI? 

En politisk ideologi kan ses som et 

sæt grundværdier. Ideologien indeholder 

et grundlæggende syn på, 

hvordan samfundet bør indrettes og 

på menneskets grad af frihed og ansvar. 

Dette menneske- og samfundssyn 

fungerer som rettesnor for, hvad 

et parti mener om en bestemt sag. 

Venstreorienterede partier bygger 

på en socialistisk ideologi, som lægger 

vægt på lighed og fællesskab, og 

vil derfor som regel støtte forslag, 

der øger ligheden i samfundet. Højreorienterede 

partier bygger på en 

liberalistisk ideologi, som lægger 

vægt på frihed og individualisme, 

og vil ofte støtte forslag, der sikrer 

det enkelte menneskes frihed mest 

muligt. 

Politik og værdier | 169

I november 1989 gik befolkningen i 

gang med at bryde muren mellem 

Øst- og Vestberlin ned. Ind til da havde 

Berlin været opdelt af en mur i 28 år. 

Østberlin var styret af kommunismen, 

og Vestberlin var kapitalistisk. Berlinmuren 

blev opført i 1961 af Østtyskland, 

bl.a. som et værn mod østberlineres flugt 

til Vesten. 


LIbeRALISMe – FRIHeD eR Det beDSte gULD 

Liberalismen har rødder tilbage til to britiske filosoffer, 

John locke og Adam Smith. Privat ejendomsret, 

og ideen om det frie marked er to vigtige principper 

inden for liberalismen. 

Allerede i 1690 beskrev John locke (1632-1704), 

hvordan enhver bør have ret til at høste fortjenesten 

af sit eget arbejde. Hvis en bonde bearbejder et 

stykke land, så der kan dyrkes forskellige afgrøder, 

som ikke kunne gro der før, bliver jorden mere værd. 

Derfor bør bonden have ret til at eje det stykke land, 

han har bearbejdet, og ret til at sælge de varer, han 

producerer. Statens opgave er at sikre denne private 

ejendomsret – altså at den enkelte ejer det, han har 

arbejdet for. 

Adam Smith (1723-1790) arbejdede videre med 

John lockes tanker, og i 1776 beskrev han, hvordan 

alle ville blive rigere, hvis man delte arbejdet således, 

at man specialiserede sig i at blive god til at 

udføre et bestemt stykke arbejde eller producere en 

bestemt vare. også i dag spiller den arbejdsdeling 

en stor rolle for økonomien. I dag ville et enkelt 

menneske ikke kunne bygge en bil fra bunden. At 

bygge en bil kræver specialister inden for forskellige

områder. Men også mere simple varer bliver produceret 

mere effektivt, når arbejdet deles. Fx kan en 

bager producere mange brød på kort tid, mens det 

ville tage længere tid pr. brød, hvis alle skulle bage 

deres eget. 

I et frit marked (hvor markedet bestemmes af udbud 

og efterspørgsel, se s. 128-129) kan man producere 

langt mere effektivt, fordi alle vil konkurrere om 

at levere den bedste vare billigst. Hvis en tilsvarende 

vare tilbydes billigere et andet sted, vil køberne gå 

der hen. Derfor skal der ikke være nogen begrænsninger 

på konkurrencen. 

Ifølge Smith handler folk med hinanden, fordi de 

selv får noget godt ud af det. Bonden leverer korn til 

mølleren og får penge for det. Mølleren tjener penge 

ved at sælge mel til bageren. Bageren får sin indtægt 

ved at sælge det brød, han bager. Alle handler, fordi 

det er bedst for dem selv. Men i sidste ende er det 

også det bedste for alle andre, fordi der bliver produceret 

flere og bedre varer på den måde, og så bliver 

alle rigere. 

Det enkelte individs frihed er et vigtigt punkt ved 

liberalismen. Den enkelte skal fx ikke være begrænset 

af bestemte religiøse regler, og der skal være 

religionsfrihed i samfundet. I det hele taget skal individets 

frihed kun begrænses der, hvor den forstyrrer 

andres frihed. Derfor skal statens rolle være så 

begrænset som muligt. Nogle liberale tænkere taler 

om en natvægterstat, hvor statens rolle udelukkende 

er at beskytte borgernes private ejendom. 

KapItaLISMe 

Økonomisk system, hvor 

privatpersoner kan eje fx jord og 

fabrikker, og hvor handel foregår 

på et marked. Kapitalisme er det 

samme som markedsøkonomi. 


MODeRNe LIBeRaLISMe 

liberalisme bruges i dag om 

den ideologi, der går ind for 

så stor frihed til det enkelte 

individ som muligt og for en fri 

markedsøkonomi. 

KILDe 

uDDaNNeLSe 

IFøLge veNStRe 

Det danske uddannelsessystem 

skal tilbyde undervisning af høj 

kvalitet og faglighed. undervisningen 

skal differentieres, målrettes 

den enkelte og kunne holddeles, 

så alle elever og studerende stimuleres 

og udvikles. ledelsesstruktur, 

lærer- og undervisningskræfter 

samt lokaler skal være 

tidssvarende. 

Det er en offentlig opgave at sikre, 

at alle har mulighed for at tage 

den uddannelse, som de har lyst 

og kvalifikationer til. Samtidig er 

det helt centralt, at den enkelte har 

frihed til at vælge uddannelse og 

uddannelsessted. Derfor skal der 

være et frit valg mellem forskellige 

folkeskoler og mellem offentlige 

og private skoler. Pengene skal 

følge eleven og ikke institutionen. 

fra Venstres principprogram 2006 


Moderne liberalisme 

også i dag bygger moderne liberale partier deres 

grundsyn på det enkelte individs frihed, ejendomsretten 

(kapitalisme) og det frie marked. Individets 

frihed er i centrum, og det betyder, at statens rolle 

skal være begrænset. I Danmark fylder staten dog 

meget, og derfor vil et dansk, liberalt grundsynspunkt 

være, at der bør være flere private valgmuligheder 

– fx flere private hospitaler, skoler, sygeforsikringer 

– og at mindre bør være overladt til det offentlige. 

Det ville betyde, at man kunne sætte skatterne 

ned, og en mærkesag for moderne liberale er da 

også, at det ville være bedre at betale mindre i skat. 

Ifølge liberalister er ulighed ikke nødvendigvis et 

problem. Man har jo ret til det, man selv har arbejdet 

for. ulighed i samfundet kan være en fordel, for det 

betyder, at der er noget at arbejde for. Hvis man er 

fattig, kan man blive rigere ved at arbejde, og på den 

måde kan man se, at det kan betale sig at arbejde. Det 

skaber dynamik i samfundet, når folk har lyst til at 

arbejde og starte virksomheder. 

Den frihed, som moderne liberale går ind for, beskrives 

nogle gange som en negativ frihed, fordi det 

er en frihed fra statens indblanding – dvs. at staten 

skal blande sig så lidt som muligt i borgernes liv. 

Staten skal sikre, at den enkelte har mulighed for at 

arbejde, hvis han vil. Men det er ikke statens opgave 

at sørge for, at man kan få en gratis uddannelse, eller 

at man har en sikkerhed, hvis man bliver arbejdsløs. 

Den individuelle frihed betyder også, at staten 

skal lave så få regler som muligt, der begrænser den 

enkeltes frie valg. Derfor er der også mange liberale, 

der fx argumenterer for homoseksuelles rettigheder 

og for, at det skal være nemmere at rejse ind og ud af 

landet. 

SocIALLIbeRALISMe 

Størstedelen af de liberale politikere i Danmark er 

socialliberale. Socialliberalisme er en form for liberalisme, 

som accepterer en større grad af indblanding 

fra statens side for at sikre, at der ikke er for mange 

mennesker i samfundet, der har det alt for økonomisk 

dårligt. En vigtig del af socialliberalismen er, at staten 

skal sørge for et godt offentligt uddannelsessystem, 

og at der skal være et vist socialt sikkerhedsnet.

Socialliberalismen er bl.a. inspireret af filosofferne 

Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill 

(1806-1873), som mente, at et samfund er godt, hvis 

det skaber den størst mulige velfærd til det størst 

mulige antal borgere. Det vil sige, at der skal være så 

meget velfærd som muligt i samfundet, og der skal 

være så mange som muligt, der får del i den velfærd. 

SocIALISMe – De bReDeSte SKULDRe SKAL 

bÆRe De tUngeSte byRDeR 

Grundlæggeren af den socialistiske ideologi er tyskeren 

Karl Marx (1818-1883), som i 1848 skrev ”Det 

Kommunistiske Partis Manifest“ sammen med sin 

landsmand Friedrich Engels (1820-1895). 

Kommunismen opstod på et tidspunkt, hvor industrialiseringen 

havde medført, at mange mennesker 

arbejdede på fabrikker. Arbejdsvilkårene på 

fabrikkerne var ofte meget dårlige. til gengæld blev 

den lille gruppe mennesker, som ejede fabrikkerne, 

meget rige. For Marx var arbejderne en undertrykt 

klasse, der blev udnyttet af kapitalisterne, dvs. fabriksejerne. 

Marx anså selve arbejdet som en kilde til værdi. 

En råvare, som fx et stykke træ, får værdi, når nogen 

har bearbejdet det og lavet et produkt ud af det, fx 


KOMMuNISMe 

Samfundssystem, hvor alt fra 

landbrugsjord til butikker og 

fabrikker ejes af borgerne i 

fællesskab (dvs. af staten). Det er 

staten, der planlægger, hvad og 

hvor meget der skal produceres. 

Det kaldes planøkonomi. 


en stol, som nogen vil betale for. Derfor er det kun 

arbejderne, der kan skabe værdi, fordi de har arbejdskraften, 

som de sælger til arbejdsgiveren (kapitalisten). 

Kapitalisten kan derimod sidde mageligt 

i sin stol og skrabe penge sammen uden selv at 

arbejde. og det anså Marx for at være en stor uretfærdighed. 

For at undgå denne uretfærdighed bør arbejderne 

overtage fabrikkerne, så de selv kan få fortjenesten 

af deres arbejde. Jorden bør også deles ligeligt 

mellem folk, og i det hele taget skal alle være lige 

og have lige meget. I sidste ende skal den private 

ejendomsret helt afskaffes, så man i stedet for at eje 

hvert sit hus bor i fælleshuse. Samfundet skal indrettes, 

så: ”Enhver yder efter evne, enhver får efter 

behov.” 

Desuden skal økonomien indrettes til at producere 

det, som folk virkelig har brug for – og ikke bare 

det, som de rige har råd til at købe. Det kalder man 

planøkonomi, hvilket betyder en økonomi, hvor staten 

planlægger produktionen af varer ud fra, hvad 

man mener, der er behov for. 

Revolution! 

Kommunismens og socialismens ideer var tænkt 

som en revolution, hvor man afskaffede det kapitalistiske 

system. Det blev forsøgt realiseret ved oktoberrevolutionen 

i 1917, som førte til dannelsen af 

Sovjetunionen. 

Efter 2. verdenskrig blev den sovjetiske form for 

kommunisme udbredt til hele Østeuropa. Det var 

dog meget langt fra marxismens idealer, da der ikke 

var lighed, og økonomien ikke var effektiv. De kommunistiske 

styrer brød sammen med Berlinmurens 

fald i 1989. 

I dag er Kina stadig ledet af et kommunistisk parti, 

men landet fungerer i høj grad som en markedsøkonomi. 

Cuba har også en kommunistisk regering, 

men i de senere år er det blevet tilladt for private at 

eje butikker. Cuba har også tilladt udenlandske investeringer, 

fx i turistbranchen. I både Kina og Cuba er 

den politiske frihed begrænset. 

Nordkorea er en lukket diktaturstat, der også kalder 

sig kommunistisk.

Ved Oktoberrevolutionen i 1917 overtog Lenin magten. Hans politiske slogan var "Al magt til sovjetterne.” 

Lenin dannede den kommunistiske sovjetiske stat. På maleriet af Vladimir Serov fra 1947, ses Lenin tale til folket. 


MODeRNe SOcIaLISMe 

Socialisme bruges i dag om den 

ideologi, der går ind for materiel 

lighed i samfundet og statslig 

kontrol med markedet. 

KILDe 

uDDaNNeLSe IFøLge 

SOcIaLDeMOKRateRNe 

Hvis vi ikke har noget til fælles med hinanden, er 

det svært at have noget tilovers for hinanden. Den 

danske velfærdsmodel bygger på solidaritet, hvor 

alle efter evne bidrager til fællesskabet. En bred og 

fælles uddannelse for alle med udgangspunkt i folkeskolen 

er fundamentet for at skabe fællesskaber. 


Moderne socialisme og socialdemokratisme 

I Danmark, og i det meste af verden, er det de færreste, 

som ønsker at revolutionere imod den kapitalistiske 

samfundsmodel, som Karl Marx og de revolutionære 

kommunister ønskede. Men mange er enige 

i Marx’ kritik af det kapitalistiske system og dets 

uretfærdigheder. også i dag bliver nogle mennesker 

i samfundet meget rige: fabriksejere, direktører osv. 

Mens almindelige arbejdere tjener betydeligt mindre. 

og arbejdsløse har endnu dårligere vilkår. 

og hvis man kigger ud over Danmarks grænser, 

er det tydeligt, at mange mennesker i verden er endnu 

fattigere, og at vi i den rige verden nyder godt af 

den ulighed. Vi kan købe billige varer, som er fremstillet 

i lande som Kina, Indien og andre steder, hvor 

arbejderne ikke har samme vilkår som i Danmark. 

Moderne socialister går ind for, at der skal være 

mere lighed – både i samfundet og på verdensplan. 

Det er ikke noget problem, at vi betaler en høj skat, 

hvis den går til at sikre lighed i samfundet. For nemheds 

skyld bruger vi ordet ”venstrefløjen” som betegnelse 

for dem, der er inspirerede af socialistiske, 

socialdemokratiske og kommunistiske ideer. 

De fleste på venstrefløjen accepterer markedsøkonomien, 

men de mener ikke, at det frie marked 

er særlig godt. Venstrefløjen ønsker at begrænse det 

frie marked, hvor det er nødvendigt, bl.a. for at skabe 

mere lighed, undgå forurening og for at beskytte 

forbrugerne. Venstrefløjen er ikke bekymret for, at 

staten bliver for stor eller får for meget magt, hvis 

målet er at sikre ydelser for alle, fx sygehussystemet 

og uddannelsessystemet. 

Uddannelserne skal skabe samhørighed og formidle 

fælles værdier. Hele uddannelsessystemet 

skal opdrage børn og unge til medbestemmelse, 

medansvar, tolerance og ligeværd og give grundlaget 

for med åbenhed at møde andre kulturer. 

fra Socialdemokratiets uddannelsesprogram 

”lyst til at lære” 2006

KonSeRvAtISMe 

At konservere betyder ”at bevare”. Grundideen i konservatismen 

er at bevare de gode ting i det samfund, 

man har. 

Konservatismen kædes ofte sammen med det, 

man kalder organismetanken. Den går ud på, at samfundet 

er en organisme, hvor alle har deres plads, og 

hvor det er naturligt, at der er forskel på mennesker. 

Hvor socialismen ser samfundet som en kamp mellem 

samfundsklasser (arbejdere og kapitalister), anskuer 

organismetanken samfundet som en harmoni, 

hvor alle skal udfylde deres rolle. 

I Danmark står partiet Det Konservative Folkeparti 

for konservatismen. Fra partiet blev dannet i 

1915 og frem til omkring 1950, lagde partiet vægt på 

de klassiske konservative dyder ”Gud, konge og fædreland”. 

I dag arbejder De Konservative for at forene respekt 

for, hvad man kan lære af historien, med den 

nødvendige fornyelse af samfundet. Det er i hvert 

fald, hvad man kan læse i partiets holdningsprogram, 

der har overskriften ”Fornuft og fornyelse”. 

Partiet anser da heller ikke ideologierne for at være 

så vigtige. I 1983 udtalte partiets formand og statsminister 

Poul Schlüter: ”Ideologi er noget bras.” 

HAR vI bRUg FoR IDeoLogIeR? 

Der er en vis uenighed om, hvorvidt vi har brug for 

ideologier i dag. Nogle mener, at de ikke kan bruges 

til noget, fordi alle partier stort set er enige om, at 

der skal være en rimelig stor velfærdsstat og et rimeligt 

socialt sikkerhedsnet. Så det gælder bare om at 

vælge de politikere, man har tillid til. 

Andre mener, at ideologierne er nødvendige for, at 

vi kan have politikere, der ikke bare skifter holdning 

fra sag til sag. Fordelen ved at kende et partis ideologiske 

standpunkt er, at man ved, at de har nogle 

grundværdier, fx frihed eller lighed, som man ved, at 

de holder fast ved. 

Grundværdierne kan også være en hjælp til en 

selv, når man skal danne sig en mening, tage stilling 

til forskellige sager eller stemme til et valg. Man må 

overveje, om der er nogle grundværdier, som man 

mener, der bør holdes fast i – både i samfundet og i 

ens egen måde at handle på. 

vI vIL FORaNDRe 

FOR at BevaRe 

Man skal ikke forandre noget alene 

for forandringens skyld. Det er 

der ingen mening i. Konservative 

er partiet for dig, der vil være med 

til at bevare og styrke Danmark 

og vores samfund. Derfor ønsker 

vi reformer og forandringer, når 

tingene ikke fungerer godt nok. 

reformerne er med til at fremtidssikre 

vores samfund og ruste det i 

forhold til de udfordringer, vi står 

over for. 

Vi har nemlig arvet et godt samfund, 

og det ønsker vi at bevare 

– også hvis det betyder ændringer 

og reformer. 

Danmark står ikke stille – og det 

gør resten af verden heller ikke – 

så vi er klar til omstillinger, hvis 

det er den måde, vi bedst bevarer 

Danmark på. 

fra De Konservatives pjece 

”Konservative værdier” 2009 

KILDe 



AnDRe ISMeR 

ud over de store politiske ideologier findes der andre 

politiske ”ismer”, som er gode at kende til. 

• Anarkisme bygger på ideen om, at når nogen har 

magt, er der også altid nogen, som er undertrykte. 

Anarkister mener, at alle mennesker bør frigøres 

fra andres magt, og derfor ønsker de et samfund, 

hvor der er så lidt stat og styring som muligt. 

De fleste anser dog anarki som en negativ styreform, 

for når der ikke er nogen til at bestemme, 

risikerer det at blive alles kamp mod alle, hvor kun 

den stærkeste overlever. Verden har endnu ikke 

set et samfund, hvor anarki har fungeret på fredelig 

vis. 

• nazisme (nationalsocialisme) blev formuleret af 

diktatoren Adolf Hitler (1889-1945) i 1930’ernes 

tyskland. Ideologien er stærkt nationalistisk og 

racistisk, da den opfatter nogle menneskeracer 

som bedre og mere værd end andre. I 1930’erne 

anså nazister især jøder som en underlegen menneskerace. 

under 2. verdenskrig (1939-1945) blev 

seks millioner jøder dræbt som direkte følge af 

den nazistiske ideologi. 

Den nazistiske ideologi findes stadig i dag i 

form af nynazister, som er imod alle former for 

indvandrere i samfundet. I mange lande er det forbudt 

at være nazist, men i Danmark er det tilladt, 

og der findes et lille dansk nazist-parti. ofte er nazister 

også modstandere af demokratiet og ønsker 

et ét-parti-diktatur som i tyskland under Hitler. 

• totalitarisme er en opfattelse af, at staten skal 

bestemme alt i borgernes liv. I et totalitært samfund 

gælder frihedsrettighederne ikke – der er 

altså ikke ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed. 

Det betyder, at der er censur i forhold til, hvilke 

bøger der må skrives, hvad man må sige offentligt 

i medierne og skrive på internettet. 

Det nazistiske styre i 1930-1940’ernes tyskland 

var et totalitært regime, og de kommunistiske østeuropæiske 

stater under den kolde krig var totalitære 

samfund. 

• Islamisme er ikke nogen samlet ideologi, men 

betegner den opfattelse, at staten og lovgivningen 

skal styres ud fra en tolkning af Islam. Der 

er meget store forskelle på dem, der kaldes for 

islamister. Nogle af dem er nationale islamister,

som kun mener, at islamismen skal gælde inden 

for deres eget land. Andre er globale og ønsker, at 

hele verden skal underlægges denne ide. 

Nogle ønsker at arbejde for det med fredelige 

midler, mens andre bruger terror, som vi har set 

det, særligt siden den 11. september 2001. Al- 

Qaeda er den mest omtalte organisation, og også 

i Danmark findes grupper, som støtter Al-Qaeda. 

Bevægelsen Hizb-ut-tahrir ønsker at Danmark 

skal styres ud fra (deres tolkning af) islam og med 

et khalifat, dvs. et styre, der er religiøst bestemt. 

En militærparade i 

Nordkorea. Landet 

hedder officielt 

Den Demokratiske 

Folkerepublik Korea. 

Det er et totalitært 

samfund, der bygger 

på en speciel form 

for kommunisme. 

Nordkorea bliver 

ofte betegnet som 

det mest lukkede 

land i verden. 


Fælles 

Indled med at diskutere spørgsmålene til kapitlet. 

Individuelt 

> Skriv i fem minutter, hvad der er vigtigt for 

dig i samfundet. Det kan være alt fra værdier 

som frihed, lighed og tolerance til konkrete 

sager som integration, uddannelse og 

miljø. 

> udvælg ét område af dem, du har skrevet 

ned. Skriv videre i fem minutter, om hvorfor 

netop dette område er vigtigt for dig. 

Fælles 


» analyse 

» refleksion 

> Alle i klassen nævner det område, de har 

sat fokus på. Gå i grupper med nogen, som 

har sat fokus på nogenlunde samme værdier 

eller sager som dig selv. 



» diskussion 

Opfind din egen ideologi 

grupper 

> Præsenter jeres tanker for hinanden, og 

diskuter jer frem til en fælles ideologi. 

I skal bl.a. komme ind på jeres samfunds- 

og menneskesyn. 

> Beskriv, hvad det er for et samfund, I ønsker, 

og hvordan I vil opbygge det. 

> Skriv jeres tanker om samfundet sammen, 

så det fylder maks. én A4-side. 

> Giv jeres ideologi et navn, og find på et 

slogan for ideologien. 

Fælles 

> Præsenter jeres ideologier for hinanden i 

klassen. 

> Diskuter fordele og ulemper ved jeres ideologier. 

> Kunne jeres ideologier bruges af nogle af 

de eksisterende partier?


> Forklar begrebet politisk ideologi. 

> Hvad er hovedtankerne i ideologien liberalisme? 

> Hvad er hovedtankerne i den moderne 

liberalisme? 

> Hvad er hovedtankerne i ideologien socialisme? 

> Hvad er hovedtankerne i moderne 

socialisme/socialdemokratisme? 

> Hvor kan man se de liberalistiske idealer 

i kilden Uddannelse ifølge Venstre, s. 172? 

> Hvor kan man se de socialistiske idealer 

i kilden Uddannelse ifølge Socialdemokraterne, 

s. 176? 

> Sammenlign Venstres og Socialdemokratiets 

syn på uddannelse i kilderne s. 

172 og s. 176. Hvilke forskelle er der på 

deres syn på uddannelsessystemet? 

> Hvilket udtryk er du mest enig i ”Frihed 

er det bedste guld” eller ”De bredeste 

skuldre skal bære de tungeste byrder”? 

> Hvad er hovedtankerne i ideologien konservatisme? 

> Hvor kan man se de konservative værdier 

i kilden Vi vil forandre for at bevare, 

s. 177? 

> Kender du til eksempler på lande i verden 

eller perioder i et lands historie, hvor 

nogle af de andre ismer har været styreformen? 


Højrefløj og 

venstrefløj 



» venstrefløj 

» højrefløj 

» opposition 

» borgerlige partier 

» arbejderpartier 

» Jordskredsvalget 

oPDeLIng I HØjRe- og venStReFLØj 

opdelingen af partier på en højre- og venstrefløj 

stammer helt tilbage fra Den Franske revolution i 

1789. Her gjorde borgerne op med kongens enevælde 

og indførte folkestyre. For første gang fik man en 

nationalforsamling (et parlament), og medlemmerne 

af parlamentet blev placeret i højre eller venstre side 

af salen, alt efter hvem de repræsenterede. 

Inden for dansk politik er partierne placeret på en 

venstrefløj, en midte og en højrefløj. 

• På venstrefløjen ligger partierne Enhedslisten, 

Socialistisk Folkeparti (SF) og Socialdemokratiet. 

• I midten ligger radikale Venstre, som er et borgerligt 

midterparti. 

• På højrefløjen finder vi partiet Venstre (som altså 

er et højrefløjsparti, selv om det hedder Venstre – 

det er lidt forvirrende, men forklaringen kommer 

senere i kapitlet), Konservative og Dansk Folkeparti 

samt flere mindre partier, fx liberal Alliance 

og Kristendemokraterne.

enhedslisten 

venStReFLØj 

SF 

Socialdemokratiet 

Radikale venstre 

Dansk Folkeparti 

HØjReFLØj 

Konservative 

Liberal alliance 

Socialisme Socialliberalisme Liberalisme 

I modellen er partierne placeret efter deres ideologiske ståsted. Det kan være svært at placere partierne helt 

entydigt på en højre-venstre-akse. Fx mener Pia Kjærsgård, som er leder af Dansk Folkeparti, at hendes parti er 

et midterparti, mens andre vil placere partiet længere ude til højre. 

Fløjene i folketingssalen 

I Folketinget, som er det danske parlament, er politikerne 

placeret således i folketingssalen, at højrefløjspartierne 

sidder til højre og venstrefløjspartierne 

sidder til venstre – set fra formandens plads. 

Medlemspladserne i Folketinget er placeret i en 

halvcirkel. Det viser meget godt, hvordan der ikke 

er en skarp opdeling mellem højre- og venstrefløjen 

i Danmark. Meget af den lovgivning, der vedtages, 

sker da også i såkaldt ”brede forlig over midten“ – 

dvs. hvor partier på både højre- og venstrefløjen er 

enige, når de fx stemmer for et lovforslag. 

Venstrefløj Højrefløj 

Set fra formandens 

talerstol 


I denne side 

sidder højrefløjen 

Folketingssalen på Christiansborg. 


Formanden 

I denne side 

sidder venstrefløjen 

Her sidder 

ministrene 

I Storbritannien er medlemmerne i parlamentet placeret anderledes end i Danmark. Her sidder regeringen og dens 

modstandere (oppositionen) over for hinanden og indgår ikke forlig på tværs.

PARtIeRneS HIStoRIe 

For lidt over 100 år siden – omkring 1905 – var den 

danske befolkning groft sagt delt op i fire grupper, 

alt efter om man boede på landet eller i byerne, om 

man var fattig eller velhavende. 

På landet boede landarbejdere og fattige husmænd, 

men her boede også mere velhavende bønder, 

som ejede jord. I byen var der en stor arbejderklasse, 

der bestod af de ansatte på fabrikkerne. Der 

boede også en lille gruppe velhavende mennesker, 

som bestod af virksomheds- og butiksejere. 

opdelingen i befolkningen sås tydeligt i de fire 

”gamle” partier, der repræsenterede hver sin gruppe. 

Partiet Venstre repræsenterede de velhavende bønder. 

Højre (senere De Konservative) repræsenterede 

de velhavende i byerne. Socialdemokratiet repræsenterede 

arbejderklassen i byerne, og radikale Venstre 

repræsenterede de mindre velhavende på landet og 

de intellektuelle. 

Starten af 1900-tallet Fattige velhavende 

På landet Radikale Venstre 

husmænd, landarbejdere 

I byerne Socialdemokratiet 

arbejdere 

De boRgeRLIge PARtIeR 

Partierne på højrefløjen kaldes for de borgerlige partier, 

fordi de tidligere i historien var knyttet til den 

samfundsgruppe, der kaldtes borgerskabet. Det var 

den mere velhavende del af befolkningen, fx virksomhedsejere, 

godsejere og selvstændige erhvervsdrivende. 

I nutidens samfund kan man ikke tale om et borgerskab 

på samme måde som for 100 år siden. I dag 

arbejder de borgerlige partier bl.a. for at forbedre 

vilkårene for erhvervslivet, dvs. virksomheder og 

selvstændige. Man kan sige, at de borgerlige partier 

”varetager erhvervslivets interesser”. At varetage 

nogens interesser betyder, at man forsøger at skabe 

gode vilkår for en særlig gruppe. For eksempel arbejder 

de borgerlige partier for, at der skal være lavere 

skat på virksomheders indtægter. 

Venstre 

velhavende bønder 

Højre (senere De Konservative) 

velhavende virksomhedsejere 



ARbejDeRPARtIeRne 

Partierne på venstrefløjen kaldes ofte for arbejderpartier, 

selv om denne betegnelse også er lidt forældet. 

Arbejderpartierne varetog traditionelt arbejderklassens 

interesser. Selv om der i dag ikke er en stor 

arbejderklasse på samme måde som i industrisamfundet, 

findes der stadig en stor gruppe af ufaglærte 

og faglærte arbejdere. Mange af disse tilhører dog 

snarere det, man kalder middelklassen, end de tilhører 

arbejderklassen. 

organisationen lo, landsorganisationen i Danmark, 

som er den største samling af fagforeninger, 

har 1.2 millioner medlemmer. lo-medlemmerne kan 

siges at være den moderne afløser for arbejderklassen. 

I dag varetager venstrefløjen nemlig lo-medlemmers 

og personer med lave indtægters interesser. 

Men samtidig er gruppen af lo-medlemmer bred, 

for det er alle lige fra ufaglærte bygningsarbejdere til 

pædagoger, der er organiseret i disse fagforbund. 

joRDSKReDSvALget I 1973 

De fire gamle partier, Venstre, De Konservative, 

Socialdemokratiet og radikale Venstre, dominerede 

dansk politik indtil 1973. Men valget til Folketinget 

det år ændrede det politiske billede, og 

derfor taler man om Jordskredsvalget i 1973. 

Vælgerne opførte sig anderledes, end de havde 

gjort før. Det skyldtes bl.a., at der var sket ændringer 

i samfundet, men en anden vigtig årsag var, at 

tv’et begyndte at spille en rolle i valgkampen. Når 

politikerne udtalte sig i tv, kom der mere fokus på 

deres personlighed og ikke kun på, hvad partierne 

mente. 

Mange mennesker blev begejstrede, da en bramfri, 

jurist ved navn Mogens Glistrup trådte frem på tvskærmen 

og fortalte, at han ikke betalte skat, og at 

han mente, at alle andre skulle have den samme ret. 

Skatten skulle helt afskaffes, syntes han. I en kort periode 

fra 1973 til 1975 var Glistrups parti, Fremskridtspartiet, 

det næststørste parti i Folketinget. 

Et andet parti, der blev båret af en enkelt sag og 

partilederens evne til at ”brænde igennem” på tvskærmen, 

var Centrum-Demokraterne med Erhard 

Jakobsen i spidsen. Centrum-Demokraterne kæmpede 

særligt for boligejernes forhold.

paRtIeRNeS aNtaL aF MaNDateR veD 

FOLKetINgSvaLget I 1950 Og eFteR 

jORDSKReDSvaLget I 1973 

1950 1973 

Socialdemokratiet 59 46 

Venstre 32 22 

Det Konservative Folkeparti 27 16 

Det radikale Venstre 12 20 

Danmarks retsforbund 12 5 

Danmarks Kommunistiske Parti 7 6 

Socialistisk Folkeparti - 11 

nye partier ved valget i 1973 

Fremskridtspartiet - 28 

Centrum-Demokraterne - 14 

Kristeligt Folkeparti - 7 

PARtIeRne I DAnMARK I DAg 

Ved folketingsvalget i 2007 kom otte partier i Folketinget: 

Socialdemokratiet, radikale Venstre, De 

Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten 

og Ny Alliance. 

A: Socialdemokratiet 

Blev dannet i 1871 som et socialistisk parti. I 1924 

var det for første gang regeringsparti, og thorvald 

Stauning blev statsminister. Helt frem til 1982 var 

partiet ved magten i størstedelen af tiden og havde 

stor betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat. 

b: Radikale venstre 

Blev dannet som en udbrydergruppe af partiet Venstre 

i 1905, fordi husmændene mente, at storbønderne 

blev favoriserede i partiet. Partiet har i tiden 

1909-2001 adskillige gange være i regeringssamarbejde 

med Socialdemokratiet, men også i 1988-1990 i 

en borgerlig regering. 

rigsdagsårbogen 1950-51 og Folketingsårbog 1973-74 



c: Konservative 

Blev dannet i 1915 som en afløser for partiet Højre. 

Partiet var i regering med Poul Schlüter som statsminister 

1982-1993. Fra 2001, da Venstre kom til 

magten, har De Konservative indgået i regeringssamarbejdet. 

F: SF – Socialistisk Folkeparti 

Blev dannet i 1959 som en udbrydergruppe fra Kommunisterne. 

Socialistisk Folkeparti ønskede en mere 

demokratisk socialisme. Partiet har ikke haft regeringsmagten, 

men har støttet skiftende socialdemokratiske 

regeringer. 

o: Dansk folkeparti 

Blev dannet i 1995 som udbrydere fra Fremskridtspartiet. 

Da VK-regeringen kom til magten i 2001, 

blev Dansk Folkeparti regeringens støtteparti og 

dermed regeringens parlamentariske grundlag. 

v: venstre 

Blev dannet i 1870. Fra 2001 og hele vejen op gennem 

00’erne har partiet været i regering, først med 

Anders Fogh rasmussen som statsminister, og senere 

med lars løkke rasmussen. 

Når partiet hedder Venstre, men ligger på højrefløjen, 

skyldes det, at de liberale værdier, partiet står 

for, oprindelig hørte til på venstrefløjen. Dengang 

partiet blev dannet, var det et opgør med det borgerskab, 

der havde magten. 

Ø: enhedslisten 

Blev dannet i 1989 af udbrydere fra socialistiske 

og kommunistiske partier. Enhedslisten har været 

repræsenteret i Folketinget siden 1994. I perioden 

1994-2001 var partiet en del af den gruppe, der støttede 

den socialdemokratisk ledede regering.

1860 

1870 

1880 

1890 

1900 

1910 

1920 

1930 

1940 

1950 

1960 

1970 

1980 

1990 

2000 

2010 

DKP 

1919 

Enhedslisten 

1989 

Socialistisk 

Folkeparti 

1959 


1871 

Kristen- 

Centrum- Demokraterne 

Demokraterne 1970 

1973 

radikale 

1905 

Venstre 

1870 

Højre 

1870 

Konservative 

1915 

Dansk Folkeparti 

1995 

liberal Alliance 

2007 

veNStReFLøj HøjReFLøj 

Fremskridtspartiet 

1972 


Fælles 

I skal nu lave klassens eget magtspil med 

partier, politikere og fløje. Magtspillet er et 

kortspil, der spilles som bilkort med trumf. 

> Aftal allerførst, hvem af jer der står for at 

lave de to trumfkort – Statsministerkortet 

og kortet med Folketingets formand. 

> Fordel herefter Folketingets medlemmer 

mellem jer. Det kan I gøre ved at printe en 

liste over medlemmerne, klippe navnene 

ud og dele et antal ud til hver elev i klassen. 

Så kan I selv styre, hvor mange kort I 

vil lave. Det bliver et langt spil, hvis I laver 

kort til alle 179 medlemmer af Folketinget. 

Individuelt 


» undersøgelse af fakta 

» anvendelse af viden 

Magtspil 

> lav hver især et antal kort til magtspillet. 

Brug kopiark 7. 

> For at kunne udfylde jeres kort skal I 

bruge oplysninger fra kapitlet Højrefløj og 

venstrefløj samt Folketingets hjemmeside 

www.ft.dk og statsministeriets hjemmeside 

www.statsministeriet.dk. På statsministeriets 

hjemmeside finder I en liste over ministrene 

i regeringen, så I kan se, hvor mange 

ministerposter de forskellige partier har. 

På Folketingets hjemmeside (ft.dk) finder 

I informationer om partiernes antal mandater 

i Folketinget. Herfra kan man også 

klikke sig ind på det enkelte medlems side 

og finde både foto, fødselsår, hvornår medlemmet 

kom i Folketinget osv. 


> Når I har lavet jeres kort, printer I det i ét 

eller flere eksemplarer afhængigt af, hvor 

mange spil I skal lave til klassen. 

grupper 

Født i år: 

I Folketinget siden: 

Fløj: 

Foto 

partiet blev dannet i: 

partiets antal mandater 

i Folketinget: 

Navn: _____________ 

parti: _____________ 

partiets antal ministerposter: 

> Spillet spilles i grupper af 2-4 spillere. Se 

spilleregler og pointsystem på kopiark 8. 

Husk! Når I deler navnene på de øvrige medlemmer 

af Folketinget ud, skal I sørge for, at I 

ikke laver et almindeligt kort med statsministeren 

og Folketingets formand. For de er jo 

allerede brugt til trumfkortene.


> Hvilke partier placerer sig på henholdsvis 

højre- og venstrefløjen? 

> Hvad er forskellen på indretningen i hhv. 

den danske folketingssal og den britiske 

på fotoene s. 184? 

> Hvordan har indretningen af folketingssalen 

indflydelse på samarbejdet mellem 

fløjene i dansk politik? 

> Hvis interesser repræsenterede de borgerlige 

partier i starten af 1900-tallet? 

> Hvis interesser arbejder de borgerlige 

partier for i dag? 

> Hvis interesser repræsenterede arbejderpartierne 

i starten af 1900-tallet? 

> Hvis interesser arbejder venstrefløjspartierne 

(de gamle arbejderpartier) for i 

dag? 

> Hvorfor har man forskellige partier? 

> Se på modellen s. 189 over den historiske 

udvikling af danske partier. Forklar udviklingen. 

> Hvis du skulle danne et parti, hvem i 

befolkningen skulle det så repræsentere, 

og hvilke værdier skulle det bygge på? 


Hvem skal 

have hvad? 



» fordelingspolitik 

» progressiv skat 

» topskat 

» afgifter 

» brugerbetaling 

» overførsler 

» det offentlige 

» det private 

FoRDeLIngSPoLItIK 

En stor del af politik handler om, hvem der skal 

have hvad og hvordan. Det er politikerne, som skal 

beslutte, hvordan goderne, fx penge, skal fordeles i 

samfundet. Det skal ikke forstås sådan, at politikerne 

sidder på en stor pengekasse, som de bare kan dele 

ud af. Men det er dem, der bestemmer, hvordan de 

penge, som staten får ind, skal fordeles. Det kalder 

man fordelingspolitik, og det handler om, hvem der 

skal have mere, og hvem der skal betale mere. Politikerne 

skal afgøre, hvor meget borgerne skal betale 

i skat, og hvor mange penge der skal bruges på det 

offentlige som skoler, sygehuse og veje. 

StAtenS InDtÆgteR 

– SKAtteR og AFgIFteR 

Alle borgere, der har en indtægt, betaler skat til staten. 

Formålet med skatten er at skaffe staten indtægter, 

men skatten fungerer også som en omfordeling 

af penge fra de velhavende (”rige”) til de mindre velhavende 

(”fattige”).

Man betaler en vis procentdel af sin indtægt i 

skat. Den del af befolkningen, som tjener mest, betaler 

også flest penge i skat. De, som tjener mindre, 

betaler færre penge i skat. I Danmark har vi en såkaldt 

progressiv skat, hvilket betyder, at man betaler 

en højere procentsats af den sidste del af ens løn, 

hvis man har en høj løn. 

Den højeste sats kaldes topskat. I 2010 betalte 

man topskat, hvis man tjente mere end 389.000 kr. 

om året. Formålet med topskatten er at omfordele 

pengene fra dem, der har en høj indtægt, til dem, der 

ikke tjener så meget. topskatten er meget omdiskuteret, 

og partierne på højrefløjen – især De Konservative 

– har været ivrige efter helt at afskaffe topskatten. 

Højrefløjen mener, at det er bedre med så lave 

skatter som muligt, og at de, der tjener pengene, skal 

have lov at beholde størstedelen af dem selv. ”Pengene 

befinder sig bedst i borgernes lommer,” er et af 

højrefløjens slagord. På venstrefløjen går man traditionelt 

ind for høje skatter og en høj grad af omfordeling 

til de ”fattige”. 


Skatteprocent 


BeSKatNINgSpROceNteR 2010 

42.900 

(personfradrag) 

36,6 % 

15 % topskat 

3,7 % Bundskat 

8,0 % Sundhedsbidrag 

24,9 % Kommuneskat 

(gennemsnit) 

Skatteloft 51,5 % 

389.900 Indkomst i kr. 

Skatten på arbejde kaldes for indkomstskatten. Det er den skat, man betaler direkte af den løn, 

man tjener. Skatten er progressiv, hvilket betyder, at man betaler en større procentdel, jo mere man 

tjener. De første 42.900 kr. man tjener årligt er skattefri. Mellem 42.900 kr. og 389.000 kr. betaler 

man 36,6 % i skat. De penge man tjener over 389.000 kr. beskattes med 51,5 %. 

Skatteministeriet 2010 

Statens anden store indtægtskilde er afgifter 

– især momsen, som er en afgift på alle de varer, 

forbrugerne køber. Hver gang man køber en vare – 

uanset om det er en liter mælk eller en mobiltelefon 

– betaler man 25 % i moms. 

Momsen er et eksempel på en afgift, der er ens for 

alle borgere i samfundet, uanset hvor meget eller 

hvor lidt man tjener. Hvis man har en lav indkomst, 

bliver man derfor hårdt ramt, hvis momsen er høj. 

Hvis man mener, at skatter og afgifter skal bruges 

til at omfordele goderne mellem den rige og den fattige 

del af befolkningen, vil man derfor foretrække 

at bruge skatten frem for momsen, fordi skatten fastlægges 

efter, hvor mange penge man tjener.

StAtenS UDgIFteR – oveRFØRSLeR 

Samtidig med at staten kræver penge ind, deler 

den også ud til borgerne igen i form af overførsler. 

Børnefamilier får en børnecheck, studerende får 

Su (Statens uddannelsesstøtte), arbejdsløse modtager 

dagpenge eller kontanthjælp, pensionister 

får folkepension osv. overførslerne skal bl.a. sikre, 

at de, der har en lille eller ingen indtægt, fx pensionister, 

studerende og arbejdsløse, får flere penge at 

leve for. 

I Danmark betyder de høje skatter og de forholdsvis 

høje overførsler, at der er en høj grad af lighed i 

samfundet og altså ikke så stor forskel mellem rig 

og fattig som i mange andre lande. Et grundlæggende 

spørgsmål i fordelingspolitikken er, om man 

ønsker et samfund med stor materiel lighed eller et 

samfund, hvor der kan være stor forskel mellem rig 

og fattig. I det spørgsmål er højrefløjen og venstrefløjen 

ofte uenige. Venstrefløjen mener, at der godt 

kunne være endnu mere lighed mellem borgerne i 

samfundet. Højrefløjen mener, at det er vigtigere, at 

man bliver belønnet for at gøre en indsats, fx ved at 

arbejde eller investere. 

HuSHolDNINGEr 



Penge mellem stat og borger 

I det økonomiske kredsløb ses 

fordelingspolitikken på pengestrømmene 

mellem det offentlige og husholdningerne. 


StAtEN 



Finansministeriet 2010 

StateNS INDtægteR Og uDgIFteR I 2010 

Indtægter 

Moms 

174,9 mia. kr. 

Udgifter 

Bloktilskud 

187,1 mia. kr. 

renteudgifter 

29,0 mia. kr. 

Afgifter mv. 

95,2 mia. kr. 

Driftsudgifter 

119,8 mia. kr. 

Øvrige indtægter 

23,3 mia. kr. 

Erhvervsskatter mv. 

41,6 mia. kr. 

Øvrige udgifter 

60,6 mia. kr. 

Anlægsudgifter 

12,2 mia. kr 

Personskatter 

140,9 mia. kr 

Arbejdsmarkedsbidrag 

100,5 mia. kr 

Indkomstoverførsler 

258,9 mia. kr 

AnDRe goDeR 

Men goderne i samfundet fordeles ikke kun ved, at 

borgerne får penge i form af overførsler. I Danmark 

er der mange ydelser, som er offentlige og gratis. Det 

er fx gratis at gå til lægen, gå i folkeskole og låne 

bøger på biblioteket. udgifterne til skoler, hospitaler, 

biblioteker osv. betales via skatten. 

Nogle ydelser i samfundet får man tilskud til, men 

man skal også selv betale en del af udgiften. Når man 

fx går til tandlægen, betaler man selv en del af udgiften.

Partierne på venstrefløjen går traditionelt ind for, 

at mange ydelser i samfundet skal være offentlige, 

mens højrefløjen mener, at det kan være godt for 

samfundet, hvis man betaler mindre i skat og indfører 

mere brugerbetaling. Det vil sige, at borgerne i 

højere grad selv betaler for det, de bruger, men ikke 

betaler for det, de ikke bruger. 

ud fra et liberalt synspunkt ville det være en god ide 

at indføre brugerbetaling også på lægebesøg. ud fra et 

venstreorienteret synspunkt burde man snarere gøre 

det gratis for borgerne også at gå til tandlægen. 

offentligt eller privat 

Når man diskuterer, om staten skal fylde meget eller 

lidt i samfundet, bliver det til et spørgsmål om, hvad 

der skal udføres af det offentlige, og hvad der skal 

udføres af det private. Skal sygehuse og skoler drives 

af det offentlige eller det private? og burde enkelte 

ydelser som mad til pensionister og rengøring i daginstitutioner 

privatiseres? 

Højrefløjen vil mene, at det er godt, hvis så meget 

som muligt udføres af private virksomheder. Venstrefløjen 

vil derimod mene, at det er vigtigst, at alle 

borgere har lige adgang til ydelserne i samfundet – 

fx skolegang – og derfor er det bedst, hvis ydelserne 

udføres af det offentlige.

SF 

Nej til forringelser af dagpenge. 

Nej til kontanthjælpsloft. Ja til topskat. 

Indførelse af millionærskat 

enhedslisten 

understøttelse til alle. 

Højere skat til de rigeste 


venStReFLØj 


Skatteloft, men ikke 

skattestop 

Den FoRDeLIngSPoLItISKe AKSe 

ud fra partiernes holdning til, hvor meget skat der 

bør kræves ind, og hvordan goderne skal fordeles, 

kan man placere dem på en fordelingspolitisk højrevenstre 

akse. 

Radikale 

Sæt grænsen 

op for topskat 

Dansk 

Folkeparti 

Gradvis sænkning 

af skattetrykket 

venstre 

Ja til skattelettelser 

HØjReFLØj 

Liberal 

Alliance 

40% flad skat 

Konservative 

Væk med topskat 

Partierne er placeret på aksen ud fra deres holdning 

til, hvor meget borgerne skal betale i skat, og hvor 

store overførsler man skal give. overførsler er fx 

arbejdsløshedsdagpenge, børnecheck, uddannelsesstøtte, 

folkepension osv. 

I de senere år har der været en del debat om dagpengesystemet. 

Mange borgerlige partier mener, at 

det danske system er for gavmildt, og at arbejdsløse 

får så mange penge, at det ikke kan betale sig at arbejde. 

Det kan resultere i, at de arbejdsløse ikke gør 

nok for at søge arbejde. 

Kontanthjælpsloftet blev indført af samme grund. 

Kontanthjælpen skulle ikke blive så høj, at det ikke 

kunne betale sig at søge efter et job.

• venstrefløjen: længst til venstre på den fordelingspolitiske 

akse ses den socialistiske fordelingspolitik, 

som ønsker lighed i samfundet. I den 

socialistiske fordelingspolitik går man ind for, at 

borgerne betaler en høj skat, så staten har penge 

nok til at dække de udgifter og overførsler, som 

kan være med til at skabe mere lighed i samfundet. 

Da man ikke er bange for at have en stor stat, 

er man heller ikke så bekymret for, om udgifterne 

er store – bare der er tilstrækkelige indtægter til 

at dække dem. Hvis man fx bliver arbejdsløs, skal 

man stadig have rimelige levevilkår, og det kan 

ifølge socialismen opnås ved, at de ydelser (dvs. 

arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp), der 

erstatter ens indkomst, er høje nok. 

Enhedslisten er det mest venstreorienterede parti. 

De vil ikke skære i dagpengene, tværtimod vil 

de give alle borgere ret til at modtage penge. SF 

og Socialdemokratiet ønsker heller ikke at skære i 

dagpengene. 

• Midten: I midten ligger socialliberalisterne. De 

går ind for at yde støtte til de svageste i samfundet. 

Men samtidig mener de, at det skal kunne betale 

sig at arbejde, derfor skal ydelsen til arbejdsløse 

ikke være for høj. 

Socialliberalisterne mener ikke, at hovedformålet 

med overførslerne er at skabe mere lighed i 

samfundet, men derimod at skabe værdige vilkår 

for dem, der har brug for støtte. 

• Højrefløjen: Helt yderst til højre findes den rene 

minimalstatsliberalisme, der mener, at staten skal 

fylde så lidt som muligt. Borgerne skal have lov til 

selv at beholde de fleste af de penge, de tjener, og 

betale så lidt i skat som muligt. Statens udgifter 

skal begrænses, og overførsler skal kun gives i det 

omfang, det er absolut nødvendigt. 

Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti 

ønsker at forkorte dagpengeperioden. 

eNHeDSLISteN: 

DROp SKatteLetteLSeRNe 

tIL De RIgeSte 

VK-regeringen har taget penge fra 

statskassen og delt skattelettelser 

ud. Det er først og fremmest de 

rigeste, som har fået del i gaverne. 

Enhedslisten vil droppe skattelettelsen 

til de danskere, som tjener mere 

end en halv million kr. om året. 

Det giver i alt 7,3 mia.kr. om året. 

Pengene skal bruges på folkeskoler, 

daginstitutioner og ældretilbud i 

kommunerne. 

enhedslisten.dk 

LIBeRaL aLLIaNce: 

LaveRe SKat 

Lavere skat gør det mere attraktivt 

at tage en uddannelse eller starte 

egen virksomhed. Lavere skat giver 

plads til større velstand. Det gavner 

alle. Derfor vil Liberal Alliance 

sænke skatten til 40 procent og 

helt afskaffe topskatten. Vi vil også 

halvere selskabsskatten, så det bliver 

attraktivt at investere og skabe 

arbejdspladser i Danmark. Og så 

skal skattesystemet forenkles. Et 

retfærdigt skattesystem er et enkelt 

skattesystem. 

liberalalliance.dk 

KILDe 

KILDe 


Hvad vil I gøre, når der ikke er penge nok 

til det hele, og I som politikere er nødt til at 

prioritere mellem samfundsopgaverne? 

Hvad og hvor meget skal den enkelte borger 

betale, og hvad er rimeligt, at samfundet betaler 

helt eller delvist? 

grupper 

> listen til højre indeholder en række eksempler 

på udgiftsposter, som staten og kommunerne 

helt eller delvist betaler i øjeblikket. 

I skal afgøre, hvordan I vil prioritere 

nogle af velfærdssamfundets opgaver, fordi 

det offentlige skal spare. 

> I skal beslutte, hvad der skal være helt, delvist 

eller slet ikke finansieret af det offentlige. I 

kan ikke beslutte, at alt skal være brugerbetalt 

eller offentligt betalt, men der skal prioriteres, 

og I skal tænke over prioriteringerne. 

> Der er 23 udgiftsposter, som I skal fordele i 

24 kasser under tre kategorier på kopiark 9. 

Fælles 


» prioritering 

» diskussion 

> Præsenter jeres prioriteringer for hinanden. 

> Efterfølgende kan I sammenligne med de 

reelle tal fra det offentlige. 



» refleksion 

Hvem skal betale hvad? 

offentlige udgiftsposter 

Folkeskoler 

Privatskoler 

ungdomsuddannelser 

Videregående uddannelser 

Kreative fritidstilbud til børn som billedskole, 

musikskole og teaterskole 

Aktive fritidstilbud til børn som sport og 

spejder 

Svømmehaller 

legepladser 

Biblioteker 

Museer 

teatre 

Koncertsteder 

Kontanthjælp 

Folkepension 

Su – uddannelsesstøtte 

Sygehuse 

tandlæger 

Privatpraktiserende læger 

Skadestuer 

Plejehjem 

Hjemmepleje 

offentlig transport – busser, tog, metro 

offentlige parker


> Forklar begrebet fordelingspolitik. 

> Hvad betyder det, at vi har en progressiv 

skat i Danmark? Forklar begrebet ud fra 

kilden Beskatningsprocenter 2010, s. 194 

> Giv eksempler på hvilken slags overførsler, 

der kan flyde mellem stat og borger 

ud fra modellen Penge mellem stat og 

borger, s. 195. 

> Aflæs cirkeldiagrammet i kilden Statens 

indtægter og udgifter i 2010, s. 196. 

> Hvad er statens to største indtægter? 

> Hvad er statens to største udgifter? 

> Hvilke andre goder i samfundet sørger 

staten for? 

> Hvilke argumenter kan der være for at 

indføre brugerbetaling eller privatisere 

nogle af goderne? 

> Hvilke argumenter kan der være for, at 

goderne skal være offentlige og gratis? 

> Hvad er partiernes holdning til skatten 

ifølge den fordelingspolitiske akse, s. 

198? 

> Hvordan kan man se de fordelingspolitiske 

socialistiske idealer i kilden Enhedslisten: 

Drop skattelettelserne til de 

rigeste, s. 199? 

> Hvordan kan man se de fordelingspolitiske 

liberalistiske idealer i kilden Liberal 

Alliance: Lavere skat, s. 199? 


Holdninger og 

værdier i politik 

KILDe 

OFFeNtLIgt Og 

pRIvat FORBRug 

Privat 

forbrug 

(i mia. kr. 

2000-priser) 


offentligt 

forbrug 

(i mia. kr. 

2000-priser) 

1950 182,7 59,6 

1970 370,4 160,5 

1990 511,2 259,3 

2000 616,7 325,1 

2007 740,8 363,5 

60 år i tal – Danmarks Statistik 2008 


» værdipolitik 

» velfærdssamfundet 

» vælgermaksimering 

» indflydelsesmaksimering 

» median-vælger 

» kernevælger 

Det MeneR PARtIeRne 

Hvor strengt skal kriminelle straffes? Skal der være 

flere økologiske landbrug? Skal morgenbøn være 

forbudt i skolerne? Den type af spørgsmål har stor 

betydning i politik i dag og er en del af det, man kalder 

værdipolitik. 

Værdipolitik handler om, hvad partierne mener 

om forskellige problemstillinger i samfundet eller 

om moralske spørgsmål. Værdipolitik drejer sig altså 

om holdninger og værdier til forskel fra fordelingspolitikken, 

der grundlæggende handler om fordelingen 

af penge og materielle goder i samfundet. 

veLFÆRDSSAMFUnDet 

I begyndelsen af 1970’erne var Danmark nået langt i 

opbygningen af et velfærdssamfund. Sundheds- og 

uddannelsessystemet var blevet udbygget, så alle havde 

mulighed for at få en uddannelse og blive behandlet, 

hvis de blev syge. Der blev givet sociale ydelser 

som fx folkepension, og næsten alle fik del i velfærdsstaten. 

Samtidig betød den økonomiske og tekno-

logiske udvikling, at det danske samfund var blevet 

meget rigt i 1970 i forhold til i 1950. Mange forskere 

mente, at når et land var nået så langt økonomisk, når 

vi var blevet så rige og velfærdsstaten samtidig blevet 

så stor, ville der sandsynligvis ikke være så stor kamp 

om fordelingen af de materielle goder – altså fordelingspolitikken. 

Politik ville derfor begynde at handle 

om det, som forskerne kaldte ”post-materielle” værdier. 

Det betyder, at man ikke går så meget op i det 

materielle, men koncentrerer sig mere om værdier i 

samfundet og moralske problemstillinger som fx miljø. 

Man kunne da også se, hvordan miljøbevægelser 

og anti-krigsbevægelser voksede sig store i 1970’erne. 

vÆRDIPoLItISKe eMneR 

Nogle af de emner, der har haft stor betydning i 

dansk politik de seneste år, har i høj grad handlet om 

værdier i samfundet – mere end det har handlet om 

at fordele nogle økonomiske goder. tre eksempler 

på de seneste års værdipolitik er miljøpolitikken, 

udlændingepolitikken og kriminalpolitikken. 

Hvornår er man gammel nok til at 

blive straffet med fængsel? Det var et 

af de værdipolitiske spørgsmål, der 

var på dagsordenen i 2009. Her laver 

Yngresagen, Ungdommens Røde Kors 

og Red Barnet Ungdom en aktion, som 

viser deres modstand mod at nedsætte 

den kriminelle lavalder. 


Den værdipolitiske debat viser sig bl.a. 

ved, at partierne diskuterer tøj, der 

symboliserer en bestemt religion, som fx 

det muslimske tørklæde. 


Miljøpolitik 

I 1970’erne var det især venstrefløjen, der kæmpede 

for de miljøvenlige synspunkter. Højrefløjen var 

mere tilbageholdende, da de var bange for at gå 

imod industriens og landbrugets interesser. 

I de senere år har miljøspørgsmål dog fyldt en 

del i debatten både på højre- og venstrefløjen. I 

2008 sagde daværende statsminister Anders Fogh 

rasmussen fra partiet Venstre, at grøn vækst er 

den største udfordring. Hans udtalelse overraskede 

mange, fordi han tilhørte højrefløjen. Da Connie 

Hedegaard fra De Konservative blev miljøminister i 

2004, var hun med til at give partiet en mere miljøorienteret 

profil. Hun blev senere Eu-kommissær for 

klimaet. 

Udlændingepolitik 

Siden 1990’erne har udlændingepolitik fyldt meget 

i den danske samfundsdebat. og debatten har i høj 

grad haft et værdipolitisk udgangspunkt, fordi det 

handlede mere om at definere ”danskhed” og disku-

tere religion – særligt islam – end det handlede om 

at fordele resurser. 

Dansk Folkeparti har profileret sig skarpest i 

udlændingedebatten og har som støtteparti for VKregeringen 

op gennem 2000-tallet været med til at 

få regeringspartierne Venstre og Konservative til at 

gennemføre en strammere udlændingepolitik. Venstrefløjen 

har modsat stået for en mere åben linje. 

Kriminalpolitik 

Kriminalpolitik er et værdipolitisk emne, der især 

handler om holdningen til indførelse af strengere 

straffe. Højrefløjen har traditionelt ønsket strengere 

straffe til kriminelle, mens venstrefløjen har ønsket at 

satse på resocialisering og alternative former for straf. 

I 2010 fik højrefløjen sat den kriminelle lavalder 

ned fra 15 til 14 år. Dansk Folkeparti ønsker den nedsat 

til 12 år. Det placerer dem helt ude på den yderste 

værdipolitiske højrefløj. Partierne på venstrefløjen 

ønskede ikke at nedsætte den kriminelle lavalder, og 

det gjorde De radikale heller ikke. 


Enhedslisten 


SF 

FoRDeLIngSPoLItISK / venStRe 

Lighed 

Høj skat 


Det PoLItISKe LAnDSKAb 

ud fra de politiske partiers holdning til både værdipolitiske 

emner og deres fordelingspolitik kan de 

placeres i et skema, hvor værdipolitikken er den lodrette 

akse og fordelingspolitikken den vandrette. 

vÆRDIPoLItISK / venStRe 

vÆRDIPoLItISK / HØjRe 

radikale 

Mod strenge straffe til kriminelle 

åben udlændingepolitik 

Miljøorienteret 

Dansk 

Folkeparti 

Venstre 

Konservative 

liberal Alliance 

FoRDeLIngSPoLItISK / HØjRe 

Hårde straffe til kriminelle 

Stram udlændingepolitik 

Miljø er ikke så vigtig 

Frihed 

Lav skat 

Øverst i venstre hjørne er Enhedslisten placeret, fordi 

de er venstreorienterede både i forhold til fordelingspolitikken 

– de går ind for en høj grad af lighed 

i samfundet – og i forhold til værdipolitikken, hvor 

de fx går ind for en ikke-stram indvandrerpolitik. 

SF placerer sig lidt længere inde mod midten på 

begge akser og ligger tæt på Socialdemokratiet. 

De radikale er placeret lidt til højre for midten i 

fordelingspolitikken, men ret langt ude på venstrefløjen 

værdipolitisk – især fordi de går ind for en meget 

åben indvandrerpolitik og er mere orienterede 

mod internationale menneskerettigheder end kulturelle 

”danske værdier”. 

På højrefløjen ligger Venstre og Konservative. 

I deres regeringsperiode op gennem 2000-tallet har

egge partier bevæget sig ind imod midten. Især er 

Venstre rykket længere ind mod midten på den fordelingspolitiske 

akse. Samtidig har de bevæget sig 

nedad på den værdipolitiske akse i retning af Dansk 

Folkeparti. 

De Konservative befinder sig dog længere ude 

mod højre på den fordelingspolitiske akse i forhold 

til partiet Venstre. Det er bl.a. fordi De Konservative 

arbejder for at fjerne topskatten. 

Dansk Folkeparti placerer sig længst nede på den 

værdipolitiske akse – især på grund af deres udlændingepolitik. 

Men også når det kommer til retspolitikken 

ligger de langt nede på den værdipolitiske 

højreakse, fordi de generelt går ind for strengere 

straffe til kriminelle. 

Partiernes placering i modellen ændrer sig indimellem, 

fordi de tager stilling til forskellige sager. 

Men modellen kan bruges til at diskutere, hvor partierne 

placerer sig i en aktuel sag. Det er dog ikke 

sikkert, at de i alle politiske spørgsmål placerer sig 

præcis der, hvor de er tegnet ind i modellen. 

HvoRDAn beSLUtteR PARtIeRne, 

HvAD De SKAL Mene? 

ud fra partiernes placering i det politiske landskab 

kunne man fristes til at tro, at partierne vælger deres 

standpunkt i enkelte sager ud fra deres grundlæggende 

holdninger til fordelings- og værdipolitik. 

Men når det kommer til stykket, er der også mange 

andre hensyn, partierne må tage. Men de vælger 

også efter, hvordan de placerer sig i forhold til de 

andre partier og i forhold til vælgerne. og det kan 

være en forklaring på, hvorfor partier nogle gange 

kommer med nogle synspunkter, som man måske synes 

er mærkelige. Det skyldes, at de ofte er nødt til 

at tænke strategisk netop for at få den størst mulige 

indflydelse, så de kan gennemføre deres politik. 

Der er mange forskellige strategiske overvejelser, 

som partierne kan vælge deres standpunkt ud fra: 

• vælgermaksimering: De kan vælge at gå efter 

det størst mulige antal vælgere. 

• Indflydelsesmaksimering: De kan gå efter at få 

gennemført så meget som muligt af deres politik. 

• Regeringsmagten: De kan gå efter at få regeringsmagten. 


KILDe 

SF-BagLaND pReSSeR 

SøvNDaL 

SF’s bagland lægger nu hårdt pres 

på partiformand Villy Søvndal. Det 

sker med et kontant krav om, at han 

tager afstand fra et pointsystem for 

familiesammenføring. 

Selv om SF-ledelsen har kaldt et 

pointsystem ”fornuftigt”, kræver 62 

procent af de lokalformænd, der har 

svaret på Berlingske Tidendes forespørgsel, 

at SF-toppen helt og aldeles 

tager afstand fra et pointsystem. 

(...) 

”Det er et meget umenneskeligt 

system, at man skal vægte mennesker 

på et pointsystem. Villy Søvndal 

skal tage afstand fra at sortere 

mennesker på den måde,” siger 

SF-formand i Herlev, Keld Rasmussen, 

til Berlingske Tidende. 

(...) 

I SF’s ledelse fastholder gruppenæstformand 

Astrid Krag imidlertid, 

at et pointsystem kan være en 

god idé: ”Virkeligheden er, at der 

er et stort flertal for et pointsystem 

både på Christiansborg og i befolkningen 

– uanset hvad SF gør,” siger 

hun til Berlingske Tidende. 


Berlingske tidende 2010 

Baggrundsinformation: regeringens 

og Dansk Folkepartis pointsystem 

fra efteråret 2010 går ud på, at en udlænding, 

som er gift med en dansker, 

skal optjene et vist antal point for at 

få opholdstilladelse i Danmark. Der 

gives point for bl.a. uddannelsesniveau, 

erhvervserfaring og sproglige kvalifikationer. 

Jo højere niveau, des flere point. 


Det er ikke altid, at de tre strategier giver samme 

resultat. Et lille parti som Enhedslisten mener måske, 

at deres vælgere ligger så langt ude på venstrefløjen, 

at partiet er nødt til at have yderligtgående 

synspunkter for at fastholde deres vælgere. Men de 

yderligtgående synspunkter kan forhindre dem i at 

få indflydelse, fordi de således ikke kan indgå kompromisser 

med andre partier. 

Derimod har Dansk Folkeparti i perioden 2001- 

2010 formået både at vælgermaksimere og at indflydelsesmaksimere 

ved at fastholde en skarp profil på 

udlændingeområdet og samtidig indgå i samarbejde 

med den borgerlige regering. til gengæld har partiet 

valgt ikke at gå direkte efter ministerposter i 

regeringen – måske fordi det ville kræve, at de skulle 

være mere moderate (midtersøgende) på nogle områder 

og måske dermed miste vælgertilslutning. 

Hvem løser problemet bedst? 

ud over hvor partierne placerer sig værdipolitisk, er 

der også en masse problemstillinger i samfundet, der 

ikke er så stor politisk uenighed omkring. Det kan fx 

være arbejdsløshed, hvor alle partier er enige om, at 

det ikke er godt med for høj arbejdsløshed. I sådan et 

spørgsmål vil vælgerne stemme ud fra, hvilket parti, 

de har mest tillid til kan løse problemet. Derfor handler 

det om at overbevise vælgerne om, at man er det 

parti, der er bedst til at løse problemet. 

Her spiller partilederens evne til at kommunikere 

partiets politik til vælgerne ofte en stor rolle. Det 

kan især have stor betydning, hvordan partilederen 

virker i medierne – især på tv. 

HvoRFoR HAR vI oveRHoveDet PARtIeR? 

I Grundloven er der faktisk slet ikke nævnt noget om 

politiske partier. Det er da også muligt at stille op til 

Folketinget uden at være medlem af et parti, men så 

er det meget svært at blive valgt. Indimellem sker 

det, at et medlem af Folketinget forlader sit parti og 

fortsætter i Folketinget som løsgænger. 

En af partiernes opgaver i demokratiet er at organisere 

og opstille kandidater til folketingsvalg. Hvis 

man ønsker at blive medlem af Folketinget, er den 

normale vej, at man deltager i partiarbejde i den lokale 

afdeling for det parti, man ønsker at stille op for.

Hvis man har deltaget i partiarbejde i lang tid, bliver 

man bedre til at forstå og forholde sig til alle de 

spørgsmål og problemstillinger, som partierne og 

politikerne står overfor. Derfor er en del af partiernes 

opgave at uddanne og forberede deres medlemmer 

til at kunne varetage jobbet som politiker. 

Arbejdet i de lokale partiforeninger får ikke særlig 

meget opmærksomhed i medierne, men de har faktisk 

en stor indflydelse. Det er dem, der bestemmer, 

hvem der kan stille op til Folketinget som repræsentanter 

for partiet. 

Det sker dog også, at kendte mennesker bliver 

kontaktet af et parti og bliver bedt om at stille op, 

fordi man regner med, at de kan tiltrække stemmer. 

Partiernes ungdomsorganisationer 

Alle de større partier har en ungdomsorganisation 

hvor man kan være aktiv, hvis man interesserer sig 

for partipolitik. Arbejdet i en ungdomsorganisation 

kan være en god måde at få afprøvet, om man har 

lyst til at arbejde mere med politik. 

ungdomsorganisationerne har ofte nogle mere 

provokerende synspunkter end deres moderpartier, 

så det er ikke sådan, at de er små kopier af de 

”voksne” partier. Mange af dem, der har fået en høj 

placering i politik, har været aktive i ungdomsorganisationerne. 

Op til et valg fylder valgplakater meget 

i bybilledet. Valgplakaterne er en del af 

kommunikationen mellem de opstillede 

kandidater og befolkningen. 


Under en valgkamp går politikerne 

på gaden for at møde deres vælgere 

ansigt til ansigt. Her kan befolkningen 

tale med politikeren, og det er en måde 

for politikerne at vinde nye stemmer 

på. Her ses Socialdemokratiets 

Helle Thorning-Schmidt sammen 

med vælgere ved valgkampen til 

Folketingsvalget i 2007. 


HvAD MeD vÆLgeRne? 

Hvordan beslutter vi som borgere, hvem vi skal 

stemme på? tidligere var mange mennesker medlem 

af et politisk parti og stemte på det samme parti, hver 

gang der var valg – det kalder man kernevælgere. I 

dag er langt færre medlem af et parti og stemmer heller 

ikke nødvendigvis på det samme parti, når der er 

valg – man siger, at partiloyaliteten er blevet mindre. 

Nogle mener, at vælgerne stemmer efter enkeltsager, 

efter de populære partiledere og efter, hvordan 

partierne klarer sig i medierne. 

Det er også rigtigt, at det er blevet vigtigere for 

partierne at have nogle frontpersoner, der kan kommunikere 

godt i medierne. og der er også flere 

eksempler på partier, der er bygget op omkring en 

enkelt sag og en stærk partileder. Men de fleste vælgere 

stemmer ud fra, hvordan deres egne værdier og 

holdninger passer til partierne, og hvor stor tillid de 

har til partiets ledelse. 

Som vælger kan man også vælge at stemme strategisk. 

Derfor kan man ikke altid være helt sikker på, 

hvad en stemme på et parti betyder. Nogle stemmer 

på det parti, de er mest enige med. Men man kan 

også stemme på et parti, der fx har en mere yderligtgående 

holdning end det parti, man er mest enig 

med, for at sende et signal. Hvis man måske inderst 

inde er Venstre-vælger, kan man vælge alligevel at 

stemme på Dansk Folkeparti, fordi man mener, at de 

trækker ens parti i den rigtige retning. Eller det kan 

være, at man normalt ville stemme på SF, men man

vælger at stemme på Enhedslisten, fordi man synes, 

at SF har bevæget sig for langt ind mod midten. 

nåR PARtIeR jAgteR MIDteRvÆLgeRen 

For at få regeringsmagten skal partierne få så mange 

stemmer, at de kan få flertal i Folketinget – i Danmark 

opnår man som regel flertal sammen med andre 

partier. 

Hvis vælgerne fordeler sig jævnt fra højre til venstre, 

vil det være den midterste vælger, der afgør, om 

det er venstre- eller højrefløjen, der får flertal. Derfor 

gælder det for partierne om at ramme median-vælgeren. 

Det kan forklare, hvorfor partierne ”klumper sig 

sammen” på midten. teorien om median-vælgeren 

fungerer dog bedst i et to-partisystem, som man har 

det i uSA, hvor det store højrefløjsparti, republikanerne, 

næsten er helt sikre på, at alle de vælgere, der 

ligger til højre for midten, vil stemme republikansk. 

og hvor alle, som ligger til venstre for midten, vil 

stemme på venstrefløjspartiet Demokraterne. 

I Danmark er det ofte nødvendigt at lave forlig 

hen over midten, og så vil det parti, der ligger i midten, 

blive det man kalder ”tungen på vægtskålen” 

– altså netop det parti, der skal til for at skaffe flertal. 

Den rolle har De radikale ofte spillet. 

Median-vælgeren 

venStReFLØj HØjReFLØj 

Her er der lige mange på hver side. 

Den, der vinder medianvælgeren, får flertal. 


Fælles 

> I skal nu lave en spørgeskemaundersøgelse, 

hvor I undersøger forskellige værdier i 

samfundet og i jeres nærområde. 

grupper 

> Skim forskellige aviser fra ugens løb, både 

lokale og landsdækkende, efter ideer til 

værdiproblematikker. 

Fælles 

> Brainstorm på tavlen over konkrete eksempler 

på værdipolitiske spørgsmål, der er i 

spil i øjeblikket - i jeres bydel, kommune 

eller region, eller værdipolitiske sager på 

nationalt plan. 

> Beslut jer herefter for fire områder, I ønsker 

at undersøge holdningen til med en spørgeskemaundersøgelse. 

> lav et fælles spørgeskema i klassen på 

baggrund af de fire udvalgte områder. Brug 

metoden Spørgeskemaundersøgelse. 

> Diskuter, hvad I regner med, at besvarelserne 

på værdi-spørgeskemaet vil være i jeres 

nærområde. 

> Gennemfør undersøgelsen, så I hver især 

får spurgt så mange som muligt, og sammenfat 

jeres resultater. 



» spørgeskemaundersøgelse 

» vurdering 

» diskussion 


Hvilke værdier er vigtige? 

Fælles 

> Diskuter de resultater, I er nået frem til. 

> Stemmer de overens, eller er de i konflikt 

med den forestilling, I havde om hvilke 

værdier, der ville være i jeres nærområde. 

> Hvad kan årsagerne være til, at værdierne 

er, som de er, i jeres område? 

> tror I, at resultaterne vil være anderledes 

et andet sted i landet? Hvorfor, hvorfor 

ikke? 

> Diskuter, hvad der kan påvirke vores værdier. 

> Er det en opgave for samfundet at fremme 

bestemte værdier? Hvorfor, hvorfor ikke?


> Forklar begrebet værdipolitik. 

> Hvordan er værdipolitik forskellig fra 

fordelingspolitik? 

> Beskriv udviklingen i henholdsvis det 

private og det offentlige forbrug fra 

1950-2007 ud fra kilden Offentligt og privat 

forbrug, s 202. 

> Forklar de forskellige partiers placering i 

modellen, s. 206. 

> Hvor ville du selv placere dig i modellen? 

> Hvilke andre faktorer end værdier tænker 

partierne i, når de skal tage stilling til 

en politisk sag? 

> Hvad kan være årsagerne til, at et parti 

vælger at være støtteparti i stedet for at 

kræve ministerposter i en regering? 

> redegør for indholdet i kilden SF-bagland 

presser Søvndal, s. 208 

> Hvad går uenigheden i SF ud på ifølge 

udtalelserne? 

> Forklar, hvorfor median-vælgeren er så 

vigtig. 

> Hvordan beslutter vælgerne, hvilket 

parti de vil stemme på? 

> Hvad ville du beslutte dig ud fra, hvis du 

skulle stemme ved et valg? 

> Hvilket parti passer bedst til dine holdninger 

til fordelingspolitik og værdipolitik? 



En spørgeskemaundersøgelse 

er en velegnet metode at 

bruge, når man er interesseret 

i at få viden om, hvor udbredt 

en bestemt adfærd er, eller når 

man vil indsamle viden om en 

større gruppes holdning til et 

emne. Måske vil man undersøge, 

hvor mange der ryger 

blandt skolens 8. og 9. klasses 

elever, og hvor tit de gør det 

(adfærd). Men det kunne også 

være, at man ville undersøge, 

hvad de mener om rygning, 

og hvorfor de enten ryger eller 

ikke ryger (holdning). Endelig 

kan man lave en undersøgelse, 

der ser på både adfærd og 

holdning, hvis man vil undersøge, 

hvilken sammenhæng 

der er mellem de to. 

Spørgeskemaet er en del af 

det, man kalder kvantitativ 

metode. Kvantitet betyder 

mængde. Man undersøger 

altså en større mængde 

menneskers holdninger eller 

handlinger for at finde 

ud af noget generelt. Den 

kvantitative metode anvendes 

til at få tal-resultater på 

baggrund af mange svar. 

214 | Metode 

MetODe 

SPØRgeSKeMAUnDeRSØgeLSe 

SPØRgeSKeMAetS 

tRovÆRDIgHeD 

Når man laver en spørgeskemaundersøgelse, 

er det vigtigt 

at vurdere, om de svar man 

får, er repræsentative for den 

gruppe, man vil undersøge. 

Hvis man vil undersøge, hvor 

almindeligt rygning er blandt 

8. og 9. klasses eleverne i ens 

kommune, ville det bedste 

være at uddele spørgeskemaer 

til alle eleverne. Men da det er 

et meget stort arbejde, er man 

nødt til at vælge en lille gruppe 

og så generalisere ud fra de 

resultater, man får. 

Den samlede gruppe, man 

vil undersøge, dvs. i dette tilfælde 

alle 8. og 9. klasses elever 

i kommunen, kaldes for populationen. 

Den gruppe, man udtager 

til stikprøven, kaldes for 

respondenter. Man kan enten 

vælge respondenterne tilfældigt, 

fx ved at trække lod mellem 

alle byens skoler, eller man 

kan forsøge at sikre, at de er 

repræsentative ved fx at sørge 

for, at forholdet mellem antallet 

af piger og drenge i ens stikprøve 

svarer til forholdet mellem 

antal piger og drenge i hele 

populationen. Hvis stikprøven 

er udvalgt tilfældigt, kan man 

bagefter kontrollere, om dens 

sammensætning svarer til hele 

populationen, hvis man har husket 

at stille baggrundsspørgsmål 

til respondenternes køn. 

FoRMULeRIngen AF 

SPØRgSMåL 

Det første, man skal være opmærksom 

på, er, hvordan man 

stiller spørgsmål, der giver svar 

på det, man vil undersøge. til 

et spørgsmål som: ”ryger du?“, 

skal man overveje, om det er 

nok med svarmulighederne 

”ja“ og ”nej“, eller om man også 

skal spørge, om de ryger til fester, 

om de ryger til dagligt osv. 

Når man formulerer sine 

spørgsmål, skal man sørge for, 

at de er enkle og klart formulerede, 

og man skal undgå at 

bruge ord, som respondenterne 

ikke forstår. 

Det er nemmest at arbejde 

med lukkede spørgsmål, hvor 

man kan svare ”ja“ eller ”nej“ 

eller sætte kryds ved kategorier 

som ”enig“ eller ”uenig“. 

Det giver størst sikkerhed i 

svarene, og samtidig er det 

nemmere at bearbejde resultatet 

bagefter og lave statistik ud 

af tallene. Man kan evt. kombinere 

med åbne spørgsmål, 

hvor respondenterne kan svare 

mere frit. 

Det er vigtigt, at man stiller 

sine spørgsmål så neutralt 

som muligt og undgår ledende 

spørgsmål. Hvis man ønsker 

at undersøge sammenhængen 

mellem gruppepres og rygning, 

skal man ikke spørge: ”ryger du 

for at være smart?” Det ville de 

færreste nok svare ja til. I stedet

ør man formulere spørgsmålet 

mere neutralt: ”Mener du, at der 

er en sammenhæng mellem, om 

ens venner ryger, og om man 

selv ryger?” 

bAggRUnDS- og UnDeR- 

SØgeLSeSSPØRgSMåL 

Man inddeler spørgsmål i to 

kategorier: baggrundsspørgsmål 

og undersøgelsesspørgsmål. 

• baggrundsspørgsmål er 

spørgsmål til alder, køn, bopæl 

osv. Dem bruger man til 

at inddele respondenterne i 

grupper, så man senere kan 

undersøge, om der fx er en 

sammenhæng mellem svarene 

og respondentens køn 

eller alder. 

• Undersøgelsesspørgsmål 

giver svar på det, man gerne 

vil vide – i dette tilfælde om 

respondenten ryger, eller 

hvad respondentens holdning 

er til rygning. 

undersøgelsesspørgsmålene 

kan inddeles i to kategorier: 

adfærd og holdning. Hvis 

man spørger til adfærd, 

spørger man fx: ”ryger 

du?” Hvis man spørger til 

holdning, kan man spørge: 

”Mener du, at rygning bør 

forbydes i skoletiden?” 

beARbejDnIng AF 

SPØRgeSKeMAet 

Når respondenterne har besvaret 

spørgeskemaet, skal man 

til at finde frem til, hvor mange 

der mente hvad. Det gør man 

ved at omregne svarene til tal. 

1. Først noterer man svarene i 

kategorier, så det bliver nemt 

at se, hvor mange der mener 

eller gør det samme. I dette 

tilfælde kan man dele op i kategorier 

som ”ryger“, ”ryger ikke“ 

eller ”rygning skal forbydes i 

skoletiden“, ”rygning skal ikke 

forbydes i skoletiden“. 

2. ud fra hvor mange der har 

svaret på spørgeskemaet, og 

hvad de har svaret, regner man 

resultatet om til procent. Hvis 

14 ud af 63 adspurgte har svaret, 

at de ryger, så svarer det til 

ca. 22 % (14/63 x 100). Excel er 

et godt program at bruge, når 

man skal omregne besvarelserne 

til tal. 

3. Hvis man har haft baggrundsspørgsmål 

med i sit 

spørgeskema, kan man herefter 

inddele besvarelserne ud 

fra baggrundsoplysninger om 

køn, alder osv. Så kan man fx 

regne ud, hvor mange af de 

22 % rygere, der er piger eller 

drenge, og hvor mange rygere, 

der er på hvert klassetrin. På 

den måde kan man vurdere, 

om der er sammenhæng eller 

ej mellem baggrundsoplysningerne 

og undersøgelsesspørgsmålene. 

Det kan være, at ens 

undersøgelse viser, at der er 

flest piger, som ryger. og så 

må man vurdere, om der er en 

sammenhæng mellem rygning 

og køn, eller om det måske er 

nogle helt andre faktorer, der 

gør, at det netop er pigerne, 

der ryger. 

4. til sidst vurderer man spørgeskemaets 

resultater. Bekræfter 

resultaterne ens billede af 

virkeligheden, eller er man 

overrasket over resultatet? og 

hvordan kan man bruge resultatet 

i forhold til at besvare sin 

problemstilling? 

Informer omgivelserne 

Man skal altid sørge for at 

informere omgivelserne, 

inden man foretager en 

spørgeskemaundersøgelse. 

Fortæl, hvem du er, hvad 

undersøgelsen handler om, 

og hvor den skal bruges. 

tIP 

Det er en god ide at afprøve sit 

spørgeskema i en test-udgave. 

Man kan bruge et par af klassekammerater 

som respondenter 

for at tjekke, om spørgsmålene 

er til at forstå, og om de er 

formuleret, så man får svar på 

det, man ønsker at undersøge. 

På den måde kan man nå at 

rette spørgsmålene til, inden 

man går i gang med den rigtige 

spørgeskemaundersøgelse. 

Metode | 215


Politik og værdier 

Hvordan 

fordeler man 

goderne andre 

steder i verden? 


Hvilken 

betydning har 

fordelingspolitikken 

i 

Danmark? 

Hvad kan 

jeg bruge de 

politiske partier 

til? 

Hvilke 

offentlige goder 

benytter jeg i 

min hverdag? 

Verden 

Danmark 

Mig 

Hvilken 

betydning har 

det, at der er 

mange forskellige 

partier i 

dansk politik? 

Hvilke værdier 

er vigtige for 

mig? 

Hvilke værdier 

er på den 

politiske 

dagsorden i 

Danmark lige 

nu? 


Hvad betyder 

det for lande, 

hvis der kun er 

et parti? 

Er der nogen 

værdier, som 

har særlig 

betydning i 

nogle lande?

RegISteR 

afgift 122, 123, 137,194 

aktiv arbejdsmarkedspolitik 158 

alternative energikilder 142 

anarki 82, 178 

anklager 96 

arbejderpartier 186 

arbejdsløshed 155, 156, 157, 158, 172, 199 

arbejdsmarked 152, 155 

arbejdsstyrken 155 

arv 7 

assimilation 37 

backstage 20, 21 

biologi 6, 7, 11, 22 

blandingsøkonomi 136 

borgmester 73, 76, 104 

boykot 149 

brugerbetaling 196 

brugerindflydelse 78 

budget 124, 129 

byråd 73 

bæredygtighed 141, 142, 143 

børnearbejde 146 

censur 90, 109, 178 

civil ulydighed 72, 82, 84, 85 

Co2 142, 143, 145 

CSr 146 

curling-børn 13 

daginstitutioner 8, 13 

dagpenge 157, 158, 198, 199 

Dahl, Henrik 46 

deltagelsesformer 72, 

deltagerdemokrati 72 

demokratiske styringskæde, den 69 

demonstration 77, 80, 83, 91, 92, 93, 94 

den 4. statsmagt 104 

Den Franske revolution 83, 182 

direkte demokrati 61, 62 

dobbeltsocialisering 8 

dommer 92, 95, 96 

domstolene 87, 88, 90, 93, 94, 96, 97, 104 

efterspørgsel 129, 130, 131, 132, 171 

eksternaliteter 135 

enevælde 83, 182 

Engels, Friedrich 173 

erhvervsfrekvens 155 

erhvervsliv 47, 75, 185 

Eu 61, 93, 136, 145 

Facebook 80, 102 

fagforening 80, 186 

fairtrade 148 

familieformer 9, 10 

familietyper 12, 17 

feminister 23 

flerkulturel 34, 36 

flertalsbeslutning 59 

flertalsregering 65 

flygtninge 88 

FN 60, 142, 147, 149 

FoA – Fag og Arbejde 80 

folkeafstemning 61, 62, 93 

folkestyre 58, 60, 62, 83, 182 

folket 60, 62, 69, 175 

Folketing 59, 60, 62, 64, 65, 66, 67, 69, 72, 87, 88, 89, 

104, 183, 184, 186, 187, 208, 211 

forbruger 47, 48, 117, 118, 119, 120, 123, 125, 129, 130, 

131, 132, 133, 134, 135, 136, 143, 144, 145, 149 

fordelingspolitik 192, 195, 198, 199, 206 

fordom 31, 32 

forhandler-børn 13 

forsamlingsfrihed 89, 90, 91, 93, 178 

forsvarer 96 

forurening 20, 134, 135, 176 

forvaltning 69, 87, 97 

fossile brændstoffer 142 

framing 105 

Register | 217

fri konkurrence 132, 148 

frihedsrettigheder 89, 90, 91, 178 

frontstage 20, 21 

Gandhi, Mahatma 82 

globalisering 109, 125, 146, 155 

Goffman, Erving 20 

Grundloven 61, 64, 87, 88, 89, 90, 91, 208 

grundlovsforhør 95 

græsrodsbevægelse 79, 80 

grønne afgifter 135, 137, 145 

homoseksuel 11, 24, 172 

husholdningen 122, 123 

Højesteret 96, 97 

høring 67, 81 

identitet 18, 20, 21, 35, 36, 41, 155 

ideologi 169, 177, 178 

import 125 

indflydelsesmaksimering 207 

industrisamfundet 9, 48, 152, 186 

indvandring 9, 34, 37 

integration 36 

interesseorganisation 79, 80, 81 

internettet 48, 72, 80, 101, 102, 103, 109, 123, 133 

Irak 60, 80, 83 

islamisme 178 

ismer 178, 179 

isolation 95 

Jordskredsvalget 186 

kapitalisme 169, 171, 172 

karrierelivsformen 42, 43, 44 

kernefamilie 9, 10, 23 

kernevælger 210 

Kina 109, 125, 130, 146, 149, 154, 155, 169, 174, 176 

kommunalvalg 76, 77 

kommune 73, 74, 75, 76, 77 

kommunikationsmodel 101, 102 

Kommunisme 136, 170, 173, 174 

konge 61, 86, 88, 89 

konjunkturarbejdsløshed 155 

konservatisme 177 

kontanthjælp 157, 159, 198 

218 | Register 

korruption 81 

kriminalpolitik 205 

kriminelle lavalder, den 81, 203, 205 

kritisk journalistik 103 

kvindelivsformer 43 

kvote 136 

kønsroller 22, 23, 24, 48 

landbrug 144, 145, 202 

landbrugssamfundet 9, 152 

liberalisme 170, 171, 172 

ligestilling 23, 61 

livsforms-analysen 41, 48 

lo, landsorganisationen i Danmark 186 

lobbyisme 81, 82 

locke, John 170 

lommepenge 120, 121 

lovforslag 61, 66, 67, 68, 81, 105 

lømmelpakken 94, 95 

lønarbejderlivsform 41, 44 

løsgænger 208 

magtens tredeling 86, 87, 100 

majoritet 34, 37 

mandater 65, 187 

markedsføring 117, 120 

markedsøkonomi 128, 131, 136, 171, 176 

Marx, Karl 40, 173, 174 

Maslows behovspyramide 49 

massemedier 100, 102, 105 

median-vælgeren 211 

miljømærkning 144 

miljøpolitik 204 

mindretalsregering 65 

Minerva-modellen 46, 48 

minoritet 24, 34, 37 

moderne samfund, det 14, 19, 116 

moms 122, 123, 134, 194, 196 

monarki 89 

monopol 133 

Montesquieu 87 

multikulturel 34 

national kultur 34 

natvægterstat 171 

nyhedskriterier 107, 108, 109

olie 130, 131, 134, 142, 145 

opdragelse 7, 8, 11, 23 

opinion 82 

oplysningstiden 19 

oppositionen 184 

out-sourcing 153 

overførsler 195, 196, 198, 199 

parlamentarisme 65 

partiloyalitet 210 

patriarkalsk 12, 13, 22 

planøkonomi 136, 174, 

Platon 6 

politisk spin 106, 107 

presseskik 105 

priming 105 

privat ejendomsret 170 

produkt-placering 118 

queer-teorien 24 

racisme 32, 90 

reality-tv 15, 31, 109 

regeringsmagten 64, 65, 207, 211 

region 73, 74 

reklamer 45, 48, 101, 117, 118, 120 

religion 18, 19, 21, 36, 205 

religionsfrihed 89, 90, 171 

repræsentativt demokrati 61, 62 

retssikkerhed 92 

retsstat 86, 88, 92, 95, 96 

rigsret 88 

robbers Cave-eksperimentet 31, 32 

roller 9, 20, 21, 23, 24 

rousseau 19 

samtaledemokrati 59, 66 

segmenter 44, 45, 46, 47, 48, 49 

segregation 37 

senmoderne samfund, det 20 

serviceerhverv 20, 152, 153 

skat 75, 116, 117, 123, 159, 160, 161, 168, 169, 172, 176, 

186, 192, 193, 194, 195, 196, 197, 198, 199, 206, 

skilsmisse 9, 10 

skraldere 140 

Smith, Adam 170, 171 

sociale medier 80, 103 

socialisering 6, 8, 11, 13, 15, 23 

socialisme 174, 176, 177, 183, 199 

socialliberalisme 172, 173, 183 

sort arbejde 160, 161 

stemmeret 22, 89 

stramnings-strategi 158 

strukturledighed 156 

støtteparti 65, 205 

subkultur 28, 30, 31, 44 

substitution 131 

teenager 29, 30, 31, 119, 120, 121 

teknologi 11, 15, 20, 48, 142, 146, 153, 155, 203 

terror 83, 179 

totalitarisme 178 

tronfølgeloven 61 

tweens 29, 119, 120 

twitter 109 

uddannelsessystem 25, 154, 172, 176 

udlændingepolitik 204, 205, 206, 207 

ungdomskultur 28, 29, 30, 31, 33, 34 

ungdomsoprør 30 

ungdomsorganisationer 209 

uSA 60, 82, 103, 169, 211 

varetægtsfængsling 95 

velfærdssamfund 159, 202 

venstrefløj 118, 158, 176, 182, 183, 184, 186, 193, 196, 

199, 204, 205 

videnssamfund 152 

voldsmonopol 93 

vælgermaksimering 207 

værdipolitik 202, 203, 206, 207 

Youtube 102, 109 

ytringsfrihed 89, 90, 91, 178 

økologi 144, 145 

økonomiske kredsløb, det 122, 159 

Register | 219

BOgeNS ILLuStRatIONeR 

Og aRtIKLeR 

Kort: 

Scanmaps: 74 

Fotos: 

All over Press: 118 

Arbejdermuseet & ABA: 9, 10 

Brian Karmark/Fyens 

Stiftstidende: 78 

B.t./Allan lundgren/Scanpix: 

104 

Ekstra Bladet: 109 

FoA – Fag og Arbejde: 80 

Folketinget: 183, 184ø 

Frederiksborgmuseet/ 

Constantin Hansen: 89 

Gyldendal: 20, 40, 67, 87ø, 

Københavns Politi: 92 

Miljømærkning Danmark: 144ø 

Polfoto: 14, 29, 33, 35, 41, 43n, 

64, 73, 79, 83, 88, 91m, 91n, 103, 

106, 108, 117, 119, 125, 133, 134, 

135, 141, 144n, 147, 149, 156-157, 

175, 193, 203, 204-205, 209, 210 

Polfoto/Corbis: 30, 37, 43ø, 60, 

82, 131, 136 

Scanpix: 24, 63, 91ø, 94, 97, 129, 

137, 170, 179, 197 

SKAt: 160 

uK Parliament: 184 

Vagabond: 45 

Vestas Wind System A/S: 143 

220 | Bogens illustrationer og artikler 

Artikler 

s. 11: uddrag fra Børnefamilien 

har fået mange nye ansigter, af 

Stinne Andreasen og Joanna 

Vallentin, bragt i Berlingske 

tidende, 7. august 2010 

s. 19: uddrag fra Jeg er 

ligeglad, om jeg så blev konge. 

Jeg er rapper, og jeg skifter 

fandme aldrig stil, af Annegerd 

lerche Kristiansen, bragt i 

Politiken, 16. juli 2010 

s. 31: uddrag fra Er dine kunder 

emo, fashion eller pop?, af 

Michael Solgaard, bragt i 

Børsen, 12. marts 2008 

s. 36: uddrag fra Tørklædet gav 

Majgan fra Kolding ro i sjælen, 

af Kirsten Hansen, bragt i 

Jydske Vestkysten, 28. marts 

2010 

s. 48: uddrag fra Kvinder siger 

nej til en time mere, ritzau, 9. 

november 2010 

s. 68: uddrag fra Nul cigaretter 

til unge under 18, af ulla 

Abildtrup og troels Jensen, 

bragt på dr.dk, 26. januar 2008 

s. 68: uddrag fra Forbudt 

for unge under 18 at 

købe cigaretter, bragt på 

ErhvervsBladet.dk, 29. august 

2008 

s. 68: uddrag fra Let for unge 

at købe cigaretter, af Camilla 

Pedersen, bragt på dr.dk, 22. 

juni 2009 

s. 78: uddrag af Værsgo’ – 356 

underskrifter mod ungeskole, 

af Jesper Mads Eriksen, bragt i 

Fyens Stiftstidende, 16. oktober 

2010 

s. 81: uddrag fra Drøje hug til 

sænkning af den kriminelle 

lavalder, af Jesper tynell, bragt 

på dr.dk, 11. marts 2010 

s. 95: uddrag af 

Masseanholdelser skal for 

retten, af Bo Maltesen, Matias 

Seidelin og laura Marie 

Sørensen, bragt i Politiken, 14. 

december 2009 

s. 208: uddrag fra SF-bagland 

presser Søvndal, ritzau, Bragt i 

Bt, 10. november 2010 

Kreditering 

lasse Dencik; om 

dobbeltsocialisering og 

familietyper.

Demokrati i Danmark| 221


af anders Stig christensen og julie Blicher trojaborg 

1. udgave. 1. oplag 2011 

© 2011 gyldendal a/S, København 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med copydan, 

og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 

Forlagsredaktion: trine einspor 

grafisk tilrettelæggelse, grafer og diagrammer: Frk. Frost 

grafiske modeller: claus Simmelsgaard 

Illustrationer: Kristian Kristensen 

Omslagslayout: Frk. Frost 

Omslagsgrafik: claus Simmelsgaard 

teksten er sat med archer 

prepress: Narayana press 

Bogen er trykt hos Korotan, Ljubljana 

printed in Slovenia 2011 

ISBN 978-87-02-08947-9 

Samfundsfag 8-9 er et grundbogssystem til undervisning i samfundsfag 

i 8. og 9. klasse. Systemet består af en grundbog, en lærervejledning og 

en i-bog til hhv. 8. og 9. klasse. 

www.samfundsfag.gyldendal.dk 

www.gyldendal-uddannelse.dk

Samfundsfag 8 - Syntetisk tale

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?