17.07.2013 Views

Årsrapport 2005 - Stop Aids

Årsrapport 2005 - Stop Aids

Årsrapport 2005 - Stop Aids

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ÅRET DER GIK

ÅRSRAPPORT 2005

ÅRET DER GIK

STOP AIDS

Vores engagement er vores

største styrke

Udfordringer mangler der ikke for STOP AIDS – Bøssernes

hiv-organisation. Antallet af nyfundne hiv-smittede blandt bøsser

og andre mænd, der har sex med mænd, er steget betydeligt

på få år. Samme mønster oplever også mange andre vestlige

lande i disse år.

STOP AIDS tager udfordringen op og har som vigtigste målsætning

at få vendt udviklingen og få hiv-tallene ned.

Vores engagement er en af vores største styrker i kampen mod

hiv og aids. Og netop engagementet har STOP AIDS. Såvel frivillige

som ansatte har gennem 2005 vist, at de stigende hiv-tal

ikke tager modet fra os. Tværtimod.

Med de stigende hiv-tal er der i den grad behov for, at bøssemiljøet

står sammen i kampen for, at færre bliver smittet med

hiv. Hiv-medicinen er ganske vist blevet bedre, men hiv er stadig

en meget alvorlig sygdom. Der er ingen kur mod hiv, et eventuelt

sygdomsforløb kan være invaliderende for den hiv-smittede,

og hiv kan medføre en tidligere død.

I 2005 viste bøssemiljøet et imponerende engagement. Nye

kræfter har meldt sig som frivillige i STOP AIDS, og andre støttede

kampen mod hiv på andre måder.

Copenhagen Pride, Lauritz.com og en gruppe kunstnere

viste i august deres engagement. De gennemførte en kunstauktion,

der ikke alene skabte opmærksomhed omkring hiv, men

også rejste knap 95.000 kroner til STOP AIDS’ hiv-forebyggende

arbejde.

Årsrapport 2005 er udgivet af STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation,

januar 2006. Tekst: Thomas Kristensen og Michael Funch.

Ansvarshavende: Jakob Haff. Forsidefoto: Thomas B. Andersen.

Design: Mikkel Sonne. Tryk: Litoprint. Oplag: 2.000. ISSN: 1602-0111

Af Torben Lund

Formand for STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation

Som formand i STOP AIDS takker jeg arrangørerne

og kunstnerne varmt. Vi har brug for pengene

til vores arbejde, men vi har også brug for

skulderklappet. Deres engagement er med til at

styrke vores engagement.

Københavns Kommune fortjener også stor tak. I 2005 brød

kommunen med serien af offentlige nedskæringer, som gennem

de seneste seks år igen og igen har ramt hiv/aids-arbejdet.

Politikerne i Københavns Kommune ved, at der er brug for

en kraftig opprioritering af det forebyggende og psykosociale

hiv-arbejde. Og de har taget konsekvensen ved at bevilge 16

millioner kroner over de næste fire år til at styrke hiv-indsatsen i

København.

Det er glædeligt, at strukturreformen følges af en øget indsats

mod hiv i landets største kommune. Lad os håbe, at også andre

kommuner lader sig inspirere af Københavns gode eksempel og

kommer på banen med en aktiv indsats mod hiv.

Politikerne har magten til at sikre en større og en bedre indsats

mod hiv. Det handler ikke blot om penge til nye projekter,

men også om at være med til at skabe mere engagement. Og

et højt engagement er nødvendigt, hvis vi skal bremse hiv-tallenes

himmelflugt.

2 STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation 3

Vision og værdigrundlag

STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation er en selvejende

institution, hvis primære formål er at bekæmpe spredningen af

hiv blandt bøsser og andre mænd, der har sex med mænd.

Gennem information og en aktiv tilstedeværelse i homomiljøet,

søger STOP AIDS at opretholde et højt niveau af viden om

hiv, dets smitteveje og udbredelse. STOP AIDS formidler fordomsfri

hiv/aids-oplysning og søger at skabe dialog og refleksion

om sikker sex, i erkendelse af, at der skal holdning til at

ændre handling.

STOP AIDS arbejder imod enhver form for diskrimination af

hiv-smittede og homoseksuelle generelt.

Værdigrundlag

STOP AIDS’ arbejde er baseret på følgende værdigrundlag:

Troværdighed – vi formidler ærlig og direkte information,

baseret på et indgående kendskab til målgruppen og en høj

faglig viden om forebyggelse af hiv.

Åbenhed – vi er åbne og opsøgende, når vi kommunikerer

med hinanden og med målgruppen.

Ansvar – vi tager ansvar for at hjælpe målgruppen med at

opnå viden om hiv og sikker sex, for at give den enkelte et

velinformeret grundlag at træffe sine valg ud fra.

Respekt – vi anerkender den enkeltes ret til at vælge sit

eget sexliv.

Personligt engagement – kreativitet, glæde og humor er

vigtige elementer i vores arbejde for at sikre en effektiv hivforebyggelse

blandt mænd, der har sex med mænd.

Arbejdsområder i STOP AIDS

– Bøssernes hiv-organisation

Aktiviteterne i STOP AIDS falder hovedsageligt indenfor tre

hovedområder:

• Information og oplysning

• Opsøgende projekter

• Kurser og workshops

Hvert område har sit eget virkefelt, men både frivillige og

ansatte søger gennem deres aktiviteter at mindske spredningen

af hiv i Danmark blandt mænd, der har sex med mænd. Alle aktiviteter

tilrettelægges ud fra de mål, STOP AIDS har sat for det

indeværende år, i forlængelse af organisationens formålsparagraf

og overordnede strategi.

Vi følger løbende med i den nyeste forskning om hiv og aids

for at kunne informere så fagligt velfunderet som muligt. Denne

viden kanaliserer vi ud i vore kampagner, artikler og andre tiltag.

STOP AIDS udbyder således hvert år en række kurser og

temaarrangementer, der understøtter og supplerer de forskellige

emnefremstød, vi lancerer. Hvad de opsøgende projekter

angår, inddrager de som oftest frivillige organiseret i faste rammer,

der føres videre fra år til år.

De fleste opsøgende aktiviteter foregår i København og

Århus, hvor der er den største koncentration af mænd, der har

sex med mænd. Men alle homo-organisationer i Danmark kan

benytte sig af de aktiviteter, STOP AIDS tilbyder, og informationsindsatsen

er rettet mod hele landet.

Foto: Tejs Oliver Thure Lindhardt

Frivillige i alle aldre og afskygninger står

for en meget vigtig del af organisationens

arbejde, og de er med til at sikre, at STOP

AIDS når så bredt som muligt ud til målgruppen

med sine aktiviteter og budskaber.

På de følgende sider kan du læse mere

om de specifikke aktivitetsområder og se,

hvordan du kan involvere dig i vores

arbejde, hvis du har lyst til at være frivillig

i STOP AIDS.

4 STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation AKTIVITETER 5

Information og PR

STOP AIDS’ information og PR er rettet mod bøsser og andre

mænd, der har sex med mænd. Vi informerer både gennem

vores egne medier og gennem andre medier i homo- og hiv-miljøet.

Derudover følger vi løbende de brede medier, og gennem

debatindlæg, interviews og anden presseservicering søger vi at

påvirke formidlingen af hiv/aids-stoffet.

STOP AIDS NYT er organisationens nyhedsbrev, som udsendes

hver måned bortset fra januar og juli. Siden en sparerunde

i 2004 udsendes STOP AIDS NYT elektronisk til abonnenternes

e-mail-adresser. Nyhedsbrevet er stadig gratis for modtagerne,

og alle kan tegne abonnement. Man kan blive abonnent ved at

skrive eller ringe til STOP AIDS eller ved selv at gå ind på

www.stopaids.dk og tilmelde sig.

STOP AIDS’ hjemmeside er en anden vigtig kilde til information

om hiv og aids. Her ligger nyhederne fra STOP AIDS NYT også,

og det er muligt at læse om STOP AIDS og vores aktiviteter.

Hjemmesiden indeholder derudover mange vigtige informationer

om hiv og aids, og man kan downloade alle vores pjecer

direkte fra hjemmesiden.

Pjecerne fås dog også på papir, og de kan bestilles ved at

skrive eller ringe til STOP AIDS. Man kan også snuppe pjecerne

i vores racks, som hænger på de fleste barer, diskoteker og

saunaer i bøssemiljøet. I 2005 udgav vi en pjece om PEP, og

pjeceserien består nu af syv pjecer.

I homo- og hiv-miljøets andre medier kan man også finde

artikler, der er skrevet af STOP AIDS. Vi har i løbet af 2005 leveret

artikler til Panbladet, Out & About, SLM-bladet, www.hiv.dk

og Hiv-Danmarks medlemsblad Magazinet.

Alle homo- og hiv-relevante medier kan henvende sig til

STOP AIDS, hvis de ønsker at bringe artikler fra organisationen.

Vi følger medieudviklingen i homo- og hiv-miljøet og inddrager

den i vores mediestrategi.

Informationsafdelingen formidler ikke blot information gennem

hiv-relevante artikler, men også gennem annoncering i

medierne, samt gennem andre PR-aktiviteter. Det gælder især i

forbindelse med kampagner og emnefremstød, men vi laver

også løbende PR for projekter, kurser og andre tilbud.

Derudover servicerer vi journalister fra dagspressen og

andre medier, som beskæftiger sig med hiv-relevant stof.

Formålet er at give journalisterne bedre mulighed for at viderebringe

en nuanceret dækning af hiv/aids-stoffet. Vi arrangerer

interviews og hjælper gerne med faktaoplysninger. I særlige tilfælde

skriver STOP AIDS også debatindlæg til aviserne. Til gengæld

indrykker vi kun undtagelsesvist annoncer i de brede

medier, hvilket skyldes økonomiske hensyn.

For at kunne give god information skal man selv være godt

informeret. Derfor følger STOP AIDS løbende hiv-relevante

forskningsresultater, og vi udveksler erfaringer med kollegaer

fra samarbejdsorganisationer i både ind- og udland.

STOP AIDS i medierne

STOP AIDS er i løbet af 2005 blevet citeret i mindst 16

dagblade, på fire tv-stationer og over 50 radiostationer.

Panbladet har bragt 20 sider fra STOP AIDS i 2005, og

derudover har informationsafdelingen i løbet af året bidraget

med artikler og annoncer til fire andre danske homo-

og hiv-publikationer.

STOP AIDS NYT kom på gaden med ti numre i 2005.

Har du lyst til at modtage STOP AIDS NYT pr. e-mail,

kan du tilmelde dig på stopaids@stopaids.dk eller via

www.stopaids.dk

6 AKTIVITETER AKTIVITETER 7

Kurser og workshops

I 2005 gennemførte STOP AIDS i alt 11 kurser, oplæg og foredrag

med sammenlagt 99 deltagere.

STOP AIDS har en fast stamme af kursustilbud, der lægger sig

op af kerneproblematikker indenfor organisationens virkefelt.

Det drejer sig primært om kurser, der beskæftiger sig med sikker

sex-praksis i forhold til eksempelvis oralsex og analsex

mellem mænd, der har sex med mænd.

Formålet med kurserne er via refleksion og konkrete teknikker

at udstyre deltageren med værktøjer, der gør det lettere for

ham at mindske risikoen for at blive smittet med hiv eller smitte

en partner.

Seneste skud på stammen er kurset Under Bæltestedet,

udviklet i 2005. Kurset handler om sexpraksis i forhold til pikken

og nosserne, hvor en læge leverer faglig viden om mænds sexfunktion

og anatomi, inklusive elementer fra kurserne om analsex

og oralsex. Kurset handler også om seksuel kvalitet, seksuelle

problemer, samt smitte med sexsygdomme og giver derigennem

et fokus på hiv og sikker sex.

STOP AIDS’ kurser

STOP AIDS’ kurser er med til at skabe refleksion og

sikre en forankring af sikker sex-budskabet blandt mænd,

der har sex med mænd.

De fleste kurser foregår på STOP AIDS’ sekretariat,

men vi arrangerer også foredrag og workshops ude af

huset for homoforeninger over hele Danmark.

Nyt kursuskatalog udkommer hvert år i februar og

september. Hvis du vil høre mere om STOP AIDS’ kursustilbud

eller have tilsendt et kursuskatalog, så skriv til

kursus@stopaids.dk.

I løbet af året er der derudover gennemført en række foredrag

og oplæg, eksempelvis om STOP AIDS’ sexlivsundersøgelser.

Andre oplæg handlede om, hvordan alkohol og stofbrug kan

påvirke sikker sex-vaner eller om den aktuelle udvikling i antallet

af hiv-smittede i Danmark. Derudover arrangerede STOP

AIDS et foredrag, der belyste historien om bøsser og hiv i

Danmark, med fokus på, hvordan bøsserne har fået det vidensniveau,

der indgår i den forebyggelsespraksis, der finder sted i

dag.

Alle homogrupper og foreninger i landet får tilsendt tilbud om

kurser, workshops eller oplæg fra STOP AIDS to gange årligt,

samtidig med udgivelsen af forårets og efterårets kursuskataloger.

I løbet af 2005 har vi besøgt BLUS, bøsse/lesbiske studerende,

med et oplæg om Hiv efter år 2000. Vi har også besøgt

Scandinavian Leather Men med kurset Body Lessons, der

handler om mundens og endetarmens anatomi, sexsygdomme,

hiv-smitte og sikker sex.

Langt de fleste deltagere har tilkendegivet i deres evaluering,

at de har haft et godt udbytte af det kursus, de har deltaget i, og

gerne vil anbefale kurset til andre.

En særlig bevilling fra Sundhedstyrelsen har gjort det muligt

at gennemføre en ekstern evaluering af STOP AIDS’ kursusudbud

og af den effekt, kurser og workshops har på deltagernes

informationsniveau, holdninger og sikker sex-praksis. STOP

AIDS har igennem en årrække søgt om disse midler, og i 2005

lykkedes det at få bevillingen igennem. Processen er nu igangsat,

og evalueringen vil blive gennemført i 2006.

8 AKTIVITETER AKTIVITETER 9

Foto: Tejs Oliver Thure Lindhardt

Opsøgende projekter

De opsøgende projekter er rettet mod mange forskellige dele

af bøssemiljøet i Danmark. Arbejdet er koncentreret i

København og Århus, hvor de fleste mænd, der har sex med

mænd, bor og færdes. Men der er også aktiviteter på homosteder

og i homoforeninger rundt omkring i landet – læs mere på

side 13.

STOP AIDS’ projektledere i København og Århus planlægger,

koordinerer og deltager selv i vid udstrækning i de opsøgende

aktiviteter. De fleste projekter er dog baseret på frivillig arbejdskraft,

og de frivillige udgør en meget vigtig del af STOP AIDS’

livsnerve.

Frivilliggrupper, der var aktive i 2005, var: Cyber Safe,

Kondomdistributører og -opfyldere, Eventfrivillige, Oaseprojektet,

Raidgrupperne og Saunamassørerne. Du kan læse mere om

de enkelte projekter, og hvilke muligheder der er som frivillig i

STOP AIDS, på side 12.

Det blev besluttet i løbet af året at afvikle Bardolls-projektet,

som bestod af frivillige, der mødte målgruppen på barer og cafeer

i bøssemiljøet og indgik i en dialog om sikker sex som en

slags samtalepartnere på lige fod med bartendere og cafepersonale.

Der er planer om at genstarte projektet i en ny form i

2006 for at bygge videre på de gode kontaktmuligheder, konceptet

tilbyder.

Projektet Rejselyster, der vejledte om sikker sex for mænd,

der har sex med mænd, på udlandsrejser, blev også nedlagt i

2005.

I 2005 har STOP AIDS stået for et projekt på Amigo Sauna og

Copenhagen Gay Center, med støtte fra Embedslægeinstitutionen

i København og Frederiksberg. Mænd, der har sex med

mænd, kunne få en test for hiv eller andre seksuelt overførte

sygdomme, foretaget af en læge eller en sygeplejerske på en

dertil indrettet klinik i et af saunaens lokaler. Samtidig tilbød testpersonalet

en samtale om sikker sex på baggrund af den oplæring,

de havde modtaget fra STOP AIDS.

I løbet af de 60 aftener, projektet har fundet sted, har i alt 45

fået foretaget test for hiv og andre kønssygdomme, og 70 har

fået vejledning om smitteveje og sikker sex-praksis. Enkelte

testede positive for hiv og er kommet videre i behandlingssystemet.

En vigtig erfaring fra projektet er, at det har vist sig muligt

at nå en målgruppe, eksempelvis indvandrere, der ellers sjældent

lader sig teste på klinikker eller sygehuse generelt.

De nyeste tiltag på projektfronten er Oaseprojektet og Cyber

Safe, der blev gjort permanente i 2005. Megen kontakt mellem

mænd, der har sex med mænd, foregår i dag via internettet, og

det er vigtigt for STOP AIDS at være til stede i et forum, hvor

grænserne mellem fantasi og virkelighed i høj grad skrider, for

at fastholde sikker sex- budskabet også i det virtuelle rum.

Hvad Oaseprojektet angår, består det af dialog ansigt til

ansigt med de mænd, der har sex med mænd, i de erotiske

oaser i det fri – et rum, hvor det gør en forskel at møde en frivillig

eller en projektleder fra STOP AIDS, der helt konkret kan

bidrage til at synliggøre sikker sex-budskabet og fastholde den

enkeltes sikker sex-praksis.

100 frivillige

100 frivillige har været aktive i STOP AIDS i 2005.

De frivillige har foretaget 50 raids på diverse homosteder

og ved 25 forskellige events, hvor de har uddelt omkring

13.000 kondomer. Derudover er der distribueret næsten

500.000 kondomer via dispensere og fuglekasser.

Cyber Safe projektet har resulteret i 72 timers dialog på

internettet, og Oaseprojektet har ført til 144 sikker

sex-samtaler i de erotiske oaser med mænd,

der har sex med mænd.

Vil du høre mere om STOP

AIDS’ opsøgende arbejde, så

skriv til frivillig@stopaids.dk.

10 AKTIVITETER AKTIVITETER

11

Frivillig i STOP AIDS

STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation baserer en del af

sit arbejde på frivillig arbejdskraft, organiseret i en række forskellige

grupper og projekter.

Hvert år afholdes en ”Nytårskur” for alle STOP AIDS-frivillige,

som tak for hjælpen i året der gik. På det faglige plan modtager

de frivillige løbende uddannelse i hiv/aids-spørgsmål og andre

relevante færdigheder såsom eventplanlægning og kommunikation,

og de frivillige danner et stærkt netværk i organisationen.

Alle frivilligprojekter er baseret på samtale mellem ligemænd,

hvor de frivillige taler om sikker sex med mænd, der har sex

med mænd, både ud fra deres faglige viden og ud fra egne erfaringer,

for at sikre den mest effektive dialog.

Du kan deltage som frivillig i STOP AIDS på mange måder:

Cyber Safe opererer i chatrum på internetsites som Boyfriend

og Ofir.

Distributører leverer kondomer og glidecreme til barer, diskoteker

og sexklubber.

Eventfrivillige rykker ud til store homofester og særlige begivenheder,

for eksempel Copenhagen Pride og World Aids Day.

Kondomopfyldere forsyner fuglekasser med kondomer og glidecreme

i en række parker og skove.

Oaseprojektet i København opererer i byens erotiske oaser og

taler om sikker sex praksis i det fri.

Raidgrupper i København og Århus uddeler kampagnematerialer,

kondomer og glidecreme på homostederne i byen.

Saunamassører tilbyder gratis massage mod en snak om sikker

sex på bøssesaunaer og sexklubber i København og Århus.

Yvonnes Drenge fra Århus synger om hiv og sikker sex med

glimt i øjet og bid i replikken.

Bliv frivillig i STOP AIDS

Som frivillig får du mulighed for både selv at lære mere om

sikker sex og komme med dit eget bidrag til at udbrede

STOP AIDS’ budskab. Vi kan altid bruge flere på holdet, så

hvis du vil høre mere om vores frivilligteams, send en mail

STOP til: frivillig@stopaids.dk AIDS landet rundt

12 AKTIVITETER

Landet rundt

STOP AIDS’ Rejsehold servicerer homoforeninger rundt

omkring i landet. Projektlederne og kursusafdelingen i STOP

AIDS tilbyder derigennem i fællesskab kurser og oplæg om hiv

og aids, samt hjælp til at uddanne og organisere lokale frivillige.

Derudover tilbydes hjælp til at ansøge de regionale myndigheder

om gratis kondomer til uddeling blandt mænd, der har sex

med mænd.

Repræsentantskabet i STOP AIDS udgøres af homoforeninger

fra hele landet. For at blive medlem af repræsentantskabet

skal en forening have minimum ti medlemmer. Medlemskab

giver stemmeret på det årlige repræsentantskabsmøde, der

vælger organisationens bestyrelse.

Udover sekretariatet i København har STOP AIDS også en

afdeling i Århus. Bemandingen udgøres af to deltidsansatte projektledere

og en timelønnet assistent, der sammen med en

gruppe af frivillige sørger for at holde sikker sex-fanen højt i det

jyske.

Dametøjsteatret Yvonnes Drenge har base i Århus. De optræder

landet rundt, hvor der er bud efter folk, der kan servere et

slagkraftigt sikker sex-budskab med glimt i øjet. Raidgruppen i

Århus forsyner homostederne i byen med kondomer, glidecreme

og andet materiale fra STOP AIDS. Og kondomopfyldere

sørger for, at der er kondomer og glidecreme til rådighed der

hvor mænd, der har sex med mænd, mødes i smilets by.

STOP AIDS i Århus:

Frederiksgade 76 A, 2 - Postboks 477, 8100 Århus C,

Telefon: 86 12 88 00, Fax: 86 13 25 48. Projektlederne

kan også kontaktes på aarhus@stopaids.dk

AKTIVITETER 13

En positiv kampagne om det at være negativ – hiv-negativ.

Det var filosofien bag Staying Negative, som var STOP

AIDS’ store kampagne i 2005.

Det kan lyde banalt at fremføre, at livet som hiv-negativ er at

foretrække frem for livet som hiv-positiv. Hvem vil ikke helst

være fri for at tage medicin hver dag, fri for medicinens

bivirkninger og fri for bekymringer om, hvor længe medicinen

virker? Og mon ikke de fleste kan forstå, hvor ubehageligt det

kan være at fortælle en potentiel kæreste, at man er hiv-positiv?

Ikke desto mindre tydede stærkt stigende hiv-tal blandt bøsser

og biseksuelle mænd i 2004 på, at der var behov for at øge

motivationen hos den enkelte til at dyrke sikker sex i stedet for

usikker sex.

Med kampagnen Staying Negative, der kørte i august og september

2005, ville STOP AIDS styrke denne motivation. Ikke

gennem lange artikler om ulemperne ved at være hiv-smittet,

men gennem en kampagne promoveret både via vores frivillige

og via annoncer og andre kampagneelementer, som positivt signalerede

det fordelagtige ved at forblive hiv-negativ.

To af de mest iøjnefaldende dele af kampagnen var lyseblå

t-shirts og armbånd, som begge var påtrykt teksten ”Staying”.

Både t-shirts og armbånd gik som varmt brød, da de blev lanceret

i forbindelse med Copenhagen Pride den 13. august, men

var også populære efterfølgende i resten af kampagneperioden.

Selv efter kampagnen var afsluttet, var det ikke usædvanligt at

se mænd i bøssemiljøet, som bar armbåndet eller gik med

T-shirten.

Staying Negative kampagnen indeholdt

følgende elementer:

T-shirts og armbånd

To plakater, et postkort og en flyer

Annoncering i Panbladet og Out & About

Paradevogn ved Copenhagen Pride

Andre opsøgende aktiviteter i bøssemiljøet

Både hiv-positive og hiv-negative kunne bære disse t-shirts

og armbånd for dermed at vise deres støtte til kampen for, at

færre bøsser og biseksuelle mænd bliver smittet med hiv. Det

var dog ikke alle, som opfattede kampagnens t-shirts og armbånd

på denne måde. En række hiv-smittede i Hiv-Danmark

mente, at kampagnen var med til at opdele bøsser i et a- og et

b-hold, og at armbåndene kunne opfattes som et kendetegn,

ikke-smittede kunne bruge til at identificere andre ikke-smittede

og dermed frasortere hiv-smittede.

Denne kritik medførte, at evalueringen af kampagnen blev

mere omfattende end først planlagt. Evalueringsrapporten indeholder

både ris og ros til kampagnen, og der arbejdes videre

med dens resultater i det nye år. Disse erfaringer indgår i arbejdet

med at tilrettelægge kommende kampagner.

14 KAMPAGNER OG EMNEFREMSTØD KAMPAGNER OG EMNEFREMSTØD 15

Tre emnefremstød

Udover kampagnen Staying Negative præsenterede STOP

AIDS i 2005 tre store emnefremstød med hvert sit tema.

”Når hjertet banker” var titlen

på et emnefremstød, som

STOP AIDS kørte i Panbladet i

marts måned. Temaet satte

fokus på de situationer, hvor

usikker sex opstår, fordi man

føler en særlig form for tillid til

ham, man har sex med.

Med emnefremstødet ville STOP AIDS kaste lys over nogle

følelsesmæssige grunde til usikker sex. Det kan for eksempel

være kærlighed, forelskelse eller anden form for hengivenhed,

som i nogle tilfælde kan føre til, at man dropper kondomerne og

kaster sig ud i usikker sex.

Om man bruger kondom eller ej, kan have afgørende symbolsk

betydning. For nogle er det en måde at vise deres partner,

at de har tillid til ham, og at forholdet mellem dem er af en særlig

betydningsfuld karakter.

Formålet med emnefremstødet var at få læserne til at reflektere

over dette tema og gerne nå frem til den erkendelse, at det

ikke er nødvendigt at vise sin forelskelse eller at vise andre former

for tillid gennem usikker sex. Men at det tværtimod kan

være farligt at gå denne vej.

”Når det hele er lidt

lige meget” var titlen på

novembers store emnefremstød.

Her var fokus

rettet mod forbindelsen

mellem dårligt selvværd

og usikker sex.

Sexlivsundersøgelsen

fra 2003 viste blandt

andet, at dårligt selvværd

kan få det til at føles ligegyldigt, om man dyrker sikker sex

eller ej. Flere af mændene, som deltog i undersøgelsen, fortalte

om, hvordan deres sindstilstand havde haft afgørende betydning

for, om de dyrkede sikker eller usikker sex.

Emnefremstødet bestod af en række artikler i Panbladet, STOP

AIDS NYT og på STOP AIDS’ egen hjemmeside. Formålet med

artikelserien var at skabe refleksion og dermed gøre den enkelte

mand bedre i stand til at bryde uheldige adfærdsmønstre,

hvor usikker sex bruges til at opnå lindring i perioder, ‘når det

hele er lidt lige meget’.

”PEP” var titlen på en ny pjece, som

blev sendt på gaden omkring den 1.

december. Fremover indgår pjecen i

STOP AIDS’ pjeceserie, men pjecen

var derudover en del af december

måneds emnefremstød om PEP.

PEP er en medicinsk behandling,

som kan forhindre hiv-smitte, selv om

man har været udsat for hiv-smitte.

Det kan være fordi, et kondom er

sprunget eller gledet af, eller fordi

man har haft usikker sex. PEP-behandlingen

skal påbegyndes indenfor

24 timer, og selv om PEP nedsætter

risikoen for smitte væsentligt, fjernes den dog ikke helt.

Tilbuddet om PEP har eksisteret siden 1998, og samme år

kørte STOP AIDS den første informationskampagne om PEP.

Siden har information om PEP været en integreret del af STOP

AIDS’ arbejde, og i 2005 valgte vi altså igen at sætte direkte

fokus på PEP i et selvstændigt emnefremstød.

Udover pjecen bestod emnefremstødet af en plakat, en artikelserie

og en informerende tegneserie i Panbladet, en quiz

uddelt af de opsøgende projekter i bøssemiljøet, samt bannerannoncer

på boyfriend.dk.

Emnefremstød

Et emnefremstød er en form for minikampagne. Gennem

en måned eller mere retter STOP AIDS fokus på et bestemt

emne, der så vidt muligt integreres i de udadvendte

aktiviteter og øvrige tilbud, som STOP AIDS kører på det

pågældende tidspunkt. Derved opnås en betydelig forstærkning

af de budskaber, der fremføres overfor målgruppen.

16 KAMPAGNER OG EMNEFREMSTØD KAMPAGNER OG EMNEFREMSTØD

17

dg

JANUAR 05

dg

STOP AIDS formulerer sit værdigrundlag, som fremlægges på

den årlige Nytårskur for frivillige.

Soundex-systemet indføres i den danske hiv-overvågning for

at opnå et mere præcist billede af, hvor mange og hvilke grupper

der er smittet med hiv, samt i hvilket omfang hiv spreder

sig.

FEBRUAR 05

STOP AIDS udgiver årsrapport 2004 i et

nyudviklet format, der matcher organisationens

øvrige pjeceserie.

Forårets kursussæson sendes på gaden. 10

kurser udbydes, heraf 3 nyudviklede.

Nyheden om stærkt stigende hiv-tal når de

landsdækkende medier. STOP AIDS kommenterer

udviklingen og udtrykker stærk

bekymring i interviews til flere af medierne.

MARTS 05

STOP AIDS kører emnefremstødet ”Når hjertet

banker” – om tillid som risikofaktor.

STOP AIDS deltager på CHAPS-konferencen

i Bristol, der blandt andet omhandlede stoffer

og hiv, hiv og internettet samt PEP, og rapporterer

derfra i aprilnummeret af STOP AIDS NYT.

På STOP AIDS’ repræsentantskabsmøde i København deltager

25 delegerede fra 14 homogrupper. De vælger to nye bestyrelsesmedlemmer:

Paw Sort og Mikael Boe Larsen.

Pilotprojektet Cyber Safe gøres permanent. Cyber Safe tilbyder

oplysning om hiv og andre sexsygdomme til mænd, som

bruger internettet til at lede efter sexpartnere og kærester.

APRIL 05

Den nye bestyrelse konstituerer sig og genvælger Torben

Lund som formand og Søren V. Baatrup som næstformand.

STOP AIDS deltager på AIDS IMPACT-konferencen i Cape

Town og bringer i juninummeret af STOP AIDS NYT et temanummer

om psykosociale aspekter af hiv, baseret på konferencen.

MAJ 05

STOP AIDS NYT sætter fokus på det hiv-forebyggende arbejde

i provinsen, samt på smittespredningen i hovedstaden og det

øvrige Danmark.

Danish D-Lite i Århus afholder internationalt homosportsstævne.

STOP AIDS byder velkommen med kondomer og glidecreme,

samt en engelsksproget minifolder. Der tilbydes

også massage mod en snak om sikker sex.

STOP AIDS arrangerer Lys Mod Aids i Århus.

JUNI 05

STOP AIDS’ Oaseprojekt tager hul på sommersæsonen. De frivillige

indtager Ørstedsparken med en Christianiacykel, hvorfra

de tilbyder gratis kaffe, kondomer og glidecreme, samt en

snak om hiv og aids.

18 ÅRET DER GIK ÅRET DER GIK 19

JULI 05

I Århus raider STOP AIDS’ frivillige løbende

Mindeparken med kondomer og glidecreme,

samt tilbud om en snak om hiv og aids.

København er vært for VM i fodbold for bøsser

og lesbiske. STOP AIDS er klar med en velkomstpakke

med kondomer og glidecreme samt

en engelsksproget minifolder. Frivillige udfører

kondomraids ved sportsstævnets store fester.

AUGUST 05

En foreløbig opgørelse fra Statens Serum Institut over 2004

viser, at hiv-tallene blandt mænd, der har sex med mænd, er

højere end nogensinde før. STOP AIDS bringer nyheden, som

tages op af de fleste landsdækkende medier.

STOP AIDS lancerer kampagnen

Staying Negative i forbindelse med

Copenhagen Pride.

En kunstauktion arrangeret af

Copenhagen Pride og Lauritz.com

rejser knap 95.000 kroner til STOP

AIDS’ hiv-forebyggende arbejde.

SEPTEMBER 05

Denmark

is yours

KEEP IT SAFE

Kampagnen Staying Negative kører videre gennem september

og afsluttes derefter.

Efterårets kursussæson indledes. Der udbydes 13 arrangementer,

heraf 5 nyudviklede.

STOP AIDS arrangerer den årlige konference for hiv-forebyggende

organisationer i de nordiske lande.

Statens Serum Institut udsender hiv/aids-årsopgørelser for

2004. Blandt mænd, der har sex med mænd, er 144 fundet

hiv-positive i 2004, hvilket er 26 procent flere end i 2003.

OKTOBER 05

STOP AIDS lancerer et projekt med on site-test og -rådgivning

på bøssesaunaer, der kører frem til midt i december.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune afsætter 16

millioner kroner over fire år til hiv/aids-området, og

Sundhedsstyrelsen bevilger støtte til en evaluering af STOP

AIDS’ kursusvirksomhed for at vurdere den hiv-præventive

effekt af tilbudene.

STOP AIDS deltager med hiv-forebyggende budskaber og

materialer på homo-begivenheden Nattens Dronning i Odense

og på årets Gay and Lesbian Film Festival i København og

Århus.

NOVEMBER 05

MPå World Aids Day går STOP

AIDS på gaden med en patrulje

af indsamlingsbøsser

M

for at

samle penge ind til AIDS-Fondet.

STOP AIDS kører emnefremstødet ”Når det

hele er lidt lige meget”, som sætter fokus på

forbindelsen mellem dårligt selvværd og

usikker sex.

DECEMBER 05

I Århus præsenteres desuden

smagsprøver på opsætningen af

musicalen “Minder om Engle,

Punks og Vilde Queens”.

STOP AIDS kører en informationskampagne

om PEP – den hiv-forebyggende behandling

efter kondomuheld eller usikker sex. I den forbindelse

lanceres en ny pjece om PEP.

20 ÅRET DER GIK ÅRET DER GIK 21

PEP

SEX MELLEM MÆND

PEP

22

Udvikling i smittespredningen

Antallet af nyfundne tilfælde af hiv, syfilis og gonoré stabiliserede

sig på et højt niveau i 2005. Til gengæld faldt antallet

af hepatitis A-tilfælde markant.

2004 var nærmest et mareridt, hvad angår hiv og andre sexsygdomme

blandt bøsser og biseksuelle mænd. I 2004 steg

antallet af nyfundne hiv-smittede voldsomt og nåede rekordhøjder

indenfor gruppen af mænd, der har sex med mænd. Og

samme år hærgede både en syfilisepidemi og et hepatitis Audbrud

bøssemiljøet.

De foreløbige tal for 2005 kan til gengæld tolkes som både

gode og dårlige nyheder. Stigningstakten for hiv, syfilis og gonoré

ser ud til at være standset, hvilket er positivt. Men antallet af

nyfundne smittede har desværre stabiliseret sig på det nærmest

rekordhøje niveau for 2004.

Antallet af nyfundne tilfælde af hepatitis A blandt danske

mænd, der har sex med mænd, faldt til gengæld betydeligt fra

2004 til 2005. Udbruddet er dermed klinget af, men der er dog

stadig mænd, som smittes med hepatitis A. Derfor er det stadig

en god idé at overveje at blive vaccineret. Hepatitis A og hepatitis

B er de eneste sexsygdomme, man kan blive vaccineret

imod.

Ovenstående oplysninger er indhentet fra Statens Serum

Institut i december 2005, da denne årsrapport blev skrevet. På

daværende tidspunkt var de endelige tal for 2005 ikke tilgængelige,

da mange smittetilfælde først indberettes flere måneder

efter, at smitten blev konstateret. Statens Serum Institut udsender

derfor først årsopgørelser for 2005 i efteråret 2006.

Hovedstaden hårdest ramt af hiv

I gruppen af mænd, der har sex med mænd, er København

og Frederiksberg langt hårdere ramt af hiv end noget andet

sted i Danmark.

Homo- og biseksuelle mænd har langt større risiko for at være

hiv-smittet end nogen anden befolkningsgruppe i Danmark.

Men hiv rammer ikke blot skævt i forhold til seksualitet. Hiv rammer

også skævt geografisk.

Ser vi på gruppen af mænd, der har sex med mænd, er

hovedstaden klart hårdere ramt end noget andet sted i

Danmark. Det viser en opgørelse, som STOP AIDS foretog i

2005 i samarbejde med Statens Serum Institut.

Frederiksberg er hårdest ramt, viste beregningerne. I

Frederiksberg Kommune er der i perioden 1990-2004 konstateret

389 hiv-smittede bøsser og biseksuelle mænd pr. 100.000

mænd over 15 år. I nabokommunen København er det tilsvarende

tal 336, og i hovedstadens forstæder i Københavns Amt er

tallet 117.

Uden for Storkøbenhavn er tallene langt mindre. I

Frederiksborg Amt er tallet 53, i Århus Amt 48, i Roskilde Amt 35

og på Bornholm 34. Derefter følger Storstrøms Amt (25), Fyns

Amt (23), Viborg Amt (22), Vestsjællands Amt (22), Nordjyllands

Amt (20), Vejle Amt (20), Ribe Amt (17), Ringkøbing Amt (16) og

Sønderjyllands Amt (15).

Tallene viser naturligvis ikke det nøjagtige antal hiv-smittede

bøsser og biseksuelle mænd i de enkelte amter. Nogle er døde,

andre er fraflyttede, og endelig er der en del hiv-smittede, som

endnu ikke er blevet konstateret hiv-smittet, fordi de ikke er blevet

hiv-testet.

Ikke desto mindre giver opgørelsen et indtryk af, hvor hiv er

mest udbredt i gruppen af mænd, der har sex med mænd. Og

her er hovedstadsområdet langt hårdere ramt end nogle af

Danmarks øvrige amter.

ÅRET DER GIK ÅRET DER GIK

23

STOP AIDS og hiv i Danmark

Sundhedsstyrelsen har udpeget STOP AIDS som primær

samarbejdspartner i forhold til den hiv-forebyggende indsats rettet

mod målgruppen mænd, der har sex med mænd.

Arbejdet i STOP AIDS finansieres fortrinsvis gennem en særlig

bevilling fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. I

2005 udgjorde denne bevilling seks millioner kroner, suppleret

med godt 500.000 kroner fordelt på støtte fra AIDS-Fondet, midler

fra Embedslægeinstitutionen i København og Frederiksberg,

tilskud fra tipsmidlerne og penge fra en kunstauktion afholdt i

forbindelse med Copenhagen Pride 2005.

STOP AIDS har arbejdet for at mindske spredningen af hiv

blandt mænd, der har sex med mænd siden 1986. Oprindelig

var organisationen en del af Landsforeningen af Bøsser og

Lesbiske, men i 1995 fik den status som selvejende institution

med en bevilling på finansloven administreret via

Sundhedsstyrelsen.

Organisationen bruger de tildelte midler på:

• Information, annoncering, PR og bred oplysning om sikker

sex

• Opsøgende arbejde, såsom uddeling af kondomer og dialog

med målgruppen

• Kurser og andet udvidet oplysningsarbejde blandt mænd, der

har sex med mænd

STOP AIDS deltager i netværket Aids Action Europe, og samarbejder

tæt med en række europæiske og nordiske hiv-organisationer

for løbende at forbedre sit arbejde og kvalificere sine

ansatte.

Mænd, der har sex med mænd, er den gruppe i Danmark,

som er klart hårdest ramt af hiv. Mellem fire og fem procent af

de danske bøsser er hiv-smittede, skønner Statens Serum

Institut.

Selvom udviklingen af hiv-medicin har betydet, at mange

opfatter hiv som en kronisk lidelse på linje med sukkersyge, er

der stadig tale om en meget alvorlig sygdom. Det er umuligt at

helbrede hiv, og sygdommen kan være invaliderende og føre til

en for tidlig død. Hiv smitter endvidere seksuelt og vil derfor

ofte påvirke den hiv-smittedes sex- og kærlighedsliv.

Hvert år dør omkring 30 danskere som følge af hiv, og op

imod 300 konstateres årligt smittet. Halvdelen af de nykonstaterede

er i de seneste år fundet i gruppen af mænd, der har sex

med mænd.

STOP AIDS arbejder ud fra de principper for hiv-forebyggelse

i Danmark, som blev vedtaget af Folketinget i 1987 og

bekræftet i 1997. Disse principper skal sikre, at indsatsen mod

hiv er baseret på:

• Frivillighed

• Anonymitet

• Åben, direkte og ærlig information

• Den enkeltes tryghed ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne

• Ønsket om at undgå enhver form for diskrimination

24 BAGGRUND OG ORGANISATION BAGGRUND OG ORGANISATION

25

Ansatte

STOP AIDS har i alt 12 ansatte, hvoraf fem arbejder på fuld tid,

og syv arbejder på deltid. Ni medarbejdere er ansat på sekretariatet

i København, mens tre medarbejdere arbejder på kontoret

i Århus. Foruden de fastansatte beskæftiger STOP AIDS med

mellemrum praktikanter, elever og militærnægtere.

Jakob Haff

sekretariatschef

Thomas B.

Andersen

projektleder –

opsøgende projekter

Per Slaaen Kaye

projektleder – Århus

Mogens Caprani

souschef

Tommy Christesen

projektleder –

opsøgende projekter

Jens Thygesen

projektleder – Århus

Thomas Kristensen

informationsmedarbejder

Jeppe Hald

projektleder –

kurser og workshops

Martin Brix

Kontormedhjælper

Århus

Michael Funch

informationsmedarbejder

Mie Rix

receptionist

Sanne Juhl

bogholder

Bestyrelsen

Bestyrelsen i STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation vælges

på det årlige repræsentantskabsmøde, hvor delegerede fra

en række danske homoforeninger deltager.

Repræsentantskabet i STOP AIDS bestod i 2005 af følgende

organisationer: BLUS, Bøsser i Hiv-Danmark, Bøsser på AIDS-

Linien, Dansk Bonderøvsforening, ES’GAY’P, Fristedet,

GayNord, LBL, LOBS, Men’s Club Århus, Positivgruppen,

Sangforeningen Carmen Curlers, SLM, og STOP AIDS-frivillige.

Bestyrelsesmedlemmer vælges normalt for to år af gangen.

Efter repræsentantskabsmødet konstituerer den nye bestyrelse

sig med en formand og en næstformand for STOP AIDS.

Torben Lund

formand

Jesper Poulsen

Søren V. Baatrup

næstformand

Paw Sort

Bent Hansen

Steen Himmer

Mikael Boe

Larsen

Jens Wilhelmsborg

26 BAGGRUND OG ORGANISATION BAGGRUND OG ORGANISATION 27

Foto: Jens Christian Lund/Panbladet

MERE OM SEX OG HIV?

Vil du læse mere om sex og hiv, kan du ringe og bestille vores pjecer

‘Sexikon’, ‘Hiv og smitteveje’, ‘Analsex’, ‘Oralsex’, ‘Hiv-test’ og ‘PEP’.

Er du interesseret i information om andre sexsygdomme end hiv, kan

du bestille pjecen ‘Sexsygdomme’.

Du kan også finde mere information på

www.stopaids.dk

Årsrapport 20054 er udgivet af:

STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation

Amagertorv 33, 3. sal, Postboks 190

1006 København K

Telefon: 33 11 29 11

Fax: 33 11 19 55

E-mail: stopaids@stopaids.dk

STOP AIDS – Bøssernes hiv-organisation – er en selvejende institu-

tion, hvis primære formål er at bekæmpe spredningen af hiv blandt bøs-

ser og andre mænd, der har sex med mænd.

WWW.STOPAIDS.DK

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!